fredag den 30. december 2022

2022: Årets sidste dag, årets sidste blogindlæg

En uofficiel video med Max og Paul i Sirius Rally Ekspert

Dagen er startet på bedste vis med dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter. Sydkystens Hundeskole afholdt sin allerførste rallyprøve 29. december 2010. 31. december 2012 afholdt vi for første gang prøve nytårsaftensdag, og siden 31. december 2013 har vi afholdt dobbeltprøve hvert år – 2020 og 2021 undtaget. Prøverne 31. december er en tradition, og det samme er rally i Sydkystens Hundeskole, dagens prøver var nr. 113 og 114 i vores regi.

Siden 2014 har vi uddelt Sydkystens Hundeskoles Hundepris, normalt til tre forskellige personer eller foreninger. I år gik prisen til Johanna Allanach, fordi hun ”med Dansk Kennel Klubs Sirius Stjernehund online titel- og prøveprogram på genial vis har revolutioneret mulighederne for at træne hund og opnå titler.” Den fulde begrundelse kan læses her.

Johanna fortjener naturligvis prisen i allerhøjeste grad, ligesom hun har fortjent den de fem andre gange hun har modtaget den: Som medlem af DKK's rallyudvalg (2014), som medlem af Initiativgruppen bag Hundesport mod Cancer samt individuelt (2015), som medlem af DKKs Nose Work udvalg (2017) og som medlem af Samsø Hundesport (2018). Når Johanna engagerer sig i noget sker der en masse, det sker hurtigt og det bliver en succes.

2022 bliver året hvor jeg stopper min årlige quiz (startet i 2008) fordi mine mål har ændret sig i en retning, som ikke er særlig quiz-egnet. Resultaterne for 2022 kan læses her

Jeg annoncerede, at jeg stopper som formand for Rallyudvalget og udtræder af NKU’s og FCI’s rallyudvalg 1. april 2023. Jeg har en masse andet, jeg gerne vil prioritere. Det er jeg rigtigt glad for at jeg har gjort.

Jeg vil lige vende tilbage til Sirius et øjeblik. Jeg kom lidt hovedkulds ind i det, da jeg sagde ja til at afprøve Sirius Rally Øvet med Max, og blev lidt fascineret af det. For at få titlen registreret skulle jeg bestå Sirius Rally Begynder med Max, det var nemt, og meldte Otto til også, det var ikke så nemt …

Jeg ”kom til” at melde begge hunde til ”DKK Sirius Winter Sniffs Challenge”, som en hyggelig december opgave, og den blev jeg virkelig fanget af. Der er en ugentlig opgave hver uge i 6 uger, og mit fokus gik hurtigt fra at lave en video, der var god nok til at bestå, til at se hver opgave som en unik træningsmulighed. I onsdags blev den femte opgave offentliggjort, og jeg tænkte meget over et passende sted at gennemføre den. Overskriften var ”oppe og nede”, hund og fører skulle ende på forskellige niveauer, jeg havde forskellige idéer og de sidste detaljer blev afklaret på stedet i Solrød Centret, mens Kirsten (fotograf) og hundene ventede i bilen. Det småregnede og Kirsten havde formanet om, at det skulle være rigtigt i første forsøg.

Jeg synes det blev to flotte søg (de sidste udgaver), og rigtigt lærerige for både mig og hundene. Jeg lagde dem op, Mia – en af dommerne - godkendte Max’ video mens Ottos var på vej op, jeg skrev tak for hendes Ninja-behandling og så kom denne bonus: ”Virkelig godt planlagt og løst opgave. God idé at lade dem starte og få fat i færten nede - det gør det langt nemmere for dem at fastholde og engagere sig i udredningen, når de kommer op i niveau - flot arbejde!!” Det var lige, hvad jeg havde tænkt, og det føltes ret fedt at få ros fra Mia, en af min stjerner i NW-verdenen.

Jeg er også gået i gang med Sirius Rally Ekspert med Max og Sirius Rally Øvet med Otto. Det er virkelig fed træning. Øvelserne er meget fine og efter reglerne, men helt klart ikke nemme. Samlet set bliver deltagerne presset, for en korrekt udførelse af alle øvelserne kræver virkelig skarphed på en række punkter, og jeg skal åbent indrømme, at det kom bag på mig, hvor mange nogle af ekspertøvelserne skulle filmes om. En del af ommerne var helt ærligt, fordi jeg ikke havde læst de meget detaljerede beskrivelser ordentligt. Men der var også nogle, hvor det faktisk var svært for Max og mig at lave sekvenserne på et niveau, som jeg var tilfreds med. Det giver de rette fokus på detaljer, med sådanne erkendelser. Som en ekstra finurlighed er der også lagt tidsparametre ind, fx at hunden skal holde sin position 3-5 sekunder før den bakker væk, før man forlader den eller tager den med i hente-bringe osv.

Jeg aner ikke om jeg vil indsende videoen til bedømmelse, jeg har fået en uofficiel bedømmelse (ikke af en dommer): "Nu har jeg set den et par gange, og talt sekunder, samt læst teksten igennem igen. Efter min overbevisning så er den klart godkendt. Rigtig pænt arbejde, og elsker simpelthen jeres samarbejde og ikke mindst jeres feltøvelse. Max tager påfundet med ophøjet ro". Det er rigeligt for mig ;-)
 
Det blev endnu mere tydeligt for mig med Otto og øvet programmet, hvor svært det er. Uden eller med begrænset opvarmning er han så fuld af energi, at jeg ikke kan gennemføre en eneste af de 9 øvelser i Sirius øvet programmet korrekt med ham.

Jeg var lidt (!) desillusioneret indtil Liv mindede mig om, hvad mit fokus havde været med hans træning – han er jo trænet helt anderledes end de foregående hunde, og jeg har al den energi, glæde ved at træne, vilje til at lære, som nogen kunne drømme om i Otto. Skam over den fører, der synes det er et problem!!!

Jeg er heldig, så heldig som man kan være. Jeg har Max, min skønne seniorhund, som knokler løs for mig, jeg håber vi begge holder længe endnu: Max har næret min vildeste drømme, vi har nået mål sammen som jeg end ikke har turdet drømme om, og jeg nyder hvert eneste øjeblik sammen med ham. Hvis vi havde levet i vikingetiden ville vi blive begravet sammen.

Jeg har Otto, som kan så meget, vil så meget og kan nå så langt det skal være, så længe hans fører bare har det nødvendige fokus. Og husker at Otto ikke er Megan, eller Lille Bjørn eller Max: han er helt sin egen, og når jeg finder ud af det, kommer vi også til at nå stjernerne sammen.

Så en hurtig beslutning i går: Otto skal debutere i HTM1 i 2023, og han overtager Lille Bjørns musik: ”Dengang da jeg var lille”. Fordi det giver noget håndgribeligt at træne i forhold til rally-positioner og fordi det vækker en masse skønne minder. Og rally bliver sat på pause efter Årets Hund 7. januar 2023.

Paul er klar til 2023+ i en opdateret udgave, med de allerbedste forudsætninger for at få en række nye mål opfyldt. Med dygtige træningskammerater og skarpe trænere, inspiratorer og coaches er jeg bedre kørende end de fleste. Det er altid fantastisk at have adgang til stjerner som Amanda, Johanna, Karina og Liv, men at have dem alle indenfor rækkevidde samtidig, det kræver en skål i en særlig champagne i aften 💓💓💓💓

Glædeligt nytår til alle, jeg håber I får et fantastisk 2023.

mandag den 26. december 2022

2023 - hvad føles rigtigt?



Siden 2008 har jeg stået for en årlig quiz. De første år fx 2008 ret nørdede quizzer om primært LP, siden fx senest 2022 noget om mine resultater med egne hunde og lidt om mig selv. 2022 bliver den sidste quiz, for det giver ikke mening for mig at lave en quiz for 2023.

Hvorfor giver det ikke mening? Fordi, jeg har lært en masse i år, som gør, at mit fokus er helt anderledes fremover. Ikke at resultater ikke betyder noget, eller er ligegyldige, men de er ikke primære og de er slet ikke drivkraften.
  • Kommer Max til DM, ÅH eller NM i Rally? Får han guldcertifikater og bliver han RLCHG? Skal han starte i seniorklasse?
  • Kommer Otto til DM eller ÅH i rally? Rykker han i ekspertklasse, består han, får han certifikater, bliver han DKRLCH?
  • Får Otto NW1G-titlen, rykker han i NW2, går jeg efter FP3, skal han prøve HTM eller FS?
  • Holder jeg min vægt, får jeg ny hund, stopper jeg i Nets/Nexi?
Det er den type spørgsmål jeg har stillet, og allerede mens jeg skrev ovenstående vidste jeg bare, at det var (næsten) lige meget med svarene. Jeg har bestemt planer om at træne og konkurrere i Rally med både Max og Otto, men jeg har INGEN resultatmål, måske noget Sirius, men det er helt tilfældigt, hvad jeg finder på i den sammenhæng.

Den styrende parameter bliver, hvad jeg har lyst til, hvad jeg føler giver mig glæde. FØLER. Jeg skal ikke for min egen skyld og slet ikke for andres gøre noget, som jeg ikke har den rigtige følelse for.

Det kan potentielt give konflikter, hvis der er ting jeg har sagt ja til, som ikke længere føles rigtige, men det må jeg håndtere professionelt.

Jeg har heldigvis dygtige mennesker, som kan og meget gerne vil rådgive mig. Men jeg har også erkendt, at der ikke er nogen genveje: I sidste instans skal jeg træffe beslutningerne, de skal føles rigtige og jeg skal mærke indeni, at det er den helt rigtige følelse.
 
23. april, rally i Sverige med Liv: "Hvilken følelse vil du gerne have indeni?"

Jeg har - naturligvis 😉- en række nedskrevne mål for det kommende år om bl.a. arbejde, bopæl, sommelieruddannelse, rallyudvalget, rallyarrangementer, DM i rally, NM i rally, hundene, mine nærmeste venner, familien og da ikke mindst mig selv. Meget af det er konkret, men en masse er decideret hægtet op på: hvis sådan og sådan sker, så vil jeg mærke efter, og beslutte ud fra det.

Jeg har haft et vidunderligt 2022 med en masse skønne oplevelser, mange under lidt bagvendte vilkår. I 2023 vil jeg ønske meget mere, og være bevidst om, at det primært er mit åbne sind, der afgør om mulighederne opstår og om de udnyttes bedst muligt. Igen, jeg kan få hjælp, men det er mig der beslutter det.

De tre fotos er valgt fordi de for mig er symboler på muligheder der opstod, blev grebet og skabte magi i 2022 💓💓💓

8. januar: "Jeg tror det var min bedste NW-time nogensinde." hos Mia

onsdag den 21. december 2022

Gode dage

Lupé-Cholet, Bourgogne Côte-d'Or, Pinot Noir, 2018

I morges hørte jeg Mark Anthonys podcast ”Hvad gør du dagen før en god dag?”, dagens skønne dosis inspiration, og kom til at tænke på, at jeg egentlig ikke kan komme i tanker om, hvornår jeg sidst har haft en dårlig dag … Den ene gode dage erstatter den forrige gode dag.

Tankerne begyndte at flyve, det gør de tit, og jeg kom til at tænke på min daglige mentale morgengymnastik, hvor jeg typisk lige inden jeg står ud af sengen gætter Wordle, Wørdle, Nerdle og Quordle – hvis du ikke véd hvad det er, så må du Google – og hvert af de spil har naturligvis en statistik, hvor man kan se, hvordan det er gået hidtil. Wordle fx, jeg har spillet 331 spil, har en gevinstprocent på 99, aktuelt har jeg svaret rigtigt 30 spil i træk, og jeg har et max på 117 rigtige spil i træk.

Hvorfor har jeg ikke sådan en statistik baseret på en daglig klassificering af dagen som god, eller mindre end god?

Det kan jeg svare enkelt på: Fordi jeg ikke gider at have dårlige dage. Hvis der er dårlige momenter en dag, så gør jeg så vidt muligt noget ved dem, så dagen ikke ender dårligt.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg komme i tanker om én dag, den sidste måned, der havde potentialet til at bliver en rigtig møg dag. Det var 25. november.

Nogle vi måske huske at det var dagen før Max og jeg skulle debutere i NM i rally, så det var rigtig dårlig timing af en dårlig dag.

Så er det dejligt at have prøvet det før, at have lært af det og kunne håndtere det straks. Jeg kontaktede Johanna, og efter en kort coachingsession fik hun en besked: ”Til opbevaring til mandag, tak!”:



Det var en sort sæk med diverse dårligdom, som potentielt kunne ødelægge mit NM, og ikke skulle have lov til det. Jeg har prøvet det før, og teknikken er lige så simpel som den er effektiv: Johanna (eller hvem du har som allieret) får dine dårligdomme til opbevaring, garanterer at sækken ikke bliver åbnet, og leverer den pænt tilbage på et aftalt tidspunkt, hvor ”giveren” har overskud til at håndtere det.

Resultatet blev, at jeg fik en fantastisk weekend og kunne nyde den, uden at tænke på det, der potentielt kunne have ødelagt den. Det med sækken, det endte med at jeg skrev til Johanna, at hun godt måtte smide den ud, fordi der ikke var noget tilbage i den 😉

Ja, jeg kan godt forestille mig situationer, hvor det med sækken ikke er tilstrækkeligt, men i mit normalt temmelig normale liv fungerer det ret godt, og bliver i øvrigt sjældent brugt.

Hvis jeg ser tilbage på de sidste seks dage (siden forrige blogindlæg) har det været supergode dage. Nogle stikord:


Fredag: Dyrlæge med Max, et sår der kunne udvikle sit til et hotspot, taget i opløbet og i dag (onsdag) næsten væk.

Lørdag: Juleaften i Solrød med svenskerne. Pokaler og rosetter er kæmpehit hos Leah og Leo, og det er vigtigt hvem der har vundet dem.

 

For Leo og Frasse var dagens højdepunkt nok at gå i mørket ved vandet, der var is og det var meget spændende.


Otto er meget populær.

Da alle andre var gået i seng fik Christian og jeg en skøn samtale til langt ud på natten.

 

Søndag var spændende. Bl.a. kom Frasse med op at købe morgenbrød, og bagefter kom vi ned til vandet og kunne se endnu mere is ved dagslys. Der var nogen der var trætte da svenskerne tog hjem :.)

Mandag blev det annonceret, at jeg 1. april 2023 stopper som formand for rallyudvalget og træder ud af NKU’s og FCI’s rallyudvalg. Ingen dramatik, ren prioritering fra min side og heldigvis kun positive reaktioner. Og tak til mange der har spurgt: Det føles helt rigtigt 😊


Et skønt gensyn med Love Me To Night (Mamoulian 1932), den holder :-)

Tirsdag, en spontan tur til Roskilde, lidt indkøb og en tur med Hundene. Til aften NW-afslutning hos Merete, Otto var en superstjerne og vandt søget hos Merete (8 ud af 10 fundet på 6 minutter).
 

Rally hos Johanna var aflyst, og det blev konverteret til en festmiddag med lækre oste og pølser og en exceptionel vin til.

I dag et smut til Køge, en tur ved Marinaen med Otto og Max, lidt rally Sirius i haven med Max.

Til aften rally hos Karina med Max, hvor temaet var at give belønninger korrekt. Max lavede den flottest sidestep foran ever og Karina roste som det bedste element på vores fulde bane en 270 graders vending, hvor Max løb rundt om skiltet, jeg grinede og fortsatte som var det nordisk 😉

Og en hjemkomst, som gav et sug i maven, da vejen var spærret af en ambulance …

Vi fejrede vintersolhverv med ”rester” fra tirsdag, en fin vin – ikke exceptionel – og glædede os over at det går mod lysere tider.

PS: Hvis jeg får en dårlig dag, og den ikke kan reddes, kan jeg garantere for, at den vil blive analyseret og jeg lærer af den, på samme måde som alt andet, der ikke fungerer, fx prøver og træning.

torsdag den 15. december 2022

Tænk – om motivation


Jeg havde ønsket Svend Brinkmanns Tænk til min fødselsdag, begyndte at læse den forleden og nyder at læse den i små bidder og reflektere over indholdet. Kort fortalt (efter de første kapitler 😉) at give sig tid til at stoppe op og tænke ordentligt.

Jeg er begyndt på at den daglige dosis Mark Anthony med hans podcast 10 i 8, som handler om motivation.

Jeg har en daglig aktivitet på todo listen, den kom på umiddelbart efter Life coaching sessionen, den hedder ”Lykken er … at få styr på sit liv”.

Jeg genlæser ofte nogle vigtige noter og specielt afslutningen NYD DET!

Det giver mig samlet – og sammen med alt muligt andet, der ikke er ligeså planlagt – ro, motivation og fokus på det vigtige.

Jeg kan føle, at det kommende år bliver meget anderledes en de nærmest foregående. Forhåbentlig – sådan tegner det i hvert fald – på den gode måde.

Nogle af de mål, jeg har nået de senere år, kunne måske opmuntre til gentagelser, til at prøve at gøre det igen, prøve at gøre det bedre.

Men de overvejelser er bl.a. mødt at nogle af de allerbedste spørgsmål, jeg kan forestille mig, nogle gange fra andre, andre gange fra mig selv: Hvorfor vil du gøre det? Hvad, hvis du ikke gjorde det? Kunne der var andre mål, som nu var vigtigere? Hvordan føles det? Osv.

Jeg har tirsdag og onsdag været i gang med den nye, faste træningsrutine med Otto og Max: Tirsdag Nose Work træning hos Merete og derefter rallytræning hos Johanna med Otto. Onsdag rallytræning hos Karina med Max.,

Det var tre hver især fantastiske træningstimer.

Nose Work med en Otto, som har lidt mere ro, og bl.a. lavede den flotteste markering af en utilgængelig kilde på rensdyret. Og fandt alle fem kilder i det blinde søg og på meget overbevisende vis.

Rally med Otto på det Johanna havde annonceret som en ”Lumsk led bane.... 🙂”, i bedste skiskydningsstil med en strafbane, man skulle gå, ved fejl på den rigtige bane.

Jeg var lidt slap mentalt inden vi kom på, men da vi gik i gang var jeg næste 100 % på. Jeg gik fejl i dobbelt 8-tal, og jeg var virkelig slap i dæk under gang (”det kan han ikke”!!!!), som han selvfølgelig kan. Otto var totalt skarp, gik den lange bane inkl. en strafbane, på noget under tidsgrænsen, og jeg kunne ikke have været stoltere af vores samarbejde. Han var varmet rigtigt op 😊

”Elsker at I var så på og fokuserede 🤩🤩🤩🤩🤩🤩” skrev Johanna, og hvad er der ellers at sige?

Max og jeg kørte med klatten til træningen hos Karina. Fokus var på afslutningen af banen, at gå i mål og holde fokus derefter. Præcis det vi praktiserer, og vi gik den mest fantastiske korte bane først, hvor jeg lavede indgangen om pga. snus, fik den perfekte indgang, belønnede og derefter gik en vidunderlig bane.

Derefter en fuld bane, igen med det skønneste fokus, hvor det der gik ”galt” var et sideskift om kegle, hvor jeg glemte min forkommando (som Karina har lært mig!) og en øvelse efter lynet, hvor jeg var helt ekstatisk over Max’ præcision og skarphed i lynet. Det var bare så fedt!!!

Juleferieprojektet med Otto er Sirius Øvet Rally, med Max Sirus Ekspert Rally, to rigtige hyggeprojekter, bare fordi jeg har lyst. Selvfølgelig kan vi bruge det som god træning, vedligeholdelse – men jeg vælger at betragte det som ren nydelse.

Det samme med DKK Sirius Winter Sniffs Challenge med begge hunde. Jeg havde skuffelsen for øvelserne i første runde på forskud (hvor dum kan man være?), og filmet dem begge om, hvorefter jeg til morgen kunne se, at de begge var godkendt 😉 De to næste er indsendt, men først efter lidt ommere af filmene, fordi jeg var har været ret uskarp med at læse alle kriterierne. Nu tror jeg, der er styr på dem.

Til morgen er tredje challenge kommet, og jeg læser beskrivelsen mindst tre gange inder jeg går i gang, og prøver at gøre det rigtigt i første forsøg!

Alle Siriusopgaverne er dejligt overskuelige, kan løses i korte bidder, næsten uden tidspres, og det passer perfekt til min tilstand lige nu. Det er topmotiverende at hygge med disse små opgaver og nyde samværet med Max (11½ år i går) og Otto (3½ år på lørdag).

Samlet har det givet mig en masse godt input til, hvordan jeg ønsker at 2023 skal forme sig.

fredag den 9. december 2022

2022 - et exceptionelt og magisk år


Det lyder som begyndelsen på noget langt, og det kan det meget vel blive. Jeg ved det ikke, jeg kan bare mærke at det mentalt er begyndt at trænge sig på, myriader af tanker om alt muligt godt, som jeg har oplevet i år.

I hundesammenhæng, dette er jo officielt en hundeblog 😉, er det Max’ og mit år. Vi har i snart 11½ år været makkere og oplevet meget sammen. Men i år gik det hele op i en højere enhed, fordi Max’ fører endelig nåede så langt i sin udvikling – blev voksen, har jeg kaldt det et sted – at vi kunne stråle sammen.

Udefra vil mange nok tænke, at NM i rally 2022 var det største overhovedet, ikke bare i år, men i det hele taget. Og det var det nok også, men ikke helt som man måske umiddelbart forestiller sig.

Fra starten var jeg opmærksom på, ikke at gøre det at deltage i NM til MÅLET. Det var en vanvittig klog beslutning, som ikke bare kom af sig selv, men involverede coaching af højeste karat.

Glæden og det jeg altid vil mindes, var hele forløbet: fra at beslutte at deltage i udtagelsesweekenden (og ja, også meget før det), at deltage i en meget følelsesmæssigt svingende weekend, at blive udtaget, at planlægge forløbet frem mod NM med træning, konkurrencer (som træning), coaching, mere planlægning og først og sidst mental træning.

Hvert eneste step har været spændende, der har været masser af udsving, men det er gået fremad, det er sikret ved løbende systematisk opfølgning, læring og coaching, og konstatering af at der skete en positiv udvikling.

De tre prøver Max og jeg gik til NM gik fantastisk, fordi jeg havde sat nogle klare mål, og var tro mod dem. Der er naturligvis teknik, der skal trænes i rally, specifik adfærd, hvor jeg efter udtagelsesprøverne lavede en meget konkret plan for, hvordan der skulle trænes og sikres udvikling.

Men hovedfokus har været på mentaltræning. På at jeg tænkte rigtigt. Det er en udvikling, som jeg har været i gang med mange år, men i år har det hele været koncentreret og der har været så meget fokus på, at jeg bare er rykket helt vildt. 

Det er jeg meget bevidst om, så jeg kan uden videre, når folk kommer hen og fortæller, at de kan se, hvor meget Max og jeg har rykket, svare: Max har ikke udviklet sig ret meget, men han har fået en fører, som opfører sig på en måde, så Max kan udfolde sig fuldt ud.

Det lyder (næsten) banalt, men jeg skriver det alligevel: Max afspejler mig 100 %. Hvis jeg er det mindste ude af balance, så reagerer han. Når han gør noget, som jeg ikke havde forventet i en situation, er det enten fordi jeg siger eller gør noget forkert – forkerte håndtegn eller signaler – eller at jeg føler eller tænker forkert indeni. Begge dele kan trænes, og det er det blevet.

Og det bliver vi ved med.

For lige at springe ud af 2022 et øjeblik: den 7. januar skal Max og jeg til finalen i Årets Hund i rally 2022 (Otto kommer selvfølgelig også med, han er også kvalificeret) og deltage i de to første kvalifikationsprøver til NM 2023 i Oslo.

Kan vi kvalificere os?

Det vil jeg ikke svare på 😊 Jeg vil fortælle, at vi vil gå ind og gøre det så godt vi kan, forhåbentlig kunne deltage i alle 6 kvalifikationsprøver, og hvis det rækker til en kvalifikation, så kvalificerer vi os. Målet er IKKE at kvalificere os, en kvalifikation er en BONUS.

DET er nok den allervigtigste læring eller erkendelse i 2022. Jeg har sagt eller gjort det før, men i år blev det rendyrket. Jeg kunne ægte og stort set hver eneste gang glæde mig over at gå en skøn bane med Max, nyde følelsen undervejs og bagefter lege med ham, notere alt det positive og læringspunkter (i den rækkefølge). Og derefter tage gode point og placeringer som bonus og glæde mig over dem, notere mindre gode som pyt, og bare bevarer at jeg havde glædet mig over samarbejdet med Max, som var målet.

Der HAR været udsving, faktisk lidt flere end jeg egentlig synes var rigtigt godt, men de er alle sammen, som i hver eneste en, vendt til noget positivt. Med sparring fra nogle fantastiske mennesker er der analyseret, korrigeret, lagt strategier og så er vi kommet videre. Mange af dem er også noteret som: godt det skete nu.

Der var en dobbeltprøve i Sverige, hvor Max skulle op i Mästerklass, og på den første bane skete der forskelligt, som slog mig noget ud af kurs. Men jeg var tro mod strategien, fremhævede det positive, fik mulighed for at tale med Liv om situationen og få hendes input til min strategi for bane 2, og så gik Max og jeg en fantastisk bane 2 og alt var godt igen – og ja, det udløste også et svensk championat som bonus.

Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg ville skrive om en stribe konkrete situationer, men jeg kan godt mærke nu, at det har jeg egentlig ikke lyst til, eller brug for.

Jeg tror og håber at mange der er kommet hertil, også har fulgt lidt med i denne blog og kan huske forskellige af de historier, jeg har fortalt, og i bund og grund er de ikke vigtige.

Jeg kan mærke, at jeg nu er meget disciplineret med at nyde nuet. At nyde at være sammen med Max og Otto; nyde at træne; nyde at gå til prøver; nyde at gå skønne ture; nyde at melde til Sirius-prøver og ikke høre ordentligt efter og aflevere fejlbehæftede besvarelser, og vide det, inden jeg har hørt det officielt: for det er jo ikke resultatet der er det vigtige, det er det at stille op til et eller andet, prøve at få det til at lykkes, hygge sig med processen. Jeg kan garantere for, at jeg ikke bliver lykkeligere, hvis vi får en titel og en roset mere.

I samme åndedrag kan jeg så sige, at jeg synes godt vi kunne have fået et lidt flottere minde fra NM en et diplom, så det har jeg fået organiseret: hele det danske landshold inkl. Brian som holdleder får en erindringsroset – Max sidder stolt (eller noget) med sin på billedet øverst.

2022 har indeholdt meget andet end Max’ og min udvikling mod NM.

Otto, som er 3½ år, er trænet meget løsere end Max og – sagt med et kæmpesmil – ikke i nærheden af at være der, hvor Max var i hans alder teknisk. Men jeg hygger med ham på en ganske anden måde end jeg gjorde med stakkels Max den gang. Jeg glemmer ikke, da Anita engang ynkede ham, og sagde at han skulle holde ud til han blev 8 år (eller deromkring), så ville jeg begynde at tage det mere roligt …

Otto kan så meget andet og så han tager han fusen på mig indimellem, som da han og jeg vandt en stor Nybörjarklass i Sverige totalt og ganske uventet for mig. Den bonus var så overraskende og så meget desto gladere blev jeg, det var måske kandidaten til årets prøve!

Han har også været en stjerne til flere NW-prøver,

* * *

Ovenstående skrev jeg i går aftes.

Fredag eftermiddag blev jeg enig med mig selv om at supplere med ti magiske øjeblikke fra året, derefter genlæse ovenstående, så finde nogle fotos (det endte med ét) og så lukke.

Her er der 10 + 1 magiske øjeblikke i kronologisk orden:
  • Træningen hos Karina med begge hunde 31. marts
  • Det ganske særlige glas vin
  • Max' bane til DM
  • Øjeblikket hvor jeg fandt ud af at Otto og jeg vandt prøven i Sverige
  • Et magisk lykønskningskort til NM
  • Træningsbanen hos Johanna med Max 22. november
  • Et ganske særligt blik på det helt rigtige tidspunkt til NM
  • Den sidste halvdel af søndagens bane til NM – vi har aldrig gået bedre
  • Life coachingsessionen
  • En ganske særlig psykologisk rådgivning
  • Den tilbagemelding jeg fik, efter at have rost en blændende præstation
Det er bare overskrifter. Det er indforstået, ja, men sådan er magi jo. 

Jeg kan huske detaljerne. Jeg kunne sagtens skrive mange flere punkter. Magien er alle vegne, hvis man har et åbent sind, så kommer den til en. 

TAK til alle, der har læst med, endnu større TAK til alle, som er med til at give mit liv magi.

tirsdag den 6. december 2022

Otto, RLD-N, Årets Hund i rally og Nose Work Challenge

Otto og Girah på podiet ...

Jeg skrev i lørdags:

Mit helt kortsigtede fokus er, at Otto og jeg skal til Sverige i morgen med Anita & Girah for at deltage i vores tredje prøve i rally Nybörjarklass. Vi er frygteligt resultatorienterede denne gang, fordi vi ”kun” mangler ét kvalificerende resultat i at opnå titlen. 

Men ærligt talt. Til onsdagens træning hos Karina fortalte Otto mig, at han ikke havde trænet ret meget et stykke tid – og det måtte jeg give ham ret i, han var ved at eksplodere af energi. 

Vi satser på god opvarmning og at rutinen er med os. Hyggeligt og sjovt skal det nok blive.” 

Mine noter fra lige efter prøven: 

Hold da op en energi. Vi arbejdede os igennem banen med højt humør og hop og lyd. Vi havde en fest, point må vi se. Der var mindst en 10er.” 


Det var en meget reel bane, men Otto og jeg var ikke imponerede af at den startede med to øvelser med 8 sitter, og det lagde han bestemt ikke skjul på. 

Han skulle i princippet have været varmet meget mere op, det var der ikke tid til. men rutinen gjorde bestemt en forskel. 

Det var en bane, hvor jeg virkelig synes jeg støttede godt, og jeg gjorde det så godt jeg kunne. 

Vi havde start nr. 10, Anita og Girah start nr. 14. Jeg så deres banegennemgang lidt på afstand, det så ret godt ud. Det var tydeligt at Girah cirka halvvejs syntes, der manglede noget belønning, men så kom han på igen og havde en superflot afslutning. 


Præmieoverrækkelsen startede nedefra og nr. 21 til 13 havde fået point under de nødvendige 70 point. Der kunne vi – nu vi tænkte på resultater – ånde lettet op 😊 Otto blev nr. 8 med 82 point og Girah fik en delt 3. plads med 91 point og kom på podiet. 

Dagens største udfordring var at for de to nybagte RLD-N-hunde til at sidde stille på podiet og kigge på fotografen, faktisk lykkedes opgaven ikke 😉 

Det er fed træning at gå til prøve i Sverige. Skanör-Falsterbo Brukshundklubb har et dejligt aflukket areal, men man kan først komme derind, når forrige ekvipage er på banen, der er masser af forstyrrelser udenfor (bl.a. heste) så det er fornemme forhold til seriøs miljøtræning. 

I dag fik vi en dejlig mail fra Lonni i DKK: Otto er inviteret til Årets Hund i finalen i øvet klasse, han var 1. reserve og der er kommet et afbud. Jeg har sagt ja tak, og den 7. januar 2023 går turen til Hangar 17. Max, Otto og jeg skal følges med Mango og Liv. 

Dagen har potentialet til at blive en fantastisk afrunding af Årets Hund 2022 og starten på konkurreceåret 2023 med to landsholdskvalifikationsprøver, det bliver skønt at være en del af. 

Jeg er også blevet fristet – det var egentlig forrygende nemt at blive det – til at tilmelde både Max og Otto til DKK Sirius Winter Sniffs Challenge. Vi har i dag afleveret videoer til 1. opgave, frithængende søg, og det var virkelig lærerigt. Otto synes det var svært og frustrerende at kilden var svær at lokalisere, og det var en god tilbagemelding at få. 

Konkurrenceåret 2022 bliver rundet af med dobbeltprøve 31. december i Herringløse Agilitycenter for første gang siden 2019, det glæder jeg mig rigtigt meget til. Conni og Stine som dommere, Anita og Amanda som sekretærer, Charlotte Lia som prøveleder, det er så Classic som det kan blive – og bliver en skøn afslutning på et fantastisk år, som jeg godt kan mærke jeg kommer til at skrive mere om snart.

lørdag den 3. december 2022

Nye mål og nyt liv ...

Vi er klar, lige før start på bane tre i søndags (foto: Brian Binnerup)

Længe inden NM havde jeg sat mål for perioden derefter, og eksekveringen gik i gang allerede mandag aften. 

Jeg vil gerne starte med noget så usexet som bedømmelserne, fordi det nu engang er dem der bruges til at rangordne i konkurrencer. Det jeg har gjort er ganske enkelt:
  • Alle baner er lagt i et regneark, med en linje pr. øvelse pr. prøve, og en kolonne pr. dommer
  • For hver øvelse på hver bane har jeg noteret det samlede fratræk pr. dommer, så jeg er endt med et ark hvor der står intet (ingen fratræk) eller et tal mellem 1 og 13 i en celle, som angiver dommerens fratræk for den pågældende øvelse
  • Jeg har gennemset alle videoer, og bedømt ekvipagen Max og Paul – udover at være god træning, er det meget nemmere at gøre det så ”objektivt” som det nu er muligt, fordi jeg ikke skulle bevise noget, jeg ville bare dømme, som hvis det var en fremmed ekvipage.
  • Mine resultater kan ses her:
  • Jeg kan ikke andet end være tilfreds med, at vi ligger pænt på niveau
  • Jeg har analyseret alle 10+ øvelser og jeg kan godkende alle afvigelser. Der er endog meget store forskelle i bedømmelserne, men jeg kan ud fra min vurdering forklare, hvorfor der er forskelle og jeg har INTET at indvende – faktisk vil jeg som generel kommentar skrive, at jeg synes arbejdet med at få strømlinet bedømmelserne er lykkedes. Stor ros til dommerteamet med overdommer Tytti i spidsen for det. Det bliver helt sikkert også et fokusområde frem mod NM 2023, at se på, hvordan man kan reducere usikkerheden yderligere.
  • Jeg har vurderet alle de øvelser, hvor jeg har fået betydelige fradrag, som ikke bare var uheld på dagen. Jeg er kommet frem til, at der skal være fokus på: skridtlængde (bagud), skarpe vendinger og sidestep – de har alle kostet rigtigt mange point. Så de er på træningsplanen med fornyet fokus.
Det er åbenbart for mig – og også for andre – at den dårlige udførelse ikke kun er fordi, jeg ikke har trænet tilstrækkeligt, for det mener jeg bestemt jeg har. Men jeg har nogle problemer med bentøjet. 

Jeg gider generelt ikke høre på undskyldninger for noget som i princippet er vilkår, men nu skriver jeg det så alligevel. Jeg fik lænden MR scannet 7. november, jeg fik 15. november diagnosen spinalstenose – det har været mistanken meget længe, men nu er der vished. Konsekvenser kan interesserede Google, men for mig betyder det bl.a. at mit venstre ben under knæet bliver følelsesløst indimellem, bl.a. lige før jeg skulle ind på banen på alle tre baner. 

Jeg skal leve med det og nu er jeg bevidst om, hvad jeg skal gøre i de situationer, så jeg mentalt aktivt imødegår konsekvenserne. 

Værre er det, at jeg har måtte acceptere at Max ikke er helt ung længere. I forbindelse med at han fik ormekur inden vi tog til Finland, blev han tjekket hos dyrlægen, der var noget med tænderne, og i går kom han i narkose og fik fjernet to tænder. 

Jeg havde det elendigt og fik noget, som man nok kan betegne som psykologisk krisehjælp … 

Max er helt frisk igen, og far er lettet, men det var altså lidt for meget for mig … 

De næste mål med Max er finalen i Årets Hund 2022 og de første kvalifikationsprøver til landsholdet 2023, alle tre prøver den 7. januar 2023 i Hangar 17. 

Jeg arbejder videre, som var vi på vej mod næste NM, hvad vi (jeg) også mentalt er 😊 

Jeg mener, og flere vil give mig ret, at Max og jeg aldrig har gået bedre, og så er der jo ingen grund til at drosle ned. Vi (jeg) skal bare være fornuftige, og huske at vi begge er lidt oppe i årene. 

Der sker også meget andet i mit liv. Jeg har lidt i hemmelighed været i kontakt med en Life coach, og fået rusket godt op i mine prioriteringer. 

Det er altid sundt … jeg bruger selv vendingen, som jeg har lært for en del år siden: ”Har du det liv, du gerne vil have?” Og hvis svaret ikke er ja, så gør noget ved det. 

Jeg er i processen nu, og svaret var ikke et fuldtonet ja, så der kommer til at ske noget. Men det er en anden sag. 

Mit helt kortsigtede fokus er, at Otto og jeg skal til Sverige i morgen med Anita & Girah for at deltage i vores tredje prøve i rally Nybörjarklass. Vi er frygteligt resultatorienterede denne gang, fordi vi ”kun” mangler ét kvalificerende resultat i at opnå titlen. 

Men ærligt talt. Til onsdagens træning hos Karina fortalte Otto mig, at han ikke havde trænet ret meget et stykke tid – og det måtte jeg give ham ret i, han var ved at eksplodere af energi. 

Vi satser på god opvarmning og at rutinen er med os. Hyggeligt og sjovt skal det nok blive.