Gode dage

Lupé-Cholet, Bourgogne Côte-d'Or, Pinot Noir, 2018

I morges hørte jeg Mark Anthonys podcast ”Hvad gør du dagen før en god dag?”, dagens skønne dosis inspiration, og kom til at tænke på, at jeg egentlig ikke kan komme i tanker om, hvornår jeg sidst har haft en dårlig dag … Den ene gode dage erstatter den forrige gode dag.

Tankerne begyndte at flyve, det gør de tit, og jeg kom til at tænke på min daglige mentale morgengymnastik, hvor jeg typisk lige inden jeg står ud af sengen gætter Wordle, Wørdle, Nerdle og Quordle – hvis du ikke véd hvad det er, så må du Google – og hvert af de spil har naturligvis en statistik, hvor man kan se, hvordan det er gået hidtil. Wordle fx, jeg har spillet 331 spil, har en gevinstprocent på 99, aktuelt har jeg svaret rigtigt 30 spil i træk, og jeg har et max på 117 rigtige spil i træk.

Hvorfor har jeg ikke sådan en statistik baseret på en daglig klassificering af dagen som god, eller mindre end god?

Det kan jeg svare enkelt på: Fordi jeg ikke gider at have dårlige dage. Hvis der er dårlige momenter en dag, så gør jeg så vidt muligt noget ved dem, så dagen ikke ender dårligt.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg komme i tanker om én dag, den sidste måned, der havde potentialet til at bliver en rigtig møg dag. Det var 25. november.

Nogle vi måske huske at det var dagen før Max og jeg skulle debutere i NM i rally, så det var rigtig dårlig timing af en dårlig dag.

Så er det dejligt at have prøvet det før, at have lært af det og kunne håndtere det straks. Jeg kontaktede Johanna, og efter en kort coachingsession fik hun en besked: ”Til opbevaring til mandag, tak!”:

Det var en sort sæk med diverse dårligdom, som potentielt kunne ødelægge mit NM, og ikke skulle have lov til det. Jeg har prøvet det før, og teknikken er lige så simpel som den er effektiv: Johanna (eller hvem du har som allieret) får dine dårligdomme til opbevaring, garanterer at sækken ikke bliver åbnet, og leverer den pænt tilbage på et aftalt tidspunkt, hvor ”giveren” har overskud til at håndtere det.

Resultatet blev, at jeg fik en fantastisk weekend og kunne nyde den, uden at tænke på det, der potentielt kunne have ødelagt den. Det med sækken, det endte med at jeg skrev til Johanna, at hun godt måtte smide den ud, fordi der ikke var noget tilbage i den 😉

Ja, jeg kan godt forestille mig situationer, hvor det med sækken ikke er tilstrækkeligt, men i mit normalt temmelig normale liv fungerer det ret godt, og bliver i øvrigt sjældent brugt.

Hvis jeg ser tilbage på de sidste seks dage (siden forrige blogindlæg) har det været supergode dage. Nogle stikord:

Fredag: Dyrlæge med Max, et sår der kunne udvikle sit til et hotspot, taget i opløbet og i dag (onsdag) næsten væk.

Lørdag: Juleaften i Solrød med svenskerne. Pokaler og rosetter er kæmpehit hos Leah og Leo, og det er vigtigt hvem der har vundet dem.

 

For Leo og Frasse var dagens højdepunkt nok at gå i mørket ved vandet, der var is og det var meget spændende.

Otto er meget populær.

Da alle andre var gået i seng fik Christian og jeg en skøn samtale til langt ud på natten.

 

Søndag var spændende. Bl.a. kom Frasse med op at købe morgenbrød, og bagefter kom vi ned til vandet og kunne se endnu mere is ved dagslys. Der var nogen der var trætte da svenskerne tog hjem :.)

Mandag blev det annonceret, at jeg 1. april 2023 stopper som formand for rallyudvalget og træder ud af NKU’s og FCI’s rallyudvalg. Ingen dramatik, ren prioritering fra min side og heldigvis kun positive reaktioner. Og tak til mange der har spurgt: Det føles helt rigtigt 😊

Et skønt gensyn med Love Me To Night (Mamoulian 1932), den holder :-)

Tirsdag, en spontan tur til Roskilde, lidt indkøb og en tur med Hundene. Til aften NW-afslutning hos Merete, Otto var en superstjerne og vandt søget hos Merete (8 ud af 10 fundet på 6 minutter).

 

Rally hos Johanna var aflyst, og det blev konverteret til en festmiddag med lækre oste og pølser og en exceptionel vin til.

I dag et smut til Køge, en tur ved Marinaen med Otto og Max, lidt rally Sirius i haven med Max.

Til aften rally hos Karina med Max, hvor temaet var at give belønninger korrekt. Max lavede den flottest sidestep foran ever og Karina roste som det bedste element på vores fulde bane en 270 graders vending, hvor Max løb rundt om skiltet, jeg grinede og fortsatte som var det nordisk 😉

Og en hjemkomst, som gav et sug i maven, da vejen var spærret af en ambulance …

Vi fejrede vintersolhverv med ”rester” fra tirsdag, en fin vin – ikke exceptionel – og glædede os over at det går mod lysere tider.

PS: Hvis jeg får en dårlig dag, og den ikke kan reddes, kan jeg garantere for, at den vil blive analyseret og jeg lærer af den, på samme måde som alt andet, der ikke fungerer, fx prøver og træning.