torsdag den 31. maj 2018

Minder & fremtid

Mathilde Petersen og Elverlamshuset’s Boogie (foto: Zakkai Hundevenner)

Kirsten og jeg grillede til aften, og pludselig sad vi og talte om gamle dage. Skoletiden, vores første hunde. Vi kom til at tale om, at det snart er et år siden Megan døde. Om lidt bliver Max 7 år. Vi fik også talt om, hvor vi vil bo, når vi bliver ældre, om timing af min pensionering.

Jeg kom til at tænke på, at om fem dage er det tre år siden jeg debuterede i HTM med Max, og en ny gren af hundesporten for alvor åbnede sig for mig. Den har grebet mig, og jeg tror ikke den slipper sit greb … Det er en langtidsholdbar kærlighed. Jeg har lært en masse nye mennesker at kende gennem HTM/FS, og der er mange, der ved siden af LP/Rally dyrker HTM/FS, og det er bare fedt.

Jeg kom til Sheltie Klubbens arrangement i søndags til at tale med Stine og Susanne om, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg droppede hundesporten. Finde min ungdoms frimærkesamling frem? Øh nej, hundesporten og alt, der følger med, er bare min verden nu og til jeg ikke kan mere.

Jeg har luftet – ret ofte – mine tanker om en ny hund, og det skal nok blive en realitet. Og jeg ved lige præcis, at HTM bliver vores disciplin, med mindre hunden fortæller mig noget andet 😉

Så er der ligesom taget hul på fremtiden.

På helt kort sig er der lørdagens HTM-prøver, som jeg skrev om i går.

Den 16.-17. juni er der rallyprøver i Vejen, jeg skal ”bare” være dommer og prøveansvarlig, og det føles ærligt talt meget rart. Jeg har gjort banerne klar i dag (Ekspert lørdag, champion søndag), og kunne rigtigt godt tænke mig at gå dem med Lille Bjørn og Max. Det sker måske en dag, men det er ikke vigtigt.

Mathilde skal begge dage op med Boogie, Lille Bjørn og Max – der er 9 ekvipager i juniorklasse begge dage. Jeg lavede noget statistik på juniorklassen i rally, og Mathilde har siden sin debut 11. februar været oppe 27 gange på 105 dage. Hun er for mig tæt på indbegrebet af fremtiden i rally. En pige på 10 år med sådan en flair for at træne hund og med alt det, der skal til, for at blive en stjerne. Jeg véd, hun er stolt af at have fået mulighed for at gå med Lille Bjørn og Max. Jeg skal hilse og sige, at både hundene og jeg er megastolte af, at hun går med dem, og på fremragende vis.

Indbegrebet af fremtiden – når Mathilde nu ”kun” var tæt på – er Amanda. Jeg driller hende nogen gange med, at hun bare har overtaget mors toptrænede Osseau, og det er jo delvis sandt. Men det er Amanda der har trænet ham op til topniveau, gjort ham til superchampion og præsteret fantastisk med ham i adskillige år. Han er næsten helt døv nu, men lur mig om ikke Amanda også tager det som en udfordring.

Amanda har også trænet skønne Dumle op fra ingenting til en hund, der spreder glæde både på LP- og rallybanen. Nogle af mine fedeste minder er fra de prøver, hvor Dumle fik certer i rally. For helvede, den prøve i Vor Frue, hvor vi stod flere ved ringside og holdt vejret og tudede af glæde bagefter, det er noget af det allerbedste ved denne verden. At glæde sig over, at andre når deres mål.

Amanda er kommet i DKKs rallyvalg. Jeg har i dag gjort en masse klar til hendes rallydommereksamen den 20. juni. Jeg glæder mig som et barn til den eksamen. Jeg holder forhåbentlig mange år endnu, men det føles meget som at give stafetten til den kommende generation, det der sker nu. Det føles ærligt talt godt, når det er Amanda, som repræsenterer fremtiden.

Det kom til at handle mere om Amanda, end jeg havde tænkt, da jeg begyndte at skrive, men det har nok været meningen så 😊

Tilbage til nutiden: I morgen skal jeg træne med begge hunde i hallen i Viby, sammen med Anita og Osseau, og så laver vi lige tre fantastiske generalprøver på HTM-programmerne lørdag. En god generalprøve giver en endnu bedre premiere 😊

onsdag den 30. maj 2018

Forventningens glæde


Vi fik slet ikke trænet i dag, det var alt for varmt, så det gav ingen mening.

Jeg har gjort papirer og musik klar til på lørdag.


Jeg har sjældent følt mig så klar til prøver, som jeg gør nu.

Lille Bjørns program skal vi op i for femte gang, tredje gang i Danmark. Det er velindarbejdet, og selvom der er nogle detaljer, jeg godt vil lave om på, så bliver det ikke til på lørdag. Don’t rock the boat!

Max’ program havde jeg det godt med indtil i går i Jersie … nu har jeg det endnu bedre 😊 Mit overskud og hans kontakt i den første del af programmet, og da han var vendt tilbage efter at have hilst på Cassi, var lækker. Det bedste vi har gået nogensinde.

I morges havde jeg en visualisering, hvor jeg fysisk kunne mærke hvor meget Max var på og hvor godt det føltes- Han holdt positionerne, og hans overgange var exceptionelle.

Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden.

tirsdag den 29. maj 2018

Lun forårstræning (HTM og Nose Work)


Nose Work træningen hos Merete skulle i dag finde sted ved Jersie Privatskole, og Anita og jeg mødtes en time før for at træne HTM. Jeg havde en plan, som blev justeret lidt, men udgangspunktet var to ganske korte pas, for det var altså ret varmt, 25+ grader.

Jeg har helt styr på rækkefølgen på lørdag, men jeg har slet ikke set på beskrivelse af ring mv., i modsætning til Anita, som havde styr på mål (20 x 18), dommerplacering og de to indgangsområder. Vi stillede kegler op, for at markere størrelsen af ringen, og vi stilled os midt på den korte langside, svarende til dommerplaceringen.

Lille Bjørn var først på. Kort opvarmning (overgangene i sidste del af programmet) og fuldt nummer med belønninger undervejs. Græsset var lidt for højt, der var lidt kludder i nogle af skiftene, men han holdt sine positioner, og jeg fortsatte, som var det en prøve, ro på og tilbage i position og videre. Rigtig fin træning.

Anita tørtrænede sit program, og fik helt styr på, hvor hun skal starte i ringen. Det bliver så flot et program!

Max og jeg skulle lave et fuldt program, hvor mit fokus var at belønne alle overgangene, fx spin-plads skulle belønnes, når han var på vej i plads. Hold da op en energi der kom i overgangene! Der kom også en håndfuld bonusspinner, og hvis de kommer til prøven, så fred være med det – måske pepper de programmet op?!

Lige efter sekvensen med trommehvirvlen er Max i P9 og jeg drejer 360 grader til højre og derefter 360 grader til højre. Dvs. efter de første 360 grader kiggede han væk et splitsekund og strøg med fuld fart hen til Camilla og Cassi, som var i gang med et beholdersøg på Nose Work holdet før os ☹ Camilla og Cassi tog det som en ekstra forstyrrelse, og jeg legede med Max, da han kom tilbage, musikken blev spolet lidt tilbage og vi gennemførte resten af nummeret.

Jeg kunne mærke hvor afslappet jag var hele vejen, overskud til at slappe af og kigge op. Fed fornemmelse. Anita havde nogle bemærkninger til udnyttelsen af banen. Jeg anvender den venstre side til det yderste og slet ikke den højre; det kan jeg med mindre justeringer gøre bedre.

Så blev det tid til Nose Work. Beholdersøg (2 kilder) op af sand sandkasse, 4 kilder på legeplads, 5 langs en side skolen med forskelligt rod, 1 på bænkesæt med Merete som forstyrrelse og 4 på bagsiden af skolen.

Fundet

Tjek!

Det var virkelig varmt at være Lille Bjørn. Vi fandt tre af de fire bag huset, bl.a. det under bordet.




 
På legepladsen fandt vi det på gyngen, rigtigt flot! Vi fandt også det under nederste del af rutsjebanen, men de to sidste kunne vi ikke finde. Så lavede vi beholdersøget, den første kilde blev fundet uden problemer, så kom der nogle tydelige markeringer, der ikke var korrekte, og jeg besluttede at bytte hund. Jeg har oplevet det før, når Lille Bjørn begynder at puste, kan han ikke diskriminere.



Max kom ud, og vi startede på legepladsen, han fandt nemt de samme to kilder som Lille Bjørn, men ikke de to andre.

Beholdersøget gik fint, men der kom altså en ekstra markering på boksen ved siden af den ene rigtige, en som Lille Bjørn også havde markeret. Hmmm.

På bagsiden af huset fandt vi tre ud af fire, det under bordet var Max på sporet af, men der kom aldrig en markering.

Søget hos Merete var hårdt for Max. Der måtte virkelig arbejdes for at finde kilderne, og der kom en markering (hagetouch) på sædet af en gokart flere gange, men det var altså ikke rigtigt … Med lidt hjælp fandt vi alle 5 kilder, men der blev også brugt rigtigt meget energi. Så søget på bænkesættet med Merete som forstyrrelse måtte vi opgive.

Rigtigt meget flot Nose work, og også god information, at en halv time i varmt vejr er i overkanten – nå ja, de havde jo også trænet HTM inden, og jeg følte mig ærligt talt også lidt brugt 😊

Super træningsaften!

Der bliver lidt kort træning af overgange i morgen og torsdag, generalprøve fredag morgen i hallen i Viby, og så er vi klar til HTM-prøver lørdag.


Aftensmaden spiste jeg på terrassen i det skønneste stille vejr med bl.a. denne udsigt.


Mens jeg skriver dette, nyder jeg en dejlig øl.

En dejlig aften 😊

mandag den 28. maj 2018

Back to Basics version 27

Max kan godt være fræk 😊

Læringen fra i går var egentlig ganske enkel. At tage essensen af alt det, jeg har lært gennem tiden og koge det sammen til det fundamentale: kontakt med Max (og Lille Bjørn) og støttende hele tiden. Motivation frem for præcision. Glæde fremfor alt. Amanda sagde det meget præcist da jeg afleverede resultatbøgerne i går: Hun synes jeg har haft for meget fokus på at lytte til feedback efter prøverne fremfor at belønne hundene. Tjek!

Det er svært ikke at smile efter sådan en prøve!

Jeg havde pakket stol og rygsæk sammen inden præmieoverrækkelsen i går, og som man kan se af fotoet efter præmieoverrækkelsen var jeg ret glad 😊 Jeg fik sagt pænt farvel og tak, eftersnakkede lidt og tog hjem i højt humør. Hundene kom ud, præmierne blev båret ind og så skulle jeg lige hente printet af banen, som lå i rygsækken … Øh, som ikke var i bilen ☹

Efter lidt ringen og skriven endte det med at Amanda tog tilbage til prøvepladsen (4 minutters kørsel for hende!) og hentede den, og fik som bonus hilst på Gittes hvalp 😉 Det var lækkert, at det kunne klares så let, og jeg tager naturligvis ikke dette som udtryk for glemsomhed fra min side, men alene at jeg mentalt har været et helt andet sted!!! Hvilket måske kunne være en pænere måde at skrive glemsomhed på ...

Prøvekalenderen for juni er meget mere overskuelig end den for maj: Der er en HTM-prøve 2. juni, der er rallyprøver i Vejen 16.-17. juni, rally på Tuse Næs 24. juni og HTM-prøve 30. juni.

Drømmeprogram 2. juni

Den 2. juni afholder Hornsherred HTM Klub prøver i LAZI hallen. 2. juni skal vi til fødselsdag i Oxie og fejre Frasse og Sandra, så jeg var klar til at melde fra til prøven, hvis programmet ikke flaskede sig. Men naturligvis gik det hele op i en højere enhed: Start nr. 11 kl. 09:47 er Max som nr. 1 af 8 i HTM3. Start nr. 19 kl. 10:42 er Lille Bjørn som nr. 1 af 2 i HTM2.

Det er så perfekt! Jeg kan få lige den start, jeg ønsker mig med Max (som i går). God tid til at gøre klar til HTM2. Og vi kan tage afsted ved 11-tiden og dermed sagtens nå hjem inden vi skal til Sverige.

Dejligt ikke at skulle droppe en prøve, jeg har glædet mig rigtigt meget til. Det bliver Max’ debut med Englishman på dansk grund. Den 16. og 17. juni har Amanda og jeg for længst meldt til i championklasse (tæller til Årets Hund). Jeg har siden fået meldt begge hunde til i juniorklasse, da Mathilde alligevel skal op med Boogie. For at få den optimale prøveafvikling er vi endt med at have 3 ringe og jeg skal dømme ekspertklase lørdag og championklasse søndag. Jeg har været rigtig tro mod mine nye principper og meldt fra til championklasse begge dage.

Den 24. juni skal jeg ”bare” dømme.

Den 30. juni er en ganske særlig dag, da det er Sydkystens Hundeskoles første HTM-prøve, med mig som ansvarlig. Det er for længst besluttet, for at få dommerplanen til at gå op, at starte med HTM3 og HTM2, og dermed kan jeg også få et optimalt forløb med mine hunde, så jeg kan have fokus på det praktiske – og bare rolig, der er flere skrappe hjælpere, så det kommer til at køre glat!!!

Det var junis prøver! 2 x HTM2, 2 x HTM3 og 4 x rally juniorklasse. Det kan ikke være mere perfekt, det er jo præcis de områder jeg prioriterer.

Træningen den kommende uge bliver med fokus på motivation og HTM: I morgen inden Nose Work-træningen i Jersie og fredag morgen i hallen i Viby, begge gange med Anita og Osseau.

Og så til sidst et reklameindslag. En af mine yndlingsbloggere er Denise Fenzi, som i dag har offentliggjort indlægget Ring Stress, skrevet af Sue Yanoff. Jeg har læst det omhyggeligt og hun har helt sikkert tænkt på mig, da hun skrev det!!! Hun har sløret det ved at omdøbe Max til beaglen Ivy.

Men det er ikke til at skjule: Det er på uhyggeligt mange punkter en meget præcis udgave af mig og Max.

Kan varmt anbefales alle, der præsterer bedre til træning end til konkurrence.

søndag den 27. maj 2018

Om at være den bedste fører for sin hund


I går var på mange måder en træls dag, som man kan læse om i mit blogindlæg i går Bonjour tristesse.

Jeg vågnede kl. 3 i nat og alt muligt kørte gennem hovedet et par timer, inden jeg faldt i søvn igen. Jeg véd ikke, hvor konstruktivt det var, men der blev ryddet ud i nogle af de værste tanker.

I morges skulle beslutningen så træffes, prøve i Sheltie Klubben eller ej?

Jeg fik flere gode, støttende forslag til håndtering af situationen, særlig tak til Camilla, Annie og Mia. I sidste ende skulle jeg selv mærke efter.


Jeg var så heldig at banerne blev hængt op fra morgenstunden, Mette fotograferede championbanen, og sendte den til mig og jeg kiggede på den. Helt sikkert en Lille Bjørn hadebane med 13 sitter, 2 dækker, en masse sideskift, mere højre- end venstrehandling. Jeg var sådan fristet til at bruge det, som forklaring (læs: undskyldning) på, at jeg ikke kom.

Men. For det første havde jeg udtænkt en ny start for Max, som jeg morderligt gerne ville prøve af. For det andet, når vi går i championklasse, så er det da perfekt træning at gå en DM-bane (det blev Conni og jeg enige om at betegne den som), en varm eftermiddag.

Jeg lærte banen udenad – det er jo rutine, når man har trænet hos Johanna – og så var det bare at tage af sted og følge planen. Jeg ankom, kunne holde lige ved rallybanen, hilste på Mathilde og Mette, afleverede resultatbøger, fik et par dessiner af Amanda (som var sekretær), spiste is med Mathilde og Mette, gik en gang rundt om banen med hundene, og så kom Lille Bjørn tilbage i bilen, mens Max og jeg satte os ind ved siden af Gitte, og så var der fokus på Max derfra og indtil vi havde leget sammen efter prøven.

Strategien var baseret på, at Max absolut ikke bryder sig om at være adskilt fra mig, så hvorfor skulle han være det lige inden prøven? Derfor var det vigtigt, at jeg kunne banen udenad, så jeg kunne sidde med Max, mens de andre gik banegennemgang. Jeg havde også fulgt ekspertklassen, som mindede meget om championklassen, og havde helt styr på de steder, hvor der skulle gås lidt skævt for at ramme skiltene.

Vi skulle op som ekvipage nr. 2 og da nr. 1 var ved at være færdige gik vi ind i opvarmningsområdet, jeg tog linen af, og vi lavede nogle enkle øvelser, han blev belønnet, legetøjet blev brugt (ikke stor interesse) og gemt på mig, og da vi fik klartegn til at gå ind fra Anita, løb jeg ind i ringen med Max, løftede hånden og fik fremad-signalet. Vi var i gang fra start, og det føltes rigtigt godt. Max fik ikke tid til at tænke, at der var farligt i ringen, og jeg var ikke på noget tidspunkt usikker på, om han blev i ringen. Vi måtte lave en enkelt øvelse om, og der var lidt snus og hæng, men intet kunne overskygge den fede fornemmelse af, at have kontakt med ham!

Da vi passerede mål løb jeg ud, trak legetøjet frem og Anita gav Amanda feedbacken – Amanda synes ikke helt forkert, at jeg har tænkt for meget på at lytte til dommernes feedback fremfor at belønne hundene efter prøven, så det gjorde vi. Max var minimalt interesseret i legetøjet, men meget i godbidderne og jeg blev da ganske forpustet alligevel …

Da ekvipage nr. 2 før Lille Bjørn var halvvejs i banen kom Max i bilen, og Lille Bjørn som sov, blev vækket og kom ud, tissede, fik vand over sig, og så var vi ved at være klar til at gå ind.

Han gik virkelig godt! Der var 5 ommere, og vi mistede skilt 17 springvand – lige efter twist på højre side – lidt for meget snurren for Lille Bjørn. Igen løb jeg ud af ringen, Amanda fik feedbacken, og Lille Bjørn og jeg løb ud og legede med julemanden. Han havde virkelig gjort en fantastisk indsats. En bane på 3:36:77, som et HTM3-nummer, hvilket var et af mine hemmelige argumenter for at gå banen 😊 At teste ham arbejde så længe under svære vilkår.

Præmieoverrækkelsen – med flotte præmier – var en fornøjelse. Selvom Lille Bjørn blev IB’et havde han fået 67 point (1x10, 3x5 og 1x8), overordentlig tilfredsstillende. Max blev trukket 3 for ommeren og 8x1 for diverse. 89 point rakte til 2. vinder på dagen, en flot pokal og andet godt.

To fede prøver, hvor jeg begge gange var den bedste fører for mine hunde, og havde en rigtig god følelse, da jeg forlod ringen. Her er virkelig noget jeg kan bygge videre på, ikke mindst i forholdet til Max.

Tak til alle for gode råd og dejlig opbakning!

lørdag den 26. maj 2018

Bonjour tristesse

Max til prøve 2 (foto: Mia)

Min blog er ikke mindst min performancejournal. Lanny Bassham ville kom efter mig, hvis jeg skrev det, jeg gør nu, men jeg gør det alligevel: Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst er taget så trist fra en hundeprøve som i dag. Jeg har ledt efter det rigtige ord: skuffet, desillusioneret, ked af det, men trist rammer nok bedst. Kirsten har også spurgt til det, for det er bestemt ikke sådan, jeg plejer at have, det efter en prøvedag.

Det sidste jeg sagde til Amanda og Anita inden jeg kørte var, at som jeg havde det, ville jeg ikke kom til rallyprøverne i Sheltie Klubben i morgen. Jeg kan mærke frustrationer, irritation, skuffelse og andre legale følelser, som fylder alt for meget, og har svært ved at blive trængt væk.

Det var et rigtigt flot arrangement, som altid når Annie står for det. En dobbelt rallyprøve, fine baner designet af Anita og Conni, fantastisk vejr, flotte præmier, god stemning.

Vi startede på Anitas championbane.

Jeg havde fået Mette til at holde Max, for at afprøve den alternative start fra Hässleholm. Jeg fik ham lige inden vi skulle på banen, og han ville bare ikke være hos mig. To gange til Anita og tilbage igen, ind på banen og to gange igen (?). Jeg lagde ikke selv mærke til det, men Anita sagde han rystede de første 4-5 skilte. Derefter var han pludselig på, og den sidste del af banen føltes ok. IB.

Lille Bjørn havde det ret varmt, han ville ikke bakke væk fra mig (13), der var 3 ommere og 4 x 1. 74 point og nr. 6 ud af 7. Til Connis championbane var det ikke blevet køligere. Jeg lånte en kølemåtte af Mette, og den faldt bestemt i Lille Bjørns smag. Derudover fik hundene naturligvis masser af vand at drikke og over sig.

Jeg aftalte med Amanda at varme Max op på klassisk vis (måske ikke for mig), opvarmning under ekvipagen før, masser af godbidder, snusning forbudt. Jeg havde ikke line på, superkontakt, da vi nærmede os ringen dæmpede han, og løb lidt væk, jeg tog fat i ham, fik ham ind i plads, klappede ham og gav klartegn. Vi gik en ok prøve, men jeg var anspændt, og jeg kan se på videoen (tak Mia!), at Max slet ikke er i nærheden af at præstere på det niveau, han kan, når han er bedst.

Vi kæmpede os igennem, vi fik 90 point, men det var ikke en god fornemmelse, lidt bedre en første prøve, men ikke sådan som jeg gerne vil føle indeni.

Lille Bjørns anden prøve føltes fantastisk. Han var virkeligt på, meget bedre end til første prøve, og bortset fra at han igen ikke kunne bakke (bakningen i slutningen af banen, når det er varmt, er ikke et hit), mistede vi kun 5x1. Absolut godkendt. 82 point og 5. vinder ud af 9, Max blev 4. vinder.

Mathilde: 1., 2. og 3. vinder til juniorklasse hos Conni

Så blev det Mathildes tur 😊 Hun skulle op med Boogie, Max og Lille Bjørn i juniorklasse til begge prøver, og gik igen fantastisk. Første prøve var hos Anita, og her fik Mathilde sin første prøve til 100 point med Boogie; hun blev nr. 2 med Max med 94 point og nr. 3 med Lille Bjørn med 86 point. Anden prøve vandt hun med Boogie med 99 point, Max blev nr. 2 med 93 point og Lille Bjørn blev IB’et, fordi Mathilde for at vikle linen ud tog fat i hans halsbånd.

Jeg kunne som tilskuer nyde Mathildes opvarmning (godt coachet af Amanda) af hundene, og se alle banegennemgangene. Mathilde arbejder toprutineret, og får i sagens natur mere og mere erfaring. Selvom hun naturligvis ærgrede sig over IB’en, så er det god læring, til en prøve der intet betyder.

Annie havde fået den gode idé at arrangere en seniorklasse, til fordel for HMC, og ved at ændre seniorkriterierne lidt fik vi 13 til at gå op og dermed et bidrag på 1.300 kr. til det gode formål.

Der var én, der før prøven spurgte, hvad en seniorbane var, og jeg sagde der ikke var dæk, sit, twist eller bakke. Hvad er der så tilbage? lød det rappe svar 😊 Det kan man se nedenfor:

Seniorbanen

Hvad så kunne man spørge, hvad er der at være trist over?

Jeg har ikke et godt svar, det føltes bare ikke godt. Ikke gode resultater, og slet ikke den rigtige følelse, det var faktisk kun Lille Bjørns anden prøve, jeg havde det rigtigt godt med.

Jeg sover på det og mon ikke jeg dukker op til Sheltie Klubbens prøve i morgen?

fredag den 25. maj 2018

Lovende HTM-programmer

Foto fra Paddington-filmen

Jeg havde en skøn formiddagstræning i hallen i Viby med Sidsel med Wawe og Shadow samt Anita med 11-års fødselaren Osseau. Jeg holdt mig pænt til mine egne planer 😊

Jeg viste en fuld udgave af Englishman in New York med Max, belønning med godbidder undervejs. Jeg ville gerne vise, hvor vi er kommet til, og have feedback på det.

Jeg kan godt mærke, at jeg har det rigtigt godt med musikken, og programmet, som det ser ud nu. Jeg har virkelig fået det ind under huden, jeg har gået det program mindst 100 gange i hovedet. Det giver mig den sikkerhed, som jeg måske savnede i Que reste-t-il de nos amours. Det giver overskud og dermed meget bedre mulighed for at støtte Max.

Det kan også ses, kunne jeg høre på Sidsel og Anita 😉 Den mentale træning har virkelig skabt overskud, det er kun 1½ måned siden nummeret poppede op Om at finde HTM-musik.

Det, jeg har brug for at arbejde med, er først og fremmest at variere linkene og skabe værdi i dem. Det er tydeligt, at positionerne er sjovere for Max, for det er dér, belønningerne falder. Starten på positionerne bliver ofte lidt sen, fordi Max er for længe om at komme ind; der skete hurtigt noget andet, da jeg fik belønnet for selve starten af linket.

Og så fik jeg endnu engang – omend det går fremad! – at vide, at jeg godt må kigge mere op, Max har ikke behov for at jeg kigger på ham …

Med Lille Bjørn tog jeg for alvor fat på Paddington-musikken. Jeg gik simpelthen det første minut med semi-improviserede positioner, og konklusionen var klar: det nummer er som skabt til Lille Bjørn og mig. Jeg blev revet helt med, og måtte mindes om, at jeg godt måtte belønne Lille Bjørn undervejs.

Vi fik talt om den udgave jeg har klippet sammen, og der var enighed om at den 3½ minutters instrumentale version krydret med nogle små lydklip om Paddington, kan være lige i prik, for at hjælpe dem, der ikke kender filmen/musikken.

Jeg er i fuld gang med at tænke mere koreografi, det bliver et skønt nummer!

Tak Sidsel og Anita for den allerbedste start på en forlænget weekend 😊

torsdag den 24. maj 2018

Småt og småt?


Jeg har fri i morgen, og ser frem til en forlænget weekend med masser af hundeaktiviteter, samt en middag, som Kirsten og jeg har store forventninger til.

Jeg har gjort papirerne klar til weekendens rallyprøver. Lille Bjørns rallybog var fyldt helt ud fandt jeg ud af i sidste uge. Jeg havde dengang han gik til færdighedsprøve brugt den samme bog bagfra, det fortsatte med HTM-resultaterne og pludselig var bogen fuld og HTM-resultaterne stod i et virvar mellem rallyresultater. Jeg købte en ny HTM-bog, har kopieret de relevante resultater og klæbet dem ind.

Den gamle LP-resultatbog er til gengæld blevet konverteret til rallybog, og så passer det hele fint igen.




Jeg har gjort seniorbanen (uofficiel klasse) klar til på lørdag, og fandt to stykker legetøj til hundene bagefter. Jeg legede lidt med hundene, Lille Bjørn hyggede sig med en and, og løven fik Max hurtigt gjort kål på …


Kirsten viste mig et par nye sko, jeg troede hun sagde mærket var Shoot the Bear, det var det heldigvis ikke!!!

I morgen formiddag skal Anita, Sidsel og jeg træne HTM i Viby, jeg overvejer, hvad jeg skal fokusere på. Det bliver bestemt Max’ nye program, der skal være i centrum for mig, og så kribler det lidt for at få arbejdet med det første minut af Lille Bjørns nye nummer.

Apropos det nye nummer er drømmen, at jeg på Samsø skal debutere i HTM3 med Lille Bjørn, og dermed have begge hundene op i klassen. Amanda, Anita og jeg har i dag booket samme sommerhus som sidste år, så er rammerne på plads for en god og hyggelig weekend.

Lørdag og søndag står den på rally. Jeg har skrevet om prioriteringen tidligere – juniorklasserne er vigtigst – og jeg skal have eksperimenteret med Max’ starter. Og i øvrigt have fokus på, hvordan hundene og jeg selv har det i det forventede meget varme vejr. Hvad med den middag?

Nå ja, jeg har for længe siden booket bord på Odd-Fellowgaardens Privaten (Køge) til hummeraften i morgen. Vi forventer en ganske fantastisk aften, og jeg er glad for af rallyen lørdag starter sent og er i Vipperød (=tæt på).

Det bliver en skøn weekend 😊

onsdag den 23. maj 2018

Forever Young


Jeg havde fået en tid til Lille Bjørn hos Thomas Ingvorsen i eftermiddags. Kirsten have oplevet nogle små krampeanfald hos Lille Bjørn i mandags, og naturligvis skulle han tjekkes.

Vi ankom i god tid, jeg gik ind og sagde "Hej, jeg hedder Paul og det er Lille Bjørn" og svaret var "Er det ham, Mathilde går med?" 😊

Ja naturligvis er Lille Bjørn kendt, og spørgsmålet kom fra Maria, som har et barn i Mathildes klasse og derfor har hørt om Mathildes bedrifter på rallybanerne!

Tjekket gik supergodt. Det er intet at udsætte på Lille Bjørn. En anelse i stivhed i den bageste del af ryggen – ok, når man har passeret 11 år – og absolut ingen grund til at holde op med at træne og konkurrere. Lille Bjørn og jeg var meget lettede!

Vi fik nogle tip til kostsammensætning, som kan køle Lille Bjørn i det varme vejr

Så vi er alle klar til weekendens mange rallyprøver.

Jeg ville være frygtelig ked af at skulle pensionere Lille Bjørn allerede nu, men jeg tror, han selv ville være mindst lige så ked af det. Han er så glad og frisk, når vi træner og konkurrerer, og jeg håber at vi sammen har flere gode år i os endnu. Hundetræningen er også med til at holde mig i gang og ung …. Jeg véd, at den dag jeg mister lysten til at træne med hundene, så er der noget galt.

Vi var hos svenskerne i mandags, og det jeg altid vil huske det besøg for var Frasses bemærkning, da vi var på tomandshånd: ”Jag gillar dig farfar.” Der var lige et hjerte, der smeltede.

Til sidst et kort reklameindslag. Det danske HTM/FS-landshold skal deltage i OEC-mesterskabet senere i år. Det er dyrt at være med til arrangementet (fridage, rejse, overnatning osv.), der vil derfor blive iværksat initiativer for at skaffe penge til støtte for landsholdet. Følg initiativerne på Facebook-gruppen ”Støt OEC landsholdets tur til Schweiz 2018”.

Ét af støttearrangementerne er en rallyprøve 23. august i Stestrup WorkingPaws-hallen, som jeg skal dømme, og jeg vil gerne opfordre til at man tilmelder sig dette arrangement, som starter kl. 17 og med klasernes placeret J B Ø E C. Det er 2 dage før DM, og dermed en perfekt mulighed for BÅDE at teste formen inden DM OG støtte det danske landshold!!!

tirsdag den 22. maj 2018

HTM, Nose Work og et 10-års jubilæum

Søg på skråt underlag (foto: Anita)

Dagens træning startede i hallen i Viby med Max. Det er lækkert at have adgang til hallen, sådan en varm eftermiddag føles det køligt derinde. Eller der gjorde der ikke ret længe, for der blev arbejdet igennem 😊

Englishman in New York kørte i sløjfe, jeg gennemførte programmet to gange med Max med masser af belønning (5 forskellige stykker legetøj + godbidder), gik nogle passager alene, og andre hvor han faldt ind. Jeg arbejdede med koreografi, overgange, temposkifter mv. Det føles bare så ualmindeligt godt det nummer, og efter de to runder i Sverige er jeg virkelig opsat på at få en fantastisk klasse 3 nummer ud af det.


Efter 30 minutter tog jeg en puste/luftepause, og så 10 minutters træning igen.

Derefter gik turen hjem, Max blev byttet ud med Lille Bjørn, og vi kørte til arealet ved Kilen i Solrød, hvor aftenens runde af Meretes Nose Work hold fandt sted.

Vi startede med et opvarmningssøg (intet problem), hvorefter vi havde dette beholdersøg:


Video: Merete

Superflot arbejde af Lille Bjørn og godt at føreren var hurtig med markeringerne (ja, jeg skal huske at have hånden op!). Der kom også en enkelt pote op på en kasse, men flot arbejde.

Derefter et søg med tre kilder på et skråt underlag.

I selve vandreservoiret (helt tørt!), var der forskellige grupper af søg, de fleste i Bjørnehøjde (uden problemer), nogle hvor han skulle op for at markere (lidt sværere) og så nogle høje, hvor han kun markerede et.


Det ene krævede at hunden kravlede op på noget beton og markerede en kilde bag gitteret, intet problem. Superarbejde af Lille Bjørn, og jeg var vældig tilfreds med det hele, og allermest for de fine beholdersøg.

Anita, Mette og jeg fik klaret noget eftersnak mest om rally, og lidt om strategi for lørdagens rallyprøver. 10-års jubilæet skulle jeg have nævnt i går, men glemte det. Den 21. maj 2008 skrev jeg mit første blogindlæg When Pigs Fly!

Det handlede om manglende generalisering af Lille Bjørns træning, affødt af 4 gange IB i vores første 4 rallyprøver … Jeg kunne måske hente noget inspiration til Max’ træning 😊

Dette blogindlæg er nummer 1.735 og hundebloggen har længe været min performamcejournal, forstærkning af den succesfulde træning, de gode konkurrencer og alt det andet gode, der følger med at leve et aktivt liv i hundeverdenen.

Jeg bliver ved med at skrive, så længe det giver mening for mig 😊

mandag den 21. maj 2018

Den sejeste Lille Bjørn i hele universet 🌟💫⚡️✨

Favoritfoto fra HTM2 12. maj (foto: Helle Larssen)

17 af månedens 27 prøver er gennemført, og jeg har spekuleret meget over ikke så meget hvordan det er gået resultatmæssigt, mere over hvad jeg skal konkludere i forhold til det videre arbejde med hundene.

Nå ja, resultaterne skal da lige nævnes 😊

Lille Bjørn har fået sin RLD F (SE). Mathilde gjorde både Lille Bjørn og Max til RJM, og kvalificerede Lille Bjørn til finalen i Årets Hund. Lille Bjørn bestod sin anden HTM2-prøve og har nu 8 point til Årets Hund, bestod en svensk HTM2 og fik dermed uppflyttning og kan i princippet starte i klasse 3 i Sverige. Max debuterede med Englishman in New York i HTM3 (i Sverige) og gennemførte i andet forsøg. Jeg er resultatmæssigt meget tilfreds, rigtigt meget.

Hundene har gjort deres allerbedste.

Lille Bjørn har kæmpet sig igennem rallybaner med 15 sitter, ujævne HTM-baner i for højt græs, prøver i varme, som ikke lige er ham, han har givet alt hvad han kunne, hver eneste gang. Overskriften er stjålet fra Margit Asmild, som skrev det på Facebook i går.

Max har også gjort hvad han kunne. Jeg har ikke været den bedste fører for ham, han har vist det ved at forlade banen tre gange, men jeg arbejder bestandig på at blive bedre. Og ingen tvivl om at han gør, hvad han kan. Jeg har bare ikke arbejdet tilstrækkeligt med generalisering af hans adfærd og hans mentale tilstand.

Månedens 10 sidste prøver finder sted næste weekend. Lørdag skal begge hunde op 4 gange, 2 gange champion og 2 gange junior ved Islandsk Fårehundeklubs dobbelte prøve, og søndag skal begge op i championklasse i Sheltie Klubben.

De 4 juniorklasse prøver er vigtige, fordi det er én af Mathildes muligheder for at gå op med Lille Bjørn og Max under forhold, der minder om dem, hun vil opleve ved DM og Årets Hund: op med alle tre hunde, to gange samme dag, og over en lang dag.

De tre prøver med Max har jeg planlagt at bruge til at træne indgange inspireret af den anden prøve i HTM i går. Det vigtige er de to minutter inden vi går på banen, selve indgangen og de første 10 sekunder på banen. Perfekte muligheder for at arbejde med det ved tre rigtige prøver.

Lille Bjørns tre prøver. Hmmm. Jeg har ikke selv set det, men Kirsten har oplevet nogle små kramper den sidste tid, så jeg skal have bestilt tid til et tjek hos en kiropraktor snarest. Han er 11 år, og han sparer ikke sig selv, når vi træner eller går til prøver. Så jeg vil være meget opmærksom på weekendens prøver.

Jeg vil tro, at en gennemsnitsrallyprøve og HTM2-prøve er lige fysisk belastende (jeg aner det ikke???), men spring, sitter, dækker er mere anstrengende for ham end HTM-positioner, så det må jeg tilrettelægge mine gennemgange ud fra. Det vigtige for mig, er at vi får nogle gode prøveoplevelser, ikke at få point.

Det lyder ikke som mig, at skrive det sidste, for selvom det lyder helt rigtigt, har jeg ikke nødvendigvis tænkt sådan altid. Jeg har gjort det flere gange med Megan – haft det sjovt i stedet for at tænke på point – men jeg kan godt mærke, at min erfaring, hundenes alder og robusthed, og min prioritering af, hvilke prøver der betyder noget, indebærer at nogle prøver pludselig bliver til ”bare træning”. Tænk at jeg skriver, at jeg kan finde på at droppe at gennemføre prøver med mange sitter og dækker …

Jeg kan mærke, hvor træt jeg selv bliver i løbet af lange prøvedage. I går et par timers kørsel hver vej, indgang og opstilling af telt, 4 prøver indenfor 3½ time, god varme, samlet er det alligevel lidt opslidende. Og hundene har det jo ligesådan, ikke underligt, hvis der blev pustet noget til de sidste prøver. Jeg må se i øjnene, at Lille Bjørn og jeg ikke er helt unge længere, og at Lille Max snart bliver 7 …

Naturligvis ændrer det ikke på fokus eller vilje til at præstere det bedste vi kan, men i forhold til Lille Bjørn betyder det, at jeg vil være endnu mere opmærksom på den fysiske belastning til træning og konkurrencer. Prioriteringen bliver derefter: rally juniorklasse, HTM2 og forhåbentlig 3, Nose Work, rally i Sverige, rally championklasse.

søndag den 20. maj 2018

Snapphanedansen 2018 (HTM i Hässleholm)

Dagens høst :-)

Tidlig morgentur på stranden

Lille Bjørn, Max og jeg tog hjemmefra kl. 6 for at køre til Hässleholm, hvor vi var tilmeldt en dobbelt HTM-prøve. Liv og Mango skulle have været med, men måtte desværre blive hjemme pga. noget med Mangos ene øre.

På plads kl 9 :-)

Det var et dejligt overskueligt dobbeltprøve med 15 ekvipager til den ene og 17 til den anden, mener jeg det endte med. Der var banvandring 9:45, prøverne var slut 13:25 og der var præmieoverrækkelse 13:30. Sådan!

Kæmpestor tak til Linda, Marie & Michelle for et dejligt arrangement, jeg kan nemt lokkes til Sverige igen til HTM. Jeg fik lært lidt om forskelle mellem dansk og svensk HTM:
  1. Banvandring. 15 minutter før første start blev vi kort briefet om forløbet, og derefter var banen fri (uden hunde), så vi havde mulighed for at gå vores program på banen. Det var ekstra nyttigt, for der var lidt ujævnt, så kunne man lige notere det.
  2. Kostume. Det behøver man ikke i Sverige. Jeg havde skiftetøj med, men de fik jeg så ikke brug for.
  3. Der skal ikke være 3 dommere som i Danmark, der skal være 2-4 og i dag var det 2 til hver prøve.
Det ekstra fede ved 2 x 2 prøver er at man ud fra prøve 1 kan lave ændringer, som man kan afprøve ganske kort tid efter. Det havde jeg vældig stor glæde af i dag, og det medvirkede til at gøre det til en super god dag, selvom det på papiret blev til 3 ikke-beståede prøver og 1 enkelt bestået.

Sonja (Lille Bjørn og Max i prøve A), Anja (Lille Bjørn i prøve B) og Bende (Max i prøve B) videofilmede, tak for hjælpen alle sammen!

Lille Bjørn var først på, ganske lidt opvarmning, så var vi på:


Jeg havde en ok følelse, men kunne godt mærke at hans snus og lidt kludder med overgangene nagede lidt. Jeg scorede prøven til 85 %.

Ulrika Persson: Præcision og samarbejde 6,8, Indhold 7,8 Tolking af musik 7,8
"Vilket charmigt ekipage 😊 Bitvis fina positioner men han pendlar lite och tapper fokus ibland. Ni nyttjar planen väl och musiken ok. Arbetsviljan finns, behövs mer säkerhet i positionerna dock."

Johanna: Præcision og samarbejde 8,0, Indhold 8,3 Tolking af musik 8,5
"Dejligt samarbejde hvor hund bliver støttet og vist fra bedste side. Superflot førerarbejde ***, flotte positioner generelt. Godt ”skuespil” fra din side i første 1 af program. God sammensætning af program. Enkelte steder hvor der er lidt upræcision."

Samlet 23,6 ikke bestået, nr. 3 ud af 8.

Max var varmet fint op, da jeg tog linen af et kort stykke tid før vi skulle i ringen havde jeg fin kontakt, vi lavede småting og han blev belønnet. Han var lige ved at smutte, men jeg fik fat i ham, og vi fik en ok indgang og start.



Ja, han smuttede, kom tilbage, og vi fuldførte programmet, men var naturligvis disket.

Jeg var så heldig at have Anja og Johanna som øjenvidner. Hvad skete der? Jeg prøvede at slappe af (sænke skuldre, dyb indånding, kigge op), men jeg bliver lidt anspændt, når jeg kommer ind – det kan Max læse – og derfor (måske) smutter han. Men han kommer jo tilbage, og halen kører hele tiden. Det er måske bare en dårlig vane, som Johanna siger. Men under alle omstændigheder skal mønsteret brydes, så der blev udtænkt en strategi for prøve 2, den vender jeg tilbage til.

Der var 10 minutters pause mellem prøve A og B, skønt at den var så kort! Lille Bjørn var i bur og sov, og jeg besluttede at tage ham ud, når tredje ekvipage før ham gik ind. Han fik noget vand i hovedet og på ryggen, ganske lidt opvarmning og så var vi klar. Jeg var ekstra bevidst om min holdning mv., og så gik vi ind og lavede dette program.



Mental score 99 % 😀

Lizza: Præcision og samarbejde 7,9, Indhold 7,9 Tolking af musik 8,0
"Fint arbejde. Prøv om du kan kigge mere op 😊 Vil gerne se dine temposkift tydeligere, lidt mere fart 😊. "

Sonja: Præcision og samarbejde 8,2, Indhold 7,9 Tolking af musik 7,8
"Nydeligt! Glad, fokuseret hund, generelt pæne positioner. Jeg hører ikke din temposkift i musikken."

Samlet 23,85 oprykning og nr. 4 ud af 8.

Strategien med Max’ prøve 2. Et helt nyt billede, vi skulle gå ind fra den modsatte side (der hvor dommerne sad), hvilket var muligt, fordi der ikke var et fast ind- og udgangsområde. Anja holdt ham de sidste minutter inden (uha, der kom noget hyl og utilfredshed fra Max), jeg fik tjekket med et par svenske dommere, om det var i orden, at jeg gik ind i ringen uden ham, og så kalde ham ind – og det var det, bare musikken ikke startede, før vi var klar i ringen begge to.

Så da det blev min tur, gik jeg stille og roligt ind, ignorerede Max helt, og da jeg stod klar kaldte jeg på ham og han kom drønende ind. Desværre mangler starten på videoen, den starter ca. en tredjedel inde i programmet, men Max blev hos mig.

Neel fik filmet de første sekunder:



Det var bestemt ikke vores skarpeste performance, men han var med – og jeg havde en god følelse indeni:



Lizza: Præcision og samarbejde 6,5, Indhold 7,0 Tolking af musik 7,5
"Ikke hans mest fokuserede performance – men han BLEV hos dig 😊 Vil gerne se dig lave noget der understreger den lille trommesolo."

Sonja: Præcision og samarbejde 6,5, Indhold 7,3 Tolking af musik 7,7
"Ind imellem han nogle pæne passager, men er også en del ufokuseret/upræcis, går i snus. Vent på din hund! Flot skift mellem P9 og P10."

Samlet 21,25, nr. 5 ud af 5.

Jeg havde den helt rigtige følelse da jeg kørte hjem. Lille Bjørns første prøve var ok, men jeg fik skærpet mig til den anden prøve, og følte den til 99 %!

Max’ springtur havde jeg det bestemt ikke godt med, og det var skønt at få hjælp af Anja og Johanna og kunne korrigere ganske kort tid efter med succes. Eneste kriterie var, at han blev på banen, og det gjorde han.

Jeg har fået ideer til hvordan jeg kan arbejde videre med konceptet: få en anden til at holde ham inden vi går på banen, eller have ham i bur i opvarmningsområdet fx. Der er i hvert fald noget at arbejde videre med.

lørdag den 19. maj 2018

Morgentræning

Det er hårdt at være julemand, når Max og jeg leger :-)

Træningen med Lille Bjørn og Max hertil morgen var helt perfekt.

Først Max. Kort opvarmning, så fuldt nummer med musik og godbidder undervejs, så masser af leg. Ny runde efter at have trænet et par detaljer, og stor fest til sidst. Der var gået 20 minutter og jeg var varm og forpustet 😊 Jeg gik lige en gang til musik uden Max, jeg kan virkelig mærke at jeg kan det program på rygraden, selvom vi aldrig har gået til prøve.

Jeg var meget++ tilfreds med Max. Godt fokus, fine overgange, og ok positioner. Vi er så klar til i morgen, som vi kan blive!

Så Lille Bjørn, som ikke behøver opvarmning. En fuld runde med musik, leg, og så nogle detaljer: sidste del af programmet uden musik. Har var virkelig skarp, som han er næsten altid. Der var kun gået 35 minutter og jeg havde nået det hele. Og var meget tilfreds med det hele.

Jeg tog mig i at overveje at arbejde med en ny position med Lille Bjørn, men kom heldigvis på bedre tanker. Dobbeltspring ro med Lille Bjørn og derefter Max og så slut.

Så en hyggelig snak med Lonni og Mia, som skulle træne efter mig, og med deres pøj pøj til prøverne i morgen kørte vi hjem i høj stemning, som man bør gøre efter alle træninger.

Så skal bilen bare pakkes og vi er klar til tidlig afgang i morgen.

fredag den 18. maj 2018

HTM-træning og HTM-prøver i Sverige



På søndag skal Liv og jeg til en dobbelt HTM-prøve - Snapphanedansen! – arrangeret af Nordskånska Kennelklubben på Hässleholmsgården. Det bliver min debut i svensk HTM, og ja, jeg glæder mig meget!

Det er snart tre år siden Max debuterede i HTM, det er godt ½ år siden Lille Bjørn debuterede i HTM, og nu skal vi til Sverige og gå HTM2 to gange og HTM3 gange. Vildt!!!!

Jeg bliver lige nødt til at prale lidt med Lille Bjørns indsatser i år. RLD-N (SE), HTM1, RLD-F (SE) og RJM er kommet på CV’et i år og han er så skarp som nogensinde! Og så debut i HTM i Sverige …

Det var helt underligt at se programmet. 17 hunde til den ene prøve og 18 til den anden, og ikke andet, det er superluksus. Lille Bjørn skal gå Dengang da jeg var lille, i den version vi har gået to gange i Danmark, Max skal for første gang gå Englishman in New York.

Lille Bjørn er top forberedt, vi har helt styr på programmet og hans energi til en lang dag er jeg tryg ved. Efter de to dage på Roskilde og aftentræningen i går, kan jeg bare konstatere at Lille Bjørn er godt til at slappe af, og kan være på, når der er brug for det.

Max har jeg ikke trænet med den sidste uge, jeg har gået nummeret en del gange til musik, og jeg har styr på positioner, links og retninger.

Jeg har booket hallen i Viby 1 time i morgen tidlig, for at træne 1 gang fuldt program med Lille Bjørn, plus lidt links/positioner, samt links/positioner med Max og måske et fuldt nummer, men det sidste er jeg ikke helt sikker på.

Min motivation er helt i top. Jeg har helt styr på programmerne, og helt klar til at justere begge programmer efter behov til anden prøve.

torsdag den 17. maj 2018

HTM nørderi med masser af perspektiver

En overrasket Lille Bjørn ser far med en ny hund! (foto: Neel Ane Smed)

Da Anja opslog holdet HTM detalje kursus meldte jeg straks til med Lille Bjørn. Han har aldrig været på kursus hos Anja, og det lød som om, det var skræddersyet til os. Det var det bestemt!

Skøn aften!

Jeg er helt høj efter godt tre timers kursus i det skønneste forårsvejr hos Anja med seks andre nørder, som fik arbejdet med en stribe forskellige øvelser, der alle havde til formål at skærpe vores fokus på detaljer.

Vi var sat sammen i grupper to og to, og jeg havde Tine med Linus som makkere hele aftenen.

Belønning i rette position (foto: Neel Ane Smed)

I første øvelse skulle vores makker filme os, når vi arbejdede med en specifik position og et specifikt kriterie. Jeg arbejdede med P9, og det gav naturligvis anledning til overvejelser om dels den præcise position, dels belønning i den rette position. Jeg fik beskrevet Lille Bjørns korrekte P9 helt præcist, og kunne så konstatere, at han står lidt for langt fremme … Men ved strategisk (korrekt!) klikning og belønning oppefra og ned (modsat at belønne lidt fremad mod munden), fik jeg hurtigt Lille Bjørn ind i den rigtige position, og med den rette balance. Der er lidt motorik jeg skal arbejde med, da venstre hånd har en tendens til at belønne længere fremme end højre.

I processen fik vi også opdaget, at min træningsvest er i vejen, når han skal fokusere på mig, og kan medvirke til at få ham for langt frem.

I anden øvelse brugte vi nogle kegler og skulle arbejde med ét kriterie, mens vi gik med hunden i en position mellem keglerne. Jeg valgte P9, Tine klikkede og Lille Bjørn gik virkelig flot. Vi fik talt om hvilket ben hunden skal fokusere på, og om den skal følge benets bevægelse eller fodens, og det kommer an på hund og fører, men jeg fik virkelig noget at tænke over, for mange af positionerne med Lille Bjørn er pæne, men ikke dybt overvejede, og det er da glimrende at få set på inden klasse 3 😉


To fotos fra Lille Bjørn synspunkt (foto: Tine Gade)

I tredje øvelse skulle vi være vores makkeres hund, og fotografere, så godt vi nu kunne, føreren set fra hundehøjde, både når føreren stod rank, og når føreren stod lidt krummet. Vidt forskellige billeder, og ikke underligt at hundene kan blive forvirrede, når vi måske står lidt mere anspændt i en konkurrencesituation, og alligevel bliver overraskede over at hundene gør noget andet, end de plejer …
Lille Bjørn følger lige meget hvad!(foto: Neel Ane Smed)

I fjerde øvelse havde vi bind for øjnene, blev dirigeret af makker, og skulle have fokus på at slappe af i kroppen, mærke hunden, mærke underlaget. Jeg fik at vide af Lille Bjørn gik fantastisk i hhv. P1 og P9, faktisk bedre end når jeg ikke havde bind for øjnene. Det er virkeligt interessant, her går jeg og tror, at jeg støtter ham, og så laver han det perfekt, bare jeg retter mig op!!!

Kontakt med himmelen (foto: Neel Ane Smed)

I femte øvelse var alle ekvipager på banen. Vi skulle gå vores program uden musik men med rank ryg og kigge op (Kontakt med himmelen), og Anja styrede de fælles belønningstidsrum. Lille Bjørn var igen superflot på, det var næsten som øvelsen med bind for øjnene …

I sjette øvelse skulle vi med makker tale om overgange og balance. Vi skulle tale om nogle overgange (links) som var nemme og nogle som var svære for hunden. Konklusionen var, at det er vigtigt at overveje linksene i forhold til hundens niveau, for som udgangspunkt er det nemmest, hvis linket giver en naturlig overgang til den næste bevægelse: hvor ligger vægten, når hunden lander efter linket, og hvad betyder det i forhold til den følgende position? Et skift er ikke bare et skift, og hunden skal have tid til at finde balancen.

Syvende og sidste øvelse var Bianca-cirklen (forstyrrelsescirklen), som Lille Bjørn vist ikke har været udsat før. Tine havde let ved at lokke ham i starten, men da han fandt ud hvad reglerne var, var han hurtigt henne hos mig. Jeg havde bekymret mig om, at Lille Bjørn ikke kunne holde en hel aften. Det kunne han godt, han var faktisk ualmindeligt frisk også til sidst, det var virkelig en fornøjelse at have ham med.

Det var naturligvis et utroligt lærerigt kursus. Nogle nye punkter, genopfriskning af gammel lærdom, masser af ideer at arbejde videre med. Anja er fantastisk til at komme med gode oplæg, at give feedback under træningen og opsummere efter hver øvelse. Dertil kommer et meget entusiastisk hold og det skønneste vejr. På alle måder en fantastisk dejlig træningsaften.

Tak til Anja og alle de andre, især tak til Tine og Linus for godt makkerskab, og Neel for masser af skønne fotos 😊

tirsdag den 15. maj 2018

Nose Work, koncentration og fokus

Foto: Zakkai Hundevenner

Til aften startede en ny runde Nose Work træning hos Merete. Anita og jeg har fast planlagt HTM-træning inden, og selvom hun er New York, havde jeg besluttet at fastholde træningen med Max. Men jeg gav op, da jeg kom hjem: 27 graders varme var en god anledning til at flade ud i haven før Nose Work-træningen.

Mette og Eddie med supersøg på 2 sekunder ved målet :-)

Træningen fandt sted ved Jersie Hallen. Der var et søg på et fodboldmål, tre på ene kortside af hallen, fem langs den ene langside, et ved bænk med Merete som forstyrrelse, fire i et rodeområde på den anden kortside og endelig fem på den sidste del af kortsiden, i alt 19.

Det er bestemt ikke optimalt for Lille Bjørn i den varme, men med nogle drikkepauser og en gang vanding af hovedet, så gik det virkelig flot. Da han først kom i gang gik det strygende. Vi tog søgene i den rækkefølge, som jeg har nævnt ovenfor. Vi fandt alle søgene, flere af dem suverænt flot. Det første søg på langsiden og det sidste (i noget buskads), søget ved bænken, og de sidste fem, hvor han markerede superflot alle steder. Det var som sagt sidst på træningen, og det var rigtigt godt at han kunne bevare koncentration, fokus og energi i en anstrengende træningstime.

Apropos koncentration og fokus fik jeg nogle skønne fotos fra rallyprøverne i Odder 27. april, taget af Tina Kjeldberg (Zakkai Hundevenner). De lyser da af koncentreret fører, fokuseret hund, og koncentreret og fokuseret dommer 😊 Alle fotos: Zakkai Hundevenner