You can't always get what you want

Max og Otto mens far ser Dames :-)

You can't always get what you want 

You can't always get what you want 

You can't always get what you want 

But if you try sometimes, well, you might find 

You get what you need

(Keith Richards & Mick Jagger)

Kirsten skulle se noget TV i går aftes, og jeg sagde, at jeg ville gå op og se en film. Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville se We Live Again (Mamoulian, 1934) baseret på Воскресение af Толстой, men som jeg sagde, jeg vil hellere se noget sjovt end noget Tolstoj 😊 Jeg havde faktisk Bringing up Baby (Hawks, 1938) i tankerne, men hylden med Renoir trak og for Gud véd hvilken gang blev det La Règle du Jeu (Renoir, 1939) jeg så. 

Jeg skriver om den en af dagene; det er en genial film om tja, spillets regler, om at gebærde sig, om at kende sin plads, og vide hvilken risiko det indebærer, når man udfordrer skrevne og uskrevne regler.

Jeg kom til at tænke på spillets regler, da jeg så/hørte noget fra dagens pressemøder, og den gradvise åbning af Danmark. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er glad for at jeg ikke er politiker, og står med ansvaret for genåbningen, som i sagens natur er en nøje afvejning af, hvad der kan åbnes i forhold til de forventede sundhedsmæssige konsekvenser. Jeg tror jeg hørte en oppositionspolitiker, jeg håber jeg hørte galt, sige at åbningen ikke var ambitiøs nok. Tak spids, er der nogen der vil åbne mere end hvad de sundhedsmæssige anbefalinger lægger op til, med konsekvenser, som kan være uoverskuelige?

Jeg har valgt, med reference til et af mine favoritbands Rolling Stones’ You can't always get what you want at fokusere på, hvad jeg personligt har fået ud af det 😉 

Arbejdsmæssigt er anbefalingen så vidt muligt at arbejde hjemmefra indtil videre til 5. april, fint med mig.

Forsamlingsloftet udendørs er hævet fra 5 til 25, noget mere end jeg havde drømt om for en uge siden.

Det betyder at vores fitness-træner nu kan planlægge med meget større hold, og de hold, der var stillet i bero, nu kan igangsættes.

På hundetræningsfronten bliver livet også lettere, 

Nose Work træningen hos Merete genstarter på tirsdag. 

I rallyprøve sammenhæng betyder ændringen fra 5 til 25 al verden! Faktisk muligheden for at vende tilbage til tæt på rallyprøver, som vi kendte dem for et år siden. Lonni og jeg blev enige om at anvende den sidste mulighed for at afholde prøver med dispensation, og derfor har DKK opslået rallyprøver 14. og 21. marts med alle klasser. Vi synes det er en fin måde at afholde prøver på, DKK tjener på det, og deltagerne er meget tilfredse. Jeg har gjort banerne til prøverne lørdag og søndag klar, og sammen med Lonni glæder jeg mig til at afvikle prøverne, de sidste med forsamlingsloftet på 5, forhåbentlig for ever. 

Jeg savner selv at gå til prøve, men den mulighed kommer nok snart. 

Jeg savner især at kunne besøge vores søn, svigerdatter og børnebørn i Sverige. Den mulighed kommer nok også snart. 

Jeg har stor respekt for og føler med dem, der er ramt på deres levebrød eller på anden vis, af forholdene.

I bund og grund har vi kun luksusproblemer og det sætter vi pris på. 

PS: Jeg vil endnu engang nævne, at jeg som bonus får set en masse film, fotoet af Max og Otto er fra torsdag aften, hvor vi sammen (!) så Dames.

En skøn dag med rally og færdighedsprøve

Ottos første færdighedsprøve :-)

I dag gik turen til Hvalsø med begge hunde, vi træner hver anden uge rally hos Camilla Schapel, Absolut Hund.

Det er træning lige efter mit hoved 😊 Der er en bane til hver træning, dagens baner var mine fra 14. juni 2020. Vi går banerne og får feedback, der er nogle stationer, hvor man kan træne forskellige momenter (pt. er fokus på sidestep), og der er noget fællestræning til sidst, typisk forstyrrelsestræning. 

På øvet holdet har Otto og jeg bl.a. selskab af LeeLoo og Lonni, og vi havde begge set frem til i dag, hvor de for første gang skulle træne tæt på hinanden, de er ellers vant til at løbe og lege sammen, når de mødes.

Camilla udnyttede straks muligheden, så da Otto skulle gå banen, fik Lonni besked på at gå relativt tæt på med LeeLoo, som forstyrrelse. Jeg formulerede mine kriterier: massiv belønning og så gik vi i gang. 

Otto gik vidunderligt ❤ Han var også heldig med sin fører, som virkelig var god til at belønne og komme med kommandoer, specielt når han skulle bagom mig, og der var potentiel risiko for, at han blev fristet til at forlade mig.

Derefter skulle vi gå banen igen, denne gang med Lonni & LeeLoo endnu tættere på, og Otto gik om muligt endnu bedre en første gang. Det var så fed en følelse at gå med ham ❤ 

Camillas feedback gik på sitterne og bagpartskontrol, lige i øjet, og vi fik talt om udviklingen af sidstnævnte.

Max går på ekspertholdet, og vi havde den måske bedste opvarmning ever. Vi savner begge i den grad at træne og konkurrere sammen. Vores gennemgang af ekspertbanen føltes virkelig godt helt ind i hjertet, hold da op hvor arbejder Max flot og præcist. 

Camilla gav igen noget meget fin og præcis feedback, vi gentog nogle øvelser, og fik talt om højrepositionen i forhold til venstre.

Jeg er stor fan af Camilla, og glæder mig til at fortsætte træningen hos hende med begge hunde!!! 

Jeg kørte hjem med den bedste følelse i hele verden, og mere kan jeg ikke forlange af træning. 

Den genfundne stok!

Jeg kørte omkring Poppelgårdsvej med et lille bitte håb om at finde den glemte stok. Sørme om den ikke stod plantet i jorden, jeg gik hen og tog den, og en dame, der gik med sin hund på arealet, fortalte at hun havde stillet den sådan, så den var nemmere at få øje på. Jeg takkede mange gange, det var dejligt at få den rigtigt stok tilbage.

Det var også perfekt timing i forhold til at Otto og jeg skulle til færdighedsprøve 1 i Jersie senere på eftermiddagen.

Prøverne er arrangeret af Border Collie Klubben, og i praksis stod Johanna for det hele, effektivt, timet og tilrettelagt. Jeg skrev i går om mine kriterier i dette indlæg Tårer og prøver. 

Jeg kan garantere, at jeg denne gang levede mindst 100 % op til kriterierne. Jeg støttede Otto supergodt hele vejen igennem. Vi har ikke trænet med ekstern belønning, så han hoppede meget op på stolen med boksen med godbidder, og jeg var fuldstændig upåvirket og fik ham tilbage og udførte øvelserne så godt vi kunne.

Pointene var fine, som man kan se af skemaet foroven, og flere af dem højere end jeg havde troet, vi kunne præstere til. Johanna var - og det er jeg jo vant til, men alligevel - fantastisk til at skabe ro omkring prøvesituationen, så jeg slappede om muligt endnu mere af.

Hendes tilbagemelding til sidst om mit førerarbejde (hun ville have givet mig 5, hvis der skulle uddeles point for førerarbejde) var bare det ekstra klap, som gjorde en fantastisk prøveoplevelse endnu bedre.

Da Otto og jeg gik derfra (og nej, Otto ville ikke med, han synes vi skulle fortsætte 😊) følte vi os som verdensmestre, og det er altså ikke en dum følelse ❤

Vi performede væsentlig bedre end ved generalprøverne tirsdag (Johanna), onsdag (Merete) og fredag (Louise), og det var dejligt. Der var også lavet en masse småjusteringer, og de fungerede alle perfekt i dag!

Der skete også noget andet, jeg gik mentalt i FP2-tilstand, og vi træner helt sikkert videre. Og affødt af at Anita og jeg har skrevet sammen om hendes musik til Girahs debut i Sandkasseklasse, er jeg begyndt at tænke på musik til Ottos debut i FS1. 

En dejlig dag på alle fronter ❤

Tårer og prøver

Megan for 10 år siden 

Jeg kan godt få tårer i øjnene, ret nemt, hvis jeg bliver berørt. I dag skete det bl.a. da ovenstående billede poppede op, fra Megans (og dermed min) debut i championklasse i rally for 10 år siden. Siden er det blevet til over 300 prøver i championklasse med Megan, Lille Bjørn og Max. Og forhåbentlig mange flere med Max, og når den tid kommer med Otto.

Louise og jeg havde en aftale i dag. Hun skulle have et læs rosetter efter at Cherie blev DKRSCH i weekenden, og hun tilbød at guide Otto og mig igennem en FP1 inden prøven i morgen. Hold da op, der kom fokus på en masse svage punkter. Den korte udgave er, at Otto kan alle øvelserne, men de er ikke generaliseret tilstrækkeligt. Det er fin information, og egentlig ikke overraskende 😊 – og en god reminder inden prøven i morgen. Jeg fik en masse gode tips, og der blev ændret på nogle detaljer i flere øvelser.

Efter træningen gik vi en dejlig tur i Sorgenfri Slotspark, både Cherie og Otto løb fri, og Otto synes det var fantastisk.

Et kongemåltid

Kirsten havde købt østers, stenbiderrogn og jomfruhummer til aftensmad, og vi fik det skønneste måltid, med en Coppola Chardonnay til.

Hey, er der måske nogle trofaste læsere der vil sig, det lyder ikke som Paul, der forberedte sig til prøver i gamle dage!!! Træning dagen før prøven??? En luksusmiddag??? Hvad har han gang i???

Ja, den korte historie er at Otto skal op med en anden fører end Megan, Lille Bjørn og Max (indtil for et par år siden). Til træningen i dag talte Louise og jeg om det, at have nerver til konkurrence, og jeg sagde, at det har jeg ikke længere. Den korte udgave/forklaring er, at jeg tænker på hunden, ikke på resultatet; jeg tænker: Vi skal have en god oplevelse sammen, modsat: vi skal nå et resultat. Det lyder banalt og enkelt, og det er det bestemt ikke 😉

Otto og jeg har et ganske særligt forhold indbyrdes … det tror jeg også, jeg har haft med de andre hunde 😊 men dette er noget særligt. Han er 20 måneder og en glad og social hund, og det skal han blive ved med at være. Jeg vil gerne opnå store resultater med ham, med det er ikke drivkraften for mig. 

Det er SÅ banalt: Jeg vil bare gerne have at vi har det sjovt sammen. Sådan har jeg også tænkt indimellem med de andre hunde, men med Otto føler jeg det helt ind i hjertet. 

Turen i Sorgenfri Slotspark mindede mig om det hele: naturligvis kunne jeg uden videre lade Otto løbe løs, og naturligvis opførte han sig perfekt. 

Hvilket leder mig til: Hvad har der med prøverne i morgen at gøre? Alt og intet. Det har intet med et ritual at gøre. Jeg ved bare præcis, hvordan jeg skal gøre i morgen, når jeg kommer, når jeg går til prøven og bagefter. Resultatet betyder intet og mit eneste fokus vil være, at Otto har det bedst muligt i hver eneste øvelse. 

Jeg vil da lige nævne, at jeg de sidste dage har fået set 42nd Street (Lloyd Bacon, 1933) og Dames (Ray Enright, 1934). To film i den absolut bedre ende, og på hver deres måde livsbekræftende film, som får mig til at glæde mig over, at være til.

Færdighedsprøve 1 og Noget om magi

Den glemte Balance Disc, og en tydelig Isbjørn :-)

Sidste torsdag opstod der pludselig en mulighed for at tilmelde færdighedsprøver på lørdag i Solrød, tilmeldingen åbnede kl. 19:00, og jeg sad klar ved tasterne … Det var præcis samme tidspunkt, som vi skulle i gang med vores Rallyudvalgsmøde, Majbrit skulle også tilmelde, og mødet blev suspenderet et par minutter, mens vi fik klaret det 😊

Så Otto er tilmeldt FP1 på lørdag.

Det er længe siden jeg har været oppe i færdighedsprøve 1, faktisk næsten 7 år siden. Den 18. maj 2014 var jeg oppe med Megan, Lille Bjørn og Max, som alle bestod, som man kan læse om i dette blogindlæg.

Træningsområde i Jersie i dag ...

Med 9 dage fra tilmelding til gennemførelse var det meget overskueligt at planlægge træningen, som startede fredag i Roskilde sammen med Lise. Det var faktisk meningen at jeg skulle have trænet rally, men sådan en pludselig tilmelding giver et meget præcist fokus, så jeg havde naturligvis udstyr med til FP-træningen. Derudover er/var der planlagt enetime hos Johanna i går, træning med Merete i dag og med Louise på fredag, og så er vi så klar, som vi kan blive i denne omgang.

Status lige nu, hvor jeg ser på, hvad der skal justeres/arbejdes med inden lørdag:

• Husk opvarmning
• Husk at træne belønning fra fast position fra bøtte/pose – det er ikke smart bare at lægge godbidder løst ovenpå noget, det tog alt Ottos fokus i går!
• Husk at rose undervejs, men ikke alt for meget, og ordet God er åbenbart indlært til at stoppe adfærd og udløse belønning?!

Der er selvfølgelig også konkrete detaljer i flere af øvelserne, som der skal arbejdes med.

Der opstod en anelse panik i går eftermiddags, da jeg skulle pakke rekvisitter, og pludselig opdagede, at jeg havde glemt stok og Balance Disc i Roskilde. Jeg kørte derud og fandt Balance Discen, men stokken kunne jeg ikke finde. Jeg har lån en af Anita i stedet.

Som altid til en prøve har jeg mindet mig selv om, at huske fokus: at have en fed oplevelse sammen med Otto. Jeg spolede tilbage til 17. december 2019 og En magisk aften, måske den fedeste prøveoplevelse jeg nogensinde har haft, selvom det ”kun” var en juleafslutning. Jeg får stadig kuldegysninger og tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på Lille Bjørns og min HTM senior, vores allersidste prøve sammen. Og så var det da også Ottos debut i en ”officiel” FP1 😊

Der er mange muligheder for at skabe magiske øjeblikke, og jeg har haft en del gennem de sidste år. Den enkle formel er:

• Vær mentalt forberedt og håndtér alt det, der sker, konstruktivt og positivt!

Jeg genlæste blogindlægget om En magisk aften, og husker ligeså tydeligt afslutning på HTM senior, hvor Lille Bjørn gjorde noget andet, end jeg havde håbet på, og jeg accepterede det (Anitas: Tag det du får!) og det gik fantastisk.

Der skete mange ting, jeg ikke var helt forberedt på både hos Johanna i går og med Merete i dag, og det ryger alt sammen ind på læringskontoen. Hold da op, hvor er det fantastisk træning: Otto i alle mulige situationer, som vi ikke har prøvet før, og perfekt muligheder for at arbejde med, hvordan man håndterer det positivt.

Jeg har valgt at tage alle 11 øvelser med, selvom der kan vælges en fra. Men for mig giver det et forkert signal i forhold til mig selv, som om det betyder noget med pointene. Selvfølgelig vil jeg gerne bestå, men det er bestemt ikke jordens undergang, hvis jeg ikke gør, og i den store sammenhæng er dette en fed træningsmulighed i tråd med de generaliseringsaktiviteter, jeg har haft fokus på i hele hans karriere.

Det, der også er sket i de sidste dage, er, at jeg er blevet lidt grebet af tricks med Otto, så lur mig, om der ikke på et tidspunkt kommer en tilbagevenden til FS-verdenen for alvor 😉

DKK-rallyprøver i weekenden og planer

Solen var skøn, men som man kan se var der koldt i skyggen :-)

I denne weekend afviklede DKK igen to rallyprøver. Vi har fået lov at afholde prøverne på arealet ved Sydkystens Privatskole, og der er en perfekt bane, indhegnet med kunstgræs, som er blevet meget positivt modtaget af deltagerne. I går var der begynder, øvet og ekspert, i dag champion, senior, ekspert og øvet. I alt 49 ekvipager.

Banegennemgang seniorklasse søndag, Lonni bruger det forhåndenværende sekretærbord!

I dag var Lonni sekretær, og det er hun også ved de kommende prøver de 21., 27. og 28. februar. Det betyder at vi får et meget bedre flow. I går skulle jeg efter den sidste bedømmelse i hver runde udfylde resultatbøger og gøre klar til at uddele præmier; jeg spøgte med, at det var ekstra besværligt, fordi der både var et par RBM og en enkelt RØM i går og sørme også nogle certifikater.

Nu kunne vi overrække bøger og præmier lige så snart Lonni havde fået sidste dommerseddel. I dag fik vi 20 ekvipager i fire klasser igennem på 2½ time, og det var skønt.

Ekspertbanen lørdag

Vi var sandelig også begunstiget af det skønneste vejr. Det kan godt være det var koldt fra morgenstunden, med temperaturer på omring minus 10 grader, men det steg hurtigt, og det blev ret lunt i solen.

Vi har fået ret mange positive tilbagemeldinger om prøverne, og det er jeg MEGET glad for. Det var lidt et eksperiment, men det fungerer, og set fra deltagersynsvinkel er det meget populært at det er et drive-in-arrangement, hvor man kommer til et specifikt tidspunkt, er til banegennemgang med højst 5 tilsammen, har fået banerne på forhånd, og skal forlade området når det er har været præmieoverrækkelse for den gruppe, man er oppe med. Vi fortsætter helt sikkert med denne form for prøver, så længe det giver mening.

Der var 3 x 100 point denne weekend, Liv & Choice fik et certifikat i ekspertklasse i går, og Mette & Merlin og Christina & Tempo fik max i championklasse i dag. Louise & Cherie fik 97 og blev 3. vinder i dag og fik dermed endelig DKRSCH-titlen, de har allerede fire supercerter hos Conni, og skulle bruge ét hos en anden dommer 😉

Johanna dømmer færdighedsprøver i Solrød næste lørdag og jeg har tilmeldt mig med Otto, og vi er i fuld gang med at genopfriske færdighederne 😊

I næste uge står der udover 3 rallyudvalgsmøder (NKU, FCI, DKK) nogle enetimer på programmet, NW (for at holde os i gang) og FP (for lige at få det rettet fokus inden lørdag), og så rally med begge hundene lørdag hos Camilla Schapel.

Arbejde, ferie, film, fitness, hunde, mad og rally

Fra frokostpausen i dag

Hvad går tiden med? Jeg noterede nogle stikord, og her kommer en kort status over mit liv lige nu 😊 

Arbejde

Det er 11 måneder siden jeg sidst var fysisk på arbejde i Nets. Det kan der siges meget om, men grundlæggende har jeg det rigtigt godt med det. Jeg får udført mine opgaver, og jeg er ikke en af dem, der bliver stresset over ikke at omgås mine kolleger fysisk i det daglige. 

Ferie

Vi har endelig fået sommerferien på plads. Igen i går har vi planlagt sommerferie på Bornholm sammen med svenskerne. En uges ferie i sommerhus og lejlighed lige op ad hinanden, det bliver skønt.

Film

Jeg har virkelig fået gang i min ungdoms filmnørderi igen. Jeg har fået set en del film i år, som man kan se på min Filmblog, hvor jeg skriver kort om dem alle. Det var herligt at opleve de fleste af Rouben Mamoulians tidlige film igen, og i den forbindelse blev jeg opmærksom på Pre-code, og en helt ny verden har åbnet sig for mig. Jeg har selv en pæn samling DVD’er at vælge imellem, jeg har fundet en del fine kilder, som tilbyder pre-code og andre interessante film samt anmeldelser af filmene og en del Facebook-gruppe med fokus på stumfilm og pre-code. Skønt. 

Hver film nyder jeg i fulde drag, mange er gensyn fra for rigtigt mange år siden, og jeg kombinerer det at se filmene med at læse om filmen og samtiden, og bliver klogere på det hele tror jeg. 

Seneste film var Scarface (Howard Hawks, 1932).

Fitness

Det er præcis 14 dage siden jeg fik det famøse knæk i venstre knæ. Siden er det kun gået fremad. Jeg har fulgt Trines (min osteopats) råd, og fremskridtene har været markante. I dag gennemførte jeg tæt på en normal runde fitnesstræning, det eneste jeg skal være specielt opmærksom på, er ikke at lave pludselige bevægelser med venstre ben/knæ, og jeg skal være forsigtig, når jeg lægger mig og rejser mig. Jeg føler selv, at jeg er tilbage stort set hvor jeg var for 15 dage siden, og det er dejligt. Vi fortsætter træningen på Tinas minicamps, to gange om ugen 17:00-17:55, og stort set uanset vejret.

Hunde

Hundetræningen er ikke på det niveau, jeg kunne have ønsket mig, men der sker da noget. Otto, Max og jeg er startet på rallytræning hos Camilla Schapel, som nævnt i forrige blog, der er planer for yderligere rallytræning, og vi går så småt i gang med NW-træningen igen.

Jeg er seriøst gået i gang med træningen på Solveigs Bakpartskontroll og rygging på fot online-kursus, selvom jeg generelt har det lidt anstrengt med online-træningen, ikke som princip, men i forhold til mig selv, jeg har det bedre med at have en træner fysisk til at udfordre mig 😉

Mad

Vi lever godt, og det vil vi fortsat gøre 😉 Jeg skriver om gode oplevelser i min Madblog, og lur mig om der ikke kommer en på søndag. Vi har nemlig bestilt hele udtrækket hos Henrik i Strøby Egede Forsamlingshus 1942 på lørdag. Henrik er også sommelier, og vi har lokket ham til at vælge et par gode vine til, og ser frem til en fantastisk aften herhjemme.

Rally

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt træt, da jeg tjekkede kalenderen for den kommende uge, og fandt ud af at der er rallyudvalgsmøder i morgen (DKK), på mandag (NKU), på onsdag (FCI) og på torsdag (DKK). Men det positive er, når det nu skal være, at det er digitale møder, og de mange møder er naturligvis ”prisen” for at have indflydelse, så skal man bare være med.

I weekenden skal jeg dømme to rallyprøver, og de kommende to weekender yderligere tre. Det er DKKs ”det-kan-godt-lade-sig-gøre ”-prøver, og der er stadig ledige pladser til de næste tre prøver. Deltagerne er glade, og jeg synes det er fedt at få lov at dømme nogle ganske overskuelige prøver.

70 år & rallytræning

To hunde, der nyder at slappe af efter endt træning

Selvfølgelig havde vi drømt om et lidt større arrangement i dag, men når det nu ikke kunne være, så fik vi den bedst mulige 70-års fødselsdag ud af det.

Ja, det kan ikke skjules, selvom man kan ikke se det, Kirsten er i dag blevet 70 år! Vi har kendt hinanden i over 41 år, været gift næsten lige så længe, og vi planlægger at blive meget ældre sammen, fitte og friske …

Hundene og jeg havde arrangeret morgenbord, så vi kunne fejre Kirsten fra morgenstunden og give hende gaver.

Derefter kunne hundene og jeg køre til træning, det vender jeg tilbage til, og da vi kom hjem, var der en let frokost til menneskene. Til aften fik vi først et glas champagne:

derefter tournedos, bagt kartoffelmos, rødvinssauce med svampe og en grøn salat til:

Hvad manglede: at vi kunne være fysisk sammen med Christian, Sandra, Frasse, Leo og Leah, men vi har talt med dem, og også konstateret, at Otto trækker meget mere end farmor og farfar 😉

Jeg har meldt Otto og Max på to rallyhold hos Camilla Schapel, Absolut Hund, vi kunne ikke være med på første runde 23. januar fordi der var det årlige rallydommermøde, men i dag kom vi naturligvis afsted …

Jeg har tidligere nævnt, at jeg kender Camilla, som har gennemført rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole hos Amanda og mig, og synes hun er ret dygtig. Da Lonni ovenikøbet roste hende, var det svært ikke at tilmelde.

Alle mine ret høje forventninger blev indfriet!

Camilla fik set både Otto og Max gå en bane (Amandas øvet og ekspert fra 8.2.2020), gav kvalificeret feedback, og vi fik arbejdet specifikt med sidelæns bevægelser og hvordan de skal udvikles. Jeg er allerede stor fan af Camilla og glæder mig til at fortsætte træningen hos hende.

Det jeg først og fremmest har noteret mig efter dagens to træninger er, at både Otto og Max er topmotiverede, og det er jo grundlaget for det hele. Det kan godt være Otto ikke har verdens bedste position til venstre, men han vil gerne det hele og vores start på sidestep var ekstraordinær.

Max har jeg trænet meget lidt med på det sidste, men han gik efter ganske kort opvarmning en vidunderlig ekspertbane, og vi kom godt i gang med genopstarten af sidestep.

Jeg kørte fra træningen i den perfekte stemning, fuld af lyst til at arbejde videre. Tusind tak Camilla 😊

Min største bekymring på dagen var mit venstre knæ, jeg har stort set ikke været uden for matriklen siden forrige onsdag, men heldigvis var der ingen problemer. Jeg tror og håber, at vi er forbi det værste med meniskenskaden.

Liv er med på sidste hold med Choice, og vi fik talt om lidt af hver, og jeg fik nævnt, at jeg da jeg vågnede i morges havde tænkt, hvor privilegeret jeg er, og hvilke luksusproblemstillinger jeg har.

Jeg har i år fået en revitaliseret interesse for film, først med en stribe Mamoulian film, dernæst Pre-code.

I sidstnævnte forbindelse genså jeg i forgårs en gammel favorit: Gold Diggers of 1933.

Det er en musical, den handler om depressionen, og den er lærerig, hvis man vil have en lille smule perspektiv på depressionen på en underholdende og dybt seriøs måde. Livet er ikke det værste man har!

Livet går videre …

Lørdag morgen (championbane)

Jeg har døjet lidt med menisken i venstre knæ, og i onsdags til fitnesstræning – og jeg var altså omhyggelig med ikke at belaste knæet unødigt – skete det så, der lød et smæld, og det gjorde skideondt … der kom is på, og jeg kunne humpe lidt, men Kirsten måtte køre hjem, for jeg kunne ikke bøje benet.

Læge torsdag og osteopat fredag, og specielt det sidste var meget positivt, for der er formentlig ikke sket noget alvorligt, så der er lagt et træningsprogram. Jeg følger det omhyggeligt, og allerede lørdag morgen havde jeg det noget bedre, og kunne fx selv køre til rallyprøverne i lørdags.

Jeg havde aftalt at køre Kirsten til aftenens fitness-træning, og ville selv være med til opvarmningen, og undgå alle øvelser, der havde noget med venstre ben/knæ at gøre. Tina tryllede, og jeg blev kraftigt inddraget, med alternative øvelser, og gennemførte stort set hele timen og havde det fedt bagefter.

På rallyfronten har jeg glædet mig over de mange skønne tilbagemeldinger efter weekendens prøver, og Lonni og jeg har i dag fået stablet et program på benene for februar omfattende i alt 5 prøver (13., 14., 21., 27. og 28. februar), alle med 2-3 klasser, næsten alle med et max på 10 pr. klasse.

Søndag morgen (begynderbane)

Selvom tilbagemeldingerne fra weekenden næsten kun har været positive, arbejder vi med forbedringer, bl.a. er der sekretær på ved de sidste 4 prøver, for at få et bedre flow. Der bliver klar afmærkning af venteområde. Der bliver et endnu tydeligere PM, så nogle misforståelser bliver undgået.

Det er væltet ind med tilmeldinger, bl.a. var der lynhurtigt 10 champions tilmeldt 28. februar, og max blev ændret til 15 😊

Noget af det, der har været allerflest positive kommentarer til, er at banerne blev udsendt kl. 21 aftenen før, så man kunne gennemgå den/dem i ro og mag, og til gengæld fik man en kort banegennemgang, og dermed reduceret tidsforbrug på dagen.

Personligt kan jeg længe leve højt på den fantastisk stemning der var begge dage, og de mange glade tilbagemeldinger – rally er en væsentlig del af manges hundeliv, og det er fedt at vi er kommet i gang igen.

Træningen af egne hunde fik et afbræk med menisken-problemet, for jeg er blevet beordret til at holde mig ret meget i ro – rallyprøverne var dog godkendt af Trine, min osteopat 😉 Men fra i morgen går jeg i gang igen, og motivationen fik et plus, da jeg tilmeldte færdighedsprøve 1 den 24. april.

Årets første rallyprøve

Top-3 fra begynderklassen (foto: Anette Willumsen)

I dag var DKK vært for årets første officielle rallyprøve.

Lonni og jeg har talt om, hvordan vi kan få gang i rallyprøverne igen. Indrømmet, det er lidt bøvlet med et forsamlingsforbud på 5, men sådan er vilkårene.

Det er blevet afklaret jf. SENESTE-DKK-COVID-19-retningslinjer-for-hundesport.pdf at ”Personer, der er til stede i kraft af deres ansættelsesforhold, f.eks. trænere eller dommere, tæller ikke med i opgørelsen af de 5 ovenstående personer. Efter kontakt med Politi og Kulturministeriet for uddybning af ovenstående, vurderer DKK, at der - for at kunne benytte sig af denne undtagelse - skal der foreligge en skriftlig (ansættelses- )aftale mellem kreds/klub og den enkelte instruktør/medhjælper/dommer. Der behøver dog ikke være tale om, at den enkelte skal honoreres for sit arbejde med løn.”

Jeg har foreslået en udgave, hvor der er én official, der står for alt det formelle: er dommer, tidtager, sekretær og prøveleder. Vi har aftalt tre prøver, hvor vi forsøger at praktisere det.

Den første blev afholdt i dag på DKKs lufteområde ud mod Jersie Strandvej. Først havde vi opslået championklasse og seniorklasse, for at få lidt flere med blev der også åbnet for begynderklasse.

I dag skulle vi så afprøve konceptet, med 7 champions, 6 seniorer og 9 begyndere.

Championbanen

Ud fra min egen oplevelse og de tilbagemeldinger, jeg har fået var det en stor succes. Tidsplanen var lidt for optimistisk, men ellers kørte det bare.

Hvad var anderledes i forhold til prøverne i gamle dage?

1. Én official, hvor der tidligere var dommer, tidtager (flere dommere tager dog selv tid), sekretær og prøveleder
2. Der var – på den generelle dispensation fra Rallyudvalget, så længe forsamlingsforbuddet er under 20 – ikke udbudt alle klasser
3. Banerne blev udsendt pr. mail i går aftes kl. 21, og dermed kunne tiden til banegennemgang reduceres
4. Der var udsendt detaljeret tidsplan, så hver gruppe af deltagere vidste cirka hvornår, de skulle møde regne med at komme op
5. Championklasse og begynderklasse var begge opdelt i to grupper, og der var dermed ikke samlet præmieoverrækkelse. Det var heldigt, at top-3 i championklasse var med i anden gruppe, og den bedste ekvipage af første runde af begynderklasse, ventede på at anden gruppe var færdig, og kunne dermed få sin roset på dagen (som de vandt)
6. Vi havde annonceret på forhånd, at arealet var DKK’s lufteareal, ikke det perfekte område til en rallyprøve, men bestemt godkendt. Man kan se på fotoet, at det er lidt ujævnt, men der var ingen, der var utilfredse med det. Som nævnt var der 22 starter, resultaterne kan ses her: Prøve resultat (hundeweb.dk) Resultaterne tyder bestemt ikke på, at arealet har haft en negativ betydning.

I morgen er der en tilsvarende prøve med begynderklasse (12) om formiddagen, og champions (9) og seniorer (7) om eftermiddagen.

Den 13. februar er der en prøve kun for øvede og eksperter.

Helt ærligt, så har jeg fået lyst til flere prøver, så der kommer nogle flere 😉

Selvfølgelig betyder økonomien også noget. Alle prøverne afholdes i DKK-regi, og gennemførelsen er Rallyudvalgets bidrag til at genere indtægter i en tid, hvor der ikke afholdes ret mange prøver.

Fotoet for oven er taget af Anette Willumsen og er top-3 fra begynderklasesen:

1. Sofie Hvid Haurholm & Australian Shepherd Khetashio Blazing Star 99 point
2. Kim Haraldsen & Mastiff Hugedogge Eagle 98 point
3. Lonni Prirsching & Australsk Kelpie Skovfarmen's Blue Ulfrikr 96 point,

Træning & gang i rallyprøver & quiz 2021

Noget af legetøjet holder ganske kort tid ...

Træning

Jeg er kommet ind i et mere systematisk træningsforløb med Otto, med input fra diverse onlinekurser og enetimer hos Johanna. De sidste er helt uundværlige, for selv om der også er hjælp at hente på onlinekurserne, er der for mig intet der kan erstatte at en meget dygtig instruktør ser hvad jeg gør, og ikke gør, spørger til det og kommenterer det.

Senest havde jeg svært ved at få brudt nogle uhensigtsmæssige kæder, jeg har fået trænet i forbindelse med bakning og fremsendelse til target, der kom lige nogle fine kommentarer, og så er der grundlag for at bryde de kæder. Der var noget frustration - både hos Otto og mig - i forbindelse med indøvelse af baljen med uret, det er nu løst.

Der er helt sikkert kommet en helt masse utilsigtede signaler fra min side ved at have indøvet  rallyøvelser med line på. Jeg har fra starten været opmærksom på at huske at træne med line; det gjorde jeg ikke med Lille Bjørn, og det affødte en del problemer, da vi skulle til at gå rally og LP. Så det gjorde jeg rigtigt med Otto. Til gengæld er der nu øvelser, fx sit gå rundt om, hvor linen og min måde at skifte greb om linen på, er noget Otto læser, og det indgår i hans opfattelse af øvelsen. Så uden line sker der underlige ting. Det har vi nu fået sat ord på, og jeg har grundlag for at arbejde videre med det.

Gang i rallyprøver

I næste weekend afholder DKK to rallyprøver ved DKK. De bliver afviklet med tre klasser (begynder, champion og senior) under den generelle dispensation Rallyudvalget har givet, for at udbyde prøver uden alle klasser, og der er 22 og 28 tilmeldt de to dage. Afviklingen er omhyggeligt planlagt af Lonni og mig, så alle retningslinjer overholdes, og vi alligevel får et relativt fornuftigt flow i afviklingen.

Det er lidt et eksperiment, da jeg bliver den eneste official. Jeg er vant til at dømme og tage tid. Men i weekenden skal jeg også være prøveleder og sekretær. Jeg tror det kommer til at gå ganske enkelt; deltagerne er blevet bedt om at udfylde det de kan i resultatbøgerne på forhånd, så jeg bare skal indføre deres resultat og sætte dommerstempel. Lonni indtaster resultater ud fra dommersedlerne (som jeg altid tæller sammen), så der ikke skal udfyldes resultatliste.

Vi regner med at det går fint, og har allerede opslået en prøve for øvede og eksperter den 13. februar.

Jeg dømmer alle prøverne, fordi jeg vil afprøve konceptet på egen krop inden jeg prøver at overbevise andre om, at det er smart, og fordi jeg samlet har 3½ km kørsel til DKK, så omkostningerne bliver holdt på et minimum 😊

Quiz 2021

Der er kommet 8 besvarelser på Quiz 2021. Hvis flertallet (6-8) får ret så sker følgende i 2021:

• Max kommer til DM i championklasse og juniorklasse i rally og til Årets Hund i championklasse
• Max får 1-3 bronzecertifikater, men bliver ikke RLCHB. Og han kommer ikke på landsholdet i rally
• Max får NW2-titlen
• Otto kommer til DM og Årets Hund i begynderklasse og bliver RØM
• Otto får 0-4 1. præmier i NW1
• Otto består en Færdighedsprøve 1
• Max og Otto deltager i 12-30 rallyprøver og 1-5 NW-prøver
• Jeg dømmer mellem 8 og 35 (!) rallyprøver i år, gennemsnit 14½
• Jeg vejer mellem 75 og 81 kg. ved åres udgang, gennemsnit 78,3 kg.
• Jeg går måske på pension (5 ja og 3 nej)

Kun tiden kan afgøre, hvordan det går 😊

Tina Jørgensen, denfittecoach

Tina Jørgensen, sej og fit coach :-)

I slutningen af 2018 var jeg til sundhedstjek hos lægen, og det blev konstateret at jeg var lige på grænsen til diabetes 2. Jeg besluttede bl.a., at jeg skulle bruge professionel hjælp til at arbejde med min vægt (som var 89 kg.) og min krop (jeg var meget usporty).

Kirsten researchede lidt og fandt frem til Tina Jørgensen - denfittecoach. Jeg kontaktede hende og den 17. december 2018 havde jeg en prøvetime Fitness coach, og den time var noget af det bedste der er sket for mig.

For det første var det lige fra starten tydeligt at Tina er meget kompetent. Hun har uddannet sig indenfor en række forskellige områder bl.a. fitness- og holdinstruktør, sundheds- og vægttabscoach, kostvejleder og sportsterapeut. Når hun gennemgik øvelser, var det omhyggeligt, hun gjorde opmærksom på, hvad øvelsen havde fokus på, hvordan man skulle udføre den og hvad man ikke skulle gøre.

For det andet var hun meget ærlig og realistisk om, hvad det krævede fra min side, og hvor lang tid der ville gå for, at jeg kunne nå den vægt jeg drømte om (77 kg.), og det bedre fysiske velvære ved at være fit.

For det tredje så var og er hun meget inspirerende! Hun smiler og støtter, og presser på en god måde, så man får lyst til at yde lidt ekstra.

Minus 12 kg.!

Så allerede den dag besluttede jeg, at jeg ville starte et forløb hos Tina, det startede for alvor 2. januar 2019 Gode vaner og en vigtig milepæl blev nået, da vægten nåede ned på 77 kg. den 21. marts 2019 Livsstilsomlægning 

Som alle, der har forsøgt at ændre livsstil ved, er det ikke nok at gøre det i en periode, og så vende tilbage til den gamle. Så da jeg havde tabt de 12 kg. var jeg helt med på, at det sværeste var at holde vægten.

Efter træning en varm sommerdag

Derfor var beslutningen nem at tage, nemlig at fortsætte træningen hos Tina. Kirsten var også blevet lidt grebet af mine fremskridt, og hun begyndte også at gå til nogle enetimer. Senere begyndte vi på et seniorhold sammen, fandt ud af vi sagtens kunne flytte over på hold med de ”unge”, og sådan er det bare fortsat.

Jeg har nu trænet 2 år hos Tina, Kirsten over 1½ år. Allerede før der blev lukket for indendørstræningen havde vi besluttet, at vi ville deltage på de udendørs bootcamps vinteren over, og det gør vi!

Tina har som så mange andre selvstændige måtte kæmpe med restriktioner og ændringer af dem med kort varsel. Og hun har gjort det med fantastisk energi. Vores bootcamps startede med ubegrænset deltagertal, vi var over 20 til et par træninger i sommers, så blev grænsen 10, og nu er den 5, og selvom det er hårdt, så klør Tina på med ukuelig energi. Hun gennemfører holdene, under hensyntagen til alle restriktioner, og hun tilknytter flere instruktører, så der er rige muligheder for at træne på mange forskellige tidspunkter og i flere forskellige discipliner.

Efter træning en regnfuld januar dag

Vi kommer naturligvis til alle træninger uanset vejr, og som man kan se af dette foto, er humøret højt, selvom det regner eller småsner. Det føles faktisk ekstra sejt at have trænet en time i lidt surt vejr 😉

Hvis du har brug for at komme i gang med træning eller savner ny inspiration i din træning eller i øvrigt har brug for hjælp og sparring indenfor et af Tinas mange kompetenceområder, så kan vi kun give hende vores varmeste anbefalinger!

Livet som pensionist …

Køge Havn Søndermole

Fredag morgen deltog jeg i et onlineforedrag om gode arbejdsvaner, når man arbejder hjemmefra. Bl.a. blev vi præsenteret for the Circle of Better Life:

 Jeg havde det rigtigt godt med, at jeg på de fleste punkter synes jeg lever rigtigt godt op til de seks komponenter. Overgangen var at arbejde på arbejdsadressen og arbejde hjemmefra har i den sammenhæng været gnidningsfri og jeg har ingen problemer med at fastholde de gode vaner. Der er udsving, men de bliver håndteret!

Indisk lammeret

Fredag designede jeg for første gang i langtid nogle rallybaner. De skal bruges til prøverne ved DKK 30. og 31. januar, og er de første officielle prøver efter de opdaterede regler, hvor der fx kan startes med højrehandling, og er forskellige andre mindre ændringer til, hvordan fordelingen af skilte skal være. Jeg synes, det er nogle fede baner, og glæder mig til at se dem i praksis.

Der er tilmeldingsfrist på søndag, og i morges var der 10 tilmeldt i alt til hver prøve. Jeg foreslog derfor at vi udvidede med begynderklasse, og sådan blev det 😉

Et skønt hundeliv :-)

I weekenden skulle der har været rallykursus med Ida Lindgren begge dage, men det er blevet flyttet til august, og i stedet havde jeg en blank kalender (vinterbootcamp var også flyttet) som blev brugt til gode ture med hundene, dejlig mad og en del film.

Køge Havn

På filmfronten har jeg i denne omgang kastet mig ivrigt over Rouben Mamoulians værker. Han har instrueret 16 spillefilm, hvoraf jeg har set de 7 i år: Applause(1929), Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1931), Love Me Tonight (1932), Queen Christina (1933), The Song of Songs (1933), Becky Sharp (1935) og SilkStockings (1957).

På listen over film, der skal ses i den kommende tid, står: City Streets, We Live Again, The Gay Desperado, Blood and Sand, The Mark of Zorro og Summer Holiday.

Og så er der tre, der mangler i samlingen, dem må jeg få fat i 😊 High, Wide and Handsome, Golden Boy og Rings on Her Fingers.

Overskriften? Et af spørgsmålene i min Quiz 2021 er ”Går Paul på pension i 2021 (har opsagt sin stilling i Nets til fratræden senest 31.12.2021)?” Der er kommet 7 svar, 4 har svaret ja, 3 har svaret nej. Der må gerne komme lidt flere svar, så jeg har forlænget fristen til næste søndag 😊

Men jeg må sige, at livet som pensionist ikke virker skræmmende!

Detaljer

Tirsdag morgen, skøn start på dagen

Først en reminder: Du kan stadig nå at være med i min Quiz 2021, der er frist til og med på søndag. Der er allerede fem, der har givet deres bud, og jeg laver en opsummering i næste uge 😊

Der er en del træning (fitness og hunde) der bliver udskudt pt., men heldigvis er der alternativer og supplementer. Tina (denfittecoach) har således udbudt mini camps, som i øvrigt bliver revet væk, Kirsten og jeg har tilmeldt os et hold som løber over 3 uger med træning mandag og onsdag 17-18. Vi startede i mandags i ret kedeligt vejr, men det afholdt naturligvis ikke nogen fra at komme og træne!

Det sejeste fitness-hold

Jeg trænede selv for nedsat kraft. Efter at alle problemer med hofte mv. er trænet væk, var jeg lidt overmodig i juleferien og fik gået (lidt/alt) for meget – ja, helt banalt blev jeg revet med af at skulle sætte nogle rekorder. Jeg er nu lidt øm i venstre knæ, og Tina var jo ikke længe om at afdække ondets rod. Hun spurgte, hvad jeg havde gjort anderledes, og det var jo det med at have gået meget. Så mine øvelser blev tilpasset, og jeg passer på ikke at gå så meget det næste stykke tid.

På hundefronten har jeg meldt til et onlinekursus ”Fri ved fod a la rally” hos Rikke Svensson, jeg har set en håndfuld videoer, og jeg skal nok skrive mere om kurset når jeg får prøvet det af, det ser meget lovende ud!

I går havde Anita, Amanda og jeg booket en enetime hos Johanna, og det var virkelig tiltrængt at få gjort status. Jeg havde primært fokus på tricksene til Færdighedsprøve 1. Der er nogen rigtigt gode, og så er der nogen, der er meget mangelfulde, på grund af detaljer, som er oplagte – når jeg får dem forklaret.

Der er noget med mine hænder, som er klar til at belønne (næsten) før belønningssignalet er givet, og det har Otto naturligvis luret for længst; så han behøver ikke at høre efter, han holder bare øje med mine hænder. Fx spring over stok: han er til venstre for mig, jeg holder stokken i højre hånd, han springer ikke rigtigt … fordi han ved at belønningen kommer fra venstre hånd, så hvorfor springe!!! Da jeg holdt stokken med venstre hånd, ville han meget gerne springe, for nu var forventningen jo at der kom belønning fra højre side.

Et andet eksempel: giv pote. Der er udtalt tendens til at Otto slikker på min hånd først, og så kommer poten. Vi eksperimenterede lidt med setup, og jeg endte med at give kommando med begge hænder på ryggen … Reaktion: INGEN. Han aner ikke hvad giv pote betyder, fordi jeg har fået rodet godbidder, håndsignaler og sikkert andet ind. Så vi prøver forfra!

Til sidst havde vi fokus på bakning, hvor jeg sjovt nok (også) har haft nogle meget uklare kriterier, og har brugt en stok som hjælpemiddel på en ikke helt gennemtænkt måde. Der har jeg fået input til en ændret strategi, hvor jeg anvender platform.

Og sådan kom jeg omkring en hel masse med Otto, og har en masse opdateringer af træningsplanen noteret.

Max var på indimellem og gik en udfordrende championbane, desværre med en anelse ufokuseret fører, som ikke hjalp ham godt nok gennem de åbenlyse udfordringer, så vi faldt i den ene fælde efter den anden. Som at løbe til felt i stedet for til kegle, springe i stedet for at stoppe før spring, springe i stedet for at  løbe om kegle og tage tunnel i stedet for at gå rundt om mig. Så det var lige en kraftig reminder til mig om at stille mig fornuftigt og give de rigtige kommandoer i tide. Min dårlige undskyldning er, at jeg er lidt rusten …

Så som altid en masse detaljer at arbejde med og en masse god inspiration.

Nyt år, nye muligheder

Søndag morgen - en skøn start på en dejlig dag

Det nye år er kommet godt i gang for mig. Den første uge på arbejde minder til forveksling om de sidste før juleferien, og det har jeg det godt med. Det fungerer for mig – og de områder, jeg er involveret i – at kunne arbejde hjemmefra, og savnene ved at arbejde hjemmefra er til at overse.

På hundefronten er der kommet mere styr på hjemmetræningen, herunder er der kommet endnu et online-kursus i kalenderen, Rikke Svenssons Fri ved fod a la Rally.

På konkurrencefronten prøver vi i DKK-regi at afholde et par rallyprøver 30.-31. januar kun med championklasse. Prøverne bliver afholdt, hvis der er ikke restriktioner, der forhindrer det. Det er ikke vigtigt for menneskeheden med de prøver, men det er mentalt vigtigt for dem, der ønsker at deltage, og os, der har som en del af vores mission at holde rallyprøver.

Vi har rallydommermøde i DKK 23. januar, og det bliver med overvejende sandsynlighed et rent digitalt møde, selvom vi indtil det sidste håber at nogen af os kan være sammen. Jeg øver mig i at kunne præsentere nogle bedømmelsessituationer anderledes end normalt, der skal nok gå.

Hvad med kommende prøver? Jeg har intet meningsfyldt nyt at sige i den sammenhæng. Prøver kan og må afholdes under hensyntagen til de til enhver gældende retningslinjer, og de ændres løbende. Jeg er frisk på at planlægge prøver, og aflyse dem igen, med kort varsel, for sådan er vilkårene, og jeg vil gerne være med til at vise, at det er muligt at afholde prøver, selv med ganske snævre restriktioner.

Ikke bare fordi er muligt, men fordi jeg tror på, at vi afprøver muligheder for at afholde prøver under omstændigheder, som måske bliver de nye vilkår. Eller måske en mild udgave af de nye vilkår. Så fremfor at håbe på, at vi vender tilbage til tiden ”som den var”, så må vi indrette efter tiden, som den er.

Jeg har i det nye år – og nej, det var ikke et nytårsforsæt – fået set en del film, og er begyndt systematisk at skrive om dem Blog om film, bøger, musik.

Som trofaste læsere vil vide, var jeg en meget udtalt filmnørd i mine yngre dage, og det er en fornøjelse at få genoplivet den ungdomsinteresse. Det er ikke bare at spørgsmål om at se filmene, men også at få læst op på dem, få dem sat i perspektiv.

Det er skønt at få læst om mine gamle helte og heltinder, aktuelt har jeg fået set tre Mamoulian film: Love Me Tonight, Applause og i dag Silk Stockings, som jeg ikke har fået skrevet om endnu. Tom Milnes bog Mamoulian fra 1969 er blevet konfereret flittig ligesom diverse Internet-sider. Ja, Tom Milnes står fortsat i filmbiblioteket, selvom der er blev ryddet godt ud i det, men de vigtigste bøger har jeg gemt 😉

At skrive om filmene tvinger mig til, på en konstruktiv måde, at forholde mig til dem, og glæde mig over, at jeg kan tillade mig den luksus at se filmene.

Fitness-træningen er heller ikke gået i gang som egentlig planlagt, men Tina (Denfittecoach) har ageret lynhurtigt i forhold til de opdaterede restriktioner, og i morgen starter Kirsten og jeg på en minicamp over de kommende mandage og onsdage i tre uger.

For at skære det helt ud i pap: Ingen jammer her over begrænsninger, vi prøver at få en masse godt ud af de nye vilkår!

Årsskifte

Det er ikke alle, der går op i nytår ...

Vi fik taget godt afsked med 2020 og er kommet godt ind i 2021.

Jeg vil gerne starte helt banalt med at tale om det, som rigtigt mange, der går til prøver med deres hunde, véd: hvis en prøve ikke går, som du havde håbet på, så lær af det, og fokusér derefter på fremtiden. Det samme gælder selvfølgelig i større skala. Der er ingen grund til masochistisk at fokusere på det, der ikke fungerede, hverken på prøveniveau eller i større skala.

Nytårsaftensdag havde Kirsten meldt sig til nytårstræning hos denfittecoach kl. 10:00-11:15, jeg synes det var lidt vildt, når vi også havde trænet aftenen inden 18:30-19:30. Jeg lovede at køre Kirsten til træning, og så gå en tur med hundene, mens hun trænede.

Det var perfekt!

Kirsten havde noget skøn træning, og jeg gik en dejlig tur med Max og Otto, og det var timet perfekt. Jeg kom tilbage da træningen sluttede, fik et glas Asti og nogen kage og fik taget ovenstående billede af det seje hold!

Nytårsaftenmenuen var bestilt hos Bistroen i Køge, det har jeg skrevet et lille indlæg om Nytårsaftensmenu fra Bistroen i Køge.

1. januar var en rolig dag uden planer. Kirsten foreslog, at jeg så en af mine gamle film, og valget fandt på Erich von Stroheims vidunderlige Queen Kelly, som jeg har skrevet om i dette blogindlæg Queen Kelly.

Til aften fik vi et par drinks, inden aftensmaden: andebryst med hokkaidogræskar samt palmekål med løg og svampe. Dertil Matsu, El Recio 2018.

I dag havde vi heller ingen planer, før jeg i går aftes foreslog min gamle filmnørdeven Bo, at vi mødtes på Amager, for at hilse på ham – han fylder 70 i dag.

Vi sørgede for kaffe og kage, hundene fik snuset til Amager, og vi fik alle set lidt af det nye Amager. Og lidt af det gamle, de tilgroede biler kunne jeg ikke stå for 😉 

Vi glemte at tage et foto, da vi var sammen med Bo, så Kirsten og jeg måtte ofre os, og sørge for en ekstra fødselsdagshilsen hjemmefra!

Til aften hummer og Marco Tanganelli, Anatrino Bianco 2019. Derefter oste og Matsu el Picaro 2019.

Ja, vi fik taget flot afsked med 2020 og har på allerbedste vis taget imod 2021.