fredag den 15. oktober 2021

Samsø

Megan på Issehoved sommeren 2011

Jeg fik lyst til at skrive om den kommende weekend på Samsø og startede med at søge på Samsø i denne blog … 

Det væltede frem med indlæg, og jeg blev helt høj af at læse om skønne oplevelser fra tidligere år. For to år siden var der denne opsummering Forventningens glæde – og noget om Samsø

Bortset fra sidste år, hvor der ikke var noget arrangement, er jeg kommet til Samsø går i hundene siden 2014. Nu er det ikke et spørgsmål om jeg skal deltage, det er et spørgsmål om at skynde sig at tilmelde, for ellers kommer man ikke med 😊 


Arrangementet bliver uden tvivl fantastisk, det fik arrangørerne Sydkystens Hundeskoles pris for i 2018. 

I morgen er der HTM/FS. Max har været oppe til HTM og/eller FS siden 2016, men er nu pensioneret i begge discipliner, så han holder fri. 

Otto debuterede i Sandkasseklasse i 2019. I morgen skal han op i færdighedsprøve 2 og debutere i FS1.

Jeg kan ikke lade være med at drage paralleller til 2015, hvor Max og jeg debuterede i HTM1 … men jeg kan så meget andet. Det var lige efter at jeg var begyndt hos Anja som coach, og en væsentlig del af forberedelserne var mentale. 

Det meste af det, jeg arbejdede bevidst med dengang, sker nu automatisk. Jeg har fuldstændig styr på mine mål, og hvordan jeg skal støtte Otto, for at vi får to fede oplevelser i ringen. Det giver den skønneste ro. 

I eftermiddag har jeg en træningsaftale med Anita. Det bliver første gang Otto skal prøve FP2 og FS1 i sammenhæng. Vi kan en masse til træning, med der er også huller i osten, og i bund og grund er prøverne i morgen et spørgsmål om at træne i en hal med lidt flere forstyrrelser end vi har trænet med hidtil. 

Søndag skal Max op i to gange championklasse, og Otto to gange i begynderklasse, de sidste prøver inden Årets Hund. Det er mentalt endnu nemmere end lørdag, fordi jeg ”bare” skal gøre som jeg har gjort til de seneste prøver. Jeg véd godt det ikke er nemt, der kan altid ske noget uventet, men jeg har sjældent følt mig så klar. Vi kan få det skønneste samarbejde, og fire dejlige ture i ringen, bare jeg holder det rette fokus. 

Jeg glæder mig altid til at komme til Samsø, men denne gang glæder jeg mig ekstra meget 💓

onsdag den 13. oktober 2021

Cæsar, Rally, Champagne, Halloween og andet godt

Max var en superstjerne til træningen hos Johanna 💓


Sidste onsdag hørte jeg via Folkeuniversitet Sine Grove Saxkjærs online foredrag om Cæsar og Cæsars Rom. Jeg faldt for foromtalen og det var godt! Det var meget spændende, underholdende og sprudlende engageret. Jeg elsker at høre eller læse engagerede og vidende mennesker fortælle om emner, der betyder noget for dem. 


Torsdag stod jeg for en dobbelt fyraftensrallyprøve kun for ekspertklasse. Der var 12 deltagere, som var oppe til begge prøver. Der var en fed stemning og masser af godt humør, og flere flotte resultater. Med Lisbets tilladelse bringer jeg ovenstående foto af hende med supporter T-shirten for det danske rallylandshold. Hun gik i øvrigt to flotte prøver med Lulu, var som altid en god og positiv fører og tog det hele med højt humør. 


Fredag. I får lige et foto af Max og Otto, som trofast ligger, ved siden af mig når jeg sidder på kontoret.


Til aften smovsede vi i østers, jomfruhummer og Champagne. 


Lørdag stod der ikke hundeaktiviteter i kalenderen. Kirsten og jeg gik en morgentur uden hunde, og jeg blev fotograferet i Solrød Centret, pyntet op til Halloween. 


Frokosten blev ganske spontant indtaget på Stacy’s Diner i Køge, også Halloween-pyntet. 

Paul som dommer (foto: Nanna)

Søndag var jeg inviteret til at dømme for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde i Herringløse Agilitycenter. Nanna stod for arrangementet og det var som altid særdeles velorganiseret. Jeg havde en lille præmie med til to deltagere: jeg dømte ekvipage nr. 4.500 i alt og nr. 900 i år. På billedet kan man se mig i aktion som dommer. 

Mandag aften startede en ny runde bootcamp hos denfittecoach; der er et par nye på holdet og en masse gamle kendinge. Det er skønt at koble af ved at bruge sin krop uden at skulle tænke ret meget 😉 

I går fik vi endelig det praktiske på plads vedrørende sommerferien med svenskerne på Bornholm, det bliver juni som sædvanlig, og alle er glade 😊 


Jeg havde en frokostaftale på Bryggeri Skovlyst med to gode kolleger, superhyggelig frokost, meget lækker mad og snakken gik 😊 


Aftenens rallytræning hos Johanna var ekstraordinær. Otto gik supergodt; der var en bane med fristelser, og jeg kunne holde hans fokus, selvom han var ret fristet indimellem. 

Max var fantastisk – den sidste bane hos Johanna gik han (og jeg) som en drøm, vi fik den skønneste feedback af Johanna, og inden jeg kørte hjem lidt efter, måtte jeg lige gå lidt med Max og falde til ro; det føltes fuldstændig, som når vi har fået en fantastisk rallybane for alvor og jeg havde tårer i øjnene … 


Og så er det onsdag igen, startende med den skønneste morgentur med hundene. Endnu en dejlig uge er gået💓, hvor der hver dag har været noget særligt at glæde sig over.



onsdag den 6. oktober 2021

Et fantastisk år – i fællesskab

Kerstin Stark: I fællesskab*

2021 har været et fantastisk år for mig på flere fronter.

Baggrunden er ret enkel: Jeg er blevet voksen. Det var også på tide, kunne man kommentere. Men hellere nu end senere, ville jeg svare.

Det har været en lang, sej proces. Det er ikke en proces med et specifikt mål, for selvfølgelig arbejder jeg løbende med at udvikle mig, men jeg synes at jeg nu er nået så langt, at det var værd at markere.

Dette er primært en hundeblog, og rally er med årene blevet min suverænt foretrukne disciplin. Ikke fordi jeg ikke interesserer mig for andre. Men mit hjerte banker ekstra for rally.

Otto var prædestineret til at blive rallyhund, og han har i år vist fantastiske takter. Den ene superflotte prøve efter den anden, hvor hans fokus er eminent og han er totalt fokuseret på mine signaler. Det har gjort, at jeg virkelig har måttet og yderligere skal skærpe mig, for han reagerer lynhurtigt på de mindste signaler, så sjusk eller usikkerhed fra min side kan nemt resultere i noget andet adfærd, end den, jeg troede, jeg bad om.

I takt med at mit fokus har været på adfærd og ikke på resultater - som i slet ikke - er resultaterne kommet.

Jeg husker, at det er ren bonus. Jeg har virkelig arbejdet med det, ikke mindst med Max, og nu er det rygmarv.
  1. Glæde sig maksimalt over et gennemløb, den fede følelse, når hunden og jeg er ét.
  2. Tag godt imod feedbacken, og glæde sig ekstra over alt det positive. 
  3. Opfatte det som ren bonus, som man bestemt også må glæde sig over, hvis pointene rækker til gode placeringer.
Men 1 overskygger til enhver tid 2 og 3.

Otto kom til DM, hvor vi havde et fedt gennemløb (og blev nr. 12, et point fra finalen).

Alt det jeg har skrevet om Otto og mere til har jeg nået med Max.

4. oktober 2014: Max blev DKRLCH

Det har været et meget længere forløb, med masser af op- og nedture. Mindet på Facebook i mandags  var 7 år gammelt, dengang blev Max DKRCH.

Siden er det blevet til 205 rallyprøver, med mange glimrende resultater og enkelte superflotte.

Men det er først i år det hele er gået op i en højere enhed. Flere års coaching, fokus på det mentale, erkendelse af, at ALT, hvad der sker til træning og prøver er mit ansvar, arbejde med bittesmå detaljer i førerarbejdet osv.

Summen af det hele er, at Max og jeg i år har gået det bedste rally, vi nogensinde har gået.

Vi kom også til DM, ikke noget med afbud og andet pjat denne gang – en sikker kvalifikation. En superflot bane til DM, hvor 2 sekunder skilte os fra finalen.

To rosetter som minde om DM 2021, far går vist mere op i det end Otto og Max 😊

Som flere andre ville jeg gerne have et minde om særlige begivenheder, og dette DM var på flere måder noget ganske særligt for mig. Jeg fik erindringsrosetterne i går, en til hver hund, og de hænger på pladsen med særlige rosetter ved mit skrivebord, og vil længe minde mig om DM 2021.

Så var der lige bronzetitlen RLCHB i søndags.

Den blev indført med virkning fra 1. februar 2020, og den kræver mindst 97 point 5 gange hos mindst 3 forskellige dommere.

Max og jeg har været til 164 prøver i championklasse, og vi har fået 97 point eller mere 9 gange. De 3 første udløste DKRLSCH-titlen for over 2½ år siden. De sidste 5 er kommet på under 5½ måned.

Max' og min 97+-statistik

Jeg besluttede at præmien for at være nået dertil, skulle være noget, der kunne stå på eller ved skrivebordet, og dagligt minde mig om, hvor langt jeg var nået. Og samtidig minde om, at jeg ikke var i mål.

Valget faldt på Kerstin Starks ”I fællesskab”, en skulptur i bronze/fiberbeton. Den behøver ikke nogen forklaring.

* Kerstin Stark (1971-2017): Zusammen etwas bewegen

søndag den 3. oktober 2021

Rally Champion Bronze – eller endnu en weekend i rallyens tegn


I går havde jeg æren og fornøjelsen at Neel havde inviteret mig til at dømme den første officielle rallyprøve i Hundene på Bjerggaardens regi. 

Det var et særdeles veltilrettelagt arrangement, med masser af flotte resultater og en feedback på Facebook, så Neel må kunne gå på vandet i lang tid 😉 

Der var en ekvipage som jeg fadt pladask for: Daimi og hendes Leonberger Narcis. Det var deres anden rallyprøve, og kontakten eminent, jeg fik altså tårer i øjnene. De fik 100 point og blev RBM som bonus!

I dag gik turen til Ølstykke og DKK Kreds 1’s rallyprøver. Otto var tilmeldt i begynderklasse og Max i championklasse. Jeg havde til prøven i går talt om, at jeg manglende lidt motivation og havde lyst til at droppe prøven, men det blev klaret med lidt selvmotivation. Og heldigvis for det!

Vi kom topklare til dagens prøve. Otto skulle starte i en kæmpe begynderklasse (der var tilmeldt mere end 30 og deltog vist 26). Han blev varmet perfekt op, og vi gik vores bedste prøvr ever. Lone Sommer dømte, og roste for den fine kontakt. Vi fik 89 point, der var en 10’er, som jeg valgte ikke at lave om, fordi jeg ikke ville ødelægge boblen. En meget fed prøve!

Max var også perfekt varmet op og jeg kunne mærke, at det ville gå godt, da vi gik ind. Der var 3 sidestep til højre, hvor jeg fik timet min stå-kommando forkert, så vi måtte lave øvelsen om. Det var det. Max reagerede mellem skilt 1-2 på duften fra fristende 8-tal, men ellers var han mindst 100 % på.

Igen en superfed prøve, 97 point og 3. vinder og dermed 5. bronzepind og titlen RLCHB (Rally Champion Bronze).

Titlen er opnået med disse fem resultater:


Jeg skal ærligt indrømme, at det er kommet bag på mig, ikke at vi kunne opnå titlen, men at vi kunne gøre det så relativt hurtigt.

Det er sket det, at vi er begyndt at gå stabilt godt 😊

Vi kunne lige så godt have fået den 5. pind sidste weekend på Bornholm, der var marginalerne ikke med os. Det er der brug for på dette niveau, hvor selv 100 point ikke nødvendigvis er nok til 1. vinder.

Den sidste detalje, der skulle på plads, for at opnå stabiliteten, var Helle Sejers råd om at banen starter og slutter med øvelser uden for banen. Jeg går nu ind med fuldstændig ro og ud med tilsvarende ro.

Jeg nyder hver eneste prøve nu, husker at have det rigtige fokus, og får det mangefold igen af Otto og Max. Helle ville elske at se det, for det er så tydeligt, at hundene vælger mig til og når vi arbejder sammen, kan intet stoppe os 💓💓

onsdag den 29. september 2021

Årets hund i rally, den sidste Nose Work-træning og flere detaljer

Vi fejrede 42-års bryllupsdag

I går kom invitationerne til finalen i Årets Hund 30. oktober 2021. Det er altid dejligt at modtage den slags invitationer, men det var naturligvis ikke den store overraskelse. Otto har ligget sikkert placeret med en 2. og 1. vinder på Bornholm 3.-4. juli, og Max rykkede godt med sin 2. vinder 12. september i Løserup. 

Jeg ville rigtigt gerne til ÅH. Det er meget betegnede, at i år, hvor jeg har ændret fokus ved prøverne, og tanker om resultater var forbudte, har opnået sikre kvalifikationer.

For at sige det mindre pænt, er jeg pisseglad og stolt over, hvad Max, Otto og jeg sammen har opnået. Jeg har naturligvis været glad for alle vores hunde, men det forhold jeg har fået til netop de to, er noget ganske særligt.

Den foreløbige (!) kulmination var weekendens to prøver på Bornholm, den øvre grænse tænker jeg ikke på. 

Hvad drømmer jeg om til finalen? Ganske enkelt: at gå to feder prøver, igen igen. 

Drømmer jeg om en topplacering? Næh, egentlig ikke. Jeg kan teoretisk vinde med begge hundene. Jeg kan teoretisk bliver sidst med begge hundene. Det er 10/15 supergode ekvipager, vi er i konkurrence med og mit ENESTE mål er at kunne gennemføre to baner, og bagefter kunne sige til mig selv og hundene: Hvor var vi gode 😉 


I går var jeg til sidste runde NW i denne runde hos Merete med begge hunde. Det var lidt vemodigt, for det var også Max’ farvel til NW-træning. 

Ja, det er alvor, han skal på pension som NW-hund, vi slutter med NW2-prøve 24. oktober i Hvalsø. Det lyder lidt trist, men det er det ikke. Det betyder at mit fokus med Max er 100 % på rally. 


Begge hunde gik i øvrigt flot til træningen. 


Det er tydeligt at Otto har udviklet sig og nu begynder at arbejde fornuftigt også med de sværere søg. 


Og Max der naturligvis også superdygtig. Turen gik videre til Ringsted og rally skills-træning hos Johanna med fokus på forstyrrelser samt bakning/stillingsskift. 

Forstyrrelsesdelen var med almindelige forstyrrelser/fristelser og med ”anderledes” underlag, som gav mig (og vist også flere andre) ahaoplevelser. Det jeg specielt noterede mig var, at Max er ganske uimponeret af det meste, og holder fedt fokus på mig, og at Otto er ligesådan. 

Små nuancer, men jeg kunne mærke den fede boblende fornemmelse, når de valgte mig til og forstyrrelserne fra. 

Jeg skriver ikke om det, men jeg træner altså indimellem de officielle træningstimer, og i går kunne jeg tydeligt se, at der sker noget:
  • Ottos bakke væk fra mig (flot!) og hans sit-stå er blevet helt gode, jeg skal bare time verbal kommando, håndtegn (inkl. åben/lukket) rigtigt, så er det så smukt
  • Max’ bakning på højre side er smuk med smuk på. Jeg holder hænderne roligt foran, jeg lader være med at kigge på ham. Han kvitterer med at gå LIGE bagud, og holde positionen. Jeg fik naturligvis fed feedback: verbal kommando FØR jeg flytter benet, så Max ikke skal gætte, hvad det går ud på … 
Jeg husker også at træne på FS1/FP2-indimellem, og jeg husker at minde mig selvom, at pointene er ligegyldige, Ottos fokus er alt. Vi gør gode fremskridt! 

Summen af det hele er, at Max nu er 100 % rallyhund, Otto rallyhund, Nose Work-hund plus det løse.

Selvom jeg overhovedet ikke beskæftiger mig med LP længere kender jeg mange, som dyrker LP (jeg har været til over 100 LP-prøver med 3 hunde). I en LP-tråd på Facebook, hvor de skrappe bedømmelser til VM og NM blev diskuteret, faldt jeg over dette indlæg: 


Jeg vil ikke polemisere. Jeg elsker hundeverdenen og de mange muligheder for at træne og konkurrere med hunde på officielt plan. Jeg har dyrket mange discipliner meget seriøst med flere hunde: LP, HTM, FS, Rally, NW, dressur og udstilling.

At betegne en anden hundesport som tåbelig er for mig tåbeligt. Det er nemt at latterliggøre alt muligt, som ikke passer en selv, men hvorfor dog bruge energien på det? 

Jeg glæder mig over at være en del af flere discipliner og ikke mindst rally, som tiltrækker deltagere fra hr. og fru Danmark, der ”bare” vil hygge med deres hunde, over de mange, som konkurrerer lidt mere for alvor og gerne vil opnå championater, til topekvipagerne, som går efter at komme til DM, Årets Hund eller på landsholdet. 

Hundeverdenen er vidunderlig 💓

mandag den 27. september 2021

En magisk weekend

En lykkelig fører efter to vidunderlige prøver søndag (foto: Liv)

I fredags skrev jeg om den kommende weekend på Bornholm: ”Jeg glæder mig som altid. For det eneste sikre er, at jeg er kommet til Bornholm for dels at gå fire fede baner med hundene (og Kreds 8 kan bare det, med at skabe rammerne), dels at nyde naturen og forhåbentlig få noget godt at spise og drikke 😊”. 

Weekenden er forbi og jeg kan konstatere, at alle mine drømme blev opfyldt … og mere til. 

Det blev en magisk weekend 💓

Vi var i god tid på Østerlars Stadion lørdag, hundene blev luftet og Max varmet op. Livs bane var lige noget for os og vores opvarmning var lige i øjet. 

Championklassen lørdag (foto; Birgitte Lous)

Jeg havde den dejligste følelse under hele prøven; intet kunne ændre på det, selv en ærgerlig 13’er på begynderøvelsen stå. Vi var i boblen og det var en af vores bedste prøver nogensinde. 

Jeg talte om 13’eren med Pernille bagefter; jeg er sikker på, at hvis jeg havde elektroder monteret, ville de afsløre at der må ske noget inden i mig, siden Max satte sig begge gange. Det var næstsidste skilt og jeg må have været anspændt; det er at min fokusområder, nu hvor vi har fået de allerbedste starter, skal vi altså også have afslutningerne til at blive fantastiske ;-) 

Men følelsen da jeg gik ud betyder alt, og den var uovertruffen. 

Liv fortalte mig senere, at jeg udstrålede ro på banen, og man kunne bare se, hvor kontrolleret jeg gik og havde fokus på Max, fed feedback at få!

Gule Hald

Da der var ekspert og øvet før begynder tog jeg afsted med hundene til Listed, og vi var ude ved Gule Hald, hvor de kunne løbe løs. 

Vinøst

Derefter var vi igennem Svaneke, og jeg fandt en parkeringsplads tæt på torvet, og fik en lækker frokost på Vinøst: rødkålsslat med blå kartofler, croutoner og røget laks. Jeg ville gerne have et glas rødvin til, smagte tre og valgte Svoltacarrozze Rossi Toscana til, årgangen fik jeg ikke fat i. Meget lækker vin (Sangiovese og Cabernet Sauvignon) og fint match til den lækre salat.

Begynderklasse lørdag (foto: Birgitte Lous)

Turen gik tilbage til Østerlars og begynderklasse. Otto blev varmet perfekt op, og vi gik en fin bane. Jeg har vist trænet dæk lidt rigeligt på det sidste, for der kom en dæk i sit foran, så vi måtte lave den om. Følelsen var som den skulle være, og jeg bevarede roen :-) 

Provianten

Jeg havde en aftale med Liv, Jacob og Aura om at spise middag sammen, det blev på Provianten  i Gudhjem Havn. Det er primært vin de gør sig i, men de kan også noget med mad og ragouten og pien var superlækre og med en Svaneke Stout og en mousserende vin (jeg fik ikke noteret navnet) til, var den kulinariske side af sagen i orden.

Selskabet var det allerbedste og det blev en dejlig afrunding af en vidunderlig dag. 

Den mest vidunderlige og magiske morgentur med hundene

Søndag startede med en tur ved strandstien og en magisk solopgang. Jeg overvejede seriøst at sige røv til rallyprøverne og bare hygge med drengene på Bornholm. 

Men, der var forskelligt jeg skulle prøve af, så naturligvis var vi klar i Østerlars i god tid, 8:20 med prøve start 9:00. Hundene blev luftet og Otto perfekt varmet op. 

Jeg blev under banegennemgangen opmærksom på, at jeg plejer at gå banegennemgange fra start til mål, ikke fra "fiktiv" start til "fiktivt" mål, det blev ændret med øjeblikkelig virkning; det gav en helt anden mental ro.

Vi gik en vidunderlig bane, jeg nød hvert øjeblik i fulde mål; da vi havde lavede øvelsen uden for ringen tænkte jeg bare : Det er vores mest fantastiske bane nogensinde.
 
Begynderklasse søndag (foto: Birgitte Lous)

Der var to 1’re, who cares når følelserne er som at være i en rus, og de 98 point var bare ren bonus. Som ovenikøbet gjorde os til 1. vinder. 

”Pausen” til championklasse blev udnyttet effektivt. Først var jeg omkring Gudhjem røgeri for at købe to kg. store pilselvrejer – og ja, jeg havde køletaske og køleelementer med. 

Helligdomsklipperne

Vi var ved Helligdomsklipperne for at hundene kunne få snuset, og vi fik et foto. Nej, hundene er ikke løse der!

Flødebolle Softice i Banken

Jeg synes bestemt jeg fortjente en softice, så turen gik til Banken i Allinge, hvor jeg fik en Kjærstrup Flødebolle Softice. 

Vi var på Østerlars Stadion i god tid og Max og jeg havde den allerbedste banegennemgang . Der var nogle passager, hvor jeg synes jeg selv var udfordret, men Max var på hele tiden. 

Næstsidste øvelse (cirkel omkring fører) valgte jeg at lave som bakke 3 skridt væk (sidste øvelse), men opdagede fejlen, og vi fik afsluttet rigtigt. 

At ommeren lykkedes og at bakningen lykkedes også anden gang, er for mig et afgørende bevis på, at Max og jeg spiller optimalt sammen. Jeg var helt cool indeni, og ommeren var væk mentalt på et splitsekund.
 
Championklasse søndag (foto: Birgitte Lous)

Vi endte med 96 point og 1. vinder. Jeg har tjekket, det er første gang jeg bliver 1. vinder med 2 hunde samme dag, det er ikke vigtigt, men det er dejligt. 

Fiskefrikadeller, kartoffelsalat og en Svaneke IPA, mums

Jeg fortjente frokost på Hasle Røgeri og hundene en tur langs Kyststien ved røgeriet, og sådan blev det.

Jeg ringede til Amanda for at dele dagens oplevelser med hende, jeg havde sådan brug for at tale om dem. Jeg havde tårer i øjnene, da jeg fortalte om alt det skønne, der var sket. Jeg kunne skrive en masse ord, men i bund og grund kan det siges så kort: Jeg var (og er) lykkelig 💓 

På hjemturen var jeg så heldig at møde Mia med Shiva og Halo på færgen, og vi fik talt hund hele turen. Det var ikke planlagt, men det var genialt at vende weekendens prøver og få sat ord på de gode følelser og ting, der skulle arbejdes med. Tiden fløj afsted og pludselig var vi Ystad. 


Hjemme skulle Kirsten og jeg naturligvis fejre: Rejer og champagne og mon ikke hundene (som er HELT færdige) får et kødben i morgen?!

Det var for at gentage mig selv en ganske vidunderligt fantastisk weekend. Jeg havde det helt rigtige fokus hele tiden, hundene havde deres allerbedste fører med sig hele vejen. Det er forhåbentlig ikke sidste gang det sker, men hvis søndagens prøver blev den allersidste dans med Otto og Max kunne jeg ikke ønske mig nogen bedre afslutning. 💓💓💓

fredag den 24. september 2021

Detaljer, hjernens natteliv og Bornholm

Max og Lille Bjørn anno 2017

Tirsdag eftermiddag og aften blev brugt på bedste vis med først Nose Work i Solrød, derefter Rally i Ringsted. Jeg noterede mig specielt, hvordan en ændring af nogle små detaljer, pludselig fik momenter, der var gået lidt i stå, til at udvikle sig dramatisk til det bedre. Der var specielt et stillingsskifte med Otto, og en sidelæns bevægelse med Max. 

Jeg kom også til at tænke på en af Amandas forslag til min belønningsstrategi i slalom med Otto … hvor jeg svarede: det var også sådan jeg lærte høns at gå slalom. Det er virkelig godt at få andre til at se på træningen og blive gjort opmærksom på, at jeg måske komplicerer tingene, ikke bevidst, men i en god kombination af utålmodighed, ivrighed og alt muligt andet ikke er konsekvent, ikke er vedholdende nok, og sikkert også alt muligt andet her. Keep it simple, og pludselig rykker det. 

Jeg benyttede lejligheden til at træne afslutningsdelen af Ottos FS1, og sørme om han ikke med en fornuftig belønningsstrategi kunne omsætte move on til både at gælde når jeg står og når jeg ligger på knæ.


Onsdag aften hørte jeg et vildt spændende foredrag om Hjernens natteliv. Jeg fandt ved et tilfælde ud af at Folkeuniversitet udbyder en masse foredrag, og dette foredrag med hjerneforsker Maiken Nedergaard, var et must. Hun står bag opdagelsen og udforskningen af det glymfatiske system eller hjernens rengøringssystem, der via vandtransport får hjernen til at skaffe sig af med skadelige stoffer og dermed beskytter den mod demens, når vi bliver ældre. Hjernen hviler ikke, når vi sover, men varetager essentielle opgaver, der ikke kan forenes med at være vågen.

Torsdag aften havde vi igen en skøn bootcamp hos den fitte coach, og senere havde vi møde i NKU’s Rallyudvalg, hvor vi kom vidt omkring: NM 2021, NM 2022, næste FCI-møde, opdaterede regler, nye dommere mv. Der er virkelig grøde i rally også internationalt.

I dag gør jeg klar til en weekend på Bornholm, for femte gang i år går turen til mit foretrukne rejsemål i Danmark og for tredje gang er det noget med rally. Der er prøver lørdag og søndag, og jeg har helt styr på planerne med begge hunde. Med Max er målet at genskabe følelsen fra de seneste supergode rallyprøver, nu véd jeg præcis hvordan det skal føles, når det hele spiller. Med Otto har jeg nogle ting fra sidste Helle-kursus jeg skal afprøve (han skal vælge rally til).

Jeg glæder mig som altid. For det eneste sikre er, at jeg er kommet til Bornholm for dels at gå fire fede baner med hundene (og Kreds 8 kan bare det, med at skabe rammerne), dels at nyde naturen og forhåbentlig få noget godt at spise og drikke 😊

Dagens minde er et fire år gammelt foto. Max og Lille Bjørn blev nr. 10 og 11i championklassen ved finalen i Årets Hund 2017. I morgen afvikles i Sporup sidste kvalifikationskonkurrence til Årets Hund 2021, og forhåbentlig kan vi i næste uge udsende invitationer til finalen.

mandag den 20. september 2021

Træningsplaner

Ene hane i kurven, og jeg ser ud til at nyde det :-) (foto: Kim Jørgensen)

Til aften var Kirsten og jeg til den ene af de to ugentlige træninger hos denfittecoach, i dag med Kim som instruktør. Han tog over fra Maria, som var syg. Jeg elsker de træninger, som jeg har haft fast i kalenderen mere end to år, og meget nødigt vil gå glip af. Jeg får brugt kroppen på en skøn måde, får pulsen op, styrketrænet, balancetrænet mv., og kommer derfra glad og lettere forpustet.
Der er ikke nogen specifikke mål med træningen, ”kun” at jeg gerne vil holde mig fit, og at gå på et hold og træne er superhyggeligt.

Kirsten og jeg har også enetimer indimellem, fordi det naturligt giver et helt andet fokus og bliver målrettet den enkelte. Kombination af enetimer og holdtræning passer mig perfekt.

Jeg har det præcis ligesådan med hundetræning. Holdtræning, individuel træning (enetimer) og kurser. Kombination går forhåbentlig op i en højere enhed, så jeg samlet bliver bedre til at arbejde med hundene og få mine mål i hundeverdenen opfyldt.

Jeg er også på det område privilegeret, fordi jeg har mulighed for at komme på dejlige holdtræninger, kan komme på skræddersyede kurser (bl.a. fordi jeg selv arrangerer dem) og har adgang til dygtige instruktører, som jeg kan få enetimer hos i hvad som helst.

Weekenden har lørdag budt på et perfekt kursus i rally helhedstræning hos Helle Sejer Det du lyser på, er det der skinner.

Søndag startede i Fjenneslev, hvor jeg havde en aftale med Amanda, om at hun skulle hjælpe Otto og mig (mest mig 😉) med Færdighedsprøve 2 øvelserne. Vi er tilmeldt FP2 den 16. oktober på Samsø, og det vil da være dumt ikke at være lidt forberedt …


Så vi gik programmet igennem fra en ende af og jeg fik masser af feedback fra Amanda: gode og præcise iagttagelser, råd til det videre arbejde, advarsler om faldgruber osv. Otto var en stjerne, som altid, og jeg har gået et fantastisk god grundlagt for træningen på det områder den næste månedstid. Træningsplanen er vist ovenfor.


Jeg havde aftalt med Kirsten, at vi skulle have en frokost i byen, og vi endte på Stacey’s Køge og fik en dejlig burger.

Midt på eftermiddagen tog hundene og jeg til Karlslunde Mose og gik en tur. Jeg brugte turen til perfekt træning. Jeg gik Max og min bane i Løserup mentalt, og kunne genkalde det hele meget præcist, virkelig fed oplevelse, og enormt forstærkende.

Jeg fik også trænet Ottos FS1-program, som er nogle simple tricks/rallyøvelser sat sammen, og timet til musikken (Everyone Says I Love You med Groucho Marx). Skøn tørtræning, og jeg synes programmet er lige i øjet.

Jeg går kun op i FP2 og FS1 for at Otto og jeg skal have det sjovt i ringen, men en del af at have det sjovt – hvis det ikke skal være det rene pjat – er, at jeg skal følge mig (lidt) presset og det gør jeg bedst hvis det er noget officiel prøve.

Naturligvis afføder både kurser, holdtræning og enetimer at træningsplanerne bliver opdateret.

I eftermiddags begyndte jeg på Ottos træningsplan for FP2, og der er gode fremskridt i nogle øvelser, og lidt udfordringer i andre. Og sådan skal det være. 

Vi klør på 😊

lørdag den 18. september 2021

Det du lyser på, er det der skinner

Den smukkeste kontakt (foto: Neel)

For præcis to måneder siden var vi en gruppe fra Sydkystens Hundeskole, som var på rallykursus hos Helle Sejer Damkjær. Der var aftalt opfølgningskursus i dag, med en blanding af nye kursister og gengangere.
 

Endnu engang havde Neel og Kim på Bjerggaarden lagt faciliteter til, så vi kunne holde teorien indendørs, og resten af forløbet udendørs på det kæmpestore, fantastisk skønne indhegnede areal.


Det teoretiske indlæg var med for at onboarde de fire nye, og kærkommen repetition for gengangerne. Der var lidt nyt, bl.a. sætningen gengivet i overskriften, sagt med andre ord: Fokusér på det positive, ikke på det negative; det I er gode til (så hund og fører vokser), fremfor det I ikke er så gode til endnu.

Det er åbenlyst at de fire gengangere – Amanda, Conni, Connie og jeg – har gjort betydelige fremskridt siden sidst. Vi er fire ganske erfarne førere og trænere, og det er lidt vildt, at vi alle har kunnet rykke på så kort tid. Selvfølgelig er grundtræningen i orden og vi er om nævnt rutinerede, men alligevel imponerende.

Helle giver individuel feedback baseret på en præcis læsning af den enkelte ekvipage, og det virker i den grad.

I dag havde jeg valgt kun at tage Otto med, og vi fik arbejdet med mit fokusområde: at han holder fokus på mig. Der blev lavet nogle perfekte setup, flere af dem spontant opståede, hvor Ottos fokus var på alt andet end at gå rally med mig. Jeg gik banen, og hver eneste gang vendte han tilbage, da han fandt ud af der ikke var sjovt hos førere og hunde, der egentlig ikke gad have med ham at gøre.

Vi rykkede igen, og jeg føler mig i den grad klar til smide linen og gå øvet klasse, med en Otto der vil have fokus på mig.

Vi var lidt trætte til sidst ;-) (foto: Neel)

Alle otte deltagere med hunde og Neel, som deltog uden hund, har fået en masse input til den videre træning.

Amanda havde den smukkeste kontakt og de vidunderligste banegennemgange med Dumle, uden at se på ham. Anita gik det flotteste ever, 5-6 skilte med Girah uden line. Christina fik input til styring af Tempos energiniveau og lyd. Conni gik vildt flot med Malou og lavede den smukkeste spin og bakke uden øjenkontakt. Connie fik arbejdet med kontrolleret tempo og belønning af Angel. Hanne fik styr på tempoet, så Gaia kan følge med, og deres flotte samarbejde bliver endnu smukkere. Mette og Boogie fik øget tempoet mikroskopisk og der blev – om muligt! - endnu bedre kontakt

Jeg er kæmpefan af Helle, og er selvfølgelig i gang med at arrangere næste kursus med hende, for naturligvis kan vi ikke undvære hendes skarpe øjne på vores udvikling 😉


Vi hyggede igennem til aften med østers, jomfruhummer, champagne mv. 😊

Lige kort om overskriften ”Det du lyser på, er det der skinner”. Om formiddagen skulle vi give feedback til de andre. Helle valgte efter hver banegennemgang et par ud, som skulle fortælle, hvad de synes var særlig godt, det der lyste, og det skulle ekvipagen også selv. Det giver på mange områder en helt anden stemning, at påpegning af fejl, forbedringsmuligheder mv. er forbudt, det handler om at føreren og de andre kursister skal fortælle, hvad der var godt, det er positiv forstærkning, og det er rart både som udøver og som tilskuer.

Udendørs klasselokale

Ninja-banen

I går var Kirsten og jeg til Leahs treårs fødselsdag, og jeg fik lov at hente Frasse sammen med Christian. Han går i Ur och Skur Skabersjöskolan  og hold da op en dejlig skole. Frasse blev så glad for at jeg var med, og han viste mig stolt rundt på skolen indendørs og udendørs. Bl.a. så jeg et af de udendørs klasselokaler, hvor de senest har haft engelsk samt Ninja-banen.


Frokosten var fra Sandthai og Sushi Amor i Solrød, superlækkert og ingen gik sultne fra bordet.