Rally, når det hele spiller

Max og fører i total kontakt (foto: Majbrit Bengtson)

I går var Max, Otto og jeg til Hundesport mod Cancers imponerende rallyprøve på Dansk Hundeskole i Roskildes arealer. Et stort, flot arrangement, som både talte til ÅH 2021 og DM 2022, med 97 tilmeldte hvoraf 88 stillede op.

I forhold til den seneste træning var fokus på den gode start à la Helle Damkjær, og det kan siges kort og kontant: Det lykkedes i den grad!

Max var på som nr. cirka 10 tror jeg i en championklasse på 16.

Opvarmningen var lige, som jeg havde tænkt den, og da vi gjorde klar uden for ringen var vores kontakt 100 %. Vi lavede de to øvelser uden for ringen, belønning, ind over kantbåndet og i gang. Sideskift om kegle, helt perfekt, dæk under gang perfekt. Vi var i boblen og vi blev i den! Ved skilt 17 fik jeg ikke givet signal og gik ind i Max, men fortsatte, men var alligevel slået lidt ud og i sidste øvelse (sit, stå, dæk) blev dækken skæv. Vi gik ud, lavede en øvelse (eller blev det to), belønnede, line på … og jeg var helt færdig!

Jeg var simpelthen fysisk helt udmattet, fordi jeg havde været så koncentreret.

Jeg fik en meget fin feedback af Amanda, som havde trukket 2 x 1, og med 98 point fik vi en 5.v. på dagen og vores 3. bronzepind. Men først og fremmest den rigtige gode følelse indeni, som kommer når alt spiller.

Jeg fik så mange positive kommentarer bagefter, så det var virkelig godt, det vi havde gået. Jeg citerer tre øjenvidner:

Christina: Det var virkelig smukt det jeg så dig og Max lave. 

Connie: Endnu engang hjertelig tillykke. Det var bare så smukt.

Signe: STORT, STORT TILLYKKE med begge de flotte resultater. Det var den fedeste og let-på-tå energi, Max og dig havde fundet frem. Jeg håber du sætter dig og ser video af forskellen på i dag, og så for 1 år siden.

Otto var oppe som nr. cirka 20 ud af 28 i begynderklasse.

Igen var opvarmningen lige i øjet, og det hele kørte som det skulle. Alle ritualer og aftaler blev overholdt og jeg støttede rigtigt godt hele vejen. Vi blev trukket 3 x 1 af Amanda, 1 for noget jeg har glemt, og 2 x 1 for snus. De 97 point rakte til en 8.v. Men igen var det den gode følelse, der fyldte indeni.

Det var Ottos og min niogtyvende prøve siden hans debut for præcis et år siden, 1. august 2020, og hold da op hvor har vores samarbejde udviklet sig.

2 rigtigt gode prøver samme dag, hvor jeg mentalt var i perfekt balance før, under og efter, og vi gjorde det meget tæt på optimalt.

Det var vores sidste officielle prøve inden DM, nu står den på træning med fokus på starter. De starter jeg havde med både Max og Otto i går, skal ind på rygraden, og for at citere Helle: ”husk at beløn varieret og flere gange undervejs, specielt når du fanger glimtet i hundens øjne når du træner baner. Og så beløn mellem skiltene så er resten bare at nyde samarbejdet”.

Og det er præcis hvad jeg gør og vil fortsætte med, med begge hundene, nyde samarbejdet 💓

Træningsplaner frem til DM og derefter

Charlotte som fører med Paul som hund på kursus hos Helle Damkjær (foto: Katrine)

I går var jeg til træning hos Johanna med begge hundene. Der var en lidt kringlet selvtræningsbane, og en bane, som vi kunne bruge i den individuelle tid. Hvilket jeg valgte at gøre med begge hunde.

Johanna havde læst min blog om træningen hos Helle Damkjær Sex med sekretæren, og Charlotte Lia, som havde været med på kurset, havde trænet hos Johanna i mandags, så det tog ikke lang tid at formulere kriterierne 😉

Det gik rimeligt med Otto. Han var lidt rigeligt optaget af underlaget, jeg var lidt for anspændt, så der kom pladser i stedet for opmuntringer (i starten), og jeg var ikke belønnende nok i højrepositionen, som faktisk er hans bedste … og så glemte jeg øvelsen efter målskiltet. Præcis feedback og masser af ros fra Johanna, for langt det meste var godt, jeg har noteret læringspunkterne.

Max varmede jeg op på selvtræningsbanen mens hold 2 fik banegennemgang, så vi var totalt klar, da vi var på som nr. 1 til den individuelle tid. Max gik i snus lige i starten, jeg fortsatte og han var oppe hos mig et øjeblik efter, og vi gik en totalt fed bane! Jeg kunne mærke at vi var i boblen, og vi gjorde alt rigtigt, inkl. øvelsen efter målskiltet 😊

Jeg fik rigtigt meget ros af Johanna, så jeg blev endnu højere! Max’ snus i starten var en godbid, som han fandt og så tjekkede han ind med det samme, fedt.

Johanna spurgte til mine planer frem til DM, og jeg tøvede med svaret, men jeg havde det klar, og lovede at skrive om det i et blogindlæg, dette!

Hvis jeg ser på træning og træningskonkurrencer de sidste tre måneder, kan jeg kun være meget tilfreds med begge hunde. Vores samarbejde har udviklet sig positivt, vi går rigtigt godt, fejl bliver systematisk analyseret og håndteret.

Så der er intet der skal laves dramatisk om. Træningen bliver ”mere af det samme”.

Den træning der står i kalenderen pt. er:

• DKK i dag (Maiken)
• HMC i Roskilde på lørdag 31.7 (Amanda)
• Træning hos Johanna (6.8)
• Kursus med Ida Lindgren (7.-8.8)
• Træning hos Johanna (24.8)
• DM (28.8)

Derudover bliver der aftalt individuel træning med tre gode træningsmakkere, hvor fokus bliver på prøvelignende setup, og starter: de to skilte uden for banen, startskiltet, 2-4 skilte, målskiltet og øvelsen efter kantbåndet.

Der er nogle vaner, der skal ændres efter Helles kursus, og det tager tid, jf. det, jeg nævnte ovenfor, da jeg gik med Otto. Det bliver mine fokusområder ved træningen i dag og på lørdag og generelt!

Mentalt er DM naturligvis noget særligt, men så alligevel ikke, i hvert fald ikke i forhold til hundene. Vi skal bare ind og gøre som vi plejer mindst én gang hver, og gerne to 😊 Jeg er allerede videre med planerne for begge hunde.

Otto debuterer i Øvet klasse efter Årets Hund, ved Amandas afskedsprøve 22. november. Det indebærer ikke ændringer i træningen, fordi vi træner øvelser i alle klasser og uden line. Max fortsætter i championklasse. Vi har gået i championklasse 5½ år, 157 officielle prøver. Vi har aldrig gået bedre, og vi fortsætter i klassen, så længe det giver mening.

Sommerferie

Sandie og Rumle debuterede i øvet klasse og gik flot, Rumle gad ikke høre på feedbacken :-) (foto: Neel)

Så nåede sommerferien også hertil, og den startede så småt i fredags med lidt rallytræning med Anita og Girah. Jeg havde fokus på nogle korte forløb med både Otto og Max. 

Masser af rosetter

Fredag blev bilen også pakket til dobbelt rallyprøve lørdag hos Neel (Hundene på Bjerggaarden).

Det blev en dejlig lørdag hvor Amanda, Conni og jeg dømte, Liv (med lille Aura) var sekretær, Sandie var parkeringsvagt og alt muligt andet, og Neel var runner og alt muligt andet. Det hele forløb som det skulle, masser af flot førerarbejde, ingen nævnt ingen glemt, og en fed stemning.

Søndag var Kirsten og jeg til sommer bootcamp 9-10, en dejlig måde at starte dagen på. Vi var senere nede i Køge Sydhavn med hundene, og gik rundt i det nye byggeri. Det er omfattende, der er virkelig kommet mange nye boliger, men charmerende eller tillokkende vil jeg ikke kalde det, og priserne er skyhøje.

Vi kørte hjem via Brogade og Kjærstrup, hvor vi fik softice og købt noget af deres lækre slik.

Jeg er kommet godt i gang med cyklingen og tog en rask tur på en time, da vi kom hjem.

Jeg fik læst videre i Nicklas Brendborgs ”Gopler ældes baglæns”, med undertitlen ”Videnskabens svar på et længere liv”. Meget interessant, spændende og tankevækkende.

Gastros kæmpeguide Danmark 2021 er blevet studeret grundigt, og der er mange steder vi gerne vil besøge, og i ferien skal vi nok nå flere af dem.

Frittata med svampe, ost og bacon samt salat

Aftensmaden var frittata med svampe (Jamie Oliver opskrift), hvor vi brugte æg, jeg havde fået af Neel, og er du vild det var godt.

En fed søndag.

I dag skulle jeg klare lidt praktisk fra morgenstunden. Lonni har ferie de næste to uger, så der er nogle ting i forbindelse med det forestående DM i rally jeg har aftalt at tage mig af. Jeg holder øje med tilmeldinger og afbud, og sender invitationer til reserver, hvis der kommer afbud.

Kirsten og jeg gik morgentur forskudt, jeg valgte derfor den blå kløvertur på godt 5 km., det blev en ret lun tur.

Første runde: fem slags sild og fiskefilet

Vi havde valgt at tage til Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov til frokost. Vi har ikke været der siden august 2012, hvor vi var ret skuffede jf. min blog fra dengang. Men da vi læste i Gastro, at den store frokostbuffet var vendt tilbage, betænkte vi os ikke på et besøg. Og vi blev bestemt ikke skuffede. En overdådig buffet med masser af sild, fisk, lune retter, oste, salater, tilbehør. En fornøjelse og bestemt turen værd 😊

På onsdag skal vi holde rallyprøve ved DKK, Maikens dommerdebut, jeg tog ned med begge hunde for at tjekke arealet, og det er bestemt ok. Jeg er glad for at vi fik overtalt Maiken til at dømme sin første prøve her, vi er 31 deltagere i begynder, øvet, ekspert og champion, det bliver hyggeligt.

Da jeg kom hjem var er en gave til mig, bragt med bud mens jeg var væk. Det var en kæmpeoverraskelse og jeg blev ubeskriveligt glad for den. Det var en tak, for noget jeg har gjort, og som giveren synes skulle påskønnes. 8 specialøl, og jeg kender ingen af dem på forhånd, uha, det bliver spændende.

Selvom det er ferietid, så får rallyen fortsat en omfattende plads i kalenderen. På lørdag rallyprøve i Roskilde (HMC), søndag dommereksamen ved DKK. Weekenden 7.-8. august har Sydkystens Hundeskole arrangeret rallykursus med Ida Lindgren i Ringsted, og jeg er med begge dage. Kirsten og jeg skal et smut til Bornholm derefter og weekenden 14.-15. august står den på kvalifikationsprøver til det danske rallylandshold i Ringsted, hvor jeg skal dømme sammen med Beatrice Palm og Ida Lindgren fra Sverige.

Og så er ferien allerede slut?!

Heldigvis er der jo en masse dage indimellem, så det skal nok blive en fantastisk ferie 😉

Sex med sekretæren

Helle, en af mine favoritinstruktører

Jeg lærte Helle Damkjær at kende weekenden 21.-22. februar 2009 (!), hvor Megan og jeg deltog i et weekendkursus, som jeg beskrev i to blogindlæg Dygtig hund - dødkedelig fører og Er de 20 minutter ikke snart gået?

Jeg blev straks en kæmpefan af Helle. 

5.-6. marts 2011 var det Lille Bjørns tur Lille Bjørn på kursus hos Helle Damkjær  og Sex med sekretæren (som du må læse, hvis du vil have forklaringen på denne blogs titel).

22.-23. oktober 2011 var Max på lørdag Max inspiration og Lille Bjørn søndag JEG er en million for mine hunde. 

Så da jeg kontaktede Helle i maj, for at høre om hun ville holde et rallykursus for Sydkystens Hundeskole, var det bestemt ikke tilfældigt. Jeg havde læst, at hun havde flirtet lidt med rally, og den information kombineret med mit kendskab til Helle i øvrigt kunne jeg ikke ignorere! Heldigvis fandt vi to huller i Helles kalender, og i dag blev det første kursus afviklet for en lille heldig kreds bestående af 6 personer, heraf 3 rallydommere 😉

Kurset blev afviklet på Neel og Kims skønne Hundene på Bjerggaarden, perfekte rammer for os. Tusind tak fordi vi måtte bruge det.

Kursusindholdet kan man læse på det whiteboard, som Helle medbragte.

Jeg har genlæst mine blogindlæg fra ”dengang” og jeg kan genkende en del af stoffet og ikke mindst filosofien, og jeg kan genkende en del af udfordringerne med Megan, Lille Bjørn og Max, for sørme om Max og Otto ikke har lidt af det også, måske fordi de har samme fører?! Som har udviklet sig meget, men heldigvis stadig har masser at lære.

Jeg vil ikke forsøge at gengive kurset, men notere mine allervigtigste læringspunkter, der kan meget vel komme flere på, når jeg får fordøjet det. Heldigvis vil de, der læser min blog nogenlunde regelmæssigt, kunne genkende en masse af det, jeg har skrevet, at jeg gør. Men det er alligevel noget helt andet at få sat det ind i Helles koncept, at blive testet i praksis, og få kontant, konstruktiv feedback.

1. Jeg skal være den fører, der gør at hundene KUN vil følge mig (jf. Jeg er en million for mine hunde), fordi alt godt kommer frem mig.
2. At forlade mig, at snuse, på anden måde at miste fokus er uønsket, og vil ikke ske hvis jeg agerer så #1 er opfyldt.
3. #1 fremkommer, ved at jeg konsekvent viser, at det er mig der bestemmer. Fx, hvis hunden går i snus på banen, så fortsætter jeg. Hvis hunden vender tilbage, får den belønning for det, hvis den ikke gør, så mister den muligheden for belønning i denne omgang.
4. Hunden fejler ikke, den fortæller mig hvad vi ikke har trænet godt nok.
5. Vi (hund og fører) skal synes at det sjoveste sted at være i verden er på banen. Derfor skal al belønning, når vi træner, foregå på den bane vi definerer (ikke udenfor), og ved prøver på det område der ligger før og efter kantbåndet (se # 6).
6. For at gøre #5 praktisk håndterligt indfører vi 2 ”skilte” før vi går på banen, som mentalt er en del af vores bane. Vi agerer som om de var en del af banen, og for hunden er de en del af banen. Tilsvarende når vi går ud af ringen: vi udfører en nem øvelse ved det imaginære skilt, belønner hunden, og kobler den. Hunden skal tænke: jeg vil gerne tilbage på banen, det var meget sjovere.
7. At fange hundens glimt i øjet, øjeblikket hvor det hele spiller på banen, og belønne det.
8. Begrebet helhedstræning, på en ”hel” bane, hvor vi selv definerer start og slut, ommere er forbudt, og vi belønner fornuftigt og varieret.
9. Vi skal huske, at jo bedre hunden arbejder, jo bedre skal den belønnes (kvalitet, intensitet). Hvor mange på automatpilot vil lade være med at belønne hunden, når den går bedst, for det var hvad jeg forventede, og belønner massivt, når den ikke er rigtigt på, for at få den med. Vi skal belønne for alt det vigtige (og ALT er vigtigt), men kun for det vi ønsker, ikke for det vi ikke ønsker. 

Jeg kunne fortsætte lidt endnu, men det skal jeg lige reflektere mere over.

Helle foran dagens bane

Jeg fik nogle fantastiske mentale spark, hvilket jeg til enhver tid synes er positivt, men ind imellem for meget …

Kattemad til indlæring af at hunden skal vælge fører til ved fristelser

Hold da op hvor vil jeg gerne rette ind efter hundene, og udstede kommandoer (Plads!), når de ikke er lige der, hvor jeg godt vil have dem.

Og hold da op hvor blev jeg gal på mig selv, da jeg havde lavet en skideflot banegennemgang med Max, kom ud af ringen, skulle lave den sidste øvelse, men ikke fastholdt Max, og han løb ud og tissede. Hverken Helle eller de andre var i tvivl om, at jeg var MEGET utilfreds med mig selv.

Jeg fik direkte at vide, at min træningsmakkere skal instrueres om, at jeg skal have et spark bagi, hvis jeg mister fokus, og retter ind efter hundene!

Fører = Charlotte, Hund = Paul, så vi blev bevidste om, hvad det er vi udsætter hundene for (foto: Katrine)

Charlotte, Amanda, Paul (foto: Conni)

Det var naturligvis en ekstra bonus at det var et kursus sammen med nogle, der kender hinanden godt og vi havde det superhyggeligt sammen.

Og så er der en fortsættelse om to måneder, som både er onboarding af 2-3, der ikke kunne deltage i dag, og opfølgning for os andre – og tro mig, vi har fået hjemmeopgaver, og vi tør ikke lade være med at arbejde med dem, fordi de i den grad giver mening 😉

Rally og DM

Max' første DM i 2015, hvor han blev nr. 8 i ekspertklasse (foto: Lonni)

Jeg kunne ikke finde på en bedre overskrift, men til gengæld er den også dækkende for, hvad der fylder min fritid lige nu 😉

De sidste fem dage har den stået på en dobbeltprøve fordelt med en klasse pr. dag. Samlet har omkring 160 ekvipager været oppe, og det har været dejligt at være en del af. Det har været meget attraktivt for udøvere, ikke mindst dem der går efter Årets Hund, da de to prøver begge talte som kvalifikationsprøver til ÅH.

Onsdag var Otto oppe i begynderklasse.

Torsdag dømte jeg øvet klasse og fredag ekspertklasse.

Lørdag var jeg oppe med Max to gange, den første prøve hos Amanda gik ok, vi fik en ærgerlig 13’er, som blev håndteret, og endte som nr. 9. Den anden prøve hos Lone gik i fisk fra starten med 2x13. Derefter gik det flyvende (vi endte vist med 69, med en 3’er for at ramme springet og 2x1), så det var god træning i at håndtere en dårlig start. Bortset fra, at jeg godt kunne have brugt en video af starten, er prøven blevet gennemanalyseret, det blev den umiddelbart efter og et par gange hen over dagen, og sagen er lukket med noget fin læring og noget (faktisk en del) ros, til mig selv.

Lørdag eftermiddag afholdt jeg 3 timers introduktion til nordisk rally, et kursus som jeg var blevet opfordret til at holde. Jeg havde meldt lidt ud på forhånd, bl.a. sendt relevante dokumenter om nordisk rally 2021, og det med at have hunde med stod lidt uklart. Det viste sig, at det ikke var nødvendigt med hunde. Der blev nørdet nordiske skilte, og detaljer i udførelsen til den store guldmedalje. Vi fik også talt om landshold og internationale perspektiver, og hvad der skal til, for at Danmark kommer i den internationale top i rally. Meget, meget inspirerende.

Søndag startede med at jeg dømte seniorklasse, og derefter var jeg sekretær for Liv, da hun dømte den anden seniorklasse. Eftermiddagen gik med at Liv og jeg var censorer ved en dommereksamen, hvor 20 ekvipager var oppe til en uofficiel prøve og fik feedback. Der blev bestemt også nørdet med nuancer i bedømmelser, om betydningen af hvordan man står i forhold til ekvipagen, og hvorfor der kan være meget forskellige opfattelser af bedømmelsen af en øvelse, som kan være rigtige alle sammen ud fra synsvinklen.

I dag fik Lonni og jeg de sidste detaljer med kvalifikationslisterne til DM i rally på plads, og i eftermiddags sendte Lonni præcis 100 invitationer ud. De to modtog jeg, og det er dermed officielt at Otto er kvalificeret til sit første DM nogensinde (i begynderklasse) og Max til sit sjette DM, og for tredje gang i championklasse.

Jeg er ved at lægge sidste hånd på en plan for begge hunde frem til DM. Den omfatter bl.a. et heldagskursus med Helle Damkjær på søndag, to kurser med Ida Lindgren 7.-8. august, to officielle prøver med hver (28. og 31. juli), noget holdtræning og noget individuel træning.

Jeg har også mindet mig selv om, at det er gået godt i lang tid, og jeg skal ikke ændre dramatisk på noget op til DM. Jeg skal gøre det samme, som jeg plejer, og foretage de små, løbende justeringer, baseret på den enkelte træning/prøve.

Megans og mit første DM i 2011, hun blev nr. 7 i  championklasse (foto: Martin Hasager)

Jeg er superglad for at være kvalificeret til DM med begge hunde, men det er på en helt anden måde end de tidligere år. Jeg har ikke haft det som bevidst mål at komme til DM, hvad jeg har de tidligere år, herunder også flere år, hvor vi ikke kom til DM. I denne kvalifikationsperiode har jeg været på et ganske andet niveau mentalt, så fokus har ligget på det enkelte moment i den enkelte prøve, og det har som bonus affødt point nok, til at vi kom til DM.

Det bliver noget ganske særligt at komme til DM med Otto, den yngste hund jeg har været kvalificeret med. Max er jo garvet i sammenhængen, men dette DM er også noget ganske særligt, fordi Max kommer med en helt anden fører end sidst vi var oppe sammen for fire år siden.

Jeg glæder mig rigtigt meget til en fantastisk dag; DM er altid noget ganske særligt og DM 2021 vil jeg gøre hvad jeg kan, for at den bliver en vidunderlig dag for Otto, Max og mig selv.

Årets hund og læring

Otto og far med fuld kontakt (foto: Sarah)

I dag og de næste fire dage holder DKK en dobbelt rallyprøve, som kvalificerer til Årets Hund. Der var begynderklasse i dag og de kommende dage øvet, ekspert, champion og senior. Jeg er prøveleder alle dage og skal dømme de dage, hvor jeg ikke selv skal op, så det er virkelig en intens rallyperiode. Den toppes lige med et kursus i nordisk rally lørdag efter prøverne og en dommereksamen søndag efter prøverne. 

I dag var jeg oppe med Otto til begge prøver, først hos Conni, derefter hos Liv. 

Han snusede noget i starten af den første prøve, men derefter var han på, og jeg havde den rigtige følelse. Rigtigt godt. Vi blev trukket 5x1 for snus, og endte med pæne 95 point. Det rakte til en 12. plads af 31. 

Læringen var enkel. Jeg troede jeg havde arbejdet snuset væk, men det har jeg åbenbart ikke, så det skal der bare arbejdes videre med. 

Jeg varmede Otto en del op til den anden prøve, faktisk ret meget, og da vi gik banen, kunne jeg godt mærke, at alt ikke var, som det plejede at være. En ommer på skilt 2 (sit), en modvillig reaktion på skilt 3 (dæk) og en 10’er på bakning, plus en 1’er. Otto virkede uoplagt og træt … 

Jeg var en anelse frustreret bagefter, men heldigvis var det til at håndtere. Jeg skrev straks til Lonni, Amanda og Anita, og fik hurtigt tilbagemelding fra Lonni og en samtale, hun var ikke i tvivl om, at det var hvad jeg havde brug for. 

Diagnosen var enkel:

• Otto var stadig træt efter weekenden
• Manglende motivation, han har kun gået hele baner den sidste uges tid
• En hård dag, det var hans anden prøve samme dag 

Anita og Amanda skrev noget ret tilsvarende, og så var den sag lukket 😉 Fed læring i god tid inden DM. 

Tak til Sarah for to skønne fotos fra første prøve. 

PS: Efter 12 af 15 prøver, der kvalificerer til ÅH, ligger Otto som nr. 5, med gode chancer for at komme til finalen.

Endnu en vidunderlig weekend på Bornholm

Otto 1.v. i begynderklasse med 98 point (foto: Lonni)

Lonni og jeg havde for et stykke tid siden aftalt at tage til Bornholm i weekenden for at deltage i rallyprøverne i Kreds 8 lørdag og søndag. De talte begge til DM-kvalifikation (de sidste til DM 2021) og til Årets Hund 2021. 

Sidste mandag kom LeeLoo i løb, og Lonni skrev til mig, at hun godt kunne forstå, hvis jeg ikke synes det var smart at følges, hvis det kunne ødelægge mine muligheder for DM-/ÅH-point.

Det var dejligt nemt at svare, at vi selvfølgelig skulle afsted, at det var ren træning for mig, og at jeg glædede mig til en hyggelig tur.

Vi endte med at aftale noget træning i Roskilde sidst mandag eftermiddag, og der var ingen problemer overhovedet.

I lørdags gik turen så til Bornholm, og det blev en perfekt weekend. Jeg var lige ved at skrive ”tæt på”, men ærligt talt, hvad kunne jeg forlange mere?

Da vi ankom, fik Lonni anvist et område på Hasle Stadion, hvor vi måtte stille telt, og vi kunne parkere få meter derfra, det var ganske perfekt.

Max var oppe i championklasse, og gik virkelig godt. Jeg havde den rigtige følelse og det kørte fint. Der var en 13’er på skift side foran, en 3’er på uro i position i stå gå rundt om og 1 for snus. 83 point og 7. vinder. Tak til Lonni, som filmede alle weekendens 4 prøver.

Otto var oppe i begynderklasse. Vi havde som sædvanlig superkontakt fra starten og det kørte derudaf på en ganske lang bane (lige over 2 minutter). Vi blev trukket 2 x 1, den ene for en langsom dæk, den anden kan jeg ikke huske. De 98 point rakte til en flot 2. plads, kun slået på tid.

Hvad vil jeg specielt huske prøven for? Anja og Magic var på lige efter os, jeg var et pænt stykke fra prøvearealet og legede med Otto; han var i fuldt firspring på vej mod ringen med sit legetøj, jeg råbte efter ham (MAX, MAX, Lonni????), se videoen (optaget af Sofie, lydsporet forstærket at Lonni) og bliv forundret 😉

Jeg har talt med Anja og undskyldt, og heldigvis påvirkede det ikke hendes resultat på banen. Men når alt muligt andet er glemt fra dagen, vil dette blive husket!!!

Umiddelbart efter præmieoverrækkelsen kørte vi til Rønne, tjekkede ind på Det Lille Hotel, gik en lille tur med hundene, hvorefter vi gik de korte stræk til Râzapâz og fik en skøn 5-retters menu med tilhørende vinmenu, som ovenikøbet blev justeret, da jeg viste interesse for naturvin 😉

Søndag morgen gik turen omkring bl.a. Rønne Lystbådehavn Nørrekås og Nørrekås Strand, inden vi fik en fin lille morgenmad på hotellet, tjekkede ud og kørte til Hasle Stadion.

Rækkefølgen af klasserne var den samme som lørdag, og Max var på som nummer 2 i championklasse.

Han gik som en drøm, som man måske kan se på filmen. Det er en af de allerbedste prøver jeg har gået med ham, følelsen var helt i top. Vi mistede næstsidste øvelse, bakke 3 skridt væk fra fører, jeg fik lavet noget kludder med benene begge gange, men Max’ fokus var eminent. 87 point rakte til en 5. plads.

Otto var på som nr. 4 i begynderklasse, og han gik igen, igen som en drøm. Som man kan se af videoen, var der lidt distraktion før vi gik ind, men lige så snart vi passerede ringbåndet tjekkede han ind, og vi gik en fantastisk bane, igen med 2 x 1 fradrag.

Det rakte i dag til førstepladsen, den først i Ottos karriere og meget, meget værdsat. 

Efter præmieoverrækkelsen, på vej ud til bilen, sagde jeg til Lonni, at jeg var lige ved at tude, hold da op et samarbejde Otto og jeg har. Vi har haft det fra starten, men det bliver udviklet mere og mere.

Turistfoto fra Rønne (foto: Lonni).

Vi var færdige i god tid inden færgeafgang og nåede omkring Kjærstrup i Rønne og fik nogle meget tiltrængte og meget velfortjente is, inden hundene fik en kort luftetur og turen gik hjemad.

Far er i shoppen ... (foto: Lonni)

Max og Otto var stjerner at have med. Lonni og LeeLoo det mest fantastiske selskab. Max og Otto syntes vældig godt om LeeLoo, hun syntes de var irriterende, men der var ingen problemer af nogen art, og jeg kan garantere med 100 % sikkerhed, at ingen af mine hunde ville have performet anderledes/bedre, hvis LeeLoo ikke havde været med.

Det var en vidunderlig tur.

PS: Den uofficielle kvalifikationsliste til DM i rally 2021 blev offentliggjort lidt tidligere i dag, Otto er kvalificeret med 195 point (nr. 13 på begynderlisten) og Max er kvalificeret med 190 point (nr. 18 på championlisten). Det bliver Ottos debut ved DM, mens Max er erfaren: han var med i 2015-2019 i henholdsvis ekspertklasse (nr. 8), championklasse (nr. 9 og nr. 10) og juniorklasse (nr. 6 og nr. 4).

Bornholm og rally

Paradisbakkerne (Kodalen)

Vi havde endnu en forrygende ferie på Bornholm. De første dage skrev jeg om her.

Fredagen vil jeg specielt huske for to ting: at opleve Leah ride og at vi for første gang fejrede svensk midsommar.

Vi havde booket en tur til Leah hos Rideture Bornholm. Leah er 2 år og 9 måneder, har elsket heste altid, og at opleve hende på en ridetur var fantastisk. Hun kan kun blive en inkarneret hestepige. Hun er selvfølgelig også vild med hundene 😉

Derefter stod den på midsommar. Marita og Lars, Sandras forældre, havde gjort en masse mad klar hjemmefra, og det var bare at læne sig tilbage og nyde!!!

Kalkmaleri i Nylars Kirke

Lørdag besøgte vi de sidste to af de fire bornholmske rundkirker: Ols Kirke og Nylars Kirke.  

Hundene fik en tur i Paradisbakkerne, og dagene sluttede med fødselsdag for Christian, Sandra og Lars, som ikke har haft mulighed for at fejre sammen. Marita og Lars havde igen sørget for en overdådig middag.

Søndag var sidste dag på Bornholm i denne omgang.

Morgenturen slog alle andre morgenture, da jeg fik set tre rådyr.

Morgenturen startede på en sti bag Klinteløkken, hvor vi så et rådyr. 

Derfra gik turen ned til kyststien, og op et stykke ind mod Allinge, og der så vi så nummer to, ganske tæt på. Det sidste passerede vejen et øjeblik efter. Dejlig oplevelse!

Hjemturen fra Sandkås-Tejn, gik via Allinge Røgeri, Sandvig og Hammershus, tilbage til Allinge og langs kysten tilbage til Rønne. Strategiske stop i Svaneke (isvaffel hos Bornholms Ismejeri) og Snogebæk (pizza hos Levertranfabrikken).

Vi valgte en ”sikker” vej hjem, pga. stenkast historierne, og kom ud for den farligste situation på hele ferien, en bil mod os i venstre side på en ret smal vej … han nåede dog at rette op.

Vi havde købt et kilo store pille-selv-rejer med hjem, plus et godt brød, og med champagne i glasset sluttede vi behørigt en uges ferie af.

I dag var det igen arbejdsdag for mig, stadig hjemmefra heldigvis.

Vi sluttede dagen med fitness hos Amalie, temmelig varmt, men skønt alligevel, og mens dette skrives, har vi fået let aftensmad, og naturligvis en bornholmer-øl 😊

Det var dejligt at ferien blev gennemført helt som vi havde drømt om, selvom COVID-19 gav anledning til mange bekymringer i processen.

Det gjorde min manglende notering af ferien i kalenderen også ☹ Jeg havde for længe siden sagt ja til at dømme en rallyprøve for DKK Kreds 10 i Nakskov i går, og da jeg opdagede fadæsen, måtte jeg finde en løsning. Heldigvis trådte Liv straks til, så jeg kunne melde fra som dommer og stille med en erstatning.

Weekenden har haft ikke mindre end 6 officielle rallyprøver, hvoraf de 4 kvalificerede til DM. Mens dette skrives, er de 3 færdigmeldte, og DM-listen (den uofficielle), er opdateret, men den offentliggøres ikke før resultaterne fra den sidste prøve er klar.

I den kommende weekend afholdes de sidste to prøver, der kvalificerer til DM 2021, i Hasle, og jeg er tilmeldt med begge hunde. Lonni og jeg følges, og det bliver uden tvivl en superhyggelig tur, jeg glæder mig vildt.

Jeg satser på fire fede prøver igen, igen, og på en fantastisk lørdag aften med Lonni på et sted, som jeg ikke kender på forhånd, men lyder meget lovende …

Den endelige DM-liste offentliggøres forhåbentlig i ugen efter de to kvalifikationsprøver, og jeg håber at både Otto og Max kvalificerer sig. Jeg har ikke været kvalificeret til DM siden 2017, hvor både Lille Bjørn og Max deltog i championklasse. Lille Bjørn og Max var med i 2018 og 2019 begge i juniorklasse med Mathilde som handler, og Max var kvalificeret sidste år i juniorklasse, men Mathilde var forhindret i at deltage.

Så det vil være stort og helt bestemt en fejring værd, hvis Otto og Max kvalificerer sig i år 😊

Ferie på Bornholm

Onsdags morgentur langs vandet

En uges ferie var lige hvad jeg trængte til, og den startede på allerbedste vis i fredags med en skøn fem-retters middag og tilhørende vine på Odd-fellowgaarden i Køge.

Lørdag havde jeg en aftale med Anita og Girah i Jersie, vi trænede diverse korte rallybaner. Otto var med og gik en kombination af to baner med henholdsvis venstre- og højrehandling. Jeg ved, hvor god Anita er til at iagttage og give feedback, og alligevel gjorde jeg det alt for nemt for hende, ved at begå nogle ”begynderfejl”, hvor jeg ikke fik belønnet særligt godt (for hoppen i stedet for ordentlige positioner) ☹ Otto gik som en drøm.

Søndag gik turen til Bornholm, nu en traditionel årlig tur med svenskerne (søn, svigerdatter og tre børnebørn). Turen har været meget usikker pga. COVID-19, men med de seneste lempelser kunne Sandra, vores svenske svigerdatter, komme ind uden problemer og alt var godt.

Vi fik frokost på Hasle Røgeri, og havde en ganske stille dag, som var lige i overkanten hvad temperaturen angik.

Vi er meget sammen med svenskerne, men også meget for os selv, og vi forsøger at finde en fornuftig balance mellem det kulinariske, det kulturelle og almindelige hygge.

Opalsøen

Tirsdag var vi alle ved Opalsøen, og var superheldige at en masse elever fra Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole var i gang med at gennemføre et program der omfattede rappelling, deadslide, udspring fra klipper og kommandokravl. Meget spændende og tilskuervenligt.

Tatar på Le Port

Kirsten og jeg tog videre til Vang og Le Port, som vi har besøgt for cirka 20 år siden. Vi fik en skøn frokost som vi nød mens vi havde den fornemste udsigt.

Udsigt fra Østerlars Kirke

Onsdag genbesøgte vi Østerlars Kirke og Ny Kirke, der er noget fascinerende ved rundkirkerne.

Flæskesteg og fiskefrikadelle i Torvehal Bornholm

Frokosten havde vi håbet på skulle indtages på Det Røde Pakhus, men der var udsolgt, så vi fik i stedet en fin frokost i Torvehal Bornholm.

Start på brunch på Grønbechs Hotel

I dag havde vi booket brunch på Grønbechs Hotel, en brunch som overgik vores forventninger, det var virkelig flot og til en meget rimelig pris.

Røget kartoffel og en anelse torsk

Frokosten var med svenskerne, vi spiste på B’s Fiskeværksted i Svaneke. Jeg fik en af signaturretterne Røget Kartoffel med ristet torsk, og den var en skuffelse. Det var en kartoffelmad med nogle ganske få stykker ristet torsk. Jeg sad med en klar fornemmelse af, at køkkenet var løbet tør for torsk, og havde kompenseret med ekstra kartofler. Øllen var til gengæld fortrinlig, en Laid Back IPA fra Svaneke Bryghus.

Vi har en tradition for, at ingen tur til Bornholm er komplet uden en Kjærstrup is, så vi tog videre til Snogebæk og sørgede for at holde traditionen i hævd.

Otto læser ALT for damerne (om Caroline Wozniacki)

I dag oplevede jeg for første gang nogensinde Otto løbe fra mig. Vi var ude foran lejligheden for at hundene kunne tisse, og han bevægede sig lidt væk, og pludselig løb han, og var lynhurtigt nede ved og indeni i svenskernes sommerhus. Så hvis jeg skulle træne med Otto herovre (hvilket bestemt ikke er planlagt), ville det være fantastisk at gøre det med Frasse, Leo og Leah som forstyrrelser 😉

I morgen slutter Sandras forældre sig til os, og vi skal fejre svensk midsommar, det glæder vi os meget til. Inden skal vi lige opleve Leah, som bliver 3 år til september, på en ridetur, hun er vild med heste, og har reddet lidt, og hendes største ønske på ferien var en ridetur, og den får hun i morgen.

Morgentur tirsdag

Hvad er det bedste ved ferien indtil nu? Helt ærligt: de dejlige morgenture ved kysten med hundene, det bliver ikke bedre 💓

Such stuff, as dreams are made on

Max 10 uger (foto: Annie Larsen)

Max fyldte 10 i mandags, Otto fyldte 2 i dag. Hvor er årene blevet af? De flyver afsted, og heldigvis synes jeg, at jeg stadig kan følge med 😉 

Max er den hund jeg har arbejdet i flest discipliner med. LP, Rally, HTM, FS, 6+, NW og FP. Masser af gode minder, ingen nævnt, ingen glemt. Jeg ved, at hvis jeg går i gang, kan jeg ikke stoppe igen, så jeg har aftalt med mig selv, at jeg nævner tre ganske særlige minder. De tre i tilfældig orden: NM i 6+, dagen hvor vi fik DKRLSC-titlen og prøven hvor vi fik 100 i championklasse, og meget tæt på top-3, prøven hvor Mathilde fik 100 med Max i juniorklasse.

Det er minder, som jeg kan forklare på meget kringlet vis, hvis jeg orkede, men den enkle forklaring var, at jeg følte mig lykkelig, det boblede indeni, jeg kunne mærke Max og jeg var ét. Det er derfor Mathildes prøve kun er tæt på, for det var en FED og tårefremkaldende oplevelse at se de to gå deres livs bane, men jeg var ”kun” tilskuer, ikke en del af det. Jeg har ikke spurgt Mathilde, men jeg er sikker på, at hun vil kunne huske den prøve resten af sit liv.

Otto, for hulen, er han allerede blevet to? Jeg har fået mange kærlige hilsener og undrende forespørgsler, har du ikke lige fået ham? Jo, det føles sådan, men der er gået to år, og jeg tror jeg har bygget et fundament, som kan bære mange års samarbejde, som vil overgå de fantastiske oplevelser, jeg har haft med mine andre hunde.

Vi har allerede en masse fantastiske oplevelser sammen, og jeg håber der kommer mange, mange flere. Nogle ganske særlige minder? Vores debutprøve i rally, en prøve til 99 hos Liv og vores første prøve i NW.

10 år og 2 år er jo ingenting. Max er stadig i udvikling og går fantastisk. Otto er ganske fantastisk, men naturligvis også i fuld udvikling, og som den første af mine hunde båret forsigtigt frem. Jeg drømmer om at nå stjernerne med dem begge.

Det er drømme, men bakket op af konkrete planer …

A propos drømme og visioner, så holdt jeg i går eftermiddags et ganske spontant planlagt Skype-møde, hvor jeg fortalte om NM 2021 i rally og udtagelse af det danske rallylandshold. Interesserede kan se præsentationen (både PowerPoint og video) på DKKs rally Facebookside.

Det, der specielt inspirerer mig i den sammenhæng, er at NM er det højest opnåelige for danske ekvipager og det må da være inspirerende?!

Op til kvalifikationsprøverne til det danske landshold i weekenden 14.-15. august er igangsat arbejde, som skal resultere i en konkret plan for deltagerne på landsholdet frem mod NM 11.-12. december i Sverige, og initiativer der skal skaffe midler til landsholdet, for det er bestemt ikke billigt at skulle være en del af landsholdet.

Jeg er privilegeret, at jeg er en del af dette spændende setup, som ansvarlig for udtagelsesprøverne og en del af delegationen til NM.

Fire fede baner

Fortjent afslapning efter en hård dag i Løserup 

”I morgen står den på 2 x 2 træning under prøvelignende forhold i Løserup.”, skrev jeg i går. Jeg fik i dag det gode spørgsmål, om det var fordi jeg havde tilstrækkeligt point til DM-kvalifikation, eller om det var noget mentalt. Og svaret er naturligvis, at det er rent mentalt. Jeg har hjernevasket mig selv til, at træning og prøver er træning, hvor der arbejdes med alt muligt, men definitivt ikke tænkes på point.

Hvis jeg kommer til en prøve med bevidstheden om, at jeg skal have fx 97 point, for at resultatet ”kan bruges til noget”, og starter med en ommer. Hvad sker der så med mit fokus? Kommer jeg til at tænke på, at den mindste fejl vil gøre, at jeg ikke kan nå målet, og hvordan vil det påvirke min hund?

Jeg har oplevet førere i ekspertklasse, som jeg gav feedback, hvor jeg bemærkede, at det var flot indtil skilt x. Deres svar: med fejlen dér kunne de ikke få certifikat, og så var det lige meget. Hvordan styrker det sammenholdet mellem dig og din hund?

Jeg har sat mig som mål, at mine hunde - som trods alt ikke har valgt at dyrke nogen af de discipliner, som jeg træner og konkurrerer i med dem – skal kunne regne med mig hele vejen igennem, ikke kun når det går godt, men hele tiden, og måske især hvor det er svært for dem.

Hvis det lykkes, er det godt. Hvis det ydermere afføder nogle point, der ”kan bruges til noget”, er det ren bonus, og sådan set ikke noget hundene engagerer sig i.

Jeg havde fire rigtigt gode prøver i dag i Løserup.

Bane 1. Otto i begynderklasse hos Conni. Ottos fokus var som det altid er eminent. Der sket et eller andet uden for banen, da vi gik i gang, så han stivnede, og hans fokus var ikke rigtigt i den næste øvelse, som vi lavede om. Så var vi i boblen og det kørte, det var så lækkert at mærke igen. Bonus: Vi mistede 1x1 og 1x3 og fik 96 point, en forbedring af vores kvalifikationspoint til DM.

Bane 2. Max i championklasse hos Iben. Der var et eller andet i starten. Bakke 1 bakke 2 skridt på højre side plejer at være nem for os, men Max var slet ikke med, og jeg måtte lave øvelsen om (ikke særlig kønt). Der var passager, hvor det bare kørte, og andre, hvor det hakkede lidt. Jeg kunne mærke, at jeg måtte tage dybe indåndinger undervejs, fordi det åbenlyst var så svært for Max. Det var første gang jeg selv gik til prøve hos Iben, og jeg fik en superfin feedback. Ros for de flotte passager, hvor det bare kørte for os, og præcis tilbagemelding om de øvelser, der var trukket for. Et for tidligt indkald (-10) og 4 x 3 og 2 x 1. 76 point ”kunne ikke bruges til noget”, men jeg kunne mærke indeni, at jeg havde gjort hvad jeg kunne for at støtte Max under vilkår, som han ikke synes var fantastiske. Birgit, som var sekretær på banen, gav mig en rigtig god tilbagemelding bagefter, om den måde jeg havde håndteret en svær situation for Max. 76 point er ikke prangende, men en succes for mig, fordi jeg var tro mod Max. Jeg kan garantere for, at jeg gjorde hvad jeg kunne i hver øvelse, også efter at jeg var sikker på, at vi ikke kunne forbedre vores DM-point 😉

Bane 3. Max i championklasse hos Conni. I det øjeblik jeg tog linen af lige uden for ringen, kunne jeg se på Max, at alt ikke var, som det skulle være. Han stivnede, og lignede en, der kunne finde på at smutte. Jeg kunne mærke, at jeg ikke gik i panik, men virkelig arbejdede for at få hans opmærksomhed igen. Det gik lidt haltende i starten, men vi kom i gang og pludselig kørte det bare. Det var en ret god fornemmelse at komme igennem banen på en fin måde, på trods af de dumme start. Fed feedback fra Conni, som også havde bemærket Max’ start. Vi fik 90 point (2x3 og 4x1).

Bane 4. Otto i begynderklasse hos Liv. Otto var tydeligt træt, men han arbejdede fokuseret, og jeg havde den helt rigtige følelse. Der var to småting, som jeg observerede undervejs, men som jeg ikke kunne gøre noget ved, og sådan er det. Følelsen var superfin, vi var i boblen 😊 Livs feedback var fantastisk, hun har ikke set os et stykke tid og synes vores fri ved fod har rykket 😉 Vi blev trukket for en skæv plads og noget rod ved dæk gå rundt om, hvor jeg selv var i tvivl om Otto var lidt oppe mellem sit og dæk. 97 point og endnu en lille forbedring af vores DM-point. 

Det vigtigste læringsspørgsmål: Hvad ville du gøre anderledes næste gang?

Jeg HAR skrevet med en sparringspartner om det og min konklusion er: ”1. Ikke ændre noget med Otto, dog lige tjekke dækken 😊 2. Træne starter med Max, så de er det fedeste.”

Og uden for konkurrence, kan jeg naturligvis godt tale om at komme til DM. Ja, selvfølgelige vil jeg gerne til DM. Otto har forbedret sine point i dag, og jeg tror nu – hvor der resterer 6 prøver, der kvalificerer til DM, heraf 2, hvor vi selv deltager – at Otto kommer til DM. Max er rykket noget ned til omkring 19-20, men har to chancer på Bornholm først i juli.

Vi ændrer ikke på strategien, det er for sjov alt sammen, og kommer jeg til DM med begge hunde er det bonus x 2 😉

Den rette mentale tilstand

Max i spring (foto: Camilla)

I denne weekend er planen at teste min mentale attitude under forskellige vilkår. 

Fuldt fokus fra Otto (foto: Camilla)

I dag var det til træningen hos Camilla (Absolut Hund). 

Otto og Max gik begge med det mest vidunderlige fokus (som også var mit primære mål til træningen). Vidunderlig som i VIDUNDERLIG 😉 Der var nogle småfejl (naturligvis mine). 

I morgen står den på 2 x 2 træning under prøvelignende forhold i Løserup. Der har været en masse i forhold til denne dag, som jeg har arbejdet med mentalt, og vendt med forskellige, ikke mindst Liv. 

Så jeg kommer som altid (dejligt at kunne skrive!!) i den rette mentale tilstand, og glæder mig til dagens fire prøver og til hyggeligt samvær. 

Fuldt fokus fra Max (foto: Camilla)

HVAD gør jeg, for at komme i den mentale tilstand? 

Selv om det lyder banalt, så er forklaringen enkel: jeg fokuserer på dét, jeg kan styre, fremfor på det, jeg ikke kan påvirke. 

Der er forhold, som jeg for ikke så længe siden kunne være panikket over, men som jeg nu ikke tager mig af overhovedet. Fx at jeg efter programmet har to sammenfaldende banegennemgange kl. 9:00. Og at jeg i konkurrence med 14/30 andre skal se/fotografere banerne. 

Max og Otto lader op ...

Jeg har håndteret det på forhånd. Jeg er ligeglad med at se banerne før banegennemgangen; det er ærgerligt, men ikke afgørende. 

Med hensyn til de sammenfaldende banegennemgange bliver de enten løst i morgen, eller også må jeg gå en prøve uden banegennemgang (jeg HAR prioriteret de to prøver!), og det er jo også fed træning.

Så jeg er sikker på at jeg kommer hjem med fire gode prøveoplevelser, fordi jeg 100 % kan styre min egen tilgang til prøverne. 

Det bliver endnu en dejlig rallydag.

Træning med forstyrrelser

Et favoritbillede af de to stjerner og deres stolte fører (hundefoto.nu)

I går var der næsten sammenfald mellem Nose Work-træningen hos Merete (17-19 i Solrød) og Rallytræningen hos Johanna (19-21 i Haraldsted), men da jeg heldigvis pga. Meretes fleksibilitet kunne få min individuelle runde med Max sidst i første time, kunne vi nå begge dele uden problemer.

Otto startede hos Merete i et udesøg i et spændende område, som normalt bruges til fitness og styrketræning, og hold da op hvor han arbejdede intenst. Den ene kilde fandt han på smukkeste vis (to gange 😊) den sidste var meget svær for ham, under en flade, og han kunne kun markere ved at stå på bagbenene. Det lykkedes til sidst med en del hjælp, men hold da op hvor processen var fantastisk. Samlet arbejdede han næste 10 minutter, og som Merete sagde, han var blevet forstærket med to godbidder (for de to markeringer af første kilde). Det er en arbejdshund, der vil noget 💓

Han arbejde også fint i øvrigt, og han lavede den smukkeste markering af et utilgængeligt søg. 

Da det blev Max’ tur, var der et styrkehold, der havde taget området med søget hos Merete i besiddelse, men det tog vi da bare som en ekstra forstyrrelse 😊 

Den første kilde voldte ingen problemer, men den anden gjorde, og i modsætning til Otto bliver Max frustreret og der kommer lyd i sådanne situationer. De andre søg gik det rigtigt godt med, og specielt de to utilgængelige var superflotte. Det ene markerede han helt korrekt, det andet løftede jeg ham til, og der kom en flot markering. 

I den pæne varme var det rigeligt at hver hund arbejdede i cirka 20 minutter. 

Vi var lige hjemme og vende inden turen gik til rallytræning. 

Vi er seks på hvert hold, vi blev delt i to grupper, den ene skulle selvtræne på en lang bane med en del forstyrrelser, den anden skulle igennem er program med fokus på forstyrrelser hos Johanna, hvor vi arbejdede tre ekvipager side om side. 

Jeg kunne nævne en masse detaljer fra træningen, men det har jeg egentlig ikke behov for, for bundlinjen er at begge træningsrunder var totalt magiske. Jeg var virkelig koncentreret og fokuseret, og hundene kvitterede med at være det samme. 

 Forstyrrelser i form af godbidder og med andre ekvipager så tæt på, har jeg trænet tæt på nul med Otto; men han var kun lidt distraheret og de små udløb til fristelserne blev alle håndteret fint. Der var nogle øvelser, som vi egentlig ikke har trænet, men som vi bare kunne (skift side foran), og det var bare skøn, skøn træning. 

Den fulde bane gik jeg perfekt med Max. Det var som at gå en bane til prøve, når det er allerbedst: han havde kun fokus på mig og alt kørte flydende. Lidt senere gentog vi det med højre start. Ingen interesse for godbidder og andre fristelser overhovedet, jeg kunne endog lave sideskift om en kegle med et okseøre strittende op. Jeg 💓💓💓Max! 

Jeg tror, at hver af timerne var den bedste træning nogensinde med Otto og Max. Det var den følelse jeg havde bagefter, da jeg kørte hjem og også nu, hvor jeg skriver om det. 

Det var ren magi.

En hård weekend

Hundene synes at det har været en LIDT hård weekend, så de trængte til at slappe af til aften ❤️ 

Banegennemgang championklasse

I går morges gik turen til arealet uden for Vipperødhallen, hvor Islandsk Fårehundeklub holdt sin traditionelle rallyprøve, denne gang som kvalifikation til Årets Hund. Jeg nød rigtigt meget at være afsted som deltager og ikke andet 😉 

Prøven var naturligvis perfekt arrangeret, Annie Larsen og Co. har helt styr på det 😉 

Otto var oppe som nr. 3 af 17 i begynderklasse, og gik fantastisk. Fuldt fokus og vi var i boblen! Ved tredjesidst skilt fik jeg lavet noget rod med linen, som røg mellem hans ben, og det kostede lidt point, men for hulen en fed fornemmelse jeg havde med ham igen igen. 

Som altid er weekendens prøver blevet gransket nøje, og vendt med baglandet og jeg er meget tilfreds, både med gennemførelsen og læringen. Jeg vil citere en enkelte tilbagemelding: 

”Fornøjelse at se dig og Otto i dag🤩 sikken en samhørighed 🥰 Du ser også dejligt afslappet ud, når I går sammen.” 

Det er præcis hvad jeg har drømt om, og jeg er så tilfreds. 

Max var oppe som nr. 1 af mange i championklassen. Conni havde lavet en fed bane, hvor starten var dobbelt 8-tal med sideskift, 8-tal, 8-tal med sideskift og fristende 8-tal … 

Max smuttede inden vi kom ind på banen, jeg troede det var for at hilse på Conni, men det var sådan lidt halvhjertet og han kom da jeg kaldte og jeg grinte af det (!). 

Han var lidt fraværende i starten, var det duften fra det fristende 8-tal? men ellers var vi straks i boblen.

Max gik fantastisk. Vi måtte lave 3-sidestep til venstre om, hans bagpartsbevægelse var om ikke perfekt så meget bedre, og det er også noget af det vi har trænet. Desværre havde han nået at sætte sig begge gange inden det første sidestep, øv, og det var så det. 

Otto blev 8. vinder med 96 point, og Max 12. vinder med 84 point..

Jeg havde fået lov til at starte først i championklasse, så jeg kunne tage af sted direkte efter.

Der var situationer hvor jeg tænkte, at jeg havde udviklet mig meget. Situationer hvor jeg ville være kommet ud af balance … i gamle dage. Som en god sparringpartner bemærkede: "Og fedt at læse at du har kunnet grine af ting der tidligere har fyldt og irriteret ❤️" 

Jeg var hjemme for en hurtigt vending og så gik turen videre til Oxie og svenskerne, hvor vi skulle fejre Frasses 7-års fødselsdag. Otto kom med, mens Max blev hjemme, han er ikke SÅ vild med højlydte børn. 

I dag gik turen til Gribskolen i Græsted med Max, hvor Nose Work Sjælland havde arrangeret en NW2-prøve. 

Det er min anden NW-prøve hos dem, og der er masser af lovord herfra for et topprofessionelt arrangement. 

Max startede med køretøjssøg, der var lidt slinger før vi kom i gang (typisk Max 😊) og så begyndte han ellers at arbejde. Første markering godkendt og korrekt. 

Og så arbejdede vi videre indtil tiden løb ud, uden at finde den anden kilde. 

Max var godt på, og der er intet jeg ville have gjort anderledes. 

Udesøget, igen noget snus i starten i et MEGET fristende underlag, men så gik han i gang. Max arbejdede på et område, jeg valgte til sidst at sætte ham på fra den anden siden, men tiden løb ud. 

Max VAR på sporet, men fik ikke markeret ordentligt, OK og meget godkendt. 

Udsigt, da jeg ventede på indesøget, flot Hestekastanje

Efter frokostpausen startede vi med indesøg. Igen lidt snus inden søget startede, men så kom han i gang og fik arbejdet lidt i det, som viste sig at være det rigtige område, men jeg endte med at godkende en markering en del fra kilden. Max fik lov at arbejde efter fejlmarkeringen, og fik den flotteste markering af den ene kilde. 

Beholdersøget, flyvende start og klar markering, men ak, det var en forstyrrelsesduft (får eller hest). 

Hvad skal jeg sige andet end at det har vi åbenbart ikke trænet på. 

Max kan jeg ikke udsætte noget på. Han knoklede på, og det var superhyggeligt at have en alene dag med ham. Vi endte som nr. 33 af 33 med 12½ point. Det har jeg ingen problemer med, for som man kan se af ovenstående, så er jeg meget tilfreds med både Max’ og min egen indsats ved dagens prøve. 

Vi fik ikke så mange point, men vi gjorde det så godt vi kunne. Der var ingen der fik 1. pr. i dag, og pointene var ganske beskedne over en bred kam. 

For mig er det ren bonusinformation, det var ikke bare Max og mig, der syntes det var svært i dag, det VAR svært for rigtigt mange. 

Jeg citerer en god ven: 

”Hold da op, det lyder som om det har været virkelig svært. Selvom du blev sidst med 12,5 får du alligevel en førstepræmie herfra for din dejlige måde at håndtere det på, ingen dumme undskyldninger eller bebrejdelser ingenting du ville ønske du havde gjort anderledes, men bare “så har vi prøvet det med”. 

Topkarakter for det👏🤩❤️💪” 

Tak, for det er hvad jeg har arbejdet for!

Meget at fejre

Otto i Jersie

Vi fik Champagne til maden i går aftes, Gérin Brut Rosé. Officielt for at fejre Frasses 7-års fødselsdag … ja, vores første barnebarn blev 7 år i går. 

Vi skal til fødselsdag i morgen, og det er stort. Vi har ikke set svenskerne live siden september 2020, og vi glæder os vildt!!! 

Men der er altid noget fejre, og her vil jeg nævne nogle ganske få fra den forløbne uge. 

I søndags havde Max og jeg en enetime hos Amanda, men fokus på de områder jeg havde ønsket (se tidligere indlæg). Amanda havde tilrettelagt timen perfekt, så vi fik arbejdet med banegennemgange, starter, fokus, og detaljer i enkeltøvelser: fodstilling i vendinger, sidestep, højrehandling generelt. Jeg elsker enetimerne hos Amanda, som kender mig ud og ind, og kan give superpræcis feedback. 

Tirsdag var Otto, Max og jeg til Nose Work træning hos Merete ved Køge Nord station. Begge arbejdede fint, men der var også tydelige oplysninger til mig, om områder der skal arbejdes med. 

Otto startede med to superflotte markeringer, men da vi skulle arbejde i broen, var han tydeligt påvirket, og skulle vænne sig til omgivelserne, før han kom i gang. 

Max arbejde fint, men der kom nogle mærkelige markeringer i frustration, det er jeg vant til, og jeg afventer. Men problemet er, at jeg til en prøve uden tøven ville markere for fund…. Pointen er, at der er masser at lære endnu 😉 

I onsdags havde vi første møde i arbejdsgruppe under FCI’s rallyudvalg, hvor vi diskuterer uddannelse af rallydommere internationalt, altså dommere som kan dømme FCI-klassen, som vi er i gang med at beskrive. Rigtigt spændende og et vigtigt grundlag for det første verdensmesterskab i rally, når det kommer. 

Klar til andet stik ;-)

I går fik jeg min anden og sidste Covid-19 vaccination og det føles ret godt, men er egentlig ikke noget at fejre. Jeg har intet mærket. 

Jeg var i Jersie med Max og Otto om eftermiddagen, dels til luftning, dels til træning. Jeg har med stor fornøjelse haft en masse korte seancer i Jersie, hvor jeg arbejder med nogle ganske få momenter med hver hund, og derefter leger med dem. Det føles fantastisk og jeg kan se på hundene, at de synes ligesådan. 

Battle rope

I går aftes var Kirsten og jeg var til fitnesstræning hos Tina (denfittecoach.dk). Det var meget varmt og rigtigt dejligt 😉 Og en skøn bekræftelse af, hvor vigtigt det er for både vores fysiske og psykiske velbefindende, at deltage i den træning. 

Weekenden byder på rallyprøver hos Islandsk Fårehundeklub, hvor jeg skal op for 19. og 20. gang. 

Derefter går turen til svenskerne. 

Søndag tager Max og jeg til Gribskolen i Græsted, for at gå op i NW2 arrangeret af Nose Work Sjælland. 

Der er potentiale til den fantastisk weekend og også noget at fejre 😊