Tilbageblik over det bedste år nogensinde, magiske øjeblikke og planer

Fra en magisk weekend på Bornholm

2021 er blevet mit bedste år nogensinde. Jeg kan argumentere for det – nogle af argumenterne kommer nedenfor – men først og fremmest er det mentalt: jeg har gennem hele året kunne mærke, at jeg havde det godt, og agerede fornuftigt i langt de fleste situationer. Jeg har været i god balance. 

På privatfronten har vi – inkl. den nærmeste familie - det alle godt. Kirsten og jeg gør vores for at holde os fitte og i fornuftig form, og vi kan bestemt ikke klage over vores helbred, selvom jeg stadig har det lidt anstrengt når noget, ikke er helt som det plejede at være, og får at vide at det er aldersrelateret … 

På hundefronten har året været uovertruffet. Jeg vil ikke gå i detaljer her, interesserede har kunnet læse om det i mange blogindlæg, men grundlæggende har jeg fået styr på den mentale del af det at træne og konkurrere med ikke mindst Max og det har givet en masse fantastiske oplevelser. Med Otto er jeg godt på vej; vi er i en rivende udvikling og fundamentet er solidt med en superglad, opmærksom, lærenem, hurtigt opfattende mv. hund. Føreren er lidt tungere i optrækket, men får heldigvis professionel hjælp på flere fronter 😊 

Årets højdepunkter bredt, jeg har valgt et lille udpluk. 

En masse dejlige ture til Bornholm, og ikke mindst den årlige ferie med svenskerne. 

En stribe gensyn med fantastiske film som Gold Diggers of 1933, Queen Christina, Love Me Tonight, Jean Vigos film  og sidst men ikke mindst La Règle du Jeu. 

Endnu et år med mange kulinariske oplevelser, her vil jeg nævne besøget på Gemyse  og et blandt flere på Bistro 17. 

Nogle ganske særlige oplevelser er middage i forbindelse med hundearrangementer i godt selskab. Jeg mindes bl.a. besøg på Râzapâz i Rønne  med Lonni, Møf i Århus  med Mette, Provianten i Gudhjem med Liv, Jacob og Aura og Skipperly i Ballen  med Anita, Amanda, Louise og Henrik. Og ikke at forglemme en fantastisk 5-retter med tilhørende vine på Vinøst i Svaneke. 

Max til DM

Der er mange kandidater til årets bedste prøve med begge hundene, og jeg har valgt at slå to fluer med et smæk: de to bedste prøver var prøverne til DM. Begge hundene gik fantastisk og jeg var præcis, hvor jeg skulle være, da vi skulle præstere. 

 Det enkleste udtryk for den mentale læringsproces er at jeg har formået at adskille prøveoplevelsen fra pointene og placeringen. Alle, der kender mig, véd at det har været en MEGET sej proces for mig at komme dertil, men jeg er blevet god til det:

1. Glæde mig over oplevelsen med hundene, hvor det nu er normen at vi er i boble. 
2. Opfatte det som bonus, hvis det giver gode point. 
3. Opfatte det som ekstra bonus, hvis pointene rækker til en god placering. 

Jeg har forsøgt at beskrive det i Til glæden.

I 2021 tog Max og jeg endegyldigt afsked med NW. NW2 er for svært for os, og vi holder nu fokus på rally. 

Ottos og mit fokus er primært rally, sekundært NW. Vi har flirtet med tricks og færdighedsprøver og sågar været til en FS1-prøve. Måske kommer lysten igen, men den mangler p.t., og indtil den kommer igen er den del af hundeverdenen kun en, jeg følger sporadisk med i. 

Med Max er fokus nu rettet mod at komme til DM 2022, kvalificere os til Årets Hund 2022 og at komme på landsholdet til NM 2022. 

Med Otto er der behov for grundlæggende at arbejde med fri ved fod, vedvarenhed og specifikke momenter. Ikke noget svært, men noget der tager tid. Om det rækker til at DM og/eller Årets Hund 2022 kan kun tiden vise, det er ikke vigtigt. 

Min kalender bærer tydeligt præg af planerne og indsatsområderne, og viser også hvor superpriviligeret jeg er med at have adgang til masser af dygtige trænere i nærheden.

Otto skal på fri ved fod kursus hos Anja (både fysisk og online) – Anita og jeg har aftalt at træne og filme sammen, så der bliver skarp disciplin om online-kurset - og fortsætter den faste rallytræning hos Johanna, Camilla Schapel og Karina Al-saffar, og naturligvis NW-træningen hos Merete.

Max fortsætter hos Johanna og Camilla og kommer i fokus på enetimer (sammen med Liv og Anja) hos Ida Lindgren, samt kurser hos Tytti Lintenhofer, Helle Sejer og Ida Lindgren – de sidste to kommer Otto også med på. Vi er også en gruppe rallyentusiaster der har aftalt at mødes og træne specifikt nordisk.

Planerne er der styr på, og de er i fuld gang med at blive udført, det har intet med årsskiftet at gøre. 

Hvordan kommer det til at gå?

Ja, det kan man jo gætte på. For et år siden var der Quiz 2021, den afgøres på fredag, når jeg har vejet mig. Hvordan 2022 kommer til at forløbe kan alle være med til at gætte med om i Quiz 2022.

Det eneste sikre er, at det der driver mig, er glæden ved at kunne arbejde med Max og Otto og få en masse dejlige træningsoplevelser og prøveoplevelser – hvis det medfører gode point og placeringer tager jeg imod med kyshånd, men det bliver aldrig drivkraften.

Har du det liv, du godt vil have?

Der er nogle ting der har gnavet lidt på det seneste, i går faldt den berømte dråbe og en efterfølgende ganske spontant, men meget præcist timet mini-coaching med Lonni (tak!!!), på morgenturen i dag fløj tankerne i øst og vest og hjemme igen skrev jeg løs.

Jeg fandt dette blogindlæg fra for fem år siden Pardon me, if I'm sentimental: ”Jeg kom også til at tænke på Jørgen Lund, som ved et arrangement for mange år siden, fortalte om det gode spørgsmål han og hans hustru stillede sig selv en gang om året: ”Har du det liv, du godt vil have?” Det er et RET godt spørgsmål, og hvis svaret er alt andet end ja, så gør noget ved det. Det poppede op forleden, fordi der er nogen dele af mit liv, som ikke er, som jeg godt vil have – og bare rolig, det har ikke noget med hundene at gøre ;-)”

En meget præcis beskrivelse af hvordan jeg har det lige nu!

Hvad giver mig størst glæde?

Ja, der er da rigtigt meget der gør. Hvis jeg fokuserer på mit eget velbefindende, fysisk og psykisk, så er det fantastisk skønt at jeg kan holde mig i gang på mange fronter, der gør en masse godt for mit helbred i bred forstand. Jeg er efter snart tre år med ugentlig træning 1-2 gange om ugen og et forløb vedrørende min hofte, meget bevidst om signaler, der fortæller om noget ikke er som det skal være – og gøre noget ved det.

Noget der bestemt ikke bliver lavet om på er netop den træning. Udendørs to gange om ugen i alt slags vejr, det føles fantastisk og det ER fantastisk. Jeg nød afslutningen i mandags ekstra meget, fordi jeg pludselig begyndte at tænke over, hvor fantastisk det var, at jeg var med og kunne: Burpees i 3 minutter (19 i roligt tempo), Wallsit i 2 minutter (jeg stoppede efter 2½) og planke i 1½ minut (jeg stoppede efter 2). Både i Wallsit og planke kørte jeg mit mentale program (Max’ 100 points prøve 16. maj i år) og kunne være fortsat længe endnu. Vi sluttede med lidt kort løbetræning, og jeg havde det fedt bagefter.

Jeg må også blankt erkende, at med den mentale udvikling jeg har været igennem, er det at gå til prøver med hundene blevet noget jeg i den grad ser frem til– og naturligvis også træningen der leder frem til, at prøverne giver mening 😊

At gå med Max er en nydelse hver gang, videoen fra forleden har jeg set flere gange, og glædet mig over hans og mit! fokus. Det har i den forbindelse også været vigtigt generelt at nyde selve prøven, og holde den oplevelse 100 % adskilt fra tilbagemelding og placeringer.

Træning i går hos Johanna, et nyt forløb kaldet Life Skills & Tricks, var utraditionel og udfordrende, se video foroven af en ”færdig” øvelse med Max, og her et klip fra træningen (tak Johanna for at filme!):

Hvad kan det anvendes til? Johanna forelog, at der kunne stå navne på tre børnebørn, og så kunne Max trække navnet på den næste, der skulle have en julegave 💓💓💓

Med Otto er træningen og prøverne også en stor fornøjelse, men på en helt anden måde end Max. Vi er stadig i starten af et forhåbentlig meget langt forløb, og hvis vi kommer til at gennemgå samme  udvikling som jeg har tidligere har været igennem med Megan, Lille Bjørn og Max, så kan vi nå stjernerne, og det vil jeg da rigtigt gerne 😉

Til Nose Work-træningen i går viste han sig fra sin allerbedste side, og arbejdede rigtigt godt, og havde bl.a. nogle fine markeringer af høje/utilgængelige søg. Hans vedholdenhed er fantastisk og specielt på et stort, svært blindt søg, hvor vi intet fandt, blev jeg imponeret over hvor intenst han kløede han på, indtil vi stoppede.

Han er naturligvis også med på Life Skills & tricks og det var meget tydeligt, at min egen usikkerhed med hensyn til tilrettelæggelse af de nye øvelser (trække kort, gå lige under stol fra alle vinkler, holde pote i skål) førte til frustration. Jeg skal simpelthen blive bedre til at tilrettelægge træningen, så vi ikke går for hurtigt frem.

Hvilket leder direkte til vores debut i Øvet klasse som har synliggjort et stort spring i forhold til begynderklasse og mange indsatsområder at arbejde med.

Jeg fortsætter naturligvis træningen hos Johanna, fortsætter rally hos Camilla (Absolut Hund), er tilmeldt et nyt rallyhold hos Karina og er tilmeldt et FVF – Kom godt i gang hos Anja til januar, hvor jeg har skrevet dette som præsentation:

”Hej, jeg er tilmeldt med Otto, border terrier født 17.6.2019. Jeg har gået på FVF-kurser før hos Anja med andre hunde, og tror jeg kan huske grundprincipperne, men jeg har aldrig gjort noget seriøst ved det med Otto, jeg er gået for hurtigt i gang og ikke fået den grundlæggende kvalitet af udgangspositionerne (primært P1 og P5) på plads. Så jeg skal have nogle (mentale) spark bagi og genopfriskes i vigtigheden af at kunne positionen i stilstand inden der kommer bevægelse på osv. Sagt på anden måde: starte forfra. FVF skal jeg bruge til rally, derfor P1 og P5. Jeg vil gerne have det fokus som man kan se på indgangen her (frem til startskiltet), og mere præcision - det er vores debut i øvet klasse i lørdags 😉 Otto rally øvet klasse 6.11.2021”

På rallyfronten har det været et superspændende år som arrangør, udøver og dommer. Langt fra et år som jeg havde forventet, men jeg har haft masser af energi (og har det stadig!) og det har givet en masse gode oplevelser. 

Årets sidste store begivenhed efter DM og ÅH, er NM 11.-12. december i Upplands Väsby, hvor jeg glæder mig til at dømme – men meget hellere ville have været en del af det danske landshold.

Det er et fokusområde næste år, og sådan som Max og jeg går pt. er det bestemt ikke umuligt. Men det bliver svært (det skal det sørme også være!!!), for det er bare rigtigt mange supergode og stabile ekvipage på topniveau i Danmark. Jeg kunne mærke til træningen hos Johanna i går, mit fokus, når jeg ikke trænede tricks med Max, var på at udføre nordiske momenter med præcision; mentalt er vi HELT klar.

Hvis jeg spoler tilbage til mit tidligste arbejdsliv, fra 1976 til sidst i1980’erne, var der et tydeligt mønster med hensyn til jobskifte: når udsigterne begyndte at ligne noget rutinemæssigt, søgte jeg nye græsgange. Det var derfor skønt at kunne arbejde som konsulent, først som ansat, siden i eget regi, indtil jeg i 2014 fik et godt tilbud og blev fastansat i Nets, og ikke har planer om jobskifte, næste step er at gå på pension.

På andre fronter kan jeg mærke kedsomheden snige sig ind – hvis det ikke giver glæde at beskæftige sig med noget, så vil jeg stoppe og finde på noget andet.

Der er intet dramatisk i det, kun en nøgtern konstatering af, at jeg vil vælge at prioritere det, som giver mig selv størst glæde og tilfredshed.

69

Mit første blogindlæg er fra 21. maj 2008, det hedder When Pigs Fly! og handlede om udfordringer med at træne Lille Bjørn.

I dag, over 13 år senere, kunne jeg skrive et tilsvarende om udfordringer med at træne Otto. Der er nogle detaljer der driller. Jeg vil gerne have dem på plads inden vores debut i rally øvet klasse på lørdag. 

Så jeg er kommet i et godt dilemma. Skal jeg gå op med Otto, være bevidst om, at der er ting, der ikke fungerer, og fra start være klar over, at det er træning? Eller skal jeg lade ham blive hjemme? 

 Eller sagt på anden måde: Er jeg kommet så langt mentalt, at jeg vil kunne håndtere, at der er ting der ikke fungerer til en prøve, fordi de ikke er grundindlært godt nok? 

Naturligvis tror jeg lige nu, at jeg vil prøve det af. Men jeg er bestemt ikke sikker, så ville jeg slet ikke have nævnt det her. 

Min 69-års fødselsdag er fejret stillet og roligt herhjemme. 

 Morgenturen var i tåge, det var næsten magisk, en stemning som Ugetsu Monogatari. 

Formiddagen var supereffektiv, inden den halve fridag, som var booket i kalenderen. 

Til formiddagskaffen fik jeg også gaver, bl.a. Bente Klarlund Pedersens Gå-bogen, som jeg har ønsket mig. Den handler om at alt det gode, der er forbundet med at gå … 

Jeg fik gennemgået alle udestående aktiviteter fra rallyudvalgsmødet i fredags med Lonni, så der er styr på hvem der gør hvad, og hvornår. 

Kirsten og jeg havde booket bord på Bossa Nova i Køge Havn til frokost og fik et skønt måltid. Kirsten Fish’n’Chips, jeg først en Lille sildemad - Bossa’s orangesild - derefter tatar. 

Vi fik en kop kaffe, da vi kom hjem, og derefter gik jeg en vidunderlig tur med hundene ned til spidsen af Staunings Ø, lidt tåget i starten med pludselig skinnede solen og det var bare pragtfuldt.

Fødselsdagshilsenen fra svenskerne var via WhatsApp, men heldigvis ses vi live her på søndag. 

Til aften fik vi Champagne - Gérin Millesime 2015 Expression des Wallins Brut – og vagtelæg, efterfulgt af lidt laks og ost, dertil Hitching Post, Hometown Pinot Noir 2018. 

69 år, og hvad så? 

Ja, hvis jeg skal være helt ærlig, og hvorfor skulle jeg ikke være det? har jeg det rigtigt godt. 

Økonomisk har vi ikke noget at klage over.

Arbejdsmæssigt har jeg det fantastisk. 

De fysiske skavanker er minimale, og jeg har for længe siden (føles det som), erkendt, at der ER noget, der hedder aldersrelaterede skavanker. Så sent som i morges talte jeg med Tina, min fitte coach, som gerne vil have mig med i en PR-film, og naturligvis vil jeg gerne deltage 😊 

Mentalt føler jeg mig i den grad ovenpå, det kunne jeg skrive en masse om, men jeg regner med at mine faste læsere er helt UpToDate.

I hundesammenhæng er mine ambitioner for det næste år ambitiøse. 

 Med Max er fokus alene på rally. Han er forhåbentlig sikker på at komme til DM den 4. september 2022. Vi vil forsøge at kvalificere os til Årets Hund (finale 7. januar 2023), og vi vil arbejde for at komme på landsholdet til NM i Turku (26.-27. november 2022). 

Ja, det er ambitiøst at opnå det hele. Men Max og jeg er i topform, og selvom han er næsten 10½ år, så regner vi med at holde os på toppen mindst et år endnu, og vi vil forsøge at få det maksimale ud af det.

Otto slapper af mens far lægger planer 💓

Med Otto er ambitionerne det kommende år at komme godt i gang i rally øvet klasse. Det lyder måske ikke så ambitiøst, men jeg vil fortsætte som vi er begyndt, vi skal være stabile i øvet klasse på et tilfredsstillende niveau, før vi rykker til ekspertklasse. Vi skal ikke nå noget til en bestem tid, vores samarbejde har topprioritet uanset point og placeringer. 

I Nose Work får vi forhåbentlig mulighed for at komme til flere NW1-prøver, målet er guldtitlen og derefter tager vi bestik af situationen.

Det er måske den allerbedste fødselsdagsgave, at jeg er i en situationen, hvor planlægning af hundenes træning, prøver og mål har topprioritet – som sagt mange gange tidlige, er jeg privilegeret. 

Endelig vil jeg sige tusind tak til de mange, som har taget sig tid til at ønske mig tillykke på dagen, det sætter jeg meget stor pris på 💓💓💓