Livsnydelse

Regnbuen ender på vores hjem i snart 40 år

Jeg skrev første indlæg i denne blog den 21. maj 2008, det var When Pigs Fly! Siden er det blevet til over 2.500 indlæg primært om hundetræning, men også en masse andet … 

Den 3.januar 2009 kom Paul Lysholdts blog om film, bøger, musik mv. Der er kommet i alt 79 indlæg primært om film, sekundært om bøger. 

Den 23. december 2011 kom Paul Lysholdts blog om mad og vin. Der er kommet 39 indlæg om restaurationsoplevelser. 

Indlæggene i de tre blog har mange gange været tæt sammenvævet. Fx Tout le monde a ses raisons!, som bl.a. handler om min yndlingsfilm La Règle du Jeu (Jean Renoir, 1939) og med en association til et HTM-program med Liv og Mango. 

Jeg har også tit skrevet om mad i denne blog, hvilket gav anledning til at genlæse Frederiksminde - vilje, engagement, passion. Jeg håber at komme til at besøge Frederiksminde mange gange, når vi snart flytter til Præstø. 

De to blogs om film og mad stopper nu som selvstændige blogs, fordi det for mig er naturligt at denne blog handler om det hele: Hunde og alt det andet, som giver mit liv værdi. Livsnydelse kan man måske kalde det. 

Jeg har skrevet relativt få blogindlæg i år, et år som har været og bliver skelsættende på mange måder:

• Helbredsmæssigt pga. en overordentlig vellykket operation for spinalstenose.
• Arbejdsmæssigt, fordi beslutningen om at stoppe på arbejdsmarkedet er truffet, og jeg officielt går på pension med årets udgang.
• Boligmæssigt, fordi Kirsten og jeg efter 44 år i Solrød, heraf 38 på Fuglesangsvej, pr. 1. oktober flytter til Præstø.
• Bankmæssigt ved at vi er i gang med at flytte fra Nordea til Møns Bank. Det er ”bare” et bankskifte, men alligevel noget særligt for mig. Mit allerførste job i 1976 var i Sparekassen SDS, siden via diverse fusioner Nordea, og jeg har ALTID være kunde der. Skiftet til Møns Bank har været en skøn oplevelse, vi har virkelig nydt at have en lokal bank med navngivne personer, som hurtigt og smidigt har hjulpet os i processen.
• På hundefronten ved at jeg er udtrådt af FCI’s og NKU’s rallyudvalg og er blevet menigt medlem af DKK’s rallyudvalg.
• På hundefronten ved at Max er skiftet til seniorklasse, og Otto indtil videre er i konkurrencepause.

Kort sagt er der sket ændringer på rigtigt mange fronter, så vi virkelig føler at vi starter på ny. Og ærligt talt, vi er begge først i 70’erne, så der er mange gode år i os endnu 😉 

Denne weekend har været superskøn, fyldt med livsnydelse og afslapning, og uden hundetræning -og prøver, det var helt rart med en tæt på blank kalender. 

Fredag hentede vi tapas hos Den lille Gourmande. Det er altid et hit, vi elsker at komme hos Cecilie i den lille hyggelige butik midt i Køge, hendes glæde ved maden, vinen, livet – den smitter i den grad.

Christian var på kort visit og overnatning for at besøge en af sine gamle venner, og de lagde hårdt ud med at køre et læs med diverse affald på genbrugsstationen, inden en hyggelig aften i Køge. 

Lørdag var vi omkring Det Ny Røgeri i Mosede og købt forskelligt til aftensmaden, og derefter omkring Konditoriet i Nørregade Køge, for at købe kage. 

Om eftermiddagen var jeg til en dejlig Nose Work prøve ved DKK. Jeg havde lovet Liv at tage mig af Milton, mens hun var oppe med Choice. Som jeg sagde til hende bagefter: det er lige så effektivt med et lille barn (Milton er kun godt tre måneder) som en hundehvalp, til at komme i snak med andre 💕

I dag havde jeg seriøst en blank kalender. Kirsten og jeg havde talt om en frokost i byen, og vi valgte Bossa Nova, som vi har været på en håndfuld gange tidligere, og vi blev bestemt ikke skuffede. Kirsten fik en frokost tallerken, jeg en fiske- og skaldyrstallerken, begge var virkeligt gode. Vi sad udendørs, der var tæt på udsolgt, solen skinnede, det blæste, der var behagelig og kompetent betjening og maden var dejlig. 

Vi kan da ikke forlange mere!

En dejlig weekend 💓

69

Mit første blogindlæg er fra 21. maj 2008, det hedder When Pigs Fly! og handlede om udfordringer med at træne Lille Bjørn.

I dag, over 13 år senere, kunne jeg skrive et tilsvarende om udfordringer med at træne Otto. Der er nogle detaljer der driller. Jeg vil gerne have dem på plads inden vores debut i rally øvet klasse på lørdag. 

Så jeg er kommet i et godt dilemma. Skal jeg gå op med Otto, være bevidst om, at der er ting, der ikke fungerer, og fra start være klar over, at det er træning? Eller skal jeg lade ham blive hjemme? 

 Eller sagt på anden måde: Er jeg kommet så langt mentalt, at jeg vil kunne håndtere, at der er ting der ikke fungerer til en prøve, fordi de ikke er grundindlært godt nok? 

Naturligvis tror jeg lige nu, at jeg vil prøve det af. Men jeg er bestemt ikke sikker, så ville jeg slet ikke have nævnt det her. 

Min 69-års fødselsdag er fejret stillet og roligt herhjemme. 

 Morgenturen var i tåge, det var næsten magisk, en stemning som Ugetsu Monogatari. 

Formiddagen var supereffektiv, inden den halve fridag, som var booket i kalenderen. 

Til formiddagskaffen fik jeg også gaver, bl.a. Bente Klarlund Pedersens Gå-bogen, som jeg har ønsket mig. Den handler om at alt det gode, der er forbundet med at gå … 

Jeg fik gennemgået alle udestående aktiviteter fra rallyudvalgsmødet i fredags med Lonni, så der er styr på hvem der gør hvad, og hvornår. 

Kirsten og jeg havde booket bord på Bossa Nova i Køge Havn til frokost og fik et skønt måltid. Kirsten Fish’n’Chips, jeg først en Lille sildemad - Bossa’s orangesild - derefter tatar. 

Vi fik en kop kaffe, da vi kom hjem, og derefter gik jeg en vidunderlig tur med hundene ned til spidsen af Staunings Ø, lidt tåget i starten med pludselig skinnede solen og det var bare pragtfuldt.

Fødselsdagshilsenen fra svenskerne var via WhatsApp, men heldigvis ses vi live her på søndag. 

Til aften fik vi Champagne - Gérin Millesime 2015 Expression des Wallins Brut – og vagtelæg, efterfulgt af lidt laks og ost, dertil Hitching Post, Hometown Pinot Noir 2018. 

69 år, og hvad så? 

Ja, hvis jeg skal være helt ærlig, og hvorfor skulle jeg ikke være det? har jeg det rigtigt godt. 

Økonomisk har vi ikke noget at klage over.

Arbejdsmæssigt har jeg det fantastisk. 

De fysiske skavanker er minimale, og jeg har for længe siden (føles det som), erkendt, at der ER noget, der hedder aldersrelaterede skavanker. Så sent som i morges talte jeg med Tina, min fitte coach, som gerne vil have mig med i en PR-film, og naturligvis vil jeg gerne deltage 😊 

Mentalt føler jeg mig i den grad ovenpå, det kunne jeg skrive en masse om, men jeg regner med at mine faste læsere er helt UpToDate.

I hundesammenhæng er mine ambitioner for det næste år ambitiøse. 

 Med Max er fokus alene på rally. Han er forhåbentlig sikker på at komme til DM den 4. september 2022. Vi vil forsøge at kvalificere os til Årets Hund (finale 7. januar 2023), og vi vil arbejde for at komme på landsholdet til NM i Turku (26.-27. november 2022). 

Ja, det er ambitiøst at opnå det hele. Men Max og jeg er i topform, og selvom han er næsten 10½ år, så regner vi med at holde os på toppen mindst et år endnu, og vi vil forsøge at få det maksimale ud af det.

Otto slapper af mens far lægger planer 💓

Med Otto er ambitionerne det kommende år at komme godt i gang i rally øvet klasse. Det lyder måske ikke så ambitiøst, men jeg vil fortsætte som vi er begyndt, vi skal være stabile i øvet klasse på et tilfredsstillende niveau, før vi rykker til ekspertklasse. Vi skal ikke nå noget til en bestem tid, vores samarbejde har topprioritet uanset point og placeringer. 

I Nose Work får vi forhåbentlig mulighed for at komme til flere NW1-prøver, målet er guldtitlen og derefter tager vi bestik af situationen.

Det er måske den allerbedste fødselsdagsgave, at jeg er i en situationen, hvor planlægning af hundenes træning, prøver og mål har topprioritet – som sagt mange gange tidlige, er jeg privilegeret. 

Endelig vil jeg sige tusind tak til de mange, som har taget sig tid til at ønske mig tillykke på dagen, det sætter jeg meget stor pris på 💓💓💓

Endnu en dejlig weekend (Rally, Gisselfeld, Bossa Nova)

Otto kan nu selv springe i sofaen

I går var jeg inviteret til at dømme til en dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter, arrangeret af Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3. Conni dømte den anden prøve.

Arrangørerne var lidt i panik, da det viste sig at de havde fået de forkerte papirer til prøven, det var papirerne til en LP-prøve og en rallyprøve en helt anden dag. Det fik Conni og jeg dog hurtigt styr på, så det sæt rallydommersedler, der var, blev rettet til, og vi ved fælles hjælp fik samlet blanke dommersedler sammen til min prøve – naturligvis havde vi begge et læs blanke sedler med 😊

Jeg følte mig virkelig oplagt til dagen, men havde et kørt øjeblik en mærkelig fornemmelse, lidt nerver, som om jeg selv skulle til prøve, men de forsvandt hurtigt igen …

Det var min rallyprøve nr. 95 som dommer, og jeg kan roligt sige, at jeg gør mig umage for, at det ALDRIG bliver rutinearbejde at dømme. Jeg arbejder specifikt med at forbedre min feedback; ikke fordi jeg synes, at jeg er dårlig til det, men fordi jeg gerne vil gøre, hvad jeg kan, for at alle får (endnu mere) positiv feedback. Jeg har selv været en idiot til at få feedback, og jeg har tit mig selv i tankerne, når jeg giver feedback. Hvordan ville jeg selv have taget imod det?

I bund og grund er det et spørgsmål om at føreren skal føle, at de får en fair feedback, som afspejler deres indsats på dagen, som ikke nødvendigvis afspejler, hvad de kan under andre omstændigheder.

Jeg synes jeg lykkedes godt i går, det håber jeg også deltagerne gjorde 😊 Jeg tog også godt imod at blive gjort opmærksom på en grov fejl! En fører kom til sidste skilt, med hunden på den forkerte side, og blev naturligvis trukket 10 point for det. Men hvorfor var hunden på den forkerte side? Det kunne jeg ikke lige gennemskue, og det endte med at ekvipagen bestod – dog med beskedne point. Det viste sig, fik jeg at vide bagefter, at jeg havde overset et sideskift, som var blevet sprunget over, så ekvipagen skulle være IB’et. Jeg kunne kun konstatere, at det var godt at min fejlbedømmelse ikke havde udløst et certifikat.

Dommergaven var meget fornem, en gavekurv fra Skjold Burne, med rødvin, øl, karameller, lakrids og chokolade, virkelig et hit 😊 Selvom jeg prøver at styre indtaget af vin, øl og slik, så er sådanne gaver altid velkomne.

En lille, lovende ølsamling

I forbindelse med min fødselsdag og de seneste prøver mv. har jeg været så heldig at få lidt øl, og der er står nu 25 forskellige øl på lageret! Det er superhyggeligt at vælge dagens øl, når der er så meget at vælge imellem. Der er også sat et mærke på hver flaske, så jeg kan sende en venlig tanke til giveren, når jeg nyder øllen. For mig øger det værdien af gaven betydeligt, på den måde at kunne takke for den flere gange …

Jeg var vildt træt i går aftes, og gik tidligt i seng, og stod først op lidt over 7.

Bonussen var at kunne nyde solopgangen på morgenturen!

For første gang i lang tid var der ikke noget hundearrangement i kalenderen, så Kirsten og jeg tog uden hunde til Gisselfeld Juletorv. Udover det skønne område, som altid er en tur værd, var der en masse stande, heraf mange rigtigt fristende. Vi fik bl.a. købt en adventskalender fra Isle of Møn Spirits, der er ingen præmie for at gætte, hvad den kan indeholde.

Adgangsbilletten gav også mulighed for en rundtur på det julepyntede gods, og den benyttede vi os naturligvis af 😊

Vi overvejede, om vi skulle spise frokost på stedet, der var flere muligheder, men endte med at satse på frokost på Rønnede Kro. Jeg var dog så forudseende at ringe først, og da vi først kunne få plads 1 time senere, så vi endte vi med at tage til Køge Havn, på Bossanova, og fik Fish ’n’ Chips med en Braunstein Classic samt rørt tatar og en Krenkerup Julebryg, Et superlækkert måltid og lige det vi trængte til.

Da vi kom hjem, gik Kirsten en kort tur med Lille Bjørn, mens jeg gik en lidt længere med Max og Otto, ned til enden af Staunings Ø og tilbage igen, godt 4 kilometer og cirka 1 time.

Jeg fik trænet lidt med alle tre hunde i haven.

Otto: rundt om stok, slalom, setup, hoved, hula, 8-tal om hulahopring.

Max: Sideskift om kegle fra begge sider, diverse stationære øvelser på højre side.

Lille Bjørn: Fremsending til kegle, sideskift om kegle, og almindelig venstre- og højrehandling.

Alle tre hunde er tilmeldt juleafslutningen hos Anja og Johanna den 17. december, og der bliver definitivt Lille Bjørns sidste optræden i rally. Der er helt sikkert øvelser, vi har store problemer med/ikke kan udføre, så hvorfor overhovedet gå op? Der er to grunde, som kun har med mig selv at gøre. For det første har jeg bare en 100 % sentimental lyst til at gå til samme prøve med alle tre hunde, latterligt, men det betyder noget for mig. Og så er det god træning for mig at gå til en prøve, hvor jeg ved jeg vil have store problemer med kontakten og feedbacken. Det er jeg virkeligt dårlig til at håndtere, så det er oplagt at træne det, hvor det INTET betyder.

Hvad er der ellers at sige om en rigtigt dejlig weekend? Otto er fyldt 5 måneder i dag, og han har nu ingen problemer med at springe direkte op i sofaen, og lægge sig, som vi er vant til at border terrierne gør 😉

Som bonus har jeg årets sidste omsorgsdag i morgen. Den omfatter bl.a. en fitness-enetime og en Nose Work time med Lille Bjørn. Det bliver nok også en god dag!

Dagen derpå

Dengang Lille Bjørn var meget lille :-)

Det var dejligt med en dag uden planer efter HTM-prøverne i går.

Hundene fik en ekstra lang morgentur – de havde vist også lidt til gode efter i går 😊

Kirsten og jeg fik en lækker frokost på Bossa Nova på Køge Havn.

Da vi kom hjem ville Kirsten hvile, og jeg gik med hundene ned til sydspidsen af Staunings Ø, som fra næste søndag er helt lukket for publikum.

Det er en tur på knap 1½ time, og hvis det havde været bare lidt varmere havde Lille Bjørn ikke orket, men i dag var det ren hygge.

Der har også været tid til at gennemgå forløbet i går, se videoerne, læse dommerkommentarerne endnu engang og justere planerne for den kommende tid. Og endnu engang glæde sig over Lille Bjørns flotte resultat, som jeg er vildt stolt af. Fire gange i HTM, 3 Q point 1 gang og 4 Q point 3 gange, det er rigtigt godt.

Selvom der var to små snuseudfald i går fik jeg ham hurtigt på plads, og vi endte med vores bedste point i HTM1. Jeg havde også for længst besluttet, at hvis han bestod, så skulle vi rykke i HTM2. Jeg har skrevet til diverse arrangører og ser frem til allerede 7. april i Hangar 17 at skulle op med Lille Bjørn til den fulde udgave af Dengang da jeg var lille.

Jeg fandt planlægningsarket, jeg har visualiseret nummeret et par gange i dag, der er nogle tempi, der skal justeres, og nogle nye retninger i de nuværende positioner kommer måske med, vi har taget hul på dem i dag. Og bare rolig, jeg bruger dem kun, hvis de er sikre den 7. april!

Jeg har med vores første fire optrædener i HTM – for ikke at glemme den skønne juleafslutning hos Anja & Johanna – fået udelukkende gode oplevelser med Lille Bjørn. Enetimen med Lina på lørdag skal bl.a. bruges på at tale koreografi, hvor jeg allerede nu er langt længere end jeg har været med Max, fordi jeg har så meget mere overskud, når jeg går med Lille Bjørn. Jeg ser frem til nogle fede oplevelser med Lille Bjørn i HTM2!!!

Jeg glæder mig også til fede oplevelser med Max i HTM3. Der skal bare arbejdes lidt hårdere for sagen. Før i tiden kunne jeg nok være blevet lidt (eller meget) demotiveret af endnu en ikke bestået (det var nummer 6 i træk) og med vores suverænt ringeste point nogensinde. Men sådan tænker jeg bestemt ikke i dag. Selvom Max absolut ikke var på i går, slog han ikke fra, han var bare ikke helt tryg ved situationen – vi har set videoen, og Kirstens første reaktion var, hvad det var for en larm … Og lydfølsomme Max kan uden tvivl være påvirket af den.

Jeg har som udgangspunkt ikke tænkt at ændre noget væsentligt til 7. april. Hangar 17 er nok mit foretrukne HTM-sted, og jeg er overbevist om, at Max og jeg kan vise et væsentligt bedre program den dag, end vi kunne i går. Også her er der nogle nye retninger, jeg overvejer, og noget koreografi, der skal ind.

Men fundamentet bliver helt uændret: SMIL og VENT 😉

HTM – fokus på detaljer

Morgenturen var i lidt blæsende vejr, og der var meget lavvandet. Da vi kom til nærmeste badebro mødte vi fire løse hunde, jeg slap hundene og så gik den vilde jagt. Den irske setter tæver var klart mest spændende (hun var lige kommet i løbetid fandt vi ud af), og der blev løbet rigtigt meget. Herligt for hundene og også for tilskuerne. Det er sjældent at Max ikke kan følge med andre hunde, men det kunne han altså ikke i dag, selv om der blev arbejdet hårdt på sagen.

Jeg havde ingen hundeplaner i dag, og inviterede derfor i går aftes Kirsten til brunch på Bossa Nova i dag. Bossa Nova ligger på Havnen i Køge og var et rigtigt godt bekendtskab. Det var – fandt vi ud af – sidste gang de havde brunchbuffet, fra næste søndag er det tallerkenservering.

Vi er ret kritiske med brunchbuffeter, men Bossa Novas er mere end godkendt, og vi har fået bekræftet af tallerkenanretningerne bliver med meget af det samme, som buffeten indeholder. Der var bl.a. røræg i grillet tortilla, hjemmerøget bacon i tykke skiver, lækre brunch- og chorizopølser samt en fin avocado- og mangosalat. Ingefærshottet var der virkelig knald på, og så var der noget så usædvanligt som øllebrød med flødeskum, utroligt lækkert!

Vi gik tur med hundene på stranden, da vi kom hjem, der var sørme mange mennesker i det fine vejr.

Så stod opgaven på at se på HTM-programmerne. Kombinationen af HTM-træningen i går, som bestod af et fuldt HTM2- og HTM3-nummer, gennemgang af de to videooptagelser samt læsning af dette blogindlæg fra for præcis et år siden Så kan du nøjes med at være et fjols i 25 sekunder gav mig tilsammen det input, jeg skulle bruge for at planlægge den videre træning.

Jeg har et godt og et hæderligt program, og der er en masse der kan forbedres i dem begge.

Lille Bjørns har jeg gennemgået detaljeret på papiret og i hovedet 5-6 gange, så nu har jeg helt styr på sidste del af programmet, som er det nye i forhold til HTM1-udgaven. Og næste træning med ”fuldt program” bliver det kun det sidste minut, der skal arbejdes med, delt i to.

Max’ program havde jeg ikke i en opdateret udgave. Jeg har normalt programmerne liggende i Excel med tid, tekst/musik, position, retning/tempo og koreografi. Jeg fik opdateret den ”gamle” udgave, hvor bordet stadig var med, og fik styr på alle positioner, temposkifter og links. Her skal jeg specielt træne starten og afslutningen. Jeg har også noteret nogle steder (6 i alt), hvor jeg har brug for hjælp til noget, der kan bryde nogle lange forløb i samme position.

Jeg har det mentalt meget bedre efter sådan en detaljeret gennemgang af musik, og nedskrivning af alt det, der skal være styr på. Hundene kan alt, hvad de skal kunne (tæt på!), det er bare mig, der skal have styr på det hele i hovedet, så jeg kan have fokus på at støtte dem undervejs.

Så den næste uge er der beordret tørtræning af begge numre daglig 😊 Morgenens garagetræning bliver to x afslutning af HTM-numre.