Endnu en dejlig weekend (Rally, Gisselfeld, Bossa Nova)

Otto kan nu selv springe i sofaen

I går var jeg inviteret til at dømme til en dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter, arrangeret af Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3. Conni dømte den anden prøve.

Arrangørerne var lidt i panik, da det viste sig at de havde fået de forkerte papirer til prøven, det var papirerne til en LP-prøve og en rallyprøve en helt anden dag. Det fik Conni og jeg dog hurtigt styr på, så det sæt rallydommersedler, der var, blev rettet til, og vi ved fælles hjælp fik samlet blanke dommersedler sammen til min prøve – naturligvis havde vi begge et læs blanke sedler med 😊

Jeg følte mig virkelig oplagt til dagen, men havde et kørt øjeblik en mærkelig fornemmelse, lidt nerver, som om jeg selv skulle til prøve, men de forsvandt hurtigt igen …

Det var min rallyprøve nr. 95 som dommer, og jeg kan roligt sige, at jeg gør mig umage for, at det ALDRIG bliver rutinearbejde at dømme. Jeg arbejder specifikt med at forbedre min feedback; ikke fordi jeg synes, at jeg er dårlig til det, men fordi jeg gerne vil gøre, hvad jeg kan, for at alle får (endnu mere) positiv feedback. Jeg har selv været en idiot til at få feedback, og jeg har tit mig selv i tankerne, når jeg giver feedback. Hvordan ville jeg selv have taget imod det?

I bund og grund er det et spørgsmål om at føreren skal føle, at de får en fair feedback, som afspejler deres indsats på dagen, som ikke nødvendigvis afspejler, hvad de kan under andre omstændigheder.

Jeg synes jeg lykkedes godt i går, det håber jeg også deltagerne gjorde 😊 Jeg tog også godt imod at blive gjort opmærksom på en grov fejl! En fører kom til sidste skilt, med hunden på den forkerte side, og blev naturligvis trukket 10 point for det. Men hvorfor var hunden på den forkerte side? Det kunne jeg ikke lige gennemskue, og det endte med at ekvipagen bestod – dog med beskedne point. Det viste sig, fik jeg at vide bagefter, at jeg havde overset et sideskift, som var blevet sprunget over, så ekvipagen skulle være IB’et. Jeg kunne kun konstatere, at det var godt at min fejlbedømmelse ikke havde udløst et certifikat.

Dommergaven var meget fornem, en gavekurv fra Skjold Burne, med rødvin, øl, karameller, lakrids og chokolade, virkelig et hit 😊 Selvom jeg prøver at styre indtaget af vin, øl og slik, så er sådanne gaver altid velkomne.

En lille, lovende ølsamling

I forbindelse med min fødselsdag og de seneste prøver mv. har jeg været så heldig at få lidt øl, og der er står nu 25 forskellige øl på lageret! Det er superhyggeligt at vælge dagens øl, når der er så meget at vælge imellem. Der er også sat et mærke på hver flaske, så jeg kan sende en venlig tanke til giveren, når jeg nyder øllen. For mig øger det værdien af gaven betydeligt, på den måde at kunne takke for den flere gange …

Jeg var vildt træt i går aftes, og gik tidligt i seng, og stod først op lidt over 7.

Bonussen var at kunne nyde solopgangen på morgenturen!

For første gang i lang tid var der ikke noget hundearrangement i kalenderen, så Kirsten og jeg tog uden hunde til Gisselfeld Juletorv. Udover det skønne område, som altid er en tur værd, var der en masse stande, heraf mange rigtigt fristende. Vi fik bl.a. købt en adventskalender fra Isle of Møn Spirits, der er ingen præmie for at gætte, hvad den kan indeholde.

Adgangsbilletten gav også mulighed for en rundtur på det julepyntede gods, og den benyttede vi os naturligvis af 😊

Vi overvejede, om vi skulle spise frokost på stedet, der var flere muligheder, men endte med at satse på frokost på Rønnede Kro. Jeg var dog så forudseende at ringe først, og da vi først kunne få plads 1 time senere, så vi endte vi med at tage til Køge Havn, på Bossanova, og fik Fish ’n’ Chips med en Braunstein Classic samt rørt tatar og en Krenkerup Julebryg, Et superlækkert måltid og lige det vi trængte til.

Da vi kom hjem, gik Kirsten en kort tur med Lille Bjørn, mens jeg gik en lidt længere med Max og Otto, ned til enden af Staunings Ø og tilbage igen, godt 4 kilometer og cirka 1 time.

Jeg fik trænet lidt med alle tre hunde i haven.

Otto: rundt om stok, slalom, setup, hoved, hula, 8-tal om hulahopring.

Max: Sideskift om kegle fra begge sider, diverse stationære øvelser på højre side.

Lille Bjørn: Fremsending til kegle, sideskift om kegle, og almindelig venstre- og højrehandling.

Alle tre hunde er tilmeldt juleafslutningen hos Anja og Johanna den 17. december, og der bliver definitivt Lille Bjørns sidste optræden i rally. Der er helt sikkert øvelser, vi har store problemer med/ikke kan udføre, så hvorfor overhovedet gå op? Der er to grunde, som kun har med mig selv at gøre. For det første har jeg bare en 100 % sentimental lyst til at gå til samme prøve med alle tre hunde, latterligt, men det betyder noget for mig. Og så er det god træning for mig at gå til en prøve, hvor jeg ved jeg vil have store problemer med kontakten og feedbacken. Det er jeg virkeligt dårlig til at håndtere, så det er oplagt at træne det, hvor det INTET betyder.

Hvad er der ellers at sige om en rigtigt dejlig weekend? Otto er fyldt 5 måneder i dag, og han har nu ingen problemer med at springe direkte op i sofaen, og lægge sig, som vi er vant til at border terrierne gør 😉

Som bonus har jeg årets sidste omsorgsdag i morgen. Den omfatter bl.a. en fitness-enetime og en Nose Work time med Lille Bjørn. Det bliver nok også en god dag!