En dejlig stout og en skøn whisky |
Det er snart præcis et år siden jeg fik konstateret tæt på diabetes 2, og jeg fra den ene dag til den anden ændrede livsstil i betydeligt omfang. December 2018 var der noget med stress, noget med diabetes 2, noget med fitness coach, noget med en mental øjenåbner om min egen adfærd, noget med …
Jeg synes bestemt, jeg er blevet Paul 100 % (som Anja navngav det, jeg kaldte den ”nye” Paul), med lidt tilbagefald af og til, heldigvis ret sjældent synes jeg, men mest den bedste udgave af mig selv.
Osso Buco og MEGET lækker vin |
Det har sjovt nok (!) smittet af i andre sammenhænge, og vi har gået nogle fine FS2-prøver, og er kommet til DM i FS2 som hvid hund, en stor oplevelse i vente næste lørdag.
Og han er en stjerne i NW!
Lille Bjørn er blevet pensionist efter et meget aktivt prøveliv. Han sluttede med maner ved at vinde sin sidste seniorklasse prøve i HTM, han træner stadig, jeg drømmer stadig om en NW-prøve med ham, og han skal lige prøve en seniorklasse for sjov i rally i år.
Otto er det nyeste skud på stammen, og jeg prøver at lære af mine erfaringer. Så jeg træner meget lidt med ham, han skal have tid til at være hvalp og udvikle sig og blive moden. Han kan allerede en masse, vi træner på Foundation hos Johanna, og er ret seriøse, men jeg har ingen mål om noget som helst prøvemæssigt. Vi skal op til en færdighedsprøve for sjov i år, og det er det.
Vi er også startet på NW begynderhold, det er Otto ret vild med, og det bliver rigtigt godt.
Planerne for det kommende år?
Lille Bjørn: Måske NW-prøve, ellers bare hygge.
Otto: Det vil tiden vise. Jeg vil virkelig efterleve devisen: Hunden er svaret. Hvis jeg synes, vi er klar til en prøve, så tilmelder vi, ellers gør vi ikke. I ”gamle” dage havde jeg slynget nogle datoer ud, der er oplagte muligheder for at debutere i xxx, men jeg gør det ikke.
Max: vi skal hygge os med rally og NW. I rally drømmer jeg om at vi kvalificerer os til DM, ÅH og landsholdet, men uden at glemme det, jeg har lært i år: at have den rette mentale balance, og tage resultaterne som en bonus.
Mig selv?
Pensionen kommer tættere på, der er ingen der har sat en deadline for mig, og jeg fortsætter indtil videre på arbejdsmarkedet (Nets). På hundefronten vil jeg fortsat være meget aktiv.
Championbanen i Hvidovre |
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, efter dagens dejlige rallyprøve i Hvidovre, hvor jeg dømte ved Schæferhundeklubbens første rallyprøve, at det udefra kunne ligne en total modsætning til sidste weekend, hvor jeg dømte NM …
Sandheden er, at der for mig var præcis ingen modsætning. Det var to vidt forskellige arrangementer, jeg ville ikke have undværet nogen af dem, og det ene rangerer ikke højere end det andet. Det var FEDT at dømme de 20 bedste ekvipager i Norden. Det var fedt at dømme en masse nybegyndere i rally. Om nogle år er en af debutanterne fra i dag måske på landsholdet! Og sender en venlig tanke til sin debut i Schæferhundeklubben i Hvidovre.
I morgen går turen til Oxie, hvor jeg skal fejre fødselsdag med de vigtigste mennesker i hele verden: Kirsten, Christian, Sandra, Frasse, Leo og Leah. Jeg glæder mig 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar