søndag den 29. november 2009

Jeg kan nære mig!

Jeg synes virkelig det skrider godt fremad nu med Megan. Og det skyldes først og fremmest at jeg kan nære mig :-) Det indebærer:
  • korte træningspas
  • følge træningsplanen nøje – dvs. ikke fortsætte ud over det planlagte, men naturligvis gerne tage imod tilbyd udover det forventede!
  • fokus på belønningsstrategi/fokus på logrende hale hos Megan
  • acceptere at Megan er ”hvalp”, så jeg skal kunne leve med at der står et felt, og så ikke ”lige” prøve

Og hvad kommer der så ud af det?

  • en fantastisk fri ved fod i almindelig gang
  • glæde ved metalapporten, som vi leger med, og hun nu holder glad i 5+ sekunder
  • superflot Sid i gruppe 20 sekunder, knivskarp
  • og en masse hvalpeøvelser, som bare er sjove og udvikler sig

På næste søndag har jeg afslutning på tre hold i Sydkystens Hundeskole:

  • Hvalpeholdet får en afsluttende mini-rallyprøve, som bl.a. indeholder en trick efter eget valg
  • Konkurrenceholdet klør bare på!
  • Rallyholdet får to chancer på DM rallybegynderbanen, med pointgivning og det hele. Den eneste særregel er at de må give godbidder, og de koster 1 point pr. belønning :-)

Lørdag skal jeg helt sikkert til Sorø til Border Collie Klubbens LP-prøver og heppe på en masse jeg kender.

mandag den 23. november 2009

Sydkystens Hundeskole, kiropraktor og egen træning

I går havde jeg tredjesidste træningsrunde i Sydkystens Hundeskole med mine tre hold. Hvalpeholdet fremmøde er lidt blandet, men konkurrenceholdet og rallyholdet møder bare fuldtalligt hver gang, og gør naturligvis gode fremskridt.
Vi arbejder selvfølgelig meget med detaljer, og det at iagttage kursister giver mig rigtigt meget input til min egen træning, og rigtigt mange déjà vu oplevelser i forhold til, hvad jeg selv har begået af fejl … Og gør mig endnu bedre til at se, når nogen forsøger at skyde genvej ved at springe nogle trin over i træningen, og hvor ofte det giver bagslag :-(
Entusiasmen er høj, og da jeg foreslog træning i perioden 13. december til 24. januar var der straks tilslutning, så søndag morgen kl. 9 er der lydighedstræning for de morgenfriske og entusiastiske lydighedsfolk.
I dag stod den først på kontrolbesøg med Megan hos Maja Guldborg. Megan elsker at komme der, og jeg føler mig som en gammel ven af huset., når jeg bliver modtaget - det er bare rart at komme. Megans skavanker er stort set væk, og vi fastholder de halvårlige serviceeftersyn af hende :-)
Derefter gik turen til Jersie til en halv times træning med Camilla og Emma. Jeg har virkelig lært at nære mig, så jeg stoppede efter den planlagte halve time med masser af succeser primært inden for hvalpetræningen. Vi arbejdede med :
  • Fri ved fod (start og vendinger og begyndelsen af 2 skridt bagud med bakning)
  • Betingning af ny potetarget
  • Betingning af metalapport (vild leg med pivedyr, for nu vil Megan løbe og sidde i over 5 sekunder med apporten!)
  • Setup
  • Start på indkald med dæk
  • Start på fællessit (forkommando, start af øvelse og stop efter 10 sekunder uden at lade sig friste af at det så godt ud)

Efter en lækker frokost genså jeg en af min ungdoms favoritfilm, Eric Rohmers Ma nuit chez Maud (1969), og så nød Kirsten og jeg en tur på den næsten mennesketomme strand med hundene.

torsdag den 19. november 2009

En god cirkel

Hvad er årsag og hvad er virkning? Jeg har ikke et entydigt svar, men efter flere måneder uden deltagelse i organiseret træning er lysten vendt tilbage efter at Megan og jeg kom på hvalpehold hos Johanna Allanach.
Vi træner intensivt en times tid, vi arbejder med en masse nye øvelser og Megan logrer og er på stort set hele tiden.
Johanna introducerer to øvelser ad gangen, viser den færdige øvelse, fortæller hvordan vi kommer i gang, og går så rundt to gange, og vi skal så demonstrere en af øvelserne i hver runde. Vi veksler mellem de to øvelser, så det hele tiden er afvekslende for hunden at træne.
Over de to første gang er vi kommet i gang med følgende øvelser:
  • Tandvisning (LP1)
  • Move on – fører på knæ, hunden går på kommando rundt om fører indtil anden kommando
  • Setup – hunden går højre om fører og ind mellem ben og sætter sig eller står mellem benene
  • Touch – hunden trykker vedvarende på førers høje hånd
  • Elefant – hunden stiller sig på balje med de to forpoter og drejer bagparten mod uret mens forpoter bliver på baljen
  • Giv pote – hunden løfter højre pote og sætter den på førers venstre hånd
  • Indkald – indkald på ønsket niveau
  • Kasse – hunden stiller sig på kommando med alle fire poter i kasse
  • Pole/clock – fører står med pind i venstre/højre hånd; på kommando går hunden med/mod uret rundt om pinden
  • Left/right – hunden drejer sig om sig selv venstre/højre om

Bortset fra tandvisning og indkald er det ikke øvelser Megan og jeg har arbejdet med ved træning tidligere, så det er virkelig nyt og sjovt.
Desuden bygger disse nye øvelser op til LP-disciplinerne på en for mig helt ny måde. Fx er kasseøvelsen (og siden øvelsen med hulahop ring) starten på fremsending til felt, da hunden lærer konceptet indeni vs. udenfor. Og Pole/clock er start på fremsending til kegle, hvor hunden kan placeres i forhold til hvor feltet er placeret, dvs. det bliver også en forkommando.
Jeg må virkelig tage mig i ikke at træne de kendte øvelser, for nu skal jeg virkelig tænke forfra, og så duer det ikke at gøre nogle af tingene som jeg plejer :-)
Camilla havde også fat i mig da vi trænede i mandags, fordi jeg fik sprunget lidt hurtigt henover betingning af nyt target, betingning af metalapport og betingning af det nye pivedyr. Der ER ikke rigtigt nogen genveje på dette punkt …
På undervisningsfronten nyder jeg rigtigt de tre hold jeg har søndag morgen for Sydkystens Hundeskole. Selvom jeg ville ønske at hvalpeholdet gjorde større fremskridt må jeg erkende, at de fremskridt der kommer, er i overensstemmelse med førerens hjemmearbejde. Der er heller ingen genveje der. På LP-holdet er der naturligvis nok et helt andet fokus og nogle ambitioner der vil noget; så der kan vi rigtigt arbejde med de små detaljer, dem som i den sidste ende vil gøre en forskel. Og så har jeg som rosinen i pølseenden et luksus rallyhold med nogle hunde, der virkelig gør store fremskridt – specielt en skøn langhåret minigravhund er bare så fokuseret på sin fører, at det er en ren fornøjelse.
Vi havde bestyrelsesmøde i hundeskolen i mandags, og har nu annonceret de første fem forårshold, og håber både at se mange kendte ansigter og en række nye når vi går i gang igen sidst i januar.
Kursusoversigten ligger her.

lørdag den 14. november 2009

Chillis nye mor

I går fik en jeg en trist opringning – en familie med to border terrier tæver havde nu haft flere situationer, hvor den unge Chilli (8 måneder) havde angrebet den ældre (cirka 2 år), og det sidste i torsdags havde været rigtigt alvorligt. Hvis hundene havde været alene, havde de ikke begge levet i dag. De ringede til mig, for at få hjælp i den meget svære situation, og så er det bare lækkert at have et skønt hundenetværk at trække på.
Indenfor ½ time havde jeg fået flere mails, og ikke mindst den fra Ulla – Emmys bonusmor!! – var lovende. Og vupti, i dag, næsten præcis 24 timer efter, var Ulla hjemme hos Chillis familie i Solrød, og kom derefter hjem til os, med Chilli!
Chilli er bare den skønneste tæve man kan tænke sig, og hun har i Ulla fået den perfekte mor, og hun vil få et langt (håber vi) og aktivt (er vi sikre på) liv. Det tæller bestemt også med på den positive side, at Chilli ligner Emmy ret meget, og så kan det ikke bliver meget bedre, hvis man spørger Ulla og os!

tirsdag den 10. november 2009

Megan som hvalp

Jeg har flere gange nævnt at jeg nu startede træningen med Megan helt forfra. Og også antydet hvordan jeg ville gribe dette an. Men alligevel, hvordan skulle jeg rigtigt komme i gang med det?
Det er (også) i sådanne situationer jeg skønner på nogle af de dejlige hundemennesker jeg kender, aktuelt var det Johanna Allanach – jeg havde fået en plads på et hvalpe/unghundehold med Mocca, men hun skulle jo alligevel ikke bruge pladsen. Og så var jeg så fræk at spørge om Megan ikke måtte overtage pladsen; og naturligvis! For Johanna havde tænkt den samme tanke :-)
Så i dag startede Megan og jeg på et hvalpehold i Munke Bjergby – de obligatoriske 60 km fra Solrød!
Jeg tror man skal være forhærdet hundenørd for at forstå, hvordan jeg havde det i dag. For det første glædede jeg mig vildt meget, for jeg har jo trænet med Johanna et par gange og har været i par med hende på Chicken Camp, og regner hende for den bedste træner jeg har mødt endnu. Så jeg var ikke i tvivl om at det ville være fantastisk træning.
Men som træningen skred frem gik det mere og mere op for mig, at alt det vi trænede, var noget Megan var blevet snydt for som hvalp – sjove øvelser, øvelser i samarbejde, øvelser i kreativitet – jeg kunne bogstaveligt talt se hvordan Megans hjerne arbejdede og arbejdede, og hvor glad hun blev, når hun pludselig fandt ud af hvad der skulle til for at få mig glad og få nogle godbidder eller noget ruskeleg.
”Den forsømte barndom”, det er lige hvad det er, og det er lige til at få tårer i øjnene af ...
Megan er nu 6½ år og 6 år ældre end de andre på holdet. Men jeg kan mærke, at dette er den perfekte nye start for Megan og mig, og den skal vi bare have det maksimale ud af!
Jeg har systematisk først træningsdagbog for Megan og Lille Bjørn siden 16. oktober 2007. I dag blev der slået en grøn streg i regnearket, som tydeligt tegn på den nye start :-)
Dagens øvelser (kort):
  • Tandvisning
  • Turn-on: Fører på hug, hund går rundt om fører indtil stop
  • Setup: Hund skal ind mellem benene og sætte sig eller stå mellem benene
  • Touch: Højre hånd som target, hunden skal trykke indtil stop
  • Feet-up/Elefanten: Hund skal have forbenene op på balje, og uden kommando dreje mod uret med forbenene på baljen indtil stop
  • Giv pote
  • Indkald

Jeg har skrevet i træningsdagbogen ”Så bliver det ikke meget bedre. Megan er også meget glad, og har virkelig fået brugt sit hoved.” Vi trænede i godt en time, og Megan var glad og på hele tiden!!
Megan er totalt flad nu. Og jeg svæver på en sky!!

fredag den 6. november 2009

Det er mig eller hunden – eller konkurrencelydighed vs. hverdagslydighed

Efter at have passet Mocca i 14 dage aftalte vi i går med Anne, at det ikke gik længere. Så til morgen er Mocca flyttet op til Annes niece i Hillerød.
Mocca gjorde rigtigt gode fremskridt træningsmæssigt og er virkelig nem at arbejde med. For lige at tage status på momenterne i LP1-øvelserne:
  • Tandvisning er uden problemer
  • En pæn plads er godt på vej
  • Den grundlæggende kontakt og de første skridt og vendinger i fri ved fod/lineføring fungerer godt
  • Hun kan stå på kort afstand
  • I springet er vi kommet til at jeg sætter hende af på den ene side, og står på den anden side med ryggen til, giver springkommandoen og hun springer over
  • Dæk og sit i stillingsskift har jeg slet ikke trænet
  • Indkald er med fuld damp, men endnu uden sammenkobling med plads
  • Den indledende søgeadfærd til næseprøven fungerer fint, og jeg ville være gået videre med bunkemetoden

Mocca er meget arbejdsivrig og en ren fornøjelse at arbejde med.
Hun er kommet ind i en meget velfungerende flok bestående af Kirsten og mig samt hundene Otto, Megan og Lille Bjørn. Og der er hun også faldet godt til. Men, der har været nogle forskellige udfordringer:

  • Hun kan ikke være alene hjemme. Det fandt Kirsten ud af i forgårs. Ved to lejligheder brød Mocca ud af det metalbur hun sover i, nu hun er højløbsk, og skal være i, når vi går. Den ene gang var Otto også hjemme, og den anden gang Megan, så det er altså ikke nok med hundeselskab. Hvordan hun har brudt ud af metalburet forstår vi ikke helt, men det er altså lykkedes for hende to gange
  • Hun springer meget højt: Hun springer uden videre over lågen mellem haven og indkørslen. Det havde Anne advaret om at hun kunne, men det kom alligevel bag på os. Og hvis hun kan springe over den, kan hun også springe over lågen ud til vejen. Ikke rart at tænke på
  • Hun graver huller (det gør vores egne hunde ikke)
  • Hun moser igennem døren, når man lukker op (det gør vores hunde ikke)
  • Hun hopper op ad folk (det gør Megan også …)
  • Hun har aldrig lært at gå i line, hun trækker MEGET kraftigt
  • Hun tager ting på bordene, og det gør vores hunde absolut ikke

Hver eneste udfordring kunne vi godt arbejde med, men det er rigtigt mange ting at arbejde med, specielt når det ikke er vores egen hund, og vi véd vi ikke skal beholde den.
Så derfor var beslutningen nem, da Kirsten næsten sagde til mig, at jeg skulle vælge mellem hende og Mocca – og det blev naturligvis Kirsten :-)

Selvfølgelig er hverdagslydigheden meget vigtigere end konkurrencelydigheden, for hvis man bliver irriteret over hunden pga. manglende hverdagslydighed bliver det en belastning både generelt og i forhold til konkurrencelydigheden.

Vi håber alt det bedste for Mocca, som er en dejlig hund med et stort potentiale!

mandag den 2. november 2009

Heste og hunde

Lørdag var Kirsten og jeg for første gang på Klampenborg Galopbane! Vi var inviteret at et par venner, som nærmest er opvokset på stedet, og kender Galopsporten indefra. Og det er skønt at være sammen med eksperter, der kan øse af deres viden, så der pludselig er noget at se efter og noget at forstå. Kataloget til en løbsdag er spækket med informationer, som godt kan gøre os, der er vant til kataloger fra hundeudstillinger og –prøver, ret misundelige. Meget information om den enkelte ekvipage, interessante historiske oplysninger, statistikker mv. En del er naturligvis med, fordi der spilles på væddeløbene, men alligevel kan hundesporten lære noget af denne del af hesteverdenen.
Og så er det altså bedre at sidde ved et bord i Den Kongelige Restaurant og nyde frokosten og gå ud i logen for at følge løbene, end at sidde i et telt på græsset med sin hjemmebragte mad.

Vi fandt også ud af at Halloween bestemt er mere udbredt i Lyngby og Jægersborg end her hos os i Solrød! Det var et mindre kulturchok at man faktisk tager Halloween så alvorligt visse steder i Danmark, vi er nok bagud i forhold til trenden … Der var børn der ringede på, og selvfølgelig var der slik klar til dem. Og middagen på restaurant Appetit var en Halloween menu tilberedt af en japansk gæstekok. Meget internationalt i Jægersborg!

Søndag stod så i hundenes tegn, dog ikke vores egne. Jeg har et hvalpehold i Jersie 9-10, og det er rart med de gode fremskridt der gøres. Der bliver også arbejdet hjemme kan man se, og det er dejligt.
Derefter havde jeg lovet Annette Klink Dalgaard at være dommer på hendes hold i Hillerød. Jeg skulle dømme deltagere i en rally ekspertbane, en rally begynderbane, en rally nem bane (nemmere end begynder) og en hvalpe rally bane. Alle fik karakterer på rallybedømmersedler, og alle fik verbale kommentarer med på vejen.
Det var virkelig en fornøjelse at opleve iveren, konkurrencestemningen og entusiasmen. Og en masse flot førerarbejde. Der var der 4-5 100 points gennemløb tror jeg, og det er jo altid hyggeligt, når det hele kører for deltagerne.
Hvalpe rally banen var en rigtigt god idé, som jeg straks har hugget til mit hvalpehold. Der er fx skilte med: tandvisning, lig dæk i 5 sekunder, stå i 5 sekunder og indkald. Samt nogle nemme rallyskilte. Så får hvalpeførerne lige snuset til konkurrencer på en sjov måde.

I dag mandag havde vi så endelig en fridag, og der havde jeg aftalt at mødes med Maria Christensson, så jeg kunne se hvordan hun træner sin meget dygtige hund Megan (!!) og hjælpe mig med Megan og Mocca. Maria og jeg har ikke mødt hinanden før i dag. Vi ”kender” hinanden fra Facebook, og det er altså dejligt når der kommer et levende ansigt bag navnet. Og jeg havde to meget inspirerende timer – på trods af at det regnede hele tiden - men det generede hverken hunde eller førere.
Hvis jeg kort skal opsummere lærdommen er det: Jeg skal holde øje med hundens hale, når jeg træner, og hvis den ikke logrer, gør jeg noget galt. Det kan udtrykkes længere og mere elegant, men det er essensen :-)

Hjemme igen fik hundene hver et kødben, og jeg fik frokost. Senere gik jeg med Megan og Mocca ned til sydspidsen af Staunings Ø. Det var holdt op med at regne og var lavvandet, og Mocca, opholdt sig mindst lige så meget i vandet som på stranden. Jeg havde stadig lommen fuld af godbidder, og der kom en masse tilbud undervejs, ikke mindst fra Megan på fri ved fod og plads, så det blev til en del belønninger på turen.

Nu flades der ud/gnaves kødben :-)