Godt nytår!

Jeg har mange gange skrevet om det for mig fantastiske 2023. Blandt mange positive oplevelser:

• En succesfuld operation for spinalstenose
• En vellykket flytning fra Solrød til Præstø
• Pensionering efter 47 på arbejdsmarkedet og  pr. 1. december officielt folkepensionist
• Orden i økonomien, bl.a. gældfri 😊
• Godt i gang med at blive integreret i det lokale foreningsliv
• Stop i alle rallyudvalg i DKK-/NKU-/FCI-regi, men fortsat knyttet til DKK-rally på konsulentbasis
• En masse dejlige oplevelser som rallydommer

• Mange vidunderlige prøveoplevelser mv. med hundene. 
• Otto blev nr. 10 til årets hund i øvet klasse, fik en lille håndfuld Sirius-titler i NW og en fin roset i Alice HTM Challenge. 
• Max fik også nogle Sirius-titler, men årets store skifte var, at han debuterede i seniorklasse i rally, og det var godt for os begge. Max fik sin 4. championtitel samt bronzetitlen og vi håber at vi kan fortsætte i klassen næste år

Det var en streg i regningen med diagnosen spinalstenose 19. december, efter et meget langt udredningsforløb. Jeg synes det har været lidt anstrengende indimellem, uvisheden svær at håndtere, og ja, der har været lidt mentale nedture. 

Men, så er det altså heller ikke værre. Jeg har virkelig kunne trække på den mentale træning, som jeg har prioriteret højt i mit arbejde med hundene, så jeg får fokuseret på det vigtige. Jeg gør, hvad skal jeg i forhold til sygdommen, men mit fokus i det daglige skal være på alt det, der giver mig glæde og livsindhold. 

Det er der rigtigt, meget der gør. Jeg har fået så meget opbakning og opmuntring, som betyder sindssygt meget for mig. Jeg har fået idéer til, hvad jeg kan fokusere på. 

Som Neel så sødt sagde i går: ”Du er ikke død!" 

Præcis! Jeg vil leve og jeg vil have det godt. Jeg håber at kunne sprede glæde og bistå der, hvor jeg kan.

Det skal være mine indgangsord til 2024. 

Rigtigt godt nytår alle sammen 

Hulemennesket (Peter Løhr, 2021)

Hulemennesket er en fascinerende, medlevende, velskreven tour de force om guldaldermaleren Johann Thomas Lundbys (1818-1848) ophold i Rom 1845 - finansieret af Kunstakademiets rejsestipendium – og hans alt for tidlige død i Treårskrigen (1. Slesvigske Krig). Romanen er baseret på omfattende materiale fra Lundbys hånd: breve, dagbøger og værker.

Brølende køer ved et stænge,1847 (Nivaagard.dk)

Peter Løhr har med eminent indføling beskrevet Lundbys splittede personlighed. Fra den usikre, uselvstændige, selvudslettende til den grandiose mestermaler, som kan lægge verden ned. Perioden i Rom er en hård modningsproces, hvor savnet af moderen, Danmark og den danske natur er markant, og meningsbrydningerne, både verbalt og fysisk, med nogle af hans store forbilleder og kunstnerkolleger i Rom både udviklede og belastende.

Den første tid bor han under tag med Jens Adolf Jerichau (1816–1883) og Thorald Læssøe (1816-1878). Lundby og Jerichau har et særdeles tæt forhold fra før Rom, dokumenteret i intime breve, og Læssøes tilstedeværelse mere end antyder seksuelle undertoner.

Lundbys erfaringer med det modsatte køn er tæt på ikke-eksisterende fra før Rom, så meget mere chokeres han over sin egen dragen til frugtsælgersken Rosa, som Jerichau meget usympatisk anvender mod ham.

Vi oplever Lundbys forfærdelige nedture, som han da har brugt alle sine penge alt for tidligt, fordi han absolut skal købe alle de dyreste materialer fra starten, og derfor må sulte i perioder.

Vi oplever hans opture, da han ved Elisa Paulsens (1813-1870) mellemkomst kommer til at bo ”standsmæssigt” og under tag med Wilhelm Nicolai Marstrand (1810-1873, Lundbys store idol. Og da det viser sig at han fuldt ud matcher sit forbillede kunstnerisk og ikke mindst menneskeligt. Højdepunktet er den mesterligt beskrevne juleaften hos Elisa Paulsen.

Hun er Thorvaldsens barn (uden for ægteskab), og står traditionelt for et julearrangement for danskerne i Rom, i 1845 i alt 31. Hun har mere end et godt øje til Lundby, og den aftens forløb er vidunderligt fortalt, med intime og medrivende stemninger, stemningsskift, fuldemandssnak, fantasier.

Peter Løhr skriver forrygende godt. Han skaber billeder og stemninger, som er til at tage og føle på.

En fantastisk læseoplevelse, som kan anbefales på det allervarmeste.

Om at spare – om Bio Bernhard i Præstø

Nedenstående er sendt som officiel kommentar til det Råderumskatalog, som borgere i Vordingborg Kommune har fået mulighed for at kommentere inden 5. januar 2024. 

* * *

Min kone og jeg er flyttet til Præstø sidst i september 2023, vi har altså kun boet i Præstø i tre måneder.

Vi kommer fra Solrød Kommune, hvor vi har boet i 44 år. Beslutningen om at flytte er ikke spontan. Vi har set på mange potentielle boliger, flere forskellige steder på Sydsjælland.

Min kone er født og opvokset i Præstø, jeg havde intet særligt forhold til byen på forhånd. Det har jeg fået i processen med at finde den rigtige bolig til vores otium, og vel at mærke en bolig i et område, som var andet end en samling huse.

Præstø er en by med dagligvarebutikker, et bredt udbud af specialbutikker samt et rigt foreningsliv både idrætsmæssigt og i bredere forstand.

Vi har fra starten sat os for, at vi vil være en del af lokalsamfundet. Vi handler så vidt muligt lokalt. Vi vil gerne betale ekstra hos boghandlen for en bog (i forhold til at købe på nettet), fordi vi håber og tror, at vi så er med til at bevare en butik, som ellers måtte lukke, og gøre Præstø lidt kedeligere. Ligesådan med vinhandlen, møbelforretningen, tøjforretningerne osv.

Jeg havde allerede før flytningen kontakt til Bio Bernhards formand og har aftale om nogle konkrete aktiviteter, der kan være med til at styrke et i forvejen stærkt kulturcenter og samlingssted i byen. 

Vi er begge medlemmer af Ældresagens Lokalforening i Præstø, og jeg har budt ind på et være en aktiv del af lokalforeningen. 

Vi vil være en del af lokalsamfund, som allerede sprudler, og som vi håber at der kommunalt er støtte til skal styrkes, eller i det mindste ikke svækkes …

Vi har som vist de fleste, der interesserer sig for Præstø, læst Råderumskataloget for Vordingborg Kommune for november 2023. Råderum lød positivt, men det betyder vist for almindelige mennesker, at det er et sparekatalog …

Vi har fuld forståelse for, at der skal spares, og at alle borgere kan tale for deres syge moster og argumentere for, hvorfor dette eller hint forslag er helt urimeligt. Nu vælger jeg alligevel at fokusere på ét specifikt område, en årlig besparelse på 65.522 kr. årligt på Bio Bernhard. Det udgør 1,1 promille af det ”konkrete råderumsforslag med samlet helårseffekt på minimum 60 mio. kr.”. Umiddelbart tænkte jeg, at der åbenbart ikke var en nedre grænse for forslagene.

Så læste jeg det konkrete forslag:

 

Har I været inde på Bio Bernhards hjemmeside og set hvad de tilbyder? Biografklub Danmark, Seniorbio, Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Læs bogen - se filmen, Opera, Med Skolen i Biografen, Gratis foredrag, Udstillinger, Cafe, Strikkeklub. Det er ikke ”bare” en biograf, det er et kulturcenter.

Har råderumsanalysen afdækket alternativ anvendelse af ejendommen (eller kommer den til at stå tom?), hvilke andre foreningslokaler er der tale om, og hvad er potentialet for den ikke udlejede lejlighed? Kunne lejligheden udlejes og dermed gøre at Vordingborg Kommune faktisk tjente på løsningen uden at Bio Bernhard mistede sit tilskud?

Jeg véd, at man kan argumentere tilsvarende imod mange andre besparelser, men helt ærligt: en årlig besparelse på 65.522 kr., en dråbe i den kommunale økonomi, med store konsekvenser for Præstøs lokalliv.

Med venlig hilsen 

Paul Lysholdt 

Vibevej 1, Præstø

Tidens oprindelse. Stephen Hawkings sidste teori (Thomas Hertog, 2023)

Originaltitel: On the Origin of Time, som meget bevidst kobling til On the Origin of Species by Means of Natural Selection, or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life (Charles Darwin, 1859), dansk titel Arternes Oprindelse.

Hvordan er universet opstået? Hvorfor har det så exceptionelt gode betingelser for liv i vores form? Emnet har fascineret til alle tider, og Thomas Hertog (TH) - som arbejdede tæt sammen med Stephen Hawkings (SH) de sidste 20 år af SH’s liv - har skrevet en fascinerende bog om, hvordan emnet er anskuet gennem tiden, herunder især hvordan den tidlige SH og den sene SH har ændret syn på det, og hvordan de sammen har udviklet den Kvantekosmologiske arkitektur.

Jeg er ikke fagmand, og kan bestemt have misforstået noget, men hvis jeg skulle sammenfatte bogen kort, er mit bud dette.

Darwins Arternes Oprindelse omtales således (side 20-21): ”Skønheden ved Darwins teori er, at den tilbyder en syntese af to konkurrerende kræfter – tilfældig variation og miljøudvælgelse – der er virksomme i den biologiske verden. Darwin fandt balancepunktet mellem biologiens ”hvorfor” og ”hvordan” ved på en helt enkel måde at integrere årsagsforklaringer og induktive ræsonnementer.”

Skabelsen af kosmos og overgang til liv blev indtil slutningen af det 20. århundrede opfattet som noget, der kunne/burde forklares med fysikkens love. Men det var også åbenbart, at det ikke var så ligetil. Georges Lemaîtres opdagelse af, at universet udvidede sig (1927), diskuterede han med Albert Einstein (AE), hvis generelle relativitetsteori forudsagde dette. AE frygtede, at dette spor ville lede til en begyndelse ”der minder mig for meget om det kristne dogme om skabelse” (side 36), og accepterede det ikke.

SH’s forskningsindsats i de sidste 20 år fokuserede på at bygge bro mellem den begrebsmæssige kløft mellem fysik og biologi. Kombinationen af et ekspanderende univers og teoretiske udviklinger, der indikerede at fysikkens love ikke var evigtgyldige, gav grundlag for og inspiration til forskningen.

Bogen går i dybden med mange spændende udviklinger, andre teorier, dilemmaer osv. Meget af stoffet er svært tilgængeligt (læs: det kan jeg ikke gengive), men jeg har læst det med stor fornøjelse, fordi TH skriver rasende godt og meget pædagogisk, kan stoffet ud og ind, og får en vildt spændende periode beskrevet, så jeg blev revet med. 

Den Kvantekosmologiske arkitektur (side 193) gengivet ovenfor, er den afgørende og helt principielle forskel mellem top-down tilgangen fremfor de(n) tidligere bottom-up tilgange(e).

TH’s konklusion: ”Den kvantekosmologi, vi foreslår, læser universets historie indefra og som et univers der på sine allertidligste stadier inkluderer de fysiske loves genealogi. Efter vores opfattelse er det ikke lovene som sådan, men deres evne til at forandre sig, der er grundlæggende, Top-down-kosmologien fuldender således den konceptuelle revolution i vores måde at tænke om universet på, som Lemaître indledte.” (side 265).

SH´s sammenfatning ”Vores top-down-perspektiv vender op og ned på hierarkiet mellem love og virkelighed i fysikken. Det fører til en ny fysikfilosofi, der afviser idéen om, at universet er en maskine styret af ubetingede love med en forudgående eksistens, og erstatter denne idé med opfattelsen af, at universet er en slags selvorganiserende enhed, hvor alle mulige emergente mønstre opstår – hvoraf vi kalder de mest generelle for fysikkens love.” (side 266)

Der er grundlag for intensiv forskning, som vil gøre os klogere på vores verden.

Det, der også gør bogen til noget særligt, er at det er skrevet af en person, der gennem 20 år har haft det privilegium at arbejde med en af de største hjerner og stjerner i verden. SH har åbenlyst skabt nogle fantastiske rammer for sine omgivelser, inspireret, støttet og udfordret, så teorierne er blev udfordret, korrigeret, forkastet, i ofte årelange processer. Det må være have været ufatteligt spændende og lærerigt at være en del af det miljø.

Indrømmet,  det er ikke bog man lige læser ... det er tungt stof, men rasende godt og pædagogisk skrevet. Hvis man er lidt nysgerrig efter at få kendskab til både historik og den allernyeste forskning og viden om universets oprindelse, så er dette bogen.

TH har skrevet med åbenlys og overbevisende indsigt, med hjertet, med tårnhøj respekt og med den allerstørste kærlighed.

Det er en fantastisk og vidunderlig bog.

2023 – omvæltninger og perspektiver

Grafiko.dk ©

2023 har været et meget spændende år for mig, på nogle punkter lidt for spændende. Men sådan er livet, heldigvis er det ikke forudsigeligt, og det er vilkårene på godt og ondt.

De ydre rammer for Kirsten og mig er ændret. Vi er flyttet fra Solrød til Præstø, til et mindre hus, vi er gældfrie og har et fornuftigt økonomisk råderum.

Jeg er med udgangen af november gået på pension efter 47 år på arbejdsmarkedet, senest efter præcis 9½ gode år i Nets.

Jeg havde og har en masse planer for pensionstiden, men der har været lidt bump på vejen. Der var en planlagt operation for spinalstenose 23. februar og den deraf følgende genoptræning. 

Og så var der en absolut ikke planlagt periode på indtil nu over tre måneder, hvor jeg har været mere eller mindre sat ud af spillet, faktisk lidt tættere på døden, end jeg havde forestillet mig muligt.

Det har ikke været en behagelig tid, uvished er ikke så nem at håndtere for mig; omvendt har det givet anledning til en masse gode tanker og handlinger om det vigtige i livet. Samt ekstra værdsættelse af mennesker, der holder af mig og har hjulpet i en svær periode.

I dag var jeg til konsultation på Dermatologisk Afdeling i Roskilde og mit største ønske blev opfyldt: diagnosen blev stillet. Jeg lider af pustuløs psoriasis. Det betyder en mere målrettet behandling i forhold til selve sygdommen og fortsat aftrapning af medicinering for at afhjælpe konsekvenserne af fejlmedicineringen. 

Og så ikke mere om sygdom 😊

I løbet af året har jeg trukket mig ud af alt i forhold til rally og DKK, og alligevel ikke. Jeg er ud af alt det formelle, dvs. ude af udvalg, men jeg har været så heldig, at jeg fortsat har fået mulighed for at være ”ekstern konsulent” for udvalget og arbejde med nogle opgaver i forbindelse med finalen i Årets Hund 2023, landsholdskvalifikationsprøver i januar 2024, DM 2024 samt opgaver i forbindelse med udrulning af visionen for rally i DKK. Det sætter jeg meget stor pris på.

På dommersiden gjorde sygdommen desværre, at jeg ikke kom til at dømme NM 2023, men der var heldigvis mange andre fede oplevelser, bl.a. DM 2023, og ikke mindst en ganske særlig prøve for Hornsherred HTM Klub.

På rallyudøverfronten har det været et mærkeligt år. Det startede 7. januar med en årets hund finale, hvor både Max og Otto var kvalificeret, samt to landsholdskvalifikationer med Max. Jeg har aldrig haft det så fysisk dårligt til en prøve (spinalstenosen), den allersidste prøve havde jeg så ondt, at jeg dårligt kunne gå én banegennemgang, og jeg gættede på nogle af skiltene da jeg gik prøven, fordi jeg ikke kunne fokusere på dem. Max var klinet til mig, og et øjeblik som stadig fylder meget, var at Helle Damkjær kom hen til mig lige efter prøven, og fortalte hvordan Max bare havde været der hele tiden … Max, med fuld respekt for mange andre dejlige hunde, er min once in a lifetime hund …

Og bare rolig, Otto er ikke glemt!!!!

Jeg ser frem mod 2024+++ og overskriften er Livsnydelse: Familie, venner, hunde, rallykonsulent (DM, vision), træning, konkurrencer, vin (sommelieruddannelse!), film (quizzer?!), bøger, god mad, sprede glæde (lykkekonto) … ingen grænser.

Drømmene er der, rammerne er der, jeg krydser for at helbredet også er der.

Hvad gør dig glad?

Jeg fik spørgsmålet forleden, det er også et, jeg ofte stiller mig selv. Det er vigtigt mentalt (for mig), at være bevidst om, at der sker mange ting, hver dag, som gør mig glad. Så nu skriver jeg bare løs.

Det danske sundhedsvæsen. Jeg kan kun kommentere ud fra min snævre synsvinkel, men jeg har været privilegeret i et noget kringlet og langstrakt sygdomsforløb KUN at løbe ind i gode oplevelser. I mandags oplevede jeg det ganske enestående, i forbindelse med en akut tid på Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, at lægen jeg havde aftale med, bad om hjælp og pludselig stod der 6 læger og undersøgte mig. Jeg véd at det betyder, at det ikke er lige ud ad landevejen, og ja, jeg kunne da ønske jeg bare fejlede noget almindeligt … men jeg kan da ikke forlange mere fokus. Og heldigvis, så synes jeg det nu langt om længe er begyndt at gå den rigtige vej. 

Møde med Møns Bank i dag, med Jon min bankrådgiver og Michel min formuerådgiver. De er altid topforberedte, det er jeg også. Nu er der styr på forskudsopgørelse 2024, aftaler om budgetter mv., så der er grundlag for at lave en konkret plan for udbetaling af pensioner i starten af 2024, og som bonus noget information om sundhedssikring, som jeg ikke var opmærksom på. Dejligt.

 

Uventet at modtage Claus Boxenbaums Blue By You med posten fra forfatteren og hans kone Susanne. Jeg skrev naturligvis tak og havde skrevet en mini-anmeldelse, og Claus har kvitteret med ”Du er den eneste, af de mange, der har kommenteret, der på bedste vis har nuanceret din bedømmelse af Blue By You, så der både er roser og ris, og det er præcis den vinkel på bogen, en forfatter har den største glæde af.”

Min anmeldelse: ”Jeg synes bogen startede lidt trægt, lidt staccato-agtigt. Hvor er vi på vej hen? Men pludselig skete der en hel masse, og de mange spændende personer og handlinger udvikles, og jeg blev virkelig revet med. Jeg synes bogen er elementært spændende både på det ydre plan og på det indre.

Jeg fortalte Kirsten om den, og hun spurgte om det var noget for hende … det kunne jeg med det samme svare nej til. Hun vil gerne have meget mere ”kød” på fortællingerne: ind bag personerne, nuancer i forholdene, beskrivelser der gør, at personernes ageren bliver forståelig/troværdig.

Jeg synes bogen har grundlaget for at blive en fantastisk roman, hvis der bygges videre på den. Og jeg skal ærligt indrømme at jeg i hovedet ser det for mig som en vildt spændende og fængslende film med masser af stof til action – bare tag Williams selvmord, hovedpersonens nær-død på ski, den uventede datter, Malene/Julies død og hovedpersonens likvidering af to skurke – og rigtigt mange relationer, som der kan komme så meget kød og drama på.

En dejlig og læseværdig bog, men jeg er krævende og ønsker mere, når det er så oplagt 😊

Tusind tak for at give mig oplevelsen!!! ”

Helt uventet at modtage en julekalender fra Summer Bird (plus nogle bonus flødeboller). En daglig glæde frem til jul, og anledning til en espresso og afslapning.

Jeg købte et lille Panasonic anlæg til mit kontor, og har rå-nydt at høre en masse Rolling Stones, Love, Beatles og aktuelt er jeg i gang med at høre Mozarts klaverkoncerter fra en ende af, i udgaven med Daniel Barenboim og English Chamber Orchestra.

 

Vi (jeg) er ikke helt der, hvor vi har lyst til at gå ud og spise, så nyder vi gode takeaway muligheder i nabolaget, sidste weekend igen noget fra Muldiverset, vidunderlig dansk lammekølle med fantastisk tilbehør.

Jeg faldt for nogle vine hos Crimewine, bestilte dem, fik at vide at de ikke sender, forklarede min situation og endte med at få dem bragt en lørdag. Flemming fra Crimewine kombinerede leveringen med et besøg med fruen på Frederiksminde, så jeg tror vi ude i en rigtig win-win 😊

Vinene er fra Weinhaus Bettina Schumann UG, og i går nød vi ”Weinhaus Schumann: Walk on Clouds 2021”. Nogle noter: Lys, gylden. Flot duft, dåsefrugt, fersken, medium fyldig. Fantastisk i munden, kompleksitet, syre, fylde, nærmest tyggelig, et fantastisk glas vin.” Det er en utraditionel mix af Weisburgunder og Chardonnay. Virkeligt vidunderlig.

Jeg var tvunget til at udskifte min pc, der var lidt for mange taster der ikke rigtigt fungerede. Installation og opdatering af den nye ASUS Vivobook gik tæt på smertefrit. Der var lidt med Outlook, der drillede, det var fordi jeg ikke tænkte mig om. Dreamweaver var lidt mere tricky, men Christian gav mig lige stikordene, og det hele fungerer som det skal nu.

Fedt samarbejde med Lonni og Liv om opdatering af noget rally-materiale. Altså, når man bare kan mærke, hvordan vi spiller sammen, inspirerer hinanden og nyder at der kommer noget fint og sammenhængende ud af det, det er dejligt.

 

At kunne nyde i går aftes at se Mens Juleklokkerne ringer (Alf Nielsen, 1917), en 23 minutter lang dansk stumfilm. Juleaftensdag, enkefru Ejlersen og hendes voksne søn John er fattige, han betaler med sine sidste penge moderens husleje, så hun ikke bliver sat på gaden. Han prøver at få et forskud af sin chef fabrikant Berg, som principielt ikke giver forskud. Berg fejrer en overdådig, men trist juleaften med sin lille datter Else og en barnepige, mens John desperat går rundt i byen. Han er desperat, fordi han ikke har en gave til sin mor og ender med at bryde ind hos Berg for at stjæle en gave.

En stramt fortalt historie, med flot og enkelt fokus på de sociale forskelle, den manglende glæde hos alle bortset fra Else, som sikrer at julefreden indfinder sig på alle sider på den gode måde.

Scenen, hvor hun opdager John, der er brudt ind, er flot fotograferet, se fotoet og lidt efter kommer Berg og følger deres samtale. En dejlig julefilm.

Lige så langsomt er jeg begyndt at træne med hundene igen. Det har ikke været muligt den sidste måned, men nu kan jeg så småt gå i gang. Otto med Sirius Tricks, Max med Rally, nogle ganske korte pas hver dag; jeg kan mærke at jeg er rusten, og det er Otto også. Max er totalt frisk. 

Jeg håber at Max og jeg er klar til at gå til prøve 31. december og dermed kan have generalprøve på Årets Hund finalen 6. januar 2024. Max har kvalificeret sig for niende år i træk, og jeg vil meget gerne have den finale med …

 

I eftermiddags fik jeg mulighed for at se Folkeuniversitets livestream med Anders Kofod-Petersen Kunstig intelligens, kunstigt sprog?, som humoristisk og meget vidende fik sat AI i perspektiv.

Og der er meget andet der har gjort mig glad, men de allerbedste ting hører til privatlivet :-)

PisseGod Ledelse - Vi er alle ledere. Tips og Tricks til nye PisseGode Ledere (Leise Astrid Passer Jensen og Brian John McCullen Dahl, 2023)

Leise og jeg lærte hinanden at kende for mange år siden i en Projektlederklub. Jeg har fulgt hende på LinkedIn, senest arbejdet med bogen PisseGod Ledelse. Jeg tilmeldte hendes nyhedsbrev forleden, blev inspireret af indholdet, begyndte at læse PisseGod Ledelse, og blev ærligt talt revet med på den skønneste måde.

Bogen er baseret på 7 forudsætninger og 8 paradokser, som hver er behandlet i 3 kapitler. Det er svært ikke at blive nysgerrig, spændt, inspireret eller andet godt – og måske også lidt provokeret indimellem? – af forudsætningerne:

1. Troen på det bedste i mennesket
2. Inspiration, frivillighed og tillid virker bedre end magt
3. Der findes en positiv intention bag enhver handling
4. Respekter andres model af verden
5. Vi er hele mennesker
6. Relationer erstatter hierarkiske organisationsformer
7. Vi lever i en verden med stigende kompleksitet

og paradokserne:

1. Hvis man vil lede andre, skal man kunne lede sig selv
2. Hvis du søger magten over andre, kan du miste den over dig selv
3. Hvis du vil have kontrol, må du selv slippe den
4. Hvis du vil opnå mere, skal du gøre mindre
5. Hvis du vil vise dit mod, skal du vise din sårbarhed
6. Når du ønsker andres tillid, må du selv udvise den
7. Hvis du tror, du skal motivere andre, så lad være
8. Hvis du vil øge din bevidsthed, skal du mindske din ubevidsthed

Jeg var solgt i kapitel 1, da PisseGod Ledelse blev defineret:

PisseGod Ledelse:

• At udøve Ledelse i organisationer, der ikke består af magt-hierarkier og ubrugeligt bureaukrati, men hvor beslutninger tages af dem, der rent faktisk har viden og formår at anvende den.
• At lede med værdighed, respekt og uden at tvinge andre til noget.
• At aktivt fokusere på at skabe et involverende og bæredygtigt arbejdsmiljø med engagerede, ansvarsbevidste kolleger.

Og så er jeg 110 % enig i præmissen, om at for at være en god leder skal kan først og fremmest kende sig selv rigtigt godt.

Jeg værdsætter bogens løse struktur, der opmuntrer til at springe rundt i materialet, opfordrer til at springe afsnit over, som kan være lidt nørdede (jeg sprang ikke noget over 😊) og masser af referencer både til kendt og (for mig) mindre kendt(e) litteratur/videoer/artikler – flere som jeg blev fristet til at se nærmere på.

Men det jeg først og fremmest elsker ved bogen er det overskud og engagement som stråler ud af hver side. Leise og Brians brændende ønske om at formidle deres tanker om hvad der skal til, for at mennesker kan blive gode ledere og hvad det kræver af organisationer. Deres hudløse ærlighed, når de deler erfaringer fra to lange og lærerige karrierer. Når man næsten fysisk kan mærke følelserne, så véd man, at det ikke ”bare” er en bog, de har skrevet, det er en vision om en revolution inden for ledelse.

Brians indlæg, som citeres her, er for mig noget af det smukkeste jeg har læst, jeg fik ærligt talt tårer i øjnene af at læse det:

"Som det meget selvstændigt tænkende og reflekterende individ jeg var (og stadig er), har jeg med årene opbygget en øget følelse af mit eget værd og en egen fornemmelse af, om noget gik godt eller skidt. Det kaldes også for at være ‘internt refererende’, hvilket betyder, at jeg ikke længere er så afhængig af at modtage andres feedback. Anerkendelsen er rar at modtage, og jeg glæder mig også over at få den. Men den supplerer kun min indre fornemmelse. Selvom feedbacken eller den eksterne anerkendelse måtte mangle, har jeg alligevel en indre fornemmelse af, hvordan noget er gået. I øvrigt føler jeg et værd uanset resultatet, for jeg kender min hensigt og ved at den er positiv. Jeg tænker, at dette er et resultat af det slid, jeg har gennemgået for at lære mig selv at kende. Men også de kriser, som jeg har gennemlevet, har spillet ind. Det er dog oftest sent, at man ser gaven i dem, men de medfører bl.a. muligheder for en stor selvindsigt."

Det gad jeg godt have skrevet!!!

Jeg kunne skrive en masse yderligere superlativer om bogen, men egentlig vil jeg bare opfordre alle, der har den mindste interesse i ledelse, i at læse den – og kunne jeg tilføje med et glimt i øjet, hvem kan dog ikke have det 😉

En afsluttende bemærkning. Jeg havde dobbelt fornøjelse af mange af øvelserne, hvor jeg dels relaterede til situationer fra mit arbejdsliv, dels relaterede til en række hobbyaktiviteter mv., som også involverer ledelse.

Reference: PisseGod Ledelse