Hulemennesket (Peter Løhr, 2021)

Hulemennesket er en fascinerende, medlevende, velskreven tour de force om guldaldermaleren Johann Thomas Lundbys (1818-1848) ophold i Rom 1845 - finansieret af Kunstakademiets rejsestipendium – og hans alt for tidlige død i Treårskrigen (1. Slesvigske Krig). Romanen er baseret på omfattende materiale fra Lundbys hånd: breve, dagbøger og værker.

Brølende køer ved et stænge,1847 (Nivaagard.dk)

Peter Løhr har med eminent indføling beskrevet Lundbys splittede personlighed. Fra den usikre, uselvstændige, selvudslettende til den grandiose mestermaler, som kan lægge verden ned. Perioden i Rom er en hård modningsproces, hvor savnet af moderen, Danmark og den danske natur er markant, og meningsbrydningerne, både verbalt og fysisk, med nogle af hans store forbilleder og kunstnerkolleger i Rom både udviklede og belastende.

Den første tid bor han under tag med Jens Adolf Jerichau (1816–1883) og Thorald Læssøe (1816-1878). Lundby og Jerichau har et særdeles tæt forhold fra før Rom, dokumenteret i intime breve, og Læssøes tilstedeværelse mere end antyder seksuelle undertoner.

Lundbys erfaringer med det modsatte køn er tæt på ikke-eksisterende fra før Rom, så meget mere chokeres han over sin egen dragen til frugtsælgersken Rosa, som Jerichau meget usympatisk anvender mod ham.

Vi oplever Lundbys forfærdelige nedture, som han da har brugt alle sine penge alt for tidligt, fordi han absolut skal købe alle de dyreste materialer fra starten, og derfor må sulte i perioder.

Vi oplever hans opture, da han ved Elisa Paulsens (1813-1870) mellemkomst kommer til at bo ”standsmæssigt” og under tag med Wilhelm Nicolai Marstrand (1810-1873, Lundbys store idol. Og da det viser sig at han fuldt ud matcher sit forbillede kunstnerisk og ikke mindst menneskeligt. Højdepunktet er den mesterligt beskrevne juleaften hos Elisa Paulsen.

Hun er Thorvaldsens barn (uden for ægteskab), og står traditionelt for et julearrangement for danskerne i Rom, i 1845 i alt 31. Hun har mere end et godt øje til Lundby, og den aftens forløb er vidunderligt fortalt, med intime og medrivende stemninger, stemningsskift, fuldemandssnak, fantasier.

Peter Løhr skriver forrygende godt. Han skaber billeder og stemninger, som er til at tage og føle på.

En fantastisk læseoplevelse, som kan anbefales på det allervarmeste.

Tilbageblik over det bedste år nogensinde, magiske øjeblikke og planer

Fra en magisk weekend på Bornholm

2021 er blevet mit bedste år nogensinde. Jeg kan argumentere for det – nogle af argumenterne kommer nedenfor – men først og fremmest er det mentalt: jeg har gennem hele året kunne mærke, at jeg havde det godt, og agerede fornuftigt i langt de fleste situationer. Jeg har været i god balance. 

På privatfronten har vi – inkl. den nærmeste familie - det alle godt. Kirsten og jeg gør vores for at holde os fitte og i fornuftig form, og vi kan bestemt ikke klage over vores helbred, selvom jeg stadig har det lidt anstrengt når noget, ikke er helt som det plejede at være, og får at vide at det er aldersrelateret … 

På hundefronten har året været uovertruffet. Jeg vil ikke gå i detaljer her, interesserede har kunnet læse om det i mange blogindlæg, men grundlæggende har jeg fået styr på den mentale del af det at træne og konkurrere med ikke mindst Max og det har givet en masse fantastiske oplevelser. Med Otto er jeg godt på vej; vi er i en rivende udvikling og fundamentet er solidt med en superglad, opmærksom, lærenem, hurtigt opfattende mv. hund. Føreren er lidt tungere i optrækket, men får heldigvis professionel hjælp på flere fronter 😊 

Årets højdepunkter bredt, jeg har valgt et lille udpluk. 

En masse dejlige ture til Bornholm, og ikke mindst den årlige ferie med svenskerne. 

En stribe gensyn med fantastiske film som Gold Diggers of 1933, Queen Christina, Love Me Tonight, Jean Vigos film  og sidst men ikke mindst La Règle du Jeu. 

Endnu et år med mange kulinariske oplevelser, her vil jeg nævne besøget på Gemyse  og et blandt flere på Bistro 17. 

Nogle ganske særlige oplevelser er middage i forbindelse med hundearrangementer i godt selskab. Jeg mindes bl.a. besøg på Râzapâz i Rønne  med Lonni, Møf i Århus  med Mette, Provianten i Gudhjem med Liv, Jacob og Aura og Skipperly i Ballen  med Anita, Amanda, Louise og Henrik. Og ikke at forglemme en fantastisk 5-retter med tilhørende vine på Vinøst i Svaneke. 

Max til DM

Der er mange kandidater til årets bedste prøve med begge hundene, og jeg har valgt at slå to fluer med et smæk: de to bedste prøver var prøverne til DM. Begge hundene gik fantastisk og jeg var præcis, hvor jeg skulle være, da vi skulle præstere. 

 Det enkleste udtryk for den mentale læringsproces er at jeg har formået at adskille prøveoplevelsen fra pointene og placeringen. Alle, der kender mig, véd at det har været en MEGET sej proces for mig at komme dertil, men jeg er blevet god til det:

1. Glæde mig over oplevelsen med hundene, hvor det nu er normen at vi er i boble. 
2. Opfatte det som bonus, hvis det giver gode point. 
3. Opfatte det som ekstra bonus, hvis pointene rækker til en god placering. 

Jeg har forsøgt at beskrive det i Til glæden.

I 2021 tog Max og jeg endegyldigt afsked med NW. NW2 er for svært for os, og vi holder nu fokus på rally. 

Ottos og mit fokus er primært rally, sekundært NW. Vi har flirtet med tricks og færdighedsprøver og sågar været til en FS1-prøve. Måske kommer lysten igen, men den mangler p.t., og indtil den kommer igen er den del af hundeverdenen kun en, jeg følger sporadisk med i. 

Med Max er fokus nu rettet mod at komme til DM 2022, kvalificere os til Årets Hund 2022 og at komme på landsholdet til NM 2022. 

Med Otto er der behov for grundlæggende at arbejde med fri ved fod, vedvarenhed og specifikke momenter. Ikke noget svært, men noget der tager tid. Om det rækker til at DM og/eller Årets Hund 2022 kan kun tiden vise, det er ikke vigtigt. 

Min kalender bærer tydeligt præg af planerne og indsatsområderne, og viser også hvor superpriviligeret jeg er med at have adgang til masser af dygtige trænere i nærheden.

Otto skal på fri ved fod kursus hos Anja (både fysisk og online) – Anita og jeg har aftalt at træne og filme sammen, så der bliver skarp disciplin om online-kurset - og fortsætter den faste rallytræning hos Johanna, Camilla Schapel og Karina Al-saffar, og naturligvis NW-træningen hos Merete.

Max fortsætter hos Johanna og Camilla og kommer i fokus på enetimer (sammen med Liv og Anja) hos Ida Lindgren, samt kurser hos Tytti Lintenhofer, Helle Sejer og Ida Lindgren – de sidste to kommer Otto også med på. Vi er også en gruppe rallyentusiaster der har aftalt at mødes og træne specifikt nordisk.

Planerne er der styr på, og de er i fuld gang med at blive udført, det har intet med årsskiftet at gøre. 

Hvordan kommer det til at gå?

Ja, det kan man jo gætte på. For et år siden var der Quiz 2021, den afgøres på fredag, når jeg har vejet mig. Hvordan 2022 kommer til at forløbe kan alle være med til at gætte med om i Quiz 2022.

Det eneste sikre er, at det der driver mig, er glæden ved at kunne arbejde med Max og Otto og få en masse dejlige træningsoplevelser og prøveoplevelser – hvis det medfører gode point og placeringer tager jeg imod med kyshånd, men det bliver aldrig drivkraften.

Hvad vil 2021 bringe?

Det bliver svært at overgå hundeåret 2020!

Max og jeg havde det mest fantastisk samarbejde. Vi har været oppe sammen 22 gange, og det er gået meget, meget tilfredsstillende. Der var 2 IB’er, den ene fordi jeg ikke gik i mål, den anden fordi jeg dårligt kunne gå. Det har intet med vores samarbejde at gøre.

Derudover var der en masse skønne prøver, startende med en dobbeltprøve 4. januar, hvor Max og jeg med henholdsvis 95 og 96 point blev 2. vinder slået på point til begge prøver og sammenlagt vinder, og sluttende med en prøve på Bornholm 28. november, hvor vi vandt med 90 point.

Prøven i Sporup 12. september var noget ganske særligt. Jeg kunne næsten ikke gå, jeg havde fået smertestillende piller, og Max var med mig på allerbedste vis. Vi blev 5. vinder med 96 point i et megastærkt felt, og fik den mest fantastiske feedback af Helle Gadeberg. Den bane vi gik 30. oktober til finalen i Årets Hund var jeg også ret vild med, og der var flere af prøverne hos Anita hvor vi rigtigt gode, måske især 7. november? Den dag vender jeg tilbage til.

1. august

Otto debuterede i rally 1. august, fik RBM-titlen 9. august, kom til Årets Hund, hvor han blev nr. 8 på dagen med 96 point (!!!) og samlet nr. 6. Vi har gået ret stabilt.

Max har været oppe to gange i NW2, med ok resultater, uden at være prangende.

Otto har været oppe 1 gang i NW1 og fået sin titel, da han bestod med 100 point og 3 fejl.

Hvad skal der ske i 2021?

Max og jeg skal fortsætte det gode samarbejde. Det handler 90+ % om det mentale. De sidste cirka 10 % er teknik, og det arbejder vi naturligvis også med.

Min glæde ved at arbejde med Otto, og fornuften i at have besluttet at blive i begynderklasse i rally i hvert fald til efter DM 2021, er indiskutabel. Der er så meget vi skal arbejde med at udvikle, så vores samarbejde kan blive endnu bedre, og vores teknik udvikles betydeligt, for vi har en masse vi skal lære.

Rallytræningen hos Johanna fortsætter, primært med Otto, og derudover er jeg kommet på to hold hos Camilla Schapel (Absolut Hund), øvet med Otto og ekspert med Max. Lonni har anbefalet hende varmt (og skal i øvrigt gå på de samme hold med LeeLoo og Morgan), og jeg kender da også godt Camilla, hun gennemførte Rallyinstruktøruddannelsen hos Sydkystens Hundeskole 2019, og er meget dygtig; jeg glæder mig ret meget til at starte hos hende!

Jeg har brugt noget af juleferien på at genopfriske/gennemgå et par af de online-kurser, som jeg har tilmeldt i år. Dels Nina Steinbachs Fullt fokus grund, dels Solveig Zetterstrøms Bakpartskontroll og rygging på fot. Jeg går materialet detaljeret igennem pt., og det resulterer i en større opdatering af træningsplanerne for både Max og Otto.

På NW-fronten fortsætter jeg med begge hunde hos Merete.

Endelig træning jeg lidt tricks med Otto med henblik på at gå i FP1 med ham, når der bliver mulighed for det. Lige nu påstår jeg, at det er hvor det ender, men Amanda og Anita mener jeg nemt kan lokkes til at gå FS/HTM med ham, og de kender mig tit bedre end jeg selv gør 😉

Hvad ender det så med i 2021? Ja, nu har du mulighed for selv at gætte med, idet min Quiz 2021 er offentliggjort, tillige med det endelige resultat for Quiz 2020.

Til sidst lidt om nogle magiske prøver. Der er nogle prøver jeg tænker tilbage på, og tror jeg vil huske også om nogle år, som nogle ganske særlige prøver. Det var ikke nødvendigvis prøver med nogle ekstraordinære resultater, men der var noget ved dem, som gjorde dem til noget særligt, måske at oplevelsen blev delt med andre på en unik måde?

• Der var Ottos debut 1. august, som mange hjalp mig med, men specielt Livs opbakning og coaching vil jeg aldrig glemme.
• Der var rallydagen på Bornholm 8. august, hvor jeg under middagen med Anita og Amanda sagde, at jeg ikke havde noget at være utilfreds med efter sådan en dag.
• Der var DM den 6. september, hvor en masse mennesker bidrog til, at den blev noget ganske særligt, som et DM skal være; det var mit første DM som arrangør, og jeg har masser af gode minder fra dagen.
• Der var Årets Hund finalen 10. oktober, hvor jeg var ansvarlig for arrangementet, skulle dømme, og op med begge hundene, og hvor det hele gik op i en højere enhed og Amanda og jeg havde en skøn, lang ud- og hjemtur oveni.

7. november

• Der var Anitas afskedsprøve 7. november, hvor hun dømte og tog tid, jeg sørgede for alt andet, og det hele kørte som smurt. Jeg fik også fine resultater med begge hundene, og der var superhyggelig middag bagefter, det er ved nærmere eftertanke en god kandidat til årets rallyprøve/rallydag for mig …
• Og der var årets sidste prøve 28. november, hvor Lonni og jeg lige smuttede til Bornholm og havde en dejlig og hyggelig dag, og også fik nogle pæne resultater.

Magien har været en del af alle prøverne, så ja, det bliver svært at overgå hundeåret 2020, men jeg skal gøre mit allerbedste, for at 2021 bliver endnu bedre!

Til allersidst vil jeg ønske alle læserne af min blog et fantastisk nytår.

Nyd nutiden!

En skøn naturvin fra Judith Beck

I går aftes skrev jeg med Amanda om DM og Årets Hund 2021, og i processen skrev Amanda: ”men husk nu at nyde nutiden, så kan du tænke på 2021 når vi kommer dertil ”. Og det har hun jo evig ret i 😉

Jeg fik røntgenfotograferet begge hofter og bækken forrige torsdag, jeg fik resultatet i forgårs, og i går fik jeg denne skønne mail fra min læge: ”Hej Der er ikke fundet tegn på artrose/dvs. slidgigt. Heller ikke tegn på fejlstilling eller knoglesygdom. Så du skal forholde dig normalt, træne bevæge dig som vanligt. Mvh Birgitte”.

Det var jo rigtigt skønt nyt. Og hvad så? Hvorfor halter jeg? Det er der flere, der har spurgt om, og min egen enkle forklaring, som jeg tjekker med min osteopat på onsdag er:

Jeg har i mange år (altid) være ret stiv i leddene, og det er blevet værre de sidste år. Specielt venstre ankel er meget stiv, og jeg har derfor kompenseret ved at støtte mere på højre ben, som nu er 3 cm mere i omkreds om læggen end venstre. En del af træningen er målrettet at styrke fod- og ankelleddene og gøre dem mere smidige, så jeg begynder at gå "normalt" igen. Det tager tid. Som osteopaten sagde: jeg har trænet mindre end to år, og det skal rettes op på 65 år. Så kuren er bare vedholdende træning.

Så jeg kan garantere for, at jeg nyder nutiden 😉

Prøvemæssigt bliver der lidt, men godt, at se frem til: rally 7.11 (begge hunde), Nose Work 8.11 (Max, hvis prøven bliver til noget, og vi kommer med), rally 28.11 på Bornholm med Lonni (begge hunde, hvis hvis), rally 31.12 i Herringløse (begge hunde, hvis hvis).

Så jeg tillader mig at kigge lidt ind i 2021 😊

En ting er, at jeg i DKK-sammenhæng har brug for at have styr på diverse praktiske forhold vedrørende de to vigtigste prøver i 2021, ikke mindst dommere og andre officials.

Men naturligvis har jeg dem også i tankerne, når jeg ser på mål for 2021.

Jeg starter med Otto. ”Vores” discipliner er Rally og Nose Work. Vi har en masse vi skal arbejde med i begge discipliner, for at styrke samarbejdet og præcisionen; mine mål er at komme til DM og ÅH 2021 i begynderklasse i rally, og debutere i Øvet klasse derefter. Og i Nose Work at styrke samarbejdet og få en masse erfaring i klasse 1.

Med Max skal jeg arbejde videre i championklasse i rally. Jeg drømmer ikke om titler, men jeg vil gerne til DM og ÅH med ham. I Nose Work har vi en masse at arbejde med, og jeg drømmer om at få mulighed for at gå en håndfuld NW2-prøver.

Der står ingen titler på mållisten for 2021, men hvis jeg får nogen, er de mere end velkomne 😉

Det jeg i udpræget grad er blevet mindet om i 2020 er, at mit samarbejde med Otto og Max er unikt, og hvis jeg bevarer den positive tilgang til træning og prøver med dem begge, så når vi himlen.

Det vil jeg gerne, og jeg gør det, trin for trin.

Den vigtigste prøve?

Jeg plejer at sige, at det er den næste, og det er så rigtigt også i denne sammenhæng. Rallyprøven den 7. november og formentlig årets sidste rallyprøve med Otto og Max og definitivt den sidste officielle prøve med Anita som dommer.

Det bliver også den første rallyprøve med forsamlingsgrænsen på 10, og det har vi helt styr på. Det bliver så godt at kunne afholde prøven, og få en fed oplevelse ud af det, på trods af begrænsningerne.