I gang igen

Anden påskedag startede med den skønneste besked fra Liv om at hun havde født sent søndag og at alle havde det godt 💓💙Morgenturen foregik i det dejligste vejr og med de allerbedste tanker i hovedet. 

Jeg skulle dømme rally for første gang siden operationen, det var hos Neel, og alt var timet og tilrettelagt, inkl. pauser, hvor jeg kunne sidde.

Jeg havde skrevet kriterier for prøven på forhånd, herunder bl.a. for hvordan jeg ville give feedback og det fungerede fantastisk. Jeg kunne se på mange af reaktionerne, at min meget præcise anerkendelse af flotte momenter og øvelser blev godt modtaget. Personligt føltes det virkelig godt at komme med den feedback.

 

Jeg havde lavet en ret lang bane, på fotoet ses championbanen. Ideen var, at jeg gerne ville se et langt stræk med højrehandling i begynder, øvet og ekspert, og det resulterede i denne start på champion og senior: start på højre side, løb, 3600 til højre, almindelig gang, bakke 2 skridt, synkron venstre og tulipan … tulipanen var på højde med startskiltet. Det var skønt at opleve en masse virkelig flotte højrepositioner på det ret lange stræk.

Efter præmieoverrækkelsen i championklasse blev der lavet en lille video, hvor der sagt til lykke til Liv og hendes familie 💓

Om eftermiddagen kunne jeg godt mærke at det var lidt hårdt for benene, men banen var heldigvis med god afstand mellem skiltene så jeg kunne uden problemer dømme siddende og ”se det hele”.

Tirsdag holdt jeg for anden gang foredraget om Mentaltræning, det var et lukket hold – jeg kunne kun få et lokale til 10, så vi var 12! – med fælles spisning inden (sushi & pizza) og Heidis hjemmelavede romkugler til ”dessert”, og engagementet var i top. Cirka halvdelen havde været til prøve hos Neel dagen inden så der var også dugfriske situationer at referere til.

Jeg fik nogle fantastiske tilbagemeldinger og opfordringer til at arrangere en fortsættelse, så nu er der både mulighed for at deltage i det første foredrag, som holdes igen 1. maj, og del 2, som holdes 10. juli tilmelding via dette link.

Torsdag var jeg til holdtræning hos fysioterapeuten, er du vild hvor det føltes godt, det er fantastisk at mærke udviklingen dag for dag. Selvom mine nærmeste kan skrive under på, at tempoet stadig ikke passer mig helt, så har jeg affundet mig med, at det tager tid at komme tilbage i nogenlunde form. Og under alle omstændigheder er jeg langt bedre stillet end før operationen.

 

Fredag aften havde Lonni og jeg aftalt at spise afskedsmiddag på Odd-fellowgaardens bistro i Køge. Afsked lyder så dramatisk, men vi synes det var værd at få en hyggelig afslutning på 7 års topdejligt samarbejde i Rallyudvalget. Det fik vi i den grad! Vi forstod den fine hentydning, da vi klokken 22:50 fik at vide at de lukkede kl. 23:00!!!

Lørdag fik Kirsten og jeg optaget de sidste to videoer til Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge. 

De blev godkendt superhurtigt og både Max og Otto fik nye titler på CV’et. Jeg har noteret manglende titler for begge, jeg skal huske at have registreret RLCHS og SE RallyCh som mangler hos Max.

   

Den organiserede træning går i gang igen, hos Merete, Karina og Johanna. Jeg har stået over en runde hos dem alle, og har skiftet fra tirsdag til mandag på Meretes NW-hold. I mandags gik vi så i gang igen og det var dejligt. Mine noter fra bagefter: ”Jeg fik ikke skrevet kriterier i går men hurtig evaluering: fed følelse at være i gang, Otto arbejder fantastisk. Hans slikkeadfærd SKAL jeg arbejde med, havde det været en prøve ville 4 ud af 5 hos Merete give fejl for slik, det ene uden var utilgængeligt.”

Så det er en klar tilbagemelding til mig om hvad vi skal træne.

 

Jeg havde Max med, han fik lov at søge lidt til sidst, og han har bestemt ikke glemt noget 😉

Senere i dag skal Max og jeg til rally hos Karina. Det er jeg meget spændt på. Jeg har noteret mine kriterier: ”Max og jeg skal connecte, jeg skal være meget obs på at vores samarbejde er der. Massiv belønning. Leg med bold ikke så godt, hans tænder/tandkød er et problem, det bløder let. Og så obs på mine ben, de snævre vendinger og skridt bagud: hvor meget fokus koster det at skulle tænke på det?” Kort men fint for mig selv, jeg véd præcis hvordan jeg skal mærke efter og evaluere.

Endnu en vidunderlig weekend på Bornholm

Otto 1.v. i begynderklasse med 98 point (foto: Lonni)

Lonni og jeg havde for et stykke tid siden aftalt at tage til Bornholm i weekenden for at deltage i rallyprøverne i Kreds 8 lørdag og søndag. De talte begge til DM-kvalifikation (de sidste til DM 2021) og til Årets Hund 2021. 

Sidste mandag kom LeeLoo i løb, og Lonni skrev til mig, at hun godt kunne forstå, hvis jeg ikke synes det var smart at følges, hvis det kunne ødelægge mine muligheder for DM-/ÅH-point.

Det var dejligt nemt at svare, at vi selvfølgelig skulle afsted, at det var ren træning for mig, og at jeg glædede mig til en hyggelig tur.

Vi endte med at aftale noget træning i Roskilde sidst mandag eftermiddag, og der var ingen problemer overhovedet.

I lørdags gik turen så til Bornholm, og det blev en perfekt weekend. Jeg var lige ved at skrive ”tæt på”, men ærligt talt, hvad kunne jeg forlange mere?

Da vi ankom, fik Lonni anvist et område på Hasle Stadion, hvor vi måtte stille telt, og vi kunne parkere få meter derfra, det var ganske perfekt.

Max var oppe i championklasse, og gik virkelig godt. Jeg havde den rigtige følelse og det kørte fint. Der var en 13’er på skift side foran, en 3’er på uro i position i stå gå rundt om og 1 for snus. 83 point og 7. vinder. Tak til Lonni, som filmede alle weekendens 4 prøver.

Otto var oppe i begynderklasse. Vi havde som sædvanlig superkontakt fra starten og det kørte derudaf på en ganske lang bane (lige over 2 minutter). Vi blev trukket 2 x 1, den ene for en langsom dæk, den anden kan jeg ikke huske. De 98 point rakte til en flot 2. plads, kun slået på tid.

Hvad vil jeg specielt huske prøven for? Anja og Magic var på lige efter os, jeg var et pænt stykke fra prøvearealet og legede med Otto; han var i fuldt firspring på vej mod ringen med sit legetøj, jeg råbte efter ham (MAX, MAX, Lonni????), se videoen (optaget af Sofie, lydsporet forstærket at Lonni) og bliv forundret 😉

Jeg har talt med Anja og undskyldt, og heldigvis påvirkede det ikke hendes resultat på banen. Men når alt muligt andet er glemt fra dagen, vil dette blive husket!!!

Umiddelbart efter præmieoverrækkelsen kørte vi til Rønne, tjekkede ind på Det Lille Hotel, gik en lille tur med hundene, hvorefter vi gik de korte stræk til Râzapâz og fik en skøn 5-retters menu med tilhørende vinmenu, som ovenikøbet blev justeret, da jeg viste interesse for naturvin 😉

Søndag morgen gik turen omkring bl.a. Rønne Lystbådehavn Nørrekås og Nørrekås Strand, inden vi fik en fin lille morgenmad på hotellet, tjekkede ud og kørte til Hasle Stadion.

Rækkefølgen af klasserne var den samme som lørdag, og Max var på som nummer 2 i championklasse.

Han gik som en drøm, som man måske kan se på filmen. Det er en af de allerbedste prøver jeg har gået med ham, følelsen var helt i top. Vi mistede næstsidste øvelse, bakke 3 skridt væk fra fører, jeg fik lavet noget kludder med benene begge gange, men Max’ fokus var eminent. 87 point rakte til en 5. plads.

Otto var på som nr. 4 i begynderklasse, og han gik igen, igen som en drøm. Som man kan se af videoen, var der lidt distraktion før vi gik ind, men lige så snart vi passerede ringbåndet tjekkede han ind, og vi gik en fantastisk bane, igen med 2 x 1 fradrag.

Det rakte i dag til førstepladsen, den først i Ottos karriere og meget, meget værdsat. 

Efter præmieoverrækkelsen, på vej ud til bilen, sagde jeg til Lonni, at jeg var lige ved at tude, hold da op et samarbejde Otto og jeg har. Vi har haft det fra starten, men det bliver udviklet mere og mere.

Turistfoto fra Rønne (foto: Lonni).

Vi var færdige i god tid inden færgeafgang og nåede omkring Kjærstrup i Rønne og fik nogle meget tiltrængte og meget velfortjente is, inden hundene fik en kort luftetur og turen gik hjemad.

Far er i shoppen ... (foto: Lonni)

Max og Otto var stjerner at have med. Lonni og LeeLoo det mest fantastiske selskab. Max og Otto syntes vældig godt om LeeLoo, hun syntes de var irriterende, men der var ingen problemer af nogen art, og jeg kan garantere med 100 % sikkerhed, at ingen af mine hunde ville have performet anderledes/bedre, hvis LeeLoo ikke havde været med.

Det var en vidunderlig tur.

PS: Den uofficielle kvalifikationsliste til DM i rally 2021 blev offentliggjort lidt tidligere i dag, Otto er kvalificeret med 195 point (nr. 13 på begynderlisten) og Max er kvalificeret med 190 point (nr. 18 på championlisten). Det bliver Ottos debut ved DM, mens Max er erfaren: han var med i 2015-2019 i henholdsvis ekspertklasse (nr. 8), championklasse (nr. 9 og nr. 10) og juniorklasse (nr. 6 og nr. 4).

Tidlig og hurtig rallyprøve

Lonni, Alfie og Paul (foto: Heidi Bligaard)

Kølig og blæsende morgentur

Hundene og jeg var lidt tidligere oppe ind til hverdag, og gik tur til den nærmeste badebro, og fik et foto i det blæsende og lidt kolde vejr.

Jeg havde aftalt at mødes med Lonni ved DKK kl. 7:30. Dagens DKK-rallyprøve blev slået op som den sidste af de 10, vi har arrangeret, og det er måske grunden til at der kun var 16 deltagere i alt i championklasse (6), seniorklasse (4) og begynderklasse (6). Lonni og jeg valgte at gennemføre alligevel, og det fortrød ingen af os 😊 

Championbane med NUL stop ;-)

Jeg havde udfordret mig selv (og deltagerne), ved at designe tre baner helt uden stop. Det betød, at dobbelt 8-tal med sideskift skulle bruges i seniorklasse/championklasse, og det fylder en del, men det lykkedes at få det placeret fornuftigt, og ingen gik vild i det 😉 De hurtigste gik championbanen på cirka 1:45, de fleste brugte omkring 2 minutter. 

Niveauet var vildt højt, naturligvis kan man mene, når der er 5 superchampions og 1 meget dygtig næsten debutant i klassen. Men alligevel blev jeg overrasket over at top-5 fik 100, 99, 98, 97 og 96 point. Lonni og Morgan fik med 98 point deres første bronzepind, superflot! 

Vi var færdige lidt over 10, og så er det jo ingen sag at gennemføre en rallyprøve!

Ovenstående foto af Lonni og mig og Alfie, en skøn cocker, er taget af Heidi, som var oppe for fjerde gang med Alfie i begynderklasse, og har rost os meget, hvilket vi naturligvis er meget glade for. Jeg kan tydeligt huske de første prøver (IB og 72), med den lidt urutinerede fører og en hund, der virkelig skulle undersøge underlag og omgivelser. For en uge siden gik de til 85 og i dag til 97, og der var intet der mindede om snus i dag. Ærligt talt, så er det en gave at få lov at opleve sådan en udvikling på kun 5 uger 😊 

Banerne til næste søndag er gjort klar og Lonni udsender PM i morgen, 47 tilmeldte = fuldt hus, det er vi meget tilfredse med Prøven 21.3 er næste udsolgt, der var 37 tilmeldte da jeg tjekkede for lidt siden. Samlet når vi omkring 300 tilmeldinger i alt på de 10 prøver, det er vi særdeles tilfredse med. 

Skøn aftensmad

Jeg har nu planlagt træningen frem mod vores debut til officiel prøve i år den 28. marts, så både Max og Otto får prøvet at træne under prøvelignende forhold. Træningen i går afslørede, at vi i høj grad har brug for at træne netop det.

Rally x 10 og alt sådan noget

Lonni og LeeLoo samt Heidi og Alfie

Den sidste måned har jeg i DKK-regi haft fornøjelsen at stå for 7 rallyprøver. Det startede med tre prøver, hvor jeg stod for alt det administrative, så kom Lonni med, og hun har været sekretær på de sidste fire prøver. Vi har også aftalt, at vi vil stå for tre prøver i marts, 10 prøver på mindre end to måneder.

Ideen var dels at vise, at der kunne arrangeres rallyprøver med et forsamlingsloft på fem med de dispensationer, som Rallyudvalget i DKK har givet for tilpasning af prøver, dels at skabe indtjening til DKK.

Initiativet er blevet vel modtaget, jeg har dømt 184 ekvipager på de første 7 prøver og mens dette skrives er 85 tilmeldt de tre prøver i marts. Ved sidstnævnte er forsamlingsloftet 25, og vi kan arrangere prøverne noget enklere, og det ser vi frem til.

Umiddelbart kan det lyde vildt at arrangere så mange rallyprøver på så kort tid. Men Lonni og jeg gør det, fordi vi synes det er sjovt! Vi hygger os med arrangementerne, vi glæder os over de ganske overskuelige prøver, og vi nyder det flotte førerarbejde og den gode sportslige stemning hele vejen igennem. 

Jeg kan også forsikre om, at vi sætter meget stor pris på alle de pæne ord på dagen og på Facebook bagefter.

Det skal da også nævnes, at der har været en meget stor fornøjelse at dømme og give feedback, jeg har nydt det alle 184 gange!

De 184 starter fordeler sig på 92 ekvipager, hvoraf de 50 har været oppe mere end én gang, de 25 mere end to gange, og 13 mere end tre gange. Det giver så den ekstra bonus for mig, at jeg kan se hvordan samarbejdet i mange tilfælde udvikler sig; det kan der være mange gode grunde til, men en ganske enkel forklaring kan være, at ekvipagerne får trænet at gå til prøver 😊 

Lørdag blev LeeLoo RBM ved at bestå med 100 point, det rakte "kun" til en 4. vinder :-)

Der er mange, jeg kunne have lyst til at fremhæve, men jeg vil nøjes med at nævne to fra den nørdede afdeling. Jeg havde regnet med, at jeg skulle bedømme min ekvipage nr. 1.000 i begynderklasse i lørdags, men pga. to afbud blev det først søndag jeg nåede denne milepæl. Der var to grupper i begynderklasse, den første med to, den anden med fem deltagere. Så Heidi Bligaard med Alfie (Engelsk Cocker Spaniel Cockerright's Power Girl) blev nr. 999 og Lonni med LeeLoo (Australsk Kelpie Skovfarmen's Blue Ulfrikr) blev nr. 1.000. Jeg havde et stykke legetøj med til hver af dem, som man måske kan ane på præmiefotoet for oven. De blev ovenikøbet nr. 3 og 2 sammenlagt, så der var stor glæde over hele linjen.

Jeg ser frem til at komme til prøver selv, det blev til en Færdighedsprøve for en uge siden, og de første rallyprøver står i kalenderen sidst på måneden. Træningsplaner er opdaterede og både rallytræningen og Nose Work-træningen kommer nu i gang for alvor. Som en del af træningen går Otto og jeg målrettet i gang med at træne mod FP2. 

Jeg har opdateret kvalifikationslisten til DM 2021 i rally, ikke fordi der har været tællende prøver, men fordi nogle ekvipager har skiftet klasse og dermed udgår. Vi glæder os til at deltage i en håndfuld af kvalifikationsprøverne, for jeg drømmer bestemt om at komme til DM med begge hunde 😊 

I fredags havde jeg fornøjelsen at se en Online Sandkasseklasse, hvor en stribe kommende HTM-/FS-stjerne blev bedømt, det var herligt at se, man kan læse om arrangementet i Anitas blog og opleve Girahs debut på den store scene😊

You can't always get what you want

Max og Otto mens far ser Dames :-)

You can't always get what you want 

You can't always get what you want 

You can't always get what you want 

But if you try sometimes, well, you might find 

You get what you need

(Keith Richards & Mick Jagger)

Kirsten skulle se noget TV i går aftes, og jeg sagde, at jeg ville gå op og se en film. Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville se We Live Again (Mamoulian, 1934) baseret på Воскресение af Толстой, men som jeg sagde, jeg vil hellere se noget sjovt end noget Tolstoj 😊 Jeg havde faktisk Bringing up Baby (Hawks, 1938) i tankerne, men hylden med Renoir trak og for Gud véd hvilken gang blev det La Règle du Jeu (Renoir, 1939) jeg så. 

Jeg skriver om den en af dagene; det er en genial film om tja, spillets regler, om at gebærde sig, om at kende sin plads, og vide hvilken risiko det indebærer, når man udfordrer skrevne og uskrevne regler.

Jeg kom til at tænke på spillets regler, da jeg så/hørte noget fra dagens pressemøder, og den gradvise åbning af Danmark. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er glad for at jeg ikke er politiker, og står med ansvaret for genåbningen, som i sagens natur er en nøje afvejning af, hvad der kan åbnes i forhold til de forventede sundhedsmæssige konsekvenser. Jeg tror jeg hørte en oppositionspolitiker, jeg håber jeg hørte galt, sige at åbningen ikke var ambitiøs nok. Tak spids, er der nogen der vil åbne mere end hvad de sundhedsmæssige anbefalinger lægger op til, med konsekvenser, som kan være uoverskuelige?

Jeg har valgt, med reference til et af mine favoritbands Rolling Stones’ You can't always get what you want at fokusere på, hvad jeg personligt har fået ud af det 😉 

Arbejdsmæssigt er anbefalingen så vidt muligt at arbejde hjemmefra indtil videre til 5. april, fint med mig.

Forsamlingsloftet udendørs er hævet fra 5 til 25, noget mere end jeg havde drømt om for en uge siden.

Det betyder at vores fitness-træner nu kan planlægge med meget større hold, og de hold, der var stillet i bero, nu kan igangsættes.

På hundetræningsfronten bliver livet også lettere, 

Nose Work træningen hos Merete genstarter på tirsdag. 

I rallyprøve sammenhæng betyder ændringen fra 5 til 25 al verden! Faktisk muligheden for at vende tilbage til tæt på rallyprøver, som vi kendte dem for et år siden. Lonni og jeg blev enige om at anvende den sidste mulighed for at afholde prøver med dispensation, og derfor har DKK opslået rallyprøver 14. og 21. marts med alle klasser. Vi synes det er en fin måde at afholde prøver på, DKK tjener på det, og deltagerne er meget tilfredse. Jeg har gjort banerne til prøverne lørdag og søndag klar, og sammen med Lonni glæder jeg mig til at afvikle prøverne, de sidste med forsamlingsloftet på 5, forhåbentlig for ever. 

Jeg savner selv at gå til prøve, men den mulighed kommer nok snart. 

Jeg savner især at kunne besøge vores søn, svigerdatter og børnebørn i Sverige. Den mulighed kommer nok også snart. 

Jeg har stor respekt for og føler med dem, der er ramt på deres levebrød eller på anden vis, af forholdene.

I bund og grund har vi kun luksusproblemer og det sætter vi pris på. 

PS: Jeg vil endnu engang nævne, at jeg som bonus får set en masse film, fotoet af Max og Otto er fra torsdag aften, hvor vi sammen (!) så Dames.

En skøn dag med rally og færdighedsprøve

Ottos første færdighedsprøve :-)

I dag gik turen til Hvalsø med begge hunde, vi træner hver anden uge rally hos Camilla Schapel, Absolut Hund.

Det er træning lige efter mit hoved 😊 Der er en bane til hver træning, dagens baner var mine fra 14. juni 2020. Vi går banerne og får feedback, der er nogle stationer, hvor man kan træne forskellige momenter (pt. er fokus på sidestep), og der er noget fællestræning til sidst, typisk forstyrrelsestræning. 

På øvet holdet har Otto og jeg bl.a. selskab af LeeLoo og Lonni, og vi havde begge set frem til i dag, hvor de for første gang skulle træne tæt på hinanden, de er ellers vant til at løbe og lege sammen, når de mødes.

Camilla udnyttede straks muligheden, så da Otto skulle gå banen, fik Lonni besked på at gå relativt tæt på med LeeLoo, som forstyrrelse. Jeg formulerede mine kriterier: massiv belønning og så gik vi i gang. 

Otto gik vidunderligt ❤ Han var også heldig med sin fører, som virkelig var god til at belønne og komme med kommandoer, specielt når han skulle bagom mig, og der var potentiel risiko for, at han blev fristet til at forlade mig.

Derefter skulle vi gå banen igen, denne gang med Lonni & LeeLoo endnu tættere på, og Otto gik om muligt endnu bedre en første gang. Det var så fed en følelse at gå med ham ❤ 

Camillas feedback gik på sitterne og bagpartskontrol, lige i øjet, og vi fik talt om udviklingen af sidstnævnte.

Max går på ekspertholdet, og vi havde den måske bedste opvarmning ever. Vi savner begge i den grad at træne og konkurrere sammen. Vores gennemgang af ekspertbanen føltes virkelig godt helt ind i hjertet, hold da op hvor arbejder Max flot og præcist. 

Camilla gav igen noget meget fin og præcis feedback, vi gentog nogle øvelser, og fik talt om højrepositionen i forhold til venstre.

Jeg er stor fan af Camilla, og glæder mig til at fortsætte træningen hos hende med begge hunde!!! 

Jeg kørte hjem med den bedste følelse i hele verden, og mere kan jeg ikke forlange af træning. 

Den genfundne stok!

Jeg kørte omkring Poppelgårdsvej med et lille bitte håb om at finde den glemte stok. Sørme om den ikke stod plantet i jorden, jeg gik hen og tog den, og en dame, der gik med sin hund på arealet, fortalte at hun havde stillet den sådan, så den var nemmere at få øje på. Jeg takkede mange gange, det var dejligt at få den rigtigt stok tilbage.

Det var også perfekt timing i forhold til at Otto og jeg skulle til færdighedsprøve 1 i Jersie senere på eftermiddagen.

Prøverne er arrangeret af Border Collie Klubben, og i praksis stod Johanna for det hele, effektivt, timet og tilrettelagt. Jeg skrev i går om mine kriterier i dette indlæg Tårer og prøver. 

Jeg kan garantere, at jeg denne gang levede mindst 100 % op til kriterierne. Jeg støttede Otto supergodt hele vejen igennem. Vi har ikke trænet med ekstern belønning, så han hoppede meget op på stolen med boksen med godbidder, og jeg var fuldstændig upåvirket og fik ham tilbage og udførte øvelserne så godt vi kunne.

Pointene var fine, som man kan se af skemaet foroven, og flere af dem højere end jeg havde troet, vi kunne præstere til. Johanna var - og det er jeg jo vant til, men alligevel - fantastisk til at skabe ro omkring prøvesituationen, så jeg slappede om muligt endnu mere af.

Hendes tilbagemelding til sidst om mit førerarbejde (hun ville have givet mig 5, hvis der skulle uddeles point for førerarbejde) var bare det ekstra klap, som gjorde en fantastisk prøveoplevelse endnu bedre.

Da Otto og jeg gik derfra (og nej, Otto ville ikke med, han synes vi skulle fortsætte 😊) følte vi os som verdensmestre, og det er altså ikke en dum følelse ❤

Vi performede væsentlig bedre end ved generalprøverne tirsdag (Johanna), onsdag (Merete) og fredag (Louise), og det var dejligt. Der var også lavet en masse småjusteringer, og de fungerede alle perfekt i dag!

Der skete også noget andet, jeg gik mentalt i FP2-tilstand, og vi træner helt sikkert videre. Og affødt af at Anita og jeg har skrevet sammen om hendes musik til Girahs debut i Sandkasseklasse, er jeg begyndt at tænke på musik til Ottos debut i FS1. 

En dejlig dag på alle fronter ❤

Hvad vil 2021 bringe?

Det bliver svært at overgå hundeåret 2020!

Max og jeg havde det mest fantastisk samarbejde. Vi har været oppe sammen 22 gange, og det er gået meget, meget tilfredsstillende. Der var 2 IB’er, den ene fordi jeg ikke gik i mål, den anden fordi jeg dårligt kunne gå. Det har intet med vores samarbejde at gøre.

Derudover var der en masse skønne prøver, startende med en dobbeltprøve 4. januar, hvor Max og jeg med henholdsvis 95 og 96 point blev 2. vinder slået på point til begge prøver og sammenlagt vinder, og sluttende med en prøve på Bornholm 28. november, hvor vi vandt med 90 point.

Prøven i Sporup 12. september var noget ganske særligt. Jeg kunne næsten ikke gå, jeg havde fået smertestillende piller, og Max var med mig på allerbedste vis. Vi blev 5. vinder med 96 point i et megastærkt felt, og fik den mest fantastiske feedback af Helle Gadeberg. Den bane vi gik 30. oktober til finalen i Årets Hund var jeg også ret vild med, og der var flere af prøverne hos Anita hvor vi rigtigt gode, måske især 7. november? Den dag vender jeg tilbage til.

1. august

Otto debuterede i rally 1. august, fik RBM-titlen 9. august, kom til Årets Hund, hvor han blev nr. 8 på dagen med 96 point (!!!) og samlet nr. 6. Vi har gået ret stabilt.

Max har været oppe to gange i NW2, med ok resultater, uden at være prangende.

Otto har været oppe 1 gang i NW1 og fået sin titel, da han bestod med 100 point og 3 fejl.

Hvad skal der ske i 2021?

Max og jeg skal fortsætte det gode samarbejde. Det handler 90+ % om det mentale. De sidste cirka 10 % er teknik, og det arbejder vi naturligvis også med.

Min glæde ved at arbejde med Otto, og fornuften i at have besluttet at blive i begynderklasse i rally i hvert fald til efter DM 2021, er indiskutabel. Der er så meget vi skal arbejde med at udvikle, så vores samarbejde kan blive endnu bedre, og vores teknik udvikles betydeligt, for vi har en masse vi skal lære.

Rallytræningen hos Johanna fortsætter, primært med Otto, og derudover er jeg kommet på to hold hos Camilla Schapel (Absolut Hund), øvet med Otto og ekspert med Max. Lonni har anbefalet hende varmt (og skal i øvrigt gå på de samme hold med LeeLoo og Morgan), og jeg kender da også godt Camilla, hun gennemførte Rallyinstruktøruddannelsen hos Sydkystens Hundeskole 2019, og er meget dygtig; jeg glæder mig ret meget til at starte hos hende!

Jeg har brugt noget af juleferien på at genopfriske/gennemgå et par af de online-kurser, som jeg har tilmeldt i år. Dels Nina Steinbachs Fullt fokus grund, dels Solveig Zetterstrøms Bakpartskontroll og rygging på fot. Jeg går materialet detaljeret igennem pt., og det resulterer i en større opdatering af træningsplanerne for både Max og Otto.

På NW-fronten fortsætter jeg med begge hunde hos Merete.

Endelig træning jeg lidt tricks med Otto med henblik på at gå i FP1 med ham, når der bliver mulighed for det. Lige nu påstår jeg, at det er hvor det ender, men Amanda og Anita mener jeg nemt kan lokkes til at gå FS/HTM med ham, og de kender mig tit bedre end jeg selv gør 😉

Hvad ender det så med i 2021? Ja, nu har du mulighed for selv at gætte med, idet min Quiz 2021 er offentliggjort, tillige med det endelige resultat for Quiz 2020.

Til sidst lidt om nogle magiske prøver. Der er nogle prøver jeg tænker tilbage på, og tror jeg vil huske også om nogle år, som nogle ganske særlige prøver. Det var ikke nødvendigvis prøver med nogle ekstraordinære resultater, men der var noget ved dem, som gjorde dem til noget særligt, måske at oplevelsen blev delt med andre på en unik måde?

• Der var Ottos debut 1. august, som mange hjalp mig med, men specielt Livs opbakning og coaching vil jeg aldrig glemme.
• Der var rallydagen på Bornholm 8. august, hvor jeg under middagen med Anita og Amanda sagde, at jeg ikke havde noget at være utilfreds med efter sådan en dag.
• Der var DM den 6. september, hvor en masse mennesker bidrog til, at den blev noget ganske særligt, som et DM skal være; det var mit første DM som arrangør, og jeg har masser af gode minder fra dagen.
• Der var Årets Hund finalen 10. oktober, hvor jeg var ansvarlig for arrangementet, skulle dømme, og op med begge hundene, og hvor det hele gik op i en højere enhed og Amanda og jeg havde en skøn, lang ud- og hjemtur oveni.

7. november

• Der var Anitas afskedsprøve 7. november, hvor hun dømte og tog tid, jeg sørgede for alt andet, og det hele kørte som smurt. Jeg fik også fine resultater med begge hundene, og der var superhyggelig middag bagefter, det er ved nærmere eftertanke en god kandidat til årets rallyprøve/rallydag for mig …
• Og der var årets sidste prøve 28. november, hvor Lonni og jeg lige smuttede til Bornholm og havde en dejlig og hyggelig dag, og også fik nogle pæne resultater.

Magien har været en del af alle prøverne, så ja, det bliver svært at overgå hundeåret 2020, men jeg skal gøre mit allerbedste, for at 2021 bliver endnu bedre!

Til allersidst vil jeg ønske alle læserne af min blog et fantastisk nytår.

Julen 2020

2. juledag, morgen

Juleaftensdag havde jeg en træningsaftale med Lonni og LeeLoo fra morgenstunden. Først dirigerede Lonni Otto og mig gennem et FP1-program, nogle øvelser fantastiske, andre mindre fantastiske, men dog godt på vej. I bund og grund handler det om, at jeg skal have fokus på at træne nogle grundelementer, for at få den nødvendige sikkerhed hos Otto. 

Derefter trænede Lonni og jeg samtidig, og det var superdejligt at opleve at LeeLoo og Otto, selv om de ellers er vant til at lege sammen, kunne holde fokus på deres respektive førere!

Den sidste tid arbejdede Max og jeg med diverse rallydetaljer.

Derefter tog vi til Hedeland og gik en skøn tur inden vi ønskede hinanden god jul, en perfekt start på juleaftensdag!!!

Eftermiddagsturen med hundene var lige før solnedgang og naturligvis pragtfuld.

Juleaften startede med et skønt glas Champagne fra Hubert Paulet.

Middagen var totalt traditionel med and, flæskesteg, brunede kartofler, rødkål og kartoffelpinde og som afslutning risalamande.

Som vin havde jeg valgt Rabasco Rosso Damigiana 2018 fra Abruzzo, 100 % Montepulciano. En vidunderlig vin, som passede perfekt til julemaden.

1. juledag. Nogle dejlige ture med hundene og en let frokost

Til aften fik vi først en cocktail – Bramble fra Nohrlund – og derefter rester til aftensmad.

Hundene var vist lidt trætte 😊

Jeg fik læst Yngre med årene af Bente Klarlund, jeg har skrevet lidt om den i dette blogindlæg Yngre med årene, jeg er ret begejstret for den 😉

I dag, nogle skønne ture om formiddagen, specielt morgenturen med hundene var magisk.

En let frokost, hvorefter jeg tog til Vallø med hundene og gik en tur i slotsparken. Der var mange, der havde fået den samme gode idé, men da vi kom lidt væk fra slottet, var der heldigvis masser af plads!

Aftensmaden var med diverse kål fra Michael (Vildeurter, Freshland). Først smørsauterede hvidkål.

Dernæst en salat med fire slags kål, figner, klementiner og mandler.

Gennemgående vin Celler Frisach Les Alifares 2019 (100% Grenache gris) en skøn orange vin, der passede perfekt til kål og salat.

Vi talte om, at vi nok var de eneste i landet, der fik det, som aftensmad 😊 Et skønt måltid, meget velsmagende og mættende på en god måde, dejligt ovenpå den lidt tungere julemad.

Årets sidste tur til Bornholm

1. vinder i Championklasse (foto: Ditte)

I går gik turen for fjerde gang i år til Bornholm. Vi holdt sommerferie med svenskerne den sidste uge i juni, jeg var til rally 12. juli og 8.-9. august, begge gange som både udøver og dommer. I går var det igen i rallysammenhæng, men ”kun” som udøver, en super hyggelig tur med Lonni.

Jeg kørte hjemmefra 6:25 og hentede Lonni ved DKK. Da vi kom til Ystad lidt i 8 var bilerne allerede ved at køre af færgen, og inden der var gået 5 minutter, var vi ombord.

Da vi kom til Rønne kørte vi til Kanondalen, og hundelufteturen gik ned til stranden. Vi havde god tid, for pga. Covid-19-tidsplanen måtte vi først komme til parkeringspladsen ved Hønsehuset 10:50.

Der var i alt 7 hunde i championklasse, de første 3 havde været oppe, før vi ankom.

Max var på som nr. 3 af de sidste 4, opvarmningen var som den skulle være, og jeg havde den rigtige følelse indeni. Der var lidt træghed i starten, men Ditte sagde i sin feedback, at Max’ hale var kommet op, da vi var kommet forbi første kegle i første øvelse - 8-tal med sideskift – og derefter var der ingen problemer. Vi måtte lave anden øvelse om - sideskift om kegle fra højre side – fordi Max fokuserede så meget på mig, at han ikke reagerede på min kommando, ellers kørte det fint. Næstsidste øvelse – hund snur rundt på højre side - skulle udføres tæt på et spring, og jeg trak væk fra det, men blev lidt for anspændt og gav min kommando for sent, så det blev også en ommer. Netto endte vi med 2 ommere og 4 1’ere (snus og skæv), i alt 90 point og en rigtig god følelse, som ikke blev dårligere af Dittes fine feedback.

Præmieoverrækkelsen blev en ekstra bonus, sørme om de 90 point ikke rakte til en 1. vinder ud af 7. Det er bestemt ikke hverdagskost for os at vinde den klasse, under frokosten bad Lonni min tjekke, og ja, det er kun fjerde gang på 140 championprøver Max har vundet, forrige gange var 9. februar 2019 (hvor han vandt to gange). Fed fornemmelse 😊

Lonni og Morgan blev nr. 5 med 80 point, meget flot gået. De var ikke oppe i rally 2018, 3 gange i 2019 og så i går 😉

Perfekt selskab til en skøn frokost :-)

Da vi selvfølgelig skulle hurtigt afsted, så de næste deltagere kunne komme til, kørte vi til Rønne, hvor jeg havde bestilt bord på Det Røde Pakhus. Vi kunne parkerede lige overfor, så vi kunne se bilen fra restauranten, og vi fik en virkelig skøn frokost. Et dejligt overskueligt frokostkort med omkring 10 forskellige stykker smørrebrød. Lonni valgte et stykke med mørksej og et stykke med kyllingesalat.

En udsøgt sildemad!

Jeg valgt sild med ingefær/soya og æg samt tatar. For at fejre førstepræmien 😊 skulle vi naturligvis have en Svaneke julebryg til. Et fantastisk lækkert måltid og masser af ros til Ivan for fin betjening. Vi kan anbefale Det Røde Pakhus på det allervarmeste. Jeg kommer helt sikkert igen.

Efter frokost gik vi en tur ned til vandet og langs Nordre Kystvej, forbi Griffen og tilbage ad Store Torvegade. Klokken var blevet omkring halv tre, men vi måtte først komme tilbage til Hønsehuset halv fire, så vi kørte til Torvehal Bornholm, og derfra lidt rundt. Pludselig var vi i Hasle og kørte derfra til Hønsehuset.

Heldigvis var vi kun fire i begynderklasse, så Lonni måtte komme med ind og kunne holde Otto under banegennemgangen. Vi skulle starte som nr. 1, der var lidt snus i starten, vi måtte lave sit om (han var på vej ned i dæk, måske ikke helt nede, men jeg valgte at lave øvelsen om alligevel), og ellers var han ok på.

Det var tydeligt, at han cirka halvvejs begyndte at blive lidt frustreret (manglende belønning), det er noteret, at vi skal træne mere systematisk at variere belønningen i forhold til tid.

Vi endte med 90 point, der var ommere, 4 x snus og 3 x 1 som jeg ikke kan huske hvad var for. Men først og fremmest en rigtig god følelse 😊 Otto var på hele vejen, og at der var lidt snus, kan jeg dårligt fortænke ham i ved hans første besøg overhovedet i hallen.

Vi havde været hjemmefra i over 9 timer, han havde været i bilen det meste af tiden, og det var ikke lang tid vi havde varmet op. Det var supersejt arbejdet af Otto!!!

De 90 point rakte til en 4. vinder på dagen.

Tak til DKK Kreds 8 med Birgitte Lous i spidsen for et virkeligt flot arrangement, hvor der under de besværlige vilkår alligevel kom et fornuftigt flow i prøverne. Og tak til Ditte for nogle fine baner, ikke mindst en finurlig championbane, og god feedback.

Rønne By Night (foto: Lonni)

Rønne Havn (foto: Lonni)

Mindesmærket for faldne søfolk under 2. verdenskrig (foto: Lonni)

Der var et par timer til færgen skulle sejle, så vi kørte til Rønne og parkerede på Kirkepladsen ved Sankt Nicolai Kirke, og gik en tur og nød det skønne, kølige vejr, og hundene fik snuset af.

Hjemturen var uden problemer, selvom vi undrede os over, at der var SÅ lidt trafik. Vi landede ved DKK 21:20 og jeg var hjemme fem minutter efter.

15 timer hjemmefra, for at gå 3 rallyprøver, der tilsammen varede under 7 minutter. Som alle hundenørder ved, kan regnskabet slet ikke gøres op på den måde 😉 Det var en superhyggelig dag. Lonni og jeg fik talt om alt mellem himmel og jord, bl.a. fik jeg genopfrisket hele mit hundeliv fra Terry til Otto den anden, og tiden fløj afsted. Tak Lonni for det allerbedste og hyggeligste selskab!

Aftenen blev rundet af med denne øl fra Det Lille Bryggeri.

Glemte at gå i mål 😂😂😂

Mandag morgen: en strålende start på resten af livet

I går gik turen til Østerlars, hvor jeg både skulle dømme rally og op med Max.

Amanda (med Osseau) og jeg mødtes i Solrød 6:30, ankom til Østerlars Stadion 10:20, tog afsted 17:30 og var i Solrød 22:05, ret brugte, det var en hård dag!

Dagens tre (fire) bedste oplevelser?

1. Max og min start på den anden championbane. Vi startede som nr. 3, hunden i ekvipage 2 forlod ringen efter skilt 2, og føreren valgte at stoppe, jeg noterede det bare, fortsatte opvarmningen, gik ind på banen med Max og havde en drømmestart 💓
2. Max og min start på den første championbane. Vi startede som nr. 2, og opvarmningen var helt som vi har trænet, og der var fuldt fokus fra længe før vi gik ind og hele vejen gennem banen 💓
3. Max’ fokus før og under begge banegennemgange, præcis som jeg har drømt om og trænet imod 💓 De var to langsomme reaktioner og en skæv position på den ene og ikke 1’ere på den anden!
4. Den mentale coaching jeg fik af primært Amanda på vejen hjem, men også fra Anita (som fik mig til at grine) og Lonni (som også fik mig til at grine). Lonni gav mig også overskriften til dagens blogindlæg 😊

Dagens program var ganske komprimeret. Der var tre baner, hvor Amanda, Ditte og jeg dømte 3-4 klasser hver (det var en dobbeltprøve), og gik op med vores egne hunde.

Jeg dømte 13 eksperter til den ene prøve, 9 begyndere, 2 juniorer, 5 seniorer og 11 eksperter til den anden. Der var stor spredning på bedømmelserne, mange i den helt høje ende, men også nogle ekvipager, som havde en mindre god dag. Både ekspert- og seniorbanen vil jeg vurdere som i den svære ende – det var jo også kvalifikation til Årets Hund og sidste DM-kvalifikation – og det gjorde det ekstra glædeligt at se, hvordan en del ekvipager strålede på banerne!

Jeg var oppe i championklasse først efter at have dømt begynder/junior og anden gang efter at have dømt senior.

Efter drømmestarten på bane 1 var der en ommer ved skilt 5 (Max satte sig i bakke væk fra fører). I skilt 8 (øvelse 321), satte Max sig i stedet for stå, også i ommeren. I skilt 9 (bakke 1 skridt stå, 1 skridt sit, 1 skridt dæk), satte Max sig i stedet for at stå. Vi mistede altså 19 point på manglende ståer ☹ Så var der to langsomme reaktioner og en skæv position og dermed endte vi på 78 point.

På bane 2 havde vi en superstart, bl.a. med en perfekt 321 på højre side. Skilt 7 (sit, 180 grader højre og frem) mistede vi, fordi Max nåede at sætte sig efter vendingen. Jeg fornemmede det, men tog chancen (minus 10). Skilt 9 (skift side foran), mistede vi, også ommeren, jeg fik givet signalet for dårligt (minus 13). Skilt 10 (sit under gang) måtte jeg lave om, jeg manglede vist bliv (minus 3), skilt 17 (stå foran), Max satte sig (minus 3). Sidste skilt nr. 19 (dæk under gang gå rundt), var lige i skabet, jeg stoppede ikke op, da jeg tog Max med, og vi gik ud af banen og Max blev belønnet for flot arbejde.

Det var først da Amanda gav feedback, at jeg fandt ud af, at jeg ikke var gået i mål …

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg bare havde lyst til at køre væk med Max, lege med ham, og glemme alt om rally og rallyprøver. Jeg var dybt skuffet over det, som jeg havde parkeret langt væk i underbevidstheden, men nu poppede op: Jeg havde ikke været i stand til at forbedre vores point til DM eller ÅH, og det kom til at overskygge de to gode oplevelser med Max et stykke tid.

Når nøden er størst …

Nu havde jeg jo et luksus setup, da Amanda og jeg fulgtes hjem, så der var god mulighed for at dissekere dagens forløb. Inden vi skulle med færgen fik vi også talt med Anita, som skulle høre om dagens forløb, og sørme om de to ikke fik mit til at grine indtil flere gange, og pludselig forsvandt alt det negative, og læringsfasen gik i gang.

Da så ydermere Lonni skrev for at høre om den sidste prøve, og jeg skrev, at IB ikke var så vildt, som det lød, bl.a. glemte jeg at gå i mål svarede hun ”Glemte at gå i mål 😂😂😂. Undskyld. Men det er et eller andet sted megafedt. Det er fordi du har været fokuseret på at komme ud og belønne”

Resultatet af Amandas min endevending af de to baneforløb er, at starterne er fantastiske, og at problemet/problemerne kan være:

• Selvom jeg mentalt mener jeg er helt klar, så kan der være noget langt nede, som ikke er helt klar, og som Max naturligvis fornemmer.
• Jeg kan blive revet med, når det kører, og glemme mine aftaler om at stoppe ved stationære skilte og trække vejret (så havde jeg nok set mål-skiltet!!!).
• Når der er forløb uden stop, kan jeg blive hektisk, jeg skal træne i at holde en ensartet kadence, og styre vejrtrækningen, helt som når jeg træner fitness.

Jeg har på Amandas forslag designet ovenstående bane til næste træning. Min seniorbane fra i går, med kun tre stationære skilte (1, 2 og 13), og så kommer der lige en fed sekvens af 5 højrehandlede championskilte. Perfekt til at træne de to sidste punkter ovenfor.

Ferie på Bornholm del 2 - og masser af succes

Fredag aften fik den skønne picnickurv fra Vinøst: dejlig salat med æg og kylling, rosé og muffins.

Ny Kirke

Nylars Kirke

Lørdag var vi først omkring Ny Kirke, som desværre var lukket, og tog til Nylars Kirke i stedet (det havde vi nok gjort under alle omstændigheder).

I Torvehal Bornholm købte jeg lidt blandet Small Batch på tilbud, og vi fik en let frokost. Og fik købt lidt pølse, skinke, ost, oliven og snacks til aftensmad.

Vi var omkring bager Mortensen i Nexø og købe kager.

Vi var et smut i Svaneke, hvor jeg skulle aflevere et patentglas fra picnickurven, takke for den fantastiske mad og købe lidt vin.

Eftermiddagsturen med hundene var varm, og det var tydeligt at de var trætte, det var vi sådan set også.

En meget koncentreret Leo

Aftensmaden var tapas og vin; Sandra og Christian havde også købt rejer, muslinger, bøffer mv., så det blev igen et ret vildt måltid.

Søndag tog jeg den helt korte morgentur, ikke mindre anstrengende, men med de højdeforskelle kan det godt mærkes i benene.

Efter at have tjekket ud var vi først forbi Baltic Sea, hvor vi traditionen tro købte noget årstalsstemplet glas.

Flødebolle softicr

Vi var omkring Snogebæk og fik softice.

Lemonkage og Cortado

Vi endte i Rønne og Cafe-Munter til en let frokost,

Hvorefter vi tog til Kanondalen og Galløkke Strand.

Svenskerne kom, så vi kunne sige pænt tak for denne gang, de skulle hjem via Ystad, vi via Køge.

Det var virkelig en skøn ferie. Masser af superlativer om dejligt samvær med familien, vejret var perfekt, og vi har haft en masse gode oplevelser, bl.a. kulinarisk.

I dag var det aftalt at jeg først skulle møde ved 12-tiden, men jeg kom til at tjekke ind tidligere og fik ryddet pænt op i indbakken inden jeg gjorde en rallybane klar og kørte til Jersie, hvor jeg havde en aftale med Lonni.

Jeg stillede banen op, Lonni havde masser af forstyrrelser med, og vi fik aftalt strategi for min træning med Max: Opvarmning inden indgang på banen og fastholdelse af fokus under banegennemgangen.

Lonni filmede banegennemgangen, og bortset fra lidt sløset arbejde ved skiltet, hvor vi lavede nogle ommere, var jeg supertilfreds.

Vi fik talt om mine problemer lige før indgangen, og jeg fortalte hvordan jeg gør, når jeg gør det bedst. Vi arbejdede derfor med at Lonni sørgede for max forstyrrelse af Max (og mig) inden vi gik på banen. Jeg havde 100 % fokus på Max, og jeg gav hele tiden kommandoer, så han vidste, hvad han skulle gøre … og han var hos mig hele vejen, og vi fik lavet en perfekt indgang.

Det føltes perfekt.

Derefter trænede jeg lidt med Otto, det var med myriader af forstyrrelser i form af legetøj og børn og Leeloo.

Det var den bedste træning jeg har haft længe.

Lonni og jeg mødes igen i morgen til forstyrrelsestræning, skønt!