Alting har en ende …

DM 2023 (foto: Helle Happy Dalsgaard)

DKK’s Rallyudvalg blev etableret i 2013, indtil da havde rally været en del af LP-udvalget. Johanna Allanach havde spurgt om jeg var interesseret i at være med og den 29. januar 2013 fik Pia Hansen-Schwartz og jeg en mail fra Johanna med emnet ”Velkommen til DKK's Rally Udvalg!”.

I 2016 begyndte der for alvor at ske noget på Nose Work fronten, Johanna var drivkraften i det, og en dag spurgte hun, om jeg ikke ville overtage formandsposten i Rallyudvalget. Den 8. juni 2016 skrev Christina Kiil, daværende direktionssekretær i DKK, en mail til Johanna, Lonni Prirsching (som sekretær for Rallyudvalget), Pia og mig med emnet: ”Rokering i Rally udvalget”: ”Kære alle. Da Johanna nu skal være formand for det nye udvalg – Nose work, har DKK’s bestyrelse godkendt at Johanna stopper som formand for Rally udvalget. Hun vil dog stadig være en del af udvalget. Paul Lysholdt overtager formandsposten i Rallyudvalget.”

Det har jeg været indtil 31. marts 2023, hvor jeg efter at have kørt parløb med Helle Gadeberg 4-5 måneder formelt overdrog formandsposten til hende, men fortsat er en del af udvalget.

For en uge siden skrev jeg til Helle og Lonni, at jeg stoppede: ”Jeg behøver ikke begrunde det, men basalt handler det om, at lysten til at være en del af udvalgsarbejdet ikke er der længere.” Formelt sker der med udgangen af september. 

Jeg elsker at være involveret i ting, som jeg brænder for. Men jeg mærker godt efter, for hvis jeg ikke brænder for det, så brænder jeg ud.

Jeg kom til at tænke på to situationer, som minder om denne:

• Jeg var initiativtager til nogle projektlederklubber i Dansk IT’s regi. De blev meget populære, jeg stod for et par af dem gennem flere år, jeg fik sågar Ildsjælsprisen for det i 2003. Men da jeg mærkede min glæde ved klubberne forsvinde, stoppede jeg.

• Jeg i flere år assessor på certificering af projektledere i IPMA-regi, også noget jeg virkelig engagerede mig i; men jeg stoppede, da jeg kunne mærke trætheden melde sig.

Den følelse kunne jeg genkende for nylig i forbindelse med nogle små hændelser i Rallyudvalget. Som en god ven sagde til mig: ”Du skal også passe på dit mentale jeg – du skal ikke ende som en sur gammel mand.”

Beslutningen var derefter nem at tage.

Heldigvis har jeg kun mødt masser af forståelse og anerkendelse for min beslutning.

Jeg har tilbudt at bistå med konkrete opgaver, så jeg ”rydder pænt op efter mig”, det har udvalget sagt ja tak til. Jeg er endnu gladere for, at udvalget har sagt ja tak til, at jeg fortsat  koordinerer/styrer/planlægger DM i rally 2024 og NM i rally 2025. Det er projektlederopgaver, som jeg sætter stor pris på og hvor jeg synes, jeg har meget at bidrage med.

Jeg glæder mig over at være kommet ud af udvalget på en fin måde, og alligevel bevare tilhørsforholdet til rallysporten på den organisatoriske front.

Dommer ved NM 2019 med Amanda som sekretær (foto: Lone Sommer)

”Hvad vil du huskes for?”

Jeg stillede spørgsmålet til mig selv i går morges og det gav anledning til en masse tanker. For der er sket virkelig meget i de 10 år.  

Den 26. maj 2006 blev den første officielle rallyprøve i DKK afholdt. Det blev markeret 10 år efter med jubilæumskonkurrencer og jubilæumsbogen ”Rally i Danmark. De første 10 år.” Jørgen Hindse skrev i flot forord, bl.a.: "Selvom sporten har udviklet sig voldsomt i såvel kvantitet som i kvalitet, og der konkurreres på højt plan, så er glæden stadig i højsædet." Det er så sandt som det er skrevet, det er noget der er blevet værnet om og som jeg håber der også bliver værnet om fremover.

Hvis jeg spoler tiden små tre år frem til 2026, så fylder rally 20 år i Danmark; måske bliver nogen bedt om at skrive noget i den anledning. Jeg håber, at der kommer til at stå noget om at rallysporten er blev international, med nordiske mesterskaber og verdensmesterskaber. At Danmark afholdt det første NM i 2019 og et i 2025, det bedste af dem alle 😊 At Danmark har været et foregangsland i udvikling af rallysporten, med det visionsarbejde som foregår i år og de kommende år.

Jeg vil gerne huskes for, er at jeg har været en del af den proces :-)

I gang igen

Anden påskedag startede med den skønneste besked fra Liv om at hun havde født sent søndag og at alle havde det godt 💓💙Morgenturen foregik i det dejligste vejr og med de allerbedste tanker i hovedet. 

Jeg skulle dømme rally for første gang siden operationen, det var hos Neel, og alt var timet og tilrettelagt, inkl. pauser, hvor jeg kunne sidde.

Jeg havde skrevet kriterier for prøven på forhånd, herunder bl.a. for hvordan jeg ville give feedback og det fungerede fantastisk. Jeg kunne se på mange af reaktionerne, at min meget præcise anerkendelse af flotte momenter og øvelser blev godt modtaget. Personligt føltes det virkelig godt at komme med den feedback.

 

Jeg havde lavet en ret lang bane, på fotoet ses championbanen. Ideen var, at jeg gerne ville se et langt stræk med højrehandling i begynder, øvet og ekspert, og det resulterede i denne start på champion og senior: start på højre side, løb, 3600 til højre, almindelig gang, bakke 2 skridt, synkron venstre og tulipan … tulipanen var på højde med startskiltet. Det var skønt at opleve en masse virkelig flotte højrepositioner på det ret lange stræk.

Efter præmieoverrækkelsen i championklasse blev der lavet en lille video, hvor der sagt til lykke til Liv og hendes familie 💓

Om eftermiddagen kunne jeg godt mærke at det var lidt hårdt for benene, men banen var heldigvis med god afstand mellem skiltene så jeg kunne uden problemer dømme siddende og ”se det hele”.

Tirsdag holdt jeg for anden gang foredraget om Mentaltræning, det var et lukket hold – jeg kunne kun få et lokale til 10, så vi var 12! – med fælles spisning inden (sushi & pizza) og Heidis hjemmelavede romkugler til ”dessert”, og engagementet var i top. Cirka halvdelen havde været til prøve hos Neel dagen inden så der var også dugfriske situationer at referere til.

Jeg fik nogle fantastiske tilbagemeldinger og opfordringer til at arrangere en fortsættelse, så nu er der både mulighed for at deltage i det første foredrag, som holdes igen 1. maj, og del 2, som holdes 10. juli tilmelding via dette link.

Torsdag var jeg til holdtræning hos fysioterapeuten, er du vild hvor det føltes godt, det er fantastisk at mærke udviklingen dag for dag. Selvom mine nærmeste kan skrive under på, at tempoet stadig ikke passer mig helt, så har jeg affundet mig med, at det tager tid at komme tilbage i nogenlunde form. Og under alle omstændigheder er jeg langt bedre stillet end før operationen.

 

Fredag aften havde Lonni og jeg aftalt at spise afskedsmiddag på Odd-fellowgaardens bistro i Køge. Afsked lyder så dramatisk, men vi synes det var værd at få en hyggelig afslutning på 7 års topdejligt samarbejde i Rallyudvalget. Det fik vi i den grad! Vi forstod den fine hentydning, da vi klokken 22:50 fik at vide at de lukkede kl. 23:00!!!

Lørdag fik Kirsten og jeg optaget de sidste to videoer til Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge. 

De blev godkendt superhurtigt og både Max og Otto fik nye titler på CV’et. Jeg har noteret manglende titler for begge, jeg skal huske at have registreret RLCHS og SE RallyCh som mangler hos Max.

   

Den organiserede træning går i gang igen, hos Merete, Karina og Johanna. Jeg har stået over en runde hos dem alle, og har skiftet fra tirsdag til mandag på Meretes NW-hold. I mandags gik vi så i gang igen og det var dejligt. Mine noter fra bagefter: ”Jeg fik ikke skrevet kriterier i går men hurtig evaluering: fed følelse at være i gang, Otto arbejder fantastisk. Hans slikkeadfærd SKAL jeg arbejde med, havde det været en prøve ville 4 ud af 5 hos Merete give fejl for slik, det ene uden var utilgængeligt.”

Så det er en klar tilbagemelding til mig om hvad vi skal træne.

 

Jeg havde Max med, han fik lov at søge lidt til sidst, og han har bestemt ikke glemt noget 😉

Senere i dag skal Max og jeg til rally hos Karina. Det er jeg meget spændt på. Jeg har noteret mine kriterier: ”Max og jeg skal connecte, jeg skal være meget obs på at vores samarbejde er der. Massiv belønning. Leg med bold ikke så godt, hans tænder/tandkød er et problem, det bløder let. Og så obs på mine ben, de snævre vendinger og skridt bagud: hvor meget fokus koster det at skulle tænke på det?” Kort men fint for mig selv, jeg véd præcis hvordan jeg skal mærke efter og evaluere.

Skønne dage ❤️

Mathilde og Max

Det har været nogle skønne dage.

Ærligt talt, så har jeg ikke andet end skønne dage!

Hver dag glæder jeg mig over at det går fremad med genoptræningen, at jeg kan mere og mere, og kan begynde at være aktiv igen – med måde og forsigtighed naturligvis. Jeg ved ikke, hvad der betyder mest, men jeg tror nok, at det er alle de fantastiske hilsner jeg får, om at det er dejligt at se mig igen, at jeg går med ret ryg, at det er tydeligt at jeg har det godt – nogle bruger ligefrem udtrykket, at jeg stråler!!! Det gør jeg indeni, og hvis det kan ses så gør det bare endnu mere fantastisk.

I fredags havde jeg den tredje konsultation hos fysioterapeuten, og fik en stribe skønne øvelser til styrkelse af venstre ben, fik trænet i TRX, fik lavet lunges (tænkt at kunne glæde sig over det!) og følte mig rigtigt ovenpå!

Max søger, far sidder

Kirsten og jeg fik lavet ugens to NW-søg med hundene i Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge, tema påskeæg, og en fører der gjorde noget andet end han plejede (jeg sad). To fede søg og de blev godkendt indenfor et par timer. Jeg markerede også min sidste dag som formand for Rallyudvalget ved at skrive en tak til de andre i udvalget.

Lørdag skulle jeg være sekretær ved de sidste to kvalifikationsprøver til rallylandsholdet 2023.

Først og fremmest blev jeg mindet om – da jeg stod op - hvor længe siden det er jeg har haft mulighed for at træne seriøst – jeg var vildt øm forskellige steder, specielt i venstre lår, det har virkelig været god træning om fredagen 😉

 

Banegennemgang set fra sekretærbordet

Landsholdsudtagelsen var superluksus. Jeg blev virkelig passet på, og jeg fik en luksusplacering på første parket til banen. Jeg har aldrig set så meget rally fra så god en position, undtagen når jeg skulle dømme. Det var MEGET mere afslappet i lørdags, jeg skulle bare nyde det, og registrere resultaterne.

En spændende gave :-)

Inden sidste præmieoverrækkelse hold Helle Gadeberg en dejlig tale for mig, og jeg fik en meget spændende gave fra Rallyudvalget, med syv specialøl, som jeg ikke kender – perfekt valg!!!

Søndag gik turen til Ølstykke, hvor Mathilde skulle gå juniorklasse med Max. Det var også en virkelig afslappet dag, jeg skulle ikke gøre andet end at hygge, filme nogle prøver, nyde en masse flot førerarbejde, og naturligvis først og fremmest lige sørge for at Max og Mathilde fik lejlighed til at lære hinanden at kende igen.

Jeg havde ikke forestillet mig at det ville været noget problem, og det var det selvfølgelig heller ikke. Det er næsten 2½ år siden de har gået sammen, men den gode kemi var der med det samme. De gik en blændende bane, som jeg fulgte skjult bag et telt, og fik 95 point.

Det var så fedt at opleve, jeg havde det så dejligt indeni da jeg så dem gå, der er så meget ro på og et fantastisk flow på en ganske lang bane med masser af fri ved fod og to passager med højrehandling. De skal op igen 11. juni, og hvis alt går vel kvalificerer de sig til DM 2023 i juniorklasse.

Lidt af udvalget hos Iskutteren

Om eftermiddagen tog vi til Præstø og endte med is fra Iskutteren på Præstø Havn.

 

Otto var meget i centrum ❤️

I dag gik turen til svenskerne, for lidt forsinket at fejre Christians fødselsdag i tirsdags. Vores lille dreng er blevet 42 år, og vi havde en meget hyggelig eftermiddag hos dem, bl.a. med to hundelufteture. Vi har to ret trætte hunde med hjem 😉

Hænderne over hovedet

I torsdags, præcis 4 uger efter operationen, måtte jeg starte hos fysioterapeut og det glædede jeg mig vildt til. De 4 uger er selvfølgelig for at give ryggen tid til at hele, men det føles som uendelig lang tid, når det bare kribler for at komme i gang. Jeg går hos A-Fys, har fået Anders som fysioterapeut og ham er jeg særdeles tilfreds med. Jeg var til det indledende tjek i torsdags og det var fedt – jeg har ingen smerter, jeg går lige. Jeg halter lidt, fordi mit venstre ben er svagt, men det er helt som forventet, det er normalt og det er bare et spørgsmål om træning, før det er helt fint igen.

I mandages var jeg til konsultation og fik introduceret en stribe øvelser, primært med sigte på at styrke venstre læg og fod. De fleste velkendte øvelser og alle sammen nogen der giver rigtigt god mening for mig. Jeg er meget bevidst om hvor svage muskler jeg har i venstre ben, og hold da op hvor jeg er træt selv efter et kort træningspas, men det mentale betyder utroligt meget. Det går den rigtige vej, jeg må en hel masse (bare med fornuft), jeg må cykle igen osv.

På søndag skulle jeg have været til rally med Max i Ølstykke. Jeg meldte fra 8. januar, og tænkte ikke mere over det, før der kom PM og katalog, og Max og jeg fortsat stod i championklasse. Nogle dage gik jeg og fantaserede om at deltage alligevel, bare for træning; jeg havde sat kriterier op … og heldigvis kom jeg på bedre tanker (with a little help from my friends 😉). Jeg måtte erkende ved nogle ganske korte træningspas med Max, at jeg ikke kan fokusere på ham, som jeg vil og som jeg skal, fordi jeg er nødt til at tænke over hvordan jeg går, for at holde balancen. Så jeg skrev pænt til arrangørerne og fik bekræftelse på, at jeg er meldt fra. Jeg kommer selvfølgelig til Ølstykke alligevel, for Mathilde skal op med Max i juniorklasse, og det glæder jeg mig meget til at opleve.

Ellers er der meget roligt på hundetræningsfronten, dog har vi - Kirsten, hundene og jeg - haft den ugentlige Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge, som skulle filmes, altid en hyggelig udfordring. Denne gang var temaet gækkebrev, Kirsten fik ideen til hvordan rammerne sættes og filmede som altid. Hun er rigtigt rutineret, og spurgte bl.a.: skal den grønne dims ikke være med? Nej, det var til juleopgaverne. Godt!

Begge videoer er godkendt, her er link til den med Max.

 

Det mentale har fyldt meget i forbindelse med tiden efter operationen (genfødslen), både i forhold til mig selv og som tidligere nævnt har jeg også på opfordring lavet et lille foredrag om Mentaltræning. Det har været virkelig spændende at udvikle det; siden jeg skrev de første noter for godt to uger siden har jeg næsten dagligt justeret, finpudset og tilføjet nye stikord. Så sent som i grå eftermiddags, hvor jeg havde en cachingsession, kom der nye punkter til.

I går aftes havde jeg så fornøjelsen at holde foredraget for første gang, arrangeret af Jette fra HedelundHunde. Jeg havde (naturligvis!) skrevet mine succeskriterier: ”Jeg kører hjem med hænderne over hovedet, hvis jeg kan mærke, at det jeg siger "rammer" de fleste af deltagerne, får dem til at reflektere, tænke aha, stille spørgsmål mv. At jeg kan mærke at der er en god og positiv stemning, at der bliver spurgt ind til de forskellige udsagn. At jeg kan mærke den gode følelse, hvor jeg trækker gode eksempler frem. Det er svært at måle.”

Jeg kunne mærke at jeg virkelig brændte for at fortælle, ingen kunne være i tvivl om at jeg var engageret, at dette var nogen jeg havde lært på ”den hårde måde”, og kunne sætte ord på, som var anvendelige for andre. Jeg fik også italesat, at dette ikke bare handlede om en tilgang til hundetræning, det handlede om en tilgang til livet, og at jeg selv kunne mærke at jeg var blevet et bedre menneske i processen. Og jeg fik – spontant, men meget kontrolleret, da det blev oplagt i situationen - fortalt om NM 2022, hvordan jeg havde fået en god oplevelse ved at fokusere på det allervigtigste: Max og mig. Og hvordan jeg havde skrevet den hemmelige blog, hvor jeg fik afløb for alt det dårlige i forbindelse med NM, og derved fik det ud af krop og sind – en vigtig mental opgave.

Jeg glæder mig VILDT til at skulle holde det igen den 11. april – og jeg véd, at det det det ikke bliver det samme i detaljer, for at det handler i den grad om samspillet med deltagerne.

Jeg er i en meget fin afviklingsperiode i rally. Jeg stopper jo som formand for Rallyudvalget med udgangen af måneden, og formandsskrivebordet er pænt ryddet. Der har været en virkelig god proces hvor Lonni, Helle og jeg har kørt parallelt i flere måneder. Jeg glæder mig meget til at fortsætte som menigt medlem af udvalget. Det føles helt rigtigt.

En del af afviklingen er at jeg udtræder af FCI’s rallyudvalg. I weekenden havde jeg glæden at være vært for FCI’s rallyudvalg hos DKK i Solrød. Brian var med, så han fik den bedst mulige indføring i det igangværende arbejde og assisterede som sekretær. Lørdag aften fik vi en virkelig skøn middag hos Odd-fellowgaardens Bistro, og jeg kunne mærke at jeg virkelig nød at kunne tage afsked på en festlig måde.

På lørdag, den 1. april, har jeg fornøjelsen at skulle være sekretær ved de sidste kvalifikationsprøver til landsholdet i rally 2023. Jeg glæder mig til at opleve rally på allerhøjeste niveau, uden at deltage, uden at stå for noget, udover at have ansvaret for at registrere resultater. Jeg håber at komme i den bedste fysiske form i meget, meget lang tid og mentalt i topform.

Skøn træning, sorte huller, bobler, samme båd og coaching à la carte

Otto i hopla (foto: Birgit Dahlgren)

Der har været en masse god træning i denne uge, lidt fnidder i forbindelse med nogle prøver i dag, men samlet endnu en skøn uge.

Tirsdag havde jeg en fantastisk NW-runde igen igen hos Merete med Otto. Han udvikler sig heldigvis hele tiden, og det er en nydelse af se hans energi og bl.a. nød jeg flere momenter med det fornemste finsøg, bl.a. på et trådhegn.

Rallytræningen hos Johanna samme aften gik igen fantastisk med begge hunde, men det jeg specielt husker er at jeg skal passe på med at gøre tingene FOR indviklet. Der var en relativt nem bane, hvor der et sted var mulighed for at vælge mellem at sende til kegle eller felt, de var pænt placeret på hver sin side. Hvor jeg gik den fantastiske ide at stille en kegle nogle meter ved siden af feltet, fordi jeg så ville sende Max til kegle og derfra i felt. Hvad lærte jeg/blev jeg mindet om? Det er fint med sådanne sværhedsgrader, men træn dem særskilt inden de bliver placeret i et baneforløb. Jeg fik konstateret at feltet trækker meget mere end keglen og at det ødelagde flowet i et ellers flot gennemløb.

Onsdagens træning handlede om motivation vs. belønninger. Et fedt setup med en kort bane på 5 øvelser, som vi skulle gå først med tvungen belønning 2 gange mellem hver øvelse, så 1 og så ingen. I anden runde skulle vi gå et par af skiltene mellem belønning (1 eller 2 mellem hver øvelse) og derefter gå i gang med en rigtig bane hvor vi skulle trække belønningen så langt som vi synes det var forsvarligt, og så belønne STORT.

Med både Max og Otto kunne jeg mærke, at det var svært at belønne så mange gange på en ret kort bane, men da jeg skruede op for verbale belønninger mv., så skete der noget med energien begge veje. Og de gik begge en blændende sidste bane.

 

Fredag havde Anita og jeg en tidlig aftale i Sjællands Agilitycenter, for at optage de sidste videoer til Anja fri ved fod online hold.

Jeg fik bl.a. filmet Tillidsøvelsen, hvor jeg skulle gå fri ved fod med Otto med lukkede øjne. ”Anita fortalte at det var tydeligt at Otto synes jeg var mærkelig i starten, men så var han med på den. Det FØLTES fantastisk, for jeg kunne slappe af ift. Otto, og stole på at han holdt positionen og fik belønningen, og Anita havde styr på omgivelserne, så jeg gik afslappet. FED ØVELSE”.

Jeg har også forsøgt med en kort opsummering af kursusforløbet i forhold til mine mål:

”Jeg kan ikke huske om du har skrevet/sagt det, men selvfølgelig har alle undervejs reflekteret over hvordan det går i forhold til målene. Her er min ganske korte opsummering:

”Mine mål er at 1. Otto på verbal kommando kan indtage P1 og P5 stående og 2. i P1/P5 kan bevæge sit et skridt til venstre, et skridt til højre og et skridt bagud, hvor han holder positionen og 3. I 90 graders vendinger følger benet nærmest ham

I første omgang skal jeg dog have styr på HVORDAN han skal placeres i P1 og P5”

Jeg har styr på det sidste (placeringen i P1 og P5). De konkrete mål er jeg ikke i mål med. Men, jeg er godt på vej med dem alle, og først og fremmest har jeg gennem dette kursus fået/genopfrisket værktøjer, så jeg véd hvordan jeg skal fortsætte udviklingen for at komme til målet, og justere målene og kom ind i en proces med løbende udvikling.

Anita og jeg mødtes i morges for at filme hinanden til de sidste videoer i denne runde, og talte bl.a. om online-kurser vs. fysiske kurser. Jeg kan argumentere for begge dele i forhold til mig selv, men der hvor jeg er lige nu med Otto og i forhold til min kalender, er dette kursus GENIALT. Jeg har skrevet lidt om det i et langt blogindlæg om ”al” min træning pt., og jeg vender helt sikkert tilbage til kurset mindst en gang til."

Fredag aften havde vi et spændende rallyudvalgsmøde hvor vi både havde konkret sagsbehandling og talte om visioner for dansk rally.

Lørdag var Kirsten og jeg inviteret til Camilla og Runes kobberbryllup. Et superhyggeligt arrangement hvor vi var strategisk placeret mellem en masse Toller-folk, og hundesnakken gik. Jeg havde lovet at holde en lille tale, og forberedelsen var en kærkommen anledning til at grave i minderne. Camilla og jeg mødte hinanden i januar 2007, og vi har haft talrige hyggelige timer sammen. Fotoet ovenfor er taget dagen efter det meget hemmeligholdte bryllup 😉 

Lejlighedssange kan være en blandet fornøjelse, men Runes far havde skrevet en fantastisk sang til ”Vi er alle i samme båd”, den har jeg genlæst/halvsunget med stor fornøjelse i dag.

I dag gik turen til Løserup hvor Kreds 2 holdt et stort rallyarrangement.

    

 Otto var med en del af tiden :-) (foto: Birgit Dahlgren)

Otto var oppe i øvet klasse og det var en fest at gå med ham på banen! Jeg ville godt have været noget mere i kontrol, men Otto hyggede max, jeg arbejdede ihærdigt for kontakten, dommer Lone kom på hårdt arbejde og tilskuerne blev vidne til en festforestilling. Birgit, som var sekretær, sendte et par fotos fra sekretærteltet 😊

Jeg skal huske at skrive at opvarmning mv. var helt efter planen, inkl. leg med legetøj lige før vi gik på banen, men det var ikke lige i dag det hele spillede sammen.

Max og jeg havde en opvarmning helt som planlagt, jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort anderledes. Men det gik slet ikke som jeg havde håbet på. Max hang lidt fra start, virkede måske lidt træt, og der var mange detaljer, som blev rodede. Bl.a. en 13’er på bakke et skridt væk fra fører …

Den sidste del af banen var der et fint flow, så det var ikke helt galt, men jeg kom aldrig rigtigt i boblen og det føltes bare ikke rigtigt godt i dag. Måske er den enkle forklaring, at vi ikke kom i boblen fra start, og så er det svært at arbejde sig ind i den.

Tak til Gitte Freytag som filmede prøven. Jeg har set den et par gange, og jeg kan godt se, at det ikke kører helt som det skal, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, som jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg fik en hurtig coachingsession af Liv sidst på eftermiddagen – tusind tak for det – og jeg kom hurtigt op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Jeg skrev til Anita og Amanda: ”For første gang NOGENSINDE har jeg været i det sorte hul efter dagens prøver, eller kan I huske noget tidligere ... Jeg er oppe igen. Anita svarede meget hurtigt; 

”jeg husker måske en enkelt gang eller to, hvor det IKKE er gået over på få timer”.

Med sådan en tilbagemelding er det svært at bevare den triste mine 💓

Endelig er Amanda og jeg blevet enige om at udbyde endnu en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, den bliver opslået næste uge og vi glæder os :-)

Masser af rally … og lidt Nose Work

Mandag den 14. var der kickoff på et underudvalg til Rallyudvalget, som skal komme med oplæg til udformning af nogle fratræk, som blev drøftet på dommermødet. Det er en ikke helt nem opgave, og det bliver spændende at se hvad de tre dommere i udvalget finder frem til.

Tirsdag var der rally hos Johanna. Både Otto og max var superstjerner, og som altid var der nogle fine iagttagelser og god feedback fra Johanna.

Liv og jeg har tilmeldt en svensk Mästarklass 20. marts i Skanör Falsterbo Brukshundklubb. De svenske regler er nærlæst og specielt Bäranda av föremål, som adskiller sig fra de øvelser vi kender fra DKK og NKU-rally.

Onsdag havde Karina som et eksperiment flyttet undervisningen indendørs hos Paws 'n Play. En ikke ret stor hal, men dagen for eksperimentet var perfekt timet, for det styrtede ned. Både Max og Otto var vildt optaget af underlaget, og jeg var bestemt sen i optrækket i forhold til at sænke kriterierne; men da jeg gjorde, fik jeg fuld bonus fra begge hunde. Og en kraftig påmindelse om, at være meget hurtigere til at justere planerne, hvis vilkårene ændres dramatisk.

Lørdag dømte jeg en dobbelt rallyprøve med begynderklasse og ekspertklasse i Nyrup, Nykøbing S. Der kom et par henvendelser fredag aften, om de ville blive aflyst pga. stormen Nora, men det var ikke planen. Det viste sig også at prøven kunne udføres næsten uden justeringer, alle deltagere tog vilkårene med højt humor og der var masser af flot førerarbejde.

Søndag skulle jeg have trænet med Christina og Sarah, men det blev aflyst, da det endelig lykkedes at få svenskerne over, og fejre tre fødselsdage: Kirstens 70 og 71 års, og min 69 års 😊 En hyggelig dag ud over det sædvanlige, og det jeg for altid vil huske den for var Leahs fantastiske fornemmelse for dyr: Leah, som knap er 3½ år, hentede mig i køkkenet, jeg skulle ud til Max, hun pegede på ham og sagde at han var Ledsen. Max er ikke vild med det liv det giver, at der er tre højlydte børnebørn i huset, så han kom ud for sig selv – og Leah masser af ros for at være så opmærksom på ham 💓

Søndag skulle jeg have deltaget i en spørgetime som en del af Anjas fri ved fod online-kursus, men jeg måtte ”nøjes” med videooptagelsen, og det var også lærerigt.

I går var Otto og jeg til Nose Work hos Merete i området ved Solrød Bibliotek og Rådhuset. Otto arbejdede supergodt, han er også blevet ferm til de lidt højere søg, og han knokler eminent og med stor vedholdenhed.

 

Vi nåede hjem 17:50, så jeg kunne gøre klar til første del af ugens 2 x 2 timers Skype-møde i FCI’s rallyudvalg. Vi er langt i arbejdet med reglementet, som har taget grundigt afsæt i NKU-reglementet, og der var en række detaljer som blev afklaret. Den sidste del af mødet afholdes i morgen aften.

Winnie Bøge har skrevet en meget læseværdig artikel om NM i Rally i sidste nummer af Hunden. Christina har i dag i Facebook-gruppen Os der træner Rally Obedience Nordic Class skrevet: ”Det er virkelig lærerigt at høre om hvordan der blev dømt og hvad dommerne lagde vægt på til NM. Hvis nogle af jer der var med, har flere input til hvad man skal være obs på når man træner nordisk vs dansk rally må I endelig skrive det her i gruppen”.

Det gav anledning til jeg henviste til de seneste referater af NKU Rallyudvalgets møder, referaterne ligger her. Jeg refererede specifikt til referaterne møderne 22. december 2021, med evaluering af NM 2021 og mødet 30. januar 2022, med en stribe konkrete ændringer af bedømmelser. Jeg tør godt skrive at der er tale om en mindre rigid bedømmelse, ud fra en konstatering af at rally også på dette niveau skal være en sport for alle racer.

Jeg er i øvrigt igen blevet sekretær i udvalget, det har jeg det rigtigt godt med.

I eftermiddags havde Liv, Anja og jeg aftalt 2 træningstimer hos Ida Lindgren, Vi2 Hundcenter. Hun kræver ingen nærmere præsentation 😉

Vi gik alle en ret svær bane, som meget pædagogisk gav fokus på nogle typiske svage punkter hos mange, og jeg fik noteret en masse punkter til den videre træning. Vi fik grundig feedback og derefter blev der nørdet/specialtrænet specifikke momenter. Jeg fik bl.a. arbejdet med skuldersignaler og håndtegn ved sidelænsbevægelser mod Max, ditto når han skal flytte sig foran mig, og der blev nørdet placering af fødder i snævre vendinger mv.

For mig var det perfekt timet træning i forhold til vores planer i dansk rally, og det er meget svært ikke at blive fanget af Idas begejstring for at perfektionere øvelserne, og bl.a. råtørtræne vendingerne.

Idas træningsfaciliteter er fantastiske, vi fik en rundvisning til sidst; der er bestemt grundlag for adskillige genbesøg hvor der både kan trænes rally og Nose Work.

Minder & usikkerhed

Paul og Emmy (Borderhouse Emily Rose) (foto: Suste Bonnén)

Der dukker næsten hver dag minder op på Facebook, og tit tænker jeg: Hold da op, er det allerede så længe siden.

I dag var ingen undtagelse 😊

Det er 11 år siden jeg bestod Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse.

Det er 9 år siden Lille Bjørn fik sit sidste klubcert og blev klubchampion.

Det er 4 år siden at jeg skrev blogindlægger Bobler om fantastisk træning med Anita og fantastiske fotos taget af Anne.

Og så var det fotoet ovenfor. Det blev taget i 1999 af Suste Bonnén. Det skulle bruges som forside på en brochure om Lysholdt Consulting. Vi var hjemme hos Suste, hun havde insisteret på at jeg skulle have Emmy med, og hun blev naturligvis midtpunkt i hele fotosessionen ❤️ Emmy blev født 20. marts 1995 og var vores første border terrier. Det foto fik mig til at mindes en masse skønne oplevelser.

I dag har vi Max og Otto som naturligvis er en sikker kilde til daglig glæde, og også er sikre leverandører af gode oplevelser, der med tiden bliver til gode minder.

For mig har ugen været som for rigtigt mange andre: en hjemmearbejdsuge. Masser af telefonmøder, masser af mails. Vi taler om, at vi ikke må miste momentum pga. situationen – men det med ikke at være sammen med kollegerne, det er noget jeg skal vænne mig til.

Der er virkelig meget at glæde sig over i denne usikre tid. Først og fremmest er stærkt lederskab helt afgørende, og det har vi til fulde fået demonstreret at det danske samfund med Mette Frederiksen i spidsen har. Masser af handlekraft, masser af kommunikation og det er betryggende.

På den private front kan vi glæde os over ,at vi er blevet forskånet for sygdom indtil videre, at jeg stadig har arbejde, kan gøre det hjemmefra og ikke umiddelbart er påvirket økonomisk.

Jeg kan tilrettelægge min dag, så arbejdet bliver udført, men der hvor det nu passer ind i forhold til alt muligt andet. Jeg véd ikke hvad hundene tænker, men jeg tror de egentlig synes, det er meget hyggeligt.

Lidt fotos fra den første hjemmearbejdsuge.

Mandag: Otto og Max på Megans bænk :-)

Mandag: Aftenfoto fra badebroen

Tirsdag: Paul på arbejde - bemærk plakaten! (foto: Kirsten)

Tirsdag: Tur med hundene i Karlslunde

Onsdag: Tup på Staunings Ø

Onsdag: Artikel om Rallyudvalget i Hunden

Torsdag: Den skønneste morgenudsig

Torsdag: Når man googler sin blog og Amanda, for at finde et foto til en fødselsdagshilsen :-)

Torsdag: Hundene følger interesseret med i mit arbejde ...

.

Torsdag: Grebet på fersk gerning! Flæskesvær og en af de sidste julebryg (foto: Kirsten)

Jeg har ikke taget fotos endnu i dag, men der er altså allerede nogle gode mentale fotos jf. minderne ovenfor.

Hundetræning og hundekonkurrencer virker som noget underligt fjernt noget lige nu, og dog ikke. I Rallyudvalget har vi officielt meldt ud, hvordan vi forholder os til DM, Årets Hund og landsholdskvalifikation i 2020. For selv om det kan virke ligegyldigt i forhold til så meget andet lige nu, så er det vigtigt at vi er på forkant med, at det en dag er normal hverdag igen. Ingen véd bare hvornår.

Så det vi har gjort er ganske enkelt: på baggrund af de første henvendelser om flytning af prøver, har vi fastlagt nogle principper for, hvad der skal til for at en prøve kan flyttes og fortsat tælle til DM, Årets Hund og landsholdskvalifikation. Vi håber så mange som muligt kan afholdes som planlagt eller flyttes, så de stadig kvalificerer som oprindeligt tænkt – men vi er nødt til at tænke på, at der fx skal være tid til at invitere til DM og Årets Hund, og det giver nogle naturlige deadlines.

Principperne ændrer ikke ved usikkerheden om, hvornår prøver kan afvikles, men det giver arrangører konkrete muligheder, hvis de vil flytte prøver og bevare kvalifikationsmulighederne, og det giver deltagerne mulighed for at revurdere deres planlægning.

Julefrokost, rallyudvalg og Nose Work med Lille Bjørn

Flotte rammer for Nose Work træning

Jeg har fået nogle arbejdsmæssige opgaver, som tager en del tid, og det er da ikke så dumt, selvom jeg godt kunne tænke mig lidt mere tid til hundene …

Opgaverne afføder også fin træning i at håndtere lidt bøvlede situationer, og jeg synes jeg håndterer dem fint, selvom jeg virkelig kan mærke at jeg stadig skal være meget bevidst i pressede situationer, for ikke at agere uhensigtsmæssigt.

Men det går helt sikkert fremad.

Første servering på Herthadalen :-)

I lørdags havde Kirsten og jeg et vores efterhånden traditionelle 3 årlige besøg på Herthadalen (påske, sommer og jul), og fik en dejlig julefrokost ved vores stambord.

Inden havde jeg gået en skøn tur med Max og Otto.

Frokost på Fjelsted Skov Kro

Juletræ på Storebælt

En skøn Pinot Noir fra Jura

Søndag gik turen til Fjeldsted Skov Kro, hvor vi havde et 5 timer langt rallyudvalgsmøde. Vi troede vi havde rigelig tid, det havde vi ikke, for hold da op hvor diskussionerne gik, på den gode måde 😊

I dag var jeg til næstsidste runde Nose Work træning med Lille Bjørn i år. Der var 40+ kilder, og Lille Bjørn kløede på stort set uden pauser hele vejen igennem. Vi startede hos Merete, hvor han fandt 6 ud af 7, og arbejdede fra første sekund, og med de skønneste markeringer, selvom han måtte gentage et par, for at hans fører lige kunne fatte at det VAR markeringer.

Vejret var med os, og jeg kan godt mærke, at det er en særlig nydelse at træne med Lille Bjørn. 12 år og 9 måneder i dag, og han giver sig fuldt ud til træningen.

I morgen skal jeg opereres for grå stær i højre øje, jeg er ikke bekymret (endnu?) og alle forsikrer mig om, at ikke er noget særligt. Så det tror jeg på!

Jeg regner bestemt med at skulle træne med Otto og Max i morgen aften!

En weekend i rallyens tegn

Det har igen været en weekend i rallyens tegn, om end den ikke omfattede prøvedeltagelse …

Lørdag havde vi kick-off i det ”nye” DKK rallyudvalg, som består af fem medlemmer. Jeg har mere anciennitet i udvalget end de fire andre tilsammen, så der var al mulig grund til at mødes - udvalgsmedlemmer og sekretær (Lonni) - for at lære hinanden at kende, tale om vores opgaver, afklare forskellige problemstillinger, nedsætte udvalg mv.

Der sker rigtigt meget på rallyfronten. DKK skal afholde kvalifikationsprøver til Nordisk mesterskab og til Årets Hund, afholde NM og Årets Hund-finale, opdatere skilte/øvelsesbeskrivelser sammen med DcH mv. Med det nye udvalg er der samlet masser af erfaring og energi, både til at løse aktuelle opgaver og til at sikre at rallyen udvikles de kommende år. Jeg er uændret alderspræsidenten, men de to yngste medlemmer er tilsammen yngre end mig, så udvalget burde være fremtidssikret.

Jeg tog meget opløftet hjem!

I dag havde Amanda og jeg fjerde runde (af fem) af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Det er femte gang vi gennemfører den og jeg synes i al ubeskedenhed at det bliver bedre for hver runde 😊

I dag var der gennemgang af alle championskilte og et indlæg om at træne mod konkurrencer. Dernæst gik turen fra Solrød Bibliotek til Dueslaget i Jersie, hvor vi arrangerede markedsplads; hver instruktør havde en stand med tre forskellige skilte, og de syv inviterede ekvipgaer cirkulerede mellem standene.

Det var bestemt også en opløftende dag. Tolv meget talentfulde instruktører og syv meget engagerede ekvipager – tre af dem kom direkte fra rallyprøve på Tuse Næs! – og det var næsten ikke til at stoppe træningssessionerne, når de først var kommet i gang!

Og så er det altid en stor fornøjelse at undervise sammen med Amanda!

En fed weekend, som sagtens kunne fortrænge den lille bitte ærgrelse over ikke at kunne deltage i prøverne på Tuse Næs.

Jeg havde opdateret mit indlæg om træning mod konkurrencer i går, og det gav anledning til, at en masse gode oplevelser blev genopfrisket. Jeg kan godt mærke, at jeg virkelig har fået ”den rette mentale tilstand” i vid forstand ind under huden, og det er ren forstærkning for mig.

Jeg tog ovenstående foto i går aftes. Årets høst af rosetter og en enkelt glasstatuette. Det er en del af forstærkningen af mig selv 😊 9.2: Max i rally vinder, supercert., vinder, DKRSCH. 6.3 Lille Bjørn i HTM vinder, Max i FS 3. vinder. 7.3 Max vinder i NW.

Vi er SÅ klar til de kommende konkurrencer.

Jul, sentimentalitet og realisme

Vi handlede bl.a. hos Peter Beier i Roskilde :-)

Julen fylder meget lidt i min/vores bevidsthed. Kirsten synes, det er noget der skal overstås, og jeg er tæt på enig. Men der er julepyntet lidt, vi skal holde dansk jul for svenskerne, der er også lidt med julegaver, men i princippet kun mellem os indbyrdes og svenskerne naturligvis 😊

Jeg elsker at give gaver, så mon ikke der kommer lidt ved siden af, jeg tror ikke jeg kan lade være. Julen gør mig trods alt lidt sentimental, hjerternes fest og alt det der …

Jeg opdagede forleden, at jeg stadig har en del feriedage på kontoen i dette ferieår, så jeg har booket ferie fra fredag 14. den december til søndag den 6. januar begge inkl., 24 feriedage.

De kommer som kaldet i en periode, hvor jeg overvejer for og imod arbejde vs. pensionering i en eller anden form. Der er pt. en masse spændende rallyaktiviteter i fuld gang, som jeg virkeligt brænder for. Der er arbejdet i skilteudvalget, hvor vi er ved at lægge sidste hånd på færdiggørelse af det materiale, som skal danne grundlag for godkendelse af de nye skilte. Vi har haft møde i rallyudvalget i torsdags og aftalt en stribe mindre ændringer af reglementet, som også gerne skulle være på plads, så de kan godkendes inden jul. Der er møde i rallydommerudvalget 19. januar. Der er en stribe møder med introduktion af de nye skilte.

Parallelt er vi i nordisk regi ved at gøre skilte, øvelsesbeskrivelser, regler mv. klar til for de nordiske regler, så vi forhåbentlig før jul kan offentliggøre mere om de nordiske mesterskaber, herunder kvalifikationsregler.

Selvom prøvesæsonen egentlig var slut, kom der alligevel lidt på planen. Først HTM/FS den 8.december på Garbogaard. Lille Bjørns program er der helt styr på. Max’ er der ikke; jeg eksperimenterede i dag med et andet stykke musik – Rolling Stones Around and Around, - men det er for hurtigt, så jeg holder mig til When I’m 64. Så er der juleafslutningen hos Anja & Johanna den 19. december, en meget vigtig juletradition, hvor begge hunde skal op i rally og Lille Bjørn i seniorklasse i HTM. Jeg havde regnet med at have et nummer klar med kufferten, men det har jeg ikke. Så jeg holder mig til det sikre = det, der er fair overfor Lille Bjørn.

Så er der også den traditionelle dobbelte rallyprøve 31. december, som står for døren. Jeg har bestilt præmierne her til aften; Amanda og jeg blev enige om at juletema var ok også til nytår 😊Det er bare en fantastisk tradition med prøverne nytårsaftensdag, ligesom uddelingen af Sydkystens Hundeskoles Hundepriser for 2018, som offentliggøres midt på dagen. Det er bare en ganske særlig prøvedag.