Viser opslag med etiketten Merete Marx Stenaae. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Merete Marx Stenaae. Vis alle opslag

søndag den 14. maj 2023

Back to normal

En "rigtig" tur med Max og Otto

Hvad er normalt? Da jeg blev opereret i ryggen var min drøm og mit håb, at blive fri for smerter i ryggen og kunne gå nogenlunde normalt igen. Begge dele er blevet realiseret i allerhøjeste grad. Det går virkelig godt med genoptræningen, og jeg er mentalt og fysisk mere fit end jeg har været meget længe.

Jeg har for et stykke tid siden skrevet at vi ville flytte og processen er nu i fuld gang. Huset blev annonceret til salg i tirsdags og første fremvisning var i går. Parallelt er vi i gang med at kigge på hus i Sydsjælland, og vi krydser naturligvis fingre for at alt går op i en højere enhed.

Hundetræningen går fantastisk
.
Det er  ikke farligt :-) Otto markerer med et spring ...

I mandags var Otto jeg til NW-træning hos Merete i området omkring Solrød station. Otto gik som en drøm.

Fed leg med Max efter træning hos Johanna

Tirsdag trænede vi hos Johanna. Max har overtaget Ottos plads. Mine noter: ”Jeg har seriøst tårer i øjnene! Max og jeg er i vores livs form og gik en genial bane hos Johanna og en lige så god træningsbane. Kæmperos for kontakt, skarpe nordiske vendinger, præcise øvelser 🤩 Og Johanna sagde at hvis hun ikke havde vidst det ville hun ikke have bemærke.t en anelse halten. Jeg er lykkelig 🥰 Og fuck hvor jeg elsker Max 💙💙💙”

Onsdag gik jeg tur med hundene langs strandstien parallelt med Ølsemagle Revle , 4 kilometer, og ingen smerter eller træthed. Det var syre testen.

Max og jeg var til rally hos Karina og ALT gik fantastisk. Max er så fokuseret på mig, og det er vidunderligt at gå med ham. Jeg skal huske at få maksimal nydelse ud af tiden i seniorklasse.

Torsdag have jeg en enetime hos Karina. Jeg har besluttet at gå i gang med LP-træning med Otto, og derfor har jeg booket nogle enetimer for at få en kickstart. Den første var lige i øjet, vi fik taget hul på arbejdet med en masse grundfærdigheder, som jeg ikke har haft fokus på. 

Torsdag eftermiddag var jeg hos Anders (fysioterapeut), 11 uger efter operationen, og den korte udgave: jeg gør fremragende fremskridt. Jeg er nogle få procent fra at være helt frisk – der er lidt mangler i nederste del af venstre ben. 

Fredag startede med 1 times Styrke og funktionstræning hos A-Fys, fed træning hvor jeg fik fuldt fokus på mit svage venstreben. 

Banegennemgang championklasse

Eftermiddagen og aftenen blev brugt på allerbedste vis i Rødovre Brugshundeklub, hvor jeg dømte for femte gang. Et meget velorganiseret arrangement, lækre sandwichens, fornem dommergave og sidst men ikke mindst det flotteste førerarbejde! 

Årets første rigtige grillmåltid

Mens vores hus blev fremvist tog vi i More Living Café i Solrød Centret. Vi krydser krydser fingre for en snarlig aftale. Til aften fik vi den officielt første grillmiddag i år, bl.a. med nye danske kartofler.


I dag var vi sydpå for at kigge på huse. Vi endte i Præstø hvor vi fik is hos Iskutteren inden turen gik hjem.

torsdag den 15. december 2022

Tænk – om motivation


Jeg havde ønsket Svend Brinkmanns Tænk til min fødselsdag, begyndte at læse den forleden og nyder at læse den i små bidder og reflektere over indholdet. Kort fortalt (efter de første kapitler 😉) at give sig tid til at stoppe op og tænke ordentligt.

Jeg er begyndt på at den daglige dosis Mark Anthony med hans podcast 10 i 8, som handler om motivation.

Jeg har en daglig aktivitet på todo listen, den kom på umiddelbart efter Life coaching sessionen, den hedder ”Lykken er … at få styr på sit liv”.

Jeg genlæser ofte nogle vigtige noter og specielt afslutningen NYD DET!

Det giver mig samlet – og sammen med alt muligt andet, der ikke er ligeså planlagt – ro, motivation og fokus på det vigtige.

Jeg kan føle, at det kommende år bliver meget anderledes en de nærmest foregående. Forhåbentlig – sådan tegner det i hvert fald – på den gode måde.

Nogle af de mål, jeg har nået de senere år, kunne måske opmuntre til gentagelser, til at prøve at gøre det igen, prøve at gøre det bedre.

Men de overvejelser er bl.a. mødt at nogle af de allerbedste spørgsmål, jeg kan forestille mig, nogle gange fra andre, andre gange fra mig selv: Hvorfor vil du gøre det? Hvad, hvis du ikke gjorde det? Kunne der var andre mål, som nu var vigtigere? Hvordan føles det? Osv.

Jeg har tirsdag og onsdag været i gang med den nye, faste træningsrutine med Otto og Max: Tirsdag Nose Work træning hos Merete og derefter rallytræning hos Johanna med Otto. Onsdag rallytræning hos Karina med Max.,

Det var tre hver især fantastiske træningstimer.

Nose Work med en Otto, som har lidt mere ro, og bl.a. lavede den flotteste markering af en utilgængelig kilde på rensdyret. Og fandt alle fem kilder i det blinde søg og på meget overbevisende vis.

Rally med Otto på det Johanna havde annonceret som en ”Lumsk led bane.... 🙂”, i bedste skiskydningsstil med en strafbane, man skulle gå, ved fejl på den rigtige bane.

Jeg var lidt slap mentalt inden vi kom på, men da vi gik i gang var jeg næste 100 % på. Jeg gik fejl i dobbelt 8-tal, og jeg var virkelig slap i dæk under gang (”det kan han ikke”!!!!), som han selvfølgelig kan. Otto var totalt skarp, gik den lange bane inkl. en strafbane, på noget under tidsgrænsen, og jeg kunne ikke have været stoltere af vores samarbejde. Han var varmet rigtigt op 😊

”Elsker at I var så på og fokuserede 🤩🤩🤩🤩🤩🤩” skrev Johanna, og hvad er der ellers at sige?

Max og jeg kørte med klatten til træningen hos Karina. Fokus var på afslutningen af banen, at gå i mål og holde fokus derefter. Præcis det vi praktiserer, og vi gik den mest fantastiske korte bane først, hvor jeg lavede indgangen om pga. snus, fik den perfekte indgang, belønnede og derefter gik en vidunderlig bane.

Derefter en fuld bane, igen med det skønneste fokus, hvor det der gik ”galt” var et sideskift om kegle, hvor jeg glemte min forkommando (som Karina har lært mig!) og en øvelse efter lynet, hvor jeg var helt ekstatisk over Max’ præcision og skarphed i lynet. Det var bare så fedt!!!

Juleferieprojektet med Otto er Sirius Øvet Rally, med Max Sirus Ekspert Rally, to rigtige hyggeprojekter, bare fordi jeg har lyst. Selvfølgelig kan vi bruge det som god træning, vedligeholdelse – men jeg vælger at betragte det som ren nydelse.

Det samme med DKK Sirius Winter Sniffs Challenge med begge hunde. Jeg havde skuffelsen for øvelserne i første runde på forskud (hvor dum kan man være?), og filmet dem begge om, hvorefter jeg til morgen kunne se, at de begge var godkendt 😉 De to næste er indsendt, men først efter lidt ommere af filmene, fordi jeg var har været ret uskarp med at læse alle kriterierne. Nu tror jeg, der er styr på dem.

Til morgen er tredje challenge kommet, og jeg læser beskrivelsen mindst tre gange inder jeg går i gang, og prøver at gøre det rigtigt i første forsøg!

Alle Siriusopgaverne er dejligt overskuelige, kan løses i korte bidder, næsten uden tidspres, og det passer perfekt til min tilstand lige nu. Det er topmotiverende at hygge med disse små opgaver og nyde samværet med Max (11½ år i går) og Otto (3½ år på lørdag).

Samlet har det givet mig en masse godt input til, hvordan jeg ønsker at 2023 skal forme sig.

søndag den 25. september 2022

Motivation

Max til træning hos Karina - jeg synes jeg har nogle godbidder til gode!!!

Hvad motiverer mine hunde? Hvad motiverer mig? 

Essentielle spørgsmål, som jeg har stillet mig selv mange gange også på det seneste. 

Nose Work træning i Solrød Centret

I tirsdags til NW-træning hos Merete kunne jeg mærke hvor meget jeg nød at se Otto arbejde flot og selvstændigt. Når han går i gang kører han bare, knokler løs, og det skal være svært, for at han søger om ”hjælp”. Hold da op hvor jeg nyder det. 


Onsdag var der rallytræning hos Karina, med fokus på social belønning. Max var den mest skeptiske af alle på holdet, det var åbenlyst at det var meget godt med det der leg og klap, men hvor bliver godbidderne af? 

Otto var til gengæld helt med på ideen og jeg arbejder videre med social belønning med ham. Hvor er det vidunderligt at opleve hundenes personlighed på den måde! 


Torsdag oplevede jeg årets smukkeste solopgang og det var supermotiverende. 


Jeg fik også ordnet rallyskiltene. 


Efter fitness fik vi pizza fra Braunstein. 


Fredag stod den på tidlig aftensmad, inden turen gik til Hotel Atlantic, Århus. 

Champagne til far

Vand til Max

Max og jeg hyggede os på plan B inden vi gik i seng. 


Lørdag, morgentur ved havnen.


Derefter overdådig morgenmadsbuffet. 

Turen gik til Helle Gadeberg og anden og sidste obligatoriske landsholdssamling inden NM. En hyggelig dag hvor jeg nød at gå en dejlig bane med Max, og fik vist hans eminente bagpartskontrol ved noget gruppetræning. Vi fik en fantastisk flot line i rød og hvid af Mette Wulff-Jensen, den var super perfekt og vi siger tusind tak. 

I dag stod den på elevkursus for kommende DKK-rallydommere hos DKK. En virkelig dejlig dag, med nogle sprudlede elever og en håndfuld entusiastiske ekvipager. Jeg kan mærke at det giver mig energi at være sammen med mennesker, som er vilde med rally og gerne vil udvikle sig! 

Det var exceptionelt inspirerende og motiverende at opleve alle! Det er alle personer, som brænder for rally, og jeg kan mærke glæden ved at rally har en sund fremtid foran sig. 

Der har været bump på vejen, men det har været en dejlig uge!

onsdag den 24. august 2022

Når træningen spiller

Max, Otto og Paul (© Hundefoto.nu)

Jeg er så heldig at have fem faste hundetræningstimer i kalenderen hver uge, de falder tirsdag og onsdag. Heldigvis ligger de perfekt: Tirsdag NW hos Merete 17-18 i Solrød, rally hos Johanna 19-21 i Ringsted, onsdag rally hos Karina 17-19 i Albertslund.

En sjælden gang overvejer jeg om jeg skal skære ned på træningen, men ærligt talt: Jeg aner ikke hvad jeg så skulle vælge fra, for alle timerne er fantastiske.

De fem timer i går og i dag var ekstraordinære.

Det allervigtigste er selvfølgelig at have styr på kriterierne til træningen, og jeg har heldigvis Liv som ekstraordinær sparringspartner, så jeg kan garantere at jeg kommer velforberedt til træningen også på det punkt.
 
Selvom Otto var synligt påvirket af varmen, arbejdede han supergodt hos Merete. Jeg huskede pauser, og jeg huskede at stoppe før det blev for meget.

Max var på første hold hos Johanna, og det var måske den bedste time af alle. En lang bane, og vi gik tæt på perfekt. Et langsommere tempo, der giver ro, rolige signaler, totalt opmærksom Max. Der var to små detaljer i feedbacken, det var det. Jeg glædede mig specielt over at kampagneøvelsen sidestep til venstre med hund på højre side har udviklet sig fantastisk 😉 Johanna mener ikke hun har set os bedre, og jeg er enig 💓

Otto gik også blændende. Jeg gennemgik kriterierne med Johanna inden vi gik på, og var tro mod dem næste hele vejen. Der er stadig noget med starterne, de første 2-3 skilte, der var noget til sidst hvor jeg i stedet for at forstærke verbalt fik givet for mange plads-kommandoer … men det er tydeligt, at samarbejdet udvikler sig, og vores kampagner på bl.a. venstreposition og tætte vendinger giver bonus.

Jeg kørte hjem i høj stemning.
 
Max og Otto (© Hundefoto.nu)


I dag havde jeg fået lov at få Otto først på det andet hold, varmen er lige i overkanten for mig til to timers træning. Vi var heldige at der var tre afbud på første hold, så Otto fik lov at komme med dér, og begge hunde og jeg fik arbejdet med udvalgte detaljer i løbet af timen.

Med Max havde jeg fokus på sidestep-øvelserne, først hvor Max skulle følge mig, derefter hvor jeg skulle bevæge mig mod ham. Vi fik virkelig nørdet med mine stop (kunstpauser), mine fodbevægelser, mine verbale kommandoer, mine håndtegn og mine skuldesignaler. Hold da op, hvor det rykkede endnu mere.

Det gjorde ikke humøret ringere, at Karina sagde at Max og min udgave af firkanten med Max på venstre side, var den smukkeste hun har set.

Otto og jeg havde fokus på udgangspositionen (min default at han skal stå), og dissekering af hvad min højre hånd laver, hvad jeg siger, hvordan jeg går, hvad der sker, når jeg stopper uden at sige noget, og hvad der sker, når jeg stopper med plads (=stå) og med sit (=sit).

Også denne træning kørte jeg hjem fra i høj stemning.

Som ekstra bonus lå der et link med Camillas (Hundefoto.nu) fotos fra i søndags, et væld af fantastiske fotos. Jeg har valgt et par til dette indlæg, flere kommer over det næste stykke tid.


onsdag den 3. august 2022

Den allersidste dans …

120 % fokus fra Otto (foto: Karina)

Jeg har været til tre gange træning i går og i dag og alle har været fantastiske. Jeg minder mig selv om, at hver eneste kan være den sidste, og jeg skal få det maksimale ud af den. En lille detalje i den sammenhæng: jeg havde hund med til begge præmieoverrækkelser i lørdags. Det er vigtigt for mig, at jeg har Otto eller Max med, for det er OS der modtager en præmie.

Flot markering af utilgængelig kilde

I går startede Nose Work træningen hos Merete igen efter sommerpausen, første gang var ved Mosede Fort. 28 kilder, en Otto, der ikke havde trænet siden sidste gang hos Merete … og det kunne man ikke se på ham. Fuldt fokus, enorm arbejdsiver og megaskarp.


Vi meldte os til at starte, opvarmningen bestod af tre af selvtræningskilderne og så gik vi i gang på et større område med fem kilder. Otto var meget fokuseret, meget vedholdende og meget flot i sine markeringer. Den anden var meget tydelig, førerens hjerne var ikke helt i omdrejninger (tænkte: den kan ikke være så tæt på den første kilde), Otto kiggede insisterende på mig og jeg markerede 😉 Ja, han fandt dem alle, og han mistede ikke fokus et øjeblik.

Der var mange søg jeg synes var superflotte, men denne markering af en utilgængelig kilde fik dagens pris (som jeg uddelte til mig selv og Otto!).

Jeg var hjemme og vende og hente Max og turen gik til Ringsted.
 
Tørring af svenske skilte

Der var ikke rallytræning hos Johanna, og naturligvis blev det udnyttet til at vi var fire der benyttede denne ”friaften” til at mødes og træne rally 😉 Birgitte og jeg havde aftalt at træne nordisk, Anita og jeg skulle træne svensk og Amanda var med for at socialisere Oonique og være forstyrrelse på den gode måde 😊

Mit primære fokus med Otto var at træne forløb hvor han ikke hoppede og hvor han holdt position. Jeg gik med godbidder i min lukkede hånd, jeg fik det ønskede fokus (han fravalgte godbidder) og et meget flot forløb. Det er meget back to basic, og det er der brug for.

Max og jeg fik trænet indgange, hvor de tre andre var forstyrrelser, specielt Amanda var formidabel, og bortset fra én indgang, hvor Max’ hoved blev sænket under vandret (mit kriterie for ikke-godkendt) gik han fantastisk, og fokuserede på mig trods vilde forstyrrelser. Fantastisk lækkert!!!

I dag var der træning hos Karina, jeg skrev i eftermiddags til hende: hvis der var afbud på første hold (som Max går på), ville jeg gerne, hvis muligt rykke Otto fra det næste hold op, for jeg synes ikke selv jeg kunne overskue at træne 2 timer i den varme.

Lykken var i den grad med os 😉 Max, Otto og jeg fik Karina helt for os selv og enetimen blev pænt fordelt med ½ time til hver. Fokus var på ekstern belønning, tallerkener med godbid som fristelser på banen, men også belønningsmulighed.

 
Ottos skønneste kontakt (foto: Karina)

Begge hunde var fantastiske til at holde fokus på mig. Max, det havde jeg ventet, men Otto var faktisk endnu bedre. Hans fokus er på mig, og han glemmer alt omkring sig, når vi først er gået i gang.

En fantastisk træningstime, ærgerligt for dem, der ikke kunne være med, og bingo for mig 😉

Karina er superskarp til at give præcis feedback. Vi kender efterhånden hinanden rigtigt godt og jeg er 100 % lydhør overfor hendes forslag og ideer. Og de har en hitrate på 100 %!

onsdag den 1. juni 2022

Den skønneste træning


Jeg har haft fire fantastiske træningstimer de sidste to dage. Det har jeg ofte haft, men der var alligevel noget ekstra over de fire gange.

I går trænede jeg og Max en time med Anita og Girah. Jeg har fokus på forskellige dele af de tidligere nævnte (rally)detaljer, og hold da op, hvor der sker en masse. Jeg har diskuteret med mig selv, hvad der er årsag og virkning. Men min meget mere afslappede tilgang til udførelsen af de enkelte momenter, bevidstheden om at Max og jeg KAN DET HELE, bare jeg er klar og tydelig i min signalafgivning, og ikke giver misforstået ”hjælp”, er helt sikkert afgørende.

Jeg fik sørme også godt gang i flydende bakke mindst tre længder, hvor Anita hjalp med at få styr på kriterierne 😊


Sidst på eftermiddagen i går var Otto og jeg til sidste runde Nose Work træning hos Merete (Meretes Hundeskole) inden sommerferien, denne gang ved Solrød gl. Skole. Det var måske vores bedste runde ever. Et meget langt søg hos Merete, hvor Otto arbejdede med en uovertruffen intensitet og fandt alle fem kilder, heraf flere ikke helt nemme. Jeg kunne mærke den skønne, boblende følelse indeni, når han arbejdede (knoklede) for at finde kilderne.

Vi startede med køretøjssøg, to biler med en kilde hver, jeg brugte ”Mia-metoden”, tydeligt pege ned, og mod uret, og han arbejdede flot og systematisk, ingen poter oppe, og to flotte markeringer.

Videoen foroven delte jeg på Instagram/Facebook i går, det er sådan Otto markerer ”utilgængelige” kilder, i dette tilfælde ikke mere utilgængelig end at et veltimet spring og et drej med hovedet gjorde, at der kunne komme en klar markering. Fantastisk at opleve!

Otto har trænet Nose Work hos Merete siden han var ikke ret gammel, og vi fortsætter naturligvis efter sommerferien.


I dag gik turen til Albertslund og rallytræning hos Karina (Hund med mening). Dagens tema var fed kontakt, en bane med masser af flow, og en regel om kun at belønne på banen, efter mål ikke godbidder/legetøj men fysisk kontakt og begejstring.

Max var totalt på, og Karinas tilbagemelding uden slinger: Det er det bedste hun har set os gå! Sådan føltes det også, det var fedt at det også så sådan ud. Der var nogle detaljer, seriøst små, som vi fik talt om, og jeg havde det fantastisk. I den individuelle runde fik vi nørdet sidestep.

Otto gik (også) som en drøm. Hans fokus er blevet meget bedre og der var flere virkeligt flotte passager. I den individuelle tid nørdede vi venstre vendinger.

Jeg har trænet rally hos Karina siden 17. november sidste år, og jeg er kæmpefan af hendes tilgang til træningen, hendes tematisering, hendes skarpe og konstruktive feedback og hende sprudlende energi. Jeg har allerede tilmeldt næsten runde med både Max og Otto.

Jeg vil også anbefale Karinas blog, ganske nystartet og meget læseværdig.

Fire skønne træningstimer, hvor jeg hygger med begge hunde, vi gør fantastiske ting sammen, lærer og får grundlag for at blive bedre. Selvfølgelig er der nogle mål med træningen, men ærligt talt: drivkraften er træningen, og den energi det giver, når Max, Otto og jeg udvikler os sammen.

PS: Der ligger en spændende pinse forude, med rallyprøver hos Islandsk Fårehundeklub lørdag – en perfekt mulighed for at teste hvor langt vi er kommet med træningen af de ”nye” detaljer, et mestringskursus hos Helle Damkjær søndag med Otto, og endelig skal jeg dømme en dobbeltprøve i Jyllinge mandag, hvor der som bonus kommer en nordisk bane, som Liv dømmer, og som Max og jeg skal gå.

søndag den 27. marts 2022

Skøn træning, sorte huller, bobler, samme båd og coaching à la carte

Otto i hopla (foto: Birgit Dahlgren)

Der har været en masse god træning i denne uge, lidt fnidder i forbindelse med nogle prøver i dag, men samlet endnu en skøn uge.


Tirsdag havde jeg en fantastisk NW-runde igen igen hos Merete med Otto. Han udvikler sig heldigvis hele tiden, og det er en nydelse af se hans energi og bl.a. nød jeg flere momenter med det fornemste finsøg, bl.a. på et trådhegn.

Rallytræningen hos Johanna samme aften gik igen fantastisk med begge hunde, men det jeg specielt husker er at jeg skal passe på med at gøre tingene FOR indviklet. Der var en relativt nem bane, hvor der et sted var mulighed for at vælge mellem at sende til kegle eller felt, de var pænt placeret på hver sin side. Hvor jeg gik den fantastiske ide at stille en kegle nogle meter ved siden af feltet, fordi jeg så ville sende Max til kegle og derfra i felt. Hvad lærte jeg/blev jeg mindet om? Det er fint med sådanne sværhedsgrader, men træn dem særskilt inden de bliver placeret i et baneforløb. Jeg fik konstateret at feltet trækker meget mere end keglen og at det ødelagde flowet i et ellers flot gennemløb.


Onsdagens træning handlede om motivation vs. belønninger. Et fedt setup med en kort bane på 5 øvelser, som vi skulle gå først med tvungen belønning 2 gange mellem hver øvelse, så 1 og så ingen. I anden runde skulle vi gå et par af skiltene mellem belønning (1 eller 2 mellem hver øvelse) og derefter gå i gang med en rigtig bane hvor vi skulle trække belønningen så langt som vi synes det var forsvarligt, og så belønne STORT.

Med både Max og Otto kunne jeg mærke, at det var svært at belønne så mange gange på en ret kort bane, men da jeg skruede op for verbale belønninger mv., så skete der noget med energien begge veje. Og de gik begge en blændende sidste bane.
 

Fredag havde Anita og jeg en tidlig aftale i Sjællands Agilitycenter, for at optage de sidste videoer til Anja fri ved fod online hold.

Jeg fik bl.a. filmet Tillidsøvelsen, hvor jeg skulle gå fri ved fod med Otto med lukkede øjne. ”Anita fortalte at det var tydeligt at Otto synes jeg var mærkelig i starten, men så var han med på den. Det FØLTES fantastisk, for jeg kunne slappe af ift. Otto, og stole på at han holdt positionen og fik belønningen, og Anita havde styr på omgivelserne, så jeg gik afslappet. FED ØVELSE”.

Jeg har også forsøgt med en kort opsummering af kursusforløbet i forhold til mine mål:

Jeg kan ikke huske om du har skrevet/sagt det, men selvfølgelig har alle undervejs reflekteret over hvordan det går i forhold til målene. Her er min ganske korte opsummering:

”Mine mål er at 1. Otto på verbal kommando kan indtage P1 og P5 stående og 2. i P1/P5 kan bevæge sit et skridt til venstre, et skridt til højre og et skridt bagud, hvor han holder positionen og 3. I 90 graders vendinger følger benet nærmest ham

I første omgang skal jeg dog have styr på HVORDAN han skal placeres i P1 og P5”

Jeg har styr på det sidste (placeringen i P1 og P5). De konkrete mål er jeg ikke i mål med. Men, jeg er godt på vej med dem alle, og først og fremmest har jeg gennem dette kursus fået/genopfrisket værktøjer, så jeg véd hvordan jeg skal fortsætte udviklingen for at komme til målet, og justere målene og kom ind i en proces med løbende udvikling.

Anita og jeg mødtes i morges for at filme hinanden til de sidste videoer i denne runde, og talte bl.a. om online-kurser vs. fysiske kurser. Jeg kan argumentere for begge dele i forhold til mig selv, men der hvor jeg er lige nu med Otto og i forhold til min kalender, er dette kursus GENIALT. Jeg har skrevet lidt om det i et langt blogindlæg om ”al” min træning pt., og jeg vender helt sikkert tilbage til kurset mindst en gang til."

Fredag aften havde vi et spændende rallyudvalgsmøde hvor vi både havde konkret sagsbehandling og talte om visioner for dansk rally.


Lørdag var Kirsten og jeg inviteret til Camilla og Runes kobberbryllup. Et superhyggeligt arrangement hvor vi var strategisk placeret mellem en masse Toller-folk, og hundesnakken gik. Jeg havde lovet at holde en lille tale, og forberedelsen var en kærkommen anledning til at grave i minderne. Camilla og jeg mødte hinanden i januar 2007, og vi har haft talrige hyggelige timer sammen. Fotoet ovenfor er taget dagen efter det meget hemmeligholdte bryllup 😉 

Lejlighedssange kan være en blandet fornøjelse, men Runes far havde skrevet en fantastisk sang til ”Vi er alle i samme båd”, den har jeg genlæst/halvsunget med stor fornøjelse i dag.

I dag gik turen til Løserup hvor Kreds 2 holdt et stort rallyarrangement.
    
 Otto var med en del af tiden :-) (foto: Birgit Dahlgren)

Otto var oppe i øvet klasse og det var en fest at gå med ham på banen! Jeg ville godt have været noget mere i kontrol, men Otto hyggede max, jeg arbejdede ihærdigt for kontakten, dommer Lone kom på hårdt arbejde og tilskuerne blev vidne til en festforestilling. Birgit, som var sekretær, sendte et par fotos fra sekretærteltet 😊

Jeg skal huske at skrive at opvarmning mv. var helt efter planen, inkl. leg med legetøj lige før vi gik på banen, men det var ikke lige i dag det hele spillede sammen.

Max og jeg havde en opvarmning helt som planlagt, jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort anderledes. Men det gik slet ikke som jeg havde håbet på. Max hang lidt fra start, virkede måske lidt træt, og der var mange detaljer, som blev rodede. Bl.a. en 13’er på bakke et skridt væk fra fører …

Den sidste del af banen var der et fint flow, så det var ikke helt galt, men jeg kom aldrig rigtigt i boblen og det føltes bare ikke rigtigt godt i dag. Måske er den enkle forklaring, at vi ikke kom i boblen fra start, og så er det svært at arbejde sig ind i den.

Tak til Gitte Freytag som filmede prøven. Jeg har set den et par gange, og jeg kan godt se, at det ikke kører helt som det skal, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, som jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg fik en hurtig coachingsession af Liv sidst på eftermiddagen – tusind tak for det – og jeg kom hurtigt op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Jeg skrev til Anita og Amanda: ”For første gang NOGENSINDE har jeg været i det sorte hul efter dagens prøver, eller kan I huske noget tidligere ... Jeg er oppe igen. Anita svarede meget hurtigt; 
”jeg husker måske en enkelt gang eller to, hvor det IKKE er gået over på få timer”.

Med sådan en tilbagemelding er det svært at bevare den triste mine 💓

Endelig er Amanda og jeg blevet enige om at udbyde endnu en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, den bliver opslået næste uge og vi glæder os :-)

torsdag den 17. marts 2022

Uge 11 – første del


TRX-træning (foto: Tina)


En uge med masser af gode oplevelser booket ind :-)

Min hundekalender er godt fyldt de kommende måneder, og det har jeg det rigtigt godt med! Der er nogle områder (læs: NKU- og FCI-udvalgene), som jeg har været lidt træt af, men det er jeg bestemt ikke længere, så der er ingen ”sure pligter” tilbage i kalenderen.

Hundekalender kalder jeg den, den indeholder også Kirstens og min fitness-træning mandag og torsdag, som er med til at holde mig i form, så jeg kan alt det andet, jeg gerne vil. Dette bliver et todelt blogindlæg, hvor jeg nu skriver om uge 11, de første tre dage, og på søndag om de sidste fire dage. Som altid mest for min egen skyld, men andre er velkomne til at læse med 😉

Mandag står Tina for fitness-træningen, vi var 11, flere end længe, det gode vejr trækker! God og varieret træningen som altid, og på fotoet ses Kirsten og jeg i et TRX-pas. Træningen er udendørs hele året, og det føles ALTID fedt at være med.

Mandag aften havde vi 2½-times møde i NKU’s rallyudvalg, hvor vi primært havde fokus på præciseringer af bedømmelser, men også fik talt om det kommende FCI-møde og om sammensætning af rallyudvalg i de respektive lande. Rigtigt godt møde!

Når der ikke skal tages hensyn til, hvor meget banen fylder ;-)

Tirsdag havde jeg en tidlig aftale med Liv om at træne svensk rally, vi skal til prøve i Mästerklass på søndag. Jeg havde gjort en bane klar, som vi gik på skift og vi fik afklaret diverse detaljer ved at konsultere det svenske reglement og Idas bog om rally.

Max' fokus! (foto: Liv)

Max gik totalt fantastisk og satte ikke en pote forkert, selvom jeg fik lavet nogle underlige fejl, som dog blev udredet. Der er nogle vigtige detaljer der er anderledes i det svenske program, bl.a. fremsending til kegle og en apporteringsøvelse, det er godt at træne på inden!

Otto kom også ud, ren fokus træning. Selvom Liv har set ham for kun en uge side, synes hun virkelig han har rykket, dejligt!

Vi fik som bonus set på sit-stå, og sørme om Liv ikke straks bemærkede, at jeg læner mig frem når jeg vil have ham op, og derfor dækker han. Hvis jeg går ned i en squat i stedet, så stiller han sig lige så pænt 😉

Virkelig skøn træning og så var Aura for første gang ok med at jeg måtte bære hende lidt, mens mor gik banen, skønt!!!

Otto var sidst på eftermiddagen til Nose Work hos Merete, området ved Solrød Gl. Skole, og han var intet mindre end fantastisk. Alle de individuelle søg fandt vi snorlige, inkl. flere utilgængelige.

Søget hos Merete var svært, et stort område, hvor min plan for gennemgangen hurtigt blevet overtrumfet af Ottos søg. Vi fik hjælp til afgrænsning af søget for de to sidste kilder, men hold da op hvor Otto knoklede på med den fedeste energi.

Jeg kørte hjem med den superfedeste følelse. Otto ville gerne være fortsat 😉

Turen gik, nu også med Max, videre til Ringsted og to gange rally hos Johanna.

Banen var med 20 skilte og loaded med meget fristende spiselige fristelser, nogle synlige i små bægre, andre gemt under skilteholdere.

Otto var meget påvirket af forstyrrelserne, og jeg måtte virkelig arbejdet for sagen. Han var i den grad fokuseret, når der ikke var forstyrrelser, og hjemmeopgaven er enkel: skru op for forstyrrelser på en kontrolleret måde. Otto var skøn at arbejde med naturligvis.

Det var Max bestemt også, han gik perfekt, men nogle af forstyrrelserne var bare for meget for ham. Fx sideskift om kegle med forstyrrelser i tre positioner rundt om keglen, fremsending til spring, hvor der var godbidder på hver side af springet og bare det at gå frem til et skilt, hvor de lå godbidder under holderen var svært. Så det er også i hans tilfælde simpel læring: der skal på fornuftig vis arbejdes mere med forstyrrelser.


Der var helt tåget, da vi kom ud af hallen. Jeg kørte hjem med et kæmpesmil og boblende af glæde, for det var igen igen den mest fantastiske træning hos Johanna.


I går aftes gik turen til Albertslund til rally hos Karina.

Aftenens fokus var temposkift, som altid en gennemtænkt bane og nogle mindre selvtræningsbaner. Max gik formidabelt godt, det bedste Karina har oplevet – og det siger ikke så lidt, for vi har generelt gået supergodt hos hende. Der var to små skønhedsfejl, som vi fik talt om: hvordan jeg bedst får hans fokus, når han bliver en anelse fokuseret på andet end mig; jeg fik nogle tips, som vi skulle prøve af i anden runde. Det gik så ikke så godt med at prøve det af, for Max var 110 % fokuseret på mig hele tiden 😉 Men jeg husker det til næste træningspas.


Med Otto havde vi fokus på at belønne intensivt for fokus. Han er fortsat let at distrahere, men han bliver bedre og bedre til at holde fokus over længere stræk, og der var masser af mulighed for at lege undervejs.

I anden runde havde vi fokus på grundindlæring af at fastholde dækpositionen, fed hjemmeopgave til næste gang.

Det er præcis 4 måneder siden jeg for første gang trænede hos Karina, og jeg kan garantere for at jeg holder ved! Jeg får gode og anvendelige tips hver eneste gang jeg går til træning hos hende og hun giver feedback, som jeg bare bliver i godt humør af, fordi hun stråler af entusiasme, det er så tydeligt at hun brænder for at hjælpe alle sine kursister videre. En BEGEJSTRET instruktør der kan sit kram, så bliver det altså ikke bedre.


Efter aftensmaden i går fik jeg læst Anjas feedback til de seneste fire videoer jeg har lagt op fra Ottos og min fri ved fod træning. Jeg har ikke skrevet ret meget om forløbet, men det er kort fortalt et 100 % onlineforløb, hvor Anja hver 14. dag lægger videoer op til inspiration og hvor man hver 14. dag kan lægge videoer op, som man får feedback på. Der har været en ½ times individuel feedback i forløbet og en spørgetime. Jeg synes det er et fantastisk koncept, og det er anvendeligt uanset om man starter fra scratch eller har en toptrænet hund, hvor man skal nørde med detaljer.

Anja er enormt inspirerende, skrap og skarp til at iagttage og give feedback, og jeg har fået en masse ud af at arbejde med det, som jeg i første omgang synes jeg havde brug for. Jeg fortsætter naturligvis træningen efter kurset, og mon ikke der bliver noget mere fri ved fod hos Anja med Otto sidenhen … 😊

Den aktuelle feedback var som altid rigtig fin. Jeg viste bl.a. hvor langt vi er kommet med elefanten med uret, som jeg skal bruge til bagpartskontrol på højre side, hvor vi er rykket meget. Anja mindede lige om: ”Husk at det er processen som kommer til at give jer fremgang og ikke nødvendigvis målet”.

Hvilket mindede mig om, hvor meget det har betydet for min tilgang til træning og prøver med begge hunde, at have styr på den mentale del. Det vigtige er at have det sjovt med hundene hver gang, at hvert træningspas giver en glæde og udvikling, at en prøvedag huskes for summen af en masse gode oplevelser sammen med hundene (og andre involverede, men det er en anden sag) og samhørighed og glæde på banen.

Max’ svenske bane i mandags og hans bane hos Karina i går føltes lige så godt, som hans bane hos Annette i lørdags i Kreds 8. Tre fantastiske banegennemgange.

Jeg er blevet bedre og bedre til at udviske grænserne mellem træning og prøve, for det skal for mig være det samme. Hvis jeg mentalt har styr på det, så er Max og Otto med, og så har vi det fedt sammen.

Resten af ugen står bl.a. på nordisk bane fredag, dansk bane lørdag og svensk bane søndag og jeg glæder mig lige meget til dem alle tre. Og til at skrive om det hele søndag aften, der bliver en masse dejligt at skrive om håber jeg.

onsdag den 2. februar 2022

Fantastisk træningsaften


En typisk uge indeholder følgende faste træning:
Hver anden uge er der rallytræning med Otto og Max hos Camilla, Absolut Hund.

Derudover har jeg pt. planlagt enetimer/kurser hos Ida Lindgren, Tytti Lintenhofer og Helle Sejer Damkjær, samt løbende ad hoc træning. 

Masser af træning, naturligvis understøttet af planer og mål, både generelle og for den enkelte træning.

Tirsdag er den tættest pakkede dag med Nose Work i Solrød 17-18 og Rally i Ringsted 18:55-21. Der er ekstra stort potentiale for skøn træning sådan en dag, og i går gik det hele op i en højere enhed – en af de bedste træningsdage nogensinde, med masser af succes og flere rigtigt gode læringspunkter.


Vi har haft nogle ugers pause med Nose Work træningen og det var skønt at komme i gang igen. Otto var som altid på, lige så snart han fik NW-linen på. Jeg ville give ham startsignal, da han skulle i gang med det første søg, men han var allerede i fuld gang med opgaven og så kløede vi på. Han lavede de smukkeste søg og de flotteste markeringer; jeg havde valgt nogle af klasse 2 søgende fra, men et par af dem tog han nu alligevel, med sin meget karakteristiske hopmarkering 😉 Dejlig feedback fra Merete fik vi også, og jeg kørte hjem i højt humør!

Rallytræningen var ikke mindre opløftende.

Da jeg varmede op med Otto, kunne jeg godt mærke, at han var dejligt på. Da det var vores tur til individuel tid, valgte jeg den mindst tricky af de to baner, fordi jeg synes dens flow passede perfekt til os. Jeg valgte at konvertere alle sitter til ståer, at lave nogle af de skarpe vendinger lidt blødere, belønne undervejs og ellers klø på. Otto gik som en drøm, jeg tror ikke vi har gået bedre, den helt rigtige følelse. Derefter skulle vi gå en passage med følge på venstre side, vending og følge på højre side, vending og følge på venstre side.

Jeg blev helt høj af Johannas feedback 💓Der er sket en betydelig udvikling, Ottos fokus bliver bedre og bedre og vores samarbejde er virkelig rykket. Så grundlæggende skal vi bare fortsætte med at træne som vi gør. Der var også en iagttagelse, som jeg ikke selv har skænket en tanke: når vi bare går, kommer der flere gange reaktioner fra Otto når vi er ved skilt eller kegle, som om han forventer, at der skal ske noget. Så vi skal træne at der ikke nødvendigvis sker noget dér, og at der kan ske noget midt i det hele …


Jeg fik Amanda til at filme Otto og mig i den nordiske øvelse hvor hunden skal ind foran og sidde, fører skal gå 1-2-3 skridt bagud og hunden skal følge med og stå, sidde og dække, videoen er derfra.

Max og jeg gik i gang med opvarmningen inden vi skulle på som de første på den tricky bane med 22+ (?) skilte, masser af kegler og masser af sideskift. Opvarmningen bestod i at gå den ”nemme ”bane to gange med hhv. venstre og højre start, samt stumper af den svære. Og så klø på. Belønninger undervejs og en totalt cool og afslappet fører.

Max gik som en drøm, og jeg nød i den grad at gå banen, det er sådan vi skal have det sammen når vi går til træning og til prøver. Jeg fik den mest fantastsike feedback af Johanna 💓Vi fik også noget virkelig vigtig læring. For det første fik jeg simpelthen sat fødderne forkert ved bakkeøvelsen på højre side, så det specialtrænede jeg bagefter.

For det andet og meget værre var det med starten. På Johannas startsignal gik Max hen til balancebommen og lidt op ad den; der var også noget kludder, da vi lavede starten om. Så Johannas besked var klar: Jeg måtte ikke forlade hallen før jeg havde trænet mindst tre starter hvor nogle andre gav starttegn. Susanne og Pernille hjalp – mange tak for det – og det afslørede, at Max meget gerne vil reagere når der kommer startsignal, han reagerer også nogle gange på mit håndtegn, han reagerer hvis jeg venter… så vi fik en stribe forskellig adfærd, men kun de to første var, som de skulle være; resten - måske 10 - var ikke. Så det er noteret som meget vigtigt træningsområde.

Max og jeg gik lidt før tid og jeg skrev til Johanna om starttræningen, og fik følgende kvittering :-)

lørdag den 27. november 2021

Fuld fart på træningen

Otto vil til kilden!

Tirsdag foregik NW-træningen hos Merete i området udfor Aktivitetscentret og på det julepyntede torv mod Strandvejen. Otto var virkelig sej, og specielt hans vedholdenhed for at komme til kilden i forskellige situationer er imponerende. En rigtig dejlig træningstime.

Turen gik videre til Ringsted, hvor både Otto og Max går på Johannas Life Skills & tricks. Jeg har primært fokus på rally, men arbejder også med de færdigheder/tricks, som vi bliver præsenteret for. Jeg blev endnu engang belært om, at jeg (naturligvis) skal være knivskarp med kriterier, men især med Otto kommer der lynhurtig frustration, hvis jeg gør det for svært for ham = ikke har en fornuftig plan.

Med Max havde jeg fokus på snævre nordiske vendinger, hvor jeg skal have bedre styr på mine kommandoer, fx timing af verbal og kropslig kommando, og helt fundamentalt hvilke kommandoer jeg bruger, fx ikke bruge plads ved vendinger, medmindre han skal ende i sit.

Afslapning onsdag aften

Onsdag var Otto og jeg på rally øvet hos Karina. En dejlig træningstime, hvor Karina kom med en masse gode tilbagemeldinger og ideer. Bl.a. om belønningsstrategi når Otto fejler (fik jeg belønnet, for at han kom tilbage ☹), vigtigheden af at kunne banerne udenad (Otto reagerer hvis jeg mister kontakten med ham et splitsekund), min kropsholdning (frister jeg til hopning ved at bøje mod ham?) og også her timingen af signaler: verbal, skulder, krop og at holde tempoet, så jeg ikke retter ind efter ham. 

Otto hos Camilla

I formiddags havde vi 2021-afslutning af rally øvet og ekspert hos Camilla. Med Otto fik vi arbejdet intensivt med min adfærd, når han er distraheret af omgivelserne. Ja, han er virkelig unghund med gang i alt muligt i øjeblikket. Det positive er, at jeg kan huske det fra de andre hunde, og kan se, hvordan de tips jeg har fået fra alle trænere, er konsistente og giver mening i den grad – og virker 😉 Så jeg klør på. Jeg er efterhånden også kommet over den mentale barriere, at rallyprøver naturligvis kan bruges til træning … 

Max hos Camilla - gode forstyrrelser!

Max gik som en drøm begge gange. Det var Amandas ekspertbane fra i lørdags, og i første runde var der en sjov 3’er, han twistede ind mod mig lige før et springvand, superflot, men hvor kom det fra? og ellers kun 1 points fradrag. I anden runde var både han og jeg lidt trætte, og der kom lidt ommere, men stadig var hans fokus eminent.

I eftermiddags var vi en lille gruppe der mødtes til træning i Herringløse, vi benyttede meget belejligt de officiel baner fra rallydysten Q3 og Q4, som Amanda med Dumle og jeg med Max var interesseret i at gå konkurrencemæssigt (seniorbanerne), og så kunne banerne bruges til træning i øvrigt. Max gik virkelig dejligt med fantastisk fokus. Vi fik 95 point (Liv dømte) på den første bane, der var en ærgerlig 3’er og 2 for snus. På den anden var Max lidt træt og der blev 4 x snus og så en 3’er, fordi jeg lavede en vending forkert og måtte lave den om – jeg bilder mig selv ind, at det ikke var sket, hvis vi havde haft banegennemgang 😊 Jeg var så fokuseret på Max, at 270 grader til højre blev udført forkert … UPS! 

Otto fik gået Q3-seniorbanen, med belønninger, og med et virkeligt flot fokus. Dagens bedste bane fra ham. Jeg har også strategi klar for ham til prøverne på Bornholm næste weekend, som skal bruges som træning. 

På træningsfronten er der kommet endnu flere kurser i kalenderen, senest et Fri ved fod onlinekursus (Anja) og endnu en enetime hos Ida. Kalenderen bugner og det føles bare helt rigtigt!


Og så slutter jeg lige med et foto af noget af aftensmaden fredag :-)