Max til træning hos Karina - jeg synes jeg har nogle godbidder til gode!!! |
Hvad motiverer mine hunde? Hvad motiverer mig?
Essentielle spørgsmål, som jeg har stillet mig selv mange gange også på det seneste.
Nose Work træning i Solrød Centret |
I tirsdags til NW-træning hos Merete kunne jeg mærke hvor meget jeg nød at se Otto arbejde flot og selvstændigt. Når han går i gang kører han bare, knokler løs, og det skal være svært, for at han søger om ”hjælp”. Hold da op hvor jeg nyder det.
Onsdag var der rallytræning hos Karina, med fokus på social belønning. Max var den mest skeptiske af alle på holdet, det var åbenlyst at det var meget godt med det der leg og klap, men hvor bliver godbidderne af?
Otto var til gengæld helt med på ideen og jeg arbejder videre med social belønning med ham.
Hvor er det vidunderligt at opleve hundenes personlighed på den måde!
Torsdag oplevede jeg årets smukkeste solopgang og det var supermotiverende.
Jeg fik også ordnet rallyskiltene.
Efter fitness fik vi pizza fra Braunstein.
Fredag stod den på tidlig aftensmad, inden turen gik til Hotel Atlantic, Århus.
Champagne til far |
Vand til Max |
Max og jeg hyggede os på plan B inden vi gik i seng.
Lørdag, morgentur ved havnen.
Derefter overdådig morgenmadsbuffet.
Turen gik til Helle Gadeberg og anden og sidste obligatoriske landsholdssamling inden NM. En hyggelig dag hvor jeg nød at gå en dejlig bane med Max, og fik vist hans eminente bagpartskontrol ved noget gruppetræning. Vi fik en fantastisk flot line i rød og hvid af Mette Wulff-Jensen, den var super perfekt og vi siger tusind tak.
I dag stod den på elevkursus for kommende DKK-rallydommere hos DKK. En virkelig dejlig dag, med nogle sprudlede elever og en håndfuld entusiastiske ekvipager. Jeg kan mærke at det giver mig energi at være sammen med mennesker, som er vilde med rally og gerne vil udvikle sig!
Det var exceptionelt inspirerende og motiverende at opleve alle! Det er alle personer, som brænder for rally, og jeg kan mærke glæden ved at rally har en sund fremtid foran sig.
Der har været bump på vejen, men det har været en dejlig uge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar