Motivation, Otto, Freestyle, Rally

Fra dagens skønne FS-træning

I betragtning af at jeg kalder min blog for en hundeblog, har der stået forbløffende lidt om hunde på det sidste 😉

Jeg har nævnt at Max er gået på pension, men hvad med Otto?

Sandheden er, at jeg har manglet motivation, i forhold til Freestyle og især Rally.

Definition af motivation fra Rasmus Bagger:

(c) Rasmus Bagger

Det har jeg spekuleret meget over den seneste tid. 

Jeg har faktisk så sent som i går været et sted, hvor jeg tænkte, at jeg ”kun” ville fokusere på Freestyle med Otto. Jeg genså videoen fra 27. oktober af vores debut i FS1, og blev bekræftet I at vi begge hyggede os rigtigt meget til den prøve – og til generalprøven dagen inden. 

Jeg har fået ideer til den videre udvikling ikke mindst fra Louise Vig (tak!) og lagt en meget overordnet træningsplan. 

Jeg har naturligvis også, nu jeg er i gang med Master of Mental Training™ uddannelsen, har læst Stephen R. Coveys ”7 gode vaner” og er i gang med Darren Hardys ”The Compound Effect”, tænkt den nærliggende tanke, at jeg selvfølgelig kunne coache mig selv. 

Vendepunktet kom i dag, hvor jeg havde booket en hal til en times træning. Jeg havde en træningsplan i stikord, faktisk kun med FS-punkter. 

Jeg holdt en peptalk for mig selv på vejen og var topmotiveret da Otto og jeg ankom. 

Vi trænede i omkring 50 minutter. Meget varieret, nogle nye øvelser er startet op, nogle gamle er pudset af – og min underbevidsthed havde mindet mig om at have en targetplade med. 

Otto var en stjerne hele vejen igennem. Der var en masse fantastiske fremskridt. Jeg tror det mentale click kom da target kom frem. Otto var ved at vælte mig for at det skulle blive brugt, og da det kom ned indtog han de smukkeste højrepositioner. 

Jeg troede det var løgn, da jeg kiggede på uret undervejs, for tiden fløj afsted, som den gør når tingene er allerbedst. Otto synes godt vi kunne være fortsat endnu længere, jeg måtte puste ud i bilen mens jeg noterede efter træningen. 

Summen af træningen er, at vi selvfølgelig fortsætter med at træne FS, en udvikling af FS1-nummeret. Samme længde men med flere tricks og større sværhedsgrad. Målet er i 2025 at rykke i FS2 og bestå FS2. 

Derudover, som ren bonus, vendte lysten til rally tilbage. Vi arbejdede lidt med nogle rallymomenter, inkl. punkter der ikke stod på træningsplanen. De fungerede! 

Fra mandagens rallytræning hos Hund og Glæde Hundeskole

Så vi er tilbage i rally, træningen bliver helhjertet og målene pudset af. Det første er at få et certifikat i ekspertklasse. Jeg har et meget præcist billede af, hvad der skal til, for at vi kan nå målene. Det bliver synliggjort i træningsplanen. 

Jeg har husket at klappe mig selv på ryggen for flot coachingarbejde.

Træning med Otto hos Hund og Glæde Hundeskole - og Klubmesterskab til Otto 💖

Otto med flotte rosetter fra klubmesterskabet

Otto og jeg startede rallytræning hos Hund og Glæde Hundeskole 16. september i år. 

Jeg lærte Shandi, som har hundeskolen, at kende i 2019, da hun gennemførte Rallyinstruktøruddannelsen hos Amanda og mig i Sydkystens Hundeskole. Da jeg fik mulighed for at komme på et rallyhold hos hende slog jeg straks til, og det har jeg ikke fortrudt. 

Shandi gør en kæmpeindsats for at gøre træningen varierende og udfordrende og hun giver flot og anvendelig feedback. 

For mig er kvaliteten af træningen = den følelse jeg har indeni, under træningen og når jeg tager hjem, og den er rigtigt god hver gang! 

I den lyse til (vi træner 17:15-18:15) er der et stort areal til rådighed, og der kommer typisk tre baner op, på hver deres niveau. 

Nu, hvor dagslyset ikke slår til, træner vi på et mindre aflukke, hvor det i mandags lykkes Shandi på kreativ vis at anvende hele arealet, og samlet var der tre baner flettet sammen. Det gav en perfekt mulighed for at træne tre ekvipager samtidig, og da der samtidig var spots alle vegne, gav det en helt anden stemning end ude på det store græsareal. 

Shandi måtte minde mig om, at Otto vist synes det var lidt svært – jeg brugte lidt tid på at erkende det … 

I dag havde hun arrangeret klubmesterskab, og det var virkelig stort og flot sat op. Jeg startede med at deltage i ekspertklasse, to baner begge af pæn sværhedsgrad, med Shandi som dommer. Jeg fik en del læring med hjem, den største måske at jeg virkelig har arbejdet meget med FS-nummeret med spin og twist på verbal kommando – for der kom en del ikke planlagte spins, specielt på den anden bane. 

Jeg har noteret en række træningspunkter, og nu skal der nørdes for alvor. 

Klubmester i ekspertklasse og Shandi

Som bonus vandt Otto og jeg klubmesterskabet, fik flotte rosetter og meget flotte præmier. 

Tusind tak Shandi for dit kæmpeengagement og din enorme energi!

Nørderi

Jacobshavn

Otto er som bekendt rykket i ekspertklasse i rally, og min tilgang til træningen er blevet som den var ”i gamle dage”, struktureret og systematisk med refleksion, planlægning, udførelse og opfølgning/refleksion (think, plan, do).

Vi træner selvfølgelig både specifik adfærd og kombinationer af adfærd, som samlet udgør øvelserne i ekspertklasse og championklasse. OG mere generelle dele, hvor en del er tværgående i forhold til øvelserne (fx præcision i venstre- og højreposition), en anden del handler om alt muligt andet, specifikt udholdenhed og miljøer. Jeg træner mest alene med Otto, men har også faste enetimer hos Karina, og mere løser aftaler med andre.

Nu hvor FCI-rally øvelsesmæssigt er en delmængde af DKK-rally, er det også naturligt at begynde på noget træning under overskriften FCI-træning, men ærligt talt er det jo bare som at træne championklasse, bare lidt nemmere 😊 Sagt helt uden ironi! Udførelsen er tæt på den danske – med manglende mulighed for ommere som en meget væsentlig forskel – og bedømmelsen ikke meget forskellig fra den danske, med det vi for tiden ved.

Ret spontant besluttede jeg for nyligt at starte med et Freestyle-nummer med Otto, vi er tilmeldt en træningskonkurrence 26. oktober og en officiel prøve 27. oktober. Jeg må indrømme at jeg selv blev overrasket over, hvor tændt jeg blev på at arbejde med nummeret, og jeg kan godt mærke at der er en del erfaring af trække på, selvom det er nogle år siden Max og Lille Bjørn var aktive i HTM/FS.

Noget af det, jeg har tænkt en del over, er:

• at holde det nede på jorden,
• bruge noget adfærd vi kan, eller let kan indlære,
• skabe flow og rytme, der passer til musikken og
• holde længden på et fornuftigt niveau (kortere end en rallybane).

Musikken er de første cirka 1½ minut af Ulven Peter med Peter Belli og Les Rivals, og jeg synes FS-nummeret ser meget lovende efter ganske kort tids træning.

Nu jeg er inde på hundedelen, er der fire andre ting jeg har lyst til at nævne:

• Selvom Max er næsten pensioneret (det bliver han først officielt efter Årets Hund finalen 28. september), træner han selvfølgelig stadig med, men i mere begrænset omfang. Han er også tilmeldt flere prøver, fordi vi stadig hygger os sammen med prøverne, og nu er det nemmere, fordi der helt sikkert ikke er resultatmål.
• Jeg har stået for en officiel evaluering af DM i rally, hvor officials er spurgt direkte, og ”alle” er spurgt via DKK’s Rallygruppe på Facebook. Denne officielle evaluering er færdiggjort i dag og sendt til de relevante parter. Det jeg gerne vil nævne, og som har gjort mig virkelig glad, er at der udover en masse ros også er kommet en masse konstruktive forslag til forbedringer; som i seriøst konstruktive. Der har ikke være sure opstød eller andet negativt, blot nøgterne forslag til forbedringer. Det gør det endnu sjovere at skulle opdatere drejebogen for DM.

• Jeg tjekkede mit dommerkort forleden og ærligt talt så det lidt slidt ud ... Jeg har fået et nyt, men jeg nænner ikke at kassere det gamle :-)

• Jeg dømte for Rhodesian Ridgeback klubben i lørdags og ret spontant fik Carsten Grøn og jeg i forbindelse med præmieoverrækkelsen arrangeret, at vi ønskede Annette Hansen tillykke med den flotte 3. plads ved DM, hvor hun og Rafiq blev nr. 3 i seniorklasse.

Forrige tirsdag startede niveau 2 af sommelieruddannelsen, som slutter med eksamen 25. februar 2025.

Niveau 1 var 8 dage, niveau 2 13 dage, og vi kommer naturligt meget dybere ind på mange områder, som er berørt eller slet ikke nævnt på niveau 1. Første dag drejede sig om vindruens udviklingsfaser, sygdomme i vinmarken, beskæringsmetoder, opbindingsmetoder, vækstbetingelser – klima, topografi, hav/søer/floder, jordbund - gær og indholdet af vindruen.

Anden dag gik vi i dybden med Italien og fik udvidet det smageskema, som vi har brugt i del 1.

Jeg er totalt vildt med smageskemaet, fordi det giver en 100 % struktureret tilgang til det at beskrive og bedømme en vin.

Det nye på niveau 2 er, at vi på en fast skala skal vurdere vinens kvalitet og potentiale.

Vinens kvalitet er baseret på en vurdering af 4 faktorer (BLIK): Balance, Længde, Intensitet og Kompleksitet, og en ”objektiv” vurdering baseret på de forskellige elementer i analysen af vinen. Ens egne præferencer indgår ikke!

Potentiale er en vurdering af, om det er en vin der bør lagres, er drikkelig men har yderligere potentiale, er på toppen (som kan være en lang periode) uden at blive bedre eller er for gammel. Der er præcis de fire muligheder.

Jeg bliver ikke så sjældent spurgt, hvorfor jeg er tilmeldt uddannelsen, når jeg ikke skal arbejde med vin professionelt. Det helt korte svar er, at jeg har ønsket at lære at forstå vin i dybden, så jeg var i stand til at sætte ord på vinoplevelsen, vurdere vinen og argumentere for vurderingen.

Det bliver fuldt ud opfyldt.

For at kunne opfylde mit ønske er man nødt til at vide en masse om ”alt” i processen, for det glas vin, jeg sidder og nyder på et givent tidspunkt, er et udtryk for et langt og komplekst forløb. Viden om de elementer der indgår i forløbet, kan gøre at jeg forstår vinen bedre og kan sætte den i perspektiv. Ja, man kan også nyde vinen uden den viden, men for mig gør det nydelsen meget meget større, når jeg kan sætte det enkelte glas vin ind i en kontekst.

Jeg har netop foræret mig selv en for-fødselsdagsgave. Hvis det havde været indenfor hundeverdenen, kunne det have fx have været et kursus i fri ved fod eller alt muligt i andet. Nu er jeg i vinverdenen og her er omtalen, som jeg straks faldt for:

”Kom med til årets masterclass: The Geology of Burgundy's Côte d’Or

Nu har du muligheden for at nørde helt ned i det komplekse terroir bag nogle af verdens mest eftertragtede vine. Den 13. november byder Vinakademiet på en dybdegående masterclass med den anerkendte geolog Francoise Vannier-Petit og vinskribent samt underviser på sommelieruddannelsen René Langdahl.

Du bliver bl.a. klogere på:

• Geologien, terroir, climats og lieu-dits i Côte d’Or
• Case-studier: Jordbundsvariationer, soleksponeringer og vindretninger samt deres betydning for vinene i Santenay og Chambolle-Musigny
• Fremtidsperspektiverne for Côte d’Or.

Undervejs vil du smage minimum 14 vine, der eksemplificerer de teoretiske pointer.”

Meget avanceret, med nørdet og lige mig 😊

PS: Mere nørderi - den meget korte version :-) Jeg havde købt en flaske Champagne som gave. Jeg er typen der læser al information på flasken nøje. Der stod på forsiden Blanc de Blancs (Chardonnay), på bagsiden Blanc de Noirs (Pinot Noir). Det er 100 % modstridende så jeg skrev til Champagnehuset og til butikken, hvor flasken er købt. Resultat: Tak fordi jeg gjorde opmærksom på det, og i dag modtog jeg to flasker Champagne (den ene en 2014) som "kompensation". Jeg siger tak for topprofessionel service. Kirstens kommentar: Du er garanteret den eneste der har lagt mærke til det.

Motivation, fantastisk træning og magiske øjeblikke

 

Jeg skal love for at motivationen til at træne rally med Otto (og Max for den sags skyld) er vendt tilbage for fuld udblæsning. 

Sidste mandag havde Otto og jeg enetime hos Karina, og der ligger yderligere en stribe aftaler i kalenderen. Vi arbejder med forskellige basiskompetencer, som jeg ikke har haft (tilstrækkeligt) fokus på tidligere, og Otto er en kæmpefornøjelse at arbejde med. Man kan næsten høre hjernen tikke, når han prøver at forstå mine signaler – hvilket samtidig er en god feedback til mig om at være MEGET tydelig. Det hjælper gevaldigt at have Karina til at iagttage og kommentere 😉 

I lørdags trænede jeg med Amanda og Oonique i Bårse, det er er sørme meget længe siden sidst, og tiden fløj afsted og jeg fik en masse godt input – plus en bekræftelse af, hvor skarp Otto er. 

Vi afsluttede med en lækker frokost på Muldiverset, det var næsten magisk at sidde i den skønne have og nyde maden og stemningen, og få vendt verdenssituationen. 

I dag trænede jeg med My og Arya i Bårse. My havde ønsker min seniorbane fra i går, og det synes jeg var en vildt god idé, at blive udsat for sin egen bane! Max gik nogle seriøst fantastiske baner, føreren var ikke helt så skarp. 

Dagens clou kan ses på videoen: jeg har fuldt fokus på Max, vi har udført de første to skilte meget smukt og jeg har fuldt fokus på at få Max til at sætte sig inden fremsendelse til kegle. Han sætter sig, jeg sender og … det var faktisk en sidestep øvelse, der VAR ingen kegle og det blev til et godt grin i stedet, og Max tog det naturligvis med ophøjet ro! 

Otto fik også prøvet banen, og jeg var vildt imponeret af, hvor meget han allerede er rykket. Hans fremsending til kegle var bare så smuk. Jeg bliver helt blød indeni, når vi i løbet af en træningssession får den ene skønne oplevelse efter den anden, hans fokus bliver bedre og bedre og i længere og længere tid. 

Jeg er heldig at DKK Ringsted på lørdag har lavet et større prøvelignende setup, hvor jeg får mulighed for at træne begge hundene to gange på rigtige baner, det glæder jeg mig vildt meget til!

Første dag efter ferien

Som pensionist kan det nemt ske at dagene flyder i ét, og jeg kan komme i tvivl om ugedagene. Det er rart. Jeg er også opmærksom på at dagene ikke bare skal flyde i ét, for det kan føles som at de bare forsvinder, og det har jeg det ikke godt med. 

Så når jeg kan læse, at nu er ferien slut og advarsler om hjemrejsetrafik så ånder jeg på den ene side lettet op – det berører ikke mig – på den anden side får jeg fokuseret på de aktiviteter, som er vigtige for mig. 

Så for at fastholde en fed pensionist dag, skriver jeg dette indlæg. 

Morgentur til Jacobshavn. 

Podcast nr. 1.000 downloadet. Min podcast Et hundeliv ❤️ har med to indlæg fredag og lørdag virkelig rykket. Dels Karina Al-Saffars om hendes karriereskift, dels Channie Elmestedts om hendes træningsplanlægning, har været vildt populære. Channies har på ingen tid fået over 100 downloads, hvilket er et kæmpehit i mit regi. 

Hendes indlæg har givet mig en stribe ideer til min egen træning, og vi har aftalt en del 2, som skal handle om den mentale træning. 

Jeg tjekkede status for rallyprøverne 25. august i Bårse, og 21. september i Hvidovre, efter en reminder er begge tæt på udsolgt. Det er fedt at prøver der hverken tæller til DM eller Årets Hund også kan trække fuldt hus! 

Derefter morgenmad. 

Der skulle sendes hilsen fra mig og hundene, og selfies skal jeg tydeligvis øve mere på 😊 Og ja Max er med (Otto sidder på ham). 

Jeg fik også taget et foto af Kirstens største solsikke. 

Derefter gik turen til Bårse med begge hundene for at træne. Der var fodboldtræning, der vor vi plejer at træne, så vi trænede et andet sted end normalt, og det var lærerigt! 

Max startede mærkeligt usikkert, indtil det gik op for mig at vi var helt oppe ved hegnet mod vejen og han tydeligt blev distraheret af trafikken. Da vi gik lidt væk, kunne han alt, højre ryk (mod mig) og væk (fra mig) er rykket en del. Jeg kunne tude af glæde bagefter. 

Otto bakning væk fra fører hat og briller indtil jeg startede forfra i små skridt og så bakkede han forrygende. Vi fik også startet på sideskift om kegle V til H, superflot. Og udholdenhedspassagen jeg blev helt revet med og pludselig var der gået 4:13 og der blev leget godt og grundigt. Virkelig fed træning. 

Derefter gik vi som vi plejer en tur om Bårsesøerne, det er virkelig skønt at have så dejligt et område lige ved siden af vores træningsplads. 

Hjemme fik jeg en let frokost og løste en virkelig svær Sudoku. 

Derefter gik jeg i gang med lektiedelen. Jeg har planlagt et forløb frem til 3. september, hvor sommelieruddannelsen niveau 2 går i gang, hvor jeg kommer i dybden med at repetere materialet fra del 1. I dag var det vinfremstilling, smagning af vin og Frankrig, hvor jeg fik tegnet et nørdet kort over Frankrig med distrikter og druer. 

Jeg havde noteret, at der var finalen i mændenes single i badminton og jeg nød at se Viktor Axelsens imponerende sejr over Kunlavut Vitidsarn. 

Aftensmaden var en rest tærte fra i går og noget salat, og vi fejrede guldmedaljen med et glas Château de Castillon 2022 fra Bandol. En lækker rosé, med flot syre, medium krop og smagsintensitet og medium eftersmag. Duft og smag er diskret, med noter af grønne æbler, lime og lidt blomstret. Ok vin, men jeg bliver ikke stor fan af rosé generelt.

Træning med Otto

I dag er det præcis 4 år siden Otto debuterede i rally, en dejlig dag som jeg tydeligt husker, beskrevet i dette blogindlæg.

I lørdags, den 27. juli 2024, altså næsten 4 år efter, debuterede han i ekspertklasse. Ingen af de andre hunde jeg har gået rally med – Megan, Lille Bjørn og Max – har ”ventet” så længe på at rykke op. Det er ikke tilfældigt at der er gået lang tid, men det var ikke et bevidst valg at der skulle gå SÅ længe, og det har også krævet en betydelig coaching indsats at få motivation tilbage. 

Jeg har tidligere skrevet om træningsplanen og hvordan jeg måler fremskridt, vi er i fuld gang og med masser af gejst. 

Et typisk træningspas indebærer at vi kører til Bårse, jeg har et kort træningspas med Max, og derefter et lidt længere med Otto. Sidstnævnte slutter med, at vi går en imaginær bane (uden skilte, improviserede øvelser, primært flow), og det eneste jeg sørger for er at holde Ottos fokus, stoppe på et tidspunkt hvor der er fokus, stoppe tiden og lege. 

Det er sjovt HVER gang og typisk kører vi derefter de få hundrede meter til Bårsesøerne og går en tur. 

Det gør vi måske 4-5 dage om ugen, Max er tit med, men jeg er også opmærksom på, at han ikke nødvendigvis skal gå så langt hver dag. I dag blev han derfor hjemme og gik tur med Kirsten, mens Otto fik træning og tur alene. 

Træningen er planlagt, men der er plads til improvisation og det er meget motiverende for mig (og for hundene er jeg sikker på), at have disse relativt korte daglige pas – vi er måske i Bårse 30-35 minutter – og masser af leg, og ret varieret træning. 

Derudover får Otto og jeg enetimer hos Karina. Endelig er vi tilmeldt en række prøver, hvor fokus er på det glade samarbejde. 

Lidt statistik fra performancejournalen:

• Jeg gik min første rallyprøver overhovedet med Megan 23. juni 2007
• Ottos debut i ekspertklasse var min rallyprøve nr. 700
• Mine fire rallyhunde har gået i alt 764 prøver (heraf 63 i juniorklasse), fordelt således
• Megan 147
• Lille Bjørn 138 (heraf 21 junior)
• Max 395 (heraf 42 junior)
• Otto 84
• Max DM-prøve den 1. september bliver hans prøve nr. 400
• Prøven bliver min DM-prøve nr. 21 og mine hundes nr. 29, fordelt således
• Megan 8 C
• Lille Bjørn 2 E, 1 C og 4 J
• Max 2 E, 6 C, 4 J og 1 S
• Otto 1 B

Magisk træning i Bårse

I går aftes mødtes jeg med My og Arya i Bårse for at træne mod DM. Banen ses ovenfor, jeg havde designet en bane som jeg synes var en DM-finale værdig 😉 17 øvelser (max 17), heraf 4 Ø (min 2), 6 E (min 3) og 7 C (min 2). 9 højrehandlede (min 4), 4 venstrehandlede (min 4). 4 kegleøvelser (max 4), 3 bakkeøvelser (max 3), 3 sit (max 3) og 3 sidestep (max 2, ups). 

Vi startede naturligvis med at tale om kriterier og da de var på plads, gik vi banen på bedste prøvevis i rækkefølgen: Max, Arya, Otto, Max, Arya. Vi filmede hinanden og gav grundig feedback. 

Det blev bare den fedeste træning meget, meget længe! Vi var topmotiverede, engagerede, lydhøre og der kom mange guldkorn. 

Nedenfor videoen af Max’ og min anden bane. I forhold til den første havde jeg foretaget nogle mindre justeringer bl.a. sat tempoet ned, have fokus på at få Max i position mellem øvelser og i indgang og justere nogle af mine ”hjælpebevægelser”.

   

Det føltes fantastisk, fedt og MAGISK at opleve ”gamle” Max med fokus i næsten 4 minutter, hold da op hvor vi begge nød det. 

Og som det kan ses, er det heldigvis stadig meget at arbejde med, fx at man (det gælder også Otto), ikke skal hilse på dommeren, der siger værsgod 😉

Med Otto gik jeg banen med en del justeringer, og fik også her en masse fed feedback. 

Det allerbedste øjeblik? Fremsending til kegle, 5 meter væk, jeg gjorde som vi plejer (og nej, vi har ikke været ude på den afstand til træning) … da jeg sendte ham, og han løb direkte ud og stillede sig. På fotoet er jeg på vej ud for at belønne!!! 

Endnu en kæmpestor tak til My, jeg glæder mig allerede til næste træning om tre uger!

Minder og planer

Der er fart over feltet når Leo og Leah lufter hundene :-)

3. juni er en særlig dato for mig. I 2003 blev Megan født, og i 2014 blev Frasse, vores første barnebarn født. I mandags skulle vi fejre ham. Hans højeste madønske var købesushi, så vi var omkring Sushi Amor i Solrød til middag, inden turen gik til Oxie, så det hele var klar, da børnene kom fra skole. Gaven fra os var et Arctic Explorer Ship fra Lego, og sjældent har jeg haft så meget lyst til at åbne en gave, det så vildt spændende ud og var et kæmpehit. Dagen var fantastisk hyggelig, og at vi bagefter fik at vide at Leo havde sagt, at den bedste overraskelse var, at vi var hos dem, gjorde følelsen endnu bedre ❤

Der var to andre minder i denne uge, som også fik mig til at dvæle lidt ekstra ved tiden, der er gået. Det ene var, at jeg den 1. juni 2014 blev fastansat i Nets og afviklede Lysholdt Consulting, professionelt en kæmpe omvæltning, og – skulle det vise sig – en helt perfekt beslutning. Det underlige var mentalt, var det virkelig så længe siden, 10 år …

Endnu mere underligt var mindet om den 5. juni 2015, som jeg har skrevet om her … men jeg kan så meget andet… men jeg kan så meget andet. Ja, det er 9 år siden at Max og jeg debuterede i HTM, som de kommende år var vores absolut foretrukne disciplin.

Præmieoverrækkelse 5. juni (foto: Laila Stender Bonde)

Det var få dage inden Max fyldte 4 år, sjældent har jeg været så velforberedt til en prøve og det gik rigtigt godt.

Max bliver 13 år om 7 dage, vi træner og konkurrerer stadig i rally. Lørdag i næste uge, dagen efter hans fødselsdag, fejrer vi ved at gå til dobbeltprøve i seniorklase hos Hundene på Bjerggarden. Det er den sidste af årets tre prøver som DKK Kreds 10 og Sydkystens Hundeskole har planlagt i samarbejde. Jeg havde også meldt Otto til, men det blev lavet om, så jeg kan have fokus på Max.

I går var jeg med begge drengene til enetime hos Karina, denne gang startede jeg med Max. Jeg havde bedt om at gå en kort bane, så vi brugte den fra holdet før os – jeg skiftede to øvelser ud – vi gik banen, og fik præcis de fejl, som jeg har oplevet til et par prøver. Hvilket var ganske perfekt, fordi vi så kunne analysere dem. Karina kunne hurtigt stille diagnosen, og vi endte med at gå en blændede bane. Enkelt sagt: hvis jeg tilpasser mit tempo og er lidt tydeligere med mine signaler, så går vi genialt godt.

   

Otto i fri ved fod (foto: Karina)

Derefter blev det Ottos tur, og jeg har fået tre helt konkrete områder at holde fokus på: 1.-2. Præcis hvilken position der skal udløse belønning, vi har en fri ved fod, og en vending vi fokuserer på. 3. måden jeg belønner på. Vi gjorde gode fremskridt, da jeg pludselig (skarpt overvåget af Karina), var konsekvent i kriterierne … det lyder som back to basics, og det er det også.

Rallyprøver i 2025 er allerede i støbeskeen i samarbejde med DKK Kreds 10. Der er søgt om dobbeltprøver på Hestehovedet i Nakskov og i Næstelsø og en på Bårse skulle gerne komme til. Derudover det, som jeg egentlig synes er sjovest, lækre enkeltprøver eller dobbeltprøver med én dommer.

Jeg er officielt godkendt som FCI-dommer i rally, og jeg ville markere det ved at give bøffer fra Anker Chokolade til det FCI-hold, jeg hjælper. Men ak, de var ikke leveret til min lokale forhandler, så vi måtte ”nøjes” med flødeboller fra Frellsen Chokolade 😉

Træningen var skøn. Alle er superdygtige og dedikerede, stemningen er seriøs og hyggelig, og så er det en fantastisk mulighed for mig til at designe baner, dømme FCI og at sparre med Liv om det.

Derfor var det godt!

De ting jeg beskæftiger mig med, skulle gerne give mig selv og/eller andre glæde, for ellers ville det da være lidt kedeligt …

Da jeg tænkte over denne uge indtil nu, var det åbenbart for mig, at jeg samlet får dækket en lang række interesseområder og at det giver mig afvekslende dage med spændende og varieret indhold.

Jeg har øvet mig i at notere (normalt ”kun” mentalt) bagefter, hvad det var godt – og hvis det kniber med at få gode svar på det, så må der reflekteres nærmere over det. Det har så ikke været aktuelt endnu 😊

I mandags blev jeg interviewet af en person fra Verian – tidligere kendt under navnet Kantar Public, som i Danmark var en del af Gallup. Jeg har i flere år været registreret som interesseret, og får jævnligt mulighed for at svare på diverse spørgsmål skriftligt, men i mandags var det for første gang et personligt interview. Det var om alle mulige politiske spørgsmål, inden- og udenrigspolitiske, og meget spændende at prøve med øjenkontakt med intervieweren – det gav for mig en helt anden form for mulighed for eftertanke.

Jeg værdsætter at mine synspunkter indgår i den pulje, som samlet afspejler hvad ”danskerne” mener, så derfor fortsætter jeg med det.

Jeg fik også det nyeste nummer af Din Vinguide, som bliver min nye favoritlæsning, med 100 sider kun om vin.

 

Tirsdag var dag 5 af sommelieruddannelsen, denne gang med Bonnie Reinwald som underviser. Meget dygtig, meget erfaren og med en enorm viden om dagens to emner: kombination af mad og vin samt mousserende vine. Hver eneste runde af sommelieruddannelsen gør mig meget klogere på de specifikke emner. Det er for hvert område topspecialister indenfor området der underviser; de er erfarne undervisere og formidler stoffet forbilledligt. Mad og vin, hvis man skulle beskrive sommelierens væsentligste arbejdsopgave, kunne man sige: den er at have kendskab til mad og vin med henblik på at sikre den bedst mulige kombination af de to.

Man skal have kendskab til råvarer, grundsmage, tilberedningsmetoder, udskæringer mv. Man skal have kendskab til vindistrikter, druer, klimatiske forhold, jordbundsforhold osv. Og på basis af den viden og masser af erfaring, kan sommelieren rådgive om, hvad der formentlig vil fungere sammen, og hvad der formentlig ikke vil.

Frokosten var i anledning af emnet udvidet, fem retter (hvis en skive æble og et stykke citron tæller som en ret 😊) og 8 vine, hvor vi skulle smage forskellige kombinationer af mad og vin, og notere hvordan vi oplevede det.

Eftermiddagen handlede om mousserende vine, definition og fremstillingsmetoder samt en gennemgang af de vigtigste områder, hvor der produceres mousserende vin af høj kvalitet: først og fremmest Champagne, derudover resten af Frankrig (8 distrikter der producerer Cremant), Cava (7 regioner i Spanien), Franciacorta (Lombardiet) og Prosecco (Veneto og Friuli-Venezia Giulia).

   

Meget passende sluttede dagen med at smage 4 mousserende vine. Champagnen skilte sig helt klart positivt ud, ligeså Proseccoen i den anden ende; Cremanten og Cavaen forvekslede vi i min gruppe; det er ikke nemt …

I går var jeg til møde i Ældresagens Koordinationsudvalg (KOU) for Vordingborg Kommune. Med tre lokalafdelinger i samme kommune, giver det rigtig god mening at samarbejde formelt, så vi fremstår samlet i forhold til kommunen. Fx stiller den nye ældrelov krav til ændringer af plejeområdet i de enkelte kommuner og ændret samarbejde mellem forskellige interessenter herunder Ældre Sagen.

Et helt nyt område for mig, som jeg glæder mig til at komme dybere ind i.

I dag gik turen igen til Albertslund og 1½-times rallytræning hos Karina med primært Otto og lidt Max. Det er fristende at skrive at begge hunde gør gode fremskridt, ja Otto ligefrem dramatisk fremskridt – men det vil være en helt forkert vinkel. Sandheden er at Paul gør dramatiske fremskridt! Nyt input og masser af gammel viden, der bliver hevet frem. Hemmeligheden er opvarmning, konsekvens, timing, belønningsstrategi og sikkert en masse andet.

Det jeg fik med hjem i dag i forhold til Otto:

• Fed kontakt på variable stræk, med lidt hop, og næsten ingen lyd – faktisk i perioder noget af det smukkeste vi har gået
• En strategi for håndtering af lyd, som allerede har givet mærkbare resultater
• En skarpere venstreposition, target, små skridt, skarpe kriterier og ordentlig belønning virker
• Skønne kegleøvelser, hvor jeg blev valgt til i allerhøjest grad
• De flotteste fremsendinger til felt – som vi ikke har arbejdet med i over et år

Det fik jeg hjem i forhold til Max:

• Han er (ligesom Otto) en stjerne!
• Højrepositionen er lidt sjusket indlært, så vi fik nogle øvelser (platform/target indgår), til at skærpe den
• Bortset fra det kan han alt 😊

Masser af skøn træning, energi af en anden verden fra begge hunde, nogle meget specifikke ting at arbejde med – og ja, selvom Max snart bliver 13 år, så kan vi godt arbejde med at blive bedre.

Dejlig træning, tak til Karina, Max og Otto!

Weekenden kommer til at stå i rallyens tegn. På lørdag afholder Sydkystens Hundeskole sammen med DKK Kreds 10 dobbelt rallyprøve på Hestehovedet i Nakskov. Det er første prøve i Kreds 10 i flere år, og den er heldigvis blevet fuldtegnet – jeg glæder mig til både at skulle op med begge drengene to gange hver og dømme tre klasser.

Søndag har jeg en aftale med Karina om sammen med hende at afholde to 2-timers introduktionskurser til de nye rallyskilte. En kort introduktion, med kort omtalte af de nye skilte – og det er jo meget fredsommeligt. Der er 26 nye skilte, hvor de 6 er dobbelte (et skilt til venstre, et til højre – eller hund ind den korte eller lange vej), så netto 20 skilte. Derefter skal hver deltager gå en bane (valg mellem Øvet og Champion) og parallelt trænes der udvalgte nye skilte – hvor det primært er de 6 afstandsøvelser der indeholder ny adfærd i forhold til DKK-rally i dag.

Så det er en uge lige efter min smag, med vin, Ældre Sagen og rally (træne, arrangere, dømme, konkurrere og undervise) i en skøn blanding.

Det skal selvfølgelig også nævnes, at den daglige morgentur og aftentur til Jacobshavn med hundene, er genial til at få tømt hovedet. Nedenstående er fra i morges hvor det småregnede.

Masser af Rally

100 point lørdag

En lidt stille periode i forhold til rallyprøver er blevet afløst af en periode med masser af dommeropgaver og mange prøver med både Max og Otto.

Fokus på torsdagens enetime hos Karina var med Otto primært forskellige strategier til at undgå lyd og overdreven hoppen, herunder konkret hvordan jeg skulle gribe de to prøver an i dag (søndag). Med Max arbejdede vi primært med bagpartskontrol.

Det var virkelig spændende at fokusere på specielt Otto i godt en time; han er meget hurtigt opfattende, så jeg skal virkelig gøre mig umage for at følge med, og ikke få belønnet uønskede kæder.

Jeg vender tilbage til dette, når vi er kommet lidt længere i træningen, men jeg havde nogle helt klare planer i hovedet, både for den fortsatte træning og for tilgangen til prøverne.

I går dømte Stine og jeg for Neel, en dobbeltprøve der normalt ville være afholdt på Bjerggaarden, men pga. vand måtte prøven flyttes til DKK Ringsted. Stine havde sagt ja til at dømme to gange seniorklasse, så derfor fik Max og jeg mulighed for at gå op to gange inden jeg skulle dømme.

Vi gik to virkeligt fede baner, hvor fokus specielt på den første var som når vi er allerallerbedst. At vi også fik 100 point, var en dejlig bonus.

Flotte gaver til officials!

Neel er supergod til personlige dommergaver, jeg fik - naturligvis 😊 - en californisk vin (Mettler Old Vine Zinfandel 2018), som skal nydes ved en særlig lejlighed!

I dag gik turen igen til Ringsted, nu som deltager med begge hunde til en dobbeltprøve arrangeret af DKK. Ja, det betyder at Otto er tilbage for alvor. Hans seneste 6 rallyprøver er:

 

Så der mangler lidt nyere prøveerfaring, men til gengæld er der så meget mere arbejdsglæde og entusiasme i ham; nej hvor jeg nød at være afsted også med ham i dag, og sikke to dejlige ture vi havde i ringen.

Det kan godt være at jeg har brugt noget tid på at overveje strategi for de to prøver, men jeg gjorde det nemt for mig selv i dag. Jeg gik ind fuldstændig afslappet, havde fuldt fokus på ham, huskede at komme med kommandoer (lidt kombineret med hans navn) og rose i rigt mål. Ingen ommere havde jeg besluttet, medmindre det var åbenlyst dumt ikke at gøre det, og det var det så til den bakkeøvelse der afsluttede Connis bane.

Mia filmede vores første bane (tusind tak for det!), som Amanda lagde på YouTube (tak for det!).

Jeg glæder mig ekstra meget til de kommende prøver med både Max og Otto efter dagens oplevelser.

Hov, jeg glemte helt at nævne at Max også gik to fede baner, men han følte sig helt klart ikke veltilpas i det kraftige blæsevejr. Jeg overvejede at stoppe i den første prøve hos Johanna, men gjorde det heldigvis ikke. Og fik meget stor ros af Johanna for den fine måde jeg støttede ham på.

Udover fire dejlige ture på banen fik jeg også fire gange feedback, som gjorde mig rigtigt glad.

Så ja; endnu en skøn rallyweekend 💙💙

”Det er kun rally …” – enetime hos Karina

Træning hos Karina august 2022, totalt fokus fra Otto (foto: Karina)

For 2 uger siden havde jeg den første enetime hos Karina efter at vi flyttede til Præstø, godt 1 time med Otto og en lille halv time med Max Isn't This a Lovely Day? Jeg er gået i gang med løbende mikrotræning med Otto 100 – the last time. Otto skal op til sin første rallyprøve i over et år på lørdag.  Jeg har arbejdet med kriterierne for prøven, og bl.a. sendt dem til Karina i går: 

Jeg har arbejdet næst udelukkende med motivation.

• ”Vi går på græsareal uden skilte, jeg improviserer øvelser, som er 80-85 % flow øvelser, resten ”nemme” stationære. Kriterier for belønning = fokus og uden hop; jeg afbryder ikke, men går og han skal være tilbage (vi har kørt en del Bianca-cirkel) og med fokus for at få belønningssignal.”
• ”Jeg er de sidste to gange, senest i dag, begyndt på seriøst at fokusere på variabel belønning. Igen, han må godt være væk (ganske kort, der var helt klart noget løbsk tæve et sted i dag), men når han er tilbage, vil jeg have noget fokus en periode, og den samlede periode er den variable faktor. Mellem 30-80 sekunder fungerer. Det typiske billede er, at hans fokus bliver bedre og bedre, og jeg kan trække tiden mere og mere, hans hoppen forsvinder – i virkeligheden er det måske bare et spørgsmål om opvarmning, det har det historisk været.”
• ”2.3 skal vi bare tage temperaturen, hvor længe kan vi holde fokus under konkurrenceforhold. Forventningen er, at han kan holde fokus en hel bane, hvor mit fokus alene er at gå banen, ikke udføre øvelserne, så vi går i et flow. Det er ikke helt skarpt hvad der skal til, for at jeg stopper/fortsætter, hvis det kniber går jeg bare den sidste del uden at udføre øvelser overhovedet.”
• ”For at køre hjem med hænderne over hovedet 2.3: Jeg bevarer glæden og den opmuntrende tone hele vejen, jeg justerer kriterierne så Otto er med hele vejen, om vi så skal løbe det meste af banen, og vi er ude at lege før så snart jeg får skiftet sko 😊” 

I går mødtes vi så til den anden enetime. Karina havde nærlæst kriterierne og havde nogle ideer til det med opvarmningen. Og det med at anvende godbidder inden vi gik ind på banen, faktisk belønningsstrategi i det hele taget. 

Vi aftalte derfor følgende:

• Under opvarmning: Kun belønninger, som må bruges på banen (ros, klap mv.)
• Opvarmningsvarighed cirka den tid, det tager at gå en bane, vi aftalt 1½ minut i øvet klasse
• Efter opvarmning må belønnes én gang, gerne godbid, kælen, andet, belønning for en ”bane”
• Ind på banen og gå den fulde bane (under træning variabelt, i dag 1 minut), derefter belønning 1-2 gang med øvelse, kobling og ud og lege eller hvad jeg nu ønsker
• I går alene flowøvelser og nemme stationære, det skulle ikke være sværhedsgraden 

Otto var genialt god!!! Tæt på ingen hoppen, næsten ingen lyd, flot fokus og tydelig glæde ved at være på banen. Min følelse indeni var uovertruffen, hvis jeg har den følelse til en prøve, så vil jeg blive vildt glad, for så vil jeg virkelig føle at træningen fungerer optimalt. 

Derefter detailtrænede vi sit-stå – vælg jeres svageste øvelse, det var svært, for egentlig synes jeg ikke rigtigt der er nogen 😉. 

Der var gået godt en time, og jeg gik med et saligt smil ud og byttede Otto med Max, så Max fik den sidste træningstid. 

Vi havde fokus på de øvelser der driller pga. benene: sideskift mellem ben, lynet og sidestep. Vi arbejdede med min balance, kropsholdning (er det nødvendigt at jeg ”hjælper” ved at bøje kroppen?), anvendelse af skulderen til sidestep. Meget nørdet og sjovt. 

Det var der jeg kom til at sige, fordi Karina ville have noget endnu skarpere: ”Det er kun rally”. Og måtte æde ordene i mig igen. For selv om Max er tæt på 13 og jeg ikke går helt skarpt, så går vi naturligvis efter at være helt skarpe 💓

Hjemturen var fantastisk, som den er efter uovertruffen træning. 

Da jeg kom hjem, fik jeg denne hilsen fra Karina: ”Tak for en SKØN træning idag🤩Sikke en kæmpemæssig fornøjelse det er at se Ottos vilde udvikling på så kort tid!!! Vanvittig blæret❤️” 

Hvis der er nogen der spørger, hvorfor jeg vil køre 1 time hver vej for at komme til træning hos Karina er det enkle svar: derfor!!!

Alsidig træning

Skøn enetime hos PowerDog (foto: Lise Sørensen)

Ugen har budt på træning indenfor diverse discipliner.

Onsdag var Max og til den ugentlige rallytræning hos Karina. Fokus var på forstyrrelser, denne gang med to baner der elegant var flettet sammen, så to ekvipager kunne gå samtidig, og være forstyrrelser for hinanden, ud fra kriterier fastsat af den, der var på. 

Max gik som en drøm. Jeg havde undervurderet at vi faktisk ville blive pressede … det var godt, for det fremprovokerede nogle ”gamle” fejl, som var gode at blive mindet om. Fx at bruge Max’ navn i stedet for kommando, når han var lidt væk. 

Fed træning, hvor Max overhovedet ikke blev forstyrret af disse to hunde 😊 

Ottos LP-træning er organiseret med cirka 10 minutters daglig træning af 5-6 forskellige momenter, og opfølgning ved enetimer hos Karina. 

Otto er tilmeldt HTM1 Sirius Alice HTM Challenge 2023, og der bliver gået seriøst til værks naturligvis. Jeg har læst Alice i Eventyrland (Alice’s Adventures Under Ground (1862-1864), oversat af Mogens Boisen) og Alice i Eventyrland og Bag spejlet (Alice’s Adventures in Wonderland (1865) og Through the Looking-Glass and What Alice Found There (1871) oversat af Kjeld Elfelt). Dette for at få en fornemmelse universet. 

Jeg har set Disneys tegnefilm fra 1951 for mange år siden, og set passager igen, og specielt lyttet til musikken. Jeg tror valget er faldet på March of the Cards. Jeg tror også påklædningen er på plads (spar konge?!). Nu mangler jeg bare at indøve et program 😉 

Både Max og Otto er tilmeldt Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023, et rigtigt hyggeprojekt, hvor Kirsten fotograferer og er den megakreative. 

I dag fik vi optaget fem ud af de 42 opgaver, dels ved parkeringspladsen ved Trylleskoven, dels ved Solrød Kirke. Flere ommere, en masse iagttagelser og læring, det er præcis det der er formålet. Og så i øvrigt en konstatering af at både Max og Otto er ret kolde overfor forstyrrelser. 

Max ved Solrød Kirke

Endelig er der Otto og NW2. For et stykke tid siden slog Tina Hougaard, PowerDog følgende op: ”Har du og din hund en konkret udfordring i jeres Nose Work arbejde, som du gerne vil have sparring til? Så vil vi gerne høre fra dig Vores Nose Work instruktørelever skal nemlig have et modul om problemløsning hos NW hunde og i den forbindelse leder vi efter et par ekvipager, som kan hjælpe os med netop det ” 

Det kunne jeg da godt bruge, så jeg skrev: ”Min konkrete udfordring er med Otto, border terrier 4 år, som er superdygtig NW-hund, og senest har fået NW1-guldtitlen. Den helt store udfordring er hans slikkeadfærd, der kommer splitsekunden efter markering med snuden, og typisk giver fejlpoint. Det er den adfærd, som gør at jeg er afventende med at rykke i NW2.” 

Jeg var heldig og blev udvalgt, og i eftermiddags gik turen til Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde, hvor Tina og 8 instruktørelever skulle hjælpe os. 

Det blev til ikke mindre end fem kvarters magisk enetime, hvor Otto og jeg lavede et kort søg, fik feedback, og vores situation blev analyseret i detaljer, kommenteret, vi fik råd til at komme videre, helt ned til en detaljeret handlingsplan. Et forsøg på en kort opsummering:

• Ottos slikkeadfærd når han markerer fund er tydelig og overbevisende. Han er blevet forstærket tusinder af gange for det, ligesom han er blevet voldsomt forstærket for at mit ”Fundet” er et releasesignal for ham.
• Vi konstaterede at slikkeadfærden ikke er afgrænset til markering i NW, hans almindelig touch er med slik, han har aldrig fået at vide, at det er uønsket.
• Vi så på indlæring af anden adfærd: at kunne holde fokus på hånd med godbidder og blive belønnet for at se på den, uden at slikke – og blev der hurtigt tilføjet – uden lyd og uden uro.
• For ja, det hele hænger sammen og der skal arbejdes med at få hans stressniveau ned, inden vi begynder at træne.
• Korte træningspas, som i meget korte (2 x 5 godbidder), og med HØJ succesrate, 2-3 uger, før vi hæver kriterier.
• Næste kriterier kunne være glas uden duft (markering tæt på åbning), glas med duft og derefter glas med lavendel, og ekstremt fokus på at der ikke sker tilbagefald (slik mv.).
• Anbefaling af enetime efter et par uger, for at følge op. 

Det var virkelig en spændende proces og et resultat på et niveau, som jeg blev vildt imponeret af. Det var så åbenlyst, at den slikkeadfærd er et symptom, og den grundlæggende adfærd, der skal ses på, er Ottos stressniveau, inden vi begynder at træne noget som helst. 

Jeg siger tusind tak til Tina og alle kursisterne for fantastisk feedback og masser af konstruktive ideer.

En normal uge

I maj er der 10 runder med Sirius Beholder Bonanza, som både Otto og Max er tilmeldt. En ny opgave hver tredje dag, i denne uge runde 8 (Naboens kat = forstyrrelser) og 9 (Terrassen = fører sidder eller ligger).

I forstyrrelsesrunden fandt Kirsten på kaffebønner og pebermyntepastiller, som vi begge kunne lugte meget tydeligt, men hundene var ligeglade og gik efter godbidderne. 

Terrassen blev sværere end jeg havde troet; jeg sad på en bænk og hunden var uden line; det var interessant/lærerigt at opleve, hvor anderledes begge hundene reagerede, når de var uden line og blev kaldt ind for at blive belønnet. 

I mandags trænede Otto og jeg NW hos Merete, jeg havde sagt på forhånd, at hvis kirurgen ringede, ville jeg stoppe og tale med ham – det var opfølgningen efter operationen 23. februar. 

Det blev en superkort samtale – mens jeg var midt i et søg med Otto - hvor alle mine positive fornemmelser blev bekræftet: Det går fantastisk, og de sidste brøkdele skal nok komme på plads. 

Det jeg noterede med Otto var, at han, så snart jeg tog telefonen, satte sig i plads hos mig. Fedt! Som jeg sagde til Merete bagefter, han har aldrig set mig tale i telefon midt under et træningspas, og så var det da smart af ham at stoppe og afvente, hvad der skulle ske! 

Tirsdag havde jeg en fridag og turen gik til Præstø og hus kig. Jeg håber snart at kunne komme med godt nyt om både køb og salg. 

Onsdag startede med træning med Liv i Vipperød. Mine seniorbaner fra 18. maj (både den, som blev brugt, og den anden version, som var designet men ikke blev brugt) blev anvendt og det var to skønne baner -helt ubeskedent 😉 

Den vigtigste feedback fra Liv: Max og jeg går fantastisk, når jeg bare slapper af; der hvor jeg tænker over, hvad jeg gør, opstår der fejl … Svaret er: endnu mere tørtræning. 

Det kunne jeg afprøve allerede senere på dagen ved træningen hos Karina med Max, hvor Max og jeg strålede!!! 

Torsdag var jeg til tjek hos Anders (min fysioterapeut) præcis på 13-ugers dagen for operationen, og det var en dejlig oplevelse. Målinger sammenlignet med tilsvarende for 4 uger siden viser meget flotte fremskridt i styrken i venstre ben, samt mere balance mellem styrke, skridtlængde og anvendelse af højre og venstre ben. Det bekræfter alle mine fornemmelser, og det er skønt. 

Vi fik tapas fra Den lille Gourmande til aften.

Fredag morgen en god, intensiv træning af primært benene, men lidt resten af kroppen, og det var svedigt og dejligt. 

Fredag aften Skype-møde i Rallyudvalget. 

Lørdag opsamling og færdiggørelse af en stribe rallybaner, så jeg er klar til at dømme 10., 11. og 24. juni, sidstnævnte en dobbeltprøve. 

For hvert sæt baner giver jeg mig selv nogle rammer og temaer, det giver god energi og resulterer - synes jeg selv - i spændende baner. 

 Jeg har 10-års dommerjubilæum 21. juni. Første prøve derefter er 24. juni, min prøve nr. 185 som dommer og ekvipage cirka nr. 5.500 jeg skal dømme. Det bedste af det hele er, at jeg kan mærke, at jeg stadig brænder for at dømme, og glæder mig til alle prøverne.

Max i topform

På kursus hos Helle (foto: Neel)

I tirsdags trænede jeg med begge drengene sammen med Liv. Jeg nørdede en række detaljer med Max og han var knivskarp. 

Til træning hos Karina

I onsdags hos Karina nørdede vi med fokusøvelse (træne at hunden holder fokus) og kegler samt havde en fed selvtræningsbane. Helt ærligt: Max har ikke gået bedre. 

I dag stod den på kursus i dag med Helle Damkjær. Neel (Hundene på Bjerggaarden) havde arrangeret. Her er min præsentation fra kursusgruppen: 

Foto: (c) Grafiko.dk

”Jeg havde først planlagt at deltage med Otto, men har besluttet at tage Max med i stedet. Han er border terrier, og fylder 12 år den 14. juni. Har var første gang på kursus hos Helle 4 måneder gammel. Siden er det blevet til 426 prøver i mange discipliner, herunder 294 med mig i rally, siden 13. februar 2016 208 gange i championklasse. 5. maj debuterer vi i seniorklasse. Gaven til Max og mig er dette kursus sammen. Min største udfordring er, at jeg skal øve mig i at gå langsomt, mens mit venstre ben bliver genoptrænet, så jeg ikke mister balancen. Max’ fokus er fantastisk. VI glæder os VILDT meget 😍”

Programmet for Helles kursus

Jeg har noteret følgende highlights:

• En helhedsbane med ubegrænsede belønninger, hvor jeg var uskarp med signaler og med fordel kunne hav e tilføjet visuelle signaler, for at hjælpe Max, fedt at blive mindet om, at hundene skal have signaler til det hele. Og godt at blive mindet om den imaginære hund man kan belønne, hvis ens egen ikke er med 😉
• I helhedstræning skal hunden vide at det er let. Attitude og motivation er alt præcision skal ikke trænes i helhedstræning
• Ingen knude fra starten = ingen dårlige følelser ved indgang start
• Detailtræning: Indgang/start, 360 grader venstre eller højre, bakke ved siden af i flow. Neel og jeg arbejdede sammen og Max strålede ekstraordinært
• Huske at lyse på det, der skinner
• En helhedsbane med to belønninger, hvor jeg perfekt fik afprøvet starten. Første belønning for indgang og start med fuldt fokus, derefter belønning efter 7 skilte, hvor der var fantastisk fokus fra Max 99+ %. • Detailtræning af fremsending til kegle: udpege og så sende (to momenter)
• En afsluttende helhedsbane med forstyrrelser, hvor Max og jeg gik på banen samtidig med en anden ekvipage plus tre skåle med tilgængelige godbidder. Max var outstanding. 

Det var et perfekt timet kursus i forhold til Max og mig. Min selvtillid fik et boost og jeg har lappet en masse af Helle og andres roser til mig 😉

Back to normal

En "rigtig" tur med Max og Otto

Hvad er normalt? Da jeg blev opereret i ryggen var min drøm og mit håb, at blive fri for smerter i ryggen og kunne gå nogenlunde normalt igen. Begge dele er blevet realiseret i allerhøjeste grad. Det går virkelig godt med genoptræningen, og jeg er mentalt og fysisk mere fit end jeg har været meget længe.

Jeg har for et stykke tid siden skrevet at vi ville flytte og processen er nu i fuld gang. Huset blev annonceret til salg i tirsdags og første fremvisning var i går. Parallelt er vi i gang med at kigge på hus i Sydsjælland, og vi krydser naturligvis fingre for at alt går op i en højere enhed.

Hundetræningen går fantastisk

.

Det er  ikke farligt :-) Otto markerer med et spring ...

I mandags var Otto jeg til NW-træning hos Merete i området omkring Solrød station. Otto gik som en drøm.

Fed leg med Max efter træning hos Johanna

Tirsdag trænede vi hos Johanna. Max har overtaget Ottos plads. Mine noter: ”Jeg har seriøst tårer i øjnene! Max og jeg er i vores livs form og gik en genial bane hos Johanna og en lige så god træningsbane. Kæmperos for kontakt, skarpe nordiske vendinger, præcise øvelser 🤩 Og Johanna sagde at hvis hun ikke havde vidst det ville hun ikke have bemærke.t en anelse halten. Jeg er lykkelig 🥰 Og fuck hvor jeg elsker Max 💙💙💙”

Onsdag gik jeg tur med hundene langs strandstien parallelt med Ølsemagle Revle , 4 kilometer, og ingen smerter eller træthed. Det var syre testen.

Max og jeg var til rally hos Karina og ALT gik fantastisk. Max er så fokuseret på mig, og det er vidunderligt at gå med ham. Jeg skal huske at få maksimal nydelse ud af tiden i seniorklasse.

Torsdag have jeg en enetime hos Karina. Jeg har besluttet at gå i gang med LP-træning med Otto, og derfor har jeg booket nogle enetimer for at få en kickstart. Den første var lige i øjet, vi fik taget hul på arbejdet med en masse grundfærdigheder, som jeg ikke har haft fokus på. 

Torsdag eftermiddag var jeg hos Anders (fysioterapeut), 11 uger efter operationen, og den korte udgave: jeg gør fremragende fremskridt. Jeg er nogle få procent fra at være helt frisk – der er lidt mangler i nederste del af venstre ben. 

Fredag startede med 1 times Styrke og funktionstræning hos A-Fys, fed træning hvor jeg fik fuldt fokus på mit svage venstreben. 

Banegennemgang championklasse

Eftermiddagen og aftenen blev brugt på allerbedste vis i Rødovre Brugshundeklub, hvor jeg dømte for femte gang. Et meget velorganiseret arrangement, lækre sandwichens, fornem dommergave og sidst men ikke mindst det flotteste førerarbejde! 

Årets første rigtige grillmåltid

Mens vores hus blev fremvist tog vi i More Living Café i Solrød Centret. Vi krydser krydser fingre for en snarlig aftale. Til aften fik vi den officielt første grillmiddag i år, bl.a. med nye danske kartofler.

I dag var vi sydpå for at kigge på huse. Vi endte i Præstø hvor vi fik is hos Iskutteren inden turen gik hjem.