Motivation, fantastisk træning og magiske øjeblikke

 

Jeg skal love for at motivationen til at træne rally med Otto (og Max for den sags skyld) er vendt tilbage for fuld udblæsning. 

Sidste mandag havde Otto og jeg enetime hos Karina, og der ligger yderligere en stribe aftaler i kalenderen. Vi arbejder med forskellige basiskompetencer, som jeg ikke har haft (tilstrækkeligt) fokus på tidligere, og Otto er en kæmpefornøjelse at arbejde med. Man kan næsten høre hjernen tikke, når han prøver at forstå mine signaler – hvilket samtidig er en god feedback til mig om at være MEGET tydelig. Det hjælper gevaldigt at have Karina til at iagttage og kommentere 😉 

I lørdags trænede jeg med Amanda og Oonique i Bårse, det er er sørme meget længe siden sidst, og tiden fløj afsted og jeg fik en masse godt input – plus en bekræftelse af, hvor skarp Otto er. 

Vi afsluttede med en lækker frokost på Muldiverset, det var næsten magisk at sidde i den skønne have og nyde maden og stemningen, og få vendt verdenssituationen. 

I dag trænede jeg med My og Arya i Bårse. My havde ønsker min seniorbane fra i går, og det synes jeg var en vildt god idé, at blive udsat for sin egen bane! Max gik nogle seriøst fantastiske baner, føreren var ikke helt så skarp. 

Dagens clou kan ses på videoen: jeg har fuldt fokus på Max, vi har udført de første to skilte meget smukt og jeg har fuldt fokus på at få Max til at sætte sig inden fremsendelse til kegle. Han sætter sig, jeg sender og … det var faktisk en sidestep øvelse, der VAR ingen kegle og det blev til et godt grin i stedet, og Max tog det naturligvis med ophøjet ro! 

Otto fik også prøvet banen, og jeg var vildt imponeret af, hvor meget han allerede er rykket. Hans fremsending til kegle var bare så smuk. Jeg bliver helt blød indeni, når vi i løbet af en træningssession får den ene skønne oplevelse efter den anden, hans fokus bliver bedre og bedre og i længere og længere tid. 

Jeg er heldig at DKK Ringsted på lørdag har lavet et større prøvelignende setup, hvor jeg får mulighed for at træne begge hundene to gange på rigtige baner, det glæder jeg mig vildt meget til!

And I think to myself

Grafiko.dk ©

Foto: Johanna Allanach

Grafiko.dk ©

Grafiko.dk ©

Grafiko.dk ©

Grafiko.dk ©

Rally, når det hele spiller

Max og fører i total kontakt (foto: Majbrit Bengtson)

I går var Max, Otto og jeg til Hundesport mod Cancers imponerende rallyprøve på Dansk Hundeskole i Roskildes arealer. Et stort, flot arrangement, som både talte til ÅH 2021 og DM 2022, med 97 tilmeldte hvoraf 88 stillede op.

I forhold til den seneste træning var fokus på den gode start à la Helle Damkjær, og det kan siges kort og kontant: Det lykkedes i den grad!

Max var på som nr. cirka 10 tror jeg i en championklasse på 16.

Opvarmningen var lige, som jeg havde tænkt den, og da vi gjorde klar uden for ringen var vores kontakt 100 %. Vi lavede de to øvelser uden for ringen, belønning, ind over kantbåndet og i gang. Sideskift om kegle, helt perfekt, dæk under gang perfekt. Vi var i boblen og vi blev i den! Ved skilt 17 fik jeg ikke givet signal og gik ind i Max, men fortsatte, men var alligevel slået lidt ud og i sidste øvelse (sit, stå, dæk) blev dækken skæv. Vi gik ud, lavede en øvelse (eller blev det to), belønnede, line på … og jeg var helt færdig!

Jeg var simpelthen fysisk helt udmattet, fordi jeg havde været så koncentreret.

Jeg fik en meget fin feedback af Amanda, som havde trukket 2 x 1, og med 98 point fik vi en 5.v. på dagen og vores 3. bronzepind. Men først og fremmest den rigtige gode følelse indeni, som kommer når alt spiller.

Jeg fik så mange positive kommentarer bagefter, så det var virkelig godt, det vi havde gået. Jeg citerer tre øjenvidner:

Christina: Det var virkelig smukt det jeg så dig og Max lave. 

Connie: Endnu engang hjertelig tillykke. Det var bare så smukt.

Signe: STORT, STORT TILLYKKE med begge de flotte resultater. Det var den fedeste og let-på-tå energi, Max og dig havde fundet frem. Jeg håber du sætter dig og ser video af forskellen på i dag, og så for 1 år siden.

Otto var oppe som nr. cirka 20 ud af 28 i begynderklasse.

Igen var opvarmningen lige i øjet, og det hele kørte som det skulle. Alle ritualer og aftaler blev overholdt og jeg støttede rigtigt godt hele vejen. Vi blev trukket 3 x 1 af Amanda, 1 for noget jeg har glemt, og 2 x 1 for snus. De 97 point rakte til en 8.v. Men igen var det den gode følelse, der fyldte indeni.

Det var Ottos og min niogtyvende prøve siden hans debut for præcis et år siden, 1. august 2020, og hold da op hvor har vores samarbejde udviklet sig.

2 rigtigt gode prøver samme dag, hvor jeg mentalt var i perfekt balance før, under og efter, og vi gjorde det meget tæt på optimalt.

Det var vores sidste officielle prøve inden DM, nu står den på træning med fokus på starter. De starter jeg havde med både Max og Otto i går, skal ind på rygraden, og for at citere Helle: ”husk at beløn varieret og flere gange undervejs, specielt når du fanger glimtet i hundens øjne når du træner baner. Og så beløn mellem skiltene så er resten bare at nyde samarbejdet”.

Og det er præcis hvad jeg gør og vil fortsætte med, med begge hundene, nyde samarbejdet 💓

Rallytræning med Otto

I dag havde jeg en aftale med Amanda i Jersie, hvor Otto og jeg skulle have en enetime med fokus på … 

Det havde jeg ærligt talt ikke helt styr på, men heldigvis havde Amanda helt styr på, hvad jeg havde ønsket 😉 

Jeg havde bl.a. bedt om at gå en rally øvet bane, for at teste niveauet, og det var rigeligt til at fylde timen! 

Amanda havde gjort ovenstående bane klar, jeg havde varmet Otto op, vi fik banegennemgang, og varmede ham lidt op inden vi gik ind. Vi gik banen, fik feedback, og gik banen igen og fik supplerende feedback. 

Feedbacken faldt helt i tråd med/byggede videre på den, jeg havde fået hos Johanna i lørdags. Jeg har noteret en masse punkter, bl.a.:

• Signalafgivning når Otto mister fokus (plads vs. Otto)
• Anvendelse af banegennemgang til at beslutte hvordan øvelsesområdet skal anvendes
• Håndsignaler i fx move on, er det nødvendige (næh, egentlig ikke)
• Håndtering af fristelser
• Træning/belønning af bliv (skilt 13)
• Træning med kegler
• Opvarmningens betydning – Otto gik MEGET bedre anden gang 

Da vi gik banen anden gang, og jeg forsøgte at gøre alt, det jeg havde fået feedback om, plus gik lidt langsommere, var det hele magisk. Otto gik som en DRØM, og jeg havde bare den allerfedeste følelse indeni. Den er placeret i hierarkiet som vores næstbedste ”prøve” nogensinde, kun overgået af den officielle debut i begynderklasse! 

Det var bare så god en time. 

Amanda kender mig og Otto ud og ind, er fænomenal til at iagttage og komme med meget præcis feedback, det var en dejlig oplevelse!!! 

PS: Enetimen var halvdelen af en gave fra Amanda, den anden halvdel – en enetime med Max – glæder jeg mig vildt meget til at indløse 😊

Endnu en dejlig dag

Otto er så klar, foran min begynderbane

Jeg var inviteret til at dømme rallyprøver hos Dansk Collie Klub ved Rishøj Idrætscenter i dag, og det blev en fantastisk dag. Der var rigtigt meget flot førerarbejde og det var en fornøjelse at dømme.

Jeg bliver altså nødt til at fremhæve Liv og Mia. Det er er skønt, som de har kastet sig over rally, og de spreder den skønneste og gladeste stemning med deres sprudlende humør, uanset hvordan det går.

I dag kastede de bl.a. glans over øvet klasse.

Mia og Molly debuterede i klassen og gik blændende. Molly satte ikke en pote forkert, men Mia fik desværre overset en sit i næstsidste skilt, og det kostede 10 point, så de endte med 90 point. Det affødt et forslag til et nyt skilt, se ovenfor 😉

Liv og Choice gik også fantastisk, og der var kun en enkelt lille detalje at trække for, så de endte med 99 point.

Mathilde og Boogie var også oppe, og de gik meget rutineret en ikke helt nem bane, og fik også 99 point.

Der var 11 i klassen, og de 6 fik IB, det var bestemt både et udfordrende areal og en udfordrende bane.

Liv og Choice vandt, Mathilde og Boogie blev nr. 2.

I championklasse var der 8 deltagere, og en relativt svær bane, med bl.a. en krævende afslutning. Feltet var tæt, med 2 IB og de 6 beståede havde fra 81-89 point. Poul og Rosa vandt meget fortjent, og sørme om ikke Amanda og Dumle blev nr. 2 med 85 point, efter en usædvanlig flot og disciplineret banegennemgang. Meget, meget flot arbejde af Amanda og Dumle.

Dumle og Osseau

I seniorklasse var der kun en enkelt deltager, Amanda og Osseau, de gik superflot, og der var kun to ommere at trække for. 94 point, og tæt på den første pind. Det er en fornøjelse at se samarbejdet mellem de to funkle.

Kirsten skulle til Sverige til Leahs fødselsdag, så vi havde aftalt at jeg tog Otto med, og fik arrangeret noget luftning i løbet af dagen.

Det var et reelt ikke-problem. Maria og Christian (Mathildes forældre) gik med ham om formiddagen, og jeg kunne forstå på deres tilbagemelding, at jeg vaf heldig at de ikke beholdt ham 😊

Mia og Otto

Det samme sagde Liv og Mia, som luftede ham om eftermiddagen, og socialiserede ham på sand og kunstgræs.

Jeg fik også gået med ham fra morgenstunden, efter at have stillet begynderbanen op, og han fik hilst på en mange dejlige hunde og mennesker, og fik en masse supergode oplevelser.

Til aften var der dømt luksushygge, med noget så klassisk som en bøf med tilbehør. Inden fik vi champagne, og til bøffen en vidunderlig Pinot Noir fra Anthill Farms.

Det har virkelig været en dejlig dag.

I morgen står den på rally i Ølstykke. Max er tilmeldt i championklasse, og Otto får lov at komme med.

Sunday & Monday, Monday

I går havde Sydkystens Hundeskole eksamensdag på femte udgave af Rallyinstruktøruddannelsen. Jeg har været med alle fem gange, og har slidt 2 medinstruktører op 😊 Det er gas, Merete og jeg udviklede kurset og gennemførte én runde, Anita tog over, kurset blev justeret og vi gennemførte to runder, og de sidste to runder hat Amanda og jeg stået for uddannelsen.

Kurset har hele vejen haft et højt niveau – det kan jeg godt tillade mig at sige ud fra tilbagemeldingerne – og samspillet mellem instruktørerne har været helt i top i alle konstellationer.

Amanda og jeg har efterhånden en del erfaring sammen, og hun har en super cool tilgang til undervisningen, som passer perfelt til min. Andre kunne blive stressede over, hvor sent vi får detaljerne på plads, men det passer fantastisk til os, og det kører bare.

Udover at vi har fået officiel feedback fra de 12 deltagere, så har vi også givet hinanden indbyrdes feedback, og det kunne vi være godt tilfredse med 😊

Vi har aftalt at vi gerne vil gennemføre en sjette runde, det skal bare passes ind i kalenderen, hvor Amandas er om muligt endnu tættere besat end min!

I dag har jeg fået gnavet godt ind på en meget lang todo-liste på især hundefronten. Det kan godt være, at det ikke altid går så hurtigt, som jeg kunne ønske mig, men jeg noterer alt det jeg lover, og med tiden bliver det løst eller besvaret.

Eftermiddagsturen var en af de kendte på godt 4 km, men den tog lidt længere tid, for Max og jeg synes det var ret varmt!

Aftenen blev spontant ekstraordinært lækker.

Jeg har forberedt mig, som altid, ret grundigt til min coachingsession hos Anja i morgen, der bliver finpudset i morgen, og jeg er spændt på, hvordan den udvikler sig – som altid 😉

Rally med Lille Bjørn og Max

Jeg havde aftalt med Amanda, at jeg kunne gå dagens bane med Lille Bjørn inden den egentlige holdstart. Jeg varmede ham op og hjalp med baneopbygningen, og så gik vi i gang.

Han var ikke varmet ordentligt op, og sørme om jeg ikke fik at vide, at der skete præcis det samme som med Max, når han ikke går, som jeg venter/håber (fx går i snus eller er for langt væk): jeg bliver hektisk, kommer med mærkelige udbrud i stedet for kommandoer, og får pisket stemningen op, i stedet for at få ro på. Suk …

Anden gang gik det meget bedre.

Så jeg kan notere, at Lille Bjørn skal varmes lidt mere op end i dag, og at jeg skal gøre præcis det samme som med Max, hvis der skal ro på – nemlig være rolig selv.

Intet nyt, ikke svært – men jeg skal åbenbart have tingene at vide mange gange 😉

Max skulle gå den samme bane, men Amanda havde fortalt, at hun havde skiftet nogle skilte ud. Det havde hun nu ikke, det var fire skilte der var vendt – men det var nu det mindste problem, for jeg havde lært banen udenad. Men jeg havde ikke regnet med så ekstremt snus fra Max’ side. Og sørme om jeg ikke på trods af alle mine intentioner alligevel ikke gjorde tingene rigtigt.

Så jeg fik lige repeteret formaningerne om, hvordan jeg skulle agere, hvis (når) Max’ gik i snus.

Belønningen med julemanden var fin, men nu det ved at være på det alleryderste med dette umådeligt populære legetøj!

I den individuelle tid arbejdede vi videre med min adfærd ved snus og på forskellige teknikker til at få vendingerne skarpere på højre side.

Igen en fantastisk træningsrunde, og vi er allerede begyndt at lægge pres på Amanda, for holdet skal fortsætte efter nytår.

Jeg har en gavekort liggende på en træningstime hos Johanna, og jeg har fundet den perfekte anvendelse: en enetime med Lille Bjørn hvor vi arbejder med Paddington-nummeret. Den ligger perfekt på fredag lige inden Max’ trickshold.

Rallykonkurrencetræning – de små detaljer

Aftenens rallykonkurrencetræning i Jersie på Amandas hold var virkeligt lærerig. På min opfordring var dagens bane finalebanen fra DM, designet af Conni, en virkelig fed bane.

Under den normale opvarmningsrutine inden vi skulle gå banen, gjorde jeg klar til at tage linen af, Max kiggede lidt væk, og da han kiggede op igen roste jeg, tog linen af og belønnede. Det plejer jeg at gøre et par gange. Anden gang var det som om han frøs med blikket ind mod bevoksningen, vi vendte os om, jeg belønnede og vi gik væk, men der var et eller andet der generede ham.

Første usikkerhed på banen kom på skilt 4, sit, bliv, fører drejer, går et skridt og kalder ind. Max gik for tidligt, og virkede lidt usikker. Jamen, det var jo fordi vi gik med retning mod bevoksningen. Så var der skilt 11, fristende 8-tal, han gik efter belønningen, jeg lavede en sømløs ommer og sagde meget positivt, nej, du skal holde øje med far, og skilt 12, bakke væk fra fører, gik strygende, der sætter han sig ellers, hvis han dæmper. Skilt 14, fremsending til felt, der var han lidt på afveje; muligvis var feltet lidt svært at se i det halvhøje græs, men det var også fremsending i retning mod bevoksningen. Der blev belønnet ekstra for feltet i feltet, og da vi gik den modsatte vej med fremsending til kegle, i modsat retning af bevoksningen, var der ingen problemer.

Det er virkelig noget jeg skal være opmærksom på, jeg fik flashback til prøver, hvor Max stod helt af, når han skulle gå i retning af noget, som han ikke brød sig om, selvom det var på nogen afstand. Jeg opdagede det først bagefter, men nu hvor jeg véd, hvad jeg skal holde øje med, kan det fanges på forhånd, og jeg kan være opmærksom på at opmuntre ekstra meget de svære steder.

Før vi kom på i den individuelle tid havde jeg en opvarmningsrunde ikke så langt fra bevoksningen, men et andet sted på arealet. Vi tog HTM-programmet uden musik og der var ingen usikkerhed at spore. Samme ritual inden vi skulle ind, og intet dæmp.

Jeg startede med at gå banen igen. Jeg lavede dobbeltspring ro om, fordi Max landede for yderligt første gang og gik uden om på vej tilbage. Amanda var ikke tilfreds med springvandet (skilt 2), så on the flight blev skilt 3 enkeltslalom til en dobbeltslalom, så jeg kunne lave springvandet om. Derefter en lang superflot sekvens. Fremsendingen til felt var også fin, ud og belønne, lidt dansen omkring feltet og belønning, indkald og så kom jeg i tvivl om, hvilken side han skulle ind på – og bum: kontant afregning: min usikkerhed/mit manglende fokus resulterede i snus fra Max, og jeg gik lige nogle æresrunder for at få kontakt igen. Derefter super fremsending til kegle, lidt ekstra løb/dans fra min side og belønning, og så indkald og i mål.

To rigtigt gode banegennemgange, og så lige de detaljer, som Amanda fangede rigtigt fint, og som virkelig var præcis anskuelsesundervisning i, hvad der kan give utryghed hos Max.

Bittesmå ting, og masser af læring. Og ja, her er fokus på de små detaljer, der ikke virkede optimalt. 90 % af begge banegennemgange var fantastiske, og det var vidunderligt at gå med Max. Det er det perfekt grundlag for den videre træning og de kommende konkurrencer: at vide at vi kan ”det hele”, at vide at jeg ikke skal miste fokus et splitsekund, og at jeg skal være proaktiv i forhold til at håndtere ting i omgivelserne, som kan distrahere Max.

Der er desværre kun en træningsrunde endnu, men vi er alle opsatte på at fortsætte og Amanda finder forhåbentlig et sted vi kan træne indendørs, for den træning er altså supervigtig for os alle sammen tror jeg 😊

Ferie dag 18 – Have og DM-træning

Det var perfekt vejr til at gå i haven, så bortset fra en kort tur til Solrød Centret for at handle, brugte vi en god del af dagen i haven. Dvs. Max valgte at sove inde i huset og på bænken i indkørslen noget af tiden, men Lille Bjørn var med til det hele 😊 Vi fandt ud af, at han også kan lide stikkelsbær, så jeg måtte plukke en del til ham, og han fandt selv ud af at plukke bær på de lidt højere grene.

Vi kom et læs i bilen og kørte det til Miljøcenter i Greve, og vi fik savet en masse mindre stammer ud i brændestørrelse.

PÅ et tidspunkt kom der en vildsom duft af mynte, det var såmænd Lille Bjørn der havde lagt sig til at sove lige oven i myntebedet :-)

Da vi besluttede at stoppe for i dag var det oplagt at få en dukkert i det skønne, friske vand, og vi havde som forventeligt en mandag eftermiddag stranden næsten for os selv.

Så gik turen til Viby, hvor Mette og jeg havde aftalt en træningstime for Mathilde, Lille Bjørn og Max hos Amanda, i forlængelse af den time de havde haft med Boogie.

Vi startede med at tale om praktik i forbindelse med DM, detaljer om tider, telte, bure mv. Vi fik sågar aftalt den præcise rollefordeling og vores fysiske placering i forbindelse med banegennemgangene.

Der var en 19-skiltes øvet bane klar, og efter at have varmet Max op gik Mathilde banen med ham og fik feedback fra Amanda. Det så ret godt ud, Mathilde fik lynhurtigt kontakt med Max, og de gik blændende. Der var nogle små udfald fra Max’ side, som vi fik talt om.

 

Derefter skulle Mathilde og Max gå præcis samme bane, kun var der indlagt lidt forstyrrelse, øh faktisk rigtigt meget. Mathilde beholdt sit fokus virkelig flot, mens Max blev lidt distraheret indimellem – det så virkelig godt ud, at de kunne arbejde under de skrappe vilkår 😉.

Så blev det Lille Bjørns tur. Vi kunne konstatere at han skal varmes lidt mere op end et par minutter! Vi fik talt lidt om tegn, nu hvor han ikke hører ret godt, og så gik Mathilde en flot bane med ham. Lille Bjørn kan faktisk høre noget og Mathildes lyse stemme kombineret med håndtegn virker godt. Der er nogle få øvelser, der skal arbejdes ekstra med, så det er perfekt at vi har en ny træningsaftale onsdag eftermiddag!

Vi glæder os meget til DM, og jeg kan kun sige, at alle har forberedt sig optimalt.

Lærerig tur til Fyn

Amanda og jeg havde en hyggelig og lærerig tur til Birkende, hvor DKK Kreds 3 afholdt rally- og LP-prøver. Det var et fint arrangement, hvor rallyen startede med championklasse med 10 ekvipager, med Amanda og Osseau som nr. 5, Lille Bjørn og jeg nr. 6 og Max og jeg nr. 10 og sidst.

Der var intet at se på Lille Bjørn til morgen og derfor kom han med, han haltede lige da han kom ud af bilen, men det forsvandt hurtigt og så tænkte jeg ikke mere over det.

Helle Gadebergs bane var meget lækker, lige en bane for os, med et fint flow, lidt små fælder og ellers ikke nogen dikkedarer. Det var overskyet, og det begyndte at regne for alvor netop da Amanda skulle på banen, så Lille Bjørn og jeg fulgte hendes banegennemgang fra et telt.

Lille Bjørn startede superflot, Helle roste specielit starten i sin feedback, og han gik rigtigt pænt. Vi måtte lave skilt 6 (dobbeltspring) om, vi mistede skilt 17 (cirkel rundt om fører fra højre) og måtte lave skilt 19 (skift side foran) om, og så var der 5x1 for langsomme reaktioner, der var lige lidt snus på siden med skilt 11 og 12.

Jeg var naturligvis meget tilfreds, Lille Bjørn var upåvirket af vejr og godt på. Vi fik 76 point, som på en underlig prøve med 4-5 IB’er vist rakte til en 4. eller 5. plads.

Med Max prøvede jeg et nyt setup. Træningsvesten var derhjemme, jeg havde sort fleece i stedet for rød, og Stetson, sådan lidt HTM-agtigt. Vi startede med front mod dommeren og hilste, vendte mod startskiltet, bakkede og smut, så løb han hen til og ind i dommerteltet … Tilbage igen, frem mod start og så han løb han tværs over ringen og ud på den anden side.

Tilbage igen og så start, og tredje gang kom vi rigtigt i gang og gennemførte banen. Max var pænt på en del af tiden, men også lidt underlig ind imellem. Først ved skilt 12, fremsending til kegle, gik det op for mig, at der blev skudt tæt på. Amanda har filmet prøven, jeg har ikke set optagelsen endnu, men man vil tydeligt kunne se på mig, hvornår jeg bliver opmærksom på det … Og jeg fik at vide, at det var en medvirkende årsag til at Max ikke var helt på, for det skyderi var der hele vejen igennem.

Vi mistede to øvelser og havde flere ommere, og fik IB, men det føltes egentlig meget godt det meste af tiden, og selvom den nye start ikke havde den store effekt på dagen, får den en ny chance i morgen i Ølstykke.

Der var først præmieoverrækkelse efter alle klasser, men vi fik lov at få vores bøger og tog hjem da klassen var slut. Der var rigtigt meget at tale om på vejen hjem, om hvordan hundene havde håndteret forskellige situationer, hvordan vi selv havde reageret, hvad jeg havde lagt mærke til og hvad jeg ikke havde lagt mærke til. Meget lærerigt og en god træningstur.

Lille Bjørn var halt da vi kom hjem, han har fået smertestillende og er stadig halt, så vi skal have tid hos kiropraktor tidligt næste uge. Det er ret bekymrende, at han ikke engang med smertestillende vil støtte på benet :-(

Et fantastisk hundeår

Osseau, Anita, Lille Bjørn, Max og Megan

Det har været mit bedste hundeår nogensinde.

Dette er mit hundeblogindlæg nr. 224 i år. Hvert af opslagene er udtryk for en eller flere gode oplevelser. Jeg skal forsøge mig med et kort overblik over de hundemæssige højdepunkter i år.

Hundene

Megan, 13½ år, har været til 24 officielle rallyprøver i championklasse, har været til DM og Årets Hund, er officielt blevet pensioneret i Rallysammenhæng, men alligevel var hun med til juleafslutning så sent som i tirsdags og så længe hun har lyst – og det har hun bestemt! – er hun stadig på banen. Hun er også min hund i Nose Work, vandt en julekonkurrence og skal med til en uofficiel prøve 29. december. En aktiv pensionist :-)

Lille Bjørn, 9 ¾ år, har været til 13 officielle rallyprøver i ekspertklasse , har været i finalen til Jubilæumsprøven, til DM og Årets Hund. Jeg er begyndt at træne højrehandling med ham, har været til to uofficielle prøver i championklasse med ham (Rallydysten og Juleafslutning) og han har bestået begge gange, og ser ud som om han elsker det. Vi debuterer forhåbentlig i championklasse 11. februar

Max, 5 ¾ år, har været til 30 officielle rallyprøver i championklasse, 1 i juniorklasse, 12 HTM2-prøver og 9 FS1-prøver. Han har givet mig en del grå hår (nå ja, jeg var gråhåret i forvejen!), men det kompenserer han for med en overflod af gode oplevelser. Både til DM og Årets Hund i rally gik han flot, med en lidt skarpere fører, som forstår at motivation er 99 % i forhold til Max, bliver han en superstjerne

Disciplinerne

Det var første gang siden 2005 at jeg ikke var til prøve i LP. Jeg har ikke savnet det, for der har været så meget andet spændende at arbejde med, men vender forhåbentligt tilbage en dag.

Rally har på flere fronter været årets hovedfokus med 68 officielle prøver samt deltagelse i DM og Årets Hund med alle 3 hunde.

I løbet af året har jeg overtaget formandsskabet i DKKs rallyudvalg fra Johanna, og selvom jeg svagt kan huske at Johanna sagde, at det ikke krævede ret meget, er det alligevel blevet til noget tid på den konto, men det er sjovt, når DKK med Lonni har en drøm af en udvalgssekretær og Pia og Johanna er effektive og dejlige medlemmer af udvalget.

Rallysporten fyldte 10 år i DKK i år, og det gav anledning til både jubilæumsprøver og en jubilæumsbog, som jeg havde fornøjelsen at være redaktør af.

Anita og jeg har gennemført to runder af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole, og det har været fantastisk at få 18 kursister igennem forløbet.

Jeg har også haft fornøjelsen at dømme ved den traditionelle landskamp mellem Sverige og Danmark, ja det er bestemt en tradition når det var 3. gang og 4. gang holdes til sommer af Sydkystens Hundeskole.

På den officielle dommerfront er det blevet til 11 prøver, som alle har været skønne oplevelser, og med 2 prøver i forbindelse med Stockholm Hundmässa som årets højdepunkt.

HTM gav anledning til nogle af årets største glæder og største nedture. Max og jeg startede flot med at bestå vores debut i HTM2. Siden fulgte 8 prøver i træk uden at bestå, og jeg var ret tæt på at droppe HTM. Noget god coaching fik mig på hesten igen, og så bestod vi lige årets sidste tre prøver, Max fik titlen HTM2 og vi træner mod at debutere i HTM3.

I forbindelse med Hundedagene var jeg tilmeldt to kurser hos Anja I henholdsvis Freestyle og HTM, det var stort. Der var også en Summer camp med masser af HTM og FS, det er en ny og dejlig verden, som har åbenbaret sig.

2016 var også året hvor Max og jeg debuterede FS, først lidt for sjov – nu vi havde indøvet nogle tricks til færdighedsprøverne – men efter 3 4. pladser og i alt 6 Q point er vi på jagt efter en titel, som naturligvis er sekundær i forhold til at få Max til at synes, det er sjovt også at arbejde med den disciplin.

Nose Work var årets nye bekendtskab og det bliver helt sikkert længerevarende. Megan har været på begynderkursus hos Tina, vi fortsætter på øvet i 2017. Jeg har haft alle tre hunde på julesøg hos Tina (som Megan vandt) og skal til uofficiel prøve med Megan 29. december. Igen en disciplin, som en nem at komme i gang med, men hvor muligheder og kompleksitet løbende dukker op, Det bliver en sjov, ny verden.

Menneskene

Så er der en masse mennesker, som har været med til at gøre 2016 til et fantastisk år. Jeg kunne have skrevet ”Ingen nævnt, ingen glemt”, men det er for nemt. Så jeg siger i stedet: "Nogle nævnt, alle andre bestemt ikke glemt". Så her er 14 personer, som har betydet rigtigt meget for mig i år:

Amanda – nu er hun ikke bare Anitas datter, hun er Amanda, som sammen med Osseau er en af Danmarks bedste rallyekvipager, en skarp instruktør – som bestod Rallyinstruktøruddannelsen med glans – og skøn at træne sammen med, fordi hun er rigtig god til at iagttage og give feedback

Anita – vil helst ikke roses for meget i min blog, så det lader jeg være med. Det har været fantastisk at undervise sammen med hende på Rallyinstruktøruddannelsen; vi har fået justeret kurset godt, der er nogle præcise mål, og vi har virkelig været skarpe til at få forløbet stramt og indholdsrigt.

Vi har trænet rigtigt meget sammen, har været på kurser sammen, kommer til konkurrencer sammen, giver hinanden feedback som ingen andre kan gøre det, fordi vi kender hinanden så godt. Det er bare så skønt.

Anita kender mig bedre end de fleste, det er nogle gange lidt skræmmende, men hvor har jeg lært meget af hende.

Anja – som underviser har hun været fantastisk, og virkelig fået mig til at forstå betydningen af grundindlæring, for at have et fundament at bygge på, og balancen mellem motivation og præcision.

Som coach – se nedenfor – har Anja været den person som har betydet mest for mig overhovedet.

Christina – som er et af de mest overskudsagtige mennesker jeg kender, og som kan lokke mig til alt muligt. Jeg ville ønske vi trænede mere sammen, men når vi gør, er det fantastisk. Mentalt hjælper hun mig med at flytte barrierer, og hun er frisk på det meste.

Conni – vi har efterhånden kendt hinanden i rigtigt mange år, og har fra fortiden i LP fulgt hinanden over i rally, HTM, FS og sikkert andet. Vi kan udveksle erfaringer på en meget indforstået måde, og jeg tror, vi begge nyder at gå til rallyprøver hos hinanden. Jeg glemmer aldrig det kram jeg fik efter prøven i Odder, hvor Malou fik sit første certifikat efter en blændende bane – jeg véd hvordan de har kæmpet for at nå dertil, og så er det dejligt at være med, når det lykkes.

Johanna – inspirator, indpisker, organisator osv. Jeg har lært ufatteligt meget af hende, ikke kun træningsmæssigt, men også organisatorisk og mentalt (og sikkert andre områder). Enhver træningsaften hos hende, er noget særligt. Hendes kreativitet i forhold til indlæring af momenter, kvalitetssikring af øvelser, tænke forløb i programmer osv. osv. er bare ubegribelig.

Laila - hendes uventede død ramte mig uventet hårdt og affødte mit meste læste blogindlæg nogensinde.

Lonni – hun er bare fantastisk. Professionelt arbejder vi sammen i bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole og i DKKs rallyudvalg, som hun er en meget effektiv sekretær for. Lonni er den mest hjælpsomme person, man kan tænke sig, og alt omkring hende fungerer bare. Et af årets allerbedste minder er vores tur sammen til Bornholm i maj, hvor jeg skulle dømme rally og Lonni skulle op, og hvor vi havde en fredag aften, som jeg i min blog beskrev således: ”klarede verdenssituation med lidt Svaneke øl og noget rødvin.” Det var en fantastisk aften ;-)

Louise – har været så inspirerende et bekendtskab. Vi kendte hinanden lidt på forhånd, men med HTM/FS blev det pludselig alvor, vi havde træningsseancer sammen med Anita og Conni, og jeg har lært rigtigt meget af hende. Vi havde en flot debut i 6+ hvor Louise & Billie sammen med Mig  & Max havde en flot rutine til Be My Life’s Companion med Mills Brothers.

Vi havde nogle skønne aftener på gode spisesteder i Århus i forbindelse med Summer camp, og jeg har besøgt Louise flere gange under hendes sygdom, og har fået en masse inspiration både til hundetræning og at være menneske. Vi har aftalt, at vi er på scenen igen i 6+ den 30. april i Roskilde.

Meta – hun skal naturligvis med. Hun stod bag initiativet med at få mig til Sverige og dømme rally i Stockholm. Den energi og inspiration og drive jeg oplevede var fantastisk.

Sandie – er en fantastisk pige. Vi kender hinanden fra FS-verdenen, hun er på alder med min søn, og hendes smil, glæde og gåpåmod får mig til enhver tid i godt humør. Hendes FS-numre med Rumle er så dejlige at følge, jeg kan ikke lade være med at elske de to.

Sebastian – er Christinas nevø. Han gik op og bestod en juniorklasse i rally med Max efter under 15 minutters træning. Han er en skøn dreng og jeg glæder mig til at se ham igen den 31. december.

Sonja – jeg har trænet hos hende ganske lidt, hun har dømt mig lidt mere, og den feedback jeg får er guld værd. Jeg skrev til hende, at jeg synes de numre hun optræder til, virker som om de er skrevet til hende, for hold da op, det hele går bare op i en højere enhed. Og så er hun bare fantastisk til at give feedback og inspirere, så noget, der virkelig hænger fast fra Summer camp, er nogle af hendes idéer.

Tina – er årets nye, gode bekendtskab. Hun var med på første runde af Rallyinstruktøruddannelsen, og var ret skarp, og da jeg begyndte at interessere mig for Nose Work valgte jeg hende, som instruktør, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt, Hun er fantastisk til at give feedback med et smil, men så man alligevel er med på, at føreren skal stramme sig an …

Og så har jeg besluttet at

Coaching

får sin egen overskrift. Jeg har to guruer: Lanny Bassham og Anja Christiansen. Jeg kan ikke finde ord for at beskrive den udvikling jeg har været igennem, og som er resulteret i Paul v. 2.00 med nogle vigtige ord på tavlen: Vilje, Vinde, Relation, Glæde, Udfordring, Prioritering og Værdier.

Jeg har virkelig fået arbejdet med indersiden af hovedet, og jeg ved jeg er blevet en meget bedre fører – og et bedre menneske. Jeg vil gerne skrive en masse superlativer om Anja, men jeg har skrevet dem mange gange og jeg står ved dem alle. Hun er fantastisk!

Jeg er så klar til 2017. Masser af udfordringer, masser at tage stilling til og masser af aktiviteter, som giver mit liv værdi.

Jeg ønsker alle læsere en glædelig jul og et lykkebringende nytår – hvis du vil, så kan du!

Fotoet: Jeg googlede Megan, Lille Bjørn og Max og så dukkede det foto op :-)

Så klar som vi kan blive

Tre glade ekvipager ved DM 2013

DM er på lørdag og ja, vi er så klar som vi kan blive. Generalprøven i lørdags har jeg skrevet om. Lidt momenttræning i haven er hvad det er blevet til inden træningen i går i Osted. Jeg havde lavet nogle starter taget fra baner på rally-lydighed.dk, som enten Susann eller Pia (de to dommere til DM) havde designet. Anita brugte lørdagens baner, hvilket for mit vedkommende betød en kærkommen mulighed for at gå banerne med præcis viden om, hvor det var gået galt i lørdags.

Lille Bjørn gik rigtigt fint. Så snart vi går ind på banen er der kontakt, der kommer lidt bjæf, når han finder ud af, at der går lidt tid inden godbidderne vanker, men har arbejder bare rigtigt lækkert. Vi måtte lave springvandet om, men ommeren lykkedes. Vi skal have set lidt på bakning og 1-skridt til venstre, og i ærespladsen (sit foran) skal jeg have endnu mere fokus på ham. Men vi er så klar, som vi kan blive. Vejrudsigten siger regn – det er vi heldigvis ligeglade med.

Megan var lidt trægere. Jeg eksperimenterede med starterne … Jeg er nødt til at have noget energi ind i hende lige fra start, for lige så snart vi står stille ryger, energien. Jeg skal huske ikke at gå så hurtigt. Jeg skal huske tydelige signaler. Jeg har skrevet det mange gange før, jeg skal bare huske at gøre det, når det er alvor.

Og i går begik jeg fejlene igen som afslutning på det sidste hold, hvor championbanen fra lørdag var udbygget med en tunnel. Nogle virkeligt flotte sekvenser og så et sideskift foran som røg helt i hegnet, fordi jeg trak dirigeringshånden for hurtigt tilbage, og skift bagved, hvor nogle overdrevne håndtegn gjorde, at jeg nærmest ramte Megan i hovedet. Vi er så klare som vi kan blive, og vi er også ligeglade med vand. Da jeg jamrede lidt derhjemme – og Kirsten mindede mig om Megans alder – kom jeg også til at tænke på at jeg faktisk have trænet hende lidt længere end planlagt i starten, hvor det var rigtigt varmt.

Lidt træning i haven til aften og så går vi op til DM.

Det kommer til at gå fint på lørdag med begge hunde. Jeg skal dele telt med Anita og Amanda. Amanda, som også skal op med to hunde, og jeg, har fortalt hinanden vores resultatmål – og hvis de bliver opfyldt bare delvis, bliver det et fantastisk DM. Hvis vi ikke får opfyldt målene, så forsøger vi igen til DM 2015 :-)

Ingen DM-kvalifikation …

På sejrsskamlen i Esbjerg (Foto: Amanda Jakobsson)

Tirsdagens LP- træning gik sådan nogenlunde ok med Max. Han går i baglås, hvis det ikke bliver succes første gang, og vi var nødt til at sænke kriterierne mange gange. I stillingsskift er jeg startet helt forfra, for det fungerer slet ikke. I den dirigerede apport er det også ret forfra med markering af den udlagte apport. Stoppet i indkaldet er blevet meget uskarpt. Og fremsendingen er også blev slap i koderne (han vil smide sig direkte i feltet). Der er meget andet der fungerer godt, men det er bundniveauet der skal hæves.

Lille Bjørn var meget på, jeg tror virkelig det skærper ham at ligge og se på den første time. Det vi har specielt fokus på et afslutninger med nogen i munden, stillingsskift (de to første skifter i sammenhæng) og fremsendingen – der kommer lidt for ofte tøven i udløbet.

Susanne er som altid dødskarp og ofte som et ekko af mig selv (jeg véd det jo godt, hvorfor gør jeg det ikke???).

Onsdag startede en ny runde rallyhold i Osted. Anita og jeg har det fantastisk hyggeligt med disse hold, hvor mange deltagere er gengangere men alligevel med lidt udskiftning hver runde. I denne runde har jeg også Amanda med som føl på det andet hold.

Inspireret af titlen på Tom Peters and Robert H. Watermans In Search of Excellence fra 1982 har vi holdene tilrettelagt, så der kommer fokus på de detaljer, der gør de bedste bedre. Udover baneforløb kommer deltagerne nu også til at arbejde med små detaljer i forbindelse med de enkelte skilte og specifikke udfordringer.

I dag gik turen til Esbjerg og rallyprøver i DKK Kreds 4 med Susan Wheadon som dommer.

Morgensol på Solrød Strand

Megan og Max klar til afgang

Hjemmefra 6:20, hente Amanda og Osseau på vejen, og fremme lidt i 9. Banegennemgang for champion var 9:30, så det passede perfekt.

Vi kom for at få DM-udtagelser og resultatet var 0 ud af 3 mulige. Ja, selvfølgelig ærgrede vi os, men jeg fik specifik ros fra Amanda, fordi jeg ikke virkede irriteret eller sur over resultaterne, og det var jeg bestemt heller ikke.

Osseau var oppe som nummer 5 i championklasse, og han virkede lidt ukoncentreret. Der var mange pæne øvelser, men også nogle normalt sikre der bare ikke fungerede. Øv.

Megan var oppe umiddelbart efter som den sidste i championklasse. Lidt hæng i starten, lidt hæng undervejs, 3 ommere og lidt snus. En klassisk Megan. Bestemt ikke nok til DM. Øv Øv.

Jeg forlod ringen uden af få feedback, fordi jeg skulle gøre Max klar til ekspertklasse og hvor han skulle ind som den første i æresplads.

Vi stod klar i ærespladsen (sit ved siden af), Max dækkede og jeg fik ham op, og netop da lød dommerens fremad – puha. Efter cirka 10 sekunder begyndte Max at kradse sig, jeg fik ham på plads og resten blev gennemført korrekt. Pia Hansen-Schwartz, som sad lige ud for, var sikker på at han var blevet bidt eller generet at et insekt, men uanset årsagen så røg DM-muligheden inden vi havde gået det første skridt på banen.

Vi gik som sidste ekvipage ekspertklassen, og jeg synes Max var lidt ukoncentreret, men ingen ommere, og efter min vurdering kun nogle langsomme reaktioner. Susann mente at Cirkel i gang omkring fører var udført for sent, og øv, men det betød jo heller ikke noget, når vi alligevel havde mistet kvalifikationen.

Det ville være synd at sige at Amanda og jeg var spændt under præmieoverrækkelsen. Vi regnede ikke 3 IB’er for usandsynligt. Det viste sig at alle i ekspertklasse havde bestået, og Max fik sørme 87 point. Så udover ærespladsen er han blevet trukket 3 for Cirkel i gang omkring fører og ellers intet. Godkendt!

Så kom præmieoverrækkelsen i Championklasse, jeg blev kaldt op som den første IB’er, men det viste sig at være Osseaus bog. Der var yderligere 3 IB’er før jeg blev kaldt op – 75 point og 2. vinder!!! 1. vinder fik 83 point.

Det betyder at jeg udover 3 ommere til 9 point er blevet trukket 16. Det er vores dårligste resultat i år (9 prøver), og den eneste forklaring Amanda og jeg kan komme på er, at jeg er trukket 10 point i en øvelse. Jeg synes ikke det var nogen 10’ere, men i forhold til en DM-kvalifikation var det selvfølgelig ligegyldigt.

Opsummering: Flot arbejde af Max og Megan, ingen DM-kvalifikation i år, en hyggelig tur med Amanda og Osseau. Og vi vender tilbage til DM 2015!!!

Gode gamle Megan

Dagens dommer Pia Hansen-Schwartz, en meget glad Amanda og en meget opmærksom Dumle (foto: Anita Jakobsson)

Dagens program var LP3 med Lille Bjørn i Ølstykke, rally champion med Megan samme sted og så direkte afsted til Malmø, hvor vi skulle fejre Christians fødselsdag og Sandra og Christians nye lejlighed. Jeg var fremme i lejligheden ved 15-tiden og kort tid efter gik vi i gang med et orgie af lækre småretter og et overdådigt dessertbord. Fantastisk lækkert alt sammen.

På hundefronten blev der opnået mange flotte resultater i dag og der var meget jeg ville ønske jeg havde haft mulighed for at se. For mig var dagens ubetinget bedste oplevelse at se Amanda og Dumle i rally øvede. De to har udviklet sig fantastisk sammen, og de gik simpelthen deres livs banegennemgang i dag. Dumles hale logrer så det bare er til at blive i fantastisk humør af og i dag gik det hele op i en højere enhed, de blev trukket 5 point for nogle småting og endte med 95 point og blev 1. vinder og fik deres første pind. Superflot arbejde af Amanda og en meget velfortjent pokal!!!

Anita, Conni og jeg fulgte banegennemgangen fra ringside og der var ingen af os der trak vejret ret mange gange, mens den fandt sted :-)

Lille Bjørn og jeg var helt klar til LP3, men et eller andet gik galt undervejs, og Lille Bjørn var slet ikke sig selv. Jeg var nødt til at gå før præmieoverrækkelsen, så jeg har ikke set bedømmelserne, men véd at jeg fik 128 point …

Det startede pænt med fællessit (lagde sig 5 sekunder før tid) og en flot fællesdæk. Fri ved fod var med en del hæng og snus. Stillingsskift med 4 ekstra kommandoer og en del rykken frem. Dirigeret apport: han stoppede ikke ved keglen og kom aldrig ud til apporten. Springapport med skæv plads og han rejste sig da jeg tog apporten. Han mistede to positioner i positioner under gang. Skæv plads i indkald, som i øvrigt var flot. Løb ikke i feltet, stoppede efter et par skridt. Tog den forkerte næseprøve. 5 nuller og ikke nogen rigtig god forklaring. Han pustede noget mere end han plejer at gøre, så anbefalingen var at få lavet et dyrelægetjek af ham.

Megan var på som den første i championklasse og hun var totalt på. Et par ommere, 1 fordi jeg var i tvivl om hun havde sat sig, og 1 fordi hun stoppede og gik frem mod mig i bakke væk fra fører, 1 berøring af springet, det var 9, og så 3 x 1, så vi endte med 88 point, hendes bedste resultat i 9 måneder. Det rakte til en 5. vinder, men hold da op hvor hun arbejdede godt. Hun var på fra start til slut, og jeg nyder hver gang jeg er på banen med hende.

Forår for Lille Bjørn :-)

I dag blev Lille Bjørn 7 år og dermed er han officielt senior i LP- og rallysammenhæng. I praksis betyder det ikke noget, han skal stadig springe det lavest mulige :-)

Han havde sørget for det mest fantastiske forårsvejr og det blev udnyttet fuldt ud.

Anita, Amanda og jeg mødtes i formiddags i Jersie til 2 timers herlig LP-træning. For første gang i år trænede jeg udendørs og med det dejlige selskab, det skønne vejr og de dygtige hunde var det en ren fornøjelse.

Det var ikke planlægningen af træningen, vi havde gjort mest ud af, så vi blev enige om at gennemføre en fuld LP1/LP3 (undtagen fællesøvelser), hvor vi på skift lavede en øvelse og fik feedback, Amanda med Dumle, Anita med Osseau og jeg med fødselaren.

Lille Bjørn gik ganske pænt, bortset fra nogle underlige ryk fremad i stillingsskift og et par hæng og skævpladser i fri ved fod og lidt rodede afslutninger med apport/næseprøve. Men det går fremad, og indkaldet og positionerne var virkeligt skarpe. Den dirigerede apport er også fin, han gik efter en af de mange store grene, der lå på arealet (meget større end apporten), men jeg kunne stoppe ham og dirigere til den rigtige.

Max kom på til sidst og han var bare så fyldt med indestængt energi. Anita foreslog nogle favoritøvelser med tempo så det endte med følgende: stillingskift, springapport, indkald og fremsending.

Stillingsskift gik helt i kludder, det var bestemt ikke det Max, var klar til. De andre øvelser var derimod meget fine, ikke mindst springapporten.

Vi fik afslutningsvis talt lidt om konkurrencestrategi i forhold til Max, den skal virkelig overvejes nøje.

Mens vi trænede havde Kirsten gået en tur med Megan og da jeg kom hjem tog vi til København med Christian, som havde overnattet hos os, og fik en lækker frokost på Bøf & Ost.

Vi var omkring Irma inden Christian meget velforsynet blev sendt hjem til Sverige.

Resten af eftermiddagen og aftenen har været ren afslapning med et meget let aftensmåltid.

Store Hestedag

Anita morer sig, Lille Bjørn snuser og Megan ser skeptisk ud.

I denne weekend afvikles Store Hestedag på Roskilde Dyrskueplads. Der er samtidig en masse hundeaktiviteter, blandt andet har Sydkystens Hundeskole en stand, hvor man kan prøve rallylydighed.

Jeg havde for en gangs skyld vist selvdisciplin, da jeg tilmeldte DKK’s prøver i weekenden, for jeg kunne jo have tilmeldt Megan i rally, men endte med Lille Bjørn i LP3 i dag og Max i LP1 i morgen.

Jeg havde stillet telt op til standen i går, og var lidt skeptisk overfor det areal, hvor der skulle afholdes lydighedsprøver, men heldigvis viste det sig at prøverne var flyttet lidt, så arealet var helt ok.

Jeg var fremme allerede ved 9-tiden, fordi der kun var 5 LP1-hunde og 1 LP2-hund før LP3, men klokken blev over 11 før vi kom i gang med fællesøvelserne.

Banegennemgang i ekspertklasse

Ventetiden blev brugt til en masse hundesnak, samt at følge rallychampionklassen med 7 deltagere, heraf 3 nørder, som blev hhv. 1, 2 og 3 – til lykke til Charlotte, Annie og Conni!

Fællesøvelserne gik fint. Lille Bjørn fik lagt sig i sitten efter 53 sekunder og fik 8½. I fællesdæk fik han 9½, trukket for en skæv plads – jeg fik at vide at der havde været en del uro, og 3 ud af 5 i vores gruppe havde rejst sig i dækken.

Der var tre hunde før os, så Lille Bjørn kom i bur og ud da ekvipagen før os var halvvejs. Vilkårene var tæt på optimale, måske en anelse for varmt. De officielle resultater kan læses her. 200,5 er vores bedste resultat i LP3 til dato, omend jeg synes jeg fik for meget. Der var mange gode momenter, men også synliggørelse af nogle områder med store muligheder for forbedring.

• Sid i gruppe. OK, selvom han lagde sig 7 sekunder før tid. Men det er første gang vi får begge fællesøvelser, og det var bestemt skønt.
• Fællesdæk: Ok
• Fri ved fod: Det var bestemt noget rod, og jeg skal tage denne øvelse op til revision.
• Stillingsskift: Ok. Han tog dæk-stå i første kommando (!), fik en ekstra kommando undervejs, og skulle have ekstra kommando i afslutningen.
• Apportering: Tja. Han drejede rigtigt, kunne ikke se apporten (jeg havde valgt den mindste, da den næstmindste virkede meget stor), og jeg måtte dirigere flere gange før han fandt din rigtige apport og kom flot ind med den. Det var venlige point.
• Springapportering: Det var første gang vi prøvede det hvide spring, så jeg stille mig længere til højre foran springet og kastede apporten mod højre. Lille Bjørn løb udenom ud, men sprang korrekt tilbage og afleverede pænt. Bagefter fik vi trænet med det hvide spring :-)
• Stå, sid, dæk: Ståen var noget rod, men resten superflot. Ok.
• Indkald med stå: Det kan vi stadig ikke, vi er ikke kommet langt nok i træningen.
• Fremsending: Superflot
• Næseprøve: Flot.

Så summa summarum: Lille Bjørn arbejde godt og glad, og var også helt på i de sidste to øvelser. Så jeg har gode forhåbninger inden DM for terriers næste lørdag.

Amanda fortæller om rally

Standen med rallydemo – vi havde hyret Amanda til at stå for den, og i dag var Anita også med hele dagen. Det virkede rigtigt godt og der kom mange der skulle prøve hvad rally var for noget.

Amanda havde bedt om at få Megan som demohund, og det gik meget fint, selvom der vist var enighed om at Megan var som en stor hvalp – hun er glad for alt og alle, og går systematisk efter alt spiseligt på jorden og i folks hænder og alle andre steder.

I morgen står den på Max' debut i LP1. Jeg glæder mig rigtigt meget!

Rally i Humlebæk

Heidis Zita læsker sig efter en flot prøve med nogle få førerfejl :-)

I dag gik turen til DcH Humlebæk hvor der var et stort rallyarrangement med to ringe; Frank Kuhfeld dømte begyndere og øvede i den ene, Johanna Allanach champions og eksperter i den anden.
Bloggen efter sidste rallyprøve for en uge siden var naturligvis ærligt ment. Det ER ikke motiverende i længden at hundene gør det godt, hvis resultaterne ikke følger med.
Hvis jeg skal være venlig ved mig selv, så var sidste uges resultater måske ikke SÅ dårlige som pointene kan give indtryk af. Megans 82 point var inkl. minus 10 på fristende 8-tal- Lille Bjørns 71 var inkl. 2 x minus 10 og en ommer. Hvis det ikke havde været for dem havde pointene været 92 og 94, og der lyder unægtelig lidt bedre.
Så jeg besluttede i dag, at jeg ikke ville lave om på vores prøverutiner, bortset fra at jeg tog tidligere af sted end jeg normalt ville have gjort, fordi begynderklassen begyndte noget tidligere end championklassen, og så kunne jeg nå at se nogle kursister gå op.
Det blev nu ikke til så meget, for de to ringe lå et stykke fra hinanden, så jeg holdt mest fokus på vores egen ring.
Championbanen var ganske regulær, med et godt flow synes jeg. Megan startede som nr. 1 af 7 deltagere, og efter lidt hæng i starten, som jeg IKKE lod mig påvirke af, gik hun rigtigt pænt. Ingen ommere og bestemt ingen 10’ere. Men konkurrencen var hård i dag. Amanda og Osseau gik det måske bedste jeg har set dem gå, og Charlotte og Spot gik fantastisk. Og det endte med en fornøjelig præmieoverrækkelse hvor Amanda blev nr. 3 med 92 point, jeg blev nr. 2 med 93 point og Charlotte fik en yderst velfortjent og meget populær 1. pind med 97 point! Tre nørder var med og de tog de tre første pladser. Vi syntes også det var lidt sjovt, at det var en Chesapeake, en engelsk springer og en sheltie der blev top-3 :-)
Ekspertklassen bestod af en bagatel af 35 deltagere og med to banegennemgange. Lille Bjørn var oppe som nr. 4, og det gik fantastisk med ham. I øvelse nr. 2, højre spiral med hund yderst, stoppede han og kløede sig undervejs, så den lavede jeg om, men ellers var han bare totalt på – lidt for meget indimellem, der kom lidt gøen af og til. Ærespladsen var sit foran, absolut ikke en favorit; Lille Bjørn var meget urolig de første sekunder, men derefter sad han flot resten af tiden. Johanna fortalte at vi var blevet trukket for uro i positionen. Nettoresultatet var 95 point og dermed Lille Bjørns 2. pind! Han blev vist 5. vinder på dagen, men det er ret ligegyldigt når pinden kommer hjem!
I virkeligheden synes jeg ikke der var den store forskel på forløbet af prøverne sidste torsdag og i dag, det er virkelig små detaljer der gør forskellen på dagen, når vi konkurrerer på dette niveau. Så jeg har bestemt fået blod på tanden igen.
Jeg fik desværre næsten ikke set noget af begynder eller øvet, men alle i champion og en del ekspert. Der var to gennemgange jeg specielt nød.
Først og fremmest Amanda og Osseaus championbane; Amanda er meget mere bevidst om at ikke overdrive sit kropssprog, og hun smiler under banegennemgangen og var rigtigt glad bagefter – og fuldt berettiget, superflot førerarbejde med en arbejdsivrig hund. De to kan nå rigtigt langt, hvis Amanda vil :-)
Og så Oldfruen og Peia, der endte med 92 point; hvis der er nogen der har kæmpet med at opbygge et forløb, hvor hunden (Peia) ikke stresser helt op efter få skilte, så er det Conni, og i dag var det så tæt på at hun fik den anden pind – 92 point og superflot førerarbejde.
Næste rallyprøver for os er 6. maj i Roskilde, det bliver spændende!

Dansk Collie Klubs prøver 16. oktober 2010

Collie Klubben arrangerer nogle fantastiske LP- og rallyprøver, og i dag var ingen undtagelse! Ved Rishøj Hallen sørgede de med to LP-ringe og en rallyring for at en masse entusiaster var samlet om deres foretrukne fritidsbeskæftigelse.
Jeg havde tilmeldt Megan og Lille Bjørn for længe siden, da Camilla fortalte mig at hun skulle debutere i LP Elite til denne prøve, og det blev en dag hvor jeg havde meget mere fokus på at se LP end at have fokus på mine egne konkurrencer.
Der blev opnået rigtigt mange flotte resultater, men jeg starter i den billige ende.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har rigtigt svært ved at få Lille Bjørn til at gå en rally øvet bane, og i dag gik jeg og jokede lidt med Amanda (Anitas datter), at hun jo kunne gå op med ham. Og sørme, hun vendte tilbage og sagde, at det ville hun godt. Hun arbejde fint med ham inden og fik flot kontakt, og Lille Bjørn synes helt sikkert det var sjovt. Den første del af prøven gik strygende, men ved det syvende skilt gik det galt. Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig hang Lille Bjørns hale, og han strøg ud af banen og ind til en hund i et fremmed telt :-) Der ligger en optagelse af prøven her:

En stor tak til Amanda, det var flot at du tog udfordringen op, og det var meget fint arbejdet ind til Lille Bjørn stod af!
Megan var oppe i Ekspertklasse, og med tre pinde hos Frank kunne vi ikke bruge resultatet til noget, men derfor ville jeg jo alligevel gerne opnå et godt resultat. Megan var igen helt på dupperne, hvad man ikke kunne sige om føreren. Jeg klappede i hænderne (det må man ikke i den klasse), og i bakke 3 skridt fik jeg taget 1½ skridt og gik så videre. Jeg er også trukket for lidt andet og endte med 84 point. Øv.
Der var heldigvis nogle gode nørdresultater i rally: Mette debuterede med O’Malley og Coco i øvet klasse, og fik med 88 og 97 point en flot debut. Charlotte Lia havde efteranmeldt Spot i Ekspertklasse og han hentede sin anden pind med 97 point.
I LP var det først og fremmest Camilla & Emma, der var fokus på. At debutere i Eliteklasse er noget ganske særligt, og med point i 6 øvelser (kun 4 nuller) og en totalt glad Emma, tror jeg nok Camilla er godt tilfreds. Der er bestemt noget at arbejde videre med. Jeg vedlægger klip fra fællesøvelserne  (meget nørdet, mest nærbilleder af Emma), del 1 og del 2 af prøven. De endte med 107 point, og absolut godkendt!
I LP2 vandt Vibeke & Julie med imponerende 207 point! Listen over årets lydige spaniels er opdateret . Anita & Django fik 193,5 og Denise & Becca debuterede med 182,5. Se video med fællesdæk hvor alle tre nævnte er med, samt med Anita & Django og Denise & Becca.
Der var flere andre nørder oppe, men jeg må indrømme jeg ikke har styr på alle præmieringerne. Til lykke til alle med de flotte resultater, og et sidste stort til lykke til Lene med berneren Lanzo som blev 2. vinder i LP1 med 171,5. Da Megan og jeg startede på LP-træning var det på hold med Lene og Lanzo, og det var skønt at opleve de to sammen til en meget flot prøve.