And I think to myself

Grafiko.dk ©

Foto: Johanna Allanach

Grafiko.dk ©

Grafiko.dk ©

Grafiko.dk ©

Grafiko.dk ©

Ferie på Bornholm

Onsdags morgentur langs vandet

En uges ferie var lige hvad jeg trængte til, og den startede på allerbedste vis i fredags med en skøn fem-retters middag og tilhørende vine på Odd-fellowgaarden i Køge.

Lørdag havde jeg en aftale med Anita og Girah i Jersie, vi trænede diverse korte rallybaner. Otto var med og gik en kombination af to baner med henholdsvis venstre- og højrehandling. Jeg ved, hvor god Anita er til at iagttage og give feedback, og alligevel gjorde jeg det alt for nemt for hende, ved at begå nogle ”begynderfejl”, hvor jeg ikke fik belønnet særligt godt (for hoppen i stedet for ordentlige positioner) ☹ Otto gik som en drøm.

Søndag gik turen til Bornholm, nu en traditionel årlig tur med svenskerne (søn, svigerdatter og tre børnebørn). Turen har været meget usikker pga. COVID-19, men med de seneste lempelser kunne Sandra, vores svenske svigerdatter, komme ind uden problemer og alt var godt.

Vi fik frokost på Hasle Røgeri, og havde en ganske stille dag, som var lige i overkanten hvad temperaturen angik.

Vi er meget sammen med svenskerne, men også meget for os selv, og vi forsøger at finde en fornuftig balance mellem det kulinariske, det kulturelle og almindelige hygge.

Opalsøen

Tirsdag var vi alle ved Opalsøen, og var superheldige at en masse elever fra Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole var i gang med at gennemføre et program der omfattede rappelling, deadslide, udspring fra klipper og kommandokravl. Meget spændende og tilskuervenligt.

Tatar på Le Port

Kirsten og jeg tog videre til Vang og Le Port, som vi har besøgt for cirka 20 år siden. Vi fik en skøn frokost som vi nød mens vi havde den fornemste udsigt.

Udsigt fra Østerlars Kirke

Onsdag genbesøgte vi Østerlars Kirke og Ny Kirke, der er noget fascinerende ved rundkirkerne.

Flæskesteg og fiskefrikadelle i Torvehal Bornholm

Frokosten havde vi håbet på skulle indtages på Det Røde Pakhus, men der var udsolgt, så vi fik i stedet en fin frokost i Torvehal Bornholm.

Start på brunch på Grønbechs Hotel

I dag havde vi booket brunch på Grønbechs Hotel, en brunch som overgik vores forventninger, det var virkelig flot og til en meget rimelig pris.

Røget kartoffel og en anelse torsk

Frokosten var med svenskerne, vi spiste på B’s Fiskeværksted i Svaneke. Jeg fik en af signaturretterne Røget Kartoffel med ristet torsk, og den var en skuffelse. Det var en kartoffelmad med nogle ganske få stykker ristet torsk. Jeg sad med en klar fornemmelse af, at køkkenet var løbet tør for torsk, og havde kompenseret med ekstra kartofler. Øllen var til gengæld fortrinlig, en Laid Back IPA fra Svaneke Bryghus.

Vi har en tradition for, at ingen tur til Bornholm er komplet uden en Kjærstrup is, så vi tog videre til Snogebæk og sørgede for at holde traditionen i hævd.

Otto læser ALT for damerne (om Caroline Wozniacki)

I dag oplevede jeg for første gang nogensinde Otto løbe fra mig. Vi var ude foran lejligheden for at hundene kunne tisse, og han bevægede sig lidt væk, og pludselig løb han, og var lynhurtigt nede ved og indeni i svenskernes sommerhus. Så hvis jeg skulle træne med Otto herovre (hvilket bestemt ikke er planlagt), ville det være fantastisk at gøre det med Frasse, Leo og Leah som forstyrrelser 😉

I morgen slutter Sandras forældre sig til os, og vi skal fejre svensk midsommar, det glæder vi os meget til. Inden skal vi lige opleve Leah, som bliver 3 år til september, på en ridetur, hun er vild med heste, og har reddet lidt, og hendes største ønske på ferien var en ridetur, og den får hun i morgen.

Morgentur tirsdag

Hvad er det bedste ved ferien indtil nu? Helt ærligt: de dejlige morgenture ved kysten med hundene, det bliver ikke bedre 💓

Keep It Simple

En stor forhindring for en lille hund (foto: Anita)

Anita og jeg havde en træningsaftale i Benløse i dag. Dvs. træning og træning, det handlede mest om at Otto skulle møde Anita, Django og Osseau 😊

Gevaldig hyggeligt og meget spændende at se, hvordan de to gamle hunde agerede i forhold til Otto, jeg tror Osseau sagtens kunne lære at synes rigtigt godt om ham!

Stram line :-) (foto: Anita)

Jeg trænede lidt rally med Max før Anita kom. Da Anita kom var Otto i centrum, og vi fik trænet med papkasse, spin og setup. Anita & Osseau gik deres fantastiske HTM-seniornummer, det bliver altså skarpere og skarpere! Og til sidst trænede jeg igen lidt rally med Max, og Anita og jeg fik diskuteret skæve positioner og andre nørdede detaljer.

Vi fik også talt lidt om kommende prøver og planerne med Otto. Ejerskiftet blev registreret i går, og i dag blev han tilmeldt sin første prøve, sandkasseklassen på Samsø til oktober.

Der sker så meget dag for dag, og det er bare vildt hyggeligt, og jeg husker at nyde det maksimalt.

Max og Lille Bjørn kører med klatten

Titlen var nem: for to år siden skrev jeg blogindlægget Max kører med klatten, det var i forbindelse med en rallyprøve i Sydkystens Hundeskole i Osted med Anita som dommer. Max blev 3.v. i championklasse med 95 point og fik sin første pind i juniorklasse med Sebastian som fører.

I dag mødtes Anita og jeg igen i Osted, for at finpudse vores HTM-programmer inden prøverne på søndag. Vi havde begge meget præcise planer, så det var nemt.

Ringen på 20 m x 20 m blev i mangel af kegler markeret med to sko, en rygsæk og et betræk til en stol, en stol markerede midten af den ene side, der hvor den ene dommer er placeret. Anita varmede Osseau op, jeg varmede Lille Bjørn op, og så var jeg klar til at gå i ringen med Lille Bjørn.

Jeg havde omhyggeligt valgt startpunktet, men alligevel kom jeg for tæt på dommerne flere gange, så jeg skal længere tilbage og stå 5 m fra bagkant og 5 m fra højre side, for at det kommer til at passe.

Lille Bjørn gik supergodt. Nogle fine overgange, de ”nye” positioner begynder at være rigtigt gode, afslutningen også tilfredsstillende. Det er så tæt på det bedste vi kan gå, og vi glæder os meget til at vise programmet på søndag.

Derefter gik Anita og Osseau deres program, hvor jeg styrede belønningerne, og det var godt nok fedt at se deres program. De nye positioner er blevet SÅ lækre, og jeg synes det er det bedste jeg har set dem præstere ever.

Så skulle Max og jeg arbejde med rallystarter. Nose Work linen var kantbånd, og to handsker startskilt og skilt 1. Jeg arbejdede med at tage linen af, belønne, gå til kantbåndet, belønne, gå ind til startskiltet, give starttegn, starte og udføre første skilt, og belønne med leg. 4 gentagelser og masser af succes. Det hele handler om at starten skal være det fedeste i verden.

Så gik Anita og Osseau deres program en gang til på helt samme måde.

Hvorefter Max og jeg sluttede af med hans HTM-nummer, og det gik ærligt talt også ret godt. Han er på hele tiden, og det bliver fantastisk, når jeg får arbejdet lidt mere med overgangene, og helt basalt kan nummeret bedre, så jeg kan støtte ham endnu mere og vi kan følges ad hele vejen. En skøn træningsrunde!

Ferie dag 17 – Træning, Oxie, Pensionist

Jeg sov ikke rigtigt godt i nat, mærkelige drømme, jeg vågnede flere gange. Jeg fortalte Anita det jeg kunne huske af drømmene, da vi mødtes i morges i Benløse for at træne.

Drømmene var noget sammenbladning af arbejde, mennesker fra fortid og nutid, taske der forsvandt med ukendt indhold, manglende transport, bøf og gris i en arbejdsmæssig sammenhæng, en uvejsom adgang til en arbejdsplads, meget rodet.

Anita konstaterede, at de drømme var helt i tråd med det, jeg havde skrevet som afslutning på blogindlægget i går: ”… jeg kan godt mærke, at jeg ikke ville have det dårligt med at ferien gled over i en mere permanent pensionisttilværelse.”

Træningen var for Lille Bjørns vedkommende med fokus på overgange i HTM2-programmet. P10 til P1 med spin, P1 til P2 med slalom og spin, P9 til P7 med twist; vi fik talt en del om håndtegn vs. at anvende fod-/ben til signalgivning. Jeg demonstrerede den nye afslutning: P10 360 grader og P9 360 grader, og Anita foreslog nogle alternativer, som jeg overvejer.

Med Max viste jeg alle overgangene i hans HTM3-program, og vi talte om nogle justeringer. Og så fik vi demonstreret hvor meget kopattelegetøjet er værd = rigtigt meget!!!

Lige præcis den træning jeg havde brug for i dag!

Derefter gik turen til Oxie, uden hundene, til en hyggelig grillfrokost og eftermiddag med svenskerne. Der er kun 14 dage til Sandras termin, og det kan ses 😊 Vi håber, at næste besøg bliver meget snart og inkluderer vores tredje barnebarn!

I dag havde vi gaver med til Frasse og Leo, to ens kikkerter, og de var et kæmpehit, selvom Leo ikke helt kunne finde ud af, hvad der var for og bag 😉

Da vi kom hjem gik Kirsten en tur med Lille Bjørn, mens Max og jeg gik til vandet og legede med fyrtårn. Endnu engang kunne jeg fundere over, hvordan den plasticting og vand kan skabe den mest fantastiske energi og 110 % fokus fra Max …

Vi var ikke rigtigt sultne, så aftensmaden blev til nogle skiver brød med brie, varmet i ovnen, serveret med hindbærsyltetøj, og derefter lidt brød med to slags pølse fra Hallegård. Og rosé spumante til.

Dagen i dag kunne sagtens være et godt eksempel på en god pensionistdag.

Turen går til Bornholm igen igen

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har været på Bornholm. Men over de sidste 20 år er det rigtigt mange gange, og det har altid været noget med hunde.

Jeg søgte på Turen går til Bornholm, og så dukkede dette link op Turen går til Bornholm, det er snart 6 år siden, dengang var det Megan og Lille Bjørn, der skulle til rallyprøve. Det var på den tur Lille Bjørn blev RØM.

I morgen går turen til Bornholm igen, og det kunne godt have været Megan og Lille Bjørn, der skulle med, men det er Max og Lille Bjørn.

Vækkeuret er sat til 4:30, jeg henter Anita og vi kører til Ystad, sejler til Rønne og skulle gerne være i Hønsehuset senest 10:30, for at være klar til at dømme kl. 11:00.

Der er to prøver lørdag, som Anita og jeg dømmer, og udover at dømme skal jeg også op med drengene i championklasse to gange.

Det bliver en lang dag, for to prøver efter hinanden og mange tilmeldte betyder, at vi nok først er færdige ved 19:30-tiden.

Vi har booket et hus i Gudhjem, på Kirstens anbefaling har vi en tapaskasse med fra Skagen Food som aftensmad og jeg gætter på vi nok går ret tidligt i seng …

Næste dag står den ”kun” på en enkelt rallyprøve, hvor jeg dømmer Begynder og Øvet, Anita Ekspert og Champion, og hvor jeg skal op med begge hunde igen.

Hvis vi er heldige kan vi få tid til at være turister et par timer inden vi skal hjem med færgen 18:30 fra Rønne, og jeg forventer at lande i Solrød lidt over 22 …

Det kan godt se voldsomt ud på papiret, men jeg véd det bliver en fantastisk tur med godt selskab og en masse herlige hundemennesker og dejlige oplevelser ved rallyprøverne.

Mine kriterier for prøverne er helt på plads, I kan se dem i blogindlægget En ordentlig fører fra i onsdags, som druknede lidt i Lille Bjørn 10 år, som kom samtidig, og er blevet mit 3. mest læste blogindlæg nogensinde. Det var forresten også med et foto fra Bornholm.

I øvrigt bliver det også i morgen DKK Kreds 8 får Sydkystens Hundeskoles Hundepris for 2016  overrakt, det er en perfekt lejlighed til at hylde kredsen, og hele dommerkomiteen er til stede, det er udover Anita og mig Christina.

Jeg ser frem til to skønne dage på Bornholm!

… men jeg kan så meget andet

Var vi ikke gode? (foto: Conni Hansen)

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Max og jeg skulle debutere i HTM i går. Jeg har skrevet om det i mange blogs og har modtaget mange opmuntringer og krydsede fingre inden prøven.

Beslutningen om at gå i gang med HTM blev taget 22. marts i år, se denne blog.

Bortset fra at jeg har arbejdet temmelig meget med udvikling af nummeret, er det vigtigste der er sket siden da, at jeg er begyndt at arbejde seriøst med coach, mere om det sidste i bloggen.

Det har betydet at jeg sideløbende med at arbejde med selve det tekniske indhold af programmet (og alt det andet, jeg arbejder med hundene i), har arbejdet rigtigt meget med det mentale. I min blog i forgårs handlede det næsten kun om det mentale.

Det betød at jeg på dagen var tæt på fri for nerver, for jeg var mentalt 110 % forberedt, jeg havde bl.a. tænkt over nogle forskellige scenarier der kunne opstå og havde plan B klar både i relation til opvarmning og prøvegennemførelse.

Jeg har tidligere deltaget i to HTM-arrangementer, men kun som deltager i Færdighedsprøverne. I går så jeg på arrangementet med helt andre øjne, fordi jeg udover FP2 også skulle op i HTM. Jeg vil gerne rose arrangørerne Farums Freestyle Klub (Kate, Sonja, Sidsel) for et meget flot arrangement. Det praktiske og alt det udenom kørte superflot og jeg havde en rigtig god prøveoplevelse.

Som novice kan det være svært at værdsætte alle detaljer i programmerne, men inden jeg kommer til Max og min indsats ville jeg gerne nævne tre ekvipager (jeg så ikke alle, så det er ud af dem jeg så), som gjorde særligt indtryk på mig. Der var en masse af det Liv lavede med Mango, hele Sonjas program med Lemon og Sidsels fantastisk optræden med Wave, som virkelig gav mig gåsehud og tårer i øjnene. Så er det ikke ”bare” lydighed eller tricks til musik, så er det kunst på højt niveau.

Så til Max og min første start: FP2. Hele indledningen kørte helt efter planen. Han var lidt trykket da vi startede (vist nok pga. hunden i den anden ring), men gik bedre og bedre. Jeg støttede ham fuldstændig som planlagt, og gik ud af ringen med en fantastisk fornemmelse. Den handlede alene om at jeg indeni (et sted mellem hjertet og hjernen?) kunne mærke, at jeg havde været en ordentlig fører.

Det videre forløb frem til HTM’en gik også helt som planlagt. Nej, der kom ingen nerver eller underlige følelser i mig, jeg kunne mærke at jeg var i kontrol, jeg håndterede Max’ usikkerhed, og da vi var klar til at gå på banen, ja så gjorde vi bare som planlagt.



Max og min debut i HTM1 (foto: Conni Hansen)

Der var et sted, hvor jeg simpelthen glemte programmet, jeg kan se hvor det er – fordi jeg ved det – men jeg tror kun få andre kan se, at jeg faktisk ændrede en del i et forløb, for at få det til at passe.

Da jeg løb ud med Max efter prøven var jeg helt høj: Vores samarbejde havde bare været fantastisk. Han var ikke helt på i starten, der hvor der opstod usikkerhed hjalp jeg, holdt en længere pause eller sprang noget over. Bundlinjen var at han fik den bedst mulige støtte hele vejen, og vi gennemførte et program, som jeg synes vi godt kunne være bekendt.

To dejlige oplevelser på banen, og jeg havde det rigtigt godt indeni. Jeg havde gjort som jeg havde planlagt, jeg havde fulgt min coachs råd fuldt ud. Jeg vidste jeg kunne se Max i øjnene og vide, at jeg havde gjort det så godt jeg kunne. Han var enig!

Jeg anede ikke hvordan vi lå pointmæssigt, og var egentlig også ligeglad. Jeg kunne fortælle om en dejlig prøveoplevelse uanset point og placeringer.

Så præmieuddelingen var ren bonus. Vi bestod Færdighedsprøve 2 med 4.2 point. 12 øvelser: 1 x 3, 2 x3½, 4 x 4, 2 x 4½ og 3 x 5 var bedømmelsen, og så dommerens specialpræmie fordi vi gik bedre og bedre i løbet af prøven. Det vil jeg godt tage æren for, fordi jeg støttede Max fantastisk, når han blev usikker.

HTM1, der var fem oppe, de tre bestod, og jeg endte som 1. vinder. 23,37 point og 5 Q point, en fantastisk bonus ovenpå en dejlig prøve.

Dommerskemaerne var da også til at blive i godt humør af:

• Udførelse:
• lidt snusen til start, god til at finde positioner. Tænk over dine håndtegn. De bliver udført med lynets hast, så hurtigt i bl.a. twist, at hunden ikke kan nå at udføre dem. 7½
• Efterhånden som han varmede op, gik han rigtigt fint! Brug lidt længere tid på enkelte positioner/retninger, fx bakke, så man kan nå at se lidt mere. 7,8
• Sød og opmærksom hund :-) Fint. 7.8
• Sværhedsgrad
• 7½
• Fint for klassen, god variation. 8
• Fint for klassen 7½
• Musik og fortolkning:
• 8
• Superfedt musikvalg! Godt program til din hund. 8½
• 7½

Jeg var glad, ja enormt glad, men på en anden måde, end jeg plejer. For jeg havde jo allerede jublet indeni over at vi havde gået godt. Jeg var nok også lidt paf, for gik vi virkelig så godt? Ja, det gjorde vi åbenbart.

I dag gik turen til Jægerspris og Islandsk Fårehunds dobbelte rallyprøve. Som tidligere beskrevet, havde jeg få flyttet lidt rundt, så jeg skulle op i prøve 2 hos Conni, så jeg kunne komme tidligt afsted.

Den store drivkraft bag arrangementet er Annie, og den del jeg nåede at deltage i var topprofessionelt tilrettelagt og kørte efter en snor. Velplanlagt, fine præmier, gode rammer osv. Flot arrangement.

Jeg havde igen planlagt det hele mentalt, og igen fulgte jeg planen 100 %. Jeg havde igen plan B på en række områder, og der blev ikke brug for den.

Megans opvarmning var som planlagt og hun var på fra starten. Da vi gik mod skilt 3 var der total kontakt og det er jeg ikke vant til! Jeg havde udvalgt de 6 øvelser, som jeg troede ville være svære, og brugt dem i opvarmningen, og da vi gik banen fik Megan optimal støtte. Håndtegn ved sitter, rolige håndbevægelser ved de to synkronvendinger og jeg havde det bare så godt da vi gik ud af banen. Paul, du var en god fører.

Megan var sidst på i champion, Max først i ekspert, så efter belønning kom Megan i bilen og Max kom ud.

Den planlagte opvarmning, Lone holdt ham under banegennemgangen. Jeg gik kun banen to gange, for der var meget lighed med championbanen, og gik ud og lavede 3-4 af øvelserne med Max som opvarmning. Vi nærmede os startskiltet på den planlagte måde, med små øvelser og belønninger undervejs.

Der var mikroskopisk hæng i starten og ellers var Max bare totalt på. Jamen jamen en fantastisk følelse! Jeg havde helt styr på hvor han skulle støttes i nogle vendinger og han var bare med.

Ærespladsen sit foran var helt uden problemer, der kom et drej af hovedet, da hunden på banen gøede under bakning (Max sad med ryggen til), men det var det.

Samlet samme oplevelse som i går. Jeg havde været en fantastisk fører for hundene, og havde hele tiden fokus på det konstruktive: Gennemførelse af det næste skilt, ingen ærgrelse over ting, der ikke fungerede.

Præmieoverrækkelserne var superbonus :-)

• Megan blev 6. vinder i championklassen med flotte 94 point (hendes bedste resultat i over 2 år).
• Max vandt ekspertklassen med 100 point.

Det var min rallyprøve nr. 182 og det er første gang jeg har fået 100 point.

Det er svært ikke at se en sammenhæng mellem min mentale træning og de seneste resultater. Lille Bjørns LP-prøve i Nyborg 23. maj, Max’ debut i HTM i går og de to rallyprøver i dag.

Jeg tror fuldt og fast på at det er den mentale træning, der virker. Jeg har en næsten ubeskrivelig skøn følelse indeni, jeg kan ikke lokalisere den præcist, det var derfor jeg ovenfor skrev, at det var et sted mellem hjerne og hjerte. Men det føles bare godt.

Nu er opgaven at nyde følelsen (!!!), registrere hvor den sidder og hvordan den føles og hvordan den kan bruges i mine fremtidige prøver.

Jeg vil gerne sende en særlig hilsen til Anja, som jeg bruger som coach. Det er af ganske ny dato, men det kommer til at vare ved. Anja har på den mest fantastiske måde fået coachet mig til at forstå betydningen af den mentale tilstand hos føreren, før, under og efter prøverne – for at skabe grundlaget for succes.

Valget af Anja som coach er naturligvis ikke tilfældigt. Jeg kendte Anja i forvejen og har stor respekt for hende. Desuden kender hun hundeverdenen rigtigt godt, og det var for mig et andet afgørende kriterie, for det gør det meget nemmere at tale om fx konkrete prøvesituationer, og dem bringer jeg ofte på bane.

Det har været et fantastisk godt valg for mig. Efter nogle ganske få coachingsessioner har Anja virkelig fået rykket mig mentalt. Jeg glæder mig MEGET til fortsættelsen.

No, you can't always get what you want

Torsdag morgen

No, you can't always get what you want
You can't always get what you want
You can't always get what you want
But if you try sometime you find
You get what you need

(Jagger & Richards)

Banegennemgang hos Lone

Mandag var den normale rallychampiontræning erstattet af en uofficiel rallyprøve, hvor hver deltager skulle gå to x åben klasse bedømt af hhv. Lone og undertegnede.

Christina var sekretær og Lone og jeg tidtagere for hinanden (host!*).

Vi gik også op hos hinanden, så hos Lone startede Megan, Tempo og Max udenfor konkurrence.

Både Megan og Max havde gået banerne som opvarmning. Megan havde åbenbart brugt al kapaciteten, det blev i hvert fald noget værre rod da vi gik op og vi fik IB. Jeg sagde intet overhovedet, hvilket var en fejl, det vender jeg tilbage til.

Bl.a. fik vi 10’ere på synkronvending og fremsending til kegle.

Max gik en drøm af en bane, der var to ommere og tre ettere og dermed 91 point. Lone sagde det var det bedste hun havde set ham gå og halen var oppe hele tiden. Perfekt.

Han blev hentet i bilen da Tempo startede, så der var ikke så meget opvarmning og dermed heller ikke tid til at blive bekymret over de mange hunde i hallen – godt Max!

Der var flere af mine onsdagskursister med til de uofficielle prøver, og inden aftenen sluttede var bestillingerne klar til onsdagsholdene: fristende 8-taller og fremsending til kegle måtte godt være fokusøvelser.

Onsdagsrally med masser af forstyrrelser

 
Det blev de så. Fristende 8-taller kombineret med spring, spiraler med fristelser, dobbeltslalom, hvor den femte kegle, som man ikke skulle omkring, var en madskål med mad, balje bag spring mv. Masser af fristelser.

Og så diverse kegler, felt og madskål/fristelser i skøn forening til træning af fremsendelser.

Fornøjeligt og med masser af træning i at få hunden til at vælge fører til.

I dag havde Anita og jeg aftalt selvtræning. Ren luksus med hele hallen for os selv i små to timer. Jeg havde ladet hundene bestemme, hvem der skulle med og det så Megan og Max.

Vi har nu testet Megan i forskellige forbindelser hjemme, og hun kan altså høre lidt. Hvis der er rolige omgivelser kan hun faktisk høre os ret tydeligt, tror vi.

Så jeg ville i dag under ret optimale forhold støjmæssigt arbejde med fremsending til kegle, felt og dobbeltspring med hende: Uden at hæve stemmen ret meget fik jeg reaktion og hun udførte alle øvelserne fint. Så jeg skal nok ikke helt undlade verbale kommandoer.

Derefter skiftedes Anita & Osseau og jeg & Max til at arbejde med forskellige øvelser og få feedback af den anden.

Jeg arbejdede med fremsending til kegle og felt samt dobbeltspring ro fra stor afstand, samt først felt derfra til kegle; det sidste var lidt svært, men ellers gik det strygende.

Jeg har fundet på at jeg går i gang med at arbejde med Færdighedsprøver med Max igen. Vi gennemførte uden problemer en FP2. Jeg skal have læst de opdaterede regler og have styr på FP3 også.

Så blev jeg "locket" til nogle LP3-øvelser og Max lavede en superflot dirigeret apport, perfekt stop i indkald og 2 perfekte positioner i positioner under gang (dæk drillede).

Dejligt med en alsidig og superlærenem hund.

Det kan godt være vi ikke kan få en LP3, men vi kan så meget andet som Mick Jagger synger.

Det samme kan man bestemt også sige om Osseau, som nu udover at gå rally championklasse med Amanda og LP3 med Anita er gået i gang med en HTM-karriere med Anita, det ser bare rigtigt godt ud som man kan se i Anitas blog.

* Christina skrev sødt til Lone og mig bagefter ”Godt at I begge to normalt fungerer som dommere og ikke tidstagere”. Jeg må indrømme - som det åbenbart også skete for Lone - at hyggelig snak med Christina og de omkringstående deltagere en enkelt gang (måske to …) gjorde, at vi missede starten af tidtagningen. Tsk tsk.

Forår for Lille Bjørn :-)

I dag blev Lille Bjørn 7 år og dermed er han officielt senior i LP- og rallysammenhæng. I praksis betyder det ikke noget, han skal stadig springe det lavest mulige :-)

Han havde sørget for det mest fantastiske forårsvejr og det blev udnyttet fuldt ud.

Anita, Amanda og jeg mødtes i formiddags i Jersie til 2 timers herlig LP-træning. For første gang i år trænede jeg udendørs og med det dejlige selskab, det skønne vejr og de dygtige hunde var det en ren fornøjelse.

Det var ikke planlægningen af træningen, vi havde gjort mest ud af, så vi blev enige om at gennemføre en fuld LP1/LP3 (undtagen fællesøvelser), hvor vi på skift lavede en øvelse og fik feedback, Amanda med Dumle, Anita med Osseau og jeg med fødselaren.

Lille Bjørn gik ganske pænt, bortset fra nogle underlige ryk fremad i stillingsskift og et par hæng og skævpladser i fri ved fod og lidt rodede afslutninger med apport/næseprøve. Men det går fremad, og indkaldet og positionerne var virkeligt skarpe. Den dirigerede apport er også fin, han gik efter en af de mange store grene, der lå på arealet (meget større end apporten), men jeg kunne stoppe ham og dirigere til den rigtige.

Max kom på til sidst og han var bare så fyldt med indestængt energi. Anita foreslog nogle favoritøvelser med tempo så det endte med følgende: stillingskift, springapport, indkald og fremsending.

Stillingsskift gik helt i kludder, det var bestemt ikke det Max, var klar til. De andre øvelser var derimod meget fine, ikke mindst springapporten.

Vi fik afslutningsvis talt lidt om konkurrencestrategi i forhold til Max, den skal virkelig overvejes nøje.

Mens vi trænede havde Kirsten gået en tur med Megan og da jeg kom hjem tog vi til København med Christian, som havde overnattet hos os, og fik en lækker frokost på Bøf & Ost.

Vi var omkring Irma inden Christian meget velforsynet blev sendt hjem til Sverige.

Resten af eftermiddagen og aftenen har været ren afslapning med et meget let aftensmåltid.