Liv efter NM

En vidunderlig onsdag morgen ❤️

Det herlige ved at skrive en blog helt privat er bl.a. at jeg selv kan fastsætte reglerne, bare jeg holder mig indenfor lovens rammer. Mens jeg går i gang med dette indlæg kører en masse tanker rundt i hovedet. De ender med at udmønte sig i noget mere konkret, eller forsvinde, men lige nu véd jeg ikke, hvor det ender. Så masser af stikord.

• Om 36 dage er det dagen før Max og jeg skal debutere ved NM i rally.
• Jeg har fulgt træningsplanerne nøje. Jeg synes vi er lige hvor vi skal være.
• Prøverne på Samsø bekræftede det.
• Helles besked dagen efter: ”Du og Max var gode i Ringsted – men endnu bedre i går. NU ER I DER 😊” var skøn at modtage.
• Brians ros af sidestep ved første prøve perfekt timet!
• Træning hos Johanna tirsdag, Max og Otto trænet inden for samme time, to timer er bare for meget, hvor jeg er nu.
• Nexi-opgaverne giver masser af energi, jeg havde næsten (!) glemt hvor sjovt mit fag kan være 😉
• 2 x 2 prøver før NM. 2 x Mästerklass i Trelleborg, det bliver skønt, 33 pr. klasse, større end NM.
• Dobbelt championklasse 19.11, mit eget arrangement, fedt lige at lande med en konkurrence inden NM. Otto er også tilmeldt 2 x Ø, husk at dette er for sjov!
• Træning med forstyrrelser i forskellige miljøer aftalt med Liv. Husk at være skarp på kriterier!
• DM næste år er droppet som udøver, jeg har sagt ja tak til at dømme!
• Huske at offentliggøre første DM 2023-kvalifikationsliste, når 2.10, 16.10 og 23.10 er færdigmeldt – så er både Max og Otto med 😉
• Max og jeg fortsætter i championklasse, Mästerklass, Nordisk klasse. Ingen mål, kun at NYDE at vi har det så dejligt sammen.
• Hvad med Otto? Han er bestemt ikke glemt.
• Han går bedre og bedre, Samsø var fed på flere måder. Otto var mindre påvirket af underlag og omgivelser end Max. Det er ”kun” præcision i fri ved fod, og hoppen/lyd vi skal have fokus på.
• Træning hos Johanna og Karina reduceres til én ugentlig time hos hver, hvor jeg veksler mellem hundene, det er for meget med 2 x 2 timer og 1 times NW på to dage.
• NW vigtigt, fordi både Otto og jeg synes det er megaskønt. Næste prøve 22.10.
• Vi skal have gang i aflæring af slikkeadfærd. Johanna har givet mig vejledningen, det er bare at gå i gang – og bevise at jeg tror på det.
• Hvis/når guldtitlen er på plads, så hold fast i NW1, indtil slikkeadfærd er væk.
• Sirius rally begynder afleveret i går, det var ikke helt let, der er ting vi skal arbejde med.
• Vi går i gang med Sirius øvet, ikke pga. titlen, men fordi det er præcis træning i forhold til hvad jeg drømmer om med Otto.
• Overvej et begynder LP-hold med fokus på positioner, eller stol på dig selv, du kan jo godt!
• Hold fast i rally øvet indtil vi er skarpe. DM og ÅH er ikke dumme mål, heller ikke i øvet klasse.
• Husk at al den træning og alle de prøver du tilmelder, er noget du gør for dig! Mærk efter, at det er vigtigt – hvis ja, så fortsæt, hvis nej, så drop det. Hundene synes du er fantastisk, uanset om I går til træning eller laver alt muligt andet.
• Dig selv, hav endnu mere fokus på helbredet, der er meget du kan gøre selv.
• Pension: Du har mærket efter, det er ikke dig at gå på pension. Gå all in på opgaverne i Nexi og mærk løbende efter, hvordan det føles. Når du er 70 vil ingen undre sig over at du vil stoppe. Hvis du fortsætter, er det fordi det betyder noget for dig, og det gør det, hvis du véd, du gør en forskel.
• Rallyudvalg og alt det der … Du nyder det, fortsæt. At dømme dansk og nordisk. At være i DKK, NKU, FCI, der hvor tingene sker. Få de næste NM med, det første VM, det første …
• Husk at ALT det ovenfor betyder at du lever, at Liv er det vigtigste.

Rejsen mod NM 2022

 

Finalebanen 22. maj 2022 (video: Anette Lind) 

Jeg har haft nogle fantastiske og også lidt mærkelige dage siden jeg søndag aften kom hjem fra Hangaren med en landsholdskvalifikation i bagagen.

Jeg er ubeskriveligt lykkelig og stolt, for det er en drøm af de helt store, der er gået i opfyldelse. Max og jeg har været makkere i snart 11 år, og vi har været gennem mange op- og nedture sammen. Det er de sidste par år vi er begyndt at gå rigtigt godt i rally, og det er det seneste år vi er begyndt at gå stabilt også. Det føles rigtigt godt til hver prøve! Præcis den følelse gør det hele værd.

Dagene har også været lidt mærkelige, det var vist først tirsdag eftermiddag det gik op for mig, hvor træt jeg var. Det er altså ikke normalt at jeg kommer uoplagt til træning hos Johanna, som i: det kan jeg ikke mindes overhovedet. Der var tre baner: ond, ondere, ondest, og alle hunde skulle gå den sidste.

Otto gik fantastisk, 23 ud af 20 var flotte, jeg kan mærke at udholdenhed og fokus udvikler sig fra gang til gang.

Max var på først i sin runde, og jeg fortalte Johanna, at jeg følte mig ret træt og ville tage hjem umiddelbart efter. Max og jeg gik en ret flot bane, men han var også lidt træt. Så der kom nogle gode råd om at huske at vi begge skulle slappe af, og noget input om fokuspunkter i forbindelse med den ændrede start. Og jeg fik aftalt, at jeg skal vende tilbage, så vi kan få en kickstart på rejsen mod NM med en enetime.

Jeg sov som en sten tirsdag nat, og i går gjorde jeg det uhørte fra morgenstunden: Aftalte med Anja, at jeg meldte fra aftens Motivationskursus, jeg ville simpelthen ikke være bekendt at komme så uoplagt, det var ikke fair overfor nogen og slet ikke overfor Otto.  Pladsen blev solgt, og jeg nød en stille hjemmeaften i stedet.

Fra NM i HTM 2017. Siden har Max være til DM i rally 2017, 2018, 2019 og 2021

Det kommende halve år indeholder to arrangementer, som min træning er rettet imod: DM 4. september og NM 25.-27. november, altså om præcis et halvt år. 

Jeg skal tilrettelægge denne periode så Max og jeg fortsætter det fantastiske samarbejde uden at miste gejsten, toppe ved DM og siden toppe ved NM, som uden nogen som helst diskussion er det største vi overhovedet kan drømme om at komme til.

Jeg har - ud over at lytte rigtigt meget til, hvad indersiden af hovedet siger - haft nogle supergode coachingsamtaler de sidste to dage..

Jeg har nøje gennemgået dommersedler fra weekendens prøver, sammenholdt med banetegninger, derefter set videoer og draget konklusioner.

Det positive først: Max’ fokus er eminent. Han hører efter og udfører kommandoerne når de kommer på en måde, han kan genkende. Han kan miste fokus lidt undervejs, men kun indtil jeg minder om, hvad vi er i gang med. Der er mange flotte øvelser. Jeg holder fokus på trods af en del fejl undervejs, og støtter rigtigt godt.

Der er også mange udviklingspunkter, som jeg har sammenfattet her: 

• Jeg skal køre kampagne på sidestep specielt med Max på højre side
• Jeg skal generelt gå mere afslappet, jeg virker anspændt
• Jeg skal rose mere undervejs
• Jeg skal sige kommandoerne inden jeg selv stopper. Jeg har arbejdet meget med at Max skulle stå, når vi stopper, så hvis jeg skal have en sit/plads, så skal jeg sige det inden vi stopper, så kommer de. Hvis han står, og der kommer en sit, kan jeg næsten se han tænker, øh mener du det
• Jeg skal være bedre til at udnytte, at vi må sætte farten lidt ned
• Jeg skal i god tid inden øvelsesområdet være 100 % sikker på at have hans fokus og have ham tæt på, for så laver vi bl.a. verdens flotte 321’ere og sideskift om kegle. Hvis han er lidt fra mig (som i 15-25 cm) så gør vi det meget svært for os selv
• Jeg skal have arbejdet med at skabe flydende starter, da mit ”danske”/”svenske” startritual ikke umiddelbart kan overføres, da linen skal tages af lige ud for kantbåndet
• Jeg skal arbejde med at bakke 4 hundelængder, så der ikke er tvivl om at Max bakker langt nok

Det er ikke svært, det er bare at gøre det.

Endelig er der det med spinalstenosen. Jeg har booket tid hos en osteopat næste fredag. Hvis vi skal performe godt, så skal både Max og jeg være fit for fight. Jeg var det så nogenlunde på de tre første baner, men på den sidste bane, sov mit venstre ben – det er ikke en undskyldning, men det er tydeligt,  hvor skævt jeg går med ryggen, og jeg går altså lidt mærkeligere på bane 4. Hatten af for Max, som alligevel følger sin fører i tykt og tyndt. Jeg håber nogle behandlinger og mere systematisk træning kan gøre, at jeg går mere frit.

Det danske landshold fotograferet søndag eftermiddag

Kalenderen kommer til at bestå af en skøn blanding af:

• Træning hos Johanna, og som Johanna nævnte, jeg kunne jo også træne andet end rally, for afvekslingens skyld
• Træning hos Karina
• Enetimer, hvor der skal arbejdes med detaljer
• Coaching
• Landsholdssamlinger/-træning, herunder nyde at være en del af et hold
• Prøver i championklasser – der var en der foreslog mig, at jeg gik dem uden at lave ommere, for at træne det; det skal jeg lige tænke over, om jeg kan håndtere
• Prøver i Mästerklass
• Sidst men ikke mindst planlagt pauser, ferier, afbræk – som gør, at både jeg og Max bevarer gejsten. For det skal først og fremmest være en sjov periode og jeg skal huske at nyde hvert øjeblik.

Jeg tror på at summen af alt dette vil gøre mig og Max toprustede til DM og NM. Jeg håber at skabe det bedste grundlag for en spændende rejse mod og nogle mindeværdige oplevelser ved mesterskaberne. 

Der kan og vil ske justeringer, apropos sidste bullet ovenfor. Først og fremmest skal jeg mærke efter indeni og lytte til mig selv, så er jeg sikker på at agere fornuftigt.

Da liegt der Hund begraben

Aftenens meditationsvin

Den Danske Ordbog forklarer ”dér ligger hunden begravet” således: ”dér er det egentlige problem”.

Overskriften har egentlig ikke noget med indlægget at gøre, men nu er det navnet på vinen, som jeg nyder mens jeg skriver dette, så det var oplagt at vælge som blikfang.

Det er også et godt udtryk, når dette nu (primært) er en hundeblog. Og det bruges jo - om ikke ordret - så i alle mulige andre formuleringer, i min professionelle verden Root cause analysis, men det klinger ikke rigtigt synes jeg 😉 

Men nu jeg kommer ind på det, så kommer jeg alligevel til at tænke på, at det med at finde frem til det egentlige problem, er noget vi bevidst eller ubevidst, bruger rigtigt meget tid på, når vi arbejder med vores hunde. Hvis jeg generaliserer, så kan det udtrykkes kort: Vi træner for at vores hunde skal præstere på en ønsket måde i specifikke konkurrencesituationer. Der vil i mange tilfælde, måske de fleste, være afvigelser mellem det vi opnår og det vi håbede på. Og det må vi analysere og finde frem til grundårsagen til, for at kunne korrigere.

Jeg skrev et blogindlæg i går om en masse træning i den forløbne uge og jeg har skrevet en masse om træning de kommende måneder. Træningen giver selvfølgelig kun mening, hvis jeg har et mål, og – enkelt udtryk, hugget fra Bob Bailey – er bedre stillet efter en træningsrunde end jeg var før.

Selvom jeg ikke har skrevet det ned, så er jeg mentalt bevidst om det, og jeg tjekker altid bagefter, om det har været en god træning … og hvis ikke, hvad jeg har gjort forkert. Og korrigerer til næste gang.

Med Otto er jeg meget bevidst om, at der er grundfærdigheder, der ikke er på plads, og dem har jeg fokus på primært med fri ved fod kurser. Der er selvfølgelig også en masse andet teknisk i forhold til rallyøvelser, vi skal arbejde med, og det har jeg helt styr på planerne for.

Det allervigtigste er det mentale. Max og jeg er blevet stjerner efter at jeg fik styr på det mentale. Max er 8 år ældre end Otto. Otto har på mange områder fået et bedre udgangspunkt end Max. Ergo ender Otto som en meget dygtigere hund end Max, for at bruge Erasmus Montanus logik.

Otto er 2½ år lige om lidt, men kun en stor dreng af sind, og vi har INTET vi skal nå. Vi bliver i øvet klasse længe, og vi får vores samarbejde til at stråle … og derefter rykker vi op. For hvis vi stråler i øvet klasse, så er resten piece of cake. Jeg ved præcis hvad jeg skal træne, der er en håndfuld dygtige trænere, der har givet de samme anbefalinger, så jeg tror jeg er godt hjulpet 😉 Og ved at gå til fast træning er jeg sikker på, at jeg ikke får lov at sjuske!

Max ér en stjerne, hans eneste handicap er en fører, der tænker for meget indimellem. Teknisk er der meget lidt vi kan arbejde med – jeg er meget bevidst om, hvad det er, og der bliver arbejdet på det, kan jeg garantere. Det er nogle småting i dansk rally, og der er noget mere i nordisk.

Og så det at gå hele baner med fuldt fokus = at Max’ fører er til stede og præcis hele tiden og hele vejen.

Jeg har fået en undre-kommentarer om hvorfor Max og jeg går i seniorklasse i rallydysten. Der er to grunde: For det første bruger jeg rallydysten til at træne hele baner, sået er ikke den tekniske sværhedsgrad jeg går efter, derfor er en seniorbane perfekt. For det andet betyder det mentalt meget for mig, at der er et setup, så jeg tænker konkurrence, og der er rallydysten perfekt - i går med Liv som dommer samt Anita og Amanda som tilskuere, så var jeg helt sikker på, at jeg ville gøre mig umage og der kom præcis feedback.

Som jeg nævnte i går ”Jeg er efterhånden også kommet over den mentale barriere, at rallyprøver naturligvis kan bruges til træning”. Vi talte om det i forbindelse med Rallydysten i går, hvorfor er det grænseoverskridende for mange i rally, når det er så udbredt i HTM?

Et dejligt syn fra eftermiddagsturen på Køge Ås

Jeg har planlagt indtil flere prøver den kommende tid, som træning – jeg tror kriterierne er klar i mit hoved. Spørgsmål som: kan man tage til Bornholm og bruge en prøve til træning med Otto, fordi vi har brug for det, og måske en som træning med Max, fordi vi skal nå færgen og føler os pressede? … kan jeg besvare helt klart med: Ja, det kan man.

Det lyder enkelt, og det har ikke været helt enkelt at nå dertil … læs: det har været megasvært!

Det at komme fra: Jeg vil til DM, ÅH og på landsholdet med Max og Otto. Til: Jeg vil være i en boble med Max og Otto hver gang vi går til prøve.

Jeg er blevet bedre til det, men kan blive endnu bedre, til at skubbe pointene helt ud af hovedet, når vi går på banen, og KUN tænke på samarbejdet med Otto/Max.

Træning og konkurrencer

I dag fik jeg en mail om, at jeg i lodtrækningen var udtrukket til en NW2-prøve 6. juni., som jeg straks meldte til. Derefter skulle jeg opdatere kalenderen, og fandt ud af, at den ikke stod i min kalender. Jeg plejer ellers altid at skrive det i kalenderen, når jeg melder til en konkurrence, uanset om det er lodtrækning eller ej, så jeg ikke får booket noget dobbelt.

Men den var smuttet og det er hvad der sker, når man som jeg, tilmelder alt, hvad jeg kan kommer i nærheden af.

Jeg synes det er sjovt at træne med hundene, men det er meget sjovere når der er specifikke mål, og det oplagte eksempel er en officiel konkurrence. Det er fantastisk som træningen kan blive intensiveret, når en officiel konkurrence er lige på trapperne, og man helst ikke vil falde helt igennem 😉

Lige nu tilmelder jeg alle NW-prøver på Sjælland og de fleste rallyprøver. Det gør jeg af mindst to grunde: jeg synes det er sjovt at gå til prøver, jeg synes det er sjovt at træne mod prøver og jeg tror på, at det at gå til prøver, og få det til at ligne træning, og det at træne, og få det til at ligne konkurrencer, udvisker grænserne mellem træning og konkurrencer for mig og dermed også for hundene.

Så kalenderen svulmer de nærmeste måneder se kalender.

 

Jeg træner ikke så meget, det er tit spontant, korte pas, senest i dag i Jersie, hvor udstyret var ren Olsenbanden: 3 skilteholdere, 2 store kegler, 4 almindelige kegler, 2 hunde og 1 fører.

Først, som altid, når vi kommer til træning eller prøve: Luftetur med Max og Otto.

Da det var en lige dato, var fokus på højrehandling. Med Max igen især ”de svære øvelser” plus stå generelt. Med Otto grundlæggende kontakt og snævre vendinger om kegler og skilteholdere. Det gik fantastisk med begge hunde. Og hvad skal jeg sige andet end naturligvis … fordi jeg havde den helt rigtige attitude, og så går intet galt! Hverken til træning eller til prøver.

 

Sådan er det også med fitness-træningen. Jeg har trænet hos Tina (detfittecoach.dk) i snart 2½ år, Kirsten i 2 år, og det er blev en del af vores livsstil. Der skal virkelig noget til for at vi svigter træningen, for mit vedkommende kun noget hunderelateret.

Der har været nogle gange, hvor vejret havde været rigtig god anledning til et afbud, men ærlig talt, hvis vi gør det én gang, så gør vi det igen, og så er vi slappe. Vi går til fitness, fordi vi véd, at det er godt for os, og så må vi acceptere vilkårene.

Træningen er hård indimellem, men Tina er rigtig god til at give alternativer til øvelser, så der er er forskellige sværhedsgrader. Så jeg knokler på, så godt jeg kan, og heldigvis kan jeg følge med i stort set det hele.

Det er vel egentlig bundlinjen: gør det så godt du kan. Når det er fitness, skal jeg være tro mod mig selv. Når det er træning eller konkurrence med hundene skal jeg være tro mod dem.

Mentalt er grænserne udvisket, og jeg kan bare mærke den gode følelse både når vi træner og konkurrerer, reelt er der ikke nogen forskel.

Hvad glæder jeg mig specielt til de kommende dage?

• NW1-prøve med Otto i Græsted i morgen
• Rallyprøver i Roskilde lørdag, jeg skal op med begge hunde og dømme senior
• Rallyprøver i Haarlev søndag, jeg skal op med begge hunde og dømme senior, ekspert og øvet

Det ligner en perfekt Kr. Himmelfartsferie, for jeg kan jo styre resultatet 100 % selv. Hvis jeg har den rigtige attitude, går det godt og hvis ikke, ja, så kan der ske alt muligt.

For at sige det lidt bagvendt: Hvad kan du selv gøre, for at du kommer hjem fra en træning eller en prøve med en god oplevelse? Så gør det!

Træning og prioritering

Nordisk træning

Efter en april, hvor jeg skulle afvikle 14 feriedage, er det blevet hverdag igen, bare med den forskel i forhold til ”gamle dage”, at jeg skal arbejde hjemmefra. Det passer mig vanvittigt godt. Jeg har svaret på en undersøgelse i dag, og har bl.a. svaret, at jeg synes min effektivitet er steget, og at jeg generelt synes det er positivt at arbejde hjemmefra.

På hundefronten har det været lidt stille.

Christinna og Tempo

I mandags havde jeg den ugentlige træning med Christina, og det gik supergodt. Jeg havde lavet en tilsyneladende ganske simpel bane, men med 10 sideskridtøvelser var den bestemt ikke nem. Jeg fik lige præcis den balance, som jeg ønskede med Max, og vi fik både trænet præcision og motivation og jeg kørte hjem med en rigtig god følelse.

NW-træningen tirsdag og rallytræningen onsdag blev desværre aflyst, men det gjorde dagens nordisk træning ikke.

Der dukkede så noget andet op … Kirsten havde købt torsk samt nye danske kartofler og asparges, og synes ikke det var ok at spise kl. 20, hvor jeg normalt ville være hjemme.

Så jeg lovede at være hjemme kl. 19.

Gitte Freytag havde lavet fire baner, fokus var på vendinger, og der var noget at arbejde med. Der var en masse supergodt arbejde fra Max, men der var også nogle ting, der ikke var som de skulle være. Gitte fik igen påpeget de væsentlige ting, bl.a. om min balance mellem at belønne og ikke-belønne. Får jeg bygget FOR stor en forventning op hos Max, og er det derfor han er så overivrig, ikke mindst på højre side?

Jeg har også fået trænet på platform, og jeg fik Kirsten til at filme et kort træningspas med Otto i eftermiddags. Jeg lagde videoen op i Facebook-gruppen for kurset og har fået en masse meget anvendelige tilbagemeldinger fra Sonja.

Sonja er en af mine yndlingsinstruktører, og det var bestemt ikke tilfældigt, at jeg meldte mig til hendes online platforms-kursus. Hun har lavet en stribe forbilledlige videoer til de forskellige dele af kurset, hun har meget fleksibelt læst deltagerne og øget frekvensen mellem de nye øvelser fra 1 til 2 uger, og hun giver meget præcis og anvendelig feedback på en super-konstruktiv måde. Det er bare en fornøjelse at være på hold hos Sonja.

Jeg må komme med en tilståelse. Jeg træner platform med begge hundene, og det var ikke tilfældigt, at Otto blev filmet i dag. Han har forstået konceptet, og er – positivt ment, jeg véd Max læser med 😉 – rigtigt skarp! Så det er helt oplagt, og har hele tiden ligget i kortene, at han skulle arbejde med platform som ét af redskaberne ved indlæring af nye øvelser/positioner.

De næste dage står i rallyens tegn. I morgen med Amanda, på lørdag eksamen i rallyinstruktøruddannelsen og søndag med Mette. Vi er ved at komme i form til, at der kommer officielle prøver igen 😊

The Times They Are A-Changin'

Otto var træt efter dagens træning ❤

Jeg har som tidligere nævnt en del feriedage, der skal afvikles inden 1. maj. Jeg gør det helt enkelt pt.: tænder for arbejdscomputeren om morgenen, tjekker mails og kalender, og i dag gik det pænt op, så der blev hurtigt dømt fridag.

Der er daglige aktiviteter med noget rallyrelateret og ikke mindst ændringer af prøver. Prøver der bliver flyttet, sikring af at kriterierne i forhold til ÅH 2020 og DM 2020 overholdes, og opdatering af min egen kalender. For mange af prøverne er nogen jeg selv er en del af, enten som dommer, deltager eller begge dele. Nogen flyttes til datoer, hvor jeg ikke kan, og sådan er det bare.

Det afføder også ganske naturligt, at der bliver talt om, hvornår der kan blive afholdt prøver igen. Som så mange andre håber jeg, at det bliver snart, men ærligt talt tror jeg ikke på, at det bliver på denne side af sommerferien. En kontrolleret oplukning af Danmark tager lang tid, og åbning for større forsamlinger til noget ikke-kritisk som hundesport tror jeg ikke ligger lige for. Som jeg tidligere har skrevet, har jeg meget stor respekt for den mentale betydning hundeaktiviteterne har for rigtigt mange af os, men ud fra en objektiv prioritering står vi ikke højt på listen.

I dag var Otto jeg til træning. Jeg har ikke oplevet det tidligere: Selvom vi trænede om formiddagen var Otto helt færdig næsten inden vi var halvvejs. Der er ingen tvivl om, at han og Max oplever en ganske forandret hverdag, hvor jeg er hjemme hele tiden, og de kommer med til stort set alt. Bare at ligge og flade ud gør de om aftenen. Så det skal jeg bestemt være opmærksom på, når jeg træner: Der er bare ikke det overskud, som der plejer at være. Jeg er nødt til at give dem nogle pauser i hverdagen.

Fokus i dag var på bakning og på at holde position, og det blev helt tydeligt, hvor jeg har skarpe kriterier (= kriterier Otto forstår) og mindre skarpe (=kriterier Otto kommer i tvivl om). Det har affødt nogle ændringer i setup, og en udfordring til at få øvelsen ”sit gå rundt om hund” på plads til om en uge.

Vi gik som en del af træningen en lille rallybane, da vi havde passeret halvdelen af træningstiden, og det var dér, jeg først opdagede, hvor træt han var.

Samlet en masse læring, godt input til den videre træning, og bevidsthed om, at Otto skal have tid til at slappe af.

Da Otto og jeg kom hjem gik turen samme med Kirsten og Max videre til København. Først til SuperMarco, hvor vi bl.a. købte deres pizza-kit og nogle kager. Derefter videre ind til 3Shape. Christian var ekstraordinært på arbejde i Danmark, så vi kunne aflevere nogle forskellige gaver, uden at være i nærkontakt 😉

Vi gik en tur med hundene på Havnepromenaden og det var hyggeligt, men egentlig også lidt sørgeligt, så mennesketomt der var. Hundene fik kødben, da vi kom hjem, Kirsten og jeg fik to af de fire pizzaer – supergode, og meget nemme at samle – og slappede ellers af, eller rettere, vi tog en ½ times træning først med denne uges udfordringer fra fitness Tina.

Aftensmaden var de to andre pizzaer.

Hundene og jeg gik den sidste tur ned på Staunings Ø, som er lukket for hunde de næste 6 måneder. Der var meget lavvandet, og det skønneste vejr.

Det har været en dejlig feriedag!

Træning med tre hunde

Test af rødkål

I eftermiddags trænede jeg for første gang uden for matriklen med alle tre hunde ved samme træningsseance.

Anledningen er, at jeg til juleafslutningen hos Johanna og Anja på tirsdag er tilmeldt med alle tre, og så er det jo ikke dumt af få testet formen.

Anita og Osseau skulle træne HTM til julemusik, vi havde afsat 1½ time og det var perfekt.

Jeg startede med Max, vi gik vores FS2-program til julemusik, og det gik fint. Vi må belønne til juleafslutningen, og husk det nu Paul: DU MÅ GERNE BELØNNE UNDERVEJS!!!

Max er i topform 😉

Det er Lille Bjørn også. Totalt veloplagt, vi gik hans HTM-seniorprogram først uden musik, derefter to gange til musikken og det går forrygende. Ja, han kan ikke høre, men han kan sine positioner, og han kan følge mine håndtegn. Det var fedt at træne med ham!!!

Jeg sluttede med Otto, som er tilmeldt i færdighedsprøve 1. Vi gennemførte hans program i dag, og det var lidt spændende at høre Anitas tilbagemeldinger.

Der er sket nogle underlige ting i min indlæring, som fx en moveon der er modsat Max’? Og nogle kriterier, der har været lidt slappe… og det afsløres jo tydeligt, når der skal gennemføres en sammenhængende stribe øvelser. Så sløset indlæring og lidt sjusket belønningsteknik blev påtalt, og jeg skal virkelig spænde hjelmen.

Otto var virkelig skarp, og gjorde præcis det, jeg kunne forvente, og faktisk mere til. Jeg skal have strammet op på kriterier …

Den sidste del af eftermiddagen og lidt af aftenen har stået på juleforberedelser, specielt på madsiden, inden svenskerne kommer i morgen.

Meget hyggeligt og det bliver endnu hyggeligere i morgen!

Keep It Simple

En stor forhindring for en lille hund (foto: Anita)

Anita og jeg havde en træningsaftale i Benløse i dag. Dvs. træning og træning, det handlede mest om at Otto skulle møde Anita, Django og Osseau 😊

Gevaldig hyggeligt og meget spændende at se, hvordan de to gamle hunde agerede i forhold til Otto, jeg tror Osseau sagtens kunne lære at synes rigtigt godt om ham!

Stram line :-) (foto: Anita)

Jeg trænede lidt rally med Max før Anita kom. Da Anita kom var Otto i centrum, og vi fik trænet med papkasse, spin og setup. Anita & Osseau gik deres fantastiske HTM-seniornummer, det bliver altså skarpere og skarpere! Og til sidst trænede jeg igen lidt rally med Max, og Anita og jeg fik diskuteret skæve positioner og andre nørdede detaljer.

Vi fik også talt lidt om kommende prøver og planerne med Otto. Ejerskiftet blev registreret i går, og i dag blev han tilmeldt sin første prøve, sandkasseklassen på Samsø til oktober.

Der sker så meget dag for dag, og det er bare vildt hyggeligt, og jeg husker at nyde det maksimalt.

Minder, træning & mål

Torsdag morgen

Der er kommet mange stærke minder på Facebook de sidste dage.

For 4 år og 3 dage siden debuterede Max i HTM1, det var en meget speciel prøve, og mit første minde af efterhånden mange i en disciplin, som jeg er blevet totalt fascineret af.

For præcis to år siden i går tog vi afsked med Megan, en meget sørgelig dag og alligevel ikke, som man kunne læse i et indlæg dagen efter. Det første indlæg er i øvrigt det mest læste af mine blogindlæg nogensinde.

Minderne er en del af min historie, og nogen, jeg har fælles med en masse andre. Jeg har det ikke godt, når jeg læser om hundevenner, der tager afsked med deres hunde. Men det er en naturlig del af livets gang.

Jeg fik tårer i øjnene, da jeg læste om Megan og min sidste dag sammen, og jeg har så mange fantastiske minder om og med Megan, men jeg må samtidig indrømme, at jeg ikke længere savner hende. Det vigtige er det levende og det kommende 😊

I torsdags stod der tre træningssessioner i kalenderen.

Fredagsaften luksusmiddag

Først 1 time hos min fitte coach.

Dernæst træning med Lonni hos DKK. Det var et win-win setup, hvor Lonni og Morgan trænede rally, og Max og jeg trænede Nose Work. Det var ualmindeligt lærerigt. Der var 4 klasse 2 setups, og det var rigtigt svært for Max. Han søgte virkelig ihærdigt, men Lonni mente han måske ikke har fået trænet på forskellige varianter af de forskellige dufte, så vi fik en håndfuld af fire forskellige med, så vi kan træne på det.

Torden over Jersie

Den sidste træningssession var træning i nordisk klasse i rally i Jersie, den blev aflyst tre kvarter inden pga. kraftig regn og torden. Fotoet er fra en Solrød Facebook-gruppe, og det var da godt, at vi ikke var ude i det vejr.

Fredagsaften start med Lillet Rosé

I går var jeg omkring Majbrit. Vi skulle sammen have holdt en introduktion til de nye rallyskilte på Askov Højskole i dag, men da der kun var 7 tilmeldinger aftalte vi, at Majbrit klarede det alene. Så vi mødtes for at gennemgå programmet og drøfte særlige detaljer.

Det er sjovt, nu hvor jeg har fået de ”nye” rallyskilte på afstand, er det åbenlyst hvor smart de næsten alle sammen passer ind i den røde tråd: opbygningen af øvelser fra klasse til klasse. Og hvor lidt nyindlæring der er, for rutinerede rallyudøvere.

Til træningen med Lonni og Morgan havde jeg taget alle de nye skilte fra (også to, som slet ikke er nye, fandt jeg ud af dagen efter!), og det var ganske få de var behov for at de skulle arbejde med. Resten var grundfærdigheder.

Det med målene er noget sværere, det hænger ret meget sammen med prioritering, som jeg har skrevet om mange gange, og det er jo noget bøvl, og et rigtigt luksusproblem.

Jeg har i et tidligere blogindlæg nævnt, at Amanda mener – ganske berettiget – at min hjerne er et stort Excel-ark, jeg har stort behov for og elsker at komme alting i kasser.

Nu, hvor Max’ og mit samarbejde har udviklet sig så fint, er jeg begyndt at drømme og resultater, og det skal jeg bestemt ikke. Jeg skal holde fokus på det gode samarbejde, og så er resultater en naturlig følge af det gode samarbejde … under hensyntagen til de øvrige deltagere.

Der er ingen der kender mig, som er i tvivl om, at DM, ÅH og NM i rally er noget jeg drømmer om og arbejder imod. Måske bliver det ikke i år, men så bliver det næste år.

Nose Work, det er noget ganske nyt og meget sværere at komme i klasse 2, vi er ganske nye i klassen, og har pt. to prøver i kalenderen. Vi skal lære og udvikle os, men den glæde Max viser i denne disciplin betyder definitivt, at den ikke bliver droppet.

Så er der FS2. Jeg fik talt med Lonni om det. Det er frygteligt følelsesladet. På den ene side véd jeg, at det er krævende med 3 forskellige discipliner på et fornuftigt niveau. På den anden vil jeg så gerne udvikle FS2-programmet, fordi Max og jeg har udviklet os rigtigt meget igennem den disciplin, og som man kan læse, vi har nu været fire år i HTM/FS og jeg kan ikke overskue pludselig ikke være en del af den del af hundesporten længere …

Pinsen står på ren afslapning. Ingen prøver, ingen træning.

Eftermiddagsturen i dag gik vi i Vallø Slotspark i det skønneste vejr.

Træning i Hønsehuset

Hundene på arealet bag ved Baltic Sea Glass

Det er vist ikke den mest spændende ferie for hundene. Der er ikke rigtig mulighed for at løbe løs. De er selvfølgelig med på alle turene, men kommer også i bilen, når vi spiser om aftenen, for når der ikke kan lukkes af og der er to små børn, bliver det ret bøvlet, hvis hundene også er der.

Morgenhimlen over Rønne

 

Jeg havde booket Hønsehuset 1 time til morgen, og det var ret lækkert at stå tidligt op, fodre hundene, gå en tur, færdiggøre blog om besøget på Kadeau i går og så gå køre til træning i den skønne hal.

Max med to dejlige stykker legetøj

Jeg havde ikke undersøgt om der var musikanlæg i hallen, men de var der, og så var det lige til at gå til træningen.

Motivation – jeg havde et læs friske skinkestykker med & to friske stykker legetøj & en 100 % konstruktiv tilgang. Det ene legetøj overlevede dagens træning, det andet ikke. Begge hunde var vilde med dem begge.

Max FS. Fuldt nummer to gange med musik og masser af godbidder og legetøj. Udover fokus på Max arbejdede jeg mest med mit eget bevægelsesmønster.

Max 6+. Vi arbejdede med startpositionen, og fik fuldt nummer to gange med musik og masser af belønning. Jeg havde glemt stokken men en tværpind til et spring fungerede fint.

Max rally. Vi arbejdede med sideskift, vendinger og bakninger.

Klar til at træne bak

Lille Bjørn HTM. Vi gik fuldt nummer med musik to gange, og arbejdede særskilt med starten (bakningen). Lille Bjørn er bare totalt tændt og arbejder med en energi, som jeg bliver gladere og gladere for. Han vil gerne arbejde lange stræk for en belønning, og legetøjet bringer ham yderligere op i gear. Fantastisk dejligt.

Lille Bjørn rally. Vi arbejdede med sideskift, bakning, fremsendinger til kegle og felt samt dobbeltspring

Max rally. Jeg sluttede med Max og samme rally som Lille Bjørn ovenfor.,

En times intensiv træning, masser af skønt hundearbejde, nogle ting der ikke fungerede, som der blev rettet op på, og god energi fra begge hunde, men allermest fra Lille Bjørn. En skøn måde at starte dagen på.

Visdom fra Gudhjem

Tilbage på hotellet fik jeg morgenmad med resten af familien. Kirsten og jeg startede dagens tur med at besøge Bente Hammer i Nyker, derfra tog vi til Baltic Sea Glass i Gudhjem, frokost med hele familien på røgeriet i Gudhjem, en softice i Snogebæk, en eftermiddagsøl på hotellet, og så fælles middag på vores værelse med diverse lækre fisk og skaldyr.

Programmerne for weekendens prøver i Vejen er kommet og det ser supergodt ud. Jeg starter med 2 x rallychampion lørdag, og så er der god tid inden FS med Max og derefter tre hunde inden Max og jeg skal op i 6+. Som Anita skrev: ”Afstand mellem fs og 6+ bliver slet ikke noget problem. Tvært i mod er det sikkert bare godt for Max, han skal bare være med til omklædningen og ikke holdes af andre så han bliver ked af det - så er han med garanti varmet godt op og helt klar!”

Søndag ligger championklasse sidst, der er præmieoverrækkelse derefter for alle klasser, og det passer jo helt perfekt.

Kundeorientering … og om at lytte til advarsler

Sidste søndag skrev jeg i Hvorfor? om bl.a. den overtegnede rallyprøve i Aarslev den 20. maj, som blev genåbnet med en ekstra dommer.

Forløbet blev udløst af, at jeg som deltager blev overrasket, skuffet og irriteret over, at jeg ikke kunne melde en hund til en prøve, der talte til Årets Hund, selv om der var 4 måneder til fristens udløb.

Vi har vendt situationen i DKKs rallyudvalg og det er nemt at beslutte som princip, at selvfølgelig skal alle kunne melde til sådan en prøve, men der er lidt praktik, der skal hænge sammen også. Fx skal der måske bruges flere dommere, flere hjælpere, flere baner, længere tid …

Men vi har gjort, hvad vi kunne for at imødekomme kunderne = deltagere i konkurrencerne – og i dag er det afgjort at årets DKK-prøver får tidligere tilmeldingsfrist, tidligere afslutningsfrist, i princippet ubegrænset tilmelding. Det sidste er vigtigt (det er i princippet, ikke en garanti), for der er nogle bindinger, som vi ikke kan sidde overhørig. Fx i Vejen 11.6, hvor prøverne afholdes i Store Ring, og vi skal være ude senest 13:30. Det giver nogle begrænsninger. Men vi arbejder med det hele, og i sidste ende tror vi nok vi kan gøre de allerfleste tilfredse.

Det er ikke et mål at gøre ALLE glade, det tror jeg i praksis er umuligt, så jeg er tilfreds med en meget høj procentdel af positive :-)

Johanna, som er formand for DKKs Nose Work udvalg, har skabt en masse hype omkring Nose Work, og de seneste dages nedtælling I DKKs Nose Work gruppe på Facebook, resulterede I, at det med spænding imødesete reglement for NW så dagens lys og at farven på resultatbøgerne blev offentliggjort, det sidste med en sjov lille konkurrence, hvor en af dem, der gættede på den rigtige farve på omslaget, vandt en resultatbog (pris 80 kr. inkl. forsendelse).

Det er sgu da sjovt, at en masse er med på den, inkl. mig selv – jeg gættede naturligvis rigtigt (lavendelblå, da lavendel er den første duft), men uden at vinde. Jeg synes det er FEDT at så mange kan engagere sig i en objektivt set fuldstændig latterlig konkurrence, men noget, som bare binder os nørder indenfor den sportsgren endnu tættere sammen.

Der er også annonceret datoer for introduktionsmøder, og jeg har markeret 19. april i min kalender, det er i DKK i Solrød, så bliver det ikke nemmere!

Jeg véd der står et udvalg bag, men det er altså fantastisk hvor stor en forskel det kan gøre, at en ildsjæl som Johanna står i spidsen, og kører en marketingskampagne, som gør en kæmpeforskel.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at blive kunde i butik Nose Work i DKK.

Igen i dag havde Max og jeg fået lov til at hjælpe Lonni med at rydde op efter hendes NW-hold i Solrød, området var det ud for rådhuset, biblioteket og det tidligere posthus, og der var sørme mange søg, kursisterne får altså ikke lov at fise den af, på det hold. Der var en stribe markerede områder, med typisk mere end én kilde, masser af forstyrrelser og rigtigt meget for Max at have styr på.

Efter en lidt træg start gik han fint på flere søg og det allersidste, lige under postkassen foran det tidligere posthus, lavede han et fantastisk søg på bagbenene langs muren og sprang hen og markerede med snuden direkte på duften! Yes!!!

Der var helt klart flere af søgene som var (for) svære, så vi klør på med varieret træning, højt og lavt og i alle miljøer.

Det er superfedt at være med, og Lonni giver en hel masse feedback undervejs, så jeg har en hel stribe træningsråd at gå videre med. Hun er altså også indbegrebet af kundeorientering, både som ansat i DKK og som underviser.

Vi sagde farvel på parkeringspladsen og jeg trykkede på bilnøglen og der skete ikke så meget … der skete intet. Lonni kom hen, vi kiggede på den elektroniske nøgle, og hvad gør man så, når den ikke duer? Vi fik den lirket op – ret besværligt – og der var en mekanisk nøgle indeni, og efter lidt roden med den, kom jeg ind i bilen, fik startet den, hjem, tjekke instruktionsbog, åbne nøglen, få batteriet ud, finde ud af, at vi havde ét ekstra, liggende, skifte det ud, og finde ud af, at det vist var en del år gammelt det ”nye” batteri.

Megan og jeg gik op til den lokale tankstation, som havde flere andre typer batterier, men ikke det, men henviste til Meny eller SuperBrugsen i centret (kundeorientering!).

Hvis det havde været Max, jeg havde med, var vi gået derop, men nu var det Megan, så vi gik hjem, tog reservenøglen til bilen, og kørte op og fik for 21,95 købt to nye batterier. Hjem og skifte batterier i begge nøgler, og voila: to nøgler, som skulle være klar til lang, god drift.

Burde jeg have set det med strømsvigtet komme? Ja, advarselslampen foroven har lyst hver gang jeg startede bilen gennem lang tid.
Havde jeg gjort noget ved det? Nej.
Hvorfor gjorde jeg det først nu? Fordi det blev et reelt problem!
Var jeg heldig at det skete i Solrød, i gåafstand hjemmefra? Ja! Jeg kunne let udtænke en del meget værre scenarier.

Men med meget forsinkelse har jeg lyttet til advarslen, og løst problemet.

Jeg vil undlade at skrive noget om Kirstens synspunkter, hun kan ikke huske, hvornår hun først oplevede den alarm, men det er MEGET længe siden, og ja, jeg skal nok lytte til den og andre advarsler med det samme næste gang.

Så det kunne være en passende note inden de kommende gange hundetræning

Apropos hundetræning: som nævnt i går står mandagen på nørdet FVF/HTM hos Anja, og i dag kom så spørgsmålet: Hvad vil I bruge jeres 10 minutter individuelt til?

Jeg svarede med det samme: ”Individuel tid: Jeg arbejder med ny musik til et kommende htm-nummer og vil gerne spille starten og have ideer til hvordan Max og jeg laver den helt rigtige start: Startposition, koreografi af de første 10-15 sekunder, ...”.

Ja, jeg véd 10 minutter er ingen tid til det, men alligevel en slags start?!

Anja skrev lidt senere i gruppen: ”Det er jeres kursus!!!! Når jeg læser jeres ønsker.... kunne det tyde på, at I kunne have brug for at vi forlænger den individuelle tid? … Flertallet bestemmer... jeg ønsker blot at I går klogere hjem ”

Jeg tror vi fik 20 minutter individuel tid hver :-) = Total kundeorientering.

For 7 år siden …

26. januar 2010 (foto: Kirsten Dünweber)

var det rigtig vinter, som man kan se af ovenstående foto, hvor jeg står med de tre hunde på et sted, som normalt er et godt stykke ude i vandet.

Otto nærmerede sig de 12 år og var pensioneret fra sin udstillingskarriere. Megan var 6½ år, var ved afslutningen af sin LP-karriere, og skulle i løbet af 2010 få sine tre certifikater til DKRLCH-titlen. Lille Bjørn nærmede sig de 3 år og stod foran starten på sin rallykarriere, han fik sin RBM titel i 2010, bestod en øvet klasse … og fik derefter 4 IB’er, men det er anden sag.

Der er sket meget siden da, fx har Megan været til 122 officielle rallyprøver.

Det kan godt sætte tingene lidt i perspektiv, når jeg i dag står med Max på 5½ år, og tror jeg skal nå en masse på kort tid. Han er nået meget længere end de andre i rally på kortere tid og han arbejder seriøst i discipliner, som vi ikke kendte eller ikke fandtes den gang: HTM, FS, NW. Han skal nok nå endnu længere bare jeg lytter til de gode råd, og prioriteret vores træning.

For syv år siden var der sikkert også en mindre farlig fører i bilen. I dag på vej hjem fra arbejde kørte When I’m 64 et par gange på afspilleren, jeg eksperimenterede med koreografien og opdagede pludselig, at jeg slog takten med foden på speederen – det var næsten pinligt …

Men det leder frem til, hvad planerne er for træningen de kommende dage.

Da jeg kom hjem, var det stadig lyst, så vi klarede et par køretøjssøg og et par udendørs søg i haven med alle tre hunde.

I morgen er Max og jeg opryddere efter Lonnis NW-hold et nyt sted i Solrød.

Lørdag morgen er der selvtræning med Anita og Amanda i Ringsted. Jeg har kun Max med og mit fokus er FS (fuldt program med ny koreografi), HTM (fuldt program de første 30 sekunder), HTM (nogle af de nye positioner).

Søndag selvtræning i hallen i Herringløse med alle tre hunde; jeg har booket hallen en time, for at få mulighed for at teste dem alle på underlaget inden prøverne rallyprøverne 11. februar. 10-11 er der NW hold hos Tina med Megan i Brøndby og timen efter træning med de andre på holdet.

Mandag er der anden del af Fri ved fod-/HTM-nørderi-holdet hos Anja, 3 timer med Max, som har lært alt muligt, men ikke er i nærheden af de mål, som jeg satte for flere måneder siden. Og har en fører der blot konstaterer det helt neutralt: Hvis det havde været vigtigt nok, ville jeg have prioriteret det ...

Tirsdag rally med Lille Bjørn og Max hos Johanna.

En skøn blanding af rally, HTM, FS og NW, alle tre hunde er med, fantastisk trænere og mednørder, hvad kan man forlange mere???

Ja, man kan forlange, at en fører, der vil opnå resultater med Max, læser ovenstående igennem og for hver dag noterer, hvad han arbejder med, med Max (for ja, han indgår som eneste hund alle 6 dage): NW, NW, FS og HTM, Rally, HTM, Rally. Og reflekterer over, om det er det, han ønsker. Om det er et udtryk for fokus og prioritering.

Her stopper jeg, for jeg er i gang med en selvcoaching, som jeg lige skal have tænkt igennem.

Nærværende træning

Det har været en virkelig skøn træningsaften.

Først en time hos Johanna, jeg havde kun planlagt at have Max med, men Megan ville så gerne med, så det kom hun også :-)

Jeg blev berettiget bebrejdet at jeg ikke have forberedt hvad jeg ville have fokus på med Max, det blev lidt improviseret. Men det endte med den nye LP3-fremsending, twist fra titelprøven (2 gange foran fører, mellem ben, 2 gange modsat bag ved fører) samt cirkler (kombination af FP3 og titelprøve = 3 gange rundt om genstand efterfulgt af to 8-taller om genstand + fører).

I anden runde havde jeg fuldt fokus på højrehandling: bakning, sitter, ståer mv. samt sideskiftene. Det er virkelig småting, der skal arbejdes med, for hele grundlaget er på plads, og Max er så nem at læse, det er helt tydeligt når det bliver for svært og man skal sænke kriterier/skifte øvelse/tage en pause.

Med Megan arbejdede jeg med sideskifter, cirkler om fører, bakning på højre side mv., og hvis jeg er knivskarp med mine håndtegn er hun knivskarp i sine øvelser. Det er egentlig meget rart at det hænger sådan sammen …

Himlen ser lidt truende ud på billedet af Megan, men vi slap med en lille byge.

Hjem og bytte Megan og Max med Lille Bjørn, som skulle træne i Jersie og derefter på Mindfulness-kursus. Det er første gang i meget lang tid jeg har trænet for alvor med Lille Bjørn, han var virkelig dejligt på og vi lavede en masse flotte rally-/LP-øvelser.

 

Der var en fin øvelse på Mindfulness kurset hvor vi dirigeret af Dil skulle skifte mellem handlemodus (intensiv træning/leg med hunden) og værensmodus (fokus på nærvær, fx start af øvelse).

Som sidste del var der forskellige baner vi kunne prøve. Lille Bjørn og jeg startede sammen med Osseau & Anita på en bane, som vi kunne bruge til øvelser efter frit valg, men den skulle indeholde en favoritøvelse og vores dårligste. Fokus var at være Mindfulle og det gik virkelig fantastisk for os begge. Anita og jeg kan læse hinanden ret godt og derfor give virkelig præcis feedback.

Min bane var

1. spring-ro-spring,
2. fremsending til felt, gå rundt om felt, indkald
3. 3 stillingsskifter på 10 meter,
4. indkald med stop.

På en skala fra 1-10 hvor 10 er bedst følte jeg mig som 10’er hele vejen.

Lille Bjørn tog ikke det første stillingsskift før på 3. kommando tror jeg, og Anita bemærkede bagefter ”jeg var virkelig imponereret over at du ikke blev irriteret ved stillingsskiftet”, perfekt feedback, for det var præcis det jeg har trænet, ikke at reagere negativt, når der sker noget andet end det jeg ønsker.

Til sidst lavede vi noget feltsøg, og Lille Bjørn fandt et kreditkort, og hans fører var totalt nærværende bortset fra da han var ved at falde i en fordybning.

En aften som er yderligere en bekræftelse for mig af at Mindfulness supplerer min mentale træning fint. Og virker.

24 timer

De sidste 24 timer har jeg haft tre dejlige oplevelser i forhold til min hundetræning.

I går aftes havde jeg en lang telefonsamtale med Susanne Bach med udgangspunktet i hændelsen den 22. december. Konklusionen var kort fortalt, at vi er enige om, at Max’ usikkerhed, som den kommer til udtryk fx i fællesøvelserne i LP, også var udslagsgivende i torsdags. Det var for meget at blive efterladt ved et bord, selv med udsigt til mig – og det gav han mig en klar tilbagemelding om, da jeg forsøgte at træne igen. Så jeg skal arbejde med tryghed på alle fronter. Ikke bare i selve træningen med motivation og præcision, men også i pauser i træningen, både når han er med alene og når jeg træner ham på skift med de andre hunde.

I eftermiddags havde jeg ikke planlagt træning, men jeg havde lovet en anden hjælp med noget grundlæggende kontakttræning. Jeg havde taget Max og Lille Bjørn med, for at udnytte muligheden for at træne lidt. Jeg lod begge hundene blive i bilen fra start, men Lille Bjørn kom hurtigt ind som demohund, og han kan sagtens være bundet af. Efter en halv times tid trænede jeg lidt med ham, og så kom det vigtige tidspunkt: udskiftning med Max.

Max kom ud i line, tissede af, kom ind i hallen. Vi startede med en favorit: fremsending. Ingen problemer, og det var gode gamle Max til træning igen :-) Jeg huskede, når jeg talte med andre, at have fokus på Max også, så han var ikke alene på noget tidspunkt. Supersucces.

Den tredje dejlige hændelse kom som mail sidst på eftermiddagen fra Christina Ulrich Pedersen. Den bestod af to dele. For det første et svar på min quiz for 2015. Det betyder rigtigt meget for mig, fordi Christina med 16 og 17 rigtige (ud af 20) de sidste to år har været formidabel til at forudse min sæson. For det andet kom der et forslag til en træningsplan, hvis det var Christina, der skulle træne mine tre hunde.

Det lignede til forveksling min plan, hvis jeg ikke havde været grebet af forskellige underlige resultatmål i forhold til årets hund og DM. Så den korte opsummering af trænings- og konkurrencefokus i 2015:

• Megan. Vi arbejder mod deltagelse i Årets Hund og DM. Træning som hidtil, med korte pas, med topmotivation hele vejen.
• Lille Bjørn. Fokus på LP og de sidste certifikater. Arbejde mere med sikkerhed og med forstyrrelser.
• Max. Masser af gode oplevelser og styrket selvtillid. Fokus på rally, hvor han er tæt på mig hele tiden. Masser af rallyprøver under forskellige forhold. Arbejde mere med sikkerhed og med forstyrrelser.

Tusind tak til Susanne og Christina, som har sat ord på frustrationer og udfordringer for mig. Og omsat det til noget håndgribeligt, som jeg kan arbejde med i 2015.

Hvad skete?

Sidst på eftermiddagen stod den på selvtræning i hallen.

Den første halve time gik rigtigt fint. Max var dejligt på, halen logrede og vi fik leget med diverse sjove kombinationer i rally og en masse kontakt i fri ved fod med variationer.

På et tidspunkt bandt jeg Max af til et bord for at hjælpe en anden med noget fremsending. Da jeg kom tilbage til Max var stemningen pludselig en helt anden :-( Halen mellem benene, ville ingenting. Lonni og jeg diskuterede situationen, han ville lige præcis hilse på hende og have en godbid af hende, men ikke af mig.

Måske, foreslog Lonni, er han utilfreds, fordi du har brugt tid på en anden … Måske.

Jeg tog ham uden for hallen, han tissede et par gange, halen kom op, men da vi gik tilbage og jeg åbnede døren røg halen ned igen og han forsvandt. Sådan rigtigt forsvandt. Det var mørkt, lommelygten kom frem, Lonni var også i gang med at lyse.

Pludselig dukkede Per (udlejer) op og spurgte om vi manglede en hund?! Han kom bærende med Max, som havde stået foran deres dør og logret.

Sikken en lettelse - og inden jeg var blevet rigtigt grebet af panik

Hvad skete?

Jeg tænker tilbage på 1. juni Hundefri Kr. Himmelfartsferie, 29. juni Hundedagene 2014, 26. juli Færdighedsprøve 2  og 14. september Op- og nedture, hvor Max - på samme måde (?) - slog helt fra.

Hvad udløser det? Der var ikke nogen skud eller andet jeg bemærkede som usædvanligt. Der var præcis de samme hunde hele tiden. Jeg aner simpelthen ikke hvad der skete.

Jeg skal naturligvis prøve at tage i hallen en anden dag, for at se hvordan han reagerer. Men det er lidt skræmmende ikke at have en fornemmelse af, hvad der udløste den totalt ændrede adfærd.

Træningspause

Det var så planlagt, men den formaliserede træning har været tæt ikke eksisterende de sidste par uger. Måske er det bare fordi andre hundeaktiviteter har fyldt kalenderen :-)

Efter enetimen med Nette i fredags har den stået på en weekend med Ken Ramirez, 2 LP-hold mandag, præsentation af de nye rallyskilte for Hvalsø Hundevenner tirsdag, og 2 rallyhold onsdag.

I dag var der en ekstra træningsrunde hos Johanna for os der har været meget væk, og jeg havde Lille Bjørn og Max med til at dele en time.

Lille Bjørn har ikke trænet siden han var med for 14 dage siden, så han var godt tændt. Og da jeg samtidig tog noget af det nye legetøj brug; - et kødben med pib og et trækkelegetøj med noget skind med pib i enden – så var der sandelig en Bjørn der gerne ville arbejde.

Han lavede to superflotte første stillingsskift med forstyrrelser, to rigtigt gode indkald med stop, et par pæne fremsendinger og tæt på perfekte fællesøvelser. Lidt snus – det gulvtæppe er vildt spændende – men masser af energi og fokus og en skøn træningshalvtime med ham.

Jeg fik leget lidt med Max, men han synes ikke ligeså godt om legetøjet som Lille Bjørn. Jeg skal arbejde med det på hjemmebane først, tror jeg.

Som dagens fokusøvelse bad jeg om noget, som vi ikke kunne i forvejen og som ikke kolliderede med LP, og vi blev introduceret til at sidde bamse og krydse poter, og vi har fået 5 uger til at få dem på plads. Den udfordring tager vi naturligvis imod.

Jeg kan mærke at jeg virkelig skal til at tænke træningsplanerne for alle tre hunde igennem. Vi skal I første omgang have en gennemtænkt plan for resten af vinteren.

Glæde

Onsdag deltog Max og jeg i sidste runde af Anitas LP-hold. Det var lidt spændende for mig at være med på et LP-hold og slet ikke arbejde med ”rigtige” LP-øvelser. Det er den mentale hurdle jeg skal over, fordi træning af hundens kapacitet jo INTET har med LP-momenter at gøre, men ALT i forhold til at få hunden til at arbejde med glæde og intensitet.

Så jeg lavede en bane med dobbeltspring, rallyfelt og balje, og belønnede med leg undervejs, og der var masser af energi i Max. Vi lavede nogle enkelte stillingsskift, et indkald, legede med metalapporten. Og masser af leg som belønning.

Vi forsøgte at slappe af – jeg tror jeg er bedre til det end Max, men ikke sikker, se nedenfor – og mens de andre trænede fællesøvelser, sad jeg med Max ved siden af og vi hyggede lidt.

Jeg tror Max havde en sjov træningstime og jeg en mere eftertænksom – men bestemt på den gode måde.

I dag havde Max og jeg en enetime hos Nette. Max havde en fed time, og jeg en endnu mere eftertænksom. Stikord til træningsstrategi:

• Ganske korte og simple pas/momenter. Fx plads, den første bevægelse i fri ved fod osv. Og så vild leg.
• Afbryde når det er sjovest
• Leg, hvor vi er sammen. Herunder bytter legetøj. Vi fandt ud af rangorden af hans belønninger, og det med piv i er altså sjovest og skal være det han bytter til, for ellers er han for længe om at komme.
• Jeg skal have meget mere legetøj at veksle imellem.
• Jeg skal kaste legetøjet meget mere uforudsigeligt.
• Klare førersignaler. Max véd ikke hvornår han har fri. Når jeg TROR han har fri er han stadig på  … Hænder på ryggen og ikke kigge på ham er tydeligt fri-signal.
• Ikke belønne når der er fri. Fri er ok til at snuse mv.

Masser af gode råd, og de fleste/alle nogen jeg selv kunne finde på at give, men at praktisere dem er lidt sværere åbenbart :-)

Da jeg fortalte om nogle af årets gode oplevelser begyndte tankerne at køre friløb og endte i nogle - synes jeg selv - givtige erkendelser:

• Max fik en pind i rally ekspertklasse da jeg havde ham med som ”vedhæng” til Megan til en rallyprøve. Han var bare med for sjov.
• Lille Bjørn gik en fantastisk rally ekspertklasse forrige søndag, hvor han bare var med på afbud. Det var hans første prøve i 14 måneder. Og umiddelbart efter en glimrende LP3, selvom han ikke brød sig om at være i hallen.
• Megan gik to fantastiske baner ved DM i championklasse. Efter en lang periode uden fast træning men intensiv træning ugen op til prøven.

Erkendelser:

• Når jeg går op helt uden forventningspres, så performer hundene bedre.
• Hundene tager ikke skade af en træningspause. De glemmer ikke kompetencerne, de kan i værste fald hurtigt genopfriskes.
• Min træning er alt for stereotyp. Bare fordi jeg er vild med LP og gerne vil træne LP vil en normalt begavet hund synes det er kedeligt KUN at træne LP. Hvad er der galt med spor, rally, agility, freestyle, tricks osv.?

Naturligvis intet, udover at føreren skal erkende at variationen bidrager til at styrke det HAN interesserer sig for.

Tusind tak til Nette for en meget spændende time, som virkelig fik sat tankerne i gang.

Small Is Beautiful

To lykkekasser fra Vinslottet i Greve

Det er ikke mængden af egen hundetræning, der tynger mig i øjeblikket. Og det er bestemt ikke noget problem for mig, så længe den egentlige træning så er effektiv.
I onsdags kørte jeg til hallen kun med Max og Megan, og primært for at lege med dem, løbe vildt rundt, kaste med bolde og andet legetøj osv. Det var herligt syntes vi alle tre :-)
Indimellem trænede jeg lidt med Max: fri ved fod, spring og fastholden af positioner i dæk, stå og sit. Specielt fri ved foden er jeg meget tilfreds med.
Der har slet ikke været tid til træning torsdag og fredag, men så mødtes jeg i morges med Anita og Django til træning. Den effektive træningstid for mit og Lille Bjørns vedkommende var begrænset, men kvaliteten var helt i top – perfekt!

• Først trænede vi de to skifter sit-stå og dæk-stå på 12-13 meter, og de er blevet ret flotte.
• Så en anelse indkald med stop, men legetøjet jeg kastede med var slet ikke interessant.

Da Anita kom fik jeg øffet lidt om at Lille Bjørn var meget mere interesseret i underlaget end i at arbejde, og hun svarede som en anden Niina Svartberg, at det var fordi jeg tillod det. Ups, godt at blive mindet om …

• Anita blev forsynet med klikker til Stå, sid, dæk under gang – det er ved at blive en rigtig stabil øvelse – og det gik rigtigt godt i alle skifter (belønnet særskilt), og vi tog en ekstra dæk, fordi Anita mente at Lille Bjørn selv rejste sig, når jeg gik forbi ham og skulle have ham med. Og naturligvis lå han perfekt da jeg gik forbi ham UDEN at tage ham med :-) Anita, som om nogen har fulgt udviklingen af denne øvelse, synes det er det flotteste hun har set Lille Bjørn præstere, så det er rigtigt godt!
• Så skulle jeg prøve en mini-dirigeret apport. Det er en dum øvelse at træne alene, fordi det, at føreren lægger apporterne, bliver en del af billedet for hunden. I miniudgaven havde jeg 3 meter til keglen, og apporterne blev lagt på halv afstand. Og mit hovedkriterium var at Lille Bjørn løb den rigtige vej og samlede op. Og forudsætningen er at han markerer den rigtige apport når den lægges. Så klik/godbid for at se når apport lægges. Og klik for at samle den rigtige apport op direkte. I venstreapporten tøvede han lidt da han blev dirigeret, men han valgte den rigtige - og det blev belønnet!!
• Endelig tog vi fællesøvelserne, og det er ved at blive to favoritøvelser. Lille Bjørn skulle sidde på et sted, hvor han var stoppet og snuset under Stå, sid, dæk under gang, og der var er par dyk under øvelsen, men han sad godt et minut med mig på 20 meters afstand.
• Fællesdæk: 2 minutter i skjul, klik/godbid, 1:35 i skjul, klik/godbid, afslutning i dæk klik/masser af godbidder.

Meget effektiv træning og meget tilfreds fører.

I eftermiddags har jeg dels fået styr 24 flasker vin i to lykkekasser, jeg købte i går, dels gjort rallybaner klar til de 3 rallyhold jeg har i morgen. Hundene er med, når jeg ordner rallyskiltene, og sjovt nok bliver der trænet lidt, for der er masser af muligheder, der lige popper op. Primært Max arbejder jeg med i de situationer, for han er meget opmærksom og hele tiden klar til at løse opgaver!

Der sker stadig lidt på hundefronten

Bloggen er ikke opdateret siden i lørdags, det har vist været en lidt død uge hundemæssigt tænkte jeg.
Nå nej, det havde det havde alligevel ikke, da jeg tjekkede kalenderen og træningsdagbogen.
Søndag afsluttede jeg dels et Let øvet hold, dels et LP-hold i Sydkystens Hundeskole. Alle tre trofaste på Let øvet starter på rallybegynder efter nytår, det glæder jeg mig rigtigt meget til at opleve! LP-deltagerne udgjorde et luksushold på tre, og det er alle trofaste kursister som også kommer igen næste år.
Derefter var det første træningsrunde på to rally specialhold. Jeg har tidligere haft nogle rallyhold, men vi synes ikke der har været så stor interesse for den type hold på det sidste. Men på baggrund af en konkret forespørgsel opslog jeg så dette specialhold, som blev overtegnet på ganske få timer, og det næste hold blev ligeledes hurtigt overtegnet. Jeg skriver som regel opsummeringer til kursisterne efter hver træningsrunde, dels for at de har nogle huskepunkter til deres træning, dels af hensyn til dem, der ikke kan komme. Denne første gang fik deltagerne en ordentlig smøre om nogle grundlæggende principper:

• Kontakt fra starten (helt som fri ved fod)
• Hvordan støtter man undervejs (undgå fx at udvande hundens navn ved at bruge det hele tiden)
• Belønningsstrategi (aldrig fuld bane uden belønning). Hunden skal både til træning og til prøve have en forventning om, at der til hver en tid kan komme en belønning, så den bevarer opmærksomheden.
• Hvis man ikke synes man kan belønne nok, så er det for svært. Gør det lettere for hunden. Hvis man fx ikke har kontakt med hunden i en slalom, så prøv at gå lige ud.

Udover sat arbejde med en minibane med prøvesetup (kantbånd, æresplads, nummerskilt osv.) var der forskellige svære skilte, der blev introduceret.
Jeg har længe gået og pønset på et minikursus i fællesøvelser, og mandag slog jeg ét op. Der er kommet fem tilmeldinger og kurset gennemføres over de kommende to mandage.
Mandag aften var jeg i hallen med Max og Lille Bjørn og trænede med Denise & Becca. Med Max arbejdede jeg med forskellige øvelser fra Foundation-kurserne, jeg tænker ikke ret meget på lydighedsmomenter, de skal nok komme. Med Lille Bjørn var fokus fællesøvelser og stillingsskift.
Onsdag var jeg i hallen med Lille Bjørn og trænede med Anita & Osseau. Fællesøvelserne skrider virkeligt godt fremad: fællessit 2½ minut synlig og 1 minut i skjul og fællessit 1 minut synlig. Vi har udfordringer med den dirigerede apport og indkald med stop, så jeg skal sænke kriterierne. Men generelt synes jeg det skrider fantastisk fremad med Lille Bjørn. Han er stadig den fantastiske energifyldte og utålmodige terrier, men han begynder virkelig at blive til at regne med i øvelserne. Vores afsluttende næseprøve onsdag var fantastisk!
I dag blev det til lidt træning i stuen med Lille Bjørn (stillingsskift) og i haven og på stranden med Max (omkring stolpe, fastholde positioner, indkald) og det er bare en fornøjelse. Specielt indkald på stranden i blæsevejret og i fuldmåne (se foto) var fantastisk. Max løb løs sammen med Megan, og jeg kaldte flere gange på ham på lang afstand, og han kommer med 100 km/t. Jeg arbejder lidt med at han skal i plads, men det er mest leg, når han kommer direkte tilbage.
Weekenden står for døren: I morgen skal Lille Bjørn (og måske Max) på del 2 af Connis Think-Plan-Do-kursus, og søndag står den på undervisning på de to rally specialhold.
Jeg har også tilmeldt nogle flere prøver, så det ser ud til at 2012 heller ikke bliver specielt kedeligt hundemæssigt jf. min kalender.
Så der sker bestemt meget på hundefronten.

What happened?

Dyb koncentration før fremsending (foto: Camilla Johannessen, http://www.grafiko.dk/)

Den 20. juni 2009 præsterede jeg mine to dårligste lydighedsprøver nogensinde. Det skrev jeg en blog om, som jeg netop har genlæst. Konklusionen fra dengang ”Det betyder at Megan går på pension i LP sammenhæng når året er omme, at træningen med Lille Bjørn bliver mere på hyggeniveau, og at jeg nu sætter jagten ind på en hund, som for første gang vælges med henblik på lydighed!”

I dag er jeg da rigtigt glad for, at det ikke gik som jeg skrev :-) Megan gik sit livs LP-prøve den 12. september 2010 og er blevet en rigtigt dygtig rallyhund. Og Lille Bjørn har udviklet sig til en arbejdsivrig og dygtig rally- og LP-hund, som på kort sigt skal blive rallychampion og lydighedschampion og på længere sigt skal gå i Eliteklasse i LP.
Jeg tror nok jeg har fået flettet nogle argumenter fra juni 2009 ind, når jeg har skullet overbevise Kirsten om at det var meget vigtigt med næste hund (Max) … Og hun kommenterede da også forleden, at jeg egentlig ikke havde behøvet Max nu, når det først var nu jeg for alvor skulle i gang med Lille Bjørn.
Hvad er der sket?
Først og fremmest er jeg blevet meget klogere. Gennem træning, inspiration fra en masse fantastiske trænere, ved at deltage i mange kurser, læse en masse bøger, ved selv at undervise i hundetræning, gennem en masse prøveerfaring osv. har jeg bare lært så meget. Det er helt åbenbart for alle der oplever mig til prøver, at jeg er blevet en meget bedre hundefører, og at jeg støtter Lille Bjørn meget bedre end jeg nogensinde har støttet Megan.
Der er INTET hokus pokus i det. Jeg har arbejdet med de grundlæggende momenter i træningen med Lille Bjørn. Jeg har arbejdet systematisk med at opbygge forløb, hvor det var uforudsigeligt for ham, hvornår han fik en belønning, så hans forventninger har givet energi i hans arbejde. Jeg har arbejdet meget med belønning for at følge mig, når jeg gik stiv og robotagtig (resultat: flot følge i fri ved fod), og jeg har samtidig - og uden konflikt i forhold til det forrige - arbejdet med sekvenser af adfærd i rally, hvor jeg har kunnet belønne verbalt undervejs.
En af mine kursister spurgte for nylig: ”… kan jeg lokke dig til at fortælle lidt om det at træne LP og Rally samtidigt …. Jeg tænker på hvad man skal være opmærksom på i forhold til træningen. Der er jo stor forskel i hvordan man må agere sammen med hunden på banen. Og hvordan takler hunden forskellen på den lidt strikse LP adfærd og så den lidt mere positive Rally adfærd.”
Og svaret er vel ganske enkelt, at der ikke er forskel træningsmæssigt. Vi arbejder med sekvenser af adfærd, og på et eller andet tidspunkt i sekvensen vanker der en belønning. Jeg har arbejdet meget med at variere adfærden, så vi træner også en masse tricks sammen med LP- og rallymomenter. For prøvemæssigt er det jo det samme, det er en stribe adfærd der skal udføres efter et bestem regelsæt. I rally har vi på den ene side den ulempe, at der er rigtigt mange øvelser i træk, hvor der ikke kan gives topbelønning (godbidder), men på den anden side er der utallige muligheder for at give verbale belønninger undervejs – og ja, det er bare et spørgsmål om træning, at hunden lærer at en masse verbale belønninger i sidste instans udløser en endnu større belønning (godbidder eller leg).
Simple, but not easy.