DM i rally. Hvad er vigtigt?

Megan og Paul nr. 7 til DM 2011

Jeg har gennem tiderne skrevet mange indlæg om DKK’s DM i rally, men det gør jeg gladelig igen 😊

Det første DM i rally blev afholdt 2009 og til og med 2019 var det et kredsmesterskab, som på skift afholdtes af DKK’s kredse. 

Fra 2020 overtog DKK DM i rally og andre discipliner, og de blev en del af Hund I Fokus (HIF). 

I år afholdes HIF for femte gang og for første gang på DKK Ringsted. 

Jeg har været heldig, dygtig, privilegeret … og har deltaget i alle DM siden 2011. En hurtig oversigt:

• 2011 Megan blev nr. 7 i championklasse
• 2012 Megan blev nr. 14 i championklasse
• 2013 Megan blev nr. 5 i championklasse
• 2014 Megan blev nr. 13 i championklasse og Lille Bjørn nr. 20 i ekspertklasse
• 2015 Megan blev nr. 19 i championklasse og Max nr. 8 i ekspertklasse
• 2016 Megan blev nr. 15 i championklasse, Max nr. 9 i championklasse og Lille Bjørn nr. 14 i ekspertklasse
• 2017 Lille Bjørn blev nr. 15 i championklasse og Max nr. 10 i championklasse
• 2018 Lille Bjørn blev nr. 7 i juniorklasse og Max nr. 6 i juniorklasse, begge med Mathilde som fører
• 2019 Lille Bjørn blev nr. 5 i juniorklasse og Max nr. 4 i juniorklasse, begge med Mathilde som fører
• 2020 Jeg dømte ekspertklase, championklasse og seniorklasse
• 2021 Max blev nr. 11 i championklasse og Otto nr. 12 i begynderklasse
• 2022 Max blev nr. 19 i championklasse
• 2023 Jeg dømte ekspertklasse og championklasse
• 2024 Max er kvalificeret i seniorklasse 

Desuden har jeg siden 2020 haft æren at være ansvarlig for afvikling af DM i rally og jeg siger tak til Rallyudvalget, som også i år har bedt mig være overordnet ansvarlig, det sætter jeg stor pris på. 

Hvad gør DM til noget særligt? Det kan der siges en masse om, men den korte version er:

• Det er eksklusivt: man kan ikke tilmelde sig, man skal kvalificere sig og bliver inviteret til at deltage
• Det er svært at kvalificere sig. Der er mange fantastisk dygtige ekvipager i Danmark, der er mange kvalifikationsprøver og så bliver det tæt i toppen
• Som konsekvens af det foregående: Det er flot overhovedet at blive inviteret til DM
• Vinderen af hver klasse får en titel, som kan registreres
• Det er lidt blæret at kunne kalde sig Danmarksmester 😉 

Hvad er anderledes ved DM? Er det ikke en rallyprøve som alle andre? Det kunne man umiddelbart tro, men der er forskelle:

• Der er 20 deltagere pr. klasse (som nævnt inviterede)
• Der er en indledende runde, hvor deltagerne bedømmes af én dommer
• Man få ikke feedback, man får kun at vide om der var 10’ere eller at man er blevet disket
• De 10 bedste i hver klasse kommer i finalen, de øvrige placeres som nr. 11-20
• Finalen dømmes af en anden dommer på en ny bane
• Man får heller ikke feedback på finalebanen, man får igen kun at vide om der var 10’ere eller at man er blevet disket
• Resultatet i finalen (point og tid) lægges sammen med resultatet i indledende runde, og summen danner grundlag for den endelige placering

Det er ikke mere kompliceret. DM dømmes ikke anderledes end alle andre prøver. 

Dommerne har formentlig og forhåbentlig skruet op for sværhedsgraden, men bedømmelserne er helt som til alle andre prøver.

Det kan godt være at det udefra er vigtigt, hvem der vinder DM og hvordan andre placeres. 

Men alligevel. 

Det er pr. definition 20 top-ekvipager, der bliver inviteret til DM, og selv med afbud er der ikke nemme kvalifikationer. For at komme til DM har man mindst 2 rigtigt gode resultater, som i 2 x 100 eller 1 x 100 og 1 x 99. 

Alt kan ske i en finale! Der er førere der bliver nervøse, der er hunde der har det svært, det kan være varmt eller koldt, det kan være tørt eller regne osv. 

Der er så meget forskelligt der kan spille ind. 

DM vindes af den ekvipage, der klarer sig bedst på dagen. De 19 andre i klassen er ikke dårlige, de fik bare ikke lige så mange point, eller gik lige så hurtigt, på dagen. 

Så til alle førere; sæt jeres kriterier, så I kan styre, om det bliver en succes eller ej at deltage i DM. 

Hvis dit succeskriterie er at blive nr. 1, er det fint, men der er kun ud én ud af 20 der kan opnå det. 

Jeg har en klar aftale med Max om, hvordan jeg skal være på banen og han har kvitteret med et: hvis du lever op til det, så er jeg med dig! 

DET er vores succeskriterie: 

• Mit fokus er KUN på ham, og jeg MÅ IKKE tænke på point eller placeringer
• Hvis vi kommer i finalen, så er det en bonus
• Vores placering er naturligvis også en bonus

Sådan styrer jeg, at det forhåbentlig med overvejende sandsynlighed bliver en succes at være til DM.

Om at være glad pensionist

Jeg har haft den skønneste pensionistuge, hvor jeg virkelig har nydt at kunne lave en masse af det, jeg har drømt om som pensionist – mærke glæden over det alt sammen, det er noget som føles godt og gør mig glad indeni.

Jeg har været til forundersøgelse hos en lokal fysioterapeut, er kommet på hold med to ugentlige træninger, jeg kan mærke, hvordan jeg fysisk får det bedre og bedre, nu hvor jeg bl.a. kan gå normale ture med hundene igen.

Jeg er i gang med at læse to bøger – typisk at jeg (også) skal multitaske på den front; der kommer anmeldelser på et tidspunkt, både af Guds eget køkken, og af de fem første Tintin albums – fra Tintin i Sovjetunionen til Den Blå Lotus.

Jeg hører jævnligt livestreams fra folkeuniversitet i onsdags Kasper H. Andersen om Vikingernes togter.

Jeg har været på kursus i Ældre Sagen og lært nogle af deres systemer at kende, det er rigtigt nyttigt, nu hvor der er udsigt til at jeg kommer i bestyrelsen i afdelingen i Præstø.

 

På vinfronten ser jeg endelig frem til at det er alvor med sommelieruddannelsen hos Vinakademiet, som går i gang 12. marts. Som opvarmning har jeg trænet lidt med Le Nez du Vin, og de to sidste dage har jeg gennemført et onlinekursus (California Wine Certification: Introduction Level 1), del 1 af 4 om californisk vin. Del er den mindste del, ca. 5 timers selvstudium og en eksamen – 50 multiple choice spørgsmål. Jeg bestod med 88 point ud af 100 og var vældig tilfreds. Jeg har straks meldt mig til del 2. Og jeg kan garantere for, at jeg nu begynder at interesse mig endnu mere for californisk vin.

Mit lille podcast-projekt, som blev lanceret 12. januar, er nu kommet om på 6 podcasts og 378 downloads, hvilket har overgået mine forventninger ret meget. Der er flere indlæg i pipelinen, nu begynder det også at handle om andet end rally, men hundetemaet er naturligvis uomgængeligt. Link er her.

I denne uge er det blevet til to optagelser. I onsdags med Maiken Egekvist – om at være rallydommer – og i dag med Heidi Bligaard – om at være ny i rallyverdenen. Jeg har fået dejlige tilbagemeldinger om, hvor godt de to virker på optagelserne, og det har også været superhyggeligt at planlægge de to optagelser og evaluere dem bagefter.

   

I morges havde jeg fornøjelsen at få lov at stå for et webinar arrangeret af Rallyudvalget i DKK, hvor der blev gjort status for 2023 og fortalt om planerne for 2024, ikke mindst annoncering af detaljer i forbindelse med visionsarbejdet. Der lanceres 27. marts 2024 et helt opdateret sæt øvelser, der træder i kraft 1. september 2024. Jeg synes ærligt talt, det er en ret gennemtænkt opdatering og perspektivrig i forhold til dansk rally – helt i tråd med visionen ”Fasthold bredden – styrk eliten”. Fx en meget vigtig detalje som, at man i det opdaterede DKK-skiltesæt, vil kunne plukke skilte ud, og lave baner udelukkende med FCI-øvelser.

Vi var lige omkring Køge midt på dagen, og jo det var planlagt, så tapas til i aften blev afhentet hos Den lille Gourmande, og dertil skal vi naturligvis have en californisk vin.

Jeg opdagede det helt tilfældigt: dette er blogindlæg nr. 2.600, et lille jubilæum, der er ingen planer om at stoppe.

Alting har en ende …

DM 2023 (foto: Helle Happy Dalsgaard)

DKK’s Rallyudvalg blev etableret i 2013, indtil da havde rally været en del af LP-udvalget. Johanna Allanach havde spurgt om jeg var interesseret i at være med og den 29. januar 2013 fik Pia Hansen-Schwartz og jeg en mail fra Johanna med emnet ”Velkommen til DKK's Rally Udvalg!”.

I 2016 begyndte der for alvor at ske noget på Nose Work fronten, Johanna var drivkraften i det, og en dag spurgte hun, om jeg ikke ville overtage formandsposten i Rallyudvalget. Den 8. juni 2016 skrev Christina Kiil, daværende direktionssekretær i DKK, en mail til Johanna, Lonni Prirsching (som sekretær for Rallyudvalget), Pia og mig med emnet: ”Rokering i Rally udvalget”: ”Kære alle. Da Johanna nu skal være formand for det nye udvalg – Nose work, har DKK’s bestyrelse godkendt at Johanna stopper som formand for Rally udvalget. Hun vil dog stadig være en del af udvalget. Paul Lysholdt overtager formandsposten i Rallyudvalget.”

Det har jeg været indtil 31. marts 2023, hvor jeg efter at have kørt parløb med Helle Gadeberg 4-5 måneder formelt overdrog formandsposten til hende, men fortsat er en del af udvalget.

For en uge siden skrev jeg til Helle og Lonni, at jeg stoppede: ”Jeg behøver ikke begrunde det, men basalt handler det om, at lysten til at være en del af udvalgsarbejdet ikke er der længere.” Formelt sker der med udgangen af september. 

Jeg elsker at være involveret i ting, som jeg brænder for. Men jeg mærker godt efter, for hvis jeg ikke brænder for det, så brænder jeg ud.

Jeg kom til at tænke på to situationer, som minder om denne:

• Jeg var initiativtager til nogle projektlederklubber i Dansk IT’s regi. De blev meget populære, jeg stod for et par af dem gennem flere år, jeg fik sågar Ildsjælsprisen for det i 2003. Men da jeg mærkede min glæde ved klubberne forsvinde, stoppede jeg.

• Jeg i flere år assessor på certificering af projektledere i IPMA-regi, også noget jeg virkelig engagerede mig i; men jeg stoppede, da jeg kunne mærke trætheden melde sig.

Den følelse kunne jeg genkende for nylig i forbindelse med nogle små hændelser i Rallyudvalget. Som en god ven sagde til mig: ”Du skal også passe på dit mentale jeg – du skal ikke ende som en sur gammel mand.”

Beslutningen var derefter nem at tage.

Heldigvis har jeg kun mødt masser af forståelse og anerkendelse for min beslutning.

Jeg har tilbudt at bistå med konkrete opgaver, så jeg ”rydder pænt op efter mig”, det har udvalget sagt ja tak til. Jeg er endnu gladere for, at udvalget har sagt ja tak til, at jeg fortsat  koordinerer/styrer/planlægger DM i rally 2024 og NM i rally 2025. Det er projektlederopgaver, som jeg sætter stor pris på og hvor jeg synes, jeg har meget at bidrage med.

Jeg glæder mig over at være kommet ud af udvalget på en fin måde, og alligevel bevare tilhørsforholdet til rallysporten på den organisatoriske front.

Dommer ved NM 2019 med Amanda som sekretær (foto: Lone Sommer)

”Hvad vil du huskes for?”

Jeg stillede spørgsmålet til mig selv i går morges og det gav anledning til en masse tanker. For der er sket virkelig meget i de 10 år.  

Den 26. maj 2006 blev den første officielle rallyprøve i DKK afholdt. Det blev markeret 10 år efter med jubilæumskonkurrencer og jubilæumsbogen ”Rally i Danmark. De første 10 år.” Jørgen Hindse skrev i flot forord, bl.a.: "Selvom sporten har udviklet sig voldsomt i såvel kvantitet som i kvalitet, og der konkurreres på højt plan, så er glæden stadig i højsædet." Det er så sandt som det er skrevet, det er noget der er blevet værnet om og som jeg håber der også bliver værnet om fremover.

Hvis jeg spoler tiden små tre år frem til 2026, så fylder rally 20 år i Danmark; måske bliver nogen bedt om at skrive noget i den anledning. Jeg håber, at der kommer til at stå noget om at rallysporten er blev international, med nordiske mesterskaber og verdensmesterskaber. At Danmark afholdt det første NM i 2019 og et i 2025, det bedste af dem alle 😊 At Danmark har været et foregangsland i udvikling af rallysporten, med det visionsarbejde som foregår i år og de kommende år.

Jeg vil gerne huskes for, er at jeg har været en del af den proces :-)

Erfaring

Megan til Nose Work

I dag gik turen til DKK og NW1-prøve med Otto. 

Vi startede med beholdersøg hos Pia, og Otto var slet ikke på. To minutter med mikroskopisk søg på beholdere, men i stedet grundig undersøgelse af underlag, gangareal i øvrigt, låger ind til kontorer… Jeg stoppede op og igangsatte flere gange undervejs, men beholdersøg blev det ikke til. 

Jeg nåede at tænke tanken: Det er her vi stopper, men heldigvis gik vi videre til indesøget. 

Otto arbejdede fint, kom med en markering, lidt forsigtigt i forhold til hvad han plejer, så jeg godkendte ikke, men sendte ham tilbage et øjeblik efter, også kom der er markering, jeg kunne godkende. 

Vi var på som nr. 1 i vores gruppe, der var et par timer til næste runde, så jeg tog hjem, det er en luksus man kan tillade sig, når man bor så tæt på DKK. 

Jeg kunne genkende det første søg mentalt, og ja det står i dette blogindlæg om en NW-prøve med Max. Så det var perfekt at være hjemme, spise lidt, slappe af, reflektere og tage af sted igen, vi skulle til en ny prøve! 

De to sidste søg var hos Viv, først køretøjssøg. 

Mit fokus var på at Otto skulle blive på jorden, det gjorde han, det var tydeligt da han fik fært, og så arbejdede på sit dejlige finsøg, og markerede perfekt. Dagen var reddet, det er sådan vi skal være sammen til NW-prøver 😊 

Udesøget, jeg havde (igen) styr på strategien, og der kom hurtigt en tydelig markering, jeg var lidt længe om at markere, så der kom lidt krads, men wow, igen en fed fornemmelse. 

Otto og jeg er blevet udtrukket igen til NW1-prøve 22. april, og vi går fortsat – tror jeg lige nu – efter alle NW1-prøver der passer i kalenderen i år.

Men jeg kunne mærke, at jeg – hvis jeg ser bort fra selve prøven – synes, det var en lang dag. Jeg kunne ”snyde” og være hjemme til frokost, men ellers skulle jeg have været på prøvearealet og de nærmeste omliggende 9:30-15:00, for fire søg. Og det eneste man ikke må tale om, er det, som man er der for, søgene, hvordan gik det, hvorfor dit, hvorfor dat? 

Det er naturligvis sådan det skal være. Det er IKKE, som i ABSOLUT OVERHOVEDET IKKE en kritik af noget som helst i NW-konkurrence setupet. Det er mig, der som fører, skal prioritere, hvordan jeg vil anvende min tid.

PS: Jeg har ingen fotos fra i dag, så Megan fik lov at vende tilbage ❤

Årets Hund i Rally & Anerkendelse

Ægte forbavselse ;-) (foto: Lone Sommer)

Det har været en dejlig dag på flere måder. 

Finalen i Årets Hund i rally 2021 blev afviklet i Sjællands Agilitycenter, jeg var kvalificeret med begge hunde og vi havde to skønne ture i ringen.

Max gik i championklasse, og hans fokus var fantastisk. Bakke 1 skridt stå, sit, dæk på højre side måtte vi lave om, fordi jeg rodede med hænderne, og der blev også noget kludder i ommeren. Ellers gik vi ret skarpt og jeg havde den rigtige følelse hele vejen, vi VAR i boblen igen. Vi fik 86½ point (gennemsnit af to bedømmelser), og blev 6. vinder på dagen og sammenlagt nr. 8, en tangering af vores bedste resultat i championklasse fra 2016.

Otto gik for allersidste gang begynderklasse, jeg havde varmet ham godt op, men jeg manglede nok den sidste gnist - forklaring følger. Vi gik en fin bane, jeg havde en super god følelse; men det har helt tydeligt at de vi kom lidt over halvdelen, synes han det blev for meget. Han arbejdede, men stressede lidt op og præcisionen forsvandt. Der var en ommer tidligt på banen, fordi Otto dækkede lige før vi kom til bakkeskiltet, og så må der have været en del andet, vi endte med 86½ point, 10. vinder på dagen og sammenlagt nr. 8.

Det var to supergode prøver, jeg er meget tilfreds med både hundene og mig selv, og jeg glæder mig til at rykke i øvet klasse med Otto.

Det, som gjorde dagen ekstraordinær, var den anerkendelse jeg fik af andre udøvere i forbindelse med Max og min banegennemgang. Mette Tranberg og Laila Sørensen vil jeg gerne nævnte specifikt: jeg blev bare så glad, fordi de kom og fortalte, hvor fantastisk vi havde udviklet os. Det er dejligt selv at føle det og vide, at vi går markant bedre end før (som i for 3-4 måneder siden), men at få det at vide af andre, som ikke ser os så tit, det er noget af det bedste i verden. Jeg blev helt høj af det, og tusind tak for det Mette, Laila og andre.

DKK’s bestyrelsesformand Jørgen Hindse kom under seniorklassen og hilste på, og det er dejligt med bevågenhed fra ledelsen.

Det "officielle" billede (foto: Lone Sommer)

Jeg tænkte ikke nærmere over det før vi kom til præmieoverrækkelsen for championklasse og seniorklasse, og Jørgen pludselig overtog scenen. Han tog fuldstændigt fusen på mig, da han holdt en kort tale om min indsats for rallysporten og overrakte mig DKK´s hæderstegn i guld.

Jeg er MEGET stolt og beæret over denne fantastisk flotte anerkendelse af min indsats for rally, som jeg brænder for som udøver, dommer og i udvalgssammenhæng.

Jeg er virkelig totalt paf over de mange lykønskninger der er væltet og vælter ind. Jamen jeg gør jo bare noget, som jeg synes er sjovt og som jeg brænder for. At det gør en forskel for andre og i den grad, at nogen synes, det er så fornem en påskønnelse som DKK´s hæderstegn i guld værd, det er jeg jublende glad for.

Tusind, tusind tak til jer alle 💓💓💓

Årets hund og læring

Otto og far med fuld kontakt (foto: Sarah)

I dag og de næste fire dage holder DKK en dobbelt rallyprøve, som kvalificerer til Årets Hund. Der var begynderklasse i dag og de kommende dage øvet, ekspert, champion og senior. Jeg er prøveleder alle dage og skal dømme de dage, hvor jeg ikke selv skal op, så det er virkelig en intens rallyperiode. Den toppes lige med et kursus i nordisk rally lørdag efter prøverne og en dommereksamen søndag efter prøverne. 

I dag var jeg oppe med Otto til begge prøver, først hos Conni, derefter hos Liv. 

Han snusede noget i starten af den første prøve, men derefter var han på, og jeg havde den rigtige følelse. Rigtigt godt. Vi blev trukket 5x1 for snus, og endte med pæne 95 point. Det rakte til en 12. plads af 31. 

Læringen var enkel. Jeg troede jeg havde arbejdet snuset væk, men det har jeg åbenbart ikke, så det skal der bare arbejdes videre med. 

Jeg varmede Otto en del op til den anden prøve, faktisk ret meget, og da vi gik banen, kunne jeg godt mærke, at alt ikke var, som det plejede at være. En ommer på skilt 2 (sit), en modvillig reaktion på skilt 3 (dæk) og en 10’er på bakning, plus en 1’er. Otto virkede uoplagt og træt … 

Jeg var en anelse frustreret bagefter, men heldigvis var det til at håndtere. Jeg skrev straks til Lonni, Amanda og Anita, og fik hurtigt tilbagemelding fra Lonni og en samtale, hun var ikke i tvivl om, at det var hvad jeg havde brug for. 

Diagnosen var enkel:

• Otto var stadig træt efter weekenden
• Manglende motivation, han har kun gået hele baner den sidste uges tid
• En hård dag, det var hans anden prøve samme dag 

Anita og Amanda skrev noget ret tilsvarende, og så var den sag lukket 😉 Fed læring i god tid inden DM. 

Tak til Sarah for to skønne fotos fra første prøve. 

PS: Efter 12 af 15 prøver, der kvalificerer til ÅH, ligger Otto som nr. 5, med gode chancer for at komme til finalen.

Tidlig og hurtig rallyprøve

Lonni, Alfie og Paul (foto: Heidi Bligaard)

Kølig og blæsende morgentur

Hundene og jeg var lidt tidligere oppe ind til hverdag, og gik tur til den nærmeste badebro, og fik et foto i det blæsende og lidt kolde vejr.

Jeg havde aftalt at mødes med Lonni ved DKK kl. 7:30. Dagens DKK-rallyprøve blev slået op som den sidste af de 10, vi har arrangeret, og det er måske grunden til at der kun var 16 deltagere i alt i championklasse (6), seniorklasse (4) og begynderklasse (6). Lonni og jeg valgte at gennemføre alligevel, og det fortrød ingen af os 😊 

Championbane med NUL stop ;-)

Jeg havde udfordret mig selv (og deltagerne), ved at designe tre baner helt uden stop. Det betød, at dobbelt 8-tal med sideskift skulle bruges i seniorklasse/championklasse, og det fylder en del, men det lykkedes at få det placeret fornuftigt, og ingen gik vild i det 😉 De hurtigste gik championbanen på cirka 1:45, de fleste brugte omkring 2 minutter. 

Niveauet var vildt højt, naturligvis kan man mene, når der er 5 superchampions og 1 meget dygtig næsten debutant i klassen. Men alligevel blev jeg overrasket over at top-5 fik 100, 99, 98, 97 og 96 point. Lonni og Morgan fik med 98 point deres første bronzepind, superflot! 

Vi var færdige lidt over 10, og så er det jo ingen sag at gennemføre en rallyprøve!

Ovenstående foto af Lonni og mig og Alfie, en skøn cocker, er taget af Heidi, som var oppe for fjerde gang med Alfie i begynderklasse, og har rost os meget, hvilket vi naturligvis er meget glade for. Jeg kan tydeligt huske de første prøver (IB og 72), med den lidt urutinerede fører og en hund, der virkelig skulle undersøge underlag og omgivelser. For en uge siden gik de til 85 og i dag til 97, og der var intet der mindede om snus i dag. Ærligt talt, så er det en gave at få lov at opleve sådan en udvikling på kun 5 uger 😊 

Banerne til næste søndag er gjort klar og Lonni udsender PM i morgen, 47 tilmeldte = fuldt hus, det er vi meget tilfredse med Prøven 21.3 er næste udsolgt, der var 37 tilmeldte da jeg tjekkede for lidt siden. Samlet når vi omkring 300 tilmeldinger i alt på de 10 prøver, det er vi særdeles tilfredse med. 

Skøn aftensmad

Jeg har nu planlagt træningen frem mod vores debut til officiel prøve i år den 28. marts, så både Max og Otto får prøvet at træne under prøvelignende forhold. Træningen i går afslørede, at vi i høj grad har brug for at træne netop det.

Rally x 10 og alt sådan noget

Lonni og LeeLoo samt Heidi og Alfie

Den sidste måned har jeg i DKK-regi haft fornøjelsen at stå for 7 rallyprøver. Det startede med tre prøver, hvor jeg stod for alt det administrative, så kom Lonni med, og hun har været sekretær på de sidste fire prøver. Vi har også aftalt, at vi vil stå for tre prøver i marts, 10 prøver på mindre end to måneder.

Ideen var dels at vise, at der kunne arrangeres rallyprøver med et forsamlingsloft på fem med de dispensationer, som Rallyudvalget i DKK har givet for tilpasning af prøver, dels at skabe indtjening til DKK.

Initiativet er blevet vel modtaget, jeg har dømt 184 ekvipager på de første 7 prøver og mens dette skrives er 85 tilmeldt de tre prøver i marts. Ved sidstnævnte er forsamlingsloftet 25, og vi kan arrangere prøverne noget enklere, og det ser vi frem til.

Umiddelbart kan det lyde vildt at arrangere så mange rallyprøver på så kort tid. Men Lonni og jeg gør det, fordi vi synes det er sjovt! Vi hygger os med arrangementerne, vi glæder os over de ganske overskuelige prøver, og vi nyder det flotte førerarbejde og den gode sportslige stemning hele vejen igennem. 

Jeg kan også forsikre om, at vi sætter meget stor pris på alle de pæne ord på dagen og på Facebook bagefter.

Det skal da også nævnes, at der har været en meget stor fornøjelse at dømme og give feedback, jeg har nydt det alle 184 gange!

De 184 starter fordeler sig på 92 ekvipager, hvoraf de 50 har været oppe mere end én gang, de 25 mere end to gange, og 13 mere end tre gange. Det giver så den ekstra bonus for mig, at jeg kan se hvordan samarbejdet i mange tilfælde udvikler sig; det kan der være mange gode grunde til, men en ganske enkel forklaring kan være, at ekvipagerne får trænet at gå til prøver 😊 

Lørdag blev LeeLoo RBM ved at bestå med 100 point, det rakte "kun" til en 4. vinder :-)

Der er mange, jeg kunne have lyst til at fremhæve, men jeg vil nøjes med at nævne to fra den nørdede afdeling. Jeg havde regnet med, at jeg skulle bedømme min ekvipage nr. 1.000 i begynderklasse i lørdags, men pga. to afbud blev det først søndag jeg nåede denne milepæl. Der var to grupper i begynderklasse, den første med to, den anden med fem deltagere. Så Heidi Bligaard med Alfie (Engelsk Cocker Spaniel Cockerright's Power Girl) blev nr. 999 og Lonni med LeeLoo (Australsk Kelpie Skovfarmen's Blue Ulfrikr) blev nr. 1.000. Jeg havde et stykke legetøj med til hver af dem, som man måske kan ane på præmiefotoet for oven. De blev ovenikøbet nr. 3 og 2 sammenlagt, så der var stor glæde over hele linjen.

Jeg ser frem til at komme til prøver selv, det blev til en Færdighedsprøve for en uge siden, og de første rallyprøver står i kalenderen sidst på måneden. Træningsplaner er opdaterede og både rallytræningen og Nose Work-træningen kommer nu i gang for alvor. Som en del af træningen går Otto og jeg målrettet i gang med at træne mod FP2. 

Jeg har opdateret kvalifikationslisten til DM 2021 i rally, ikke fordi der har været tællende prøver, men fordi nogle ekvipager har skiftet klasse og dermed udgår. Vi glæder os til at deltage i en håndfuld af kvalifikationsprøverne, for jeg drømmer bestemt om at komme til DM med begge hunde 😊 

I fredags havde jeg fornøjelsen at se en Online Sandkasseklasse, hvor en stribe kommende HTM-/FS-stjerne blev bedømt, det var herligt at se, man kan læse om arrangementet i Anitas blog og opleve Girahs debut på den store scene😊

DKK-rallyprøver i weekenden og planer

Solen var skøn, men som man kan se var der koldt i skyggen :-)

I denne weekend afviklede DKK igen to rallyprøver. Vi har fået lov at afholde prøverne på arealet ved Sydkystens Privatskole, og der er en perfekt bane, indhegnet med kunstgræs, som er blevet meget positivt modtaget af deltagerne. I går var der begynder, øvet og ekspert, i dag champion, senior, ekspert og øvet. I alt 49 ekvipager.

Banegennemgang seniorklasse søndag, Lonni bruger det forhåndenværende sekretærbord!

I dag var Lonni sekretær, og det er hun også ved de kommende prøver de 21., 27. og 28. februar. Det betyder at vi får et meget bedre flow. I går skulle jeg efter den sidste bedømmelse i hver runde udfylde resultatbøger og gøre klar til at uddele præmier; jeg spøgte med, at det var ekstra besværligt, fordi der både var et par RBM og en enkelt RØM i går og sørme også nogle certifikater.

Nu kunne vi overrække bøger og præmier lige så snart Lonni havde fået sidste dommerseddel. I dag fik vi 20 ekvipager i fire klasser igennem på 2½ time, og det var skønt.

Ekspertbanen lørdag

Vi var sandelig også begunstiget af det skønneste vejr. Det kan godt være det var koldt fra morgenstunden, med temperaturer på omring minus 10 grader, men det steg hurtigt, og det blev ret lunt i solen.

Vi har fået ret mange positive tilbagemeldinger om prøverne, og det er jeg MEGET glad for. Det var lidt et eksperiment, men det fungerer, og set fra deltagersynsvinkel er det meget populært at det er et drive-in-arrangement, hvor man kommer til et specifikt tidspunkt, er til banegennemgang med højst 5 tilsammen, har fået banerne på forhånd, og skal forlade området når det er har været præmieoverrækkelse for den gruppe, man er oppe med. Vi fortsætter helt sikkert med denne form for prøver, så længe det giver mening.

Der var 3 x 100 point denne weekend, Liv & Choice fik et certifikat i ekspertklasse i går, og Mette & Merlin og Christina & Tempo fik max i championklasse i dag. Louise & Cherie fik 97 og blev 3. vinder i dag og fik dermed endelig DKRSCH-titlen, de har allerede fire supercerter hos Conni, og skulle bruge ét hos en anden dommer 😉

Johanna dømmer færdighedsprøver i Solrød næste lørdag og jeg har tilmeldt mig med Otto, og vi er i fuld gang med at genopfriske færdighederne 😊

I næste uge står der udover 3 rallyudvalgsmøder (NKU, FCI, DKK) nogle enetimer på programmet, NW (for at holde os i gang) og FP (for lige at få det rettet fokus inden lørdag), og så rally med begge hundene lørdag hos Camilla Schapel.

Årets første rallyprøve

Top-3 fra begynderklassen (foto: Anette Willumsen)

I dag var DKK vært for årets første officielle rallyprøve.

Lonni og jeg har talt om, hvordan vi kan få gang i rallyprøverne igen. Indrømmet, det er lidt bøvlet med et forsamlingsforbud på 5, men sådan er vilkårene.

Det er blevet afklaret jf. SENESTE-DKK-COVID-19-retningslinjer-for-hundesport.pdf at ”Personer, der er til stede i kraft af deres ansættelsesforhold, f.eks. trænere eller dommere, tæller ikke med i opgørelsen af de 5 ovenstående personer. Efter kontakt med Politi og Kulturministeriet for uddybning af ovenstående, vurderer DKK, at der - for at kunne benytte sig af denne undtagelse - skal der foreligge en skriftlig (ansættelses- )aftale mellem kreds/klub og den enkelte instruktør/medhjælper/dommer. Der behøver dog ikke være tale om, at den enkelte skal honoreres for sit arbejde med løn.”

Jeg har foreslået en udgave, hvor der er én official, der står for alt det formelle: er dommer, tidtager, sekretær og prøveleder. Vi har aftalt tre prøver, hvor vi forsøger at praktisere det.

Den første blev afholdt i dag på DKKs lufteområde ud mod Jersie Strandvej. Først havde vi opslået championklasse og seniorklasse, for at få lidt flere med blev der også åbnet for begynderklasse.

I dag skulle vi så afprøve konceptet, med 7 champions, 6 seniorer og 9 begyndere.

Championbanen

Ud fra min egen oplevelse og de tilbagemeldinger, jeg har fået var det en stor succes. Tidsplanen var lidt for optimistisk, men ellers kørte det bare.

Hvad var anderledes i forhold til prøverne i gamle dage?

1. Én official, hvor der tidligere var dommer, tidtager (flere dommere tager dog selv tid), sekretær og prøveleder
2. Der var – på den generelle dispensation fra Rallyudvalget, så længe forsamlingsforbuddet er under 20 – ikke udbudt alle klasser
3. Banerne blev udsendt pr. mail i går aftes kl. 21, og dermed kunne tiden til banegennemgang reduceres
4. Der var udsendt detaljeret tidsplan, så hver gruppe af deltagere vidste cirka hvornår, de skulle møde regne med at komme op
5. Championklasse og begynderklasse var begge opdelt i to grupper, og der var dermed ikke samlet præmieoverrækkelse. Det var heldigt, at top-3 i championklasse var med i anden gruppe, og den bedste ekvipage af første runde af begynderklasse, ventede på at anden gruppe var færdig, og kunne dermed få sin roset på dagen (som de vandt)
6. Vi havde annonceret på forhånd, at arealet var DKK’s lufteareal, ikke det perfekte område til en rallyprøve, men bestemt godkendt. Man kan se på fotoet, at det er lidt ujævnt, men der var ingen, der var utilfredse med det. Som nævnt var der 22 starter, resultaterne kan ses her: Prøve resultat (hundeweb.dk) Resultaterne tyder bestemt ikke på, at arealet har haft en negativ betydning.

I morgen er der en tilsvarende prøve med begynderklasse (12) om formiddagen, og champions (9) og seniorer (7) om eftermiddagen.

Den 13. februar er der en prøve kun for øvede og eksperter.

Helt ærligt, så har jeg fået lyst til flere prøver, så der kommer nogle flere 😉

Selvfølgelig betyder økonomien også noget. Alle prøverne afholdes i DKK-regi, og gennemførelsen er Rallyudvalgets bidrag til at genere indtægter i en tid, hvor der ikke afholdes ret mange prøver.

Fotoet for oven er taget af Anette Willumsen og er top-3 fra begynderklasesen:

1. Sofie Hvid Haurholm & Australian Shepherd Khetashio Blazing Star 99 point
2. Kim Haraldsen & Mastiff Hugedogge Eagle 98 point
3. Lonni Prirsching & Australsk Kelpie Skovfarmen's Blue Ulfrikr 96 point,

Max og min bedste rallyprøve nogensinde!

En vildt stolt Paul med sin fantastiske Max!!!

Dag to i Ballerup.

Det startede lidt tåget, men tågen lettede da Amanda og

Dumle havde gået banen til Nordisk klasse

Jeg starter med det vigtigste: Max’ og min championprøve.

Banen, designet af Susann Wheadon, var virkelig lækker – jeg sagde det allerede under banegennemgangen, og jeg siger det endnu 😉 Jeg har prøvet om jeg kunne genkalde banen, det kan jeg ikke, og det er også helt ligegyldigt.

Vores opvarmning var perfekt, jeg tog linen af ved et hjørne af ringen og gik med Max langs ringkanten frem til stedet, hvor vi skulle gå ind, der var en anelse dæmp (måske noget udrykning i det fjerne, fik jeg at vide bagefter), og Max hang lidt i fristende 8-tal, som var første øvelse. Men derefter var der ingen slinger. Den ene øvelse efter den anden blev udført flot og præcist. Max var på og det var hans fører bestemt også. Jeg huskede hele tiden at holde det rigtige fokus: fokus på Max og på næste skilt. Så vi gik ikke så hurtigt (og dermed også mindre hektisk) end vi har gjort, og jeg kunne hele tiden støtte bedst muligt.

Det føltes fantastisk og jeg kan ikke mindes, at jeg tidligere har haft så skøn en følelse under banen, og da jeg forlod banen. Måske nordisk klasse i går, måske championklasse i går, måske dit, måske dat. Vi gik kontrolleret ud af banen, jeg belønnede Max, og jeg havde tårer i øjnene af glæde.

Wow for en oplevelse!!!

Vi var blevet trukket for en langsom sit, det var det, 99 point og vores bedste resultat nogensinde i championklasse. Megan fik engang 99 (28.8.2011), og det var også fantastisk. Men Max, for hulen da, VI kan gøre det!!!!

Under normale forhold ville 99 point række til en topplacering. Men den sidste Årets Hund kvalifikation er ikke normale forhold. Der var 20 deltagere og et vildt højt niveau. Så vi endte som nr. 7, efter 2 x 100, og 4 x 99, vi havde faktisk langsomste tid af de 5 med 99.

Og det var så en del af det helt store: Jeg var jublende glad, for point og placering betød intet, det var den fede, fede følelse, når alting bare fungerer.

Dagen var i øvrigt ganske fantastisk i øvrigt.

Banegennemgang Nordisk klasse

Jeg startede med at dømme Nordisk klasse med Amanda som sekretær, den sidste af 6 kvalifikationsprøver til landsholdet i rally til NM. Slutstillingen kan ses her:

Top-5 er landsholdet, nr. 6 er reserve. Det var en fornøjelse at dømme og kunne annoncere landsholdet, som er et superhold.

Jeg nåede at se Mathilde gå juniorklasse med Max, det var skønt at se, en ommer og lidt snus, og de endte med flotte 94 point og blev 3. vinder.

Det var lidt vemodigt, det var DKKs sidste officielle rallyprøver indtil videre, men hold da op hvor det bare gav energi at mærke den ganske særlige stemning omkring rallyringen. Vi sluttede bestemt på toppen.

Der var ingen undskyldning for ikke at fejre dagen med champagne, så det gjorde vi.

Max er tjekket ud for længst, og jeg gør det også snart – det har været en vidunderlig dag!!!

Socialisering, Nose Work og alt, hvad der er godt

Otto og Max hygger :-)

Otto vågnede først kl. 6, og jeg gik i haven med ham og Max. Jeg synes ærligt talt at det var en anelse tidligt en lørdag morgen, hvor jeg først skulle være ved DKK ved 12-tiden, så han kom hurtigt i bur igen … og faldt i søvn 😊 Så vi sov til 7:30!!!

Fra morgenturen, vores hunde og Bølle

Efter hundenes morgenmad tog vi den sædvanlige morgentur til badebroen, og heldigvis mødte vi Bølle (Cavalier King Charles) og mor, som vi møder tit. Alle hundene fik lov at løbe løs og Otto og Bølle legede så fint sammen. Vi fik også hilst på Athena, en dejlig irsk setter, og Otto synes det hele var ret fedt.

Morgenmad og morgenkaffe indtager jeg under overdækningen foran hoveddøren, og hundene hygger imens, ikke mindst er det dejligt at se hvordan Max og Otto har det godt sammen.

Det motiv kunne jeg ikke stå for!

Ved 12-tiden kørte Max og jeg til DKK, vi gik en tur ned omkring Jersie Strandpark, og var derefter klar til at indskrive os til NW2-prøven.

Vi var i den første gruppe med 17 deltagere mener jeg, som skulle starte med beholdersøg og indesøg.

Beholdersøget var jeg ikke helt tilfreds med. Max var ikke på fra start (normalt), men slog næsen til da vi vendte. Der kom en fin markering (korrekt) og vi fortsatte, men Max slog aldrig rigtigt næsen til, og vi fik ikke markering nr. 2. Vi fik 12½ point for søget.

Kilden var placeret bag et af hullerne i ringbindene på øverste række 

Indesøget var på et af kontorerne. Max gik hurtigt i gang med at afsøge et område, og der kom en uklar markering, jeg lod ham fortsætte, og så kom der en ny markering, lidt tydeligere, som jeg valgte at godkende … desværre ikke korrekt. 0 point.

Under banegennemgangen efter prøven fik vi oplyst at ingen af de 35 (?) hunde til prøven havde fået indesøget. Der var åbenbart mange, der havde lavet samme fejlmarkering. Man kan sige, at vi var i godt selskab, når vi ikke fik søget, men det er alligevel bemærkelsesværdigt at ingen af klasse 2 hundene kunne markere korrekt.

Så var der pause, indtil anden runde, som omfattede køretøjssøg og udesøg, begge med én kilde.

Lonni bringer et at køretøjerne på plads :-)

Køretøjssøget gik superflot. Max arbejdede fint fra start og lavede hurtigt en markering, som jeg godkendte, og den var korrekt.

Udesøget var lidt mere kringlet. Bagefter kunne jeg konstatere, at vi havde afsøgt hele området, og først til sidst endte i nærheden af kilden. Max var meget tydelig i sin påvisning af en højt placeret kilde, yes korrekt!

Jeg kørte direkte hjem og byttede Max med Otto og tog tilbage til DKK, og så fik han en gevaldig en på opleveren! Han hilste på mange hunde og mennesker, blev klappet, fik godbidder, det var virkelig socialisering +++

Præmieoverrækkelsen: Vi fik 62½ point og en 3. præmie, og endte cirka midt i feltet. Var det godt eller skidt?

Jeg synes ikke Max var rigtigt på i beholdersøget, uden at kunne sige præcis hvorfor. Det plejer at være barnemad for ham, men det var det altså ikke i dag.

Min læring efter indesøget var, at jeg ikke havde været tålmodig nok, og skulle have sendt Max videre, når han markering kun var 95 %. Men ærligt talt, så trøstede det mig, at ingen andre havde fået indesøget, det var svært!

Hans arbejde i køretøjssøg og udesøg var eminent, jeg var supertilfreds!

Jeg er en meget tilfreds fører 😊

Otto er i den grad faldet til hos os, og jeg nyder alt ved og med ham. Han var verdensstjerne ved DKK i dag og han skal definitivt i gang med noget Nose Work snart, for han er som skabt til den disciplin!

I morgen går turen til Garbogaard, Max skal op i rally championklasse, og mon ikke Otto kommer med, så han kan opleve endnu mere konkurrencestemning?

En weekend i rallyens tegn

Det har igen været en weekend i rallyens tegn, om end den ikke omfattede prøvedeltagelse …

Lørdag havde vi kick-off i det ”nye” DKK rallyudvalg, som består af fem medlemmer. Jeg har mere anciennitet i udvalget end de fire andre tilsammen, så der var al mulig grund til at mødes - udvalgsmedlemmer og sekretær (Lonni) - for at lære hinanden at kende, tale om vores opgaver, afklare forskellige problemstillinger, nedsætte udvalg mv.

Der sker rigtigt meget på rallyfronten. DKK skal afholde kvalifikationsprøver til Nordisk mesterskab og til Årets Hund, afholde NM og Årets Hund-finale, opdatere skilte/øvelsesbeskrivelser sammen med DcH mv. Med det nye udvalg er der samlet masser af erfaring og energi, både til at løse aktuelle opgaver og til at sikre at rallyen udvikles de kommende år. Jeg er uændret alderspræsidenten, men de to yngste medlemmer er tilsammen yngre end mig, så udvalget burde være fremtidssikret.

Jeg tog meget opløftet hjem!

I dag havde Amanda og jeg fjerde runde (af fem) af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Det er femte gang vi gennemfører den og jeg synes i al ubeskedenhed at det bliver bedre for hver runde 😊

I dag var der gennemgang af alle championskilte og et indlæg om at træne mod konkurrencer. Dernæst gik turen fra Solrød Bibliotek til Dueslaget i Jersie, hvor vi arrangerede markedsplads; hver instruktør havde en stand med tre forskellige skilte, og de syv inviterede ekvipgaer cirkulerede mellem standene.

Det var bestemt også en opløftende dag. Tolv meget talentfulde instruktører og syv meget engagerede ekvipager – tre af dem kom direkte fra rallyprøve på Tuse Næs! – og det var næsten ikke til at stoppe træningssessionerne, når de først var kommet i gang!

Og så er det altid en stor fornøjelse at undervise sammen med Amanda!

En fed weekend, som sagtens kunne fortrænge den lille bitte ærgrelse over ikke at kunne deltage i prøverne på Tuse Næs.

Jeg havde opdateret mit indlæg om træning mod konkurrencer i går, og det gav anledning til, at en masse gode oplevelser blev genopfrisket. Jeg kan godt mærke, at jeg virkelig har fået ”den rette mentale tilstand” i vid forstand ind under huden, og det er ren forstærkning for mig.

Jeg tog ovenstående foto i går aftes. Årets høst af rosetter og en enkelt glasstatuette. Det er en del af forstærkningen af mig selv 😊 9.2: Max i rally vinder, supercert., vinder, DKRSCH. 6.3 Lille Bjørn i HTM vinder, Max i FS 3. vinder. 7.3 Max vinder i NW.

Vi er SÅ klar til de kommende konkurrencer.

Strålende Lille Bjørn, sej Max og fantastisk Mathilde

Mathilde blev nr. 1, 2 og 3 i juniorklasse i Ølstykke i dag 😊

Det har været en hård weekend for Lille Bjørn, Max og fører! Men det er gået rigtigt godt med alle de vigtigste aktiviteter, så det har også været en skøn weekend!

Fredag eftermiddag mødtes Lonni, Anita og jeg til en ganske spontant planlagt træning i Vibyhallen, vi skulle hver især teste vores to programmer til prøven lørdag. Med Lille Bjørn fik jeg testet nogle links og en position, og endte med at vælge overgangen fra P2 til P3 som slalom, twist P3. Det fulde program gik ok.

Max var ikke rigtigt oplagt, selv ikke med godbidder og jeg måtte erkende, at han nok var træt efter at være blevet trimmet lige op til vi tog afsted til træning.

Lørdag hentede jeg Anita klokken tidligt, så vi kunne være ved Hangar 17 9:15. En som altid hyggelig tur, hvor en væsentlig del blev brugt på at Anita spillede al mulig musik, som kunne være kandidater til ny musik til mine HTM-numre.

Det var et fint arrangement i Hangar 17 og som altid perfekte rammer. Max skulle op i HTM3 og Lille Bjørn debutere i HTM2. Først Max’ program:

Dommernes kommentarer (Lizza, Jette H., Inge-Dorte):

Udførelse
5,0 Noget tøven/upræcis
6,0
5,9 Lidt upræcis indimellem

Sværhedsgrad/indhold
4,5 Der er lidt vej endnu til klassens krav
6,5
5,9 Godt på vej 😊

Musik og fortolkning
7,0 Fin fortolkning
7,0
7,2 Sød start og slut og fin fortolkning

Velfærd
3,0 fra alle

Samlet 21,33 point, ikke bestået.

Indgangen føltes fantastisk. De første 15 sekunder gik supergodt, det er også det vi har trænet på. Der er masser af gode momenter, og jeg blev ret opmuntret af både tilbagemeldingerne fra tilskuere og dommernes kommentarer.

Så Lille Bjørns program:

Dommernes kommentarer (Lizza, Jette H., Inge-Dorte):

Udførelse
6,0 Lidt svært at fastholde positioner (nogle af dem). Tæskenuttet hund, jeg er fan ❤️
6,5 Fint, hænger kun lidt i nogle positioner
5,8

Sværhedsgrad/indhold
6,2
6,2 OK til klassen, OK variation
6,0

Musik og fortolkning
6,5 Du har mange temposkift, som ikke findes i musikken
7,1
6,7

Velfærd
3,0 fra alle

Samlet 22,00, bestået, 2. vinder og 4 Q point.

Lille Bjørn var dejligt på, men jeg noterede nogle læringspunkter til mig selv vedrørende opvarmningen, som blev lidt for lang pga. dårlig timing fra min side. Men som man kan se fejlede Lille Bjørns attitude ikke noget, de nye links fungerede fint, P3 var bedre end vi har præstereret til træning. Jeg er overordentlig tilfreds!!!

Jeg takker for en masse lykønskninger, specielt glad blev jeg for Neels ”Man får helt tårer i øjnene, over din evne til at bibeholde sådan et fantastisk samarbejde med de gamle hunde. Først med Megan og nu med Lille Bjørn. Hatten af for dig, du er noget helt særligt!” Jeg lapper rosen i mig 😉

Hjemturen var også ganske fornøjelig, selvom Anita og jeg var godt brugte. Dommersedlerne blev dissekeret, og vi blev vist begge ret opmuntrede af de fine tilbagemeldinger på HTM3-programmernme, og med Osseau, som fik FS1-titlen i land, og Lille Bjørns flotte HTM2-debut, var humøret højt.

Jeg landede i Solrød kl 21, hundene og jeg fik aftensmad og vi (øh jeg) glædede os over en dejlig dag.

I dag gik turen til Ølstykke, hvor jeg skulle dømme rally champion, ekspert og øvede, og Lille Bjørn og Max skulle op i juniorklasse med Mathilde som trippelfører (hun skulle også op med Boogie) og Anita som dommer.

Vi havde aftalt at begynder/junior havde banegennemgang før øvede, og umiddelbart efter tredje deltager i begynder/junior, var der banegennemgang for øvede. Så jeg så Mathilde gå op med Boogie (meget flot, 97 point), mens Max og Lille Bjørn var oppe mens jeg dømte i øvede-ringen lige ved siden af. Det påvirkede dem overhovedet ikke og Mathilde gik eminent.

Amanda filmede banegennemgangene:

Max fik 90 point:

Lille Bjørn fik 80 point, han var tydeligt træt:

Det betyder at Max forbedrede sin DM-kvalifikation (81 point fra Bornholm), og Lille Bjørn, som debuterede i juniorklasse, også er kvalificeret!

Jeg er så stolt af Mathilde og de tre drenge 😊

Nose Work i Jersie

Vi var desværre allerede nået til sidste runde af Lonnis luksus Nose Work træning. For første gang var vi fuldt hold, for første gang var vi ikke i Køge Marina, men i stedet ved DKK. Der var igen en masse søg at arbejde med. Bokssøg med 13 bokse og 2 kilder. 4 x 4 bokse med 1 kilde hver. En lang stribe plasticdimser med 5 kilder. 2 udesøg med henholdsvis 4 og 3 kilder. Et bilsøg med 2 biler og 2 kilder. Et indesøg med 2 kilder. Et indesøg med 3 kilder bemandet af Lonni.

Masser at gå i gang med!

Jeg startede med Max. Lidt opvarmning, og så i gang fra en ende af. Han var lige frisk nok, så jeg måtte starte nogle af bokssøgene om for at få hans fokus på at søge. Men derefter var der ingen slinger og superflotte markeringer. Udesøgene havde han det lidt sværere med. Der var nogle stykker han markerede fint, nogle han blev frustreret over, og som jeg valgte at springe over.

Bilsøgene var superflotte, han kredsede længe om det første rigtige hjul, og tjekkede alle hullerne og lavede den mest fantastiske markering, korrekt! Ligeså med det næste bilsøg.

Indesøget med to kilder gik fint, jeg måtte løfte ham op på nogle kasser til det andet, og så kunne han komme til kilden og markere.

Indesøget hos Lonni, han fandt 1 ud af 3 inden for tidsgrænsen på 3 minutter. De sidste to måtte vi arbejde lidt mere med, men vi fandt dem.

Det er meget tydeligt at jeg skal arbejde med hans udholdenhed. Han bliver frustreret, hvis han ikke relativt hurtigt finder noget. Han kan også være lidt ufokuseret i starten af søgene, jeg skal virkelig arbejde med at have hans fokus fra starten. Hans arbejdsiver, når han er tæt på kilden er skøn og hans markeringer er fantastiske.

Så blev det Lille Bjørns tur.

De første tre bokssøg gik fantastisk. Han arbejdede helt systematisk og lavede fine markeringer.

De to udesøg voldte ham store problemer. Der var et eller andet under trappen, som indgik i det ene søg, som trak helt vildt, så jeg endte med at springe det over i første omgang. Det andet kæmpede vi også med, fandt en kilde (højt, flot markering), og gik videre til bokssøgene og striben med plasticdimser. Flotte og klare markeringer.

Bilsøget blev der arbejde lidt mere med. Han var for hurtig i starten og gik forbi det første hjul, og gik forbi det andet, men vendte om lige efter og fandt hurtigt kilden. Dernæst fortsatte vi rundt til udgangspunktet, og så kom han i gang ved det første hjul og lavede en fin markering.

Det første indesøg, ingen problemer med det lave søg, det høje: jeg måtte løfte ham op på kassen, og igen en flot markering, da han kunne komme til kilden.

Så kom han i bilen og holdt pause indtil sidste søg.

Søget hos Lonni var ligesom Max’ uden line. Han arbejdede godt, men fandt ikke noget inden for de tre minutter. Vi fortsatte, og med hjælp og en enkelt flytning fandt han alle tre, men det var helt klart meget svære søg for ham. Det ene, under kanten på nederste hylde i en reol, var han meget længe om at komme til. Kilden under en kontorstol placeret op af et bord, kæmpede ham også meget længe med, men fandt det til sidst. Det sidste under skrivebordet kunne han ikke finde, så Lonni måtte flytte det, så han fik succes til sidst.

Det har været fire fantastiske træningsrunder med en masse spændende, varierede søg, under vidt forskellige vilkår, Lonni har altid tænkt over det hele, så båd førere og hunde bliver udfordret på en spændende måde, og så vi får godt input til den videre træning.

For mig har det været fantastisk at kunne have begge hunde med, og kunne sammenligne dem direkte på præcis de samme søg. Jeg har fået et meget mere præcist billede af stærke og svage sider hos dem begge og hos mig selv, og på min forskellige adfærd over for de to hunde. Fx er jeg blevet meget opmærksom på, hvordan Lille Bjørn observerer mig, når han går i stå, og jeg skal virkelig være opmærksom på min adfærd, så jeg ikke ubevidst styrer ham.

Og så er Lonni virkelig skarp til at iagttage og kommentere og rådgive, så der virkelig er masser at tage med til den videre træning. Tusind tak Lonni, fordi du giver lave sådanne luksushold!

Nose Work 2

En meget glad fører med sin dygtige hund (foto: Charlotte Lia)

Lonni havde inviteret 10 ekvipager til at deltage i en uofficiel Nose Work 2 konkurrence i dag i forbindelse med sin dommeruddannelse.

En dejlig solskinsdag, prøve ved DKK (= tæt på), og superhyggeligt selskab, det bliver ikke meget bedre. Max og jeg startede som nr. 8 ud af 10. Der var tre søg ude: Ude, køretøj og beholder, og så Indesøget for sig til sidst.

Rutinerne til prøverne er dejligt enkle. Kort luftetur, velkomst, banegennemgang, line-up og så går man i gang. Max kom ud da nr. 6 gik i gang, vi hygger bare, han får lidt godbidder og så er vi klar.

Vi havde fået at vide at der var to fund på hvert søg, en blanding af lavendel og eukalyptus, og det var det.

Udesøget: Der stod 6 stole og et bord, Max søgte langs en væg, flot markering, og fundet – korrekt. Vi søgte videre, men fandt intet indenfor tidsgrænsen på 1:45.

Køretøjssøget: To biler i forlængelse af hinanden, græsarealet trak meget og jeg blev trukket tre for korrigering med snor. Jeg skal have mere styr på at guide ham til at søge ved køretøjerne. Han lavede en sikker markering, også korrekt, men vi fandt ikke mere inden for tidsgrænsen på 1:30.

Beholdersøget: Der lå en masse kasser og vi gik i gang. Hurtigt en flot, korrekt markering, og hurtigt efter en anden også korrekt – jeg løb ud for at belønne, kiggede op – tidtager, fotograf og dommer stirrede på mig – og jeg udbrød FÆRDIG, puha, jeg havde glemt at markere, at jeg var helt færdig.

Jeg var meget tilfreds med hele dette forløb. Max arbejdede fint på alle tre søg, og specielt beholdersøget var superflot – det var på lufteområdet lige bag DKKs bygning, men han arbejdede uanfægtet af forstyrrelserne.

Indesøget foregik på lageret, vi kom godt rundt i området, og han lavede en flot markering (korrekt). Vi gik videre, på et tidspunkt stillede han sig på bagbenene og strakte sig, jeg tog det for markering, men det var ikke korrekt. Men igen, han arbejdede fint hele tiden.

5 ud af 8, det er jeg meget tilfreds med. Max arbejdede flot hele vejen igennem, og vi må bare klø på med træningen. Jeg er blevet meget bedre til at læse ham, og nu skal jeg blive bedre til at guide ham, så hans søg bliver mere fokuserede, specielt køretøjssøget.

Præmieoverrækkelsen var en ekstra, positiv oplevelse. På trods af min meget forsinkede færdig-markering på beholdersøget var vi hurtigst (61 sekunder), og vandt dermed det søg.

Samlet fik vi 10 for udesøget, 12½ for køretøjssøget (3 fejl for korrigering med snor), 25 for beholdersøget og 10 for indesøget (2 fejl for fejlmarkering). I alt 57½ point, 5 fejl og dermed en 3. præmie, hvis det havde været en officiel prøve. Det rakte til en 3. plads sammenlagt.

Stor tak til Lonni for et dejligt arrangement og alle de andre for hyggeligt selskab.

Sangen om Vejen

I dag gik turen til Vejen, hvor jeg dels skulle op i rally championklasse med Lille Bjørn og Max til begge prøver, dels skulle dømme begge begynderklasser.

Jeg stod op kl. 4, kørte lidt over 5, hentede Amanda og Osseau i Benløse, og var i Vejen 7:20, i god tid til at slæbe ting ind, stille den første rallybegynderbane op, og gøre hundene klar til banegennemgang i championklasse kl 8:30. Første bane var hos Trine, jeg havde start nr. 3 med Max, og han var langt fra sig selv. Vi måtte lave det stationære skift side foran om som det første skilt, fordi han var fuldt fokuseret på alt andet end mig.

Han ville ikke ud til keglen, og jeg var ikke helt så skarp, som jeg burde have været: standse eller være meget mere støttende.

Pga. en meget tidspresset tidsplan for arrangementet, var det aftalt, at der ikke skulle gives feedback, så jeg véd ikke præcis, hvad der er trukket for. Det føltes som IB.

Lille Bjørn gik en rigtig fin prøve. Der var et par ommere og noget småtteri, det føltes godt. Han var også på lige på den rette måde.

Til den anden prøve - med Pia som dommer – strammede jeg mig an i forhold til Max, og øvede at sige signalerne på hans niveau. Han søgte direkte ind i dommerteltet, da vi skulle starte, og jeg måtte tage ham i line for at komme ind til startskiltet. Men da jeg nu var ekstra meget fokuseret, gik det alligevel nogenlunde, det resulterede bl.a. i en bakke væk fra fører, som fungerede flot! Det gør den kun, hvis Max er meget tryg.

Lille Bjørn var på som min sidste hund. Det var varmt, så jeg havde hældt vand over ham for at køle ham lidt. Han gik fint. Vi mistede bakke væk fra fører og lidt småtteri.

Jeg skulle derefter dømme rally begynderklasse med Christina og Amanda, som sekretærer. Det føltes godt og vi fulgte tidsplanen meget nøje.

Mine baner fra dagen ligger her.

Det var interessant at iagttage, hvor langt nogle af ekvipagerne var fra daglig standard – og andre var helt upåvirkede af omgivelserne. Men netto var det absolut mest flot førerarbejde.

Præmieoverrækkelsen kom samlet til sidst, og var bestemt en positiv overraskelse for mig – i forhold til mine forventninger. Max fik 74 og Lille Bjørn 89 hos Trine. Begge fik 80 hos Pia. Vi fik ikke flere point til Årets Hund, hvor Lille Bjørn og Max nu står som nr. 8 og 9, og dermed er begge sikre på at komme til finalen 24. september.

Begge hundene gjorde det godt og jeg fik flere point end jeg havde regnet med. Max kunne bare ikke lide at være det sted.

Dagens oplevelser, herunder bl.a. Amandas gode kommentarer på vejen hjem (miljøtræning, bedre ommere), har givet supergodt input til den kommende træning.