Lonni, Alfie og Paul (foto: Heidi Bligaard) |
Kølig og blæsende morgentur |
Hundene og jeg var lidt tidligere oppe ind til hverdag, og gik tur til den nærmeste badebro, og fik et foto i det blæsende og lidt kolde vejr.
Jeg havde aftalt at mødes med Lonni ved DKK kl. 7:30. Dagens DKK-rallyprøve blev slået op som den sidste af de 10, vi har arrangeret, og det er måske grunden til at der kun var 16 deltagere i alt i championklasse (6), seniorklasse (4) og begynderklasse (6). Lonni og jeg valgte at gennemføre alligevel, og det fortrød ingen af os 😊
Championbane med NUL stop ;-) |
Jeg havde udfordret mig selv (og deltagerne), ved at designe tre baner helt uden stop. Det betød, at dobbelt 8-tal med sideskift skulle bruges i seniorklasse/championklasse, og det fylder en del, men det lykkedes at få det placeret fornuftigt, og ingen gik vild i det 😉
De hurtigste gik championbanen på cirka 1:45, de fleste brugte omkring 2 minutter.
Niveauet var vildt højt, naturligvis kan man mene, når der er 5 superchampions og 1 meget dygtig næsten debutant i klassen. Men alligevel blev jeg overrasket over at top-5 fik 100, 99, 98, 97 og 96 point. Lonni og Morgan fik med 98 point deres første bronzepind, superflot!
Vi var færdige lidt over 10, og så er det jo ingen sag at gennemføre en rallyprøve!
Ovenstående foto af Lonni og mig og Alfie, en skøn cocker, er taget af Heidi, som var oppe for fjerde gang med Alfie i begynderklasse, og har rost os meget, hvilket vi naturligvis er meget glade for. Jeg kan tydeligt huske de første prøver (IB og 72), med den lidt urutinerede fører og en hund, der virkelig skulle undersøge underlag og omgivelser. For en uge siden gik de til 85 og i dag til 97, og der var intet der mindede om snus i dag. Ærligt talt, så er det en gave at få lov at opleve sådan en udvikling på kun 5 uger 😊
Banerne til næste søndag er gjort klar og Lonni udsender PM i morgen, 47 tilmeldte = fuldt hus, det er vi meget tilfredse med Prøven 21.3 er næste udsolgt, der var 37 tilmeldte da jeg tjekkede for lidt siden. Samlet når vi omkring 300 tilmeldinger i alt på de 10 prøver, det er vi særdeles tilfredse med.
Skøn aftensmad |
Jeg har nu planlagt træningen frem mod vores debut til officiel prøve i år den 28. marts, så både Max og Otto får prøvet at træne under prøvelignende forhold. Træningen i går afslørede, at vi i høj grad har brug for at træne netop det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar