Hvorfor?

Max til Nose Work træning i Solrød Centret

Hvorfor gør vi det vi gør? 

Det er et eller mange vigtige spørgsmål, mange sikkert stiller sig selv indimellem. 

Jeg kom til at stille mig selv spørgsmålet i går, da der var noget af det, der stod i kalenderen, som trak mindre end jeg egentlig havde troet … Jeg arbejdede selvfølgelig med det mentalt. Skulle jeg melde fra? Hvis jeg meldte fra, hvad indebar det så? 

Det var rigtigt rart at få tænkt igennem, og konklusionen var, at jeg gik til det hele, og topmotiveret. 

For der er da gode grunde til det hele. At gå på arbejde, at gå til fitness, at deltage i FCI-rallymøder, at gå til NW-træning med hundene, at gå til rally/tricks-træning med hundene, at dømme rallyprøver, at være formand for DKK’s rallyudvalg osv. 

At gå død i noget er ikke nyt for mig. Nogle gange er det udtryk for ægte træthed, og så vælger jeg noget fra; andre gange er der bare brug for en pause; og meget ofte skal jeg bare minde mig selvom, at der er rigeligt pres på, og at jeg lige skal igennem en lidt hårdere periode, før alt er roligt igen, og jeg uden besvær arbejder videre med det pågældende område.

Fitness startede jeg på for godt 2 år siden, og det går jeg ikke død i, altså bortset fra naturlig træthed i forbindelse med den fysiske træning 😉 Jeg gør det, fordi det føles godt, det er hyggeligt, og fordi det er et vigtigt element i min målsætning om at holde mig fit og slank. 

Træning med hundene går jeg heller ikke død i. Det går op og ned med træningsomfang, med det er for mig en naturlig del af det at have hund, at man træner med den, og for mig er det en væsentlig del af motivationen, at træningen skaber grundlaget for at gå til prøver … eller måske at træningen er nødvendig, for at kunne klare sig fornuftigt til prøverne? 

Da jeg gik til FP1 med Otto den 20.1 var det noget der blev besluttet 10 dages varsel tror jeg. Han var egentlige tilmeldt en FP1 24.4, men da muligheden opstod, slog jeg til, og rettede træningen målrettet ind mod prøven 20.1. Det var svært motiverende at være tilmeldt!!! Nu bliver 24.4 svært motiverende for at træne FP2. 

Aftentræning hos Johanna

Så til træningen i går hos Johanna, kl. 20-21 i Ringsted, efter NW-træning i Solrød, var med fokus på nogle af de øvelser, jeg mente vi havde problemer med: touch af stok, nejebuk og holde pote løftet. Vi har arbejdet med det hele på Foundation, og ikke beskæftiget os med det siden. Så hvad skete der egentlig? Efter nogle få gentagelser var Otto allerede nået langt, Johanna sagde at grundtræningen var i orden, og hun satte nogle konkrete mål som skal demonstreres til træningen om en uge. Nævn én ting i den foregående sætning, som ikke er meget motiverende??? 

For præcis to år siden mødtes vi i Norge og trænede bedømmelse af nordisk klasse

I FCI’s rallyudvalg er jeg kommet med i et underudvalg, som arbejder med bedømmelser. Udgangspunktet er de nordiske regler, og vi havde det første møde i mandags. I gruppen er repræsentanter fra Sverige, Finland, Danmark, Ungarn, Estland og Sydafrika, og det er superspændende at høre om rally i den ikke-nordiske lande, og indgå i konstruktiv dialog om, hvorfor vi dømmer som vi gør i hvert vores land, hvorfor vi dømmer som vi gør i nordisk, og for og imod det. 

Hvorfor er jeg med? I bund og grund for at være en del af processen. Jeg vil gerne kunne argumentere for det, hvis jeg er uenig, og jeg vil gerne kunne redegøre for, hvorfor reglerne er blevet som de er, når de færdige FCI-regler offentliggøres. Den almindelig forventning er også, at nordisk klasse nu udvikles til en FCI-klasse, og det med tiden bliver den højeste klasse i alle medlemslande, ligesom i LP. Og så er det rigtigt godt at være tæt på beslutningerne. Og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg håber at være med til det første VM i rally på den ene eller anden måde 😊 

På rallyfronten er den danske sæson for længst skudt i gang. Jeg skal til de første officielle prøver for mit eget vedkommende 28.3, og siden går det slag i slag, som man kan se af min kalender. 

Målet er ingen hemmelighed: Jeg vil meget gerne kvalificere mig til DM og ÅH med både Max og Otto. Det er topmotiverende mål, og derfor er rallytræningen, som har været lidt på standby de seneste måneder, kommer op i gear igen, og senest var Max med til træningen hos Johanna i går, og gik de to baner, hun havde gjort klar. 

På NW-fronten er der ikke udsigt til de første prøver endnu, men træningen hos Merete er gået i gang og i går var ikke mindst Otto flyvende. Det lange søg hos Merete var med udholdenhed og vedholdenhed, som jeg ikke har oplevet tidligere. Flotte markeringer og hans hop-markering af de utilgængelige høje kilder er bare til at blive glad i låget af! 

Jeg véd ikke hvor meget mening ovenstående giver?! Men jeg træner (kan udskiftes med: arbejder, konkurrerer, deltager i osv.), fordi jeg synes det er sjovt (hvis det ikke er det, stopper jeg!) og fordi det hjælper mig til at nå nogle mål. 

Det kan siges mere flomomvundet, men det er cirka sådan jeg vil beskrive alt, hvad jeg beskæftiger mig med 😉