torsdag den 28. februar 2019

Fri ved fod nørderi




I går aftes var jeg på fortsættelse af fortsættelse af et fri ved fod nørdekursus hos Anja. Oprindeligt var det med Lille Bjørn, med henblik på at arbejde med detaljer på vej mod HTM3. I går var på Anjas anbefaling både Lille Bjørn og Max med, 3 timer er lang tid for en ældre Bjørn …

Jeg kan ikke finde på nye superlativer at bruge i forhold til Anjas kursus, det var som altid på et superhøjt niveau, og jeg blev som altid meget inspireret og fik en masse at tænke over.

Som bonus var jeg i gruppe med Jennifer og skønne Jaxon, og fik en masse godt input af hende, og nogle spændende videoer at mit arbejde med både Lille Bjørn og Max.

Der var fire sektioner, hvor henholdsvis Max, Lille Bjørn, Max og begge hundene kom ind. Jeg tror begge hunde godt ville have været med til det hele, men jeg synes det var en god og rimelig fordeling 

Første sektion med Max var Indtagelse af positioner. Vi skulle arbejde med positioner efter eget valg, og iagttage hvordan hundene agerede på primært verbale signaler. Jeg kan ikke påstå det var en øjenåbner, men det blev i hvert fald skåret ud i pap for mig, at der er noget at arbejde med.

Jeg arbejdede først med P1, og gik derefter over til P9 (setup) og P10 (hest), de sidste to var meget interessante. Jeg TROEDE at Max lyttede og gik på de verbale kommandoer, men det var slet ikke tilfældet. Han gik ganske tydeligt i mange situationer på det visuelle, han valgte den nemmeste indgang frem for at lytte. Konklusionen var enkel: Jeg skal bygge positionerne op igen, så han lytter. Det vi gerne vil have, er at hunden kan sine positioner, og vi har hænderne fri til koreografi. Og jeg skal passe gevaldig på hænderne, Anja kunne tælle mindst fire forskellige håndstillinger under samme positionsindtagelse, hvilket ikke er en god hjælp for Max.

I anden sektion arbejdede vi med Startpositionen. Hvad gør vi som førere for at hunden skal forstå, hvad den skal gøre, når vi starter – og start er helt generelt, fx også en overgang til indtagelse af en ny position. Hvad gør føreren fx for at hunden skal komme balanceret ind i en overgang. Hunden skal styrkes i at følge, så føreren ikke behøver at tænke på, at hunden er der.

Lille Bjørn er totalt fokuseret, som man også kan se på klippet foroven. Han søger mit ansigt, mine hænder, mine fødder, benene. Jennifer noterede, at jeg ikke sagde noget; det er jeg holdt op med efter at Lille Bjørn er blevet helt døv. Men er det en god idé? Kommandoerne og mit kropssprog hænger sammen, så jeg skal begynde at komme med kommandoerne igen.

Jeg skal være opmærksom på elementer, der kan misforstås. Fx opfatter Lille Bjørn ofte min åbne hånd, der bevæger sig, som at jeg kaster godbidder, jeg kan overveje en knyttet hånd. Og mine fødder, der tripper lidt, et signal til at finde godbidder. Jeg skal frem til, at jeg har gennemtænkt et fast billede af hver position (jeg kan bruge et foto af mig selv til at understøtte dette), så mine hænder og fødder er det samme sted hver gang: Dét vil være en stor hjælp for Lille Bjørn.

I tredje sektion legede vi fangeleg. Makkeren skulle dirigere, og tanken var, at vi pludselig skulle skifte retning eller tempo, og hunden skulle belønnes for at følge med – altså forsøg at holde kontakten uanset hvor underligt vi bevægede os. Det er en motivationsøvelse og det er selvfølgelig ikke meningen at hunden skal blive frustreret.

Max synes det var vildt sjovt! Han kæmpede intenst for at følge med. Det allerbedste var, at det var tydeligt at både han og jeg nød den leg – hvis jeg havde husket at få det filmet, havde jeg klaret min hjemmeopgave til Johannas trickshold i morgen!

Fjerde sektion kaldte jeg i mine noter Test af logrende hale. Vi skulle gå med hundene i en valgfri position (eller to) og iagttage deres hale, for at se hvordan de arbejdede med kropskontrol for at holde balancen. Det var ret fascinerende; jeg havde både Lille Bjørn og Max på, og det var tydeligt på begge to at aflæse halerne, og se hvordan de arbejdede intensivt for at holde deres positioner.

En virkelig skøn træningsaften og Lille Bjørn og Max var begge fantastiske!

Kæmpestor tak til Anja for endnu en masse feedback og inspiration og tak til Jennifer for superhyggeligt makkerskab!

Rally Obedience Nordic Class


Yesterday at noon an exciting announcement was made in Denmark, Finland, Norway and Sweden simultaneously: The Nordic exercises, The Nordic Class exercises with descriptions and Demo of the Nordic Class exercises (videos) were published. The Danish version can be found here.

Why did I find that so exiting? Well, that’s a long story here presented in a very short version 😊 The idea about a Nordic Championship in rally was discussed in the DKK Rally Obedience Committee on an of, the first official recording I could find was in the minutes of a meeting 12th December 2016. Exactly 2 years ago, the 28th February 2017, a specific Nordic class was described, and the suggestion was later approved by DKK and presented in NKU. The first meeting in the NKU Rally Obedience Commission took place 13th July 2018 (!) and from then on things went fast!

In January 2019 we could announce that the first ever Rally Obedience Nordic Championship competition will be held in Sjællands Agility Center, 26th-27th October 2019 and a time schedule was presented for publishing relevant documents.

The exercises and the descriptions are of course an essential part of the Nordic Class and being able to publish them a very important milestone.

The work is in no way finished. The competition regulations will be published in March, and the competition guidelines in May. Also, a Facebook page for Nordic Rally Obedience questions will be created in May. The competition guidelines will include description of deductions, where we still have work to do, not the least agree on how to judge, and calibrating deductions.

In Denmark a group Os der træner Rally Obedience Nordic Class for persons interested in practicing the Nordic exercises was opened today. Denmark, as the only Nordic country, have qualifying competitions based on the Nordic exercises, the first two in the weekend 11th-12th May in Roskilde. So, naturally the interest for learning the new exercises is great. When the interest of news has settled I think everyone will feel quite comfortable with the signs. Compared with the existing Danish signs only 10 additional exercises are introduced, none of them should be a challenge in my opinion.

How has the Nordic Class been received in Denmark? My feeling is, that by far most competitors are looking forward to the opportunity of qualifying for a Danish national team in Rally. Until date the major goals for Danish top-level teams have been: obtaining the title DKRSCH (Rally super champion), winning DM (Danish championship) and winning Årets Hund (Dog of the year) in Rally. To be part of a national team and fighting for a Nordic team title and an individual Nordic title is a great opportunity to further excel in Rally.

There have been a few hiccups, but they in no way can overshadow the fact, that an important milestone has been reached. Once more I would like to thank Solveig Therese Zetterstrøm, Beatrice Palm and Iiris Harju for their everlasting enthusiasm and engagement. We have done this together and I look so much forward to – together with you - finish the work and be part of the first championship ever in less than 8 months!

I really would have enjoyed celebrating with a glass of champagne yesterday evening, but I had to celebrate with Lille Bjørn and Max at a Heelwork Nerd course at Anja Christiansen, not a bad replacement at all, and it fortunately also resulted in a lot of joyful moments and bubbly feelings, but that belongs to another blog post 😊

tirsdag den 26. februar 2019

Forandringens vinde


Har du fået armene ned?” blev der spurgt til rallytræningen i onsdags og svaret var ”Det får jeg aldrig!”. Paul 100 % bygger vindmøller og rider videre på succesen.

På arbejdsfronten dukkede et spændende tilbud op, som jeg sagde direkte ja til. En god kollega havde anbefalet mig til et projekt, indenfor et andet område end jeg har arbejdet på de seneste år, og det havde jeg vældig mod på. Der var lidt bureaukrati, der skulle håndteres, men det faldt på plads i fredags, og på fredag er jeg officielt i et andet område. Uofficielt har jeg været i gang på det nye projekt siden sidste mandag, og der er også lavet planer for overdragelse af nogle af mine nuværende opgaver, samt aftalt at jeg følger et par af dem til dørs. Så der bliver masser at se til på arbejdet og jeg glæder mig så meget til at komme ud af det dødvande, jeg har befundet mig i et stykke tid.

Det samme synes jeg ikke gælder mit hundeliv, om end jeg godt kan se, at fokus de sidste par måneder har ligget meget mere på min personlige træning end på hundetræningen. Men den bonner også ud på hundefronten, så der sker ingen skade.

Min hundekalender den kommende måned ser bestemt heller ikke ud, som om jeg er gået i stå  Bare en hurtig oversigt:
  • Nose Work hos Merete med Max
  • Fri ved Fod kursus hos Anja med Lille Bjørn og Max
  • Tricks hos Johanna med Max
  • Fælles HTM-træning med Max
  • Videooptagelser af rallyøvelser med Christina og Tempo
  • Rallytræning hos Amanda med Max
  • NKU-weekend i Oslo med træning af bedømmelser af de nordiske øvelser
  • Introduktionsaften i Collie Klubben om nye rallyskilte og lidt om de nordiske
  • Generalforsamling i Sydkystens Hundeskole
  • Weekend på Bornholm med rallyprøver med Lille Bjørn og Max
  • 3. dag på Rallyinstruktøruddannelsen
Jeg glæder mig meget til det alt sammen, det er skønt at have mulighed for at arbejde med hundesport på flere forskellige fronter. Og hvor jeg nyder at være så privilegeret.


Til aften stod den på Nose Work træning hos Merete med Max. Max var i topform, og hans fører fik lige trænet lidt ekstra i at læse sin dygtige hund. Specielt en situation hos Merete, hvor han havde fanget dynefærten og tydeligt peb, fordi han ikke kunne komme til kilden, og jeg lavede en temmelig uoverlagt markering. Ligeså snart jeg fik ham dirigeret videre, kom han hurtigt til kilden … Det er i det hele taget en fornøjelse at se, hvor ihærdigt han arbejder med problemløsning, og hans markeringer gør mig stadig blød indeni ;-)

På den personlige front skal jeg da også nævne glæden ved at undre sig over mærkelige henvendelser som en invitation til en 55+ dag, hvor man kan høre om overvejelser når man nærmer sig pensionsalderen – og kunne sige nej tak! - og breve om pensioner mv., som man heldigvis kan ignorere (”Hvis vi ikke hører noget vender vi tilbage om et år”).

På motionsfronten popper der bonuseffekter op. Som i søndags da Max og jeg var godt i gang med den røde kløverrute, og så pludselig mødte en dame med en border terrier Maja. Den var også fra kennel Borderhouse, så vi talte sammen i 20 minutter om stort og småt vedrørende border terriere. Max og jeg gik videre, og lige efter måtte vi vente på at tre ældre mennesker kom over vejen med en nytrimmet border terrier Holger, dem fik vi også en snak med.

På mandagsturen mødte vi på stranden en person jeg kender lidt perifert, vi faldt i snak, den pågældende fortalte om sygemelding pga. stress, og så fik vi en længere samtale med bl.a. udveksling af erfaringer på det område. Det er sådanne oplevelser, der bare er en bonus oveni det velvære det giver, at gå daglige ture i al slags vejr. Eneste ”omkostning” er, at Max’ madration er sat lidt op, for man kan tydeligt se på ham, at han ikke mangler motion!

Jeg går og pusler med planer for at få yderligere input til projekt 100 % og ting at forstærke. Jeg overvejer at spørge andre, om de kan komme i tanker om situationer – hundemæssigt eller i anden sammenhæng – hvor de har oplevet mig som 100 %. Jeg prøver det af i en minifokusgruppe lige nu, og afhængig af udfaldet kan det blive til noget større. En form for 360 grader evaluering, hvor trænere, træningsvenner og hundevenner giver input til, hvad 100 % Paul er for en størrelse.

søndag den 24. februar 2019

Stjerner og stjernestunder



I 100 % skrev jeg bl.a. ”sætte ord på følelserne og tale om, hvordan jeg kunne betinge dem, med henblik på at kunne genskabe dem, når der var brug for det.

Jeg har mærket efter, og konstateret, at de virkelig gode følelser – der hvor alt går op i en højere enhed – kommer i mange forskellige sammenhænge. Jeg har tit tænkt på dem, som de bedste øjeblikke i samarbejdet med en af hundene. Men heldigvis kommer de også alle mulige andre steder.


Nu er jeg bevidst om at fange øjeblikkene og betinge dem (ankering i NLP). Der dukker hele tiden muligheder op, fx visualiseringer af prøver, ”tilfældige” gode øjeblikke, og i går et væld af dem, da vi var til Leahs dåb i Oxie kyrka.

Præsten Stellan Ponnert fik på fantastisk vis inddraget Frasse og Leo i dåbshandlingen, og det var bare så perfekt alt sammen.

Humphrey Bogart og Charles Waldron i The Big Sleep (Howard Hawks 1946)

Hvad skal jeg bruge som anker? Ovenstående kunne være en mulighed, apropos stjerner :-)


Til frokosten bagefter kom vi til at tale om den skønne mad, vi taler meget om mad i familien :-)Det endte med at niece Anne og jeg aftalte en middag på Geranium, Danmarks eneste trestjernede Michelin-restaurant. Det bliver uden tvivl fantastisk, og en god referenceramme for hvad et stjernemåltid er!

fredag den 22. februar 2019

100 %

Den 9. februar gik Max og jeg vores livs 2 bedste rallyprøver. Den 10. februar skrev jeg til Anja, for at aftale en coachingsession. Den 11. februar skrev jeg Fly Me to the Moon og på Facebook skrev jeg i forbindelse med opslaget: ”Når noget jeg ikke har drømt om kunne ske, hvad kan det så ikke blive til, når jeg sætter ord på drømmene, planlægger og gør drømmene til virkelighed? Max og jeg kan flyve hvorhen det skal være!!!

Coachingsessionen fandt sted i går aftes, det var den femtende over en periode på næsten fire år, den seneste var 9. juli 2018 omtalt i Planer og træning.

Jeg er altid velforberedt til coachingsessionerne, men i går var jeg ekstra velforberedt. Der var så meget, jeg skulle fortælle: tanker, oplevelser, resultater, følelser og jeg var nødt til at skrive det ned på forhånd dels for at få det hele med, dels for at få kronologien på plads, fordi den var vigtig for mig. Jeg blev helt høj af at forberede mig.

Jeg tog udgangspunkt i den forrige session, hvor jeg bl.a. noterede: ”Samtalen blev drejet over på Max, ved at Anja spurgte til min sprogbrug: jeg, han, Lille Bjørn, Max vs. VI. Jeg fortalte om Max og mig, og Anja kunne fortælle mig at mit kropssprog, min attitude, mine følelser, ALT afslører, hvor forskelligt jeg agerer overfor Lille Bjørn og Max.

Jeg brugte selv Mads Skjerns forhold til et par af sine børn: Lille Bjørn er Inger, som ikke kan gøre noget galt, Max er Daniel, som ikke lever op til fars forventninger, uanset hvad.” [PS: Citatet er korrekt, men pigen hedder Ellen, ikke Inger!].

Det har affødt en masse. Det samme har stress, psykologbesøg, konstatering af risiko for diabetes 2, kostomlægning, anvendelse af fitness coach, en besked der startede ”Jeg gad bare godt, hvis du ville lade være med …”. Summen har været noget, jeg kaldte den nye Paul, men som Anja mente skulle hedde Paul 100 %. Jeg er ikke blevet en anden, jeg er blevet meget mere mig selv!!!

Alt ved mig fortalte, at det var Paul 100 % der var til coaching: mit kropssprog, min begejstring, mit ordvalg.

Jeg fortalte om alt det, jeg havde nået med Lille Bjørn siden sidst, og hvordan jeg havde planlagt en ærefuld nedtrapning inden han skal pensioneres – han skal danse af i HTM, han skal til sine sidste danske og svenske rallyprøver, han skal til DM og Årets Hund i rally juniorklasse, og han skal arbejde videre i Nose Work.

Derefter fortalte jeg om det, jeg havde nået med Max, om prøverne 9. februar og 17. februar, om de sidste træninger, om hvilke fantastiske følelser de havde givet mig, og hvilke fantastiske følelser det gav at tænke tilbage på dem og at fortælle om dem.

Max og jeg har udviklet vores samarbejde i udtalt grad og mit hovedmål i 2019 er at udvikle det samarbejde yderligere. Vi skal til DM og Årets Hund i rally, vi skal kvalificere os til rallylandsholdet. Vi rækker ud efter stjernerne og vi når dem! På et tidspunkt i sessionen grinede Anja og sagde at jeg var i fuld gang med at coache mig selv (jeg ved det 😊).

Men som altid kom vi over i den svære fase, hvor jeg skulle sætte ord på følelserne og tale om, hvordan jeg kunne betinge dem, med henblik på at kunne genskabe dem, når der var brug for det. Det lød enkelt og det er meget sværere – at bevidstgøre følelserne. Der er virkelig noget at arbejde videre med: at konkretisere det, jeg føler indeni; give det form, farve, sjæl …

Max og min rejse mod stjernerne er kun lige startet …

onsdag den 20. februar 2019

Max forstyrrelser

(ANGI foto)

I dag var Max og jeg til rallytræning i Vibyhallen hos Amanda. Jeg var lidt irriteret på grund af noget arbejdsmæssigt da jeg kørte hjemmefra, det skulle ud af hovedet på vej til træning, og det klarede jeg ved ar gennemgå de to baner fra 9.2 i hovedet – jo de sidder fast 😊

Planen var at gå en fuld rallybane normalt i den første runde, og i anden runde træne starter.

Jeg startede med Max i hallen, og kørte opvarmning fuldstændig som til en rigtig prøve. Den eneste forskel fra en rigtig prøve var, at der var en stribe dobbeltskilte, en til champions og en til de andre, og Amanda havde introduceret et overraskelsesmoment, at hun kunne sige 2, når champions gik banen, og så skulle de ved næste øvelse vælge skiltet til højre i stedet for det til venstre.

Max var en anelse trykket, sagde Amanda bagefter, men jeg havde ikke hæftet mig ved det. Han var fokuseret på mig 98+ %, og de få gange han var lidt væk, var i stationære positioner, og jeg kunne vente på kontakt, og så gå videre. Resultatet var en blændende banegennemgang. Jeg støttede perfekt, jeg var fuldstændig rolig og kontrolleret, holdt pauser som planlagt – og ja, det var bare som det skulle være.

Vi fik trænet en del nye skilte, inden Max fik lidt pause i bilen.

I den individuelle runde havde jeg ønsket masser af starter. Gøre klar udenfor kantbåndet, tage linen af, blive kaldt ind, give starttegn, få signal fra dommeren og gå. Der blev skruet mere og mere op for forstyrrelser, Dina var dommer et par gange, der kom andre på banen, der blev klappet og støjet udenfor ringen, og til sidst også indenfor ringen. Max var ikke til at rokke, han havde kun fokus på mig.

Til sidst tog vi en fuld bane med forstyrrelser. Jeg startede med Max på højre side og der var rigtigt mange forstyrrelser, og Max – ja han havde fortsat kun fokus på mig. Jeg var hele vejen helt rolig indeni og det var en meget stor fornøjelse at opleve Max helt cool.
En dejlig træningsrunde igen igen, og endnu en bekræftelse af, at Max og jeg har løftet os gevaldigt. Vi er et rigtigt godt team!

tirsdag den 19. februar 2019

Max i absolut topform

Lige før markeringen 😊

Jeg havde to fantastiske træningstimer i dag.

I eftermiddags trænede jeg selv hos Tina, og der blev virkelig skruet op for vægtene. Bl.a. kom jeg til at lave 3 x 10 squats med 25 kg. på ryggen og walking lunges med 5 kg. i hver hånd. Jeg er spændt på, hvordan det føles i morgen, men til aften har jeg det fantastisk. Jeg får prøvet alt muligt forskelligt, udvikler mig på alle fronter og føler at jeg fra gang til gang bliver bedre og bedre. Og mere kan jeg da ikke forlange af træningen.

Nedenstående øvelse var helt ny for mig, og krævede lidt på flere fronter:



Til aften skulle Max og jeg til Nose Work hos Merete, vi skulle mødes i Solrød Centret og jeg valgte at gå der op, en tur på cirka 15 minutter.

Træningen gik uovertruffet godt.

Vi varmede op med et nemt søg på en bænk, tre kilder på den julepyntede kælkebakke, to kilder på springvandet og tre på muren langs Aktivitetscentret. Det var en fornøjelse at se, hvordan Max arbejdede systematisk og vedholdende og lavede superflotte markeringer.

I første runde hos Merete, fandt han flot de fire kilder langs en anden side af Aktivitetscentret. Han arbejdede igen flot og systematisk. Det høje som han ikke kunne nå, var jeg lidt længe om at markere for, men Max’ var ikke i tvivl 😊

Vi fandt nogle flere af de nemme kilder, de tre på blomsterkummer, fik en hyggelig snak med Michelle og så endnu en runde hos Merete, hvor Max i et længere forløb fandt alle fire kilder. Han arbejdede virkelig flot helt fra start, og han slog ikke fra, selvom der kom et par stræk, hvor han skulle arbejde ret længe. Hjørner, som han skærer lidt af, vender han selv tilbage til, hvis der er grund til det, så vi fik virkelig afsøgt områderne godt. Han har udviklet sig rigtigt meget i Nose Work.

Max var igen igen en sand stjerne. Hold da op en udvikling, han har været igennem. Jeg må indrømme at to drømmerallyprøver 9.2, et fantastisk FS-program den 17.2 og nu en suveræn gang Nose Work, det er svært andet end at konkludere at han (og jeg mindede Michelle mig om!!!) har løftet vores samarbejde ganske gevaldigt.

Jeg svævede hjem med Max efter vores bedste Nose Work træning ever!

mandag den 18. februar 2019

What happened?


Jeg har virkelig funderet over mysteriet med When I’m 64 på USB’en mærket Lille Bjørn og HTM. Mest nærliggende forklaring i går var Johannas forslag om en USB-trold, men i dag kom jeg på den rigtige forklaring. Til en træningsrunde 2. februar har jeg skulle bruge When I’m 64 til Max og har kopieret den over på Lille Bjørns USB. Det var egentlig ikke meningen, at Lille Bjørn skulle have været med i går, men den 3. februar meldte jeg ham til, og så glemte jeg alt om musikken.

Ovenfor kan man se mit udtryk, da det går op for mig, at det er den forkerte musik – bemærk at Lille Bjørn naturligvis er fuldt fokuseret! Og nedenfor det legetøj, som vi fik for at vinde seniorklassen – Johanna mener, at jeg ovenfor har præcis samme udtryk som præmien ;-)


Jeg har lært, at jeg ALTID skal tjekke musikken, og ikke tage noget for givet. Og huske backup.

Mere konstruktivt har jeg set videoer og læst dommerkommentarerne igen.

Det er længe siden jeg har følt den glæde og tilfredsstillelse efter en HTM-prøve, som jeg følte i går og stadig føler. Objektivt er resultaterne næsten identiske med resultaterne fra Garbogaard 8. december Max’ bedste FS ever, og Lille Bjørns debut i Seniorklasse, som jeg umiddelbart var glad for, men alligevel ikke Dagen derpå – planer!. Min bedste og eneste forklaring, er at jeg dengang var stresset, og i dag er jeg helt anderledes.

Jeg er ualmindeligt glad for Max’ program! Det er første gang vi har gået så langt et FS-program, han var på hele tiden, og vi fik pæne tilbagemeldinger. Jeg har fået godt input til træningen: der skal være lidt mere variation i trickene, og specielt overgangene halter lidt. Træningsmæssigt er der 5 dele à cirka 30 sekunder, men overgangene mellem dem er ikke så veltrænet, i nogle tilfælde ikke-eksisterende i træningssammenhæng, og det kan godt ses.

Lille Bjørns nummer er jeg også meget tilfreds med! Jeg svigtede ham kan jeg godt se, da det med musikken kiksede, men han holdt sit fokus, var klar da vi gik i gang igen og var med på lidt justeringer undervejs i programmet. Jeg er meget tilfreds med at vi kunne bestå med pæne karakterer. Det var også supergod træning helt uforberedt at skulle gå til et helt andet nummer, men dog et nummer jeg kender ret godt 

Som skrevet bliver prøven 6. april Lille Bjørns farvel til HTM. Med Max bliver det starten på FS2, noget jeg ikke havde troet ville ske. Jo, vi har trænet for at øge sværhedsgraden, men jeg synes, der har været for mange ting, der ikke fungerede så godt til prøver. I går lykkedes det stort set alt sammen, og det, der ikke lykkedes, var helt og holdet pga. mig. Med noget mere træning kan vi sagtens lave et godt FS2-program, og det har vi tænkt os at gøre.

Det var et rigtigt godt udbytte af prøven i går, at lysten til at fortsætte i FS blev forstærket ganske betydeligt!

søndag den 17. februar 2019

Aflyst afdansningsbal


I dag gik turen til Sjællands Agilitycenter i Ringsted og HTM-prøver arrangeret af Border Collie Klubben (Anja, Johanna og Sonja), et som altid meget veltilrettelagt arrangement.

Jeg skrev i går, at jeg ville flytte Max fra FS1 til FS2, men det må man ikke på dagen, så det blev til endnu engang FS1, 15te gang.

Musikken var i When I’m 64 i næsten fuld længde, jeg har klippet 8 sekunder for at det kom ned på 2:29, da grænsen i FS1 er 2:30. Jeg fik Max ind i hallen som planlagt og ud igen. Opvarmningen inden vi skulle på var helt perfekt. Prøven blev filmet af Lonni, men jeg kan desværre ikke dele den, da YouTube ikke vil tillade musikken. Her følger dommernes kommentarer.

FS1, dommere Jette Porter, Anja Christiansen og Camilla Kikkenborg.

Samlet 23,93 point, bestået, 6. vinder af 10.

Udførelse
7,8 Rigtig flot. Fint fokus og samarbejde. Dejligt roligt og koncentreret
6,8 Rigtigt fint arbejde fra begge parter! Lidt tøven hist og her – god hjælp fra handler
6,7 Dejligt at se hvor opmærksom han var det meste af programmet. Der var lidt tøven/misforståelser af og til, ellers dejligt at se på.

Sværhedsgrad
7,0 Fint for klassen
6,9 Ok
6,7 Fint for klassen. Overvej evt. en smule mere variation. Husk også på at det er bedst hvis alle dommere kan se jeres arbejde.

Musik og fortolkning
7,5 Passer rigtig fint til musikken
6,5
6,6 Ok for klassen

Dyrevelfærd og sikkerhed
3,0
3,0
3,0 Ok

Efter frokost blev det Lille Bjørns tur. Han kom ind i hallen og blev varmet perfekt op, og vi gik ind i ringen med flot kontakt, hilste på dommerne og gjorde klartegn. Musikken startede og det var When I’m 64???? Jeg véd ikke hvordan det er sket, men jeg havde fået lagt den forkerte musik på Lille Bjørns USB. Jeg skulle træffe en hurtig beslutning, og den blev at gå med Lille Bjørn til When I’m 64. Det gik rigtigt godt, både Lille Bjørn og jeg fik lynhurtigt tilpasset os, og det kan man også se på dommerkommentarerne:

Seniorklasse, dommere Jette Porter, Mia Rasmussen og Camilla Kikkenborg.

Samlet 23,07 point, bestået, 1. vinder af 2.

Udførelse
6,6 Enkelte misforståelser ellers rigtig fint. Flot fokus!
6,3 En anelse skæve positioner ellers fint
6,2 Godt kæmpet. Generelt meget fornuftigt arbejde, dog med lidt tøven ved skiftende. Vær obs på at han i P3 og P7 ikke kommer helt i position

Sværhedsgrad
6,8
7,4 Flot for klassen
6,5 Fint for klassen, kunne godt tænke mig at se flere retninger

Musik og fortolkning
7,0 Musikken passer rigtig fint til programmet 😊
6,9 Dejlig stemning 😊
6.5 Ok, jeg kunne ikke se at det I lavede ikke passede til musikken.

Dyrevelfærd og sikkerhed
3,0
3,0
3,0 Ok

Hvad er det med afdansningsbal? Ja, en meget snæver kreds havde fået at vide, at det var Lille Bjørns sidste optræden i HTM. Han har gjort det fantastisk i de 16 måneder vi har konkurreret i HTM, men total døvhed har gjort at jeg har droppet drømmen om HTM3, og nogle andre mindre skavanker har gjort, at jeg pensionerer ham i denne disciplin.

Men ærligt talt, så vil vi gerne gøre det til et ordentligt afdansningsbal, så nu er vi tilmeldt i seniorklasse 6. april, og der har jeg mindst to udgaver med af den rigtige musik!

Max er også tilmeldt, det bliver hans debut i FS2. Dagens dommerkommentarer har jeg labbet i mig, og de har givet mig meget lyst til at prøve kræfter med en klasse, som jeg ikke havde troet jeg ville turde give mig i kast med med Max. Men han var virkelig skøn at arbejde med i dag, og alle de kiks, der var, tager jeg på mig, og skyldes primært manglende rutine i programmet.

Det, der først og fremmest fungerede godt i dag, var opvarmningen og at jeg var fuldstændig i balance, og støttede hundene virkelig godt. Både Max og Lille Bjørn gik tæt på deres optimale, og vi havde nogle fede oplevelser sammen, hvad kan man forlange mere?

lørdag den 16. februar 2019

Dedicated Follower of Fashion


I går eftermiddags var Max og jeg i Ringsted til Tricktræning hos Johanna. Endnu en skøn træningsrunde! Første halve time arbejdede vi med at hundene skulle touche en af de dimser, der holder springet i agilityspringene. Snude og hage hvis muligt, og det er muligt for Max. Formålet var at arbejde med belønningsstrategi, så hunden ikke på klikket fx vender mod fører. Spændende og noget helt nyt, som vi hurtigt fik nogenlunde styr på.

Så kørte der en runde, hvor vi hver især (6 ekvipager) skulle vise flest mulige tricks på 1 minut. Jeg valgte at tage en komprimeret udgave af vores FS1-program, og der er sørme mange tricks, 20++ nåede vi. Endvidere skulle vi vise et trick, som vi mente var unikt i forhold til de andre deltagere, og jeg brugte hands up, hvor jeg drejer rundt.

I den individuelle runde var jeg helt blank for ideer, og så er det godt at være det hos Johanna! Er der styr på dit FS-program søndag? Ja! Hvad med … og pludselig var vi i gang med at træne forskellige nye rallymomenter, fik talt om kriterier og en handlingsplan for dén del foldede sig pliudselig ud.


I formiddags var Kirsten og jeg i Køge for at handle, og ualmindeligt meget usædvanligt var det for at se på tøj til mig. En positiv sideeffekt af et vægttab på næsten 10 kg. er, at mit tøj ikke passer særligt godt længere.


Vi har først omkring Tøjeksperten, hvor jeg købte et bælte og 5 par sokker, men ellers ikke faldt for noget. Så kom vi til MIN TØJMAND, og bingo, der var en masse spændende sager og en topkvalificeret betjening. Jeg endte med at købe en jakke, to par cowboybukser og fire skjorter. Jeg må indrømme, at jeg selv er meget tilfreds med mit nye look 😊

Eftermiddagen sluttede med at Christina, Tempo og jeg mødtes i Herringløse Agilitycenter til anden session, hvor vi laver videooptagelser af rallyøvelserne. Vi har fået et godt flow i optagelserne og nåede en masse.

Vi nåede også at få talt om forskelligt andet, bl.a. om mine mål. Endnu mere at tænke over!

Jeg har tænkt en del af over mine mål med hundene den sidste uge, og der er helt klart nogle oplagte mål, og også nogle lidt mere uklare. Christina udfordrede mine lidt defensive mål i rally i 2019, og ja, hvorfor er der ikke mere offensive???

Det fik mig også til at overveje, hvorfor jeg stiller op med Max i FS1 i morgen med et program som burde være i FS2 både hvad angår tricks og varighed. Det bliver der straks lavet om på!

En samlet formulering af mine mål kommer sidst i næste uge, jeg skal tænke mere, og jeg skal have det syreprøvet ved en coachingsession.

Hvad med prøverne i morgen? Jeg er bare så klar! Max’ FS-program skal jo ikke laves om, fordi vi rykker til klasse 2. Og Lille Bjørns HTM-program, det bliver så godt som det kan blive! Jeg glæder mig til en fantastisk dag med HTM og FS.

fredag den 15. februar 2019

Titler – rosetter – pokaler


Selvfølgelig er det sjovt at få titler!

Da jeg forleden søgte om Max’ DKRSCH hos DKK opdagede jeg, at jeg havde glemt at søge om RJM og de to svenske rallytitler. Det blev der straks rådet bod på, så nu er alle hans 12 titler på hundeweb.


7 i rally, 2 i LP, 1 titelprøve, 1 HTM (faktisk 2, men HTM1 bortfalder, når man bliver HTM2) og 1 FS. Mange discipliner og masser af gode minder.

De bedste titler er championaterne. Max’ seneste er nr. 13 i samlingen, og Max’ DKRLCH fra oktober 2014 den forrige. En oversigt over de første 12 står i Dusinet fuldt.

Det er også sjovt at få rosetter, både når man bliver placeret i en konkurrence eller opnår titler. Jeg har skrevet om det bl.a. i Seniorer, rosetter og glæde. Jeg synes altid det er fedt at få med en roset med. De flyder på mit kontor, og Kirsten får mig til at rydde op en gammel imellem, men de er altså hyggelige.

Så er der pokalerne.


Det er blevet til nogle stykker efterhånden, og de er ikke alle lige kønne, faktisk synes jeg generelt de er mere særprægede, end noget vi egentlig har lyst til at have stående fremme. Men de står altså allesammen på kontoret. Der er en lille pokal bag rosetten i forgrunden, fra Max DKRLCH. Tegningen på væggen er et helt specielt minde om en ganske særlig hund, Megan holder øje med mig, når jeg er på kontoret..

Jeg var så heldig at Max blev DKRSCH i Sydkystens Hundeskole, hvor man udover flotte rosetter for at vinde og for certifikat/titel, også får en pokal med hundens navn, titel og dato. Kirsten og jeg blev enige om ikke at vælge en traditionel pokal, men i stedet en glasstatuette med navn osv. lasergraveret direkte på glasset. Jeg bestilte den hos Deki forleden og hentede den i dag. Og hold da op, den er flot:


Fotoet øverst er det officielle DKRSCH foto 😊 Titelhaveren i centrum, glasstatuetten ved siden af. Og fra venstre 2. vinder roset og supercert. roset fra Samsø 15. oktober 2017, 1. vinder roset og supercert fra 1. prøve i lørdags og 1. vinder roset og DKRSCH roset fra 2. prøve i lørdags. En skøn samling!!!

torsdag den 14. februar 2019

The Sky's the Limit



Da jeg slog Fly Me to the Moon op i mandags skrev jeg “Når noget jeg ikke har drømt om kunne ske, hvad kan det så ikke blive til, når jeg sætter ord på drømmene, planlægger og gør drømmene til virkelighed? Max og jeg kan flyve hvorhen det skal være!!!

Det mentale boost jeg har fået de sidste to måneder er et fremkragende afsæt for at drømme stort, og det er jeg i fuld gang med. Jeg har skitseret nogen planer i hovedet, jeg arbejder videre med dem og jeg har en coaching-aftale om en uge, hvor jeg skal sætte ord på drømmene.

Lige nu er fokus på de to vigitste prøver med Lille Bjørn og Max, nemlig de to på søndag. Anita og jeg havde aftalt at mødes i dag i Viby for at finpudse formen, eller hvad man nu skal kalde det, når i hvert fald jeg, ikke har trænet meget andet end mentalt, og nogle små detaljer med Max, og slet intet med Lille Bjørn 😊

Jeg havde først Lille Bjørn på, lidt opvarmning og så et fuldt Paddington i HTM-seniorudgaven. Det føltes generelt ret godt. Ja, der er lidt manglende præcision her og der, ja, der kommet lidt lyd, men Lille Bjørn er på, og det føles fantastisk – jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg går med ham 😊 Prøven på søndag bliver hans fjortende officielle prøve siden debuten for præcis 16 måneder siden på Samsø, og det skal nok blive godt. Jeg sagde til Anita, at det er helt poetisk, at Lille Bjørn og Osseau, som vi har trænet så meget sammen i LP og HTM, nu skal konkurrere i seniorklasse. To ældre herrer, ingen af dem kan høre, men deres grundtræning er i top, og de elsker begge at performe.

Max og jeg kørte for første og eneste gang inden søndag fuld udgave af 2:29-udgaven af When I’m 64. Jeg synes ærligt talt det gik ret godt. Der var lidt timing, der smuttede, men generelt var Max flot på, og der var rigtigt godt flow i programmet. Anita havde nogle tips til min del af programmet, som er noteret, og vi er så klar som vi kan blive.

Med to syge trænere har både Nose Work og fitness ligget stille et par uger, men i dag var Tina frisk igen, og jeg fik en skøn træningstime, inden jeg kørte til Viby for at træne med hundene. Videoen for oven var en nye øvelse.

mandag den 11. februar 2019

Fly Me to the Moon


(ANGI FOTO)

Nu havde jeg besluttet mig for overskriften på dette indlæg, men den kunne lige så godt have været If you can dream it, you can do it … som jeg brugte for næsten præcis et år siden i forbindelse med Lille Bjørn.

I går morges vågnede jeg 2:29, jeg gik banerne fra i lørdags i hovedet, og jublede ved bevidstheden om at Max og jeg havde gjort dét, som jeg ikke engang havde drømt om: vi fik to supercertifikater, ovenikøbet samme dag, og Max blev DKRSCH.

Hvorfor havde jeg ikke drømt det?

Jeg har selv svaret på alle spørgsmålene i min Quiz 2019, jeg havde som de fleste andre, gættet på et supercertifikat i år, men ingen titel. Faktisk var der kun én ud af 8, som troede på titlen i år.

 
Jeg springer kort til noget (måske) helt andet.

Da jeg 10. december sidste år fik besked om, at jeg var lige på kanten af Diabetes 2, satte jeg straks en masse i gang, med kostomlægning, motionsrutiner og fitness coach. Jeg satte et mål om at reducere vægten fra 88,9 til 77,0 kg., og her til morgen passerede jeg de magiske 80,0 – præcis 79,9 stod vægten på.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville nå målet på 77, der har været en periode på 14 dage med stabil vægt mellem 81,1 og 81,8, men jeg fortsatte bare med programmet, og vupti, nu rykker det igen.

Hvad motiverer mig her?

I virkeligheden er det selvfølgelig ikke vægten, som sådan, selvom en besked som denne i lørdags ikke fik gjort noget dårligt for mig: ”I øvrigt - det fik jeg kun tænkt, men ikke sagt til dig - hvor er det flot, man kan virkelig se, du har tabt dig og ser ikke mindst meget friskere ud!!!”.

Det, der motiverer mig, er bevidstheden om, at jeg kan mærke, at jeg i takt med vægttabet føler mig meget bedre tilpas, er gladere, har overskud – det smitter af på alt hvad jeg gør, også på hundetræningen 😊

Det var den NYE Paul der gik på banen med Max i lørdags, Paul med overskud, Paul der støttede Max før, under og efter, den Paul, som Max gad være sammen med og lave alt det, vi har trænet, så godt han overhovedet kunne.

Max, som debuterede i rally 3. juni 2012, som debuterede i championklasse 13. februar 2016, Max som jeg har haft en masse dejlige oplevelser med, men også en masse mindre gode, faktisk også en del skuffelser.

Hvis vi kan præstere, som vi viste i lørdags, kan vi gøre det igen, og jeg skal turde drømme og sætte barren højt og stole på min hund og på mig selv.

I forbindelse med Rallyinstruktøruddannelsen kom jeg i går til at vise min Performancejournal i en pause, og hokus pokus, jeg blev inspireret til lidt Max-statistik, som kommer her.

Først en oversigt over alle hans danske prøver (vi har masser af erfaring):

Begynder Junior Øvet Ekspert Champion
I alt
Max
4
21
4
46
92
167
Prøver
4
18
4
43
86
155
DM
 
2
 
2
4
8
Årets hund
 
1
 
1
2
4
 
Så en oversigt over placeringer ved DM og Årets Hund (vi har da gjort det meget godt):

Dato Arrangør
DM
Sted Klasse
Placering
03-11-2018
DKK
ÅH
Herning Junior
3
25-08-2018
DKK Kreds 4
DM
Vejen Junior
6
24-09-2017
DKK
ÅH
Ballerup Champion
10
05-08-2017
DKK Kreds 3
DM
Odense Champion
10
06-11-2016
DKK
ÅH
Herning Champion
8
27-08-2016
DKK Kreds 8
DM
Hasle Champion
9
22-11-2015
DKK
ÅH
Sorø Ekspert
2
29-08-2015
DKK Kreds 6
DM
Århus Ekspert
8
 
Endelig en oversigt over hans 10 bedste resultater i championklasse (det ser da også meget godt ud, om end lidt tyndt i toppen :-)):

Nr.
Dato Arrangør Sted Dommer
Point
Nr.
Antal
1-2
09-02-2019
Sydkystens Hundeskole Herringløse Amanda Haue Jakobsson
97
1
10
1-2
09-02-2019
Sydkystens Hundeskole Herringløse Anita Jakobsson
97
1
10
3
15-10-2017
Border Collie Klubben/Samsø Hundesport Samsø Conni Hansen
97
2
6
4
09-04-2017
Aktivt Hundecenter Sjællands Agility Center Conni Hansen
96
1
6
5
07-05-2016
DKK Kreds 6 Viby Susann Wheadon
96
2
8
6
02-10-2016
DKK Kreds 1 Ølstykke Frank Kuhfeld
96
4
13
7
11-03-2017
DKK Kreds 8 Hønsehuset Anita Jakobsson
95
3
11
8
04-09-2016
Sydkystens Hundeskole Osted Anita Jakobsson
95
3
8
9
11-02-2018
Sydkystens Hundeskole Herringløse Anita Jakobsson
95
4
15
10
30-06-2017
DKK Kreds 2 Tuse Næs Frank Kuhfeld
95
4
8
 
Hvad skal jeg gøre herfra?

Flere gange i går og i dag har jeg afspillet lørdagens to prøver i hovedet, og jeg har HVER gang kunne genskabe de fantastiske følelser, som jeg havde i virkeligheden, og det kan bære mig videre til månen ;-)

På morgenturen i dag visualiserede jeg først Anitas så Amandas bane, dernæst Max FS-program søndag og endelig Lille Bjørns HTM-program søndag. De sidste to er også fantastiske programmer!!! Det bestyrker mig bare i, at arbejde videre, præcis som jeg har gjort de seneste par måneder.

Jeg havde som nævnt ikke engang drømt om at Max kunne blive DKRSCH, så det ville være mærkeligt at skrive, at jeg skal sætte et nyt mål, men jeg skal med garanti nøje tænke over mål med Max, planlægge og så gøre drømmene til virkelighed.

Max og jeg kan flyve hvorhen det skal være!!!

lørdag den 9. februar 2019

To strålende prøver med Max – nu Rally Super Champion

Prøven hos Anita

Dagen i dag var den mest fantastiske jeg har oplevet som hundefører. Det er stadig lidt uvirkeligt for mig, og undervejs har jeg mere haft lyst til at tude af glæde end at juble – men det skal nok komme, det med jublen.

Dagens høst af rosetter

Sydkystens Hundeskole havde arrangeret dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter, jeg var med som privatperson, som Charlotte Lia (prøveleder) så fint sagde det i sin velkomst, og indtil jeg havde været oppe to gange med Max hos henholdsvis Anita og Amanda var mit eneste fokus at gøre det rigtige, alt det som jeg har beskrevet i mine blogindlæg især de seneste dage; den indre ro, det rette fokus, støtte Max, ignorere alt muligt ligegyldigt, ikke tænke på point, men tænke på at holde kontakt, forberede næste øvelse, udføre, forstærke osv.

Jeg havde en masse gode visualiseringer i går, og de to prøver i dag kørte lige som de skulle. Der var en enkelte lille ting jeg ærgrede mig over, men det var uden Max, så det betød kun noget indeni mig, alt andet var, som jeg havde tænkt det. Det fungerede i den grad!

Her er den første prøve hos Anita (filmet af Charlotte Lia) – jeg véd den vender forkert, jeg prøver at fixe det:



Jeg havde den mest fantastiske følelse indeni, man kan sidst på videoen høre min vantro da jeg fik Anitas feedback, men det er altså rigtigt: 97 point. Jeg gik ud og legede med Max, og da vi kom til præmieoverrækkelsen viste det sig at de point rakte til 1. vinder ud af 10, og dermed Max’ andet supercert, det første fik han hos Conni 15. oktober 2017 på Samsø.

Banegennemgangen hos Amanda blev lidt anderledes end normalt, pga. den boblende følelse indeni mig. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om at lære banen udenad, så jeg gik den bare tiden ud, og jeg kunne den vistnok cirka udenad trods alt.

Her er prøven (filmet af Mia Rasmussen)



Ja, det blev igen til 97 point, 1. vinder ud af 10, det tredje supercert.

Prøven hos Amanda

Og dermed er Max DKRSCH, Rally Super Champion. Jeg er glad og stolt og jeg er ekstra glad for at det var på hjemmebane at alt dette skete. To prøver arrangeret af Sydkystens Hundeskole, med Anita og Amanda som dommere (for første gang til samme prøve i øvrigt), og sammen med en masse andre mennesker, som betyder noget for mig. Det bliver bare ikke bedre.

Lidt sekretærarbejde med Conni

Når jeg har fordøjet dagen skriver jeg sikkert en masse mere, lige nu vil jeg bare nyde det, om lidt tager Kirsten og jeg et glas champagne, det er en dag som definitivt skal fejres!

PS: Jeg skal da lige huske at nævne, at Mathilde var oppe med Max i juniorklasse to gange og fik henholdsvis 95 og 93 point, og vandt begge gange, som den eneste i klassen. Stort til lykke med det! Og nej, det er aldrig sket tidligere at Max har vundet hverken 2, 3 eller 4 rallyprøver på én dag :-)

fredag den 8. februar 2019

Gode og dårlige visualiseringer … og endnu en weekend i rallyens tegn


Der har været noget helt galt med mine visualiseringer af rallyprøverne i morgen. De er startet godt, men så er der i stedet for den gode performance sket et eller andet i visualiseringen, som jeg har reageret forkert på. Så jeg måtte lige mentalt ”genlæse” både nogle af de første coachingsessioner hos Anja og nogle fundamentale teknikker hos Lanny Bassham.

Det hjalp gevaldigt :-)

Jeg har haft de fedeste visualiseringer af forløbet lige fra jeg kommer til Herringløse, lufter Max, har ham med inde i hallen inden jeg bærer ting ind, sætter ham ud, bærer ting ind, afleverer det, der skal afleveres, holder mig helt væk fra sekretærbordet, henter Max igen til lidt opvarmning inden banegennemgangen, ud i bilen med ham igen, banegennemgang, lærer banen udenad, henter Max igen, sidder klar, når det er min tur, af med linen, får øjenkontakt med dommeren, går ind på banen, giver klartegn, starter, går en drømmebane og leger med Max bagefter/giver godbidder og med et stort smil tager imod feedback. Tro mig, det har været nogle fede oplevelser!!!

Weekenderne kommer til at stå ret meget i rallyens tegn dels den dobbelte rallyprøve i morgen, dels anden omgang af Rallyinstruktøruddannelsen søndag.

Jeg startede i dag med et kundemøde i byen, og efter det skulle jeg arbejde hjemmefra. På vejen fik jeg klaret nogle væsentlige ærinder: gavekort til i morgen hos Netto, nøgler til mødelokalerne søndag på Biblioteket og en rallyresultatbog i DKK til en deltager i morgen.

I går fik jeg Amandas finpudsede materiale til søndag og jeg fik justeret på min del, så vi nu er helt klar til søndag. De sidste rettelser i kataloget til i morgen er kommet på plads.

Der er også fuld gang i arbejdet på den nordiske rallyfront. Aktuelt arbejder vi med at afstemme kriterier for bedømmelser, det er vildt spændende og ikke alt sammen helt nemt. Det bliver bare så godt til sidst!

Vi synes det er synd kun at fejre fødselsdage én dag, så for x’te gang fejrer vi Kirstens fødselsdag, kun os to denne gang, med oksemørbrad og spændende tilbehør samt rødvin (jeg har ikke valgt flasken endnu) og vi starter med et glas Charles Mignon champagne. Det bliver en fantastisk start på en dejlig weekend ;-)

onsdag den 6. februar 2019

Den helt rigtige følelse


I dag er det Kirstens fødselsdag, og jeg havde egentlig planlagt at bruge en omsorgsdag, men et nødvendigt møde skulle ligge til formiddag, og dermed blev planerne ændret lidt.


Først lidt arbejde, derefter var jeg omkring LêLê og hente noget mad, som Kirsten havde valgt, så vi fik en hyggelig frokost med noget af vores yndlingsmad. Derefter lidt mere arbejde, en god tur med hundene, hvor Max og jeg gik en lidt længere udgave end Kirsten og Lille Bjørn.

Amandas Rallykonkurrencetræningshold startede til aften, og det ville jeg meget nødigt gå glip af. Jeg fik arrangeret, at jeg var først i den individuelle tid og dermed var hjemme inden 20. Vi fik, igen efter Kirstens ønske, en let kålsalat og derefter sidder vi netop nu og nyder et glas rosé.

Rallytræningen var intet mindre end fantastisk! Her kommer den korte udgave 😊

Jeg var mentalt sat op til at det var en rigtig prøve, den første siden 19. december, hvor jeg var en rigtig dårlig fører. Jeg havde Max i hallen med line, og havde ham med, da jeg hjalp med at stille banen op. Han snusede lidt, men var fokuseret, når jeg rejste mig op.

Amanda spurgte mig på et tidspunkt, om der var noget galt, hvad jeg absolut ikke synes, der var. Men jeg så sådan ud!!! Amanda fik sagt noget, så jeg kom til at grine, og pludselig kunne jeg mærke at jeg slappede helt af 😊

Max kom ud i bilen under banegennemgangen, jeg lærte banen udenad, hentede ham og varmede lidt op. Da de andre var færdige med banegennemgangen og Amanda annoncerede, at der var 5 minutter til jeg skulle på (jeg skulle starte), gik vi ind og gav klartegn, og gik banen. En ganske regulær bane, designet af Pia Johnsen. Jeg var fuldstændig cool, ignorerede nogle småfejl og stoppede, når der var mulighed for det, bl.a. ved en sit gå rundt om (det plejer jeg ellers aldrig at gøre) og ved næstsidste skilt (bakke 1 bakke 2 skridt). En virkelig fed fornemmelse og den helt rigtige følelse indeni hele vejen. Der var ikke tilløb til noget hektisk, jeg var helt i kontrol, og Max var naturligvis perfekt på.

Vi trænede nogle nye øvelser plus lidt FS under de to næste ekvipager, derefter kom Max i bilen, og jeg hentede ham igen da den femte og sidste ekvipage gik på banen.

Vi trænede lidt bare for at holde os i gang, og da Amanda var klar til den individuelle tid med os, havde jeg planen helt klar. Den samme bane, hvor jeg startede med Max på højre side, og Amanda skulle rundt omkring fortælle, hvad næste skilt var; dvs. når jeg afsluttede en øvelse, kunne Amanda fortælle, hvad jeg skulle udføre i stedet for det næste skilt.

Det var rigtigt interessant, for selvom jeg var rolig, var jeg ikke helt i balance, og der kom noget af den anspændthed, som kommer til konkurrencer. Jeg havde virkelig brug for de pauser, jeg kunne tage undervejs. Der kom også lidt forvirring, fordi jeg et sted kom i tvivl om højre/venstre ved en ommer. Det gjorde virkelig en stor forskel, at jeg ikke kunne banen udenad. Men træningen virkede helt efter hensigten, jeg bevarede roen ret godt, og Max var på hele tiden.

Der var mere tid, så vi tog banen endnu engang, dengang med start på venstre side, og Amanda dirigerede undervejs. Det gik rigtigt godt. Jeg havde vænnet mig til overraskelsesmomenterne, og kunne dermed igen havde næsten fuldt fokus på Max, og vi fik nogle nye øvelser flettet ind – fx 1 skridt stå/sit/dæk i bakkeversionen.

Det lyder egentlig ikke af meget, men tro mig, det var rigtigt meget. Kort opsummeret: 1) en befriende bemærkning, det fik mit til at smile, 2) lære banen udenad, bliv ved med det, 3) ro indeni fra start, 4) bruge mulighederne for at skabe ro ved de stationære skilte. Samlet gav det præcis den følelse jeg skal have indeni.

Det er bare at tage det med på lørdag, og prøve det af ved ”rigtige” prøver.

Tusind tak til Amanda for vidunderlig træning!!!

tirsdag den 5. februar 2019

Feeling groovy

Badebroen er klar og nu er det snart forår :-)

Slow down, you move too fast
You got to make the morning last
Just kicking down the cobblestones
Looking for fun and feeling groovy
Ba da-da da-da da-da, feeling groovy
(Paul Simon)

I går eftermiddags gik turen til Herlufmagle Hallen, hvor det sidste orienteringsmøde afholdt af DcH og DKK i fællesskab skulle finde sted. Det gik fantastisk! Iben stod for præsentation, Heidi livestreamede og jeg lyttede og kom med nogle indlæg om FCI-arbejdet og om hvorfor ikke-stambogsførte  hunde ikke må komme på landsholdet i rally. I forhold til de forrige runder var der ikke nær så mange spørgsmål, muligvis fordi deltagerne bare var skarpere :-), muligvis fordi flere havde sat sig godt ind i materialet på forhånd eller ligefrem havde fulgt med i en tidligere introduktion.

Selvom jeg er en del af skilteudvalget er det spændende at få den fulde gennemgang, og faktisk blive imponeret over, hvor godt det hænger sammen! Det føles rigtigt, der er god progression, det er blevet lidt sværere men ikke,meget sværere. Jeg har fornemmet en meget positiv stemning ved introduktionerne, og en formulering som denne ”og det fedeste er, at niveauet er steget, og jeg har rent faktisk fået lyst til at træne rally sådan "rigtigt" nu, fordi det pludselig kræver noget mere.” i Mias blog er da kun til at blive i godt humør af!

I dag blev både fitness (influenza) og Nose Work (lungebetændelse og bronkitis) aflyst, så det blev i stedet til en længere eftermiddagstur med Max og noget fitness-træning herhjemme.

Både på morgenturen og eftermiddagsturen kørte tankerne en del af tiden i en ikke særlig positiv rille. Det var en masse dårlige prøveoplevelser affødt af min egen adfærd, som bare kom i en lind strøm – ja, der er desværre rigtigt mange at tage af. Jeg betragtede det som et mentalhygiejnisk brusebad (eller måske en hovedrengøring?!), inden konkurrencesæsonen starter på lørdag.

Jeg har i hvert fald givet mig selv nogle voldsomme formaninger, jeg har lovet Max og et par andre, at jeg vil være en mønsterfører for ham, og nu skal jeg bare gå ud og holde løfteren, hvilket indebærer, at jeg skal have den rigtige følelse indeni, før, under og efter. Heldigvis ligger der, med genial timing første runde på Amandas konkurrencetræningshold i morgen, og så er vi klar …

Jeg har også været tilbage til nogle vigtige øjeblikke (var de ikke alle det?!!!) til coaching hos Anja, og det betyder, at jeg er blevet mindet om, hvorfor Lille Bjørn ikke bare skal pensioneres. Jeg vil ikke selv pensioneres, fordi jeg har det sjovt, som jeg har det, og jeg er sikker på at det er ligesådan med Lille Bjørn ;-)

søndag den 3. februar 2019

Simple Life


I går havde Anita og jeg arrangeret HTM-træning i Stestrup WorkingPaws fra 9-12. Vi var 9 deltagere, og 7 af os trænede i ring med musik, DJ og ”dommere” som forstyrrelser. Jeg var på i to runder, med Max og When I’m 64 i udgaven på 2:29. I mit hoved består nummeret af 5 dele à cirka 30 sekunder, det er de sekvenser, jeg opdeler træningen i. Ved festlige lejligheder, som ved træningen i går (og til prøver :-)), bliver det hele afviklet i sammenhæng. Her er min feedback til mig selv:
  1. Forløbet med spin/twist og moveon/rundt er lidt stramt, hvis Max ikke reagerer ret hurtigt. Det er ikke optimalt. Jeg kan skære lidt ned på adfærd (selvom den nuværende passer perfekt til musikken), for at få bedre flow.
  2. Her er det moveon med mig stående og til sidst på knæ. Der er lidt for lidt adfærd her, jeg skal nok bruge den første del til en bedre overgang fra 1, fx noget slalom. Timingen af ”I could stay with you”, hvor han skal lægge sit hoved på min hånd, skal times mere præcist.
  3. Bakke/spin/twist-sekvensen. Hmmm, det er virkelig det ømme punkt. Jeg skal ikke lade ham bakke så meget, og jeg skal ikke gå baglæns selv, Max er ikke vild med det, når der er lidt pres på.
  4. Handsup-sekvensen. Den er jeg ret tilfreds med, jeg skal have faset belønningerne ud, men Max holder positionen fint, hvad enten jeg drejer med eller mod uret. Den sidste del med 3 x touch på ”Vera, Chuck and Dave” er meget fin.
  5. Moveon, hvor jeg sidder, kører nogenlunde, og specielt under, hvor han skal under knæhaserne er der kommet godt tempo på. Jeg vil gerne have forløbet mere flydende.
Samlet har jeg det ret godt med nummeret. Der er bygget videre på det korte klasse 1 nummer, og der begynder at komme konturerne til et klasse 2 nummer, for det må jo komme en dag …

Det er straks værre at finde konkurrencer, vi kan deltage i. Der er 5 i kalenderen første halvår 2019. Jeg er tilmeldt 17. februar i Ringsted. 23. marts på Garbogaard kan jeg ikke, jeg er på Bornholm til rally. 6. april i LAZI-hallen kan jeg, men jeg er til Nose Work prøve hele søndagen, så det bliver en presset weekend. 27. april i Hangar 17 kan jeg ikke, jeg er tilmeldt rallyprøver i Nakskov og 11. maj i Roskilde skal jeg dømme rally.

Ja, det er bestemt luksusproblemer, men Anita, Conni og jeg kunne da godt stå og ærgre os lidt over, at der er så mange sammenfald mellem rally og HTM, og ovenikøbet blokerer vi for os selv, når vi skal dømme.

Grunden til, at jeg kun var på to runder af tre mulige i går, var at vi skulle holde Kirstens fødselsdag. Hun fylder på onsdag, og vi havde inviteret familien i går. Vi havde bestilt en frokostbuffet hos Bistroen i Køge, jeg hentede den 11:30, gæsterne kom 12:30 og det hele kørte bare superperfekt. 3 kolde forretter, 2 varme hovedretter, 3 oste og kage til dessert, ualmindeligt lækkert alt sammen. Alt var mærket med om det indeholdt gluten/laktose, fordi vi havde oplyst at der var en gluten- og laktoseallergiker blandt gæsterne, og sørme om der ikke også var en af forretterne, begge varme retter og desserten, som kom i en særlig portionsanretning uden gluten/laktose – meget flot. Vinen havde vi selv sørget for, Charles Mignon Champagne, Ant Moore Sauvignon Blanc og Simple Life Pinot Noir

Svenskerne var naturligvis med og overnattede, så det var gevaldig hyggeligt!

Efter en masse overvejelser har jeg besluttet, at jeg ikke kan overskue at pensionere Lille Bjørn fra HTM endnu. Han gik en glimrende seniorklasse i december, og at jeg meget hellere vil gå HTM3, er da ingen begrundelse for at pensionere ham fra en disciplin, som vi hygger os gevaldigt med. Så i dag blev han tilmeldt seniorklasse til prøven 17. februar. Vi skal så også have trænet lidt, men det finder vi ud af 

Det blev også i dag jeg overførte de sidste penge fra indsamlingen i Pia Hansen-Schwartz’ navn til HMC. 1.400 kr. oveni i 25.330 kr. som blev overført før jul, et meget imponerende resultat.