Jeg har virkelig funderet over mysteriet med When I’m 64 på USB’en mærket Lille Bjørn og HTM. Mest nærliggende forklaring i går var Johannas forslag om en USB-trold, men i dag kom jeg på den rigtige forklaring. Til en træningsrunde 2. februar har jeg skulle bruge When I’m 64 til Max og har kopieret den over på Lille Bjørns USB. Det var egentlig ikke meningen, at Lille Bjørn skulle have været med i går, men den 3. februar meldte jeg ham til, og så glemte jeg alt om musikken.
Ovenfor kan man se mit udtryk, da det går op for mig, at det er den forkerte musik – bemærk at Lille Bjørn naturligvis er fuldt fokuseret! Og nedenfor det legetøj, som vi fik for at vinde seniorklassen – Johanna mener, at jeg ovenfor har præcis samme udtryk som præmien ;-)
Jeg har lært, at jeg ALTID skal tjekke musikken, og ikke tage noget for givet. Og huske backup.
Mere konstruktivt har jeg set videoer og læst dommerkommentarerne igen.
Det er længe siden jeg har følt den glæde og tilfredsstillelse efter en HTM-prøve, som jeg følte i går og stadig føler. Objektivt er resultaterne næsten identiske med resultaterne fra Garbogaard 8. december
Max’ bedste FS ever, og Lille Bjørns debut i Seniorklasse, som jeg umiddelbart var glad for, men alligevel ikke
Dagen derpå – planer!. Min bedste og eneste forklaring, er at jeg dengang var stresset, og i dag er jeg helt anderledes.
Jeg er ualmindeligt glad for Max’ program! Det er første gang vi har gået så langt et FS-program, han var på hele tiden, og vi fik pæne tilbagemeldinger. Jeg har fået godt input til træningen: der skal være lidt mere variation i trickene, og specielt overgangene halter lidt. Træningsmæssigt er der 5 dele à cirka 30 sekunder, men overgangene mellem dem er ikke så veltrænet, i nogle tilfælde ikke-eksisterende i træningssammenhæng, og det kan godt ses.
Lille Bjørns nummer er jeg også meget tilfreds med! Jeg svigtede ham kan jeg godt se, da det med musikken kiksede, men han holdt sit fokus, var klar da vi gik i gang igen og var med på lidt justeringer undervejs i programmet. Jeg er meget tilfreds med at vi kunne bestå med pæne karakterer. Det var også supergod træning helt uforberedt at skulle gå til et helt andet nummer, men dog et nummer jeg kender ret godt
Som skrevet bliver prøven 6. april Lille Bjørns farvel til HTM. Med Max bliver det starten på FS2, noget jeg ikke havde troet ville ske. Jo, vi har trænet for at øge sværhedsgraden, men jeg synes, der har været for mange ting, der ikke fungerede så godt til prøver. I går lykkedes det stort set alt sammen, og det, der ikke lykkedes, var helt og holdet pga. mig. Med noget mere træning kan vi sagtens lave et godt FS2-program, og det har vi tænkt os at gøre.
Det var et rigtigt godt udbytte af prøven i går, at lysten til at fortsætte i FS blev forstærket ganske betydeligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar