Max, Otto og Hund i Fokus

I weekenden afholdes Hund i Fokus på Vilhelmsborg, med DM i Agility, HTM/FS, LP og Rally. Jeg har taget fri i dag, for at kunne gøre de sidste forberedelser i ro og mag, og i øvrigt bare slappe af.

I går kom der styr på præmiesiden af DM i rally. Et dygtigt sponsorudvalg (Mette, Stine, Charlotte, Birgitte, Karina) har været fantastiske til at samle præmier, og som det kan ses på fotoet, var der virkelig meget (og mere på gulvet). Kæmpetak til S.K.J. Maskinudlejning og Mette, fordi vi har måtte bruge deres lokaler til at samle præmierne. 101+ poser med præmier, det er meget flot, og der er fine præmier til alle. Det fylder også en del, for at sige det pænt, men med lidt fleksibilitet og specielt en masse plads i Amandas bil, så skulle det hele gerne ende på Vilhelmsborg søndag morgen.

Efter præmiepakningen var jeg omkring Charlotte Lia og hente rosetterne, som Sydkystens Hundeskole sponsorer til nr. 4-10 i hver klasse, og dem jeg sponsorer til dommerens favorit i de indledende runder. De er bare FLOTTE.

Jeg nåede lige hjem og vende inden turen gik til Albertslund med Otto, og anden runde af rally øvet holdet hos Lise. Det er bare SÅ godt, lige hvad jeg havde drømt om, og jeg får alle de tilbagemeldinger jeg kunne ønske mig, om områder vi skal arbejde med. Og jeg synes også allerede jeg man se udviklingen hos Otto.

Jeg tager færgen Odden-Århus i morgen 8:45, fordi jeg er tilmeldt FS2 med Max på Vilhelmsborg. Takket være stor fleksibilitet fra arrangørerne (tak Emmy!!!) er FS2 placeret, så vi ikke behøver at stresse, for at nå frem.

Jeg har længe luret på en mulighed for at gå op i FS2, men alle muligheder har været sammenfaldende med rally, så prøven i morgen er vores første mulighed i år.

Jeg har tjekket, og vi debuterede i FS1 28. marts 2016, musikken var en forkortet udgave af Beatles’ When I’m 64.

Vi debuterede i FS2 6. april 2019, og musikken var den samme, bare den fulde udgave. Og det er den stadig.

Vi har gået nummeret fire gange tidligere. Udover debuten som hvid hund ved det første DM 9. november 2019, den 20. oktober 2019 på Samsø og den 17. december ved juleafslutningen hos Aktivt Hundecenter/ Bluewyle K9

Så i morgen bliver det vores tredje officielle prøve og altså den første i år. Jeg har trænet lidt, men faktisk ikke ret meget, for da jeg først kom i gang, kunne jeg godt mærke, at vi havde godt styr på programmet.

Louise så det i fredags, vi fik talt om positioner i forhold til dommerne og nogle mindre forbedringer af programmet. Mandag så Liv den fulde udgave, og det var det bedste vi har vist, og vi blev enige om, at der ikke skulle trænes mere inden vi går op. Sådan er det blevet.

Jeg er blevet mere og mere vild med musikken. Det er sjovt, at jeg kan huske, at der er en masse detaljer, der direkte kan henføres til input jeg har fået i træningssituationer. Louise i starten og timinger af nogle cues, nogle placeringer af hænder. Johanna nogle overgange, og det med hands-up. Sonja nogle detaljer i forbindelse med bakningen. Anita nogle detaljer ved afslutningen. Og der er sikkert flere, der dukker op, jeg ved både Lonni og Liv også har givet input.

Hvis vi består i morgen, tilmelder vi DM på søndag. Vi er også tilmeldt på Samsø. Det bliver formentlig afslutningen på Max’ og min FS-karriere.

Nu skal de sidste ting gøres klar til weekenden. Pøj pøj til alle der er med, og jeg glæder mig til at hilse på en masse jer og dømme DM for første gang 😊

What happened?

Jeg har virkelig funderet over mysteriet med When I’m 64 på USB’en mærket Lille Bjørn og HTM. Mest nærliggende forklaring i går var Johannas forslag om en USB-trold, men i dag kom jeg på den rigtige forklaring. Til en træningsrunde 2. februar har jeg skulle bruge When I’m 64 til Max og har kopieret den over på Lille Bjørns USB. Det var egentlig ikke meningen, at Lille Bjørn skulle have været med i går, men den 3. februar meldte jeg ham til, og så glemte jeg alt om musikken.

Ovenfor kan man se mit udtryk, da det går op for mig, at det er den forkerte musik – bemærk at Lille Bjørn naturligvis er fuldt fokuseret! Og nedenfor det legetøj, som vi fik for at vinde seniorklassen – Johanna mener, at jeg ovenfor har præcis samme udtryk som præmien ;-)

Jeg har lært, at jeg ALTID skal tjekke musikken, og ikke tage noget for givet. Og huske backup.

Mere konstruktivt har jeg set videoer og læst dommerkommentarerne igen.

Det er længe siden jeg har følt den glæde og tilfredsstillelse efter en HTM-prøve, som jeg følte i går og stadig føler. Objektivt er resultaterne næsten identiske med resultaterne fra Garbogaard 8. december Max’ bedste FS ever, og Lille Bjørns debut i Seniorklasse, som jeg umiddelbart var glad for, men alligevel ikke Dagen derpå – planer!. Min bedste og eneste forklaring, er at jeg dengang var stresset, og i dag er jeg helt anderledes.

Jeg er ualmindeligt glad for Max’ program! Det er første gang vi har gået så langt et FS-program, han var på hele tiden, og vi fik pæne tilbagemeldinger. Jeg har fået godt input til træningen: der skal være lidt mere variation i trickene, og specielt overgangene halter lidt. Træningsmæssigt er der 5 dele à cirka 30 sekunder, men overgangene mellem dem er ikke så veltrænet, i nogle tilfælde ikke-eksisterende i træningssammenhæng, og det kan godt ses.

Lille Bjørns nummer er jeg også meget tilfreds med! Jeg svigtede ham kan jeg godt se, da det med musikken kiksede, men han holdt sit fokus, var klar da vi gik i gang igen og var med på lidt justeringer undervejs i programmet. Jeg er meget tilfreds med at vi kunne bestå med pæne karakterer. Det var også supergod træning helt uforberedt at skulle gå til et helt andet nummer, men dog et nummer jeg kender ret godt 

Som skrevet bliver prøven 6. april Lille Bjørns farvel til HTM. Med Max bliver det starten på FS2, noget jeg ikke havde troet ville ske. Jo, vi har trænet for at øge sværhedsgraden, men jeg synes, der har været for mange ting, der ikke fungerede så godt til prøver. I går lykkedes det stort set alt sammen, og det, der ikke lykkedes, var helt og holdet pga. mig. Med noget mere træning kan vi sagtens lave et godt FS2-program, og det har vi tænkt os at gøre.

Det var et rigtigt godt udbytte af prøven i går, at lysten til at fortsætte i FS blev forstærket ganske betydeligt!

The Sky's the Limit

Da jeg slog Fly Me to the Moon op i mandags skrev jeg “Når noget jeg ikke har drømt om kunne ske, hvad kan det så ikke blive til, når jeg sætter ord på drømmene, planlægger og gør drømmene til virkelighed? Max og jeg kan flyve hvorhen det skal være!!!”

Det mentale boost jeg har fået de sidste to måneder er et fremkragende afsæt for at drømme stort, og det er jeg i fuld gang med. Jeg har skitseret nogen planer i hovedet, jeg arbejder videre med dem og jeg har en coaching-aftale om en uge, hvor jeg skal sætte ord på drømmene.

Lige nu er fokus på de to vigitste prøver med Lille Bjørn og Max, nemlig de to på søndag. Anita og jeg havde aftalt at mødes i dag i Viby for at finpudse formen, eller hvad man nu skal kalde det, når i hvert fald jeg, ikke har trænet meget andet end mentalt, og nogle små detaljer med Max, og slet intet med Lille Bjørn 😊

Jeg havde først Lille Bjørn på, lidt opvarmning og så et fuldt Paddington i HTM-seniorudgaven. Det føltes generelt ret godt. Ja, der er lidt manglende præcision her og der, ja, der kommet lidt lyd, men Lille Bjørn er på, og det føles fantastisk – jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg går med ham 😊 Prøven på søndag bliver hans fjortende officielle prøve siden debuten for præcis 16 måneder siden på Samsø, og det skal nok blive godt. Jeg sagde til Anita, at det er helt poetisk, at Lille Bjørn og Osseau, som vi har trænet så meget sammen i LP og HTM, nu skal konkurrere i seniorklasse. To ældre herrer, ingen af dem kan høre, men deres grundtræning er i top, og de elsker begge at performe.

Max og jeg kørte for første og eneste gang inden søndag fuld udgave af 2:29-udgaven af When I’m 64. Jeg synes ærligt talt det gik ret godt. Der var lidt timing, der smuttede, men generelt var Max flot på, og der var rigtigt godt flow i programmet. Anita havde nogle tips til min del af programmet, som er noteret, og vi er så klar som vi kan blive.

Med to syge trænere har både Nose Work og fitness ligget stille et par uger, men i dag var Tina frisk igen, og jeg fik en skøn træningstime, inden jeg kørte til Viby for at træne med hundene. Videoen for oven var en nye øvelse.

Simple Life

I går havde Anita og jeg arrangeret HTM-træning i Stestrup WorkingPaws fra 9-12. Vi var 9 deltagere, og 7 af os trænede i ring med musik, DJ og ”dommere” som forstyrrelser. Jeg var på i to runder, med Max og When I’m 64 i udgaven på 2:29. I mit hoved består nummeret af 5 dele à cirka 30 sekunder, det er de sekvenser, jeg opdeler træningen i. Ved festlige lejligheder, som ved træningen i går (og til prøver :-)), bliver det hele afviklet i sammenhæng. Her er min feedback til mig selv:

1. Forløbet med spin/twist og moveon/rundt er lidt stramt, hvis Max ikke reagerer ret hurtigt. Det er ikke optimalt. Jeg kan skære lidt ned på adfærd (selvom den nuværende passer perfekt til musikken), for at få bedre flow.
2. Her er det moveon med mig stående og til sidst på knæ. Der er lidt for lidt adfærd her, jeg skal nok bruge den første del til en bedre overgang fra 1, fx noget slalom. Timingen af ”I could stay with you”, hvor han skal lægge sit hoved på min hånd, skal times mere præcist.
3. Bakke/spin/twist-sekvensen. Hmmm, det er virkelig det ømme punkt. Jeg skal ikke lade ham bakke så meget, og jeg skal ikke gå baglæns selv, Max er ikke vild med det, når der er lidt pres på.
4. Handsup-sekvensen. Den er jeg ret tilfreds med, jeg skal have faset belønningerne ud, men Max holder positionen fint, hvad enten jeg drejer med eller mod uret. Den sidste del med 3 x touch på ”Vera, Chuck and Dave” er meget fin.
5. Moveon, hvor jeg sidder, kører nogenlunde, og specielt under, hvor han skal under knæhaserne er der kommet godt tempo på. Jeg vil gerne have forløbet mere flydende.

Samlet har jeg det ret godt med nummeret. Der er bygget videre på det korte klasse 1 nummer, og der begynder at komme konturerne til et klasse 2 nummer, for det må jo komme en dag …

Det er straks værre at finde konkurrencer, vi kan deltage i. Der er 5 i kalenderen første halvår 2019. Jeg er tilmeldt 17. februar i Ringsted. 23. marts på Garbogaard kan jeg ikke, jeg er på Bornholm til rally. 6. april i LAZI-hallen kan jeg, men jeg er til Nose Work prøve hele søndagen, så det bliver en presset weekend. 27. april i Hangar 17 kan jeg ikke, jeg er tilmeldt rallyprøver i Nakskov og 11. maj i Roskilde skal jeg dømme rally.

Ja, det er bestemt luksusproblemer, men Anita, Conni og jeg kunne da godt stå og ærgre os lidt over, at der er så mange sammenfald mellem rally og HTM, og ovenikøbet blokerer vi for os selv, når vi skal dømme.

Grunden til, at jeg kun var på to runder af tre mulige i går, var at vi skulle holde Kirstens fødselsdag. Hun fylder på onsdag, og vi havde inviteret familien i går. Vi havde bestilt en frokostbuffet hos Bistroen i Køge, jeg hentede den 11:30, gæsterne kom 12:30 og det hele kørte bare superperfekt. 3 kolde forretter, 2 varme hovedretter, 3 oste og kage til dessert, ualmindeligt lækkert alt sammen. Alt var mærket med om det indeholdt gluten/laktose, fordi vi havde oplyst at der var en gluten- og laktoseallergiker blandt gæsterne, og sørme om der ikke også var en af forretterne, begge varme retter og desserten, som kom i en særlig portionsanretning uden gluten/laktose – meget flot. Vinen havde vi selv sørget for, Charles Mignon Champagne, Ant Moore Sauvignon Blanc og Simple Life Pinot Noir

Svenskerne var naturligvis med og overnattede, så det var gevaldig hyggeligt!

Efter en masse overvejelser har jeg besluttet, at jeg ikke kan overskue at pensionere Lille Bjørn fra HTM endnu. Han gik en glimrende seniorklasse i december, og at jeg meget hellere vil gå HTM3, er da ingen begrundelse for at pensionere ham fra en disciplin, som vi hygger os gevaldigt med. Så i dag blev han tilmeldt seniorklasse til prøven 17. februar. Vi skal så også have trænet lidt, men det finder vi ud af 

Det blev også i dag jeg overførte de sidste penge fra indsamlingen i Pia Hansen-Schwartz’ navn til HMC. 1.400 kr. oveni i 25.330 kr. som blev overført før jul, et meget imponerende resultat.

Nye mål, ny energi

Max’ køretøjssøg i går i Hvalsø (video. Mia Rasmussen)

Dagen har budt på en hyggelig tur til Oxie, med frokost i vaflernes tegn, først foccacia-vafler med kyllingebryst, chilidressing og salat, derefter dessertvafler med pistaiceis og solbærsyltetøj. Et sikkert hit hos børnene, især desserten 😊

Ellers har dagen stået meget på tanker om hundetræningen.

Mit blogindlæg i går aftes om Fremtiden kom meget spontant, og det har givet rigtig god energi. Det har givet to meningsfulde målepunkter og en perfekt anledning til at spole tilbage i tiden for at finde musik og koreografi frem.

Lille Bjørns Paddington-nummer var nemt. Vi har gået det senest 30.6.2018 og 9.9.2018, og 30.6 er filmet:

HTM3-udgaven, som vi gik 20.10 på Samsø, er kun en lettere udbygning af HTM2-udgaven, så det bliver nemt at genopfriske HTM2-udgaven til prøven 8.12.

Max’ FS1 til When I’m 64 har vi senest gået 5.6.2017 og 2.9.2017, og det fra 5.6 blev filmet:

Jeg har også fundet skemaet med koreografien frem, jeg har planlagt nogle ændringer, og dem arbejder jeg videre med de kommende dage. Jeg vil have mere flow i programmet, og det har kørt et par udgaver i hovedet, og er blevet overrasket over hvor hurtigt de cirka 1:40 går!

Louise, Anita og jeg har aftalt at mødes 3.12.2018 for at træne på Garbogaard, og til den tid har jeg naturligvis færdige udgaver klar af begge programmerne, så vi kan lave et par gode generalprøver.

Mia filmede Max og mit køretøjssøg i går, videoen kan ses fra oven. Det er endnu engang en bekræftelse af, hvor nyttigt det er med videooptagelser er. Jeg var så fokuseret på Max i går, at jeg slet ikke kunne huske at vi havde været hele vejen rundt om bilen og derefter om traileren, og hvor meget jeg egentlig skulle arbejde med at få Max tilbage på sporet.

Kirsten har set videoen, og spurgte om jeg ikke havde været bekymret for, at Max ville tisse op af bilen …. Det var jeg egentlig ikke, men jeg var sikker på at jeg skulle holde øje med ham hele tiden, for at han ikke skulle blive fristet til en markering på bilen og måske især i græsset.

Bundlinjen er, at vi fik arbejdet os systematisk frem til kilden, på en struktureret måde, og det har jeg klappet mig selv på skulderen for 😊

Lærerig tørtræning og Nose Work træning med ny hund

Beholdersøg med Osseau (foto: Anita)

Det har været en mærkelig dag på flere punkter. Først og fremmest fordi der ikke er hunde herhjemme. Ingen hunde at lukke ud om morgenen, ingen hunde der skal have mad, ingen hunde at går morgentur med, ingen hunde at hygge med under morgenmaden osv.

Morgenturen gik ned til bænken på stranden, jeg så nogle hundevenner i det fjerne, jeg sad bare og nød solen, fik lagt morgenbilledet ud – og savnede hundene.

Der var et utal af daglige rutiner, hvor der bare manglede hundene.

Jeg havde aftalt at træne før Nose Work holdet med Anita, det blev for mit vedkommende When I’m 64 og Dengang da jeg var lille, i sagens natur uden hund.

Det var meget lærerigt. Jeg kunne koncentrere mig 100 % om at følge musikken, og det blev begge numrene forbedret af. Timingen af starten/overgangene i When I’m 64 bliver fantastisk, hvis jeg følger musikken, og holder pauser, indtil det passer. Der er tid til det i musikken, og det ser bare så meget flottere ud. Det var faktisk rigtigt rart at blive tvunget til at træne nummeret uden Max.

Det samme gjaldt Dengang da jeg var lille, som kører knivskarpt indtil den langsomme gang i P5, der var jeg usikker på skiftet til P1 og normal gang. Det fik vi arbejdet med, så nu ved jeg præcis, hvor det skifte skal ligge og præcis, hvornår Lille Bjørn skal gå rundt om mig til sidst og ende i setup. Det er BARE et spørgsmål om timing :-)

Jeg havde planlagt at være observatør på Nose Work holdet, men Anita tilbød at jeg kunne låne Osseau, og det var da et superflot tilbud. Osseau er helt utrænet i Nose Work, han kender mig og vi kløede bare på. Det gik supergodt!

Vi arbejdede først med beholdere og beholdersøg med godbidder. Osseau arbejder pænt, omhyggelig og systematisk og han stresser ikke op, når han arbejder. Superlækkert.

Udesøg med Osseau (foto: Anita)

Derefter gik vi i gang med introduktion til udendørssøg, stadig med beholdere, men nu også med godbidder ved siden af eller i nærheden af beholderne. Jeg tror vi gik 4 runder hver, og alle hundene ville bestemt gerne fortsætte.

Jeg var i en totalt nørdet gruppe med Conni & Malou og Anita & Django, og så bliver det arbejdet gennemseriøst samtidig med at det er smaddersjovt og hyggeligt.

Så selv uden egen hund fik jeg en supertræningsaften ud af det!

Erfaring er godt

Den seneste tid har jeg fokuseret meget på rally (både som dommer og deltager) og der har også været forskelligt på Nose Work fronten.

Hvad blev der lige af HTM og FS kunne nogen spørge.

De er bestemt ikke glemt. Efter mange overvejelser – som jeg har skrevet om tidligere – endte jeg med at melde til prøverne i Hangar 17 den 1. april, og i morges besluttede jeg så at se på planlægningen af forløbet frem til de prøver. Det er om 13 dage, så det må siges at være på høje tid. Efter morgenlufteturen gik jeg så i gang.

Først gik jeg FS-programmet 2 gange i haven med musik, uden hund. Dvs. de tre hunde var i haven, og det var sjovt, de tilbød alle sammen al mulig adfærd Jeg kan konstatere at:

• Jeg har helt styr på det ændrede program efter de seneste justeringer
• Det er i forhold til det forrige noget enklere for Max, så alt andet lige burde vi kunne få et godt flow
• Det meste af adfærden (faktisk alt sammen) træner Max og jeg løbende som en del af rallytræningen eller vores korte træningspas indimellem
• Vi skal lige træne det fulde program et par gange inden 1.4, så er vi klar

HTM-programmet er jeg ikke ligeså langt med, eller det var jeg ikke i morges. Jeg skrev til en livline og Anita svarede: ”Så må du improvisere en plan frem. Du lader lige som om at du er Johanna og sætter dig ned og laver et program :-) :-)”

Ja, det er da sådan man gør!

Jeg havde en udskrift af det fulde program (tider, tekst, position), fandt en nyere på Pc’en, læste den igennem og justerede og sendte til Anita.

Svar: ”Og i første omgang til ca. 2.05??”

Det var formuleret som et spørgsmål, men det var vist et trickspørgsmål, så jeg svarede: ”Det ville nok være fornuftigt + de sidste 20 sekunder fra 2:46 for at få en ordentlig afslutning”

Så sådan er det blevet. Ca. 2:25 i stedet for 3:10.

Næste opgave var at se på om positioner og retninger lignende noget, der kunne fungere på en bane, og tegningen ovenfor viser retninger. Jeg skal prøve det i praksis, men jeg tror det fungerer og giver en god udnyttelse af banen. Det er dejligt at skulle afprøve det første gang i Hangar 17, hvor der er rigeligt med plads.

Jeg har kørt en del visualiseringer og det hænger fint sammen. Der er fire positioner i 3, 1, 2, 3 forskellige retninger/tempi, der er nogle enkle links, jeg tror vi kan få et godt flow i programmet. Alle positionerne fungerer hver for sig, linksene fungerer, vi skal ”bare” have det hele skruet sammen.

Så er der kostumet. Kirsten har fuldstændig styr på vores tøj og pludselig dukkede et dobbeltradet jakkesæt op, som jeg ikke kunne huske. Det passede (!) og med en hvid skjorte og et løst slips lignede det, hvad jeg drømte om.

Jeg oprettede en Messenger gruppe med nogle personer, hvis dømmekraft jeg har tillid til, og der blev suppleret med en hat (Stetson godkendt i første omgang), et pyntelommetørklæde og evt. le Figaro i lommen. Det er hvad jeg kan overskue til 1. april.

Bundlinjen er, at jeg efter at have været på bar bund i morges, nu står med et færdigt program med positioner, tempi, retninger og links, har et kostume klar, nu er det bare at få trænet programmet i etaper, så er vi klar til at debutere med det nye program den 1. april.

Jeg har ikke været oppe siden 18. december 2016, det føles som uendelig længe siden, men det er jo kun tre måneder.

Jeg kan godt mærke, at jeg har rigtigt meget lyst til at gå op igen, det har været godt med en pause. Det har været fornuftigt at justere FS-programmet, og det har været rigtigt sjovt at skulle arbejde med et helt nyt HTM-nummer.

Selvom jeg med under 2 år på bagen stadig er ganske grøn indenfor begge discipliner, kan jeg godt mærke, at min tilgang er fundamentalt anderledes end i starten. Jeg har ikke meget erfaring, men jeg HAR erfaring og den gør, at jeg ikke har tænkt nærmere over, at jeg om 12 dage skal gå et nyt program i HTM. Det er jo bare noget ny musik, positioner og overgange kende jeg i vidt omfang, de skal bare gå op i en højere enhed med den nye musik.

Jeg glæder mig til 1. april!

Now I’m 64

Kay Bojesens Hippo fra 1955, en dejlig gave

Den 13. oktober sidste år skrev jeg i blogindlægget Farlig sport,”Jeg skrev i går om jagten på den rigtige musik til FS, og den havde Kirsten naturligvis fundet, da jeg kom hjem: Beatles’ When I’m 64!!! Jeg har hørt nummeret 10+ gange i dag, og det er godkendt.” Siden har jeg været til 7 FS-prøver med Max til den sang, og synes det er fantastisk musik til os to – i øvrigt ligesom Walking the Dog med Rolling Stones.

På dagen hvor jeg fylder 64, blev jeg lidt nostalgisk og tænkte tilbage. Det er sjovt at tænke på, at to af de helt store bands fra min teenagetid – med Rolling Stones som de absolutte favoritter – bare har holdt i alle de år. Tell Me fra The Rolling Stones debut album The Rolling Stones (1964) var mit absolutte favoritnummer på albummet; Walking the Dog kunne jeg bestemt ikke huske, da jeg faldt over det takket være min søn Christian, i jagten på et HTM-nummer. Nu er nummeret bare Max' og min kendingsmelodi ;-)

When I’m 64 er fra Beatles Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967), den er iørefaldende og charmerende, men bestemt ikke et nummer, jeg ville fremhæve som et af Beatles’ bedste. Men jeg har fået et helt andet forhold til den sang, fordi jeg har hørt den så mange gange og virkelig lyttet til den.

Det stod bestemt ikke skrevet nogen steder, at jeg skulle ende med at have hundesport som altoverskyggende hobby. Mine første bekendtskaber med hundesporten var fra først i 1990'erne udstilling, gravprøver, dressur (!), LP og siden rally. For seks år siden vidste jeg dårligt hvad HTM og FS var. Så snusede jeg lidt til det Heelwork to Music og Freestyle og så var der lige den dag i marts sidste år, hvor der pludselig skete noget HTM.

I dag er HTM og FS – i hård konkurrence med Rally (og måske snart Nose Work?!) – mine foretrukne discipliner med hundene. En ny og fascinerede verden har åbnet sig for mig og jeg elsker at være en del af den verden.

Selvom der nok kommer en del kommentarer til, at jeg på lørdag skal optræde til When I’m 64 for første gang som 64-årig, så har jeg bestemt ingen planer om at skifte nummeret ud.

Karen Halgreen lagde ovenstående søde tegning som fødselsdagshilsen på Facebook og den er da lige i øjet. 64 år er ingen alder – ikke i nærheden af at være gammel – og så længe jeg arbejder med hunde, har jeg det sjovt sammen med dem, og sjovt sammen med en masse mange andre dejlige mennesker, der også synes, at det er sjovt at arbejde med hunde. Det trækker bestemt heller ikke ned, at det er en verden fyldt med unge kvinder - alle der er yngre end mig regner jeg for unge!

Til (næsten) sidst vil jeg sige tusind tak for alle de søde hilsner jeg har fået på dagen, hovedparten (220+ mens dette skrives) på Facebook, men heldigvis også nogle personlige. Jeg har glædet mig over dem alle, tænkt på den, der har lykønsket - der er naturligvis gode minder knyttet til hver eneste en – og i øvrigt bare nydt hele dagen.

Jeg skal da også lige nævne, at vejret indtil nu har været med mig, morgenen var fantastisk!

Til aften er planlagt en middag med Kirsten på l’éducation Nationale, forhåbentlig med et skaldyrsfad og noget lækker vin.

Det er fantastisk at blive 64!

Dissekering af et Freestyle nummer aka farvel træstub

28. marts 2016: Debut i FS1med "Dette er en træstub"-balje (foto: Grafiko.dk)

Anja og Johanna havde udbudt et kursus i dag til støtte for HMC: 2 timer og 15 minutter for 4 ekvipager, først skulle alle 4 vise et nummer, derefter var der ½ times feedback til hver. De holdt 3 hold i dag, så vi var 12 heldige der nåede at melde os til dette luksustilbud.

For mig var det en genial mulighed for at få feedback på mit FS-program.

Max’ og jeg har arbejdet lidt on-off med When I’m 64. Vi præsenterede det i en For sjov klasse 25. oktober sidste år, hvor jeg ikke havde noget, der lignede et nummer. Det er præcis to måneder siden, det blev skåret ned til de nuværende 1:41, og det var først i marts, at jeg begyndte at træne noget sammenhængende. Træstubben kom ind kort før prøven 28. marts, hvor vi debuterede i FS med nummeret, med en balje forklædt som træstub.

2. april: To prøver med træstub

Siden kom der er en rigtig træstub til, som blev brugt ved de to prøver 2. april. I dag blev nummeret så dissekeret af Anja pog Johanna, efter at de 4 deltagere først havde vist det, de ønskede kommentarer til.

Træstub, som ikke længere indgår i FS-program

Den korte udgave af tilbagemeldingen på mit nummer:

• Træg start (= der sker ingenting)
• Hvad laver træstubben i det nummer?
• For meget htm
• Bedre flow ønskes
• De enkelte tricks må gerne vare længere (fx follow, cirkel om stok)

Derefter gennemgik vi nummeret & musikken trin for trin. Det ”nye” nummer ser således ud:

• Startposition: Setup med feet up.
• Begynde at gå med feet up, moveon direkte til
• Rundt om stok på venstre side, samtidig med at jeg går langsomt fremad
• Slalom, som i det oprindelige nummer
• Follow stok på højre side i en længere passage
• Setup og direkte videre til 8-tal om stok og fører
• Follow venstre hånd igen længere passage
• Ind foran, bakke og spinne
• Max kommer ind på højre side og går rundt (mod uret) om mig, mens jeg går, afsluttet med højre synkronvending, så han kommer på venstre side
• Moveon, mens jeg går, afsluttes med Max i position foran mig
• Pote-touch på skift mellem højre og venstre pote/fod
• Overgang så Max ender under min venstre arm, mens jeg sidder på hug – så vi er tæt sammen i afslutningen

Det har visse lighedspunkter med det gamle nummer, men det er noget helt andet, meget mere flydende og sammenhængende. Det er også enklere, forstået som, at der er mere ro i de enkelte sekvenser.

Det startede virkelig for sjov, for at bruge tricks fra færdighedsprøver til noget sammenhængende. Nu bliver det et forløb, som er som skræddersyet til Max og mig, og som jeg glæder mig ret meget til at træne videre med. Det bliver et fantastisk nummer!

Oveni havde jeg fornøjelsen at se tre af de skrappe FS/HTM-ekvipager få feedback på deres programmer og høre om deres overvejelser og udfordringer. Jeg glæder mig ekstra meget til at se Tine Gade, Jennifer Jensen og Sandie Højgaard Larsen næste gang til prøve, for hold da op nogle flotte programmer, der er på vej!

Tusind tak til Anja og Johanna for suveræn inspiration!

Følelser og bedømmelser – eller ”Meget fint! Dejligt program.”

Start af When I'm 64 fra 28. marts (foto: Grafiko.dk)

Lørdagen blev der afholdt dobbelt HTM-prøve i Hangar 17 i Feldballe. Jeg var taget over dagen før, overnattede på Hotel La Tour i Århus sammen med Conni og Louise, og det affødte hyggelige hundetur og kaffesladder med Conni fredag eftermiddag og en skøn middag på restaurant Pondus om aftenen med Louise. Vi sluttede med tre mennesker og seks hunde samt kaffe og chokolade på Connis værelse.

Lørdag lidt over halv otte var vi klar ved Hangar 17 og hjemturen påbegyndte vi lidt over 21, jeg var hjemme i Solrød 00:20 efter en dejlig dag sammen med en masse skønne hundefolk.

Max og jeg var oppe til i alt fire prøver.

Først FS1 (When I’m 64), så HTM2 (Walking the Dog) ved den første prøve, og derefter HTM2 og FS1 ved den anden prøve. Alt det udenoms var som det skulle være, hallen er fantastisk, så der var alle muligheder for at performe optimalt.

FS1. Max virkede lidt trykket fra starten, og der var en del tøven undervejs, men han var med, og vi gennemførte programmet, om end lidt haltende. Halen kørte så, der var intet galt.

HTM2. Grov førerfejl fra start. Jeg havde ændret placering af armene i starten med det resultat at bakningen mellem benene ikke fungerede. Jeg følte ikke rigtigt Max var med, og det gav meget flagrende vendinger og for stor afstand i flere positioner. Absolut ikke af vores bedste HTM’er :-(

Jeg benyttede noget af tiden, til vi skulle op igen, til at gå en tur til Feldballe i det skønne vejr, vi fik bl.a. en hyggelig hundesnak med en dame med en ældre Labrador. Damen var på kig efter en ny, mindre race og faldt ret meget for border terrieren!!!

Så var prøve 1 parkeret mentalt og vi var klar til næste prøve.

Under opvarmningen til HTM stak Max pludselig af, helt uventet og jeg blev ret forskrækket, men han kom hurtigt tilbage - Anita mente han måske kunne være blevet skræmt af en lyd inde fra rummet ved siden af opvarmningsområdet, hvor der var færdighedsprøver. Jeg fik i hvert fald pulsen gevaldig i vejret og var ekstra tændt, da vi kom på banen. Alt det, med at forsøge at ændre noget i forhold til mandagens prøve, blev droppet og vi gjorde som vi har gjort under træning. Og jeg følte at vi gik en rigtig god prøve. Det var dagens bedste følelse af de fire banegennemgange. Jeg tror faktisk den prøve følelsesmæssigt reddede dagen for mig.

Jeg havde den gode fornemmelse med til FS1, hvor starten gik meget mere flydende, og selvom Max ikke rigtigt fik lavet balje på træstubben, gik prøven fint - og træstubben blev anvendt.

Jeg synes helt klar eftermiddagens prøver gik bedst, med HTM-som vinderen.

Så til bedømmelserne. Først alle fakta.

Prøve 1 FS1, dommere Sonja Johannessen, Emmy Simonsen, Helle Larsen. 23,30 point, bestået, nr. 11 ud af 14

Udførelse:
7.5
7.0
8.1 Sød startposition. Pas på til allersidst hvor han er mellem dine ben og laver ”touch” på hånden, at det ikke kommer til at ligne at du stopper ham fysisk.

Sværhedsgrad/indhold:
7.9 Fin variation for klassen. Du arbejder meget på en linje – udnyt gerne ringen mere. Ville gerne se træstubben brugt lidt mere
7.1 Pas på mængden af heelwork i et freestyle program
7.8 fint for klassen

Musik og fortolkning:
8.2
8.1
8.2

Prøve 1 HTM2 dommere Emmy Simonsen, Inge-Dorte Graakjær, Sonja Johannessen. 22,80, ikke bestået, nr. 2 ud af 2.

Udførelse:
6.9 meget skarpe mellem ben positioner. Ellers noget løse positioner med varierende afstand til handler – prøv at give hunden bedre tid til at finde positionen inden du fortsætter efter et link
7.4 fine positioner + lidt ”løse” positioner. OK
7.4 Max er ikke helt på hele vejen igennem, hænger i nogle positioner. I starten er du god til at vente på ham i skiftene – så glemmer du det :-)

Sværhedsgrad/indhold:
8.0 fint for klassen
7.6 Fint med flere positioner vist, god udnyttelse af ringen
7.6

Musik og fortolkning:
8.0 fint
7.5 ok
8.0 God detalje med at holde dig for næsen :-)

Prøve 2 HTM2 dommere Elisabeth Lizza Fabricius, Helle Larsen, Jette Porter. 22,90, ikke bestået, nr. 2 ud af 2.

Udførelse:
7.5 Tak for lort :-) Pas på afstand – skal være ens i alle positioner. Vent på at din hund indtager positionen i stedet for at gå og lade den indhente dig.
6.7 Han har ikke samme afstand i sine positioner. Senere i programmet bliver hans plads tæt på benet. I front & foran positionen ”hænger” han lidt. Hans skulder ønskes ud for dit ”forreste ben”. Sidelæns ikke parallelt.
7.3 Uens/varierende afstande fra fører i nogle positioner. ”hænger” lidt indimellem, eller meget flotte positioner

Sværhedsgrad/indhold:
7.5 Prøv med færre skift, så positionerne bliver tydeligere at se.
8.0 fint for klassen
7.7 OK

Musik og fortolkning:
8.0 Arbejd med timingen i forhold til musikken. Fedt tema.
8.1
7.9

Prøve 2 FS1 dommere Sonja Johannessen, Emmy Simonsen, Jette Porter. 24,43, bestået, nr. 7 ud af 11.

Udførelse:
7.9 Max arbejder rigtigt fint, selvom han virker lidt træt (forståeligt!”).
8.1 Nydelig udførelse
8.5 Rigtig fint

Sværhedsgrad/indhold:
8.0 Fint sammensat program med god variation. Ønsker mig lidt bedre udnyttelse af træstubben
8.0 Fint for klassen. Vær obs på at dine ”følg target stick" og ”følg håndtarget” ligner heelwork, hvis ikke hunden udfører det præcist og dermed kan det virke som om der er for meget HW i FS program
7.6

Musik og fortolkning:
8.3 Rigtig sød slutposition :-)
8.1
8.8 Meget fint! Dejligt program.

Der er igen gode og konstruktive kommentarer, der er ingen jer er uenige i. Jeg er overrasket over at det andet HTM-program kun fik marginalt bedre bedømmelse end det første (og at jeg fik min laveste bedømmelse nogensinde 6.7), men der er ikke så meget at sige til det andet end at jeg skal (fortsætte) arbejde med skarpheden og præcisionen i positionerne.

Her er video af prøven.

Med hensyn til FS-programmet har jeg nogle ideer, jeg skal arbejde med for at anvende træstubben som centrum i nummeret. Jeg har bestemt fået blod på tanden, ikke mindst med den afsluttende bedømmelse, 8.8 er det højeste jeg har fået endnu.

Så summa summarum, jeg har en rigtig god følelse efter prøverne, uanset at pointene i det andet HTM-nummer ikke blev så høje. Jeg slutter med at citere Lizza (en af dommerne), som i dogdancing Facebook-gruppen til morgen har skrevet disse kloge ord:

"Tillykke til alle der stillede op i Rønde i går; uanset point og resultater, så er man allerede en vinder, det øjeblik man træder ind i ringen for øjnene af dommere og publikum, og fokuserer på samarbejdet med sin firbenede ven. Smil og logrende haler - koncentration og hengivenhed i blikket - det ultimative nærvær og fællesskab - det er ALTID værd at se på, uanset hvor meget af det, man havde planlagt, der rent faktisk lykkes, og hvilke tal der skribles på dommersedlen."

Seniorer og kriterier

Max lukker og slukker, alle tre hunde var med

Jeg meldte forleden Megan og Max til én af Islandsk Fårehundeklubs rallyprøver den 4. juni. Jeg havde egentlig tænkt mig at tilmelde begge prøverne, men Annie mindede mig om, at der vist var noget med en fødselsdag sidste år. Nå ja, datoen ligger lige mellem Frasses og Sandras fødselsdag, så jeg har lavet en gardering og holder eftermiddagen fri til fødselsdag :-)

Frasse og Megan har fødselsdag sammen dag, den 3. juni, så til prøven er Megan 13 år og 1 dag. Det fik Annie og jeg til at fantasere om en seniorklasse for gamle hunde og gamle førere, med en drink under dommerens tilbagemelding :-)

I eftermiddags havde jeg alle tre hunde med til ugens intensive rallytræning, og det er fantastisk at opleve, at Megan stadig er den, der er mest på, og mest præcis i rigtigt mange øvelser. Jeg havde med hende specielt fokus på de ståer (+ bliv), som ikke lykkedes i lørdags, og det er igen et område, hvor jeg må introducere et specielt håndtegn, som jeg tror virker nu.

Desværre havde Lonni lagt sig med mande-influenza (uha!!), så jeg fik ikke trænet æresplads med Lille Bjørn, men bortset fra det er vi helt klar til weekenden.

Ellers har dagens fokus – både til og fra arbejde – været Max’ FS1-program, som virkelig har drillet.

When I'm 64, seneste udgave

I dag kom den nemme løsning: at skære i nummeret, så det er nu kommet fra 2:11 ned til 1:40, synd for When I’m 64, men godt for Max’ og min performance.

Programmet er detailplanlagt, og jeg skal prøve det af for første gang i sammenhæng i næste uge. Jeg havde tænkt det første program alt for ambitiøst, det er altså vores debut i FS1, og der er masser af kød på den afkortede udgave, som jeg glæder mig til at nørde med.

Verden er vidunderlig

Jeg har skrevet I forskellige blogindlæg om den musik jeg har valgt til HTM/FS. Som alle, der interesserer sig for denne del af hundesporten, véd, er det helt afgørende at finde den rigtige musik.

Den skal passe til en selv – fx skal man kunne holde ud at høre den hundredevis af gange – den skal I tempo, temposkifter, fraseringer, osv. osv. passe til det, man vil udtrykke, eller man skal finde noget at udtrykke, der passer til musikken.

Her er lidt om ”mine” tre numre.

Walking the Dog er skrevet af Rufus Thomas (1917-2001) og var med på hans album Walking the Dog fra 1963. Der er mange cover versioner, den første ved The Rolling Stones, som havde den med som sidste nummer på deresdebut album The Rolling Stones (1964). Det er et dansenummer, med tekst inspireret af den engelske børnesang/klappeleg Mary Mack; det er det med at gå med hunden, som jeg er faldt mest for.

I jagten efter musik til Max i HTM hørte jeg en del gamle Rolling Stones numre - som jeg holder meget af - og faldt ved et tilfælde over Walking the Dog, og titlen alene gjorde den uomgængelig, og musikken passede os også perfekt.

Vi stoppede i HTM1 efter 1:34 af det 3:10 lange nummer. Nu, hvor vi står foran vores debut i HTM2, har jeg redigeret lidt i musikken, fordi jeg skulle bruge slutningen og bruger en 2:39 lang udgave. Der kommer et lidt hurtigere instrumentalstykke efter de 1:34, et lidt langsommere stykke og så en fin afslutning. Det passer perfekt med at jeg gerne vil have hurtigt og langsomt tempo til nogle nye positioner.

When I'm Sixty-Four er skrevet af Paul McCartney sidst i 1950’erne og udgivet på the Beatles album Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967, krediteret Lennon–McCartney).

En ung mand synger til sin kæreste om, at han gerne vil blive gammel med hende. Det var Kirsten idé at jeg skulle bruge det nummer til Max i FS, for det er da meget sjovt at jeg nærmer mig de 64 (om under 11 måneder), og naturligvis spiller jeg min alder i nummeret, med stok, hat og jakke.

Nummeret varer 2:37 og jeg har redigeret det til 2:10. Det er et stille og roligt nummer, som jeg synes passer perfekt til at Max og jeg skal udføre nogle stille og rolige tricks.

Dengang da jeg var lille er fra Kim Larsen & Bellamis album Kielgasten (1988). Jeg bruger  udgaven fra Kim Larsen & Kjukkens live album Det var en torsdag aften udgivet den 18. november 2002.

Ideen til at bruge den sang til noget HTM/FS opstod på Kim Larsens 70 års fødselsdag den 23. oktober i år. Jeg hørte en hyldest til ham på P1 om morgenen, hvor en af studieværterne skulle nævne sit favoritnummer med Kim Larsen; det var: Dengang da jeg var lille.

Siden har jeg hørt sangen en del gange, den var lige ved at blive Max’ FS-nummer, men nu er det besluttet at den skal være musikken til Lille Bjørns HTM. Jeg har hele udgaven på 2:22 på CD’en, men kan stoppe efter 1:25.

I min udgave af nummeret er handlingen, at jeg går med Lille Bjørn, mens jeg fortæller om dengang jeg var lille, og så er det selvfølgelig også sjovt at Lille Bjørn er lille :-)

Jeg er vild med musikken og teksten er fantastisk, enkel og udtryksfuld:

Dengang da jeg var lille
var der ingenting
der var forbi
Dengang da jeg var lille
Dengang da jeg var lille
Var verden vidunderlig

Jeg er 63 år og det kan godt være at der er ting, jeg ikke kan længere. Men der er ingenting, der er forbi og jeg glæder mig som et lille barn til alle det sjove og fantastiske oplevelser jeg skal have med hundene i de kommende år.

Verden ER vidunderlig!

Stort og småt

Det kan godt være at jeg har været hundenørd et stykke tid (!), men det er ikke blevet bedre efter at HTM/FS er kommet ind i billedet. I går - på vej til træning hos Johanna - lyttede jeg, som jeg oftest gør, når jeg kører bil, til P1, der var en udsendelse med musik til monsterfilm, og det var ret fascinerende at lytte og forestille sig musikken til noget HTM/FS, Paul som Godzilla?! Jeg blev faktisk så revet med at jeg kørte for langt og måtte vende – det var altså også mørkt, men alligevel.

Johanna mindede mig også om en enkelt ting – der var muligvis også andre – som jeg havde glemt at nævne i blogindlægget i går. Den første sekvens var dobbelt fristende 8-tal, tysker foran tunnelåbning og så tunnel fra den anden ende af tunnelen. Jeg arbejde med at holde Max’ opmærksomhed, det gik strygende og vi kom til tunnelen, som jeg klarede fantastisk med håndtegn og kommandoen slalom – heldigvis ignorerede Max sin fører og løb igennem :-)

I dag blev det ikke til så meget P1, men masser af When I’m 64 og Walking the Dog. Den endelige beslutning er truffet, det er de to numre som skal anvendes i FS1 og HTM2. Første træningsseance med fuldt fokus på dette bliver lørdag med Anita og Conni.

Jeg skal også se at komme i omdrejninger med træning frem mod Årets Hund i rally og kvalifikation til DM 2016 i rally, så på lørdag formiddag skal alle tre hunde nok med til noget selvtræning sammen med Christina og Tempo. Det bliver godt.

Der var ingen træning i dag, men et dejligt bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole hos Christina, med tid til masser af hyggehundesnak.

Turen frem og tilbage blev i vidt omfang med lytning til ovenstående to melodier, og der er masser af ideer til momenter der skal indgå i de to programmer.

Og så skal jeg huske at nævne, at jeg glæder mig over at overgangen til normaltid har gjort, at jeg nogle enkelte dage endnu kan lægge Godmorgen!-fotos på Facebook.

Rallyudfordringer - og nye planer

Rally - igen uden skilte

Det var ikke længe Max fik lov at hvile på laurbærrene, allerede til aften skulle vi til sidste runde på Johannas rallyhold – næste runde starter heldigvis om en uge :-)

Denne gang var temaerne: fokus, fristelse og spring. Dobbelte fristende 8-taller, vendinger før spring, bakninger før spring, vendinger før tunnel, sideskift mellem spring, fremsending til kegle fra position mellem to spring, positioner under gang på række, og i hver position skulle fører gå 8-tal omkring to af de kegler, som udgjorde linjen hvor positioner skulle tages. Osv.

Masser af udfordringer, masser af grin, masser af læring og først og fremmest masser af fokuseret hundearbejde (og førererne var også ret fokuserede). Endnu engang meget energisk undervisning fra Johanna og jeg tog hjem i højt humør med Max, som i dag var min rallystjerne :-)

Ellers skal det ikke være nogen hemmelighed at en del af aftenen i går og dagen i dag har været brugt til at nyde følelsen af den fantastiske dag i går - det føltes godt i går og dejligt i dag.

Og så skulle der formuleres nogle nye/justerede mål.

For godt en måned siden (23. september), skrev jeg en række resultatmål for alle tre hunde. Tre af Max’ otte (!) mål var: FP3, HTMF og HTM1. De sidste to er kommet hurtigere end jeg havde regnet med, specielt HTM1.

Jeg har derfor i dag gjort det usædvanlige for mig at melde fra til en prøve, nemlig HTM1 med Max den 21. november. Jeg havde tilmeldt for at have en ekstra chance til at opnå Q points i år. Egentlig passede tidspunktet dårligt, for jeg er oppe til begge rallyprøver samme dag og skal op til Årets Hund dagen efter. Så en aften HTM-prøve dagen inden Årets Hund var måske ikke toptiming. Men luksusproblemet er løst, og jeg har meldt fra i dag.

Planerne for det videre HTM-arbejde er justeret.

For det første træner jeg nu målrettet mod at kunne debutere HTM2 i første kvartal 2016. Jeg har ikke lagt mig endelig fast på musikken, jeg havde jo sådan set besluttet mig for Main Street, men jeg synes ikke helt jeg kan slipper Walking the Dog, så jeg har hørt den fulde, godt 3 minutter lange udgave i dag. Der er gode muligheder i musikken, så jeg hælder meget til at fortsætte med den. Flere positioner, mere præcision, skarpere vendinger, temposkift. Masser af gode træningsmuligheder.

For det andet skal vi definitivt arbejde seriøst med FS. Det var meget improviseret i For sjov i går. Med en ordentligt planlagt rutine kan vi lave et fint program, for Max kan jo rigtigt meget også på tricksfronten, og When I’m 64 er altså bare fantastisk at gå til. Og så skal jeg finde ud af hvad jeg skal gøre med den stok :-)

Farlig sport

Gårsdagens challenge: cirkel om fører, spring og bak med bind for øjnene (video: Johanna)

Det er vist en offentlig hemmelighed at jeg er blevet smittet af HTM-bacillen. Jeg er bange for at smitten har bredt sig til også at omfatte FS …

Jeg må erkende, at det kom lidt bag på mig at Max bestod Titelprøven i fredags, men han har lynhurtigt lært de nye øvelser, og det skal jo anvendes til noget.

Jeg skrev i går om jagten på den rigtige musik til FS, og den havde Kirsten naturligvis fundet, da jeg kom hjem: Beatles’ When I’m 64!!! Jeg har hørt nummeret 10+ gange i dag, og det er godkendt.

Det blev prøvet af første gang til aftenens træning på Garbogaard, som Anita, Lonni og jeg havde lejet til to timers træning, for at afprøve hallen inden prøverne 25. oktober.

Kirsten har i detaljer gennemtænkt min påklædning og som hjælpemiddel naturligvis en stok. Så jeg skulle prøve at gå med Max og stok til When I’m 64 til aften, selvom vi aldrig har prøvet det før. Starten er udtænkt, diverse tricks med stokken er diskuteret og det bliver smaddersjovt at komme i gang med træningen "for alvor".

When I’m 64 er som skabt til FS, det varer 2:37, og den første del slutter helt naturligt ved 1:33.

Jeg fik inden da trænet stort set hele programmet til Titelprøven, herunder cirkler hvori den store kegle indgik. Det er forbløffende så meget bedre øvelserne er blevet i forhold til ved Titelprøven, og flere af dem er gode kandidater til at indgå i FS-nummeret.

Vi skulle naturligvis alle gå vores HTM1-program, igen gik jeg med belønninger, og det gik fint bortset fra lidt rigelig improvisation i afslutningsdelen, så Max ikke kom ordentlig i plads til sidst. Det skal vi lige have arbejdet med.

Jeg benyttede også lejligheden til at arbejde lidt med fremsendings/apporterings/springøvelsen fra det nye LP-program og et enkelt indkald med stop, jeg kan mærke at jeg virkelig får lyst til at arbejde med Max og LP igen.

Og fortsætte med rally.

Ja, det er nok at beskæftige sig med, og heldigvis er jeg ikke i en situation pt., hvor jeg er nødt til at prioritere.