Drømme – Mål – Glæde

En dejlig frokost på Muldiverset, strålende solskin, det kaldte på en tur til Næbskoven med hundene da vi kom hjem. Tankerne fløj på den skønneste måde, og jeg tænkte, at det skulle ende i et blogindlæg – dette 😊 

På dag 2 af det første modul på MMT (Master of Mental Training™) skulle vi udarbejde vores drømmeliste. I forbindelse med kurset er en af de obligatoriske bøger The Power of Full Engagement,  og vores hjemmeopgave til næste gang er en video på max 5 minutter, med noget vi vil dele fra bogen. Min er her og kort går det ud på, at jeg blev inspireret til at genlæse mine mål og justere en del på dem. Nogle dele er uændrede, men der er andre som har fået mindre eller større fokus. 

Det afspejler i høj grad den udvikling jeg har været igennem siden jeg startede på kurset. Megakort: Mærke efter dårlige/ikke ressourcefulde følelser, og håndtere dem. Ikke at jeg ikke ”falder i”, men jeg er blevet meget bedre til at håndtere det. Det betyder mere selvkærlige mål (og drømme) og i bund grund at det er mere glæde i hverdagen. 

En masse eksempler følger 😊 

Skønne ture i skoven med hundene. 

En dejlig Freestyle oplevelse med Otto, tak til Henriette for at filme, og for dagens allerbedste ros: at jeg strålede af glæde i ringen!!! Se video her.

At overraske Mia med Sydkystens Hundeskoles Hundepris, tak til Birgit for at filme, se video her.

At have booket den første SHS Classic rallyprøve 13. december 2025 med Liv som dommer, og ”vilde” planer om en prøve, som vil blive noget særligt. 

Efter at have gennemført sommelieruddannelsen at have fokus på WSET Level 3. 

At have nogle spændende bøger i baghånden bl.a. glæder jeg mig særligt til One Thousand Vines: A New Way to Understand Wine. Og at have viljen og lysten til at nørde rigtigt meget videre med vinens vidunderlige verden. 

At fortsætte med vedvarende engagement på MMT-uddannelsen: at suge til mig, anvende, lære fra mig, inspirere. 

At have været så privilegeret at få øjnene op for Tolkiens magiske verden. På en magisk måned læste jeg hele Ringenes Herre (Eventyret om Ringen, De to Tårne og Kongen vender tilbage), jeg har mandag til torsdag læst Hobbitten og næste univers jeg skal i gang med er Harry Potters, jeg ”kom til” at sluge Harry Potter og De Vises Sten i går, og de næste 6 bind står klar i reolen, og de kommer ikke til at samle støv. 

Jeg har af faglig interesse, og fordi jeg kender Sarah lidt, bestilt Sarah Aalborgs Secure By Choice, den glæder jeg mig til at læse og skrive om. 

På musikfronten fik jeg lyst til at mindes mine tidligere teenageår, og jeg har bl.a. nydt at genhøre Beatles’ LP’erne A Hard Days Night og Help! Det gav mig rigtigt mange gode følelser at høre dem begge. 

Sidst men vigtigst. Jeg har de senere år oplevet nogle ganske store helbredsmæssige udsving. Jeg er heldigvis kommet godt igennem, men jeg ville bestemt ikke tage skade af at arbejde mere med mig selv. Forleden gjorde jeg noget ved det, jeg kontaktede Tina (den fitte coach) og begynder i næste uge på enetimer hos hende igen. Jeg kan måske ikke blive som 50-årig igen, men en fit 60-årig ville da heller ikke være dumt.

Now I’m 64

Kay Bojesens Hippo fra 1955, en dejlig gave

Den 13. oktober sidste år skrev jeg i blogindlægget Farlig sport,”Jeg skrev i går om jagten på den rigtige musik til FS, og den havde Kirsten naturligvis fundet, da jeg kom hjem: Beatles’ When I’m 64!!! Jeg har hørt nummeret 10+ gange i dag, og det er godkendt.” Siden har jeg været til 7 FS-prøver med Max til den sang, og synes det er fantastisk musik til os to – i øvrigt ligesom Walking the Dog med Rolling Stones.

På dagen hvor jeg fylder 64, blev jeg lidt nostalgisk og tænkte tilbage. Det er sjovt at tænke på, at to af de helt store bands fra min teenagetid – med Rolling Stones som de absolutte favoritter – bare har holdt i alle de år. Tell Me fra The Rolling Stones debut album The Rolling Stones (1964) var mit absolutte favoritnummer på albummet; Walking the Dog kunne jeg bestemt ikke huske, da jeg faldt over det takket være min søn Christian, i jagten på et HTM-nummer. Nu er nummeret bare Max' og min kendingsmelodi ;-)

When I’m 64 er fra Beatles Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967), den er iørefaldende og charmerende, men bestemt ikke et nummer, jeg ville fremhæve som et af Beatles’ bedste. Men jeg har fået et helt andet forhold til den sang, fordi jeg har hørt den så mange gange og virkelig lyttet til den.

Det stod bestemt ikke skrevet nogen steder, at jeg skulle ende med at have hundesport som altoverskyggende hobby. Mine første bekendtskaber med hundesporten var fra først i 1990'erne udstilling, gravprøver, dressur (!), LP og siden rally. For seks år siden vidste jeg dårligt hvad HTM og FS var. Så snusede jeg lidt til det Heelwork to Music og Freestyle og så var der lige den dag i marts sidste år, hvor der pludselig skete noget HTM.

I dag er HTM og FS – i hård konkurrence med Rally (og måske snart Nose Work?!) – mine foretrukne discipliner med hundene. En ny og fascinerede verden har åbnet sig for mig og jeg elsker at være en del af den verden.

Selvom der nok kommer en del kommentarer til, at jeg på lørdag skal optræde til When I’m 64 for første gang som 64-årig, så har jeg bestemt ingen planer om at skifte nummeret ud.

Karen Halgreen lagde ovenstående søde tegning som fødselsdagshilsen på Facebook og den er da lige i øjet. 64 år er ingen alder – ikke i nærheden af at være gammel – og så længe jeg arbejder med hunde, har jeg det sjovt sammen med dem, og sjovt sammen med en masse mange andre dejlige mennesker, der også synes, at det er sjovt at arbejde med hunde. Det trækker bestemt heller ikke ned, at det er en verden fyldt med unge kvinder - alle der er yngre end mig regner jeg for unge!

Til (næsten) sidst vil jeg sige tusind tak for alle de søde hilsner jeg har fået på dagen, hovedparten (220+ mens dette skrives) på Facebook, men heldigvis også nogle personlige. Jeg har glædet mig over dem alle, tænkt på den, der har lykønsket - der er naturligvis gode minder knyttet til hver eneste en – og i øvrigt bare nydt hele dagen.

Jeg skal da også lige nævne, at vejret indtil nu har været med mig, morgenen var fantastisk!

Til aften er planlagt en middag med Kirsten på l’éducation Nationale, forhåbentlig med et skaldyrsfad og noget lækker vin.

Det er fantastisk at blive 64!

Verden er vidunderlig

Jeg har skrevet I forskellige blogindlæg om den musik jeg har valgt til HTM/FS. Som alle, der interesserer sig for denne del af hundesporten, véd, er det helt afgørende at finde den rigtige musik.

Den skal passe til en selv – fx skal man kunne holde ud at høre den hundredevis af gange – den skal I tempo, temposkifter, fraseringer, osv. osv. passe til det, man vil udtrykke, eller man skal finde noget at udtrykke, der passer til musikken.

Her er lidt om ”mine” tre numre.

Walking the Dog er skrevet af Rufus Thomas (1917-2001) og var med på hans album Walking the Dog fra 1963. Der er mange cover versioner, den første ved The Rolling Stones, som havde den med som sidste nummer på deresdebut album The Rolling Stones (1964). Det er et dansenummer, med tekst inspireret af den engelske børnesang/klappeleg Mary Mack; det er det med at gå med hunden, som jeg er faldt mest for.

I jagten efter musik til Max i HTM hørte jeg en del gamle Rolling Stones numre - som jeg holder meget af - og faldt ved et tilfælde over Walking the Dog, og titlen alene gjorde den uomgængelig, og musikken passede os også perfekt.

Vi stoppede i HTM1 efter 1:34 af det 3:10 lange nummer. Nu, hvor vi står foran vores debut i HTM2, har jeg redigeret lidt i musikken, fordi jeg skulle bruge slutningen og bruger en 2:39 lang udgave. Der kommer et lidt hurtigere instrumentalstykke efter de 1:34, et lidt langsommere stykke og så en fin afslutning. Det passer perfekt med at jeg gerne vil have hurtigt og langsomt tempo til nogle nye positioner.

When I'm Sixty-Four er skrevet af Paul McCartney sidst i 1950’erne og udgivet på the Beatles album Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967, krediteret Lennon–McCartney).

En ung mand synger til sin kæreste om, at han gerne vil blive gammel med hende. Det var Kirsten idé at jeg skulle bruge det nummer til Max i FS, for det er da meget sjovt at jeg nærmer mig de 64 (om under 11 måneder), og naturligvis spiller jeg min alder i nummeret, med stok, hat og jakke.

Nummeret varer 2:37 og jeg har redigeret det til 2:10. Det er et stille og roligt nummer, som jeg synes passer perfekt til at Max og jeg skal udføre nogle stille og rolige tricks.

Dengang da jeg var lille er fra Kim Larsen & Bellamis album Kielgasten (1988). Jeg bruger  udgaven fra Kim Larsen & Kjukkens live album Det var en torsdag aften udgivet den 18. november 2002.

Ideen til at bruge den sang til noget HTM/FS opstod på Kim Larsens 70 års fødselsdag den 23. oktober i år. Jeg hørte en hyldest til ham på P1 om morgenen, hvor en af studieværterne skulle nævne sit favoritnummer med Kim Larsen; det var: Dengang da jeg var lille.

Siden har jeg hørt sangen en del gange, den var lige ved at blive Max’ FS-nummer, men nu er det besluttet at den skal være musikken til Lille Bjørns HTM. Jeg har hele udgaven på 2:22 på CD’en, men kan stoppe efter 1:25.

I min udgave af nummeret er handlingen, at jeg går med Lille Bjørn, mens jeg fortæller om dengang jeg var lille, og så er det selvfølgelig også sjovt at Lille Bjørn er lille :-)

Jeg er vild med musikken og teksten er fantastisk, enkel og udtryksfuld:

Dengang da jeg var lille
var der ingenting
der var forbi
Dengang da jeg var lille
Dengang da jeg var lille
Var verden vidunderlig

Jeg er 63 år og det kan godt være at der er ting, jeg ikke kan længere. Men der er ingenting, der er forbi og jeg glæder mig som et lille barn til alle det sjove og fantastiske oplevelser jeg skal have med hundene i de kommende år.

Verden ER vidunderlig!

At holde fokus

Rallytræning uden rallyskilte

Dagens rallytræning hos Johanna havde temaet: hukommelsestræning.

Først dagens challenge, som var hund rundt om fører, spring og 3 skridt bakke med bind for øjnene (af føreren).

Så en øvelse, hvor vi hver havde fået en farve og stod foran 4 kegler. Vi blev på skift – i vilkårlig rækkefølge – kaldt op med farve, en øvelse hvor keglerne indgik og en anden øvelse. Fx blå (mig), dobbeltslalom, bakke. Når farven blev sagt, skulle jeg gå ind lige så snart den forrige ekvipage var færdig, gå i gang med dobbeltslalom, og på signal fra Johanna udføre bakning uanset hvor langt jeg var kommet i slalom, og derefter fuldføre slalom. Så man skal huske øvelserne og først og fremmest have fuldt fokus på sin hund og den anden ekvipage, for at kunne gå på direkte.

Næste del var en bane bestående af kegler og andre genstande. 1. ekvipage skulle udføre en øvelse, næste skulle gentage og udføre en ny øvelse et andet sted og så fremdeles til 8 øvelser var gennemført. Derefter skulle vi gå banen baglæns.

Det var rigtigt interessant, at det fokus jeg havde haft på de foregående baner for at støtte Max, ikke var til stede i nær så høj grad her, simpelthen fordi jeg skulle koncentrere mig om at huske banerne, og det slog direkte igennem på Max, som gennemførte pænt, men ikke med nær så god kontakt.

Utroligt så enkelt Johanna fik fremprovokeret en situation, som illustrerer hvad der kan gå galt ved konkurrencer.

Derefter en individuel runde, hvor jeg arbejdede med bakning på højre side – på den rigtige måde! Ikke bakkekommando eller på håndtegn, men at Max følger min bevægelse.

Supertime, og igen fløj tiden afsted.

Ellers har dagens køreture givet anledning til genhør med Beatles’ hvide album og Revolver, i jagten på det perfekte FS-nummer. En god kandidat er fundet på et tredje album, men jagten er ikke helt slut.

Jeg fik også lige skaffet to store kegler, til brug for både LP- og FP-træning, de indvies i morgen.