Gode vaner

Præstø Fjord fredag morgen

I omtalen af Darren Hardys The Compound Effect nævnte jeg, at jeg havde tilmeldt hans nyhedsbrev med en daglig video til inspiration. En af mine gode vaner er at se den, før jeg står op om morgenen. Det er altid inspirerende, tankevækkende og positivt, en god måde at starte dagen på.

I går handlede det om en person, hvis mål det var at have 10 mio USD. Da han nåede det mål, mistede han sin motivation og gik helt i stå. Pointen er, at det isoleret set, var et dårligt mål. Det kunne have været en milepæl at fejre, som led i et mål der hed vækst.

Det var derfor mit mål med sommelieruddannelsen ikke var at bestå, men ”for mig er det vigtigste dels processen – det skal være sjovt at komme til hver af de 21 dage, som uddannelsen omfatter – dels resultatet i form af en dybgåendeviden om vinproduktion, vin og alt muligt andet, som kurset omfatter, fx parring af mad og vin, spiritus, øl …” . Det betyder at de næste skridt – WSET 3 uddannelsen, læsning af bøger og tidsskrifter, deltagelse i vinsmagninger mv. er en naturlig udvikling i det at blive klogere på vin, øl og spiritus.

Det var en god anledning til at tjekke mine mål i det hele taget.

 

Forleden gav Darren Hardy mulighed for at downloade et 68-siders magasin Drive, hvor 31 personer, der har opnået ekstraordinære resultater, fortæller om bl.a. deres Mindset Approaches, Learning & Growth Rituals, Work Methods og Energy & Health. 

Det er personer som Oprah Winfrey, Michael Phelps, Steve Jobs, Jeff Bezos, Warren Buffett, Serena Williams og Arnold Schwarzenegger. Det er spændende at læse på tværs, og selvfølgelig er der mange ting de fleste har til fælles, fx ekstremt høj arbejdsdisciplin, velindarbejdede rutiner, ambitiøse mål og fokus på at holde sig i form både fysisk og mentalt. Fx om Arnold Schwarzenegger:

Vi er jævnaldrende (han er kun nogle få år ældre end mig), og at læse præcis dette var en reminder til mig om, at det var på høje tid jeg fik fokus på mit fysiske helbred.

Jeg er som nævnt tidligere vendt tilbage til Tina (denfittecoach) og har til en start booket 20 enetimer. Efter de første 3 føler jeg mig allerede rigtigt godt på vej, og jeg har lovet Tina, at jeg fortsætter med at træne resten af livet.

Mine ture med hundene er først og fremmest hyggeture, men de er selvfølgelig også fysisk aktivitet og ofte mental, fordi tankerne får mulighed for at flyde frit. Så vidt muligt omfatter turene én daglig tur på godt 3 km gennem Næbskoven og langs Præstø Fjord. 

I morges var vejret så fantastisk, at den korte morgentur (til Jacobshavn) blev forlænget til den lange. Fotoet øverst er fra starten af turen, det var magisk og en fantastisk start på dagen.

Det var også på denne tur jeg bekræftede overfor mig selv, at jeg vil begynde at meditere. Becoming Supernatural indeholder en del meditationer, dem vil jeg arbejde med; men først skal jeg have det grundlæggende på plads. '

I går aftes prøvede jeg en meditation for nybegyndere, nu har jeg fundet nogle flere. Jeg går i gang med den nye vane i dag, én daglig meditation kommer i kalenderen. Det bliver ikke på bekostning af noget andet, det er bare et valg at synliggøre det i kalenderen 😉

Jeg husker også dagligt - mange gange flere gange - at minde mig selv om, at jeg er privilegeret og at jeg skal huske at nyde hver eneste dag.

Drømme – Mål – Glæde

En dejlig frokost på Muldiverset, strålende solskin, det kaldte på en tur til Næbskoven med hundene da vi kom hjem. Tankerne fløj på den skønneste måde, og jeg tænkte, at det skulle ende i et blogindlæg – dette 😊 

På dag 2 af det første modul på MMT (Master of Mental Training™) skulle vi udarbejde vores drømmeliste. I forbindelse med kurset er en af de obligatoriske bøger The Power of Full Engagement,  og vores hjemmeopgave til næste gang er en video på max 5 minutter, med noget vi vil dele fra bogen. Min er her og kort går det ud på, at jeg blev inspireret til at genlæse mine mål og justere en del på dem. Nogle dele er uændrede, men der er andre som har fået mindre eller større fokus. 

Det afspejler i høj grad den udvikling jeg har været igennem siden jeg startede på kurset. Megakort: Mærke efter dårlige/ikke ressourcefulde følelser, og håndtere dem. Ikke at jeg ikke ”falder i”, men jeg er blevet meget bedre til at håndtere det. Det betyder mere selvkærlige mål (og drømme) og i bund grund at det er mere glæde i hverdagen. 

En masse eksempler følger 😊 

Skønne ture i skoven med hundene. 

En dejlig Freestyle oplevelse med Otto, tak til Henriette for at filme, og for dagens allerbedste ros: at jeg strålede af glæde i ringen!!! Se video her.

At overraske Mia med Sydkystens Hundeskoles Hundepris, tak til Birgit for at filme, se video her.

At have booket den første SHS Classic rallyprøve 13. december 2025 med Liv som dommer, og ”vilde” planer om en prøve, som vil blive noget særligt. 

Efter at have gennemført sommelieruddannelsen at have fokus på WSET Level 3. 

At have nogle spændende bøger i baghånden bl.a. glæder jeg mig særligt til One Thousand Vines: A New Way to Understand Wine. Og at have viljen og lysten til at nørde rigtigt meget videre med vinens vidunderlige verden. 

At fortsætte med vedvarende engagement på MMT-uddannelsen: at suge til mig, anvende, lære fra mig, inspirere. 

At have været så privilegeret at få øjnene op for Tolkiens magiske verden. På en magisk måned læste jeg hele Ringenes Herre (Eventyret om Ringen, De to Tårne og Kongen vender tilbage), jeg har mandag til torsdag læst Hobbitten og næste univers jeg skal i gang med er Harry Potters, jeg ”kom til” at sluge Harry Potter og De Vises Sten i går, og de næste 6 bind står klar i reolen, og de kommer ikke til at samle støv. 

Jeg har af faglig interesse, og fordi jeg kender Sarah lidt, bestilt Sarah Aalborgs Secure By Choice, den glæder jeg mig til at læse og skrive om. 

På musikfronten fik jeg lyst til at mindes mine tidligere teenageår, og jeg har bl.a. nydt at genhøre Beatles’ LP’erne A Hard Days Night og Help! Det gav mig rigtigt mange gode følelser at høre dem begge. 

Sidst men vigtigst. Jeg har de senere år oplevet nogle ganske store helbredsmæssige udsving. Jeg er heldigvis kommet godt igennem, men jeg ville bestemt ikke tage skade af at arbejde mere med mig selv. Forleden gjorde jeg noget ved det, jeg kontaktede Tina (den fitte coach) og begynder i næste uge på enetimer hos hende igen. Jeg kan måske ikke blive som 50-årig igen, men en fit 60-årig ville da heller ikke være dumt.

Liv efter NM

En vidunderlig onsdag morgen ❤️

Det herlige ved at skrive en blog helt privat er bl.a. at jeg selv kan fastsætte reglerne, bare jeg holder mig indenfor lovens rammer. Mens jeg går i gang med dette indlæg kører en masse tanker rundt i hovedet. De ender med at udmønte sig i noget mere konkret, eller forsvinde, men lige nu véd jeg ikke, hvor det ender. Så masser af stikord.

• Om 36 dage er det dagen før Max og jeg skal debutere ved NM i rally.
• Jeg har fulgt træningsplanerne nøje. Jeg synes vi er lige hvor vi skal være.
• Prøverne på Samsø bekræftede det.
• Helles besked dagen efter: ”Du og Max var gode i Ringsted – men endnu bedre i går. NU ER I DER 😊” var skøn at modtage.
• Brians ros af sidestep ved første prøve perfekt timet!
• Træning hos Johanna tirsdag, Max og Otto trænet inden for samme time, to timer er bare for meget, hvor jeg er nu.
• Nexi-opgaverne giver masser af energi, jeg havde næsten (!) glemt hvor sjovt mit fag kan være 😉
• 2 x 2 prøver før NM. 2 x Mästerklass i Trelleborg, det bliver skønt, 33 pr. klasse, større end NM.
• Dobbelt championklasse 19.11, mit eget arrangement, fedt lige at lande med en konkurrence inden NM. Otto er også tilmeldt 2 x Ø, husk at dette er for sjov!
• Træning med forstyrrelser i forskellige miljøer aftalt med Liv. Husk at være skarp på kriterier!
• DM næste år er droppet som udøver, jeg har sagt ja tak til at dømme!
• Huske at offentliggøre første DM 2023-kvalifikationsliste, når 2.10, 16.10 og 23.10 er færdigmeldt – så er både Max og Otto med 😉
• Max og jeg fortsætter i championklasse, Mästerklass, Nordisk klasse. Ingen mål, kun at NYDE at vi har det så dejligt sammen.
• Hvad med Otto? Han er bestemt ikke glemt.
• Han går bedre og bedre, Samsø var fed på flere måder. Otto var mindre påvirket af underlag og omgivelser end Max. Det er ”kun” præcision i fri ved fod, og hoppen/lyd vi skal have fokus på.
• Træning hos Johanna og Karina reduceres til én ugentlig time hos hver, hvor jeg veksler mellem hundene, det er for meget med 2 x 2 timer og 1 times NW på to dage.
• NW vigtigt, fordi både Otto og jeg synes det er megaskønt. Næste prøve 22.10.
• Vi skal have gang i aflæring af slikkeadfærd. Johanna har givet mig vejledningen, det er bare at gå i gang – og bevise at jeg tror på det.
• Hvis/når guldtitlen er på plads, så hold fast i NW1, indtil slikkeadfærd er væk.
• Sirius rally begynder afleveret i går, det var ikke helt let, der er ting vi skal arbejde med.
• Vi går i gang med Sirius øvet, ikke pga. titlen, men fordi det er præcis træning i forhold til hvad jeg drømmer om med Otto.
• Overvej et begynder LP-hold med fokus på positioner, eller stol på dig selv, du kan jo godt!
• Hold fast i rally øvet indtil vi er skarpe. DM og ÅH er ikke dumme mål, heller ikke i øvet klasse.
• Husk at al den træning og alle de prøver du tilmelder, er noget du gør for dig! Mærk efter, at det er vigtigt – hvis ja, så fortsæt, hvis nej, så drop det. Hundene synes du er fantastisk, uanset om I går til træning eller laver alt muligt andet.
• Dig selv, hav endnu mere fokus på helbredet, der er meget du kan gøre selv.
• Pension: Du har mærket efter, det er ikke dig at gå på pension. Gå all in på opgaverne i Nexi og mærk løbende efter, hvordan det føles. Når du er 70 vil ingen undre sig over at du vil stoppe. Hvis du fortsætter, er det fordi det betyder noget for dig, og det gør det, hvis du véd, du gør en forskel.
• Rallyudvalg og alt det der … Du nyder det, fortsæt. At dømme dansk og nordisk. At være i DKK, NKU, FCI, der hvor tingene sker. Få de næste NM med, det første VM, det første …
• Husk at ALT det ovenfor betyder at du lever, at Liv er det vigtigste.

Om mål der motiverer (del 2)

Jeg skrev i søndags Om mål der motiverer, og det har affødt dels nogle konkrete planer i forhold til Ottos træning (og lidt til Max’), dels nogle personlige mål.

I går hos Johanna gik vi i gang med at træne nogle af de momenter, som vi skal have fokus på til rallybegynderklasse. Først og fremmest, som Anita også har mindet mig om, træne med line!!! Den line, jeg har Otto i til træning, er en gå tur line, og Otto forbinder den ikke med træning, så nu får han sin rallyline = Megans DM-line, som sikkert bringer god karma. Dernæst konkrete øvelser dæk, stå, down, gå rundt om, bakke, tysker og sideskifter – der er rigeligt at gå i gang med 😊 Det er meget, meget motiverende for min træning!

Jeg nævnte i søndags nogle konkrete kampagneøvelser til Max, og dem kombinerer jeg med at træne forskellige steder med Max og Otto.

I aftes var jeg til Nose Work træning i Solrød med dem begge hos Merete, sidste runde i denne omgang, heldigvis med start på næste runde på næste tirsdag.

Otto var igen en stjerne. Han knokler virkelig med at komme til kilderne, fx ovenstående kilde bag en cykel. Og ved søgene hos Merete var der igen en fantastisk passage, som vi ville have ønsket, var filmet. Kilden var på en bænk, Otto fik hurtig færten, og arbejdede intensivt det længste vi har oplevet endnu, herunder bakkede han på to ben på et smalt område, samtidig med at han søgte, og han var oppe og nede. Han lavede den flotteste markering til sidst. Virkelig fedt at opleve. På det lange søg fik jeg også en virkelig god mulighed for at læse hans markeringer, som er ganske hurtige, men meget tydelige, når jeg bare er opmærksom på det.

Max var også god, men der kom nogle underlige udfald, hvor han pludselig begyndte at spise græs, og halen røg ned mellem benene, og jeg måtte have ham ud og muntre ham op, før vi gik videre. Han kom i gang igen, men det var lidt underligt. Det positive var selvfølgelig, at han kan læses så nemt, og jeg kunne få ham i gang igen.

Jeg har også selv været til træning hos Tina, min fitte coach. I sidste uge talte vi om mine mål, og det betyder en omlægning af træningen, så fokus på styrketræningen bliver mindre, og fokus på smidighed og vægttab øget. Jeg er meget stiv i kroppen, og jeg er ikke helt tilfreds med min mave, så udover den ugentlige træning hos Tina har jeg nu også sat mig et mål med nogle specifikke smidighedsmål (kampagne 10 minutter om dagen den næste måned), og et vægtmål på 75 kg. Det er også meget motiverende.

Jeg har fortsat mine mentale mål at holde mig selv op i mod.

Så samlet er jeg velkørende med mål, som i den grad motiverer mig, og det er skønt ❤️❤️❤️

Og så var morgenturen i dag bestemt supermotiverende. Dejlig frisk blæst og to vindblæste hunde.

Minder, træning & mål

Torsdag morgen

Der er kommet mange stærke minder på Facebook de sidste dage.

For 4 år og 3 dage siden debuterede Max i HTM1, det var en meget speciel prøve, og mit første minde af efterhånden mange i en disciplin, som jeg er blevet totalt fascineret af.

For præcis to år siden i går tog vi afsked med Megan, en meget sørgelig dag og alligevel ikke, som man kunne læse i et indlæg dagen efter. Det første indlæg er i øvrigt det mest læste af mine blogindlæg nogensinde.

Minderne er en del af min historie, og nogen, jeg har fælles med en masse andre. Jeg har det ikke godt, når jeg læser om hundevenner, der tager afsked med deres hunde. Men det er en naturlig del af livets gang.

Jeg fik tårer i øjnene, da jeg læste om Megan og min sidste dag sammen, og jeg har så mange fantastiske minder om og med Megan, men jeg må samtidig indrømme, at jeg ikke længere savner hende. Det vigtige er det levende og det kommende 😊

I torsdags stod der tre træningssessioner i kalenderen.

Fredagsaften luksusmiddag

Først 1 time hos min fitte coach.

Dernæst træning med Lonni hos DKK. Det var et win-win setup, hvor Lonni og Morgan trænede rally, og Max og jeg trænede Nose Work. Det var ualmindeligt lærerigt. Der var 4 klasse 2 setups, og det var rigtigt svært for Max. Han søgte virkelig ihærdigt, men Lonni mente han måske ikke har fået trænet på forskellige varianter af de forskellige dufte, så vi fik en håndfuld af fire forskellige med, så vi kan træne på det.

Torden over Jersie

Den sidste træningssession var træning i nordisk klasse i rally i Jersie, den blev aflyst tre kvarter inden pga. kraftig regn og torden. Fotoet er fra en Solrød Facebook-gruppe, og det var da godt, at vi ikke var ude i det vejr.

Fredagsaften start med Lillet Rosé

I går var jeg omkring Majbrit. Vi skulle sammen have holdt en introduktion til de nye rallyskilte på Askov Højskole i dag, men da der kun var 7 tilmeldinger aftalte vi, at Majbrit klarede det alene. Så vi mødtes for at gennemgå programmet og drøfte særlige detaljer.

Det er sjovt, nu hvor jeg har fået de ”nye” rallyskilte på afstand, er det åbenlyst hvor smart de næsten alle sammen passer ind i den røde tråd: opbygningen af øvelser fra klasse til klasse. Og hvor lidt nyindlæring der er, for rutinerede rallyudøvere.

Til træningen med Lonni og Morgan havde jeg taget alle de nye skilte fra (også to, som slet ikke er nye, fandt jeg ud af dagen efter!), og det var ganske få de var behov for at de skulle arbejde med. Resten var grundfærdigheder.

Det med målene er noget sværere, det hænger ret meget sammen med prioritering, som jeg har skrevet om mange gange, og det er jo noget bøvl, og et rigtigt luksusproblem.

Jeg har i et tidligere blogindlæg nævnt, at Amanda mener – ganske berettiget – at min hjerne er et stort Excel-ark, jeg har stort behov for og elsker at komme alting i kasser.

Nu, hvor Max’ og mit samarbejde har udviklet sig så fint, er jeg begyndt at drømme og resultater, og det skal jeg bestemt ikke. Jeg skal holde fokus på det gode samarbejde, og så er resultater en naturlig følge af det gode samarbejde … under hensyntagen til de øvrige deltagere.

Der er ingen der kender mig, som er i tvivl om, at DM, ÅH og NM i rally er noget jeg drømmer om og arbejder imod. Måske bliver det ikke i år, men så bliver det næste år.

Nose Work, det er noget ganske nyt og meget sværere at komme i klasse 2, vi er ganske nye i klassen, og har pt. to prøver i kalenderen. Vi skal lære og udvikle os, men den glæde Max viser i denne disciplin betyder definitivt, at den ikke bliver droppet.

Så er der FS2. Jeg fik talt med Lonni om det. Det er frygteligt følelsesladet. På den ene side véd jeg, at det er krævende med 3 forskellige discipliner på et fornuftigt niveau. På den anden vil jeg så gerne udvikle FS2-programmet, fordi Max og jeg har udviklet os rigtigt meget igennem den disciplin, og som man kan læse, vi har nu været fire år i HTM/FS og jeg kan ikke overskue pludselig ikke være en del af den del af hundesporten længere …

Pinsen står på ren afslapning. Ingen prøver, ingen træning.

Eftermiddagsturen i dag gik vi i Vallø Slotspark i det skønneste vejr.

Fly Me to the Moon

(ANGI FOTO)

Nu havde jeg besluttet mig for overskriften på dette indlæg, men den kunne lige så godt have været If you can dream it, you can do it … som jeg brugte for næsten præcis et år siden i forbindelse med Lille Bjørn.

I går morges vågnede jeg 2:29, jeg gik banerne fra i lørdags i hovedet, og jublede ved bevidstheden om at Max og jeg havde gjort dét, som jeg ikke engang havde drømt om: vi fik to supercertifikater, ovenikøbet samme dag, og Max blev DKRSCH.

Hvorfor havde jeg ikke drømt det?

Jeg har selv svaret på alle spørgsmålene i min Quiz 2019, jeg havde som de fleste andre, gættet på et supercertifikat i år, men ingen titel. Faktisk var der kun én ud af 8, som troede på titlen i år.

 

Jeg springer kort til noget (måske) helt andet.

Da jeg 10. december sidste år fik besked om, at jeg var lige på kanten af Diabetes 2, satte jeg straks en masse i gang, med kostomlægning, motionsrutiner og fitness coach. Jeg satte et mål om at reducere vægten fra 88,9 til 77,0 kg., og her til morgen passerede jeg de magiske 80,0 – præcis 79,9 stod vægten på.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville nå målet på 77, der har været en periode på 14 dage med stabil vægt mellem 81,1 og 81,8, men jeg fortsatte bare med programmet, og vupti, nu rykker det igen.

Hvad motiverer mig her?

I virkeligheden er det selvfølgelig ikke vægten, som sådan, selvom en besked som denne i lørdags ikke fik gjort noget dårligt for mig: ”I øvrigt - det fik jeg kun tænkt, men ikke sagt til dig - hvor er det flot, man kan virkelig se, du har tabt dig og ser ikke mindst meget friskere ud!!!”.

Det, der motiverer mig, er bevidstheden om, at jeg kan mærke, at jeg i takt med vægttabet føler mig meget bedre tilpas, er gladere, har overskud – det smitter af på alt hvad jeg gør, også på hundetræningen 😊

Det var den NYE Paul der gik på banen med Max i lørdags, Paul med overskud, Paul der støttede Max før, under og efter, den Paul, som Max gad være sammen med og lave alt det, vi har trænet, så godt han overhovedet kunne.

Max, som debuterede i rally 3. juni 2012, som debuterede i championklasse 13. februar 2016, Max som jeg har haft en masse dejlige oplevelser med, men også en masse mindre gode, faktisk også en del skuffelser.

Hvis vi kan præstere, som vi viste i lørdags, kan vi gøre det igen, og jeg skal turde drømme og sætte barren højt og stole på min hund og på mig selv.

I forbindelse med Rallyinstruktøruddannelsen kom jeg i går til at vise min Performancejournal i en pause, og hokus pokus, jeg blev inspireret til lidt Max-statistik, som kommer her.

Først en oversigt over alle hans danske prøver (vi har masser af erfaring):

	Begynder	Junior	Øvet	Ekspert	Champion	I alt
Max	4	21	4	46	92	167
Prøver	4	18	4	43	86	155
DM		2		2	4	8
Årets hund		1		1	2	4

 
Så en oversigt over placeringer ved DM og Årets Hund (vi har da gjort det meget godt):

Dato	Arrangør	DM	Sted	Klasse	Placering
03-11-2018	DKK	ÅH	Herning	Junior	3
25-08-2018	DKK Kreds 4	DM	Vejen	Junior	6
24-09-2017	DKK	ÅH	Ballerup	Champion	10
05-08-2017	DKK Kreds 3	DM	Odense	Champion	10
06-11-2016	DKK	ÅH	Herning	Champion	8
27-08-2016	DKK Kreds 8	DM	Hasle	Champion	9
22-11-2015	DKK	ÅH	Sorø	Ekspert	2
29-08-2015	DKK Kreds 6	DM	Århus	Ekspert	8

 
Endelig en oversigt over hans 10 bedste resultater i championklasse (det ser da også meget godt ud, om end lidt tyndt i toppen :-)):

Nr.	Dato	Arrangør	Sted	Dommer	Point	Nr.	Antal
1-2	09-02-2019	Sydkystens Hundeskole	Herringløse	Amanda Haue Jakobsson	97	1	10
1-2	09-02-2019	Sydkystens Hundeskole	Herringløse	Anita Jakobsson	97	1	10
3	15-10-2017	Border Collie Klubben/Samsø Hundesport	Samsø	Conni Hansen	97	2	6
4	09-04-2017	Aktivt Hundecenter	Sjællands Agility Center	Conni Hansen	96	1	6
5	07-05-2016	DKK Kreds 6	Viby	Susann Wheadon	96	2	8
6	02-10-2016	DKK Kreds 1	Ølstykke	Frank Kuhfeld	96	4	13
7	11-03-2017	DKK Kreds 8	Hønsehuset	Anita Jakobsson	95	3	11
8	04-09-2016	Sydkystens Hundeskole	Osted	Anita Jakobsson	95	3	8
9	11-02-2018	Sydkystens Hundeskole	Herringløse	Anita Jakobsson	95	4	15
10	30-06-2017	DKK Kreds 2	Tuse Næs	Frank Kuhfeld	95	4	8

 
Hvad skal jeg gøre herfra?

Flere gange i går og i dag har jeg afspillet lørdagens to prøver i hovedet, og jeg har HVER gang kunne genskabe de fantastiske følelser, som jeg havde i virkeligheden, og det kan bære mig videre til månen ;-)

På morgenturen i dag visualiserede jeg først Anitas så Amandas bane, dernæst Max FS-program søndag og endelig Lille Bjørns HTM-program søndag. De sidste to er også fantastiske programmer!!! Det bestyrker mig bare i, at arbejde videre, præcis som jeg har gjort de seneste par måneder.

Jeg havde som nævnt ikke engang drømt om at Max kunne blive DKRSCH, så det ville være mærkeligt at skrive, at jeg skal sætte et nyt mål, men jeg skal med garanti nøje tænke over mål med Max, planlægge og så gøre drømmene til virkelighed.

Max og jeg kan flyve hvorhen det skal være!!!

Sundhed, mål og motivation

Den smukkeste eftermiddagshimmel

Jeg fik en ganske uventet julegave i går: Umahro Cadogans ”Fra usund til sund” – i øvrigt sammen med noget rødvin, for det ene udelukker heldigvis ikke det andet :-)

Jeg kan ikke prale af at have noget kendskab overhovedet til sundhedslitteratur, så jeg kan roligt sige at jeg begyndte at læse bogen ganske fordomsfrit og jeg er overordentligt positiv, efter at have læst de første godt 40 sider.

Der er bl.a. nogle rigtigt gode spørgsmål, hvor man skal sætte ord på sundhed, hvad er sundhed for mig? Og sætte specifikke, målbare mål for, hvordan man kan afgøre om udviklingen går den rigtige vej. Det er som at læse Lanny Bassham eller at høre en af mine coaches!

Ja, det er jo ikke så indviklet: Det er vigtigt at have mål, og det er motiverende at måle, om man nærmer sig målet. For ikke så mange dage siden havde jeg nærmest besluttet, at jeg ikke ville lave en quiz for 2019. Men så blev jeg enig med mig selv om, at det jeg plejer at have som spørgsmål, normalt er udtryk for noget jeg gerne vil opnå, og mange af spørgsmålene er udtryk for delmål. Så derfor kom der igen en quiz.

Det er meget lavvandet i dag :-)

Quiz 2019 er åben til 13. januar, jeg har allerede fået de to første svar (plus mit eget), og det jo tydeligt, at der er planer med Lille Bjørn i rally (junior, champion og Sverige), Nose Work og HTM. Der er planer med Max i rally (junior, champion og Sverige), Nose Work, HTM og FS. Og så er der lidt om mig selv som rallydommer, en eventuel ny hund og min vægt.

I bund og grund handler det om, at hverken hundene eller jeg skal pensioneres i utide. Jeg elsker at træne hundene og at konkurrere med dem i rally, Nose Work, HTM og FS, og mine tanker om at drosle ned er noget mentalt. Lille Bjørn kan stadig gå rally på ganske fornuftigt niveau, han er god til Nose Work og HTM skal vi bare træne videre med – det med seniorklasse taler ikke til mit konkurrencegen. HTM3 skal det være.

Faktisk fik Anita mig til at sætte ord på det i går, da hun talte om at Osseau skulle dø på en rallybane. Bortset fra, at det ikke er aktuelt overhovedet for hverken Osseau eller Lille Bjørn, så er det en smuk tanke at dø med støvlerne på – meget smukkere end mange alternativer.

Med Max er det næsten samme sang. Jeg arbejder videre med motivation og parallelt træner vi det hele: Rally, Nose Work, HTM og FS.

Jeg kunne sågar finde på at lave et 6+ med de to, bare for sjov!!!

En rest østers og prosecco

Dumme undskyldninger for ikke at have mål om fx DM og Årets Hund i rally er der mange af, fx at jeg ikke kan nå så mange prøver og at jeg selv skal dømme de tre weekender med DKKs Årets Hund prøver. Jeg har svaret mig selv, at det er noget fis at høre på. Vi må deltage i det, vi kan, og hvis vi kvalificerer os er det fint og hvis vi ikke gør? Så prøver vi næste år :-)

Godt nytår til alle læsere af min blog – jeg håber I får et fantastisk 2019 og når en masse af jeres mål!

Traditioner, mål og forsætter

En forhindring på vejen

Julen er også her forbundet med traditioner. Én af dem er, at svenskerne kommer på besøg, og vi holder dansk jul, som om det var juleaften. De kom torsdag og tog hjem i går, og vi fik klassisk dansk julemad: flæskesteg, andesteg, frikadeller, brun sovs, søde kartofler, rødkål mv., samt risalamande med kirsebærsovs.

Leahs første jul

Selvom jeg er blevet meget bevidst om, hvad jeg spiser og drikker, så er jeg hverken blevet hellig eller fanatisk, og til forberedelserne hører at dele nogle øl med Christian, alle tre med en historie bag. Vi introducerede en tradition med Aperol før maden. Rødvin til maden er et must. Og da børnene var kommet i seng rom og whisky.

Deltagerne i Vallømarchen

En anden tradition er at deltage i Julemarchen i Vallø Slotspark, arrangeret af Birgit til fordel for Hundesport mod Cancer. En tur i formiddags på en times tid med Max og en flok andre hundefolk, hyggesnak, en forhindring, lidt snevejr, og fri leg i hundeskoven bagefter. Smadderhyggeligt.

En tredje tradition er at vi lægger noget på Bradleighs grav.

Jeg skrev i onsdags om traditionen med at deltage i Anja og Johannas juleafslutning. Conni, Louise og jeg fik talt en del om min fitness-træning, mine mål og om de var specifikke. Jeg er frygteligt bevidst om, at målbare mål er meget nemme at have med at gøre, men det eneste mål, jeg har sat, er vægten (77 kg). Jeg opdagede i morges, hvor motiverende det var, for da jeg vejede mig viste vægten 84,9 kg., det laveste siden jeg fik konstateret risiko for Diabetes 2, 4,0 under startvægten, egentlig er det jo ikke ret meget, men det føltes alligevel rigtigt godt, efter en god juleaften 😊

Ikke at jeg ville have snydt, men det motiverer endnu mere til at fortsætte træningen. I går gennemførte jeg for første gang mit hjemmetræningsprogram, som jeg skal gennemføre hver anden dag. Det kørte fint, ikke for enkelt, ikke for hårdt, der kom lidt sved på panden. Et par af de 5 momenter øger jeg kriterierne for – jeg har fået lov! – så det bliver 3 x 10 i stedet for 2 x 10 gentagelser.

Jeg er bestemt ikke typen med nytårsforsætter, men ud over fitness har jeg to andre områder, jeg skal stramme op på, og hvor det altså blev nu, at jeg besluttede at det skulle være alvor.

Min hundetræning har været lidt slap de sidste par gange. Jeg har besluttet at notere mere specifikke mål for begge hundene, for i virkeliggeden aner jeg ikke om det går fremad eller ej. I hvert fald kom det bag på mig, hvor overtændt Lille Bjørn var i onsdags, og også at jeg ikke kunne overholde min ganske enkle aftale med mig selv og Max, om at være cool indeni. Jeg bliver stadig påvirket, når hundene gør det, i stedet for at forsøge at styre udviklingen, bliver jeg en del af optrapningen. Det skal jeg arbejde med, ligesom præcision i Lille Bjørns program og konkret planlægning af Max’ FS2.

Det sidste område er mere privat, det handler om hvad der gør, at jeg – så langt tilbage jeg kan huske – har haft noget uhensigtsmæssig adfærd i forskellige situationer, som jeg ikke har kunnet sætte ord på. Onsdag kl. sent fik jeg en besked, hvor det stod, kort og præcist, som en åbenbaring. Det blev anledning til et mentalt svimmelhedsanfald og – en psykolog kunne få vildt meget ud af dette – en rutsjetur tilbage til barndommen og en masse situationer, det havde med denne adfærd at gøre. Og situationer i år. Jeg er nu bevidst om det, og i dag har jeg ved de første 10 lejligheder kunne konstatere, at min bevidste håndtering af situationerne på en hensigtsmæssig måde resulterer i, at der ikke sker noget uønsket. Det skal jeg arbejde så meget videre med.

Knæk og bræk

Et ungdomsfoto af blogskriveren (yderst til højre). Hvad er hans mål?

Held og lykke, pøj pøj. Det var tre udtryk jeg lige kunne komme i tanke om, som jeg bruger når jeg ønsker nogen, at det må gå dem godt.

Hvad vil det sige at det går godt?

Det er simpelt: Det betyder at man når sine mål.

Jeg har meget præcise mål for, hvad der skal til, for at jeg synes det er gået godt for mig, og det er noget jeg selv kan styre. At jeg gør klar til prøver med den rigtige fornemmelse i kroppen og hovedet, at vi går ind og jeg er 110 % fokuseret på Max/Lille Bjørn, og at jeg efter prøven er 110 % fokuseret på hundene, som har gjort det fantastisk begge to, uanset hvad der i øvrigt sker.

Vi i Sydkystens Hundeskole vil gerne have, at alle føler sig som vindere, når de tager fra HTM-prøven i morgen. Der er præmier til alle. Det er en politik vi har lagt for år tilbage. Vi synes at alle, der går op i en konkurrenceklasse, skal have noget med hjem.

Aktuelt et stykke legetøj, men det er virkelig tanken der tæller her. Vi vil godt have at førerne tænker, at de gjorde det godt, uanset hvad der skete. Og uanset om de fik et Q point eller bestod en færdighedsprøve.

At bestå, at få Q point, at vinde en roset, det er en bonus, som vi ikke selv har kontrol over – skrevet af en Lanny Bassham fan 😊 – Hvis Max og jeg laver et fantastisk program, og der er 6 andre der får flere point, så er vores program, da ikke blevet ringere af det …

Det lyder simpelt, men det har taget mig lang tid at komme dertil.

Knæk og bræk til alle der skal op til prøver i morgen: HTM-prøve i Ringsted, Rallyprøver flere steder, Nose Work prøver i Lyngby eller et fjerde eller femte sted.

Jeg håber I alle når jeres mål!

Lille Bjørn - fun fun fun

Konkurrencesæsonen bliver for mit vedkommende skudt i gang næste weekend, hvor Sydkystens Hundeskole har sin traditionelle dobbeltprøve 11. februar, og traditionen tro med Anita og Conni som dommere. Det er præcis årsdagen for Lille Bjørns debut i championklasse.

2017 var på mange måder en øjenåbner for mig.

Bundlinjen var, at jeg fik Lille Bjørn op af det mærkelige hul han var placeret i mentalt mellem Megan og Max. Først skridt var at han kom i championklasse. Næste var at erkende, at han er superdygtig – hvilket jeg selvfølgelig godt vidste – men at han mentalt stod i skyggen af Max, som alle mine forventninger var placeret hos. Anja bemærkede det ved en coachingsession 9. juni Stairway to Heaven, hvor Lille Bjørn for første gang blev nævnt før Max.

Så begyndte jeg på HTM med ham, og han gik fantastisk. Tre prøver og 11 Q point er lidt vildt.

Han har også været på flere Nose Work hold, og sørme om han ikke også er god til det. Til træningen i går nævnte Lonni noget i forbindelse med markering af gemmer, hvor han ikke kan markere direkte på kilden. Lonni nævnte at det skulle jeg træne på, og jeg fortalte at jeg ”kun” satser på NW1 med ham.

Det er ud fra en ærlig erkendelse af, at han nærmer sig de 11 år (næste måned), og jeg må prioritere, hvad jeg kan byde ham. Og der er ingen slinger i prioriteringen: HTM, Rally, NW. FS flirtede jeg med, og det blev droppet, netop ud fra en erkendelse af, hvad der giver mening med en lidt ældre herre.

Lige noget. der ligner et sidespring. Jeg havde i går en samtale med min linjechef om performance i 2017 og mål for 2018. Jeg fik nævnt det glimrende spørgsmål ”Har du det liv, du gerne vil have?” og hvilke overvejelser, jeg har gjort mig i den forbindelse arbejdsmæssigt, og på basis af det fik vi nogle fine mål for mit arbejde den næste tid.

Det kan naturligvis overføres direkte til mit privatliv, herunder mit hundeliv.

Igen er Lille Bjørn i centrum. Det er ham, jeg har lyst til at gå til rally med i Sverige – udover naturligvis de danske prøver. Og jeg har fået lyst til at prøve ham i Sverige i HTM. På trods af at jeg har tilmeldt begge hunde rally i Kreds 3 den 20. maj, er jeg meget tæt på at tilmelde dem Snapphanedansen HtM 2018 på Hässleholmsgården, Hässleholm, arrangeret af Nordskånska Kennelklubben.

Det ville være uhørt sidste år! En DM-kvalifikationsprøve i rally byttet med en HTM-prøve i Sverige. Men det er det jeg har lyst til, og sådan ender det nok med at blive.

Der er lige den lille sløjfe: Det er annonceret, at i tilfælde af for mange tilmeldinger, kan der blive tale om lodtrækning. Det skal jeg lige vænne mig til.

Det samme gælder den dobbelt rallyprøve 18.2 i Svalövs BHK, hvor Amanda og jeg har tilmeldt 4 hunde til begge prøver, og ikke véd, om vi kommer med, og med hvilke hunde. Der er tilmeldt i alt 223 ekvipager til de to prøver, og der bliver dermed lodtrækning om pladserne.

Jeg kan også mærke til træningen i øvrigt, at Lille Bjørn er mest i fokus. Max bliver ikke glemt eller tilsidesat, men jeg er blevet meget mere bevidst om, at Lille Bjørn, som er den ældste i klassen, skal have lov til at udfolde sit talent først. Max skal nok få sin tid 😊

Følelsesmæssig spejling, mål, drømme, fokus og prioritering

Fuld fokus fra start: Megan til DM 2013 (Foto: Charlotte Lia)

Først en tilståelse. Da jeg i blogindlægget i går noterede højdepunkter fra Summer Campen noterede jeg fire punkter, men glemte det femte, som måske var det allervigtigste: Christinas pas om Energi og følelsesmæssig spejling, som er det jeg mentalt har brugt mest tid på at tænke over bagefter. Jeg kunne så nemt som ingenting få en meget fokuseret Max, og jeg véd at den næste tids træning bliver med fuldt fokus på at få skabt den grounding og centrering, som skal skabe udgangspunkt for en meget tættere relation mellem Max og mig.

Jeg ikke skal til nogle vigtige prøver den kommende tid - skrev jeg, før jeg tjekkede kalenderen, og det kan så give anledning til at overveje, hvad en vigtig prøve er. For selvfølgelig er alle sammen vigtige på en eller anden måde – alternativet var, at de var ligegyldige, og det er de ikke, så ville jeg ikke være tilmeldt. Selvfølgelig ville det være løgn at sige at Max debut i HTM3, Lille Bjørns debut i HTM1, Max sidste prøve i FS1 mv. ikke er vigtige. Men de helt vigtige prøver de kommende måneder er:

• DM i rally 5. august, med Lille Bjørn og forhåbentlig med Max (1. reserve pt.) • Årets Hund i rally 24. september (med begge hunde) • Landskamp i 6+ den 30. september eller 1. oktober (med Max)

De to første, fordi det er finaler, jeg har arbejdet målrettet for at nå, den sidste fordi det var en superoverraskelse og en overhaling af mine drømme på det område, på en ganske uventet måde.

For at leve op til mine præstationsmål - om at gå nogle glade baner, med flot kontakt og glæde - skal jeg arbejde målrettet med mental træning, grounding, centrering og kun i meget begrænset omgang med træning af konkrete øvelser og momenter med hundene. Der er detaljer, der skal arbejdes med, vi skal gå nogle baner til træning og for sjov til konkurrencer, men i bund og grund kan hundene, det de skal kunne, for at vi gennemføre alle prøverne på et flot niveau – på en god dag. Og det er min opgave som fører at arbejde for, at de 3 dage BLIVER gode dage, for det er kun mig, der kan gøre noget ved det.

Forrygende sideskift: Megan til DM 2013 (Foto: Charlotte Lia)

Udover præstationsmålene har jeg også nogle resultatmål (nogle drømme …). Bl.a. at begge hundene kommer i finalen til DM, at begge hunde mindst beholder deres placering som nr. 8 og 9 i Årets Hund, og at Louise, Billie, Max og jeg lavet er fantastisk program sammen i landskampen. Og også endnu mere ambitiøse drømme. Jeg har valgt tre fotos til dette blogindlæg fra DM 31. august 2013, fra finalerunden, hvor Megan gik en af sine allerbedste prøver, og vi rykkede fra 10. til 5. pladsen sammenlagt, vores bedste resultat nogensinde til DM.

Men drømmene er i sagens natur mere uhåndgribelige, for vi kan ikke selv bestemme hvad vores performance rækker til i forhold til konkurrenternes, men på de omtalte gode dage kan vi nå meget langt …

For at sikre det rette fokus, skal der nødvendigvis ske en prioritering. Den konkrete træning med hundene i forhold til rally er noget sommertræning hos Johanna, og noget ad hoc træning i juli frem mod DM, og i august/september frem mod Årets Hund. Alle andre rallyprøver bliver med forskellige former for afprøvning af noget af det jeg har lært i weekenden, ikke mindst i forhold til Max.

I forhold til 6+-programmet har Louise og jeg fået talt lidt om det i går. Vi er ganske enige om, at alfa og omega er at få et godt flow i programmet, vi skal holde det enkelt, så vi kan gennemføre uden at bekymre os alt for meget om det tekniske, men kan støtte hundene og følge hinanden. For at få det rigtige fokus fra starten har vi på søndag enetime hos Sonja, hvor vi drømmer om at få tilrettelagt et optimeret program, som vi kan træne på hver især, og naturligvis også lidt sammen, og så få det tunet ved yderligere en ene time tæt op til landskampen. Der bliver sikkert også noget fællestræning i landsholdsregi, hvor vi kan arbejde med det.

Selvfølgelig glemmer jeg ikke HTM og Nose Work, men prioriteringen er helt klart målrettet mod områder, som betyder noget i forhold til de 3 vigtigste mål i år.

Fuld fokus i fristende 8-tal: Megan til DM 2013 (Foto: Charlotte Lia)

Udover alle de andre grunde giver det mig vild god energi, at kunne rette træningen ind i forhold til de tre specifikke arrangementer.

Megan 164 måneder – luksusproblemer – mål

 

Jeg bliver ved med at vende tilbage til min sidste coachingsession Lose your dreams and you will lose your mind, og dens konklusioner vedrørende mit behov for udfordringer, nødvendigheden af at prioritere samt at sætte ord på hvorfor de enkelte mål pr. hund var vigtige for mig.

Et af målene for 2017 er, at Lille Bjørn skal debutere i rally championklasse, det skal ske næste lørdag, den 11. februar, ved Sydkystens Hundeskoles dobbeltprøver i Herringløse Agilitycenter. Jeg har flere mål med ham i championklasse, men debuten er den naturlige start :-)

Megan blev jo officielt pensioneret som rallyhund på Samsø sidste år, men var med igen den 15. januar for at DKK Kreds 1 kunne nå op på 5 deltagere i championklasse, og så var det altså fristende at trylle et mål op: at gå op med alle tre hunde i en officiel championklasse, efter debuten ved en juleafslutning den 20. december 2016.

Megan fylder 164 måneder i dag – 13 år og 8 måneder – hun er frisk som nogensinde, og det vil da være sjovt at gå op med hende også.

Max skal naturligvis med, og så vupti var alle tre hunde tilmeldt championklasse til begge prøver.

Jeg har spekuleret lidt over præcis dette, de sidste par dage, for hvordan ville vilkårene være for hunden på dagen? Møde kl. tidligt, for at starte i ring 1. Være i bur en del timer, mens jeg er sekretær, for at komme ud og skulle gå op i ring 2. Vejrudsigten siger kulde, det er bestemt ikke optimalt for hundene.

Det kunne man kalde et luksusproblem. Luksusproblem er et lidt sjovt ord, for det er jo et udtryk for, at set udefra og set i forhold til helbred, krig osv. er det om ikke ligegyldigt, så et ubetydeligt problem. Men for den enkelte, konkret mig selv, er det VALG, som luksusproblemet er udtryk for, jo netop meget vigtigt. Det er her MINE værdier kommer i spil, hvorfor et det vigtigt for mig med rallyprøverne 11. februar?

Hvis det var DM og det ikke kunne være anderledes ville jeg måske gøre noget for at få det hele til at gå op. Men prioriteringen er helt klar: Lille Bjørn skal debutere og have de bedst mulige vilkår, som noget sekundært skal alle tre hunde op til samme prøve.

Konklusionen blev – jeg skal bare have overtalt Kirsten! – at jeg tager Max med fra morgenstunden, så der stadig er 5 i championklassen, og hun kommer med Lille Bjørn og Megan om eftermiddagen. Lille Bjørn er frisk til sin debut og alle tre hunde kommer op til samme prøve.

Det ændrer bestemt ikke ved, at Megan kun er med for sjov, og at hendes nye disciplin er Nose Work, hvor hun i morgen skal til uofficiel prøve igen. Det er virkelig skønt at arbejde med hende i Nose Work, som ikke er fysisk krævende, men bare kræver en god snude og en skarp hjerne, og det har Megan!

Det, at der kom styr på Max’ mål har været en stor lettelse, for det giver grundlag for fokuseret træning og planlægning af konkurrencer.

Rally er uændret hans hoveddisciplin. Målene er at komme til DM og Årets Hund igen, og gøre det endnu bedre end i 2016.

Sidste år var jeg til 11 ud af 12 mulige HTM-konkurrencer med ham, i år bliver spørgsmålet, hvor mange, jeg overhovedet når at komme til. Jeg havde på et tidspunkt drømt om at konkurrere om Årets Hund i HTM2, men jeg tror ikke målet betyder nok for mig. Det er vigtigere for mig at få det nye HTM-program til at fungere godt, og det vil jeg ikke forcere ved at skulle debutere med det 1. april. Næste mulighed er 30. april, hvor jeg skal dømme rally og op i rally. Og så er der kun 2. september tilbage, så svaret har stort set givet sig selv.

Jeg arbejder med HTM-programmet, udnytter at jeg kan gå op i HTM2 endnu, og debuterer med programmet, når vi er klar til det – hvilket er ganske nye toner fra min side :-)

FS1-programmet er justeret tilbage til den korte udgave, og der går vi op, når der er prøver i nærheden, som fx 5. juni i Ringsted. Ja, det er da et mål at opnå FS1-titlen, men helt klart lavere end rallymålene og målet om at debutere med det nye HTM-program og debutere i HTM3; det sidste er for mig mentalt som at skulle op i Eliteklasse i LP, tænk at vi er kommet så langt.

Max og Nose Work er for sjov og fantastisk aktivering for ham. Igen i dag havde vi fået mulighed for at hjælpe Lonni med oprydningen efter hendes hold, som i dag søgte omkring Jersie Station. Jeg tror der var omkring 10 søg, og hold da op hvor Max arbejdede intensivt. Der er nogle typer søg, der er svære for ham, men bortset fra til sidst, hvor han helt tydeligt var træt, arbejder han med fantastisk intensitet og gejst.

Nye mål

Dommer på Bornholm 16, august (foto: Johanna)

Efter et veloverstået DM er de kommende mål naturligvis formuleret.

Fotos fra Megans rallyprøve 30. august 2015 taget af Lonni.

Megan overraskede mig i den grad positivt i weekenden. Det kan godt være hun er en ældre dame, men hun var på, livlig og glad og gik to flotte prøver.

Jeg har slet ikke været opmærksom på at hun er ved at blive gammel, så hun har fået det samme foder som altid. Det var kun da jeg blev spurgt på Bornholm, hvad hun fik at spise, at jeg tænkte på at hun måske skulle have seniorfoder.

De sidste 11 dage har hun fået seniorfoder, og det MÅ være det der gør, at hun nu er sprængfyldt med energi og meget mere livlig end tidligere, Jamen, jamen der er bare en fornøjelse.

Vi fortsætter i championklasse så længe vi begge synes det giver mening, og næste mål er at kvalificere os til Årets Hund, der er én prøve endnu for os, den 20. September 2015 i Hillerød, og målet er at komme i top 10 til finalen. Vi skal vise de unge hunde :-)

Lille Bjørn har haft en hård periode. Han har virket slap og uoplagt og var til dyrlægetjek i går. Hans hjerte, lunger osv. fejler intet, men der var noget med musklerne bagtil, så han har fået noget smertestillende og allerede 1½ dag efter kan vi se tydelig forskel. Han får smertestillende 8 dage endnu, han skal kiropraktor tjekkes og så håber jeg at få en ny, frisk bjørn på banen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at hans problem med sit, spring og stillingsskift kan skyldes smerter. Han er tilmeldt LP-prøver 3., 4. og 18. oktober.

Fotos fra Max' 2.  rallyprøve 29. august 2015 taget af Lonni.

Max får ikke lang tid til at hvile på laurbærrene. Der er i denne måned to kvalifikationsprøver til Årets Hund i rally, 1 FP3- og en HTM1- prøve. Teknisk er der en del at arbejde med indenfor FP – også fordi vi gerne skulle op til titelprøven i oktober. Derudover handler det primært om at træne motivation indenfor rally og HTM.

Jeg har besluttet at motivere mig selv ved i meget højere grad at træne alene eller sammen med andre, men ikke på faste hold. Der bliver undtagelser, men jeg har ret præcis styr på hvad jeg skal have fokus på, så det er en fornuftig strategi synes jeg.

Der er indlagt enkelttimer undervejs, for at få konstrukttiv feedback og ideer til det videre arbejde.

Jeg regner også med nogle coachingsessioner for at styrke mig selv mentalt.

Det bliver et skønt efterår.