Traditioner, mål og forsætter

En forhindring på vejen

Julen er også her forbundet med traditioner. Én af dem er, at svenskerne kommer på besøg, og vi holder dansk jul, som om det var juleaften. De kom torsdag og tog hjem i går, og vi fik klassisk dansk julemad: flæskesteg, andesteg, frikadeller, brun sovs, søde kartofler, rødkål mv., samt risalamande med kirsebærsovs.

Leahs første jul

Selvom jeg er blevet meget bevidst om, hvad jeg spiser og drikker, så er jeg hverken blevet hellig eller fanatisk, og til forberedelserne hører at dele nogle øl med Christian, alle tre med en historie bag. Vi introducerede en tradition med Aperol før maden. Rødvin til maden er et must. Og da børnene var kommet i seng rom og whisky.

Deltagerne i Vallømarchen

En anden tradition er at deltage i Julemarchen i Vallø Slotspark, arrangeret af Birgit til fordel for Hundesport mod Cancer. En tur i formiddags på en times tid med Max og en flok andre hundefolk, hyggesnak, en forhindring, lidt snevejr, og fri leg i hundeskoven bagefter. Smadderhyggeligt.

En tredje tradition er at vi lægger noget på Bradleighs grav.

Jeg skrev i onsdags om traditionen med at deltage i Anja og Johannas juleafslutning. Conni, Louise og jeg fik talt en del om min fitness-træning, mine mål og om de var specifikke. Jeg er frygteligt bevidst om, at målbare mål er meget nemme at have med at gøre, men det eneste mål, jeg har sat, er vægten (77 kg). Jeg opdagede i morges, hvor motiverende det var, for da jeg vejede mig viste vægten 84,9 kg., det laveste siden jeg fik konstateret risiko for Diabetes 2, 4,0 under startvægten, egentlig er det jo ikke ret meget, men det føltes alligevel rigtigt godt, efter en god juleaften 😊

Ikke at jeg ville have snydt, men det motiverer endnu mere til at fortsætte træningen. I går gennemførte jeg for første gang mit hjemmetræningsprogram, som jeg skal gennemføre hver anden dag. Det kørte fint, ikke for enkelt, ikke for hårdt, der kom lidt sved på panden. Et par af de 5 momenter øger jeg kriterierne for – jeg har fået lov! – så det bliver 3 x 10 i stedet for 2 x 10 gentagelser.

Jeg er bestemt ikke typen med nytårsforsætter, men ud over fitness har jeg to andre områder, jeg skal stramme op på, og hvor det altså blev nu, at jeg besluttede at det skulle være alvor.

Min hundetræning har været lidt slap de sidste par gange. Jeg har besluttet at notere mere specifikke mål for begge hundene, for i virkeliggeden aner jeg ikke om det går fremad eller ej. I hvert fald kom det bag på mig, hvor overtændt Lille Bjørn var i onsdags, og også at jeg ikke kunne overholde min ganske enkle aftale med mig selv og Max, om at være cool indeni. Jeg bliver stadig påvirket, når hundene gør det, i stedet for at forsøge at styre udviklingen, bliver jeg en del af optrapningen. Det skal jeg arbejde med, ligesom præcision i Lille Bjørns program og konkret planlægning af Max’ FS2.

Det sidste område er mere privat, det handler om hvad der gør, at jeg – så langt tilbage jeg kan huske – har haft noget uhensigtsmæssig adfærd i forskellige situationer, som jeg ikke har kunnet sætte ord på. Onsdag kl. sent fik jeg en besked, hvor det stod, kort og præcist, som en åbenbaring. Det blev anledning til et mentalt svimmelhedsanfald og – en psykolog kunne få vildt meget ud af dette – en rutsjetur tilbage til barndommen og en masse situationer, det havde med denne adfærd at gøre. Og situationer i år. Jeg er nu bevidst om det, og i dag har jeg ved de første 10 lejligheder kunne konstatere, at min bevidste håndtering af situationerne på en hensigtsmæssig måde resulterer i, at der ikke sker noget uønsket. Det skal jeg arbejde så meget videre med.