søndag den 30. september 2018

En skøn rallyprøve og farvel til en popsanger

Begynderbanen

I dag havde jeg fornøjelsen at skulle dømme rallyprøver for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, kreds 3, i Måløv.

Det er en af de allerhyggeligste prøver jeg har oplevet som dommer. Arrangementet var veltilrettelagt, de var super god stemning under hele forløbet, gode og mindre gode resultater blev taget med godt humør, og der var i alle klasser mindst et topresultat. 3 begyndere med 97 point, Hanne og Gaia med superflotte 99 i øvede klasse, en ekspert til 100 point, og sidst men ikke mindst Susanne og Annesine, som i dag måtte ”nøjes” med 98 point i championklasse 😊 Desværre var der kun 2 deltagere i klassen, så der var intet supercertifikat i spil, men mon ikke der ligger et par og venter på denne superdygtige ekvipage?

Præmieoverrækkelsen foregik i klubhuset, et stykke fra banen, og det var der en rigtig god grund til: Der var simpelthen en overflod af præmier, så jeg ville ønske jeg havde været med som deltager 😊

Det eneste triste var, at der kun var 18 deltagere i dag. Det er ærgerligt, når der er lagt så stort et arbejde i det og skaffet så mange sponsorpræmier, men jeg er sikker på, at mange flere vil komme næste gang, det fortjener klubben.

Vi var allerede færdige inden 12, jeg takkede nej til frokost – og har nu fået ry for at jeg hellere vil have kage end mad, for jeg spiste to stykker meget lækker hjemmebagt kage 😉

Jeg fik en virkelig fornem dommergave med vin og slik, og jeg skal hilse at vi øver selvdisciplin herhjemme, for at slikket ikke bare skal forsvinde.

Mange tak for et flot arrangement!

Søndag morgen på Solrød Strand

På vejen hjem hørte jeg at Kim Larsen var død i morges, og mens dette skrives hører jeg P4, et flot mindeprogram og masser af vidunderlig musik.

”Min” Kim Larsen sang er ”Dengang da jeg var lille”. Jeg hørte den første gang på hans 70 års fødselsdag, og den blev siden musikken til Lille Bjørns og mit HTM-program. Jeg blev lidt overrasket hvor langt der gik herfra til debuten på Samsø sidste år, men det var bare den perfekte sang til os.

Kim Larsen har skrevet utallige sange, som er en del af den danske sangskat – de er udødelige. Jeg kendte ham ikke, men elskede hans uhøjtideligt tilgang til sig selv og sin betydning; han ville ikke kaldes kunstner, han var popsanger. Jeg siger tak, for alt det, du har givet os alle, og ønsker dig en fantastisk sidste rejse.

lørdag den 29. september 2018

Askov


I dag var jeg inviteret til at holde indlæg på DKK-træf på Askov Højskole. 2 x 1½ time for repræsentanter for DKKs kredse og for specialklubber under overskriften ”Hvad skal der til, for at I som klub eller kreds kan tilbyde en helt ny aktivitet?”

Jeg elsker at fortælle om dette, det minder på mange måder om mit professionelle liv som projektleder, om end i mindre skala. Jeg lagde begge gange vægt på, at deltagerne endelig måtte afbryde og at det var vigtigt med dialog. Og der var rigtig god gang i diskussionerne i begge runder. Jeg håber alle har fået noget med hjem, så der kan komme endnu flere arrangementer til glæde for hundeejerne.

Grafikken blev brugt til min præsentation af mig selv: privat, arbejdsmæssigt, hundene, Sydkystens Hundeskole og DKK. Jeg er jo god til at lægge hundearrangementer, så de overlapper vigtige mærkedage, og det lykkedes også i dag. Det er Kirstens og min 39 års bryllupsdag, men jeg havde bestilt en flot buket, som blev perfekt leveret mens jeg på vej til Askov, og jeg var hjemme før 18, så alt var godt.

Små 4 timers kørsel gav anledning til en masse tanker, bl.a. nogle visualiseringer af begge hundenes HTM-programmer, og i bund og grund en god følelse, det er to fine programmer.

I morgen skal jeg dømme rally i Måløv, og så kommer en oktober med masser af hundeaktiviteter.

Rallytræning med Christina (1), NKU rallymøde (2), Nose Work-træning (2), Tricks-træning (5), Rallyprøve i Høng (6), Rallyprøve I Ølstykke (7), Rallytræning I Viby (9), Rallydysten (14), Samsø går i Hundene med fridag, HTM og rally (19-21), Rallytræning (23), Nose Work-træning (24), Tricks-træning (26), Rallyprøve (28) og Nose Work-træning (31).

Jeg savner noget HTM-træning, men det skal nok komme til 😊 .

fredag den 28. september 2018

Signaler (igen)


I dag var vi nået til tredje runde af Johannas trickshold. Louise og jeg havde aftalt at mødes en time før, for at tale om vores 6+ program til Samsø. Det bliver spændende 😊

Vi arbejdede med alt muligt forskelligt, jeg skal nok skåne jer for alle detaljerne. Men der var nogle situationer og observationer, som virkelig fik mig til at reflektere over Max’ og mit samarbejde.

Jeg arbejder meget med at Max kun skal reagere på verbale signaler, og der blev hjemmeopgaven med at han skulle gå til en optagelse af min stemme ualmindeligt interessant. Han gik ikke, som i SLET ikke, til optagelsen. Men så snart jeg bevægede læberne som i move-on eller noget måske i nærheden, bevægede han sig. Han går SÅ meget på visuelle signaler.

Jeg arbejder videre med setup, bakke væk, og spin, og det er bare så svært, for bakke er at bakke væk med front mod mig, til nød at bakke ved siden af, men ikke at bakke væk, så han kun ser ryggen, af mig eller at bakke med en vinkel på 90 grader til mig. Det jeg får i stedet er spin, twist, sit, dæk – når jeg siger bak …

Challenge til næste uge er:

1: hunden skal på verbal kommando kunne vikle sig ud af line under det ene ben. 2: hands up, hunden skal på verbal stille sig med forbenene på væg, og skal kunne visiteres uden at slippe positionen.

Nummer 2 fik vi hurtigt gang i, 1’eren skal vi tænke nærmere over.

Jeg fik arbejdet med rallyøvelser, fokus – uden håndtegn.

I den individuelle tid bad jeg om rallysekvenser, og se, det var også rigtigt spændende. Fx dæk under gang (superflot dæk) efterfulgt af spin (endnu en flot dæk). Det gjorde vi to gange med mellemrum. Johanna bemærkede, at mit kropssprog var meget lig hinanden i de to situationer, så Max lyttede overhovedet ikke, han kiggede.

Jeg kan drage to vigtige konklusioner:

1. lad være med at undlade håndtegn til prøver. 2. Der skal arbejdes meget mere med verbale signaler, for at få den fornødne sikkerhed.

Og endnu engang kunne jeg konstatere, at Max reagerer præcis 100 % på, at jeg mister fokus. Der var en dobbelttysker, hvor jeg pludselig kom i tvivl om kommandoen (det gjorde jeg faktisk ret meget), og han reagerede straks med sænket hale. Citat Max: ”Far, du skal have styr på det hele, så skal jeg nok gøre det hele rigtigt!”.

Det er præcis derfor jeg lærer banerne udenad til prøverne.

Som altid en skøn træningsrunde, og en bekræftelse af, at vores samarbejde udvikler sig.

Max var HELT færdig bagefter, vi havde også trænet intensivt i over en time.

Weekenden kan bare komme an: Jeg har lavet en sidste generalprøve på indlægget i morgen i Askov og jeg har gjort skiltene klare til rallyprøverne på søndag.

Jeg sender en masse held og lykker til alle der skal op til HTM-prøverne i morgen i Ringsted, jeg ville ønske jeg OGSÅ kunne være med der 😊

torsdag den 27. september 2018

Spontan HTM-træning


Man kan diskutere hvor spontant det er, når træningen planlægges dagen i forvejen, men jeg havde virkelig brug for at arbejde med begge hundenes HTM-programmer, bookede hallen i Viby i går aftes og vi trænede en time sidste på eftermiddagen, vel 35 minutter effektivt.

Jeg startede med at gå Lille Bjørns program alene med Paddington, jeg har allerede meget bedre styr på, hvordan jeg skal holde Paddington i de forskellige positioner. Jeg véd, jeg skal gøre meget mere ud af koreografien og mit skuespil, med det kommer. Derefter varmede jeg Lille Bjørn op, hvorefter jeg gik programmet to gange med Lille Bjørn, Paddington og musik.

Der er så meget, der allerede fungerer fint, og selvfølgelig en masse, der kan forbedres. Lille Bjørn bliver distraheret, når jeg går med Paddington, men mindre og mindre, så også her, hjælper det at træne 😉

Han blev helt klart træt til sidst, men han sparer heller ikke sig selv, når vi træner – fuld intensitet, og belønningerne er endnu vildere!

Max blev varmet op med en rallysekvens. Liberty Bell blev sat i gang og så gik vi i gang. Jeg tror vi gik det fulde nummer cirka 2 gange, men kun indimellem så det ”passede” til musikken. Jeg havde fokus på overgangene og positionsindtagelsen. Det virkede ret godt.

Planerne for de kommende uger er for Lille Bjørns vedkommende fortsat træning med Paddington, så han ender med bare at være ligegyldig. For Max stort set kun momenttræning. Og for begge programmers vedkommende skal de gås uden hund mange gange inkl. en masse visualiseringer.

Jeg huskede også at træning af Max i øvelsen, hvor han skal udføre move-on ud fra mine indtalte kommandoer. Det blev ikke meget bedre, det er helt tydeligt et helt forkert billede for ham, at lyden ikke kommer fra min mund.

I morgen står den på tricktræning med Max, lørdag indlæg på DKKs arrangement på Askov Højskole ”Hvad skal der til, for at I som klub eller kreds kan tilbyde en helt ny aktivitet?” og søndag skal jeg dømme rally i Måløv. Så en weekend med hundeaktiviteter, bare ikke mine egne. Vi tager revanche i oktober.

onsdag den 26. september 2018

Lille Bjørn og Max kvalificeret til Årets Hund i rally 2018

LP-prøve 26. september 2009 (foto: Camilla Johannessen)

I dag blev den endelige kvalifikationsliste til Årets Hund i rally i DKK 2018 offentliggjort, og invitationerne er udsendt. Jeg tilmeldte straks Lille Bjørn og Max, de er begge kvalificeret til finalen i Juniorklasse med Mathilde som fører. Finalen holdes i Herning den 3. november.

Det er fjerde år i træk vi er kvalificeret til finalen.

I 2015 i Sorø var det Megan og Max, hun blev nr. 11 i championklasse, han nr. 2 i ekspertklasse.

I 2016 i Herning var Megan, Max og Lille Bjørn kvalificerede. Lille Bjørn blev nr. 8 i ekspertklasse, Megan nr. 13 i championklasse og Max nr. 8 i championklasse.

Sidste år i Ballerup blev Max nr. 10 og Lille Bjørn nr. 11 i championklasse.

Ligesom til DM i år bliver det en helt ny oplevelse at have Lille Bjørn og Max med, uden at skulle op selv. Men heldigvis kunne jeg ikke få en bedre fører end Mathilde til finalen i Juniorklasse, så det skal nok bliver godt.

Mathilde debuterede i rally 11. februar i år med Boogie, gik første gang med Max 10. marts og første gang med Lille Bjørn 8. april. Hun har gjort alle tre hunde til RJM, været til DM med dem alle og skal nu til Årets Hund-finalen med dem alle. Et fantastisk første år i rally!

Dagens minde er noget ganske særligt Jeg arrangerede min allerførste LP-prøve  (det var for Spanielklubben) den 26. september 2009, Megan var oppe i LP3 og fik en 2. præmie og blev bedste spaniel.

Fotoet er et af mine absolutte favoritter. Det er taget af Camilla Johannessen, som dagen inden hed Camilla Dinesen, og siden blev indehaver af Grafiko.dk. Hun kunne noget med et kamera allerede dengang!

tirsdag den 25. september 2018

Fokus på Samsø og HTM3

Paddington får en spændende oplevelse med Lille Bjørn og fører (foto: Anita)

Anita og jeg havde aftalt at træne i Viby i dag, og denne gang havde jeg en plan for begge hundene.

Med Max varmede jeg op med et par rallystarter (den ene med Osseaus hale viftende i hovedet), bakke langt og en stribe move-on, hvor jeg startede med at sidde på hug, endte med at ligge og så trinvis rejste mig til stå – når det bliver flydende, bliver det fantastisk 😊

Så var der ugens challenge til Johannas træning på fredag. Hund udfører adfærd på verbal kommando indtalt på telefon. Jeg startede med en sekvens på 4-5 move-on kommandoer, som blev optaget samtidig med, at Max gik rundt om mig. Derefter afspillede jeg det, mens jeg stod stille. Ingen reaktion. Ny indspilning, ny afspilning, ingen reaktion. Jeg hjalp med lidt håndtegn, og der kom lidt gang i ham. Men jeg må træne igen under helt neutrale forhold. Hans ansigtsudtryk første gang var ubetaleligt, jeg tror virkelig at han tænkte at nu havde det slået klik for mig 😉

Så kom vi til HTM-delen: først Osseau, så Max, Osseau igen og endelig Lille Bjørn.

Med Max har jeg visualiseret Liberty Bell en del gange, og vi forsøgte os med en fuld udgave med musik. Der var en masse godt, men føreren skal øve sig en hel del mere, så han har styr på koreografien, så skal det nok blive godt. Jeg gik 1½ gang uden Max, og ja, der mangler en del. Og det vil også være en stor hjælp for Max, hvis jeg siger de rigtige kommandoer…

Vi fortsætter træningen, og det skal nok ende med at blive til et godt HTM3-nummer på Samsø.

Med Lille Bjørn havde jeg planlagt 1) at gå nummeret med musik og Paddington, så jeg kunne få styr på koreografien, 2) gå et fuldt HTM2-nummer med Lille Bjørn og 3) Træner nogle positioner med Lille Bjørn OG Paddington.

Men inden jeg gik i gang fortalte jeg Anita om mine overvejelser. Jeg kan ikke have et i nærheden af færdigt HTM3-nummer klar til Samsø. Jeg kunne vælge at gå op i senior (derfor punkt 2 ovenfor). Men jeg ville også ærgre mig rigtigt meget, hvis jeg missede den måske eneste chance for at gå klasse 3 med Lille Bjørn.

Så faktisk har jeg besluttet, at jeg uanset hvor langt vi er nået, går op i HTM3 med Lille Bjørn på Samsø.

Jeg gik derefter 1) ovenfor, med nogle nye ideer, og noget der begynder at ligne en historie! Derefter hentede jeg Lille Bjørn, og vi gik en fuld udgave uden Paddington, men hvor jeg forsøgte at have hænderne der, hvor jeg ville holde Paddington. Jeg introducerede P2 bakke og P3 bakke, og de var meget lovende.

Enden på det hele blev en konstatering af, at nummeret på Samsø bliver MED Paddington, som jeg ellers troede ville være for svær at indarbejde. Hvis jeg går ind med den rette indstilling og et stort smil både udvendigt og indvendigt – og det gør jeg naturligvis!!! – får vi den fedeste oplevelse i ringen!

Nu begynder jeg virkelig at glæde mig til HTM-prøverne. To nye numre i HTM3, Lille Bjørns debut i klassen et år efter at han debuterede i HTM. Og Max midlertidige afsked med HTM3, et år efter at han debuterede i klassen.

PS: Anita og Osseaus nummer er fantastisk - jeg er ret ærgerlig over ikke at kunne se det på lørdag til prøven in Ringsted.

Lidt bagvendt, men her er et foto fra den skønneste morgen:


søndag den 23. september 2018

Om glæden og om begrænsningens kunst

I dag gik turen til Oxie og vi så for første gang lillesøster i virkeligheden. Hun er naturligvis vidunderlig. Det er lige fantastisk hver gang at opleve sådan et lillebitte menneske, et smil, nogle fantastiske øjne, og bare ønske af hele sit hjerte, at netop hun får det mest fantastiske liv, som vi håber og ønsker for alle, men det er noget specielt med den allernærmeste familie.


Det er tæt på den ultimative glæde for mig, at nyde samværet med den fantastiske svenske familie, og de tre skønne børnebørn. Jeg tror ikke glæden er en absolut størrelse og heldigvis for det. Glæden over alt muligt stort og småt i hverdagen betyder utroligt meget, og det skal og kan ikke sammenlignes med at få et barnebarn.

Det kan godt være at ærgrelsen over alt muligt dumt, irriterende, misforstået osv. kommer til at tage overhånd, og nogen gange skal jeg anstrenge mig for at finde noget at glæde mig over, når dagen er omme, men heldigvis er der altid noget.

I går skulle jeg bare af med noget ærgrelse, og det er altså sjældent jeg gør det i blogindlæg, men det positive fyldte mentalt meget mere, da jeg gjorde dagens mentale regnskab op.

Jeg har i dag tænkt en del over planerne for resten af året.

Med Lille Bjørn er det med lidt blandede følelser. Hvis vi skal gå i HTM3 skal vi op på et helt andet niveau, end vi er nu. Jeg arbejde med programmet, og jeg har planerne så meget på plads, at jeg kan skrive dem rent i morgen. Jeg skal øve mig i at gå med en bamse - Lonni kunne straks konstatere, at jeg ikke har arbejdet med at agere før, da jeg forsøgte mig tidligere på ugen - og der er nogle position4er der skal være skarpere, og nogle nye retninger der skal på plads.

Det er urealistisk til Samsø 20. oktober, det tager tid at udvikle et godt klasse 3 nummer, og jeg skal ærligt indrømme, at det er lidt bøvlet at indarbejde den skarphed, jeg kunne tænke mig, med en næsten døv hund. Men, terningerne er kastet, og jeg vil arbejde videre med det. For ærligt talt, så er det bare en stor fornøjelse at træne med Lille Bjørn, og det vil jeg blive ved, så længe han (og jeg) kan. Plan B på Samsø, hvis jeg synes, vi er for langt fra at være klar, at gå op i Seniorklasse med HTM2-nummeret.

Med Max er fokus på rally. Jeg har i dag skrevet med Amanda om den videre træning på hendes konkurrencetræningshold, og for mig er det helt afgørende at vi får arbejdet videre med forstyrrelser. Jeg har oplevet en fantastisk udvikling på det netop afsluttede forløb, og den skulle gerne fortsætte. Springet til prøver (Høng 6.10, Ølstykke 7.10) kan være gevaldigt, så jeg har besluttet, at det er ren træning og en del af et forløb, som forhåbentlig ender med at vi i løbet af 2019 kan gå til rallyprøver for alvor.

Prøverne på Samsø bliver det officielle skæringspunkt: Max skal gå sin sidste HTM-prøve om lørdagen med et helt nyt nummer: Silly Walks à la Monty Python. Og Lille Bjørn skal søndag gå sine sidste rallyprøver i championklasse.

For at sige det på en anden måde, med et kendt Goethe citat: ”In der Beschränkung zeigt sich erst der Meister”.

PS: Det er aftalt med Mathilde at hun er mere end velkommen til at gå rally med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund 2019, og det er hun da helt frisk på 😊

lørdag den 22. september 2018

Årets hund - og en dommers bekendelser

Mathilde og de tre superseje rallyhunde (foto: Mette Thomsen)

I dag skulle Mathilde op med Lille Bjørn og Max i juniorklasse i Ballerup, til sidste kvalifikationsprøve til Årets Hund. Jeg skulle dømme championklasse og ekspert klasse i naboringen.

Mette fik nøglen til bilen og styrede hundesiden, som også omfattede Boogie.

Jeg kunne i sagens natur ikke følge banegennemgangene, men jeg var så heldig, at mens jeg byggede banen om, skulle Mathilde og Max ind, og jeg fik set hele prøven. Max snusede lidt i starten, men derefter var det superflot samarbejde, helt som ved Rallydysten i søndags. Jeg lyttede med til feedbacken fra Ditte, og der var trukket to for snus, og ikke andet. Jeg var helt enig, og hold da op et flot resultat!

Boogie fik 97 point og Lille Bjørn 89 point, og dermed vandt Max – det er første gang Max har vundet juniorklassen 😊 Det betød desuden, at han som den eneste fik ekstra point til Årets Hund (i alt 8) og nu ligger som nr. 4 inden finalen:
  1. Kimmie & Wupti 45
  2. Mathilde & Boogie 39
  3. Kimmie & Max 33
  4. Mathilde & Max 29
  5. Emma & Porthos 28
  6. Mathilde & Lille Bjørn 27
Kimmie og Wupti er naturligvis favoritter til at vinde, Mathilde og Boogie er favoritter til at blive nr. 2, og kampen om 3. pladsen er helt åben – men naturligvis kan alt ske på dagen (den 3. november i Herning), det bliver spændende!

Kæmpestor tak til Mette og ikke mindst Mathilde, for det fantastisk flotte arbejde med Lille Bjørn og Max!


Rammerne for dagens prøver var virkeligt fine. Der var sammenlignet med prøven sidste år i Ballerup skaffet et væsentligt bedre areal, og man kunne parkere lige ud for, det var HELT perfekt.

Jeg havde Anne som sekretær – også perfekt! – og i den anden ring dømte Ditte, med Majbrit som sekretær og Kimmie som tidtager – ligeså perfekt!

Jeg oplevede en masse godt førerarbejde, jeg oplevede hunde der blev lidt distraheret af blæsten, der var lidt drama med pludselige byger og kraftige vindstød, så papirerne blev lidt våde – men i bund og grund en superhyggelig prøvedag.

Jeg vil gerne have at dommerne er ufejlbarlige, og jeg véd godt at det vil være urimeligt at forlange. Det ændrer ikke ved at jeg var godt træt af mig selv pga. tre episoder, så jeg vil rent undtagelsesvis kommentere de tre situationer, fordi det er nogen der ”snakkes” om.

1. Under en bakke øvelse var føreren ved at snuble, hunden bakkede upåvirket og føreren kom i gang igen. Er det en førerfejl, at føreren er ved at miste balancen? Jeg vurderede, at øvelsen blev udført korrekt af fører og hund, og synes ikke det var rimeligt at trække for noget.

2. En fører bakker sin hund væk, går videre og skal samle hunden op på højre side, men den kommer ind på venstre. Føreren vælger at lave opsamlingen om, stiller hunden, går og får den ind på højre side. Jeg trak tre point for en ommer, og tænkte ikke nærmere over det. Før Amanda kom og fortalte mig, at der blev talt om bedømmelsen og da vi talte om den gik det op for mig, at jeg havde taget fejl. Jeg havde TÆNKT at det var som fremsending til felt eller kegle, hvor indkaldet jo kan laves om, fordi det er en selvstændig øvelse. Det er det ikke i bakke væk fra fører, så derfor skulle hele øvelsen have været lavet om. Med andre ord skulle jeg have trukket 10 point og ikke 3 point.

Både 1 og 2 var første ekvipage på banen, Christina og Tempo, som jeg kender rigtigt godt, og det kunne give mistanke om, at jeg havde dømt dem særlig venligt. Det ville jeg ikke drømme om, og derfor fortalte jeg til præmieoverrækkelsen, om min forkerte vurdering, og at den ikke blev lavet om, fordi jeg havde afgivet bedømmelsen og resultatet var registreret – heldigvis havde det kun ubetydelig indflydelse på placeringerne.

3. Under banegennemgangen havde jeg omhyggeligt fortalt, hvordan jeg talte til tre hundelængder i bakke væk fra fører: Hunden står, når forbenene er der, hvor bagbenene startede, er der bakket en hundelængde, og så fremdeles. En ekvipage går banen, jeg tæller to længder, og trækker 10 point. Ellers var der intet trukket, så det var 10 meget vigtige point. Føreren var oprigtigt forbløffet, hun vidste at hunden skulle bakke præcis 1,20 meter, og var sikker på, at det havde den gjort. Jeg gjorde noget, jeg aldrig har gjort før som dommer, jeg bad om VAR (video assistant referee), for jeg havde set at prøven blev filmet. Der var overhovedet ingen tvivl, hundene bakkede tre hundelængder og jeg sagde til føreren, at hun havde fået 100 point.

PS: Det var Susanne og Annesine, de blev 2. vinder og fik deres første supercert., og yderst velfortjent.

Det var to trælse fejl. Jeg har beroliget mig selv – det var der virkelig brug for, for det irriterede mig ret meget – at i situation 2 kom fejlvurderingen ikke til at betyde noget, og jeg har forklaret for alle deltagerne, hvordan vurderingen var sket. Og i situation 3 blev fejlen afklaret pga. videoen, og det hele endte godt og retfærdigt.

Vi havde pakket det hele sammen lidt i 15, jeg var lige omkring Ditte, Ane og Kimmie for at sige tak for i dag, og så gik der lige en ½ time med at tale om alt muligt (det var vist kun hunderelateret?! 😊) inden turen gik hjem og hundene fik nogle meget velfortjente beefbites.

Når dagen er omme, er det billedet foroven jeg vil huske, superstjernen Mathilde med de sejeste rallyhunde!!!

fredag den 21. september 2018

Signaler & Motivation


Temaet på Johannas trickshold i dag var signaler:
  • Hvor hurtigt reagerer hunden på signalet? Det er i fx HTM/FS meget vigtigt, at reaktionen kommer meget præcist umiddelbart efter signalet, så vi fik tips til at iagttage vores hunds reaktionstid, og overveje om det var godt nok
  • Reagerer hunden kun på indlærte verbale signaler, eller reagerer den på andre signaler også? Her er det jo åbenlyst vigtigt, at vi har lært hunden at den ikke skal reagere på noget det ligner eller hvad som helst, men kun det vi har indlært.
  • Reagerer hunden primært på håndtegn eller verbale signaler? Det vender jeg tilbage til
Vi startede med at vise vores tre hjemmeopgaver fra sidst:
  • Øvelse bag førers ryg. Jeg bakkede Max mellem benene og han skulle spinne. Det var for svært. Jeg kunne hjælpe ham ved at samle benene, og ved at vende hovedet og sige spin. Vi arbejder videre med det, for jeg ser det som en naturlig del af hans udvikling mod at være mere selvstændig, at han ikke er afhængig af, at han kan se mit ansigt.
  • Øvelse hvor fører ligger ned. Jeg viste move-on, og han startede med at springe over benene, men efter en strategisk belønning fik vi et par runder hele vejen rundt – det var tydeligt at det var sværere her end i Viby Hallen, hvor vi har trænet det samme med kun Lonni og Morgan i hallen, i dag var vi 6 ekvipager og Johanna.
  • Bakke væk fra fører. Han bakkede og jeg gik baglæns. 10+ meter og en spin. Wow! Det er blevet godt 😊
Vi trænede ret bredt i dag, det kunne jeg mærke, at jeg havde brug for. Øvelse bag fører. Bakning. En ny start på koncepttræningen – jeg havde skiftet baljen ud med en lille skål, og apporten med en lille plasticbeholder. Variationer af move on. Præcision i diverse rallyøvelser, specielt sideskift foran og bakning på højre side. Dobbeltspring ro.

I den individuelle tid viste jeg bl.a. at Max fint kan håndtere at jeg siger noget, der ikke er indlært, fx bakke, stå, pølse, sit, legetøj, bamse, dæk – der kommer kun det indlærte.

Lidt til min overraskelse var han klart stærkere på håndtegn end på verbalt signal: jeg holdt en håndflade mod ham og sagde bak flere gange, og han kom hen og touchede hånden. Det er med til at forklare, hvorfor der indimellem kommer nogle sjove spinner, for det er grundindlært med håndtegn, og en lille håndbevægelse kan gøre forskellen – det var sådan jeg fik en spin i en 180 grader til højre i Rallydysten 😉

Til næste gang er hjemmeopgaven at have lært hunden at reagere på 1-2 kommandoer, som vi har indtalt på telefonen. Vi skal give Johanna telefonen, hun afspiller, og hunden skal gøre det, vi har indtalt.

Fed træning og masser at tænke over!


Ja, du læste rigtigt, der stod at jeg havde arbejdet med præcision i rallyøvelser. Jeg har, som man kan læse af mine indlæg om Rallykonkurrencetræningen hos Amanda, fået rigtigt meget lyst og motivation til at dyrke rally igen. Lysten har aldrig manglet, men motivationen har været vekslende, fordi der skete så mange ”underlige” ting til prøverne. Det kan der uden tvivl stadig ske, men jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad der er årsag til det og hvad jeg skal gøre for at undgå det.

Så jeg er topmotiveret for at gå en masse rallyprøver, med den rigtige mentale indstilling. Jeg får en perfekt mulighed 6.10 til Collie Klubbens prøve, hvor Amanda skal dømme – jeg har tænkt, at det var flot at Collie Klubben at lave sådan et arrangement, bare for at Max og jeg kan træne en rallybane under prøvelignende forhold 😊

I morgen skal jeg dømme championklasse og ekspertklasse til DKKs prøver i Ballerup, sidste kvalifikationsprøve til Årets Hund. Jeg synes selvfølgelig jeg har lavet nogle fede baner, og jeg glæder mig vildt til at dømme. Det er topmotiverende at få lov at dømme nogen af de bedste ekvipager i landet.

Arbejdsmæssigt fik jeg en lidt skuffende meddelelse i onsdags. Jeg havde spurgt om jeg kunne komme ind i en seniorordning, så jeg kunne have en fast ugentlig fridag, men det har jeg fået nej til. Ikke et ondt ord om det, og afslaget er (vel)begrundet, men det er lidt demotiverende ikke at kunne få lov at trappe ned til 80 %, nu hvor jeg snart bliver 66 …

Nå pyt, der er så meget andet motiverende her i verden!

onsdag den 19. september 2018

Rallystjernen Max


I dag havde vi sidste runde af Amandas første Rallykonkurrencetræningshold. Det kan godt være, at jeg er lidt forudindtaget, men det ændrer ikke ved, at det har været et fantastisk kursusforløb, og Max og jeg har udviklet vores samarbejde exceptionelt gennem dette forløb. Hver træningsgang består af en banegennemgang, hver af de 5 deltagere går banen og får feedback, og derefter er der en individuel runde. Amanda er rigtig god (skidegod) til at iagttage og give feedback, selvom Max og jeg har gjort vores for at gøre det svært for hende ved at gå fantastisk. Men hun kan altid finde noget!

I dag var vi sidst ekvipage, så efter at have lært banen udenad trænede jeg med Max. Først den fulde rallybane uden hjælpemidler. Derefter gik vi vores Liberty Bell nummer uden musik eller noget. Max var virkelig på, jeg huskede at vente, timede belønningerne godt, og jeg kunne mærke, at det kørte godt.

Han kom i bilen og blev hentet igen, da ekvipagen før mig gik ind på banen. Vi gik rundt om skolen, og havde lidt opvarmning inden vi gik på banen.

Vi gik noget af det bedste vi nogensinde har gået. Jeg havde helt styr på banen og kunne støtte maximalt hele vejen. Øvelse 10 (fristende 8-tal), her mistede jeg fokus lidt, fordi jeg lige et splitsekund kom i tvivl om indgangen – og kontant afregning = 1 snus.

Jeg mærkede det ikke selv, men Amanda sagde at de vi kom til skilt 12/13 blev jeg mere hektisk og gik hurtigere, var det fordi det gik så godt? Jeg kom lidt for hurtigt ind i øvelse 17 (højre spiral), og dér kom også et snus.

Det var det. Max havde fuld kontakt med mig, alle øvelser var superskarpe og jeg havde den mest fede følelse man kan tænke sig hele vejen.

I den individuelle tid bad jeg Amanda foreslå noget, og vi fandt frem til at introducere to øvelser, som han typisk dæmper i, hvis han ikke er 100 % tryg: fremsending til felt og bakke væk fra fører. Desuden at jeg skulle starte med Max på højre side.

Det gik altså ligeså godt som første gang. Jeg var måske nummeret mere afslappet, men stadig helt fokuseret. Fremsendingen var så jeg helt blød: perfekt ud og lækker dæk (og ja, jeg belønnede i feltet), og bakke væk fra fører var også superflot – jeg bakkede ham endnu længere og fik ham til at twiste – og så var vi ude og lege.

Amanda lavede lidt forstyrrelser undervejs, men Max reagerede stort set ikke. Jeg ænsede stort set ikke, at hun begyndte at forstyrre, så vi arbejdede bare koncentreret videre.

Heldigvis starter en ny runde træning om tre uger, nu indendørs, og jeg har naturligvis straks tilmeldt.

Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med prøverne igen, for at bygge videre på det vi har arbejdet med i træningen. Målet er, at vi kan præstere ligeså godt i konkurrencesituationer, som til træning, dvs. på kontrolleret vis komme ind i boblen.

tirsdag den 18. september 2018

HTM og Nose Work og alt sådan noget


Jeg er nødt til at have det som titelbillede i dag. Screenshot fra Hundeweb, hvor Lille Bjørns seneste 6 titler er kommet på, og dermed 14 af hans 15 titler fremgår – i HTM bortfalder HTM1, når man får HTM2.

Dagens første træningsrunde var i hallen i Viby. Anita var forhindret og Lonni var lokket med i stedet, og vi fik 1½ times træning med gode snakke om andre vigtige emner indimellem.

Jeg startede igen med Max, han var på en lille halv time, og vi arbejdede med challenges til på fredag. Jeg arbejder nu med en sekvens, hvor han cirkler rundt om mig, hvor jeg starter stående og gradvis går ned og ender med at ligge ned. Bakke mellem benene og twiste er nogenlunde ok, men han bakker skævt, og det skal vi arbejde med. Bakke væk fra er blevet SÅ flot, vi endte med at han bakkede fra midten af hallen og helt ud til enden på den lange led – og lavede en twist. Hold da op, hvor han rykker.


Belønningen kostede et stykke legetøj livet :-)

Med Lille Bjørn arbejdede jeg lidt med positioner, mens jeg havde Paddington i hænderne, i lommer mv. Konklusionen var simpel: Jeg skal arbejde med grundindlæring af højre (P5), og jeg skal notere programmet, så jeg har styr på historien og hvor jeg skal have Paddington undervejs. Ingen genveje!

Turen gik videre til Jersie, hvor Mette endnu engang var vikar for Merete.
 

Max og jeg startede med den ene kortside med 5 kilder, herunder et tærskelsøg, som voldte problemer. Men med passende volter kom vi igennem og de næste 4 kilder fandt han fint, blandt andet det sidste ved trappen.



Vi gik videre til containeren med to klasse 2 søg, som krævede en lidt større indsats, men da han fandt ud af at han skulle søge op, gik det fint.

Derefter to kilder på cykelstativet på den anden kortside, dem kæmpede han med, jeg besluttede at stoppe, da han var ved at blive frustreret.


Hos Mette arbejdede vi med et udesøg med diverse interessante genstande. Max arbejdede fint og lavede en superflot markering.

Så var der beholdersøg med 8 plastickødben, det var for svært. Mette åbnede det rigtige, og så kom der en fin markering. Der var et beholdersøg med hylstre fra tandbørster, Max skulle lige i gang, men så ingen problemer.

Endelig nogle ænder, der hang i snore, det var lidt svært at vænne sig til, med de bevægelser, men markeringen var sikker nok.

Derefter gik vi videre til søgene ved de tre bord-/bænkesæt. Jeg tog linen af, og Max markerede uden problemer de to klasse 1 søg.


Vi havde fået at vide at det sidste var et klasse 2 søg, så jeg fik Max til at springe op på en af bænkene, han begyndte at snuse ind over border, sprang op og markerede lige så flot.

Derefter vendte vi tilbage til cykelstativerne, og efter lidt frustration gik Max i gang og lavede to flotte markeringer. Vi sluttede hos Mette med et nyt ænder i snor søg, meget flot markering. Og endelig en kilde i bunden af en kasse med bolde; Max borede sig ned i boldene og lavede markeringen.

Meget tilfredsstillede runde, meget flot arbejde af Max, og igen superveltilrettelagt af Mette og meget fin feedback og råd.

Jeg fik en hyggelig eftersnak med Hanne om rally og rallyens fremtid, rigtigt spændende!

Resultaterne fra den næstsidste og tredjesidste rallyprøve der tæller til Årets Hund i rally i DKK er registreret på kvalifikationslisten, og nu er der kun en kvalifikationsprøve tilbage, på lørdag i Ballerup. Jeg har planlagt lige om lidt, at gøre kvalifikationslisten klar, så hunde der kun har et kvalifikationsresultat og ikke deltager på lørdag, fjernes, det gør det mere overskueligt, og jeg forventer at kunne have en uofficiel kvalifikationsliste klar på lørdag umiddelbart efter de sidste prøver.

mandag den 17. september 2018

3 x farfar


Så skete det endelig! Kl. 8:22 blev Astrid født! Jeg har fået at vide at navnet ikke nødvendigvis er det endelige valg, men det håber jeg det bliver, for det kan jeg rigtigt godt lide 😊

Hvad kan jeg sige? Alle i familien er superglade, det hele er forløbet fint, vi var mangeder havde håbet på en pige, og det fik vi!

Tre børnebørn: Frasse på 4 år, Leo på 2 år, og Astrid på godt 13 timer, mens jeg skrive dette, det er stort og skønt og dejligt.

Min todo-liste er alenlang, både den arbejdsmæssige og den private, men der kom en hel del hakker på begge i dag.

På den private har jeg bl.a.:
  • Fået styr på, at jeg kan deltage i næste runde af Amandas rallykonkurrencetræningshold – det blev flyttet fra onsdag til tirsdag, for at vi kunne komme indendørs, så det krævede lidt trylleri - men jeg VILLE bare på det hold
  • Placeringen af næste runde Nose Work-træning hos Merete, det endte med at blive et onsdagshold, når jeg nu ikke kunne fortsætte tirsdage
  • Gjort klar til lørdagens rallyprøve. Jeg har for længe siden designet mine to baner til DKK-prøverne på lørdag i Ballerup, de sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund. Jeg skal dømme champion og ekspert, og skiltene er gjort klar i dag
  • Forberedt første oplæg til et indlæg som Tina Brigo-Hansen og jeg skal holde 29. september på Askov: ”Hvad skal der til, for at I som klub eller kreds kan tilbyde en helt ny aktivitet?
  • Fået styr på de sidste praktiske detaljer vedrørende en rallyprøve jeg skal dømme 30. september i Måløv
  • Forberedt noget af det, jeg skal have klar til næste møde i det nordiske rallyudvalg 2. oktober
  • Fået afklaret overnatning på Bornholm natten mellem 23. og 24. marts 2019
  • Fået sendt en mail som forhåbentlig resulterer i en god middag den 23. marts 2019
  • Fået brugt endnu et kg. æbler, det resulterede i 3 glas æblechutney med chili og kanel
  • Fået en portion æblegrød, den er bestemt ikke ringere dag 2
  • Fundet opskrifter på en æblemarmelade og en anden æblechutney, som skal afprøves de næste dage
I morgen står den på HTM-træning med Lonni og Nose Work hos Mette, onsdag på Rallytræning hos Amanda, og så skal vi da nok også et smut til Oxie og hilse på Astrid.

søndag den 16. september 2018

Rally og mere Simple Life


I dag arrangerede Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole 3. kvartals runde af Rallydysten med i alt 24 tilmeldte hunde. Stine, Susanne, Amanda og jeg mødtes lidt i 8 for at gøre klar, Sorø Hundevenner havde sørget for buffet med ost, brød, kaffe mv., det var fantastisk.

Vejret var perfekt hundevejr, og det var bare det skønneste arrangement.

Vi startede med championklasse med 6 ekvipager, Stine skulle dømme, og hun indrømmede at det var lidt skræmmende at skulle være dommer, når 3 DKK-dommere (Amanda, Conni og jeg) skulle op hos hende. Men hun gjorde det virkelig godt, gode bedømmelser og fin feedback!

Jeg var på som nr. 4 af 6, fin opvarmning, og så skete der alligevel lidt underlige ting. Mens Max var i line kom Amanda og Osseau og han trak helt vildt for at komme hen til dem. De fik lov at hilse, og jeg gjorde klar til opvarmning, tog linen af og han strøg hen for at drikke noget vand. Hmmm.

Derefter havde vi et fint opvarmningsforløb. Jeg havde hele tiden været helt rolig, og gik på banen med den rigtige fornemmelse. Da vi kom til det fjerde skilt forlod Max banen, ud mod Mathilde og Boogie, rundt om dem og direkte tilbage til mig. Jeg signalerede, at vi lavede øvelsen om, og derefter kørte det knivskarpt, der var to ommere yderligere. Vi endte med 1 x 1, 3 x ommer og 1 x ude af kontrol = 87 point. Og bedst af alt, den rigtigt gode fornemmelse.

Jeg kunne ikke høre det selv, men iagttagere mente at det var noget larm fra miljøstationen, der kunne have været årsagen til, at Max var løbet. Jeg ved det ikke, men bundlinjen er, at det går fremad, rigtigt godt endda. Max og jeg har fået glæden ved rally sammen tilbage, og det er altså ret fedt.

Jeg skulle selv dømme ekspert og øvet, og havde dermed også fornøjelsen at skulle dømme Mathilde og Boogies debut i ekspertklasse. Det var en meget flot debut. Der var en øvelse på højre side, som ikke lykkedes og kostede 10 point, og så var der lidt småtteri, så de endte med flotte 80 point.

Mathilde skulle også gå med Max i Juniorklasse (med Stine som dommer), og hold da op hvor var det flot. Jeg blev helt blød indeni, da jeg så den kontakt der var fra start og hele vejen igennem. Der var et enkelt sted der skete noget uventet, det kostede en 10’er, men øvelser, der tidligere har drillet lidt sad lige i skabet, og jeg kunne uden nogen slinger fortælle Mathilde, at det er det flotteste jeg har set de to lave sammen. 90 point er superflot, alt andet sad lige i skabet.

Stemningen var supergod, også blandt en gruppe begyndere, som ikke helt fik styr på deres hunde i dag, vi håber de komme ri gang næste gang, vi har allerede fastlagt datoen til 14. oktober.

Jeg har afstemt kalender med Amanda, vi er ved at gøre klar til at lancere en ny runde af Rallyinstruktøruddannelsen i første halvdel af 2019. Jeg har tjekket rallyprøver, og har virkelig fået blod på tanden med Max, som man kan se af kalenderen http://bordertoborder.dk/docs/traening/kalender.php

Prøven 9. februar 2019 i Herringløse afholdes af Sydkystens Hundeskole, og jeg har fået overtalt Charlotte Lia til at være prøveleder i starten, så jeg kan have fokus på at gå op med Max både hos Anita og Amanda, og jeg har fået Amandas ok for at gå op, selvom det er imod princippet om ikke at gå op til prøver, jeg selv arrangerer.


Amanda havde tre poser æbler med fra Anita, og det resulterede i at jeg fik lavet en portion æblegrød, og vi prøvesmagte en lille portion med piskefløde. Mums. Vi har en stribe andre opskrifter, som vi skal have afprøvet, så de mange æbler kommer bestemt til at gøre gavn.

Håret i postkassen, sådan har jeg det bestemt ikke, men IPA’en med det navn skulle smages, og den var fremragende.

Der var en masse mellemregninger, men jeg endte i Irma i Greve, købte jomfruhummer og en Simple Life Chardonnay, og så er der dømt aftenhygge lige om lidt.

lørdag den 15. september 2018

Simple Life


De sidste tre dage har vi været på tilkaldevagt, hvis Sandras fødsel skulle gå i gang. Hendes mor var i Stockholm, så vi har været klar til udrykning, men der skete intet. Termin var 4. september, hun er til tjek hver anden dag, og pludselig er vores tredje barnebarn forhåbentlig født 😊

Vi havde slet ingen planer i dag.

Morgenturen var som altid på stranden.

Til morgenmad fik jeg ”rester” fra i går, hvor jeg havde handlet på Det Nye Røgeri i Mosede havn, et stykke med stegt sild og et stykke med krabbesalat. Utraditionelt, men lige mig.

Hundene og jeg fik gjort klar til Rallydysten i morgen. Kun Max skal med – det er første gang Lille Bjørn ikke kommer med – og udover at gå i championklasse med mig skal han gå juniorklasse med Mathilde. Hun benytter lejligheden til at debutere i ekspertklasse med Boogie!


Vi var i Irma og handle, og som (næsten) altid fik jeg kigget godt på vin- og øludvalget. Der var et par øl og et par rødvine som jeg måtte have, jeg faldt for navnene.

Til frokost fik jeg også rester, en rejemad og et glas spumante.

Vi kørte til parkeringspladsen overfor Engstrupgård for at gå en tur med hundene, et dejligt areal, og bagefter købte vi en buket blomster på Engstrupgård.

Noget af eftermiddagen hyggede jeg med hundene i haven, og smagte I don’t have a red shrimp, en fantastisk pilsner fra Mikkeler. Finalen i Årets Hund i rally 2018 afholdes i Herning den 3. november, hvor jeg skal dømme sammen med Irene Petersen.

På den officielle liste mangler resultater fra tre prøver: 8.9 DKK Kreds 9 Struer, 15.9 DKK Kreds 6 Hinnerup og 22.9 DKK Ballerup. Jeg opdaterer listen så snart resultaterne er registreret på Hundeweb.

Jeg havde ikke fået læst Politiken i går (Kirsten køber den af og til i løssalg), men indhentede det i dag. Jeg har noteret at ILUKA bestemt skal besøges, hold da op hvor lyder det lækkert - hvis du ikke er til skaldyr og fisk, så spring det over 😊


Dagens minde fra 5 år gammelt, Lille Bjørn fik sin første førstepræmie i LP3, og dermed titlen LP3.

Dengang drømte jeg om at han skulle blive DKLPCH og gå i ekspertklasse, som man kan læse i Guldbjørnen.

Sådan kom det ikke til at gå – vi var nærved og næsten nogle gange, men det blev desværre kun til den ene førstepræmie i klasse 3.

Det var hans 8. titel (DKCH KLBCH LP1 LP2 LP3 RBM RØM DKRLCH) og indtil i år hans sidste.

Som man kan læse i dette blogindlæg fra i mandags Nose Work-træning, titler og tanker om Lille Bjørn er der kommet 7 titler til i år (RJM RLD-N (SE) RLD-F (SE) HTM1 HTM2 HIF18HTM2 ÅH18HTM2).

Vi skal i gang med at gøre klar til aftensmaden, og jeg skal have fundet ud af hvilken vin, vi skal have til. Jeg er lidt fristet af Just Fucking Good Wine. Det er da hyggeligt, lige at skulle læse lidt om vinene og tage stilling til, hvordan de vil matche maden.

Et dejlig dag – og den kan blive endnu bedre, hvis der kommer et barnebarn til 😊

fredag den 14. september 2018

Tricks og HTM

Paddington er vores ven :-)

Weekenden fik en superstart. Lonni og jeg havde aftalt at mødes i hallen i Viby, og det blev til et par timers herlig træning, kommentering af programmer og arbejde med Lille Bjørns nye program.

Med Max trænede jeg tricks. Jeg havde fokus på tre opgaver til næste fredag på Johannas trickshold, og det gik ret godt, når jeg selv skal sige det. Lonni og jeg blev enige om, at det nok ikke skadede, at jeg ikke trænede med henblik på en konkurrence, ”kun” for at vise det på holdet 😊

Cirkel omkring fører, hvor jeg ligger ned, kører i olie nu. Jeg skal til at øge sværhedsgraden dels ved at træne det andre steder, dels ved at få spring over benene indimellem.

Øvelse bag fører. Max starter i P9, bakker ud, og skal spinne. Vi er kommet lidt i gang, men jeg skal helt klart have forstærket selve bakningen, det er svært for ham, når han ikke kan se mig.

Øvelse på 10 meters afstand. Her fik jeg virkelig et gennembrud. Jeg har kæmpet med at kunne bakke ham 10 meter væk, og i starten fik jeg kun sit, når vi kom ud over 3-4 meter. Men lidt variabel afstand og masser af belønning kom der pludselig en frivillig bak på 5-6 meter, og derfra kørte det. Så nu kan han bakke langt, og sekvensen er nu, at vi står overfor hinanden, vi bakker væk fra hinanden og når vi er oppe på 10 meters afstand spinner han.

Lonni og jeg jokede med, at med noget passende musik til og noget til at kæde de tre tricks sammen, så kan det blive til et FS2-nummer 😉

Med Lille Bjørn var udgangspunktet Paddington og en kuffert som rekvisit, og at få en historie ud af det. Vi var igennem forskellige overvejelser, og pludselig kom Lonni med ideen, som jeg straks købte. Kort fortalt: Jeg har en T-shirt på (Bjørnenes redningsfond), Lille Bjørn og jeg er ude på patrulje, finder Paddington, som jeg samler op, kæler og tager med. Han oplever forskelligt sammen med os, bliver træt, bliver puttet og nummeret slutter.

Træningen havde meget fokus på at Lille Bjørn skal ignorere, at jeg går med Paddington, det skal der bestemt arbejdes meget mere med. Og så blev det helt tydeligt, at der er nogle positioner, som ikke er så skarpe som ønskeligt.

Jeg kan genbruge det meste af HTM2-programmet, jeg skal have besluttet positionerne i det sidste minut, herunder er der nye retninger i tre positioner, som jeg gerne vil have med.

Konklusion: Der er masser at arbejde med, og det kan blive et herligt program!

Indimellem fik jeg set og filmet Lonni og Morgans HTM2-program – det er fantastisk, og som altid synes jeg, det er meget bedre end Lonni selv gør, og jeg har i den sammenhæng altid ret!

Tak for supertræning Lonni!

onsdag den 12. september 2018

En stjerne på et dansegulv


I går blev en dejlig dag, lidt stik imod mine forventninger fra starten, men heldigvis tog jeg mig sammen, og besluttede at det skulle blive en god dag.

Der var et styregruppemøde på ½ time, hvor vi nåede gennem hele dagsordenen og fik truffet nogle gode beslutninger. Der var afdelingsmøde det meste af dagen, hvor vi skulle arbejde med vores fokus i forhold til firmaets strategi, og processen og resultatet blev bestemt en del over middel. Vi sluttede med en dejlig middag på Famo Saxo, med masser af hyggelig snak om alt det, vi normalt ikke taler ret meget om til daglig, og lidt arbejde 😊

Jeg skrev i søndags om ordet tak, der bliver brugt alt for lidt. Det gælder også ordet undskyld. Jeg kom til at bruge begge ord lidt mere end jeg havde forestillet mig i går, og selv om det er sjovt at sige tak, og svært at sige undskyld, så tror jeg kombinationen i går var rigtig god. Jeg havde det i hvert fald rigtigt godt indeni, da jeg tog til København til middagen.

Jeg fik tænkt en del over søndagens prøve og en masse af det omkring prøven i løbet af dagen, og også om aftenen, da kollegerne naturligvis skulle se ovenstående foto, og naturligvis var imponerede over Lille Bjørns fokus på mig.

Det var med til at gøre udslaget, selvom jeg egentlig traf beslutningen tidligere på dagen. Selvfølgelig skal Lille Bjørn ikke på pension. På fredag starter træningen af HTM3-programmet for alvor. Der er en del ideer noteret fra enetimen hos Anja, jeg har været lidt i gang med nogle elementer sammen med Anita og Lonni, og nu skal der bygges videre på det alt sammen.

Så længe Lille Bjørn er frisk, som han er, hvorfor skulle jeg så stoppe? Vi har nok ikke et færdigt program klar til Samsø, men Seniorklassen er ikke et dårligt alternativ den ene gang.

Jeg véd jeg vil fortryde det, hvis jeg ikke fortsætter. ”Maybe not today. Maybe not tomorrow, but soon and for the rest of my life.”

mandag den 10. september 2018

Nose Work-træning, titler og tanker om Lille Bjørn


Jeg kan ikke kom til Nose Work-træning i morgen aften, og havde i stedet fået lov at komme til træning til aften. Mette Winther vikarierer for Merete, og havde en tilrettelagt en stribende spændende søg, som blev omhyggeligt gennemgået, og vi fik at vide om det var klasse 1 eller 2.

Jeg glemte at tage fotos, så I må nøjes med det af området for det første udesøg 😊

Vi startede med en slags køretøjssøg, fint arbejde og supertydelig markering.

Så et blandet søg på et asfalteret område med fodboldmål og tre bord bænkesæt. Max fandt hurtigt de to klasse 1 søg, og arbejdede et stykke tid med det sidste, hvorefter jeg valgte at stoppe.

Et containersøg, vi fandt klasse 1 og droppede klasse 2.

Efter lidt vand arbejdede vi på den ene kortside af bygningen, og fandt de to kilder uden besvær (selvom der var kommet flere cykler i vejen efter opstillingen, så der skulle arbejdes lidt mere for sagen).

Så skulle vi sammen med Mette lave tre klasse 1 udesøg. Jeg fik mulighed for at arbejde en del for at få Max i snus og holde næsen i gang. De to første fandt vi nogenlunde ok, det sidste voldte lidt problemer, fordi Max havde forladt muren lige før kilden, og jeg havde dirigeret ham tilbage efterkilden to gange, men vi fandt kilden til sidst.

Dernæst arbejde vi på en måtte, dvs. der blev snuset godt i omgivelserne også, inden der kom en fin markering. En kegle, hvor duften sad midt indeni, og Max flot var oppe for at markere toppen. Og endelig en kilde under en masse bolde, hvor Max arbejdede fint for at komme ned til kilden. Superflot!

Vi sluttede med et søg langs den lange bagside, fandt de to kilder lige om hjørnet, og to andre. Den sidste var i en busk, som Max havde vist stor interesse for, men havde forladt igen … eller jeg havde ikke rigtigt troet på det, for så ville han have været mere vedholdende.

Meget fin træning, meget fint tilrettelagt af og med super god feedback. Stor tak til Mette!

Og så til noget helt andet: Titler. Det ville være en fed løgn, hvis jeg sagde jeg var ligeglad med hundenes titler og det gjorde da ikke dagen i går ringere, at Lille Bjørn fik to nye titler!

Jeg har skrevet til DKK i dag for at få tilføjet årets titler, og jeg blev da lidt overrasket hvor mange det er blevet til i år:

18.2 bestod han sin tredje Nybörjarklass i rally og blev dermed RLD-N.

De næste 6 titler har han opnået efter at være fyldt 11 år, sej senior 😊

24.3 nåede han 15 Q point i HTM1 og fik dermed titlen HTM1.

6.5 bestod han sin tredje Fortsättningsklass i rally og blev dermed RLD-F.

12.5 gjorde Mathilde ham til Rally Junior Mester (RJM).

2.6 nåede han 13 Q point i HTM2 og fik dermed titlen HTM2 (og HTM1 bortfaldt).

Og i går blev han så både Årets Hund i HTM2 (ÅH18HTM2?) og vandt Hund i Fokus titlen i HTM2 (HIF18HTM2).

Som jeg skrev i går, er jeg gået i tænkeboks vedrørende Lille Bjørns fremtidige træning og konkurrencer. Det er bestemt ikke let.

På den ene side ville jeg rigtigt gerne træne videre med ham med henblik på at debutere i HTM3, der er en masse af koreografien på plads til et HTM3-program, med Paddington og en kuffert. Men håndtegn bliver rigtigt svære at undgå, også selv om de kan gøre til en del af koreografien, og der er et gigantisk spring til klasse 3. Jeg kunne overveje seniorklasse, det er bestemt en mulighed, men jeg ved ikke om den klasse rigtigt appellerer til mig.

På den anden eller tredje side kunne jeg pensionere ham fra HTM, og så arbejde med Nose Work med ham, som han er dygtig til, ikke kræver at han kan høre og er fysisk meget mere skånsomt.

Indtil videre træner vi i hvert fald videre 😊

søndag den 9. september 2018

Hund i Fokus 2018


Hund i Fokus vinderne i HTM/FS 2018

Dagen startede helt perfekt. Amanda, Anita, Mathilde, Mette og jeg mødtes ved HTM-ringen i Mørkøv, stillede telt op, og fik hver den mest fantastiske gave af Mathilde (og Mette): et 2018-mindekrus med fotos af Mathilde og hundene, hundeslik, menneskeslik og et personlig kort. Tusind tak til jer begge, det er MEGET værdsat.

Jeg er på det punkt (?!) lidt af den gamle skole, og synes ordet tak bruges alt for lidt. Det koster så lidt og det betyder tit meget.

Inden jeg gik i gang med dagens prøve i rally så jeg Mathilde og Boogie bestå færdighedsprøve 3, med flotte 4,0 point, superflot arbejdet.

Max og jeg skulle op i rally championklasse, Conni havde designet en lækker bane, og med hjælp fra Kimmie som hundeholder (tak Kimmie!), fik jeg også gået banen et par gange. Kimmie fik besked på at belønne hæmningsløst, Max måtte bare ikke blive ked af det.

Vi var på som nummer 4, opvarmning mv. var helt som planlagt, og vi kom fint i gang. 2. skilt var bakke væk på højre side, og den sad i skabet (godt tegn!). Skilt 4, bakke 1, bakke 2 skridt på højre side måtte vi lave om, og ligeledes skilt 5 skift side foran; Max kiggede lidt væk, og vi skal have fuld kontakt for at de øvelser lykkes.

Resten gik fint, der var en ommer til, jeg har glemt hvilken, og først og fremmest var der fed kontakt. Og som både Conni og Amanda kommentere: INGEN snus. 3 ommere og 3x1, 88 point og mere end godkendt. Jeg havde den rigtige følelse hele vejen, og støttede Max rigtigt godt.

Mathilde var oppe med begge hundene i junioklasse og gjorde det igen superfint, 93 point og 3.v. med Max, og 84 point og 4.v. med Lille Bjørn.


Lille Bjørn skulle op i HTM2. Der var ingen der oplevede mig efter prøven, der var i tvivl om at jeg ikke havde det godt, jeg var så skuffet, mest på mig selv, for jeg havde virkelig været en dårlig fører for Lille Bjørn.

Jeg fik timet det dårligt med at hente ham fra bilen, så vi kom til at vente for længe. Jeg havde ikke taget buret med til teltet, så han kunne ikke slappe af. Lige inden vi skulle i ringen var han ved at kløjs i en godbid, og jeg fortsatte bare ind i ringen. Der var noget kludder i starten af programmet, Lille Bjørn bakkede ikke første gang.

Og hvad fucking så????

Lille Bjørn arbejdede top sejt, han gjorde alt, hvad han skulle uanset hvor dumt jeg agerede og leverede et ganske glimrende program! Tak Lille Bjørn, og undskyld. Lille Bjørn har allerede tilgivet mig 😉

Dommernes kommentarer (Emmy, Jette, Sonja)

Udførelse
7,4 Tydelige håndsignaler i visse links. I P10 og face opposite på v. side (P7), hvor hunden ikke kan se op på handlers ansigt, kommer den ikke ind i positionen. Hund skal øve sig i ikke at have øjen kontakt.
5,8 Hænger lidt indimellem. Lidt upræcis. Prøv at undgå håndsignaler i skiftende mellem positionerne. Lidt varierende afstand. Meget opmærksom hund.
6,5

Indhold og sværhedsgrad
6,6
6,0
7,2

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
5,5 Ha’ lidt is i maven og hold finish pose bare et par sekunder. Savner lidt fortolkning af musikken.
6,0 Rigtig fin musik der passer til jer.
7,1 Charmerende musik til charmerende hund

Hundens velfærd
3
3
3

Samlet 22,37 point, bestået og 1. vinder (vi var de eneste i klassen).

Og sørme om det ikke var et ægte hattrick, 3 gange 1.v. i træk i HTM2!

Prøven var den sidste af årets 3 DKK-konkurrencer, som tæller til Årets Hund. Lille Bjørn var på forhånd sikker på at blive årets HTM2-hund. Han havde 8 point inden i dag, og de to konkurrenter 5 point hver, og ingen af dem stillede op.

Årets Hund i HTM2

Lille Bjørn vandt dermed ÅH i HTM2 med 13 point ud af 15 mulige.

Hund i Fokus HTM2

Han blev også vinder af Hund i Fokus titlen i HTM2 (HIF18 HTM2), så det var på titelsiden også en særdeles givtig dag.

Lille Bjørn har nu opnået 23 Q point i HTM2, så vi skal starte i HTM3 næste gang, som jeg også havde planlagt.

Det er meningen at vi skal starte i HTM3 på Samsø. Men jeg må også være realistisk og fair overfor Lille Bjørn. Jeg synes alle ovenstående dommerkommentarer er lødige og relevante, og der er ikke noget jeg undrer mig over.

Men at træne en ældre (11½ år), næsten døv hund til at kunne præstere i klasse 3, der er alligevel et spring. Lille Bjørn har været så fantastisk i HTM. Vi har været oppe 4 gange i HTM1, 2 gange i HTM2 i Sverige og 5 gange HTM3 i Danmark. Alle de danske prøver er bestået, den ene svenske bestod vi. Hvad vil jeg mere?

Kirsten og jeg taler tit om Lizzie Bauder, Lille Bjørns opdrætter. Hun var så stolt af alle de flotte resultater vi opnåede, mens hun levede. Vi er sikker på at hun får en ordentlig øl og et godt glas vin og sender en masse gode ønsker til os på denne dag.

Jeg sad ved HTM-ringen det meste af dagen og så en masse superflotte programmer.

Jeg vil ønske særligt tillykke til Lonni og Morgen, som gik et fantastisk FS1-program og et næsten lige så godt HTM1-program. Morgan blev Årets Hund i begge klasser og fik Hund i Fokus titlen i FS1. Kæmpestort tillykke igen igen med de kæmpe flotte resultater, I er så megaseje.

Juryens specialpris går til Anita & Osseau, som gik deres bedste HTM3-program til en konkurrence. Desværre forlod Osseau ringen for at hilse på Amanda/Dumle, men programmet var bare så flot, og en masse af de svære detaljer fungerede på dagen. Tillykke igen Anita!!

PS: Øv, at jeg ikke fik filmet Lille Bjørns prøve, men det glemte jeg at få aftalt :-(

lørdag den 8. september 2018

Max og far together, Intet andet tæller

Foto: ANGI FOTO (Anne Gisselø)

Mit samarbejde med Max har udviklet sig meget de seneste 1-2 måneder. Ingen detaljer her, men I, der læser denne blog, har kunnet følge forløbet tæt. Ganske kort er det et spørgsmål om at acceptere Max som han er, elske ham 100 % på hans præmisser.

Men, der er risiko for tilbagefald, og det er jeg naturligvis meget opmærksom på, så jeg undgår at begå dumme fejl.

Annie har skrevet den allersødeste held og lykke note, hvorfra jeg har klippet titlen til indlægget.

Hun kender mig RET godt, og kommer med nogle gode råd i forhold til ting, jeg måske kunne glemme i kampens hede.

Det tror jeg ikke jeg gør, for jeg er blevet meget mere bevidst om Max’ og mit samarbejde, hele tiden. Men der kan altid ske noget uventet, og jeg skal bare være klar til at reagere på det i overensstemmelse med det, der er vigtigt – og huske at resultatet INTET betyder.

Det er måske lidt opstyltet, men det handler om det, som Björn Afzelius skriver i Du:

Du är den jag lever för, du finns med i allt jag gör
Du är den jag helst vill ha, du är den som gör mej glad

Det er ikke en ven, man svigter.

Hund i Fokus 9. september 2018


Så er bilen pakket med det, der kan gøres klar dagen i forvejen, til Hund i Fokus i Mørkøv i morgen.

Lille Bjørn skal op for sidste gang i HTM2, der er lidt underligt, at vi allerede er kommet dertil. Han debuterede i HTM 14. oktober 2017, startede første gang i HTM2 7. april og fik titlen 2. juni. 30. juni startede vi første gang med Paddington-musikken, og det er det samme nummer vi skal op med i morgen, men i en bedre trænet udgave mener vi selv 😉

Hvis alt går vel starter vi i HTM3 med en udvidet udgave med rekvisitter 20. oktober på Samsø, lige godt et år efter vores debut i HTM3.

Som man kan se af kataloget [1] er Lille Bjørn eneste tilmeldte i klasse 2.

Han er også den eneste hund her fra matriklen. For første gang siden jeg debuterede med Max i HTM 5. juni 2015 skal jeg til HTM-prøve, hvor han ikke skal op ….

Musikken er naturligvis klar [2], jeg huskede at lave en back-up i går [3], jeg har engang haft brug for at finde back-up frem, så det er absolut vigtigt. Resultatbogen er naturligvis klar [4], til forrige prøve havde jeg købt en ny bog og så fotokopieret resultaterne over, for de stod i et virvar i en rally resultatbog ☹

Vaccinationer er helt opdaterede [5], begge hunde var til årligt tjek i august.

Max var oprindeligt tilmeldt i HTM3, men han er blevet flyttet til rally championklasse. Rally starter kl. 10 med championklasse [6] og startbøgerne er naturligvis også her klar. Max’ [7] er en helt regulær nr. 2, mens Lille Bjørns første er blevet erstattet af LP-resultatbogen [8], som jo ikke skal bruges mere til LP. Vaccinationerne er på plads også for Max [9].

Og så skal jeg som altid huske det med at have styr på påklædningen [10]. Ikke bare tøjet til HTM, men også gardering mod regnvejr. Mathilde skal op med både Lille Bjørn og Max i juniorklasse. Vi har aftalt, at hvis hun har tid og lyst, så må hun gerne gå til prøve med dem, for at kvalificere til DM 2019 og ÅH 2019, og hun skal selvfølgelig også holde formen ved lige frem til ÅH 2018-finalen den 3. november.

Jeg kom lige til at lave en statisk over årets officielle rallyprøver plus DM.

Hundene har været til i alt 61 prøver i år. De har været til 7 officielle prøver i Sverige hver. De har været oppe i championklasse 25 gange (Lille Bjørn 12, Max 13) og 22 gange i juniorklasse (Lille Bjørn 10, Max 12).

Hvordan er det gået? Her er top 10:
  1. Lille Bjørn 99 27.4 Junior
  2. Lille Bjørn 99 17.6 Junior
  3. Max 97 25.8 Junior
  4. Lille Bjørn 96 25.8 Junior
  5. Max 95 11.2 Champion
  6. Max 94 26.5 Junior
  7. Lille Bjørn 94 12.5 Junior
  8. Lille Bjørn 93 28.4 Champion
  9. Max 93 26.5 Junior
  10. Max 92 27.4 Junior
Forventningerne til i morgen? At Lille Bjørn og jeg kan gå vores program, som vi plejer. At Max og jeg har den kontakt før og efter vi går på banen, som vi har haft til de sidste træningsrunder og til prøven i søndags.

Jeg ønsker naturligvis alle deltagere al mulig held og lykke, men den ekstra gode karma er sendt til nogen, som jeg synes i ekstraordinær grad fortjener strålende resultater 😊

PS: Jeg skal da lige nævne, at Lille Bjørn i morgen fylder 11½ år. Han er stadig i fin form, der er lidt skavanker, men vi er så klar som vi kan blive til at optræde!

fredag den 7. september 2018

Tricks, udfordringer og grundfærdigheder


I dag startede Max og jeg på et Tricks øvet hold hos Johanna. Da jeg blev inviteret må jeg indrømme, at jeg ikke tænkte længe før jeg sagde ja tak. For ud over de forskellige tiltag der er i gang med Max’ og mit samarbejde, med rally og Nose Work som de tilhørende konkurrencediscipliner, så synes jeg også vi havde brug for at blive udfordret på områder, som ikke umiddelbart er koblet på noget konkurrencemæssigt.

Det bliver vi helt sikkert!

Challengen til sidste runde er, at der skal opstilles 5 ens skåle, der skal være 5+ genstande hunden skal lægge i skålene, og den må kun lægge én i hver skål, og hvis der ikke er nogen tomme skal den ikke lægge noget.

Challengen til næste træning om 14 dage, er at hunden skal udføre adfærd mens føreren ligger ned, udføre adfærd på 10 meters afstand, og udføre adfærd bag førerens ryg.

Dagens træning var træning med stok som target, iagttage hvad hunden gjorde hvis vi førte stokken i modsat retning (formentlig vende, men var det hvad vi ønskede?), samt få hunden til at udføre en adfærd uden at fjerne stokken, og derefter få den tilbage på target.

Værsgo at træne!

Det var helt tydeligt at det var udfordrende for mig, at arbejde med flere af øvelserne, og dermed også udfordrende for Max, så det var rigtigt lærerigt.

Jeg trænede de forskellige dele af ovenstående henover timen.

Øvelsen med de 5 skåle. Jeg havde taget tre små baljer med, tre forskellige apporter, og så gik vi i gang. Det helt afgørende er den grundlæggende adfærd: at tage en genstand, bære den hen til baljen og slippe den. Det med at slippe (uden kommando), var meget svært, men vi arbejde med at smide godbid i baljen, når han havde hovedet over, og belønne i baljen. Til allersidst tror jeg vi fik et gennembrud, 3 x succes og jeg stoppede.

Challengen til næste træning. Adfærden mens jeg ligger, fik vi hurtigt godt på plads. Jeg satte mig, og fik Max til at gå rundt om mig (moveon) og gradvis lægge mig mere og mere ned. Det svære punkt kom, da han fik mulighed for at springe over benene, men det klarede vi ved at klikke og belønne ned mod fodenden, og den fangede Max meget hurtigt.

Adfærd på 10 meters afstand. Jeg havde tænkt at kombinere det med bakkeadfærd: bakke 10 meter væk og så udføre adfærd. Jeg arbejdede med bakningen, men der er en smertegrænse omkring 3-4 meter, hvor Max begyndte at pibe/sætte sig, og det punkt skal vi over.

Adfærd bag ryg. Der havde jeg tænkt, at Max skulle bakke mellem mine ben, et stykke bagud, og blive stående og så udføre adfærd. Vi kom i gang, men det var lidt svært at fastholde Max bagved, så det skal vi have skærpet.

Endelig target på stok. Jeg må konstatere, at den basale færdighed ikke er på plads. Johanna synes ikke det var en god idé at bruge touch (som jeg bruger for snude på hånd), så nu blevet det til dyt, og starte helt forfra med indlæringen.

Jeg var træt i hovedet bagefter og det var Max vist også, for vi knoklede på hele timen, og det var meget jeg skulle have styr på. Jeg er naturligvis superglad for at vi sagde ja til at deltage, og vi giver os i kast med udfordringerne!

Jeg var helt optaget af træningen, så derfor er billedet fra morgenturen på stranden 😊

torsdag den 6. september 2018

Associationer


Kirsten har haft maveinfluenza i tre dage. Jeg prøver at komme tidligt hjem både af hensyn til hende og hundene.

I dag var det superflotvejr – igen igen – og jeg gik tur med hundene nede ved stranden. 22+ grader, østenvind, det var skønt bare at stå og kigge ud over vandet, lukke øjnene og tænke, for helvede hvor har jeg det godt.

Det vrimlede med kitesurfere (4+) og det er fascinerende at se på synes jeg.
  • Jeg kom til at tænke på Pink Floyd og Kite, nå nej Bike.
  • Jeg kom til at tænke på Let's go fly a kite (Mary Poppins afslutningsnummer).
  • Jeg kom til at tænke på Megan og vores sidste tur på stranden, og ja, det koster stadig nogle tårer.
  • Jeg kom til at tænke på træningen med Max, og den udvikling, der er sket de sidste måneder.
  • Jeg kom til at tænke på den 14. coachingsession hos Anja Planer og træning og de tanker den satte i gang om at fokusere på forskellige discipliner med hundene.
  • Jeg kom til at tænke på hvilket fantastisk fokus det har givet fra min side og fra hundene.
  • Jeg kom til at tænke på træningen hos Amanda, og hvordan Max’ og mit samarbejde har udviklet sig.
  • Og jeg kom til at tænke på gårsdagens træning (og prøven i søndags), hvor en hel masse blev gjort ubevidst.
Det er meget betegnende for udviklingen i mit coachingforløb hos Anja. Det, der engang var altoverskyggende problemer, er nu noget, der kører på rygmarven. Det er jo fantastisk, for det er præcis hvad jeg drømmer om.

Jeg kom til at tænke på søndagens prøver i Mørkøv, hvor jeg skal op med Lille Bjørn i HTM, Max i rally og Mathilde skal op med begge hunde i rally. Ja, måske bliver der lidt sammenfald mellem Lille Bjørns to prøver, og det kan jeg ikke bruge tid på at bekymre om. Det bliver klaret på dagen.

Associationer, den ene tanke afføder den næste, og hvis man vil, og det ville jeg helt bestemt i dag, så er det bare at følge med. Jeg kom også til at tænke på Amandas og min eftersnak i går efter træningen.

Jeg har ellers sagt, at jeg ikke vil undervise mere, kun på Rallyinstruktøruddannelsen. Amanda havde et forslag til et nyt kursus, og spurgte om jeg ville være med til at undervise, og jeg sagde bare ja, for det lød godt. Amanda er altså helt, som hvis jeg selv havde haft en datter, hun ville også kunne snøre mig til hver en tid, er jeg sikker på 😉

Jeg har også gjort klar til et Tricks øvet kursus med Max i morgen (første del af en stribe). Oplæg: ”Kurset bliver en kombination af ny indlæring, koncept træning/tricks, kæder og individuel tid. 1 gg) Medbring: hund, godbidder/legetøj, 3 ens skåle, 3 genstande hunden vil bære/apportere og kan være i skålene. Stok (evt med target monteret for enden). Samt clicker og jeres trænings ting. Og husk inde sko. Der er ingen individuel tid første gang.

Der er ingen point for at gætte, at det er hos Johanna 😊

onsdag den 5. september 2018

Rallykonkurrencetræning – de små detaljer


Aftenens rallykonkurrencetræning i Jersie på Amandas hold var virkeligt lærerig. På min opfordring var dagens bane finalebanen fra DM, designet af Conni, en virkelig fed bane.

Under den normale opvarmningsrutine inden vi skulle gå banen, gjorde jeg klar til at tage linen af, Max kiggede lidt væk, og da han kiggede op igen roste jeg, tog linen af og belønnede. Det plejer jeg at gøre et par gange. Anden gang var det som om han frøs med blikket ind mod bevoksningen, vi vendte os om, jeg belønnede og vi gik væk, men der var et eller andet der generede ham.

Første usikkerhed på banen kom på skilt 4, sit, bliv, fører drejer, går et skridt og kalder ind. Max gik for tidligt, og virkede lidt usikker. Jamen, det var jo fordi vi gik med retning mod bevoksningen. Så var der skilt 11, fristende 8-tal, han gik efter belønningen, jeg lavede en sømløs ommer og sagde meget positivt, nej, du skal holde øje med far, og skilt 12, bakke væk fra fører, gik strygende, der sætter han sig ellers, hvis han dæmper. Skilt 14, fremsending til felt, der var han lidt på afveje; muligvis var feltet lidt svært at se i det halvhøje græs, men det var også fremsending i retning mod bevoksningen. Der blev belønnet ekstra for feltet i feltet, og da vi gik den modsatte vej med fremsending til kegle, i modsat retning af bevoksningen, var der ingen problemer.

Det er virkelig noget jeg skal være opmærksom på, jeg fik flashback til prøver, hvor Max stod helt af, når han skulle gå i retning af noget, som han ikke brød sig om, selvom det var på nogen afstand. Jeg opdagede det først bagefter, men nu hvor jeg véd, hvad jeg skal holde øje med, kan det fanges på forhånd, og jeg kan være opmærksom på at opmuntre ekstra meget de svære steder.

Før vi kom på i den individuelle tid havde jeg en opvarmningsrunde ikke så langt fra bevoksningen, men et andet sted på arealet. Vi tog HTM-programmet uden musik og der var ingen usikkerhed at spore. Samme ritual inden vi skulle ind, og intet dæmp.

Jeg startede med at gå banen igen. Jeg lavede dobbeltspring ro om, fordi Max landede for yderligt første gang og gik uden om på vej tilbage. Amanda var ikke tilfreds med springvandet (skilt 2), så on the flight blev skilt 3 enkeltslalom til en dobbeltslalom, så jeg kunne lave springvandet om. Derefter en lang superflot sekvens. Fremsendingen til felt var også fin, ud og belønne, lidt dansen omkring feltet og belønning, indkald og så kom jeg i tvivl om, hvilken side han skulle ind på – og bum: kontant afregning: min usikkerhed/mit manglende fokus resulterede i snus fra Max, og jeg gik lige nogle æresrunder for at få kontakt igen. Derefter super fremsending til kegle, lidt ekstra løb/dans fra min side og belønning, og så indkald og i mål.

To rigtigt gode banegennemgange, og så lige de detaljer, som Amanda fangede rigtigt fint, og som virkelig var præcis anskuelsesundervisning i, hvad der kan give utryghed hos Max.

Bittesmå ting, og masser af læring. Og ja, her er fokus på de små detaljer, der ikke virkede optimalt. 90 % af begge banegennemgange var fantastiske, og det var vidunderligt at gå med Max. Det er det perfekt grundlag for den videre træning og de kommende konkurrencer: at vide at vi kan ”det hele”, at vide at jeg ikke skal miste fokus et splitsekund, og at jeg skal være proaktiv i forhold til at håndtere ting i omgivelserne, som kan distrahere Max.

Der er desværre kun en træningsrunde endnu, men vi er alle opsatte på at fortsætte og Amanda finder forhåbentlig et sted vi kan træne indendørs, for den træning er altså supervigtig for os alle sammen tror jeg 😊

tirsdag den 4. september 2018

Max og Lille Bjørn kører med klatten

Titlen var nem: for to år siden skrev jeg blogindlægget Max kører med klatten, det var i forbindelse med en rallyprøve i Sydkystens Hundeskole i Osted med Anita som dommer. Max blev 3.v. i championklasse med 95 point og fik sin første pind i juniorklasse med Sebastian som fører.

I dag mødtes Anita og jeg igen i Osted, for at finpudse vores HTM-programmer inden prøverne på søndag. Vi havde begge meget præcise planer, så det var nemt.

Ringen på 20 m x 20 m blev i mangel af kegler markeret med to sko, en rygsæk og et betræk til en stol, en stol markerede midten af den ene side, der hvor den ene dommer er placeret. Anita varmede Osseau op, jeg varmede Lille Bjørn op, og så var jeg klar til at gå i ringen med Lille Bjørn.

Jeg havde omhyggeligt valgt startpunktet, men alligevel kom jeg for tæt på dommerne flere gange, så jeg skal længere tilbage og stå 5 m fra bagkant og 5 m fra højre side, for at det kommer til at passe.

Lille Bjørn gik supergodt. Nogle fine overgange, de ”nye” positioner begynder at være rigtigt gode, afslutningen også tilfredsstillende. Det er så tæt på det bedste vi kan gå, og vi glæder os meget til at vise programmet på søndag.

Derefter gik Anita og Osseau deres program, hvor jeg styrede belønningerne, og det var godt nok fedt at se deres program. De nye positioner er blevet SÅ lækre, og jeg synes det er det bedste jeg har set dem præstere ever.

Så skulle Max og jeg arbejde med rallystarter. Nose Work linen var kantbånd, og to handsker startskilt og skilt 1. Jeg arbejdede med at tage linen af, belønne, gå til kantbåndet, belønne, gå ind til startskiltet, give starttegn, starte og udføre første skilt, og belønne med leg. 4 gentagelser og masser af succes. Det hele handler om at starten skal være det fedeste i verden.

Så gik Anita og Osseau deres program en gang til på helt samme måde.

Hvorefter Max og jeg sluttede af med hans HTM-nummer, og det gik ærligt talt også ret godt. Han er på hele tiden, og det bliver fantastisk, når jeg får arbejdet lidt mere med overgangene, og helt basalt kan nummeret bedre, så jeg kan støtte ham endnu mere og vi kan følges ad hele vejen. En skøn træningsrunde!

mandag den 3. september 2018

Bedst at hvile på …

Den skønneste morgen!

Jeg er nødt til at dvæle ved prøven med Max i går.

Der var så meget, der fungerede rigtigt godt. Jeg var i den helt rigtige mentale balance hele dagen. Jeg varmede op som planlagt. Jeg havde det rigtige fokus lige inden vi gik ind. Jeg lavede en fin og vigtig lille detalje, beskrevet nedenfor. Og støttede Max superflot hele vejen igennem. Ingen irritation, kun opmuntring. Og positiv afslutning og ud og lege.

Den lille detalje fremgår tydeligt af videoen. Se her hvad Annie skrev: ”Kæft Paul- en fantastisk runde- hvor du læser Max fantastisk. Tjek din start- se hvor flot du går tilbage til Max da HAN tøver - “Ok Max - du er ikke helt klar, det venter jeg så på“. Og det tager et split sekund for Max at læse “far er hos mig- han er ikke sur- eller noget“. I min optik er det lige den detalje der giver det fantastisk flotte gennemløb- flere bobler i glasset 👌 🇩🇰 💐 👏 ”

Jeg har set starten flere gange, og ja, jeg gjorde det præcis som Annie beskrev, og jeg tænkte ikke over det. Det var sådan det var tænkt, men i situationen gjorde jeg det ubevidst.

Det er præcis hvad jeg har trænet på, ikke mindst har det været i fokus på de tre gange vi har gået på Amandas konkurrencetræningshold.

Følelsen hele vejen fra før start til efter slut var lige som den skulle være, vi var i boblen, og det var bare så lækkert. Jeg har gennemgået forløbet så mange gange, for det er præcis sådan jeg skal gentage det, så det bliver ubevidst hver gang. Så starten ikke er den, hvor Max overvejer at slår fra, men den, hvor han tænker: Jeg skal have en ny fed oplevelse med far 😊 Sådan er jeg helt sikker på at Lille Bjørn tænker!

Der står en dejlig uge på programmet!

I morgen skal Anita og jeg træne i Osted, den sidste HTM-træning inden prøverne søndag. Jeg skal varme Lille Bjørn op, og så skal vi gå HTM2-programmet.

Max er med for hyggens skyld, men jeg har lyst til at prøve vores HTM3-nummer en enkelt gang, og så træne starter 😊 Måske i modsat orden!

Onsdag står den på Rallykonkurrencetræning med Max, fjerde ud af fem gange. Amanda er allerede efter anden runde mødt af et massivt pres om at fortsætte holdet – det er ”bare” et spørgsmål om at finde en hal, der har ledigt nogle timer onsdag aften … Jeg kan garantere, at jeg ikke afgiver min plads på holdet!

Jeg tror ikke objektivt set, at Amanda har sagt noget, jeg ikke har hørt før, eller godt vidste, men hun har fået sagt det på en måde og i en kontekst, så det er blevet så tydeligt, hvad jeg kan opnå. Og dermed ekstremt vigtigt for mig, at prøve til prøver. Og når det så lykkes, så er det nok fordi der er noget om snakken. Faktisk alt!

Fredag starter Max og jeg på et tricks hold hos Johanna i Ringsted, jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt nærmere over, hvad vi skal træne, men der dukker uden tvivl noget op – og ellers plejer Johanna at finde på noget.

Søndag er der så prøvedag. PM- og katalog for rallyprøverne er ikke kommet endnu, men Lille Bjørn skal op i HTM2, Max i rally championklasse, og begge hunde med Mathilde i rally juniorklasse. Det er en dag jeg glæder mig meget til.