En skøn rallyprøve og farvel til en popsanger

Begynderbanen

I dag havde jeg fornøjelsen at skulle dømme rallyprøver for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, kreds 3, i Måløv.

Det er en af de allerhyggeligste prøver jeg har oplevet som dommer. Arrangementet var veltilrettelagt, de var super god stemning under hele forløbet, gode og mindre gode resultater blev taget med godt humør, og der var i alle klasser mindst et topresultat. 3 begyndere med 97 point, Hanne og Gaia med superflotte 99 i øvede klasse, en ekspert til 100 point, og sidst men ikke mindst Susanne og Annesine, som i dag måtte ”nøjes” med 98 point i championklasse 😊 Desværre var der kun 2 deltagere i klassen, så der var intet supercertifikat i spil, men mon ikke der ligger et par og venter på denne superdygtige ekvipage?

Præmieoverrækkelsen foregik i klubhuset, et stykke fra banen, og det var der en rigtig god grund til: Der var simpelthen en overflod af præmier, så jeg ville ønske jeg havde været med som deltager 😊

Det eneste triste var, at der kun var 18 deltagere i dag. Det er ærgerligt, når der er lagt så stort et arbejde i det og skaffet så mange sponsorpræmier, men jeg er sikker på, at mange flere vil komme næste gang, det fortjener klubben.

Vi var allerede færdige inden 12, jeg takkede nej til frokost – og har nu fået ry for at jeg hellere vil have kage end mad, for jeg spiste to stykker meget lækker hjemmebagt kage 😉

Jeg fik en virkelig fornem dommergave med vin og slik, og jeg skal hilse at vi øver selvdisciplin herhjemme, for at slikket ikke bare skal forsvinde.

Mange tak for et flot arrangement!

Søndag morgen på Solrød Strand

På vejen hjem hørte jeg at Kim Larsen var død i morges, og mens dette skrives hører jeg P4, et flot mindeprogram og masser af vidunderlig musik.

”Min” Kim Larsen sang er ”Dengang da jeg var lille”. Jeg hørte den første gang på hans 70 års fødselsdag, og den blev siden musikken til Lille Bjørns og mit HTM-program. Jeg blev lidt overrasket hvor langt der gik herfra til debuten på Samsø sidste år, men det var bare den perfekte sang til os.

Kim Larsen har skrevet utallige sange, som er en del af den danske sangskat – de er udødelige. Jeg kendte ham ikke, men elskede hans uhøjtideligt tilgang til sig selv og sin betydning; han ville ikke kaldes kunstner, han var popsanger. Jeg siger tak, for alt det, du har givet os alle, og ønsker dig en fantastisk sidste rejse.

Verden er vidunderlig

Jeg har skrevet I forskellige blogindlæg om den musik jeg har valgt til HTM/FS. Som alle, der interesserer sig for denne del af hundesporten, véd, er det helt afgørende at finde den rigtige musik.

Den skal passe til en selv – fx skal man kunne holde ud at høre den hundredevis af gange – den skal I tempo, temposkifter, fraseringer, osv. osv. passe til det, man vil udtrykke, eller man skal finde noget at udtrykke, der passer til musikken.

Her er lidt om ”mine” tre numre.

Walking the Dog er skrevet af Rufus Thomas (1917-2001) og var med på hans album Walking the Dog fra 1963. Der er mange cover versioner, den første ved The Rolling Stones, som havde den med som sidste nummer på deresdebut album The Rolling Stones (1964). Det er et dansenummer, med tekst inspireret af den engelske børnesang/klappeleg Mary Mack; det er det med at gå med hunden, som jeg er faldt mest for.

I jagten efter musik til Max i HTM hørte jeg en del gamle Rolling Stones numre - som jeg holder meget af - og faldt ved et tilfælde over Walking the Dog, og titlen alene gjorde den uomgængelig, og musikken passede os også perfekt.

Vi stoppede i HTM1 efter 1:34 af det 3:10 lange nummer. Nu, hvor vi står foran vores debut i HTM2, har jeg redigeret lidt i musikken, fordi jeg skulle bruge slutningen og bruger en 2:39 lang udgave. Der kommer et lidt hurtigere instrumentalstykke efter de 1:34, et lidt langsommere stykke og så en fin afslutning. Det passer perfekt med at jeg gerne vil have hurtigt og langsomt tempo til nogle nye positioner.

When I'm Sixty-Four er skrevet af Paul McCartney sidst i 1950’erne og udgivet på the Beatles album Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967, krediteret Lennon–McCartney).

En ung mand synger til sin kæreste om, at han gerne vil blive gammel med hende. Det var Kirsten idé at jeg skulle bruge det nummer til Max i FS, for det er da meget sjovt at jeg nærmer mig de 64 (om under 11 måneder), og naturligvis spiller jeg min alder i nummeret, med stok, hat og jakke.

Nummeret varer 2:37 og jeg har redigeret det til 2:10. Det er et stille og roligt nummer, som jeg synes passer perfekt til at Max og jeg skal udføre nogle stille og rolige tricks.

Dengang da jeg var lille er fra Kim Larsen & Bellamis album Kielgasten (1988). Jeg bruger  udgaven fra Kim Larsen & Kjukkens live album Det var en torsdag aften udgivet den 18. november 2002.

Ideen til at bruge den sang til noget HTM/FS opstod på Kim Larsens 70 års fødselsdag den 23. oktober i år. Jeg hørte en hyldest til ham på P1 om morgenen, hvor en af studieværterne skulle nævne sit favoritnummer med Kim Larsen; det var: Dengang da jeg var lille.

Siden har jeg hørt sangen en del gange, den var lige ved at blive Max’ FS-nummer, men nu er det besluttet at den skal være musikken til Lille Bjørns HTM. Jeg har hele udgaven på 2:22 på CD’en, men kan stoppe efter 1:25.

I min udgave af nummeret er handlingen, at jeg går med Lille Bjørn, mens jeg fortæller om dengang jeg var lille, og så er det selvfølgelig også sjovt at Lille Bjørn er lille :-)

Jeg er vild med musikken og teksten er fantastisk, enkel og udtryksfuld:

Dengang da jeg var lille
var der ingenting
der var forbi
Dengang da jeg var lille
Dengang da jeg var lille
Var verden vidunderlig

Jeg er 63 år og det kan godt være at der er ting, jeg ikke kan længere. Men der er ingenting, der er forbi og jeg glæder mig som et lille barn til alle det sjove og fantastiske oplevelser jeg skal have med hundene i de kommende år.

Verden ER vidunderlig!

Spark og kuldegysninger

Det er svært at overse og –høre at Kim Larsen fylder 70 år i dag. Jeg har aldrig været rigtig Kim Larsen fan, men jeg beundrer ham som sangskriver, komponist og sanger – og når han er bedst får jeg kuldegysninger af hans sange. De mest simple sange kan i hans fortolkning blive ja, hvad skal jeg skrive, fantastiske.

Jeg hører P1 om morgenen på vej til arbejde, og lige inden jeg landed i dag spillede de ”Dengang da jeg var lille”, med det skønne omkvæd: ”Dengang da jeg var lille, dengang da jeg var lille, Var verden vidunderlig”.

Tankerne kørte rundt mens sangen spillede og bagefter.

Jeg vil ikke skrive om alle mellemregningerne, men der indgik 26.4 (LP nedsmeltning med Lille Bjørn), 26.8 (rally med Max på Bornholm, hej far!), 26.9 (HTM flop prøve med Max) og 21.10 (HTM flop træning med Max).

Lonni optog de to generalprøver i onsdags, jeg så dem et par gange hver i går, og det var ærligt talt skodførerarbejde det meste af tiden.

Jeg fik nogle mentale ”spark” af Anita og Lonni, som var øjenvidner til træningen, jeg gav mig selv nogle kraftige spark, jeg genlæste en fantastisk mail jeg fik efter 26.9 og jeg besluttede, at det skulle være løgn.

Så i går, da var jeg var til firmaarrangement i København, benyttede jeg en del af togturen til at gennemføre nogle visualiseringer af HTM-programmet, hvor jeg var en fantastisk fører og bare kunne mærke, at jeg fik kuldegysninger, for hold da op hvor Max på.

Det gode var, at det var så lidt jeg gjorde anderledes end til træningen, men det virkede.

Heldigvis var hallen i Køge ledig i dag 16-17, jeg har booket, tager derned med Max og vi har en fest sammen. Og så er vi klar til søndag!

Ovenstående er skrevet fredag morgen, det næste efter dagens træning.

Jeg endte med at tage Megan med sammen med Max til træningen, for hun vil altid gerne med og bliver ”snydt” ret ofte.

Programmet var helt klar i mit hoved: opvarmning med Max, HTM1 med Max, HTM1 med Max, rally med Megan, For sjov med Max og fri leg med begge hunde.

Jeg varmede Max op med det nye opvarmningsritual (inkluderer rotte eller lignende), og så kløede vi på med Walking the Dog, og jeg stoppede efter godt 30 sekunder, da han slog fra.

Jeg mærkede efter og kunne konstatere at jeg havde gjort fejl (igen!), jeg spændte, da han fejlede. Så ud og lege og så start igen. Se, det var en helt anden fører; Max gik et fantastisk program med belønninger undervejs og et nyt legedyr som afslutning.

Derefter direkte ind og endnu er HTM-program og igen med belønninger, og det var endnu mere fantastisk – Max var totalt på og som jeg ville have ham.

Jeg støttede ham virkelig godt under begge banegennemgange og jeg var meget tilfreds med mine forbedringer siden tirsdag.

Så kom Max ud og Megan ind, og vi arbejde et lille kvarter med alle mulige championøvelser, primært ”de svære”, som dobbeltspring-ro, bakke på højre side, 1-2-skridt bak på højre, cirkel om fører begge veje, sideskift foran, fermsending til kegle mv.

Det var godt nok ikke mange fejl, der blev begået, hun var lidt snusede indimellem, men totalt skarp i alle øvelser og en fornøjelse at arbejde med.

Så kom Max ind ingen og vi lavede tricks til ”Dengang da jeg var lille”, som kørte på repeat.

Det passede ikke sammen med musikken, det vi lavede, det handlede kun om at lave alle mulige tricks mens musikken kørte. Stokken fik lige vist nogle nye muligheder, som vi fik arbejdet lidt med, det skal nok blive et godt program til sidst.

På søndag er det for alvor for sjov!

Hov, vil den skarpe læser sige, hvad skete der med "When I’m 64”?

Jamen, jeg faldt pladask for ”Dengang da jeg var lille”, og jeg skal nok beslutte mig for en endelig melodi, når træningen går i gang for alvor. Men Kim Larsens er godt nok lækker at gå til …

Til sidst fik hundene lov at lege i hallen med et par pivedyr, det kostede lige Megans and livet, da Max fik splittet den ad.

Men de havde det begge sjovt, jeg havde det varmt, og jeg tog hjem med en sjældent god fornemmelse indeni: Hundene havde haft den fører, de fortjente, og Max er totalt klar til søndagens HTM-prøve.