Now I’m 64

Kay Bojesens Hippo fra 1955, en dejlig gave

Den 13. oktober sidste år skrev jeg i blogindlægget Farlig sport,”Jeg skrev i går om jagten på den rigtige musik til FS, og den havde Kirsten naturligvis fundet, da jeg kom hjem: Beatles’ When I’m 64!!! Jeg har hørt nummeret 10+ gange i dag, og det er godkendt.” Siden har jeg været til 7 FS-prøver med Max til den sang, og synes det er fantastisk musik til os to – i øvrigt ligesom Walking the Dog med Rolling Stones.

På dagen hvor jeg fylder 64, blev jeg lidt nostalgisk og tænkte tilbage. Det er sjovt at tænke på, at to af de helt store bands fra min teenagetid – med Rolling Stones som de absolutte favoritter – bare har holdt i alle de år. Tell Me fra The Rolling Stones debut album The Rolling Stones (1964) var mit absolutte favoritnummer på albummet; Walking the Dog kunne jeg bestemt ikke huske, da jeg faldt over det takket være min søn Christian, i jagten på et HTM-nummer. Nu er nummeret bare Max' og min kendingsmelodi ;-)

When I’m 64 er fra Beatles Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967), den er iørefaldende og charmerende, men bestemt ikke et nummer, jeg ville fremhæve som et af Beatles’ bedste. Men jeg har fået et helt andet forhold til den sang, fordi jeg har hørt den så mange gange og virkelig lyttet til den.

Det stod bestemt ikke skrevet nogen steder, at jeg skulle ende med at have hundesport som altoverskyggende hobby. Mine første bekendtskaber med hundesporten var fra først i 1990'erne udstilling, gravprøver, dressur (!), LP og siden rally. For seks år siden vidste jeg dårligt hvad HTM og FS var. Så snusede jeg lidt til det Heelwork to Music og Freestyle og så var der lige den dag i marts sidste år, hvor der pludselig skete noget HTM.

I dag er HTM og FS – i hård konkurrence med Rally (og måske snart Nose Work?!) – mine foretrukne discipliner med hundene. En ny og fascinerede verden har åbnet sig for mig og jeg elsker at være en del af den verden.

Selvom der nok kommer en del kommentarer til, at jeg på lørdag skal optræde til When I’m 64 for første gang som 64-årig, så har jeg bestemt ingen planer om at skifte nummeret ud.

Karen Halgreen lagde ovenstående søde tegning som fødselsdagshilsen på Facebook og den er da lige i øjet. 64 år er ingen alder – ikke i nærheden af at være gammel – og så længe jeg arbejder med hunde, har jeg det sjovt sammen med dem, og sjovt sammen med en masse mange andre dejlige mennesker, der også synes, at det er sjovt at arbejde med hunde. Det trækker bestemt heller ikke ned, at det er en verden fyldt med unge kvinder - alle der er yngre end mig regner jeg for unge!

Til (næsten) sidst vil jeg sige tusind tak for alle de søde hilsner jeg har fået på dagen, hovedparten (220+ mens dette skrives) på Facebook, men heldigvis også nogle personlige. Jeg har glædet mig over dem alle, tænkt på den, der har lykønsket - der er naturligvis gode minder knyttet til hver eneste en – og i øvrigt bare nydt hele dagen.

Jeg skal da også lige nævne, at vejret indtil nu har været med mig, morgenen var fantastisk!

Til aften er planlagt en middag med Kirsten på l’éducation Nationale, forhåbentlig med et skaldyrsfad og noget lækker vin.

Det er fantastisk at blive 64!

Something Happened To Me Yesterday

Foto: Camilla Johannessen

Something happened to me yesterday
Something, I can't speak of right away
Something happened to me, something, oh, so groovy
Something happened to me yesterday

(Jagger & Richards fra Between the Buttons)

Ideen til dagens blogindlæg kom i morges, da jeg kørte på arbejde. For det første kom jeg til at tænke på de aktiviteter, som står i kalenderen de kommende måneder. Så tændte jeg radioen; jeg hører normalt P1, men der var ikke noget rigtigt spændende i nyhederne kl. 7, jeg skiftede til CD-afspilleren, som var nået til sidste del af Rolling Stones’ Between the Buttons som slutter med Something Happened To Me Yesterday, som jeg holder meget af. Jeg brugte den også som titel på et blogindlæg fredag den 20. februar 2015.

Jeg hørte nummeret to gange, satte Aftermath på (som starter med Paint It Black) og tankerne kørte. Der var en situation i går, hvor jeg gav mig selv en rigtig god feedback bagefter. Jeg kan ikke komme ind på den nærmere omstændigheder, men det var en 1:1 samtale, som krævede fuldt fokus fra min side, og fik de. Jeg var 100 % nærværende. Jeg kunne ikke lade være med – bagefter! – at tænke på det som en prøve, selvom der slet ikke var tid til forberedelse, for situationen opstod bare her og nu. Men jeg håndterede den, som når jeg er bedt til prøver, og jeg har evalueret den bagefter.

Her vendte jeg så mentalt tilbage til kalenderen, som er godt fyldt i første halvår 2016, godt 30 dage med prøver, kurser, undervisning, eller andet, der kræver forberedelse i større eller mindre grad.

Når jeg går igennem kalenderen kan jeg véd hvert arrangement bare mærke, hvor meget jeg glæder mig til netop dét – at forberede netop dette arrangement praktisk og mentalt, at gennemføre det, at være en del af ”noget”, som jeg synes er blandt det bedste i verden at beskæftige sig med, og at lade oplevelsen bundfælde sig på godt og ondt, måske (meget ofte) også resultere i et eller flere blogindlæg. Det ER da bare skønt.

I resten af januar er der ingen prøver, men der er så meget andet.

Rallyinstruktøruddannelsen går i gang på lørdag. Anita og jeg er naturligvis velforberedte, og det er vi sikre på at de ni kursister også er. Jeg lavede en minigeneralprøve på min egen del i mandags i forbindelse med at jeg tjekkede lokale, udstyr, netværk mv. Masser af materiale, som det bliver spændende at præsentere i sammenhæng og diskutere med nogen, som det betyder noget for.

Jeg har aftalt en coachingsession i næste uge. Jeg véd præcis, hvad jeg havde i tankerne at starte med, da jeg aftalte den, men det kan nå at ændre sig. Anden genlæsning af With Winning in Mind er i gang, men tager tid; ikke fordi bogen er sværtlæst – tværtimod – men, fordi der er meget at reflektere over – hvordan jeg har implementeret det ene og det andet, og om det skal forbedres. Den proces har også betydning for næste coachingsession.

Næste lørdag har vi det årlige Rallydommermøde, det er altid hyggeligt at møde dommerkollegerne og i år har vi ovenikøbet også noget fælles med DcH-dommerne.

Udover den ugentlige rallytræning hos Johanna på ”kegleholdet” er der planlagt flere træningsseancer, hvor fokus er HTM og rally, med et twist af FS. Jeg har en masse specifikke detaljer der skal trænes og finpudses og nogle helheder, der skal prøves, inden prøvesæsonen bliver skudt i gang i februar.

Vi har også et bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole. Det er altid hyggeligt og vi plejer at nå alt det faglige også :-) Som denne gang fx er regnskab for 2015 samt planlægning af generalforsamling, rallyprøver 13. februar og Hundedagene.

Og så er der lige det med papirkalenderen til Kirsten, jeg skylder den for første halvår 2016. Måske har det været overspring, at jeg ikke er kommet til den endnu, for der er virkelig meget i kalenderen og også mere på vej. For hold da op hvor er der mange muligheder når man interesserer sig for rally og HTM og synes det er sjovt at konkurrere.

Fotoet er fra lørdag den 15. januar 2011 – altså 5 år gammelt - og bloggen handlede om Heelwork to Music og Freestyle.

Første feriedag

 

Jeg har fået mulighed for at holde juleferie og det passede ret perfekt, 16 dages tiltrængt ferie. Første feriedag var i går, og det var en dejlig dag.

Først 2 timers træning i Køge med Anita.

Jeg skulle kun have haft drengene med, men Megan var den der var allermest ivrigt efter at komme med, så planerne blev ændret.

Megan var på i en lille halv time med alt mulig rally, specielt dobbeltspring ro, kegle og felt, og jo, hun kan høre lidt kan jeg godt se, når der er ro og jeg råber højt i en hal, hvor det runger lidt, Jeg tager hende med i morgen også, og prøver at få styr på håndtegn til felt og kegle, som bliver forvekslet indimellem.

Max og HTM2-programmet, vi arbejdede lidt med de nye positioner: P2 (front) i løb, P6 (tværs) i løb og P3 (but) i langsom gang, og det virker ret godt. Der var noget kludder med afslutningen, men mens jeg skriver dette er det gået op for mig, hvad der går galt – jeg skal simpelthen vende i P1 i løb i stykket før afslutningen, så jeg ender helt oppe ved dommerne inden stykket med de langsomme positioner. Det skal lige afprøves i morgen.

Lille Bjørn og HTM1-programmet. Tænke, tænke. P5 skal vi nok få styr på, P9 (mellem benene) er det straks værre med. Det er en foretrukken position i ro og meget langsom gang, men hvis der er den mindste risiko for at jeg rammer ham søger han væk – naturligt nok – så det er lidt bøvlet. Han bakker også fint mellem benene, men kun til han kommer til at berøre mig … Så jeg skal nok arbejde med en anden position, for en sikkerheds skyld.

Det indgår bestemt også i overvejelserne om det giver mening at arbejde med ham i HTM1, hvor der trods alt er en del ny adfærd. Eller om jeg bare skal holde fokus på rallyen, han nærmer sig jo hastigt der 9 år.

Til sidst vatr det Max og F1-programmet, ligesom Lille Bjørns uden musik. Jeg synes ikke jeg får rigtigt flow i tricksene, jeg kunne starte med at sænke kriterierne og belønne meget mere … Der er så meget potentiale i Max og FS, så jeg må virkelig tage mig sammen hvis jeg vil gøre det seriøst. Det kan godt være, det "kun" er tredje prioritet i forhold til Rally/HTM, men det betyder jo ikke, at det skal trænes mindst lige så seriøst.

Endelig skulle jeg lige arbejde med nogle af vores svære øvelser på højre side i rally. Endnu engang note til mig selv: Lad være med at gemme det sværeste til allersidst.

Som sædvanlig fik jeg gode og præcise tilbagemeldinger fra Anita.

Hjemme stod den på hjælpe til forberedelser til for-juleaften med Christian, Sandra og Frasse.

En tur med hundene da anden var kommet i ovnen.

Og så ellers forjul = traditionel dansk juleaften med and, flæskesteg, frikadeller mv. Samt gaver.

Vi er så heldige at have nogle meget betænksomme hunde, og i år havde de helt tydeligt koordineret deres indkøb, Jeg fik simpelthen CD’er med tre af Rolling Stones tidlige LP’er:

• The Rolling Stones, den amerikanske udgave af deres debutalbum, med Not Fade Away (30. maj 1964). Det den med Walking the Dog :-)
• Aftermath, igen den amerikanske udgave (20. juni 1966), som kun indeholdt 11 numre mod den engelskes 14, men inkluderer Paint it Black, som ikke er med på den engelske.
• Between the Buttons, den engelske udgave fra 20. januar 1967.

Så det blive lige til noget genhør af nogle af min ungdoms favoritnumre

Verden er vidunderlig

Jeg har skrevet I forskellige blogindlæg om den musik jeg har valgt til HTM/FS. Som alle, der interesserer sig for denne del af hundesporten, véd, er det helt afgørende at finde den rigtige musik.

Den skal passe til en selv – fx skal man kunne holde ud at høre den hundredevis af gange – den skal I tempo, temposkifter, fraseringer, osv. osv. passe til det, man vil udtrykke, eller man skal finde noget at udtrykke, der passer til musikken.

Her er lidt om ”mine” tre numre.

Walking the Dog er skrevet af Rufus Thomas (1917-2001) og var med på hans album Walking the Dog fra 1963. Der er mange cover versioner, den første ved The Rolling Stones, som havde den med som sidste nummer på deresdebut album The Rolling Stones (1964). Det er et dansenummer, med tekst inspireret af den engelske børnesang/klappeleg Mary Mack; det er det med at gå med hunden, som jeg er faldt mest for.

I jagten efter musik til Max i HTM hørte jeg en del gamle Rolling Stones numre - som jeg holder meget af - og faldt ved et tilfælde over Walking the Dog, og titlen alene gjorde den uomgængelig, og musikken passede os også perfekt.

Vi stoppede i HTM1 efter 1:34 af det 3:10 lange nummer. Nu, hvor vi står foran vores debut i HTM2, har jeg redigeret lidt i musikken, fordi jeg skulle bruge slutningen og bruger en 2:39 lang udgave. Der kommer et lidt hurtigere instrumentalstykke efter de 1:34, et lidt langsommere stykke og så en fin afslutning. Det passer perfekt med at jeg gerne vil have hurtigt og langsomt tempo til nogle nye positioner.

When I'm Sixty-Four er skrevet af Paul McCartney sidst i 1950’erne og udgivet på the Beatles album Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967, krediteret Lennon–McCartney).

En ung mand synger til sin kæreste om, at han gerne vil blive gammel med hende. Det var Kirsten idé at jeg skulle bruge det nummer til Max i FS, for det er da meget sjovt at jeg nærmer mig de 64 (om under 11 måneder), og naturligvis spiller jeg min alder i nummeret, med stok, hat og jakke.

Nummeret varer 2:37 og jeg har redigeret det til 2:10. Det er et stille og roligt nummer, som jeg synes passer perfekt til at Max og jeg skal udføre nogle stille og rolige tricks.

Dengang da jeg var lille er fra Kim Larsen & Bellamis album Kielgasten (1988). Jeg bruger  udgaven fra Kim Larsen & Kjukkens live album Det var en torsdag aften udgivet den 18. november 2002.

Ideen til at bruge den sang til noget HTM/FS opstod på Kim Larsens 70 års fødselsdag den 23. oktober i år. Jeg hørte en hyldest til ham på P1 om morgenen, hvor en af studieværterne skulle nævne sit favoritnummer med Kim Larsen; det var: Dengang da jeg var lille.

Siden har jeg hørt sangen en del gange, den var lige ved at blive Max’ FS-nummer, men nu er det besluttet at den skal være musikken til Lille Bjørns HTM. Jeg har hele udgaven på 2:22 på CD’en, men kan stoppe efter 1:25.

I min udgave af nummeret er handlingen, at jeg går med Lille Bjørn, mens jeg fortæller om dengang jeg var lille, og så er det selvfølgelig også sjovt at Lille Bjørn er lille :-)

Jeg er vild med musikken og teksten er fantastisk, enkel og udtryksfuld:

Dengang da jeg var lille
var der ingenting
der var forbi
Dengang da jeg var lille
Dengang da jeg var lille
Var verden vidunderlig

Jeg er 63 år og det kan godt være at der er ting, jeg ikke kan længere. Men der er ingenting, der er forbi og jeg glæder mig som et lille barn til alle det sjove og fantastiske oplevelser jeg skal have med hundene i de kommende år.

Verden ER vidunderlig!

Flere afsløringer

En rigtig charmetrold

I mit hundeblogindlæg nr. 926 kommer det nok ikke som nogen overraskelse for læserne, at jeg elsker at skrive.

Men jeg elsker også at holde taler, selvom det ikke er så tit jeg gør det – faktisk ret sjældent.

Men jeg har haft mange taler forberedt, hvis der nu opstod en lejlighed, og mange af dem er så endt et sted langt væk i hukommelsen.

Som et led i en mere offensiv stil – en erkendelse af, at det vigtigt at andre véd, hvad de betyder for mig, ikke bare tror det, men véd det – har jeg skrevet en tale, som ikke skal holdes, og sendt den til den person, som jeg ville have holdt den for, hvis der havde været en anledning til det.

Lyder det kringlet?

Det er det ikke.

Det er for mig en rigtig god mental proces, at reflektere over, hvorfor andre betyder noget for mig, og ”tvinge” mig selv til at sætte ord på.

Hvorfor gør jeg det?

Jeg fik for mange år siden – og før jeg så filmen The Crying Game (fra 1992), dette citat derfra – og baggrunden er naturligvis at jeg selv er skorpion:

”Scorpion wants to cross a river, but he can’t swim. Goes to the frog, who can, and asks for a ride. Frog says, ‘If I give you a ride on my back, you’ll go and sting me.’ Scorpion replies, ‘It would not be in my interest to sting you since as I’ll be on your back we both would drown.’ Frog thinks about this logic for a while and accepts the deal. Takes the scorpion on his back. Braves the waters. Halfway over feels a burning spear in his side and realizes the scorpion has stung him after all. And as they both sink beneath the waves the frog cries out, ‘Why did you sting me, Mr. Scorpion, for now we both will drown?’ Scorpion replies, ‘I can’t help it, it’s in my nature.”

Jeg kan ikke lade være.

Lørdag var min første feriedag, og det var dejligt at kunne sove længe – stod først op 6:45.

Lørdag morgen

Morgenturen med hundene var fantastisk. Vi mødte nogle hundevenner nede på stranden, og alle 6 hunde gik løs og legede sammen. På turen tror jeg vi mødte i alt 10 hunde, og alle opførte sig som ordentlige hunde gør. Hilste på hinanden og legede sammen eller holdt sig for selv.

Badebroen i flot belysning

Derefter gik turen til Malmø.

I dag fylder Christian 34 år og vi var inviteret til fødselsdagsfest i Malmø.

Men desværre har både han, Sandra og lille Frasse været syge et stykke tid, så arrangementet blev aflyst i går.

Fødselsdagslagkage

Kirsten og jeg kom selvfølgelig alligevel, så der kunne blive hygget om fødselaren. Mit hjerte smeltede naturligvis, da Frasse så mig og løftede armene mod mig for at blive løftet op!!!

Aftensolen

Da vi kom hjem cyklede Kirsten en lang tur med Max og jeg gik med Lille Bjørn og Megan på stranden, og fik noget så usædvanligt som et foto af aftensolen ;-)

Planerne for træning af HTM frem mod 5. juni begynder at tage form i mit hoved, og 1. træningssession er mandag morgen.

Nummeret, vi skal optræde til er Rolling Stones udgave af Rufus Thomas ”Walking the Dog”. Rufus Thomas skrev det i 1963 og Stones havde det med som sidste nummer på deres debutalbum i 1964.