En skøn rallyprøve og farvel til en popsanger

Begynderbanen

I dag havde jeg fornøjelsen at skulle dømme rallyprøver for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, kreds 3, i Måløv.

Det er en af de allerhyggeligste prøver jeg har oplevet som dommer. Arrangementet var veltilrettelagt, de var super god stemning under hele forløbet, gode og mindre gode resultater blev taget med godt humør, og der var i alle klasser mindst et topresultat. 3 begyndere med 97 point, Hanne og Gaia med superflotte 99 i øvede klasse, en ekspert til 100 point, og sidst men ikke mindst Susanne og Annesine, som i dag måtte ”nøjes” med 98 point i championklasse 😊 Desværre var der kun 2 deltagere i klassen, så der var intet supercertifikat i spil, men mon ikke der ligger et par og venter på denne superdygtige ekvipage?

Præmieoverrækkelsen foregik i klubhuset, et stykke fra banen, og det var der en rigtig god grund til: Der var simpelthen en overflod af præmier, så jeg ville ønske jeg havde været med som deltager 😊

Det eneste triste var, at der kun var 18 deltagere i dag. Det er ærgerligt, når der er lagt så stort et arbejde i det og skaffet så mange sponsorpræmier, men jeg er sikker på, at mange flere vil komme næste gang, det fortjener klubben.

Vi var allerede færdige inden 12, jeg takkede nej til frokost – og har nu fået ry for at jeg hellere vil have kage end mad, for jeg spiste to stykker meget lækker hjemmebagt kage 😉

Jeg fik en virkelig fornem dommergave med vin og slik, og jeg skal hilse at vi øver selvdisciplin herhjemme, for at slikket ikke bare skal forsvinde.

Mange tak for et flot arrangement!

Søndag morgen på Solrød Strand

På vejen hjem hørte jeg at Kim Larsen var død i morges, og mens dette skrives hører jeg P4, et flot mindeprogram og masser af vidunderlig musik.

”Min” Kim Larsen sang er ”Dengang da jeg var lille”. Jeg hørte den første gang på hans 70 års fødselsdag, og den blev siden musikken til Lille Bjørns og mit HTM-program. Jeg blev lidt overrasket hvor langt der gik herfra til debuten på Samsø sidste år, men det var bare den perfekte sang til os.

Kim Larsen har skrevet utallige sange, som er en del af den danske sangskat – de er udødelige. Jeg kendte ham ikke, men elskede hans uhøjtideligt tilgang til sig selv og sin betydning; han ville ikke kaldes kunstner, han var popsanger. Jeg siger tak, for alt det, du har givet os alle, og ønsker dig en fantastisk sidste rejse.

Sort hul, sej Bjørn, Max motivation

Foto: Anita

Noget af det gode ved at være i et sort hul, er at være bevidst om, hvordan man kan komme op igen.

Jeg var i et sort hul i forhold til træningen med Max, og skrev en kort status til mig selv om, hvordan det er at træne og konkurrere med Lille Bjørn, og ditto med Max. Den blev delt med tre personer, og vupti kom der nogle konstruktive forslag tilbage, et af dem ret vidtgående. Og alle rådene bliver overvejet nøje den kommende tid.

Til aften var der Nose Work hold hos Merete, denne gang i Solrød Centret. Igen havde Anita og jeg aftalt at træne HTM/FS inden, og vi havde valgt det fine område ud for Aktivitetscentret og overfor Netto, ikke så meget trafik, men dog alligevel en del forstyrrelser. Dagens rækkefølge blev Osseau i FS, Lille Bjørn i HTM, Osseau i HTM og så Max.

Lille Bjørns program gik vi to gange, og hans elskede julemand var fantastisk belønning, godt suppleret af godbidder. Lille Bjørn var virkelig eminent, flot på og meget præcis. Hans fører fik godt input til den videre træning. Lille Bjørn er virkelig blevet skrap til at bakke – vi har også trænet det meget i forbindelse med rally – så nu skal jeg til at belønne fremad igen, for at han holder positionen. I løbedelen kom han ikke helt med og da jeg slog ud med armene (en del af koreografien) skete der også noget uventet; Anita foreslog jeg gav ham en plads kommando for at støtte de to steder – nå ja, det var nok meget smart ;-)

I afslutningen skal jeg lige være lidt mere skarp på, at jeg skal dreje to gange om mig selv, så kan Lille Bjørn få tid til at gå stille rundt og ind i setup. Og det var cirka det. Lille Bjørn arbejdede så skønt.

Inden Max kom ud af bilen diskuterede jeg træningsstrategi med Anita og det endte med at jeg til Dengang da jeg var lille arbejdede med masser af belønning undervejs, godbidder kastet, ind i positionen lige efter og så fortsætte. En strålende omgang. Og jeg kunne bare kigge på Anita bagefter og sige: Ja, her kan man så spørge, hvad problemet er?

Max arbejdede topfokuseret og med masser af energi. Vi tog nogle korte rallyforløb og samme resultat. Endelig arbejdede vi med touch af stok, men her blev han hurtigt dæmpet, jeg skal helt separat opbygge værdi i den stok. Vi sluttede derfor med noget mere sjovt for ham, og det gik forrygende, og jeg er sikker på at han giver mig fine karakterer for min førerindsats i dag.

Så skulle Lille Bjørn arbejde med næsen, og det var superluksus. Vi var kun 3 ekvipager i dag, og det var nogle spændende søg. Et langt forløb med 8 gemmer langs mur op mod banelegement. 4 gemmer omkring buret til cykler. Og 2 henholdsvis 3 gemmer i indendørs området på perronen.

Jeg startede med cykelburet, Lille Bjørn arbejdede fint, men det var lidt svært når godbidderne faldt ned (vi arbejder stadig med parring) og ikke lige var til at få fat i igen, men jeg var hurtig til at belønne ved kilden.

Det lange søg arbejdede han suverænt flot på. Det er en helt anden, meget mere grundig stil end Max’, og det eneste sted, der var lidt rod, var det fordi hans fører skulle kommentere noget og Lille Bjørn gik i lydighedsmode. Vi havde vinden i ryggen, så han skulle forbi gemmerne for at fange færten, og det gjorde han virkelig flot.

Derefter tog Anita og jeg elevatoren op på perronen – det var bestemt ikke noget for hverken Django eller Lille Bjørn at tage trappen – og det blev nogle superflotte søg. Selvom et tog kom ind, netop da vi arbejdede med det ene søg, og der kom en del mennesker igennem området, arbejdede hundene videre. Totalt blæret arbejde af begge de gamle drenge.

Til sidst arbejdede vi med ren fært (uden parring), og i konkurrence med chips og andet godt der flød, fik Lille Bjørn lavet nogle fine markeringer.

Jeg kan kun sige, at jeg er meget tilfreds med begge hundene efter den skønne aftentræning og jeg har mindet mig selv om, at den følelse jeg havde med Max til aften, skal jeg have HVER GANG vi træner. Så stråler han :-)

Lærerig tørtræning og Nose Work træning med ny hund

Beholdersøg med Osseau (foto: Anita)

Det har været en mærkelig dag på flere punkter. Først og fremmest fordi der ikke er hunde herhjemme. Ingen hunde at lukke ud om morgenen, ingen hunde der skal have mad, ingen hunde at går morgentur med, ingen hunde at hygge med under morgenmaden osv.

Morgenturen gik ned til bænken på stranden, jeg så nogle hundevenner i det fjerne, jeg sad bare og nød solen, fik lagt morgenbilledet ud – og savnede hundene.

Der var et utal af daglige rutiner, hvor der bare manglede hundene.

Jeg havde aftalt at træne før Nose Work holdet med Anita, det blev for mit vedkommende When I’m 64 og Dengang da jeg var lille, i sagens natur uden hund.

Det var meget lærerigt. Jeg kunne koncentrere mig 100 % om at følge musikken, og det blev begge numrene forbedret af. Timingen af starten/overgangene i When I’m 64 bliver fantastisk, hvis jeg følger musikken, og holder pauser, indtil det passer. Der er tid til det i musikken, og det ser bare så meget flottere ud. Det var faktisk rigtigt rart at blive tvunget til at træne nummeret uden Max.

Det samme gjaldt Dengang da jeg var lille, som kører knivskarpt indtil den langsomme gang i P5, der var jeg usikker på skiftet til P1 og normal gang. Det fik vi arbejdet med, så nu ved jeg præcis, hvor det skifte skal ligge og præcis, hvornår Lille Bjørn skal gå rundt om mig til sidst og ende i setup. Det er BARE et spørgsmål om timing :-)

Jeg havde planlagt at være observatør på Nose Work holdet, men Anita tilbød at jeg kunne låne Osseau, og det var da et superflot tilbud. Osseau er helt utrænet i Nose Work, han kender mig og vi kløede bare på. Det gik supergodt!

Vi arbejdede først med beholdere og beholdersøg med godbidder. Osseau arbejder pænt, omhyggelig og systematisk og han stresser ikke op, når han arbejder. Superlækkert.

Udesøg med Osseau (foto: Anita)

Derefter gik vi i gang med introduktion til udendørssøg, stadig med beholdere, men nu også med godbidder ved siden af eller i nærheden af beholderne. Jeg tror vi gik 4 runder hver, og alle hundene ville bestemt gerne fortsætte.

Jeg var i en totalt nørdet gruppe med Conni & Malou og Anita & Django, og så bliver det arbejdet gennemseriøst samtidig med at det er smaddersjovt og hyggeligt.

Så selv uden egen hund fik jeg en supertræningsaften ud af det!

Rally, HTM og Nose Work – og en sød pige

Max markerer :-)

Tirsdag er den faste træningsdag hos Johanna med Lille Bjørn 18:00-19:00 og Max 19:05-20:05. Jeg har også tilmeldt et Nose Work hold hos Lonni tirsdag 19:45-20:45, vel vidende, at der var et par overlap, det første i dag. Da jeg gerne ville det hele, skrev jeg til Johanna, at jeg ville gå senest 19:15 for at nå Nose Worken, hun tilbød at jeg kunne starte på det andet hold, og pludselig havde jeg et program, hvor jeg trænede med Lille Bjørn indtil 18:40, med Max til 19:15 og derefter nåede at gennemføre hele Nose Work-timen med Max. Super luksus og nogle skønne træningstimer.

Jeg var i gruppe med Trine og en højløbsk Pixi, og da Lille Bjørn opdagede det, 6blev han lidt fraværende, men jeg fik trænet fint med ham alligevel, der skulle bare arbejdes lidt mere for sagen. Jeg fik lov at gå banerne før Trine, og så var Lille Bjørn ret skarp.

Den individuelle runde havde jeg valgt at bruge til en demo af Lille Bjørns HTM-nummer: ”Dengang da jeg var lille”. Selvom der var en del snus, fik jeg vist det meste af programmet, så Johanna kunne få et indtryk af det – og der var dejlig feedback. Et rigtigt godt nummer til klasse 1, nogle positioner, som Lille Bjørn kan, og en god lille historie. Vi fik også talt om kostume. Desværre ligger debuten langt fremme i tiden, det bliver nok først 14. oktober på Samsø.

Max fik den sidste tredjedel af Lille Bjørns time, og han havde bestemt også helt styr på Pixi. Vi skulle arbejde på en sekvens med start - løb - langsom gang – mål, og inden vi gennemførte fortælle om vores start ritualer og vores normale adfærd når vi passerede mål. Det gik forrygende med Max. Derefter en sekvens med fristende 8-tal med tilgængelige godbidder, hvor der skulle gås et 8-tal, laves en øvelse midt i 8-tallet osv. 3 gange. Intet problem for Max.

I den individuelle tid (først på det næste hold), skulle vi gå en lille bane med 3 skilte sit foran og noget mere, højre spiral, synkron højre, synkron venstre, springvand, tulipan, bakke 2 skridt og 360 grader til venstre. Det var helt tydeligt, både da vi gjorde klar til start og da vi påbegyndte banen, at Max var lige klar til at smutte efter Pixi (som slet ikke var på arealet længere), så han blev belønnet for alt. Da vi kom til spiralen kørte det, så meget, at jeg fik gået fejl bane i de sidste skilte, fordi jeg var 100 % fokuseret på Max. Virkelig en fed fornemmelse at have den kontakt, og at den var mere værd end en højløbsk tæve! Meget meget tilfredsstillende :-)

Turen gik til Solrød, hvor Lonni var lige ved at gennemgå det første søg, et beholdersøg, og derefter 9 andre søg, samt en station, hvor vi kunne arbejde med Nose Work bræt og 9 dybe beholdere på en bakke. Jeg valgte denne gang at få de sidste kilder oplyst, og var som sidst i team med Lene og Doppler, som vidste, hvor de alle var.

Max gik igen fremragende, og lavede sine sædvanlige flotte markeringer. Der var et par steder, jeg lavede fejlmarkeringer og jeg kunne selv konstatere, at det var fordi jeg stoppede op og der kom tilbud om adfærd – jeg er blevet mindet om det på et par kurser, nu skal jeg bare huske det – lad hunden arbejde, lad være med at stoppe, fordi jeg tror, jeg véd cirka hvor det er :-)

I det sidste søg var kilden bag sidelågen til et skraldestativ, og sørme om ikke Max fik trykket med snuden, så den åbnede og han kunne komme til kilden!

Max virker lidt træt nu, og det er vist ok efter aftenens superflotte arbejde i både rally og Nose Work! Det er da skønt samme aften at kunne træne hos Johanna og Lonni i tre forskellige discipliner på to forskellige lokaliteter med 40 km imellem.

Nu står den på 5 fridage med bl.a. Rally i Esbjerg på torsdag, Bliv endnu bedre til Rally! på lørdag i Jersie og Rallydysten på søndag i Sorø. Så lidt hundeaktivitet, bliver der da.

Dengang da jeg var lille

Blogskriveren med sin mor, dengang han var lille

Dengang da jeg var lille,
dengang da jeg var lille,
var verden vindunderlig
(Kim Larsen)

Kirsten gennemgik nogle gamle fotos og fandt et af Christian som lille, som var perfekt dokumentation af at Leo, hans yngste søn og vores andet barnebarn, er som snydt ud af næsen på sin far.

Der dukkede også fotos op af mig, bl.a. ovenstående af min mor og mig.

Det har sikkert lidt med alderen at gøre, men pludselig er der minder, som ligger frygteligt mange år tilbage i tiden. En mail fra Bo i dag, om Paris og film, og minderne fra de glade 1970’ere hvor ferierne gik til Paris for at se film. Og jeg tænke på en masse yndlingsfilm , som alle er mere end 50 år gamle.

Jeg udsendte forleden invitation til den årlige komsammen, for os der startede i 1. klasse på Sankt Knud Lavard Skole i 1959 – og vi blev enige om, at droppe de årlige møder og satse på at mødes i 2019, når vi har 60-års jubilæum.

Det er 45 år siden jeg blev student. 40 år siden jeg blev ingeniør. 36 år siden jeg blev gift. 35 år siden jeg blev far. 2 år siden jeg blev bedstefar første gang og 2 måneder siden anden gang.

Jeg kom til at tænke på at skrive en blog om det alt sammen, og blev enig med mig selv om, at dette ikke handler om erindringer. Jeg nævnte det i bloggen forleden – også med en Kim Larsen titel Hvad gør vi nu lille du? - at jeg ville have gjort status, men det gider jeg ikke, vi ser fremad.

Der er gode træningsaftener (og nogle få mindre gode, dem springer vi over) og så er der fantastiske/magiske/geniale osv. Den træningsaften hos Anja i mandags var definitivt i sidste kategori. Jeg tror ikke læserne af min blog var i tvivl om, at jeg synes det var en god aften. Men jeg er først bagefter blevet klar over, hvor god jeg synes den var. Jeg har virkelig arbejdet hårdt med at tænke motivation motivation motivation. Jeg glemte det næsten ikke i mandags, og de fire sæt dommerkommentarer jeg fik, var bare fantastiske – fordi de handlede om Max og at han var glad = at det går den rigtige vej med vores træning. Og jeg var så stolt af mig selv, fordi jeg – selv om jeg havde ”tid på kontoen” – stoppede træningen hos Anja, da det gik allerbedst.

Vanvittige tanker er fosvundet som dug for solen (og det er ikke nemt, med den sommer vi har!) og lysten er vendt tilbage, til at træne begrænset og fornuftigt og til at konkurrere.

Lidt mere inspiration fik jeg ved at læse Denise Fenzis How much time for training? (Johanna gjorde opmærksom på hende, og tusind tak for det!). Så nogle meget afgrænsede træningssessioner er planlagt.

Oveni sker der også spændende udvikling på DM-kvalifikationsfronten. Megan er rykket fra at være nr. 11 til nr. 5 på reservelisten i championklasse, og nu tror jeg realistisk på, at hun kommer med. Hun skal alligevel med til Bornholm – hun er tilmeldt prøven dagen efter DM – men hvis hun får mulighed for at deltage i DM for sjette år i træk, så er det stort, og jeg vil bare tage imod muligheden som en gave fra guderne. Og sende en venlig tanke (og sikkert også en flaske rødvin) til Annie, som meldte fra i dag, det er mig, der hentydes til sidst i hendes blogindlæg i dag.

Verden er vidunderlig

Jeg har skrevet I forskellige blogindlæg om den musik jeg har valgt til HTM/FS. Som alle, der interesserer sig for denne del af hundesporten, véd, er det helt afgørende at finde den rigtige musik.

Den skal passe til en selv – fx skal man kunne holde ud at høre den hundredevis af gange – den skal I tempo, temposkifter, fraseringer, osv. osv. passe til det, man vil udtrykke, eller man skal finde noget at udtrykke, der passer til musikken.

Her er lidt om ”mine” tre numre.

Walking the Dog er skrevet af Rufus Thomas (1917-2001) og var med på hans album Walking the Dog fra 1963. Der er mange cover versioner, den første ved The Rolling Stones, som havde den med som sidste nummer på deresdebut album The Rolling Stones (1964). Det er et dansenummer, med tekst inspireret af den engelske børnesang/klappeleg Mary Mack; det er det med at gå med hunden, som jeg er faldt mest for.

I jagten efter musik til Max i HTM hørte jeg en del gamle Rolling Stones numre - som jeg holder meget af - og faldt ved et tilfælde over Walking the Dog, og titlen alene gjorde den uomgængelig, og musikken passede os også perfekt.

Vi stoppede i HTM1 efter 1:34 af det 3:10 lange nummer. Nu, hvor vi står foran vores debut i HTM2, har jeg redigeret lidt i musikken, fordi jeg skulle bruge slutningen og bruger en 2:39 lang udgave. Der kommer et lidt hurtigere instrumentalstykke efter de 1:34, et lidt langsommere stykke og så en fin afslutning. Det passer perfekt med at jeg gerne vil have hurtigt og langsomt tempo til nogle nye positioner.

When I'm Sixty-Four er skrevet af Paul McCartney sidst i 1950’erne og udgivet på the Beatles album Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967, krediteret Lennon–McCartney).

En ung mand synger til sin kæreste om, at han gerne vil blive gammel med hende. Det var Kirsten idé at jeg skulle bruge det nummer til Max i FS, for det er da meget sjovt at jeg nærmer mig de 64 (om under 11 måneder), og naturligvis spiller jeg min alder i nummeret, med stok, hat og jakke.

Nummeret varer 2:37 og jeg har redigeret det til 2:10. Det er et stille og roligt nummer, som jeg synes passer perfekt til at Max og jeg skal udføre nogle stille og rolige tricks.

Dengang da jeg var lille er fra Kim Larsen & Bellamis album Kielgasten (1988). Jeg bruger  udgaven fra Kim Larsen & Kjukkens live album Det var en torsdag aften udgivet den 18. november 2002.

Ideen til at bruge den sang til noget HTM/FS opstod på Kim Larsens 70 års fødselsdag den 23. oktober i år. Jeg hørte en hyldest til ham på P1 om morgenen, hvor en af studieværterne skulle nævne sit favoritnummer med Kim Larsen; det var: Dengang da jeg var lille.

Siden har jeg hørt sangen en del gange, den var lige ved at blive Max’ FS-nummer, men nu er det besluttet at den skal være musikken til Lille Bjørns HTM. Jeg har hele udgaven på 2:22 på CD’en, men kan stoppe efter 1:25.

I min udgave af nummeret er handlingen, at jeg går med Lille Bjørn, mens jeg fortæller om dengang jeg var lille, og så er det selvfølgelig også sjovt at Lille Bjørn er lille :-)

Jeg er vild med musikken og teksten er fantastisk, enkel og udtryksfuld:

Dengang da jeg var lille
var der ingenting
der var forbi
Dengang da jeg var lille
Dengang da jeg var lille
Var verden vidunderlig

Jeg er 63 år og det kan godt være at der er ting, jeg ikke kan længere. Men der er ingenting, der er forbi og jeg glæder mig som et lille barn til alle det sjove og fantastiske oplevelser jeg skal have med hundene i de kommende år.

Verden ER vidunderlig!

Klargøring og oprydning

Jeg har været så fristet af Kim Larsens Dengang da jeg var lille som Max’ Freestyle music (se blog), men det endte med Beatles’ When I’m 64.

Men Kim Larsens sang blev ved at rumstere og i onsdags spillede den non-stop, da jeg kørte på arbejde. Jeg visualiserede et HTM1-program med Lille Bjørn.

Ideen blev sendt til Anita og sørme om jeg ikke fik et flot oplæg tilbage til et fuldt program!!!

Det skal afprøves på mandag, hvor jeg har sammen med Anita har den første selvtræning i meget lang tid.

I går holdt vi DKK Rallyudvalgsmøde på Fyn, jeg fulgtes med Lonni, som heldigvis kørte. Jeg havde netop fået fjernet en tand, og bedøvelse og nogle piller var nok ikke det bedste brændstof til turen.
Naturligvis gik turen med en masse hundesnak og –sladder.

Rallyudvalget er totalt effektivt, og på 1½ time kom vi igennem en pæn dagsorden og gik over til middagen, som for mit vedkommende var to bægre yoghurt og vand. De andres wienerschnitzler så godt nok lækre ud!

På vejen hjem kom vi lige forbi DKK, jeg skulle prøve noget tøj, og jeg benyttede lejligheden til at købe en rallyresultatbog til Megan.

Som man kan se af fotoet har jeg fået ryddet op i hundenes mapper, en masse præmiebånd ryger ud og en masse præmiekuponer ligger klar til anvendelse.

Megans gamle resultatbog, som har fulgt os i snart 8½ år - og bl.a. overlevet at blive tabt ved en prøve i silende regnvejr og at blive fundet af arrangørerne og lagt til tørre og returneret til mig - har kun plads til 3 prøver til, så Megan bliver den første af mine hunde, der får en grå rallybog.

I næste uge har jeg en enkelt selvtræningstime på Garbogaard med Lille Bjørn inden vi slutter hans LP-karriere af med en prøve samme sted den 14. december.

Jeg så godt, at der blev opslået to prøver 28.-29. december i Herringløse Agilitycenter, men jeg kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at melde til. 2016 bliver måske det første år siden 2006, hvor jeg ikke skal til en LP-prøve.

Det føles godt at have det på plads, og kunne fokusere helhjertet på rally, HTM og FS.

Spark og kuldegysninger

Det er svært at overse og –høre at Kim Larsen fylder 70 år i dag. Jeg har aldrig været rigtig Kim Larsen fan, men jeg beundrer ham som sangskriver, komponist og sanger – og når han er bedst får jeg kuldegysninger af hans sange. De mest simple sange kan i hans fortolkning blive ja, hvad skal jeg skrive, fantastiske.

Jeg hører P1 om morgenen på vej til arbejde, og lige inden jeg landed i dag spillede de ”Dengang da jeg var lille”, med det skønne omkvæd: ”Dengang da jeg var lille, dengang da jeg var lille, Var verden vidunderlig”.

Tankerne kørte rundt mens sangen spillede og bagefter.

Jeg vil ikke skrive om alle mellemregningerne, men der indgik 26.4 (LP nedsmeltning med Lille Bjørn), 26.8 (rally med Max på Bornholm, hej far!), 26.9 (HTM flop prøve med Max) og 21.10 (HTM flop træning med Max).

Lonni optog de to generalprøver i onsdags, jeg så dem et par gange hver i går, og det var ærligt talt skodførerarbejde det meste af tiden.

Jeg fik nogle mentale ”spark” af Anita og Lonni, som var øjenvidner til træningen, jeg gav mig selv nogle kraftige spark, jeg genlæste en fantastisk mail jeg fik efter 26.9 og jeg besluttede, at det skulle være løgn.

Så i går, da var jeg var til firmaarrangement i København, benyttede jeg en del af togturen til at gennemføre nogle visualiseringer af HTM-programmet, hvor jeg var en fantastisk fører og bare kunne mærke, at jeg fik kuldegysninger, for hold da op hvor Max på.

Det gode var, at det var så lidt jeg gjorde anderledes end til træningen, men det virkede.

Heldigvis var hallen i Køge ledig i dag 16-17, jeg har booket, tager derned med Max og vi har en fest sammen. Og så er vi klar til søndag!

Ovenstående er skrevet fredag morgen, det næste efter dagens træning.

Jeg endte med at tage Megan med sammen med Max til træningen, for hun vil altid gerne med og bliver ”snydt” ret ofte.

Programmet var helt klar i mit hoved: opvarmning med Max, HTM1 med Max, HTM1 med Max, rally med Megan, For sjov med Max og fri leg med begge hunde.

Jeg varmede Max op med det nye opvarmningsritual (inkluderer rotte eller lignende), og så kløede vi på med Walking the Dog, og jeg stoppede efter godt 30 sekunder, da han slog fra.

Jeg mærkede efter og kunne konstatere at jeg havde gjort fejl (igen!), jeg spændte, da han fejlede. Så ud og lege og så start igen. Se, det var en helt anden fører; Max gik et fantastisk program med belønninger undervejs og et nyt legedyr som afslutning.

Derefter direkte ind og endnu er HTM-program og igen med belønninger, og det var endnu mere fantastisk – Max var totalt på og som jeg ville have ham.

Jeg støttede ham virkelig godt under begge banegennemgange og jeg var meget tilfreds med mine forbedringer siden tirsdag.

Så kom Max ud og Megan ind, og vi arbejde et lille kvarter med alle mulige championøvelser, primært ”de svære”, som dobbeltspring-ro, bakke på højre side, 1-2-skridt bak på højre, cirkel om fører begge veje, sideskift foran, fermsending til kegle mv.

Det var godt nok ikke mange fejl, der blev begået, hun var lidt snusede indimellem, men totalt skarp i alle øvelser og en fornøjelse at arbejde med.

Så kom Max ind ingen og vi lavede tricks til ”Dengang da jeg var lille”, som kørte på repeat.

Det passede ikke sammen med musikken, det vi lavede, det handlede kun om at lave alle mulige tricks mens musikken kørte. Stokken fik lige vist nogle nye muligheder, som vi fik arbejdet lidt med, det skal nok blive et godt program til sidst.

På søndag er det for alvor for sjov!

Hov, vil den skarpe læser sige, hvad skete der med "When I’m 64”?

Jamen, jeg faldt pladask for ”Dengang da jeg var lille”, og jeg skal nok beslutte mig for en endelig melodi, når træningen går i gang for alvor. Men Kim Larsens er godt nok lækker at gå til …

Til sidst fik hundene lov at lege i hallen med et par pivedyr, det kostede lige Megans and livet, da Max fik splittet den ad.

Men de havde det begge sjovt, jeg havde det varmt, og jeg tog hjem med en sjældent god fornemmelse indeni: Hundene havde haft den fører, de fortjente, og Max er totalt klar til søndagens HTM-prøve.