Gammel kærlighed og nye kærester

For over 7 år siden skrev jeg et blogindlæg med titlen Gammel kærlighed … og nye kærester. Det handlede om min kærlighed til LP som var rustet, men at jeg havde fundet nye kærester i HTM, Rally, NW, 6+ og FS.

Jeg tjekkede min statistik, NB: Total ”stemmer ikke”, fordi der er kolonner med tidligere hunde der er skjult:

HTM, NW og 6+ har været gode og intense kærester. De har levet fint med, at der blev flirtet lidt til flere sider og de har alle tre givet nogle fantastiske oplevelser, som jeg ikke ville have været foruden.

Mit absolut mest langvarige forhold har været med rally. Det startede med småflirteri over flere år. Men hun mente det alvorligt, og så blev det intenst især som udøver, men også som udvalgsmedlem, dommer, arrangør og underviser.

Vi har det stadig godt sammen, men med alderen kommer der også noget automatik og magelighed ind i forholdet.

Rally har også kunnet mærke, at jeg som pensionist har fundet nye, spændende bekendtskaber udenfor hundeverdenen ikke mindst vin og mental træning har tiltrukket  rigtigt meget og det er er gengældt.

Rally og jeg har levet sammen i mange år og vi kender hinanden rigtigt godt. Vi holder fortsat meget af hinanden, men vi har også aftalt, at vi vil give plads til hinanden.

Jeg fortsætter som DKK-dommer og som arrangør i lille skala i Sydkystens Hundeskole.

Som udøver går jeg med Otto og Max til vores sidste prøver den 29. marts. Vi glæder os til at nyde vores sidste prøver. Rally og jeg har talt om, at jeg ikke ”bare” kan stoppe, der skal lukkes pænt af; så der kommer kage fra Præstø Bagværk og der skal tages et ganske særligt foto af os alle tre foran Max’ flag.

Jeg stopper som FCI-dommer når jeg har dømt FCI-prøven i Ringsted 30. august. Gennem DKK’s Rallyudvalg har jeg været en af drivkræfterne i udviklingen af nordisk og international rally, jeg var ansvarlig for det første NM i 2019, jeg har dømt to NM, jeg har været på landsholdet med Max. Det eneste jeg synes mangler for at runde det pænt af, er at dømme en officiel FCI-prøve. Da den mulighed opstod sagde jeg straks ja tak, og derefter kan jeg sige pænt farvel.

Hvad så med Otto? Ja, han er bestemt ikke glemt. Og den opmærksomme læser vil bemærke, at der er af kæresterne ovenfor som ”svæver”: Freestyle (FS). Vi har ikke haft så meget med hinanden at gøre i flere år, men hun lagde an på mig og Otto.

Ottos skønne debut i FS1 gav os blod på tanden, vi var oppe igen i sidste måned og sørme om ikke yderligere to prøver står i kalenderen og forhåbentlig en camp til juli.

FS og jeg synes vi er på bølgelængde igen, og satser på flere gode år sammen …

Status, planer og mål

Max til DM i ekspertklasse 2015 (foto: Lonni)

Der er sket en masse i 2021 allerede og en masse mere er på vej. 

Jeg vil starte på den administrative/organisatoriske side, hvor der på rallyfronten har været virkelig gang i aktiviteterne. Jeg har dømt 20 prøver, heraf 16 som jeg selv har organiseret. Flere er på beddingen, det føles rigtigt godt både at dømme og arrangere. 

Årets store begivenheder på rallyfronten er DM på Vilhelmsborg 28. august, Årets Hund i Ringsted 30. oktober samt NM i Stockholm 10.-12. december 2021, med kvalifikationsprøver i Ringsted 14.-15. august. 

Jeg er involveret i dem alle og glæder mig til det hele, men DM er alligevel noget helt særligt. 

6. september 2020 havde DKK for første gang ansvaret for DM, og det blev en stor succes. I år afholdes det igen på Vilhelmsborg og på rallyfronten er forberedelserne i fuld gang. 

Et sponsorudvalg er i gang med at skaffe præmier. Dommere og de fleste officials er på plads. Drejebogen for 2020 er netop opdateret bl.a. med input fra den officielle evaluering af DM 2020, og vi arbejder på at foretage tilpasninger på baggrund af forbedringsforslagene fra sidste år. 

Som rallyudøver har jeg med Max gået 10 prøver, med Otto 9, heraf 2 dobbeltprøver (hvor jeg er oppe 4 gange på en dag). 

Som man kan se af mine seneste blogindlæg, er jeg MEGET tilfreds med, hvordan samarbejdet fungerer med begge hundene. Jeg har arbejdet hårdt med at kunne fokusere på det vigtigste, på et givent tidspunkt, og jeg véd at jeg er i stand til at få både Max’ og Ottos fokus, når vi varmer op og når vi går på banen. 

Jeg har eksperimenteret med at ændre på setup, det kan jeg tillade mig som arrangør, og det har overbevist mig om, at jeg gør det rette, uanset vilkårene. Hundene er topfokuserede og vi går rigtigt stabilt for tiden. 

Jeg har aldrig haft så mange ”prøver i boble” i træk. 

Som bonus har vi fået point til både DM og ÅH, og deltager i 4 ud af de sidste 9 DM-kvalifikationer, og i 7 ud af de sidste 9 ÅH-kvalifikationer, så vi forhåbentlig kan fastholde eller forbedre vores placeringer. 

For jeg vil meget gerne til DM og ÅH som udøver 😉 

Rallytræningen, både den individuelle, den spontane og den organiserede holdtræning, passer mig perfekt, og det har jeg ikke planer om at lave om på 😊 Nogle enetimer er der også plads til, bl.a. på søndag med Max hos Amanda.

På NW-fronten er jeg også meget tilfreds. Begge hunde har været til deres første prøve i år og arbejdet godt. Specielt Otto har den allerfedeste attitude og vedholdenhed, når han arbejder, så vi klør bare på. 

Det eneste jeg savner, er at komme til nogle flere prøver, specielt med Otto, men vi søger dem, vi kan komme i nærheden af, og krydser fingre for, at vi bliver trukket ud. 

Jeg skal da ikke glemme, at jeg også er i gang med Ottos FS-program i det små. Det giver en dejlig ro i maven at jeg har været igennem hele processen med Lille Bjørn og Max, og jeg ved både fra NW og rally at Otto ingen problemer har med at holde fokus i lange stræk. 

Så lige nu er den enkle konklusion på hundearbejdet, at jeg skal fortsætte den igangværende træning og gøre mere af det, vi har gjort til prøver på det sidste, for det virker 😊

PS: Jeg har også fået flere positive tilkendegivelser om mit førerarbejde og alt det andet, og bliver glad hver gang. Livs feedback efter Ottos bane i søndags var lige så jeg fik tårer i øjnene, det var om Ottos fantastiske fokus i fri ved fod 💓

De sidste feriedage

Det har været en rigtig god ferie. Jeg har, modsat hvad jeg havde forventet, næsten ikke trænet med hundene, til gengæld har jeg trænet meget med mig selv, og det kommer helt sikkert også hundene til gode, at have en mere fit far  I torsdags var vi hos svenskerne. Hold da op, hvor Leah vokser. Hun er bestemt ikke typen der vil ligge ned, hun vil sidde og følge med. Så jeg holdt hende under det meste af frokosten, mens jeg brugte den anden hånd til at spise en burger og en hotdog.

Leo er blevet rigtig skarp til puslespil, vi brugte en del tid på at lægge mindst 6 forskellige puslespil, og som man kan se af fotoet kræver det koncentration som var det et skakspil!

I går havde jeg min fjerde time hos Tina (det fitte coach), der er yderligere 5 runder med enetimer i første omgang, og jeg har bestilt yderligere 8 til udgangen af februar. Jeg kommer hver gang igennem et varieret program, jeg bliver udfordret og får en masse opmuntringer undervejs. Det føles godt at træne og det føles godt bagefter, og jeg har det allerede meget bedre end før jeg startede ferien for over tre uger siden.

Afslutningen på dagens træning blev filmet:

Bolden vejer 3 kg., og det ser meget let ud, men det fik virkelig pulsen op!

 

Til aften havde vi inviteret Bo på Bistroen i Køge, og vi fik snakket en masse og nød fire retter og lækker vin til.

I dag nød vi endnu engang morgenturen mens solen stod op. Der har været forskelligt administrativt der skulle klares i dag, men naturligvis blev middagsturen ikke sprunget over. Jeg fandt også hundenes HTM/FS-programmer frem og tænkt over lidt 6+ med de to, og fik trænet lidt.

Med Max generaliseres af handsup, så han kan gøre det op ad mig, mens jeg står stille og mens jeg drejer rundt, og ligger på knæ, og med Lille Bjørn forskellige positioner og lidt med kufferten.

Jeg er bestemt i syv sind med hensyn til Lille Bjørn og HTM. I Nose Work og rally er hørelsens ikke noget problem, men det er den i HTM. Det er gået brat ned ad bakke med hans hørelse på det sidste, og han kan ikke høre, når vi smider guffer, selv på hårdt underlag. Så han er helt afhængig af at jeg er ualmindeligt specifik i mit kropssprog. Jeg fandt fx i dag ud af, den måde jeg står på, for at få ham ind i P10 åbenbart er den samme, som jeg bruger til bakke væk fra i rally ...

Jeg har besluttet at jeg går op i HTM3 den 17.2 med det vi har, og så må jeg tage bestik af situationen og vurdere om det er værd at bygge videre på.

Til 6+ fik vi en øvelse forærende, Lille Bjørn kom ud, da jeg trænede handsup med Max, og pludselig stod Lille Bjørn i P9 mens jeg fik Max op foran mig, og det kan jeg hurtigt udvikle til noget sjovt 

Endelig kom jeg i gang med Stacy Barnetts kursus NW340: The Four Cornerstones of Trial Preparation (udbudt af Fenzi Dog Sports Academy), som Louise har anbefalet varmt.

Den første opgave gav godt stof til eftertanke, her er den

Please rate yourself a 1 through 5 (1 being “Really needs work” and 5 being “We don’t need to focus here”) on each of the following. Please provide a little commentary on each.

1. My dog is confident in new locations. 2 Nej, bestemt ikke.
2. My dog does not need to acclimate before searching. 3 Det er forskelligt. Nogle gang går han direkte i gang, andre gang ikke.
3. My dog finds odor to be motivational. 4 Ja
4. My dog leaves the start line with purpose. 4 Ja, han er ivrig for at komme i gang
5. My dog searches without becoming distracted. 2-3 Nej, han kan let blive distraheret
6. My dog can source a difficult hide for his level in a new environment. 3-4 nogen gange, med positive tendens.
7. My dog can source hides without being hyper or over aroused. 4-5 Ja.
8. My dog can stay quietly in the car all day. 2-3 Hvis bilen er lukket, men han har det bestmet bedre ved at være hos mig.
9. My dog has the physical stamina that needs for his level. 3-4 Ja, men kan også bliver frustreret, hvis der går for lang tid.
10. My dog has the mental stamina that needs for his level. 3-4 Det tror jeg.
11. My dog is trial ready. 4-5 Det mener jeg bestmet, men når ser på ovenstående, kan jeg da godt komme i tvivl!

Næste opgave er at beskrive hvilken type cast ens hund er. Og jeg er allerede spundet ind i en masse konkrete vurderinger af Max både i relation til NW og i relation til andre konkurrencediscipliner.

Ærgerligt at sidste feriedag allerede er i morgen 

Fremtiden

Efter årets sidste officielle prøve – Nose Work prøven 8. november – har jeg spekuleret en del over fremtiden. Både for hundene og for mig selv.

Jeg er lige blevet 66 år, jeg har fuldtidsarbejde, jeg kan mærke at det er ved at være for meget, jeg har fået nej til en seniorordning, og jeg må tage sagen i egen hånd, inden det bare bliver for meget. Jeg har kunnet mærke begyndende stress, og jeg har bestemt ikke tænkt mig at gå ned på grund af stress.

Det gode er, at jeg er opmærksom på det, og at jeg kan mærke nogenlunde præcis, i hvilke situationer stressen bliver tydelig for mig selv (og sikkert også for andre), og kan kontrollere det, til en vis grad. Det ekstra gode er, at jeg er i en situation, hvor jeg kan sige op, hvis der ikke dukker andre muligheder op.

Hvis jeg ser bort fra det arbejdsmæssige er der masser af spændende planer, ikke mindst på rallyfronten: Introduktion af ny skilte i Danmark, det første NM i Danmark til oktober 2019, planer for det første EM og et VM i en ikke meget fjern horisont. Det er meget meget spændende.

Lille Bjørn er 11 år og 8 måneder. Jeg er meget opsat på at arbejde med det nye HTM-program (Paddington med kuffert). Som man kunne læse i mit blogindlæg i går, er vi gået i gang med at arbejde med kufferten, men jeg ved også, at der går lang tid, inden vi har noget, der ligner et færdigt nummer – jeg har på et tidspunkt nævnt Samsø oktober 2019 som måldato.

Jeg hader at skrive det, jeg diskuterede det med Christina til Årets Hund, jeg synes jo bare Lille Bjørn er ældre, hun sagde, at han var gammel, og det er jo sandt. Hørelsen er næsten væk, synet er ikke hvad det har været, han bliver hurtigere træt – men hans arbejdsiver er enorm, og han er stadig skarp til at lære nyt.

Men oktober 2019, det er LANGT væk, så jeg er nødt til at sætte nogle delmål. Jeg har tilmeldt ham i seniorklasse til Johanna & Anjas juleafslutning 19.12, og planen er at det skal være Paddington med Kuffert version 0.1.

Jeg skrev her til aften med Anita om det, hun har tilmeldt Osseau til HTM-prøven 8.12 på Garbogaard, og jeg fik lokket mig selv. Hvorfor ikke glemme, at jeg har betragtet seniorklasse som en lidt for sjov klasse, og så tilmelde Lille Bjørn i den, og med HTM-nummeret fra Mørkøv (sidste gang i HTM2)? Som sagt så gjort. Jeg elsker at gå HTM med Lille Bjørn, og det er da en fantastisk mulighed for at gå mit yndlingsprogram med ham.

Som man måske har bemærket, skrev jeg i går, at jeg havde trænet lidt rally med Lille Bjørn, og det er der selvfølgelig grunde til. For det første er det sjovt, for det andet er han tilmeldt til juleafslutningen 19.12, og for det tredje kunne det være sjovt at have ham med til Sverige, når Max skal forsøge at få den svenske rally championtitel.

Max, ja hvad med Max?

Det allervigtigste med ham er motivation og samarbejde, og det har naturligvis også topfokus.

Rally betyder stadig ret meget for mig, og vi fortsætter træningen. Vi er tilmeldt en håndfuld konkurrencer i Danmark, og jeg vil bestemt også fortsætte i Sverige, hvor vi fra årsskiftet kan starte i Mästarklass.

Nose Work har hele tiden været noget sådan ved sjov ved siden af. Men på trods af den begrænsede træning, kan jeg godt mærke, at Max udvikler sig enormt i denne disciplin, og det er fantastisk miljøtræning at arbejde med NW i alle mulige sammenhænge. Jeg synes faktisk også det er rigtigt sjovt, og vi fortsætter helt sikkert med NW. Vi mangler de sidste marginaler til prøverne, men vi skal nok få den 1. præmie!

HTM har jeg jo valgt at pensionere ham fra (= sætte på pause) indtil videre. Jeg håber så meget at vi vender tilbage, for jeg elsker HTM, og hvis jeg får Max med mig, så bliver vi stjerner!!!

Jeg har valgt at tilmelde ham i FS1 den 8.12. Hvorfor FS1? Fordi jeg kan! Han har ”kun” 18 Q point, og jeg har sådan brug for at prøve at gå op med ham til en konkurrence, hvor der intet pres er på os på nogen måde. Jeg har genset vores sidste udgave af When I’m 64, og det var ikke kønt. Vi kan gøre det meget bedre i dag tror jeg. Der kan komme lidt øget sværhedsgrad gennem nogle momenter, vi har trænet på Johannas trickshold.

Og – bare mellem os – så synes jeg det kunne være sjovt at prøve kræfter med FS2 med Max.

Hvis ...

I morgen er det 7 år siden jeg blev introduceret til HTM og FS af Anja og Sofie jf. Heelwork to Music og Freestyle. Hvad kunne der ikke være sket, hvis jeg havde fortsat med de to discipliner, som jeg havde i tankerne dengang? Det kan jeg ikke bruge til noget, så det vil jeg lade være med at spekulere på.

For præcis et år siden havde Anita og jeg en træningsrunde, hvor vi tog hul på nogle nye numre jf. It's a new day it's a new plan. Det var her, jeg seriøst begyndte at arbejde med Que reste-t-il de nos amours. Hvad hvis …? Igen, det kan der ikke laves om.

I går startede jeg et nyt HTM2-program med Lille Bjørn og fik seriøst arbejdet videre med Que reste-t-il de nos amours med Max. Anita startede et helt nyt HTM3-program til Where I want to be fra Chess. Jeg så Chess i London sidst i 1980’erne, men har ikke nogen klar erindring om musicalen, kun hovedtrækkene i historien. Men det nummer er lidt spændende, jeg har måske hørt det 10 gange den sidste uges tid, og kommer til at høre det rigtigt mange gange de kommende måneder. Jeg bliver mere og mere vild med både musikken og teksten. Bare tag ”Now I'm where I want to be and who I want to be and doing what I always said I would and yet I feel I haven't won at all.” Meget tankevækkende. Hvis …

Det jeg har kunnet gøre noget ved, er oprydningen i garagen. Øverst et billede fra i dag, her et billede fra for en uge siden. En masse er smidt ud, reolerne til venstre er flyttet til højre, hvor der stod et sofabord, et bur og diverse skrammel. Reolerne i midten er flyttet til venstre. Indholdet af reolerne er sorteret, så der er meget bedre opdeling. Er sofabord, en servante og en kravlegård er sat til salg. Der følger en klapvogn og diverse hundeudstyr, som skal sælges, og en masse bliver kørt på genbrugsstationen.

Netto er der allerede kommet et frit gulvareal på ca. 2,6 m x 3,2 m, ikke meget, men perfekt til at træne momenter. Jeg indviede det med Lille Bjørn, vi fik arbejdet med P2, P6 og P9. Derefter arbejdede jeg med Max med fokus på overgangen P9 --> P1, og P1-sit-gå rundt-afslutning på HTM3. Jeg kunne have ryddet op for længe siden, nu blev det nu, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det er præcis det, jeg har brug for, for til daglig at indlægge nogle korte træningssessioner med hver af hundene.

Under oprydningen dukkede også nogle rosetter frem, baggrunden er lige meget, men der er rosetter til nummer 1-5 i årets rally champion hund og årets rally ekspert hund i Sydkystens Hundeskole. Enten kan de smides ud, eller de kan anvendes. Lige nu tror jeg, at stemningen er for at bruge dem til en tværgående konkurrence til Sydkystens Hundeskoles rallyprøver i 2018. Det koster ikke noget og så er der 10 hundeførere der får en ekstra roset til nytår!

Thank You for the Music - Om at vælge musik

At finde den rette musik til HTM, Freestyle eller 6+ er ikke nemt. Det er faktisk ret svært.

Jeg har to brugte numre bag mig: Walking the Dog med Rolling Stones til Max i HTM1 og HTM2 When I’m 64 med Beatles til Max i FS1.

Aktuelt har jeg gang i Dengang da jeg var lille med Kim Klarsen & Kjukken til Lille Bjørn i HTM1, Que Reste-T-il De Nos Amours med Charles Trenet til Max i HTM3 og Be My Life’s Companion med Mills Brothers til Max, Louise og Billie i 6+

Men der skal træffes nye valg.

Lille Bjørn skal forhåbentlig i HTM2 og i FS1. Max skal muligvis i FS2. Max og Lille Bjørn skal muligvis i 6+. Og Louise og jeg har talt om et nyt 6+-nummer.

De nemme først: Lille Bjørn i HTM2 bliver til samme nummer, formentlig i en lidt længere udgave. Lille Bjørn i FS1 bliver definitivt til Simon Smith and the amazing dancing bear i Muppet’s udgaven.

Jeg har ikke programmer klar overhovedet, musikken og programmet hænger uløseligt sammen, så for de to nævnte programmer skal program udtænkes, så det passer til musikken.

Så mangler vi bare Max’ FS2 og Max & Lille Bjørns 6+. Der starter jeg på ganske bar bund. Der er ikke tænkt noget indhold af betydning, der er ingen musik der er helt oplagt, så jeg er åben for alt lige nu.

Der er kun to enkle krav til musikken:

• Den skal være egnet til FS2/6+. Dvs. den skal være i passende tempo, med passende temposkift.
• Jeg skal kunne holde ud at høre på den, rigtigt mange gange!
• (Og Anita skal også kunne holde den ud, for udover mig selv, kommer hun til at høre den mest)

Seriøse kandidater til FS2 er pt.:

• Can Anyone Explain? (No! No! No!) med Ella Fitzgerald og Louis Armstrong
• Hello, I Love You med the Doors
• Det sker kun en gang med Papa Bue

Til 6+ er jeg lidt tiltrukket af:

• Around and Around med Rolling Stones
• Ah, vous dirai-je maman nogle af Mozarts variationer

Men intet er besluttet.

Til 6+ nummeret er udgangspunktet at jeg skal finde noget at lave med hundene sammen, og så finde noget musik der passer, men selvfølgelig er det i høj grad en interaktiv proces..

Der skal være noget humor i, det kan i høj grad være min performance der gør det, ikke nødvendigvis musikken.

Det er altså svært, men også en spændende proces.

Status på træningen

Diverse udstyr til musik-delen, inkl. et dødt legetøj (foto: Anita)

Der bliver trænet på mange forskellige fronter for tiden, og der var været godt gang i den de sidste dage: søndag (NW), mandag (Rally), tirsdag (Rally & NW), i dag (FS & HTM) og i morgen (6+).

Det er passende med en kort status synes jeg.

Rallytræningen kører på skinner, både Lille Bjørn og Max er i virkelig god form, jeg glæder mig til DM med Lille Bjørn (og forhåbentlig Max) og siden Årets Hund.

Vedrørende DM er jeg blevet spurgt, hvem jeg helst ville stille med, hvis jeg skulle vælge én hund. Jeg kan jo ved at afmelde Lille Bjørn få Max med :-) Svaret er nemt, jeg ville vælge Lille Bjørn. Max har mange gode år endnu. Lille Bjørn har måske ikke; han har grå stær og lidt med ryggen indimellem. Og så kan Lille Bjørn på en god dag gøre det bedst af de to.

Nose Work træner jeg ikke ret meget hjemme, men træningen hos Lonni har virkelig gjort underværker, og Max udvikler sig fantastisk. Den eneste prøve, vi er tilmeldt, er 8. oktober, men der kommer flere. I starten af august starter Lille Bjørn også sin Nose Work træning, naturligvis også med det mål, at han skal til prøve.

Så er der alt det med musikken :-)

Anita og jeg mødtes i eftermiddags og trænede godt en time, og jeg generer vist ikke nogen, ved at skrive, at vi var lidt rustne … Jeg gik Lille Bjørns HTM1 program to gange, og det føles virkelig godt. Første udgave var fin, Anita mente Lille Bjørn måske havde været endnu skarpere, hvis han også var blevet belønnet undervejs – det havde jeg helt glemt.

Anden gang var superflot. Et lille lækkert program, der passer os godt. De to svære positioner først, derefter noget nemmere, alle sammen positioner og retninger, vi kan fra LP/rally. En lille historie med lidt simpel koreografi. En iørefaldende sang (Kim Larsen: Dengang da jeg var lille). Jeg glæder mig virkelig til at debutere med det 14. oktober.

Et nyt stykke legetøj, som ikke overlevede (foto: Anita)

Max og jeg skulle prøve vores FS1-nummer, som vi ikke har gået meget længe, og som vi skal gå for sidste gang 2. september. Det gik virkelig forrygende. Det var med belønninger undervejs, men Max kunne næsten det hele på ren verbal kommando, han var superglad, det var en fornøjelse.

HTM3-nummeret har jeg arbejdet med på papiret, der skal bygges på historien og indarbejdes links i de passager, som jeg til summer camp bare gik lige ud eller baglæns. Max var fint med, men som Anita kommenterede, var det tydeligt, at jeg tænkte en del undervejs, og så røg der lidt fokus. Men det skal nok blive et godt nummer til debuten i HTM3, også den 14. oktober på Samsø.

I morgen mødes Louise og jeg og træner 6+. Det nummer har også udviklet sig gevaldig på to fællestræninger og vores egen træning indimellem, det bliver rigtigt godt, når vi når slutningen af september, og forhåbentlig er det også i nærheden af klar den 2. september, hvor vi skal vise det i Vejen.

Så samlet set er jeg godt tilfreds med udviklingen på alle fronter, og der er planer for videreudviklingen. Det bliver en spændende trænings- og prøvesæson, der står for døren.

For 7 år siden …

26. januar 2010 (foto: Kirsten Dünweber)

var det rigtig vinter, som man kan se af ovenstående foto, hvor jeg står med de tre hunde på et sted, som normalt er et godt stykke ude i vandet.

Otto nærmerede sig de 12 år og var pensioneret fra sin udstillingskarriere. Megan var 6½ år, var ved afslutningen af sin LP-karriere, og skulle i løbet af 2010 få sine tre certifikater til DKRLCH-titlen. Lille Bjørn nærmede sig de 3 år og stod foran starten på sin rallykarriere, han fik sin RBM titel i 2010, bestod en øvet klasse … og fik derefter 4 IB’er, men det er anden sag.

Der er sket meget siden da, fx har Megan været til 122 officielle rallyprøver.

Det kan godt sætte tingene lidt i perspektiv, når jeg i dag står med Max på 5½ år, og tror jeg skal nå en masse på kort tid. Han er nået meget længere end de andre i rally på kortere tid og han arbejder seriøst i discipliner, som vi ikke kendte eller ikke fandtes den gang: HTM, FS, NW. Han skal nok nå endnu længere bare jeg lytter til de gode råd, og prioriteret vores træning.

For syv år siden var der sikkert også en mindre farlig fører i bilen. I dag på vej hjem fra arbejde kørte When I’m 64 et par gange på afspilleren, jeg eksperimenterede med koreografien og opdagede pludselig, at jeg slog takten med foden på speederen – det var næsten pinligt …

Men det leder frem til, hvad planerne er for træningen de kommende dage.

Da jeg kom hjem, var det stadig lyst, så vi klarede et par køretøjssøg og et par udendørs søg i haven med alle tre hunde.

I morgen er Max og jeg opryddere efter Lonnis NW-hold et nyt sted i Solrød.

Lørdag morgen er der selvtræning med Anita og Amanda i Ringsted. Jeg har kun Max med og mit fokus er FS (fuldt program med ny koreografi), HTM (fuldt program de første 30 sekunder), HTM (nogle af de nye positioner).

Søndag selvtræning i hallen i Herringløse med alle tre hunde; jeg har booket hallen en time, for at få mulighed for at teste dem alle på underlaget inden prøverne rallyprøverne 11. februar. 10-11 er der NW hold hos Tina med Megan i Brøndby og timen efter træning med de andre på holdet.

Mandag er der anden del af Fri ved fod-/HTM-nørderi-holdet hos Anja, 3 timer med Max, som har lært alt muligt, men ikke er i nærheden af de mål, som jeg satte for flere måneder siden. Og har en fører der blot konstaterer det helt neutralt: Hvis det havde været vigtigt nok, ville jeg have prioriteret det ...

Tirsdag rally med Lille Bjørn og Max hos Johanna.

En skøn blanding af rally, HTM, FS og NW, alle tre hunde er med, fantastisk trænere og mednørder, hvad kan man forlange mere???

Ja, man kan forlange, at en fører, der vil opnå resultater med Max, læser ovenstående igennem og for hver dag noterer, hvad han arbejder med, med Max (for ja, han indgår som eneste hund alle 6 dage): NW, NW, FS og HTM, Rally, HTM, Rally. Og reflekterer over, om det er det, han ønsker. Om det er et udtryk for fokus og prioritering.

Her stopper jeg, for jeg er i gang med en selvcoaching, som jeg lige skal have tænkt igennem.

It's a new day it's a new plan

Et uskarpt foto af en skarp rallyhund :-)

Anita og jeg startede årets fælles HTM/FS-træning med to timer i hallen i Ringsted 8-10 i dag.

Træningen startede for mig et helt andet sted, med Megan og rally. Jeg har jo tilmeldt hende til rallyprøve i morgen, og jeg ville godt lige træne lidt tunnel, felt, dobbeltspring, kegle, sideskift, sit, stå, sit under gang mv.

Og Megan arbejder stadig så flot og præcist. Virkelig skøn træning med en hund på 13 år og 7 måneder, som helt tydeligt er fyldt med energi og glæde ved træningen – og hold da op hvor det smitter, hun er bare skøn at være sammen med.

Efter en lille halv time blev hun byttet med Max, og så stod der HTM og FS på planen.

Prøverne i Hangar 17 var Anitas farvel til Something's gotten hold of my heart og mit farvel til Walking the Dog. I dag havde vi for første gang CD’er med med den nye HTM-musik, henholdsvis Bryan Adams Here I Am (som titlen på blogindlægget er snuppet fra) og Charles Trenets Que reste-t-il de nos amours?

Det føles rigtigt godt at starte med et helt nyt nummer.

Charles Trenets nummer har jeg hørt rigtigt mange gange de sidste uger, og det er fantastisk, er skøn melodi, en dejlig tekst, gode tempoforskelle og overgange, perfekt til HTM.

Jeg havde lavet et skema med positioner til hele nummeret og gik de for første gang i dag, hele nummeret, med papir i hånden og uden hund. Det bliver SÅ godt.

Jeg har næsten kun kendte positioner pt., men P6 (tværs) og P10 (hest) er kommet med som nye. Jeg arbejder separat med P4 (behind) og P8 (hinter), og de kommer også med.

Allerede nu er det tydeligt, hvor anderledes processen er med dette nummer, end den var for snart to år siden, da Walking the Dog skulle udvikles. Jeg tænker meget mere følelser, stemning, show – hvad er det jeg vil udtrykke. Og IKKE fri ved fod til musik.

Jeg skal have en fantastisk start og en fantastisk slutning, det indimellem må godt være ok også :-)

Påklædningen har jeg planer for, det ligner rigtigt meget et færdigt nummer inde i mit hoved.

FS til When I’m 64 havde jeg lyst til at lave ret meget om på, der er poppet en masse idéer op, men da jeg gik det fulde nummer med Max, føltes det ret godt, og Anita gav noget feedback, så jeg virkelig fik lyst til at gøre noget mere ved nummeret i den nuværende form.

Max arbejder så flot, og det kun fordi jeg sjusker – fx ved at sige forkerte kommandoer – og ikke har trænet alle sekvenser lige godt, at det ikke er så skarpt.

I dag var afslutningen (de sidste 30 sekunder) lige i øjet, og det kunne det også blive til en prøve, hvis jeg arbejdede bedre med det.

Vi fik naturligvis også set på Anitas numre, og de er/bliver også ekstraordinære.

Det var virkelig nogle skønne træningstimer!!!

Dagens største drama skabte jeg selv. Jeg havde fået noteret i min kalender, at de to rallyprøver I Dansk Hundeskole i Roskilde åbner for tilmelding på mandag, jeg tjekkede på Hundeweb, der var åbent for tilmelding – og begge prøver var fuldt besat :-(

To DM-kvalifikationsmuligheder samme dag, tæt på, det var virkelig dumt at miste, så jeg fik skrevet til arrangørerne og spurgt om jeg kunne komme på venteliste. Lidt efter opdagede jeg, at jeg er tilmeldt begge prøver, og pulsen faldt ned igen …

Now I’m 64

Kay Bojesens Hippo fra 1955, en dejlig gave

Den 13. oktober sidste år skrev jeg i blogindlægget Farlig sport,”Jeg skrev i går om jagten på den rigtige musik til FS, og den havde Kirsten naturligvis fundet, da jeg kom hjem: Beatles’ When I’m 64!!! Jeg har hørt nummeret 10+ gange i dag, og det er godkendt.” Siden har jeg været til 7 FS-prøver med Max til den sang, og synes det er fantastisk musik til os to – i øvrigt ligesom Walking the Dog med Rolling Stones.

På dagen hvor jeg fylder 64, blev jeg lidt nostalgisk og tænkte tilbage. Det er sjovt at tænke på, at to af de helt store bands fra min teenagetid – med Rolling Stones som de absolutte favoritter – bare har holdt i alle de år. Tell Me fra The Rolling Stones debut album The Rolling Stones (1964) var mit absolutte favoritnummer på albummet; Walking the Dog kunne jeg bestemt ikke huske, da jeg faldt over det takket være min søn Christian, i jagten på et HTM-nummer. Nu er nummeret bare Max' og min kendingsmelodi ;-)

When I’m 64 er fra Beatles Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967), den er iørefaldende og charmerende, men bestemt ikke et nummer, jeg ville fremhæve som et af Beatles’ bedste. Men jeg har fået et helt andet forhold til den sang, fordi jeg har hørt den så mange gange og virkelig lyttet til den.

Det stod bestemt ikke skrevet nogen steder, at jeg skulle ende med at have hundesport som altoverskyggende hobby. Mine første bekendtskaber med hundesporten var fra først i 1990'erne udstilling, gravprøver, dressur (!), LP og siden rally. For seks år siden vidste jeg dårligt hvad HTM og FS var. Så snusede jeg lidt til det Heelwork to Music og Freestyle og så var der lige den dag i marts sidste år, hvor der pludselig skete noget HTM.

I dag er HTM og FS – i hård konkurrence med Rally (og måske snart Nose Work?!) – mine foretrukne discipliner med hundene. En ny og fascinerede verden har åbnet sig for mig og jeg elsker at være en del af den verden.

Selvom der nok kommer en del kommentarer til, at jeg på lørdag skal optræde til When I’m 64 for første gang som 64-årig, så har jeg bestemt ingen planer om at skifte nummeret ud.

Karen Halgreen lagde ovenstående søde tegning som fødselsdagshilsen på Facebook og den er da lige i øjet. 64 år er ingen alder – ikke i nærheden af at være gammel – og så længe jeg arbejder med hunde, har jeg det sjovt sammen med dem, og sjovt sammen med en masse mange andre dejlige mennesker, der også synes, at det er sjovt at arbejde med hunde. Det trækker bestemt heller ikke ned, at det er en verden fyldt med unge kvinder - alle der er yngre end mig regner jeg for unge!

Til (næsten) sidst vil jeg sige tusind tak for alle de søde hilsner jeg har fået på dagen, hovedparten (220+ mens dette skrives) på Facebook, men heldigvis også nogle personlige. Jeg har glædet mig over dem alle, tænkt på den, der har lykønsket - der er naturligvis gode minder knyttet til hver eneste en – og i øvrigt bare nydt hele dagen.

Jeg skal da også lige nævne, at vejret indtil nu har været med mig, morgenen var fantastisk!

Til aften er planlagt en middag med Kirsten på l’éducation Nationale, forhåbentlig med et skaldyrsfad og noget lækker vin.

Det er fantastisk at blive 64!

Challenge, ros og planer

Ved tirsdagstræningen for to uger siden fik vi en challenge til i går:

”En rally bane (der må bruges kegler/spring og alm øvelser) kreeres - maks 20 skilte eller 4 minutter hvad der kommer først. Ingen skilte eller holdere på banen :-) Skiltene giver point: 1 Begynder 2 Ø 3 E 4 C. Højeste point vinder. Fejl undervejs ( 1-3-10) trækkes fra total point.”

Det er en typisk Johanna opgave. Et klart konkurrenceelement (vi vil alle gerne vinde), og samtidig nogle meget realistiske forstyrrelser ved gennemførelsen fx at skulle huske hele banen og at tilpasse rekvisitter, så det passer til banen.

Jeg lavede lige efter en bane i et skema, 11 x C og 9 x E = 71 point, det maksimale jeg kunne komme frem til, når der ikke var tunnel :-)

Så glemte jeg alt om banen, indtil i går lige over middag, hvor jeg ved et tilfælde tjekkede noget i tirsdagstræningens Facebook-gruppe. Så fandt jeg hastigt listen frem og lærte den udenad. Det var relativt nemt, fordi den var opbygget i logiske sekvenser:

1. STOP - Dobbeltspring - ro - spring - STOP
2. Send over 2 spring
3. Stå under gang - Gå rundt
4. Sit under gang - Gå rundt
5. Dæk under gang – Gå rundt
6. Stå foran – Bak - Fremad
7. STOP - 1, 2 skridt baglæns - hund bakker - STOP
8. STOP - hund bagved rundt - STOP
9. STOP - hund foran rundt - STOP
10. STOP - send fremad - Stå
11. Indkald under gang
12. Skift side foran
13. Skift side bagved
14. 3 skridt baglæns - Hunden bakker
15. Stå - Gå fra
16. Indkald under gang
17. Stå - Hent/bring
18. STOP - Hent/bring
19. STOP - Stå - Sit
20. STOP - Stå - Dæk

Den var baseret på at jeg skulle gå ligeud til skilt 10 og så den modsatte vej resten af banen.

I praksis måtte jeg justere lidt. Skilt 1 blev flyttet til sidst og jeg vendte efter skilt 6, 10 og 16 det passede perfekt.

Jeg var virkelig sat op til konkurrence, og varmede Max perfekt op. Jeg belønnede ham første gang efter sit under gang, men Johanna kommenterede, at jeg først roste ham efter 7. skilt, og der var han ved at hænge lidt med halen. Men derfra gik det flot, og Max var glad med.

Jeg havde en ommer fordi jeg glemte at gå mellem skilt 8 og 9, og mistede et point på afstand fra fører og endte med 63 point kun slået af Amanda og Osseau som fik flotte 65 point :-)

Men NATURLIGVIS var konkurrencen det sekundære :-))))))

Jeg var loadet med ekstra gode godbidder: ost, cocktailpølse og kyllingebryst, og jeg havde så meget fokus på Max, at det først til allersidst gik op for ham, at der var en løbsk Wilma i hallen, og først da vi fik flødeboller efter endt træning begyndte han for alvor at reagere på det.

Vi arbejdede efter challengen med diverse korte forløb, hvor Johanna oplyste skiltene undervejs. Mit fokus på Max gjorde, at der var noget jeg fik udført anderledes. Der var i øvrigt tæt på ingen snusen til underlaget, til stor forskel fra sidst.

Så jeg var virkelig stolt af dagens førerarbejde, og jeg er sikker på at Max også var tilfreds med mig! Ellers er jeg mentalt allerede i gang med at forberede HTM og FS den 5. november på Garbogaard. Det er næsten præcis et år siden jeg i blogindlægget RBM RØM DKRLCH LP1 LP2 HTMF HTM1 Borderhouse Terranova aka Max kunne fortælle om at Max dels havde fået sin HTM1-titel, dels var debuteret i FS i for sjov klassen.

Den 5. november skal vi op i HTM2 med et program, som har udviklet sig kolossalt i løbet af 2016, og et FS1-program, som der også er sket meget med, og som jeg arbejder en del med pt. Bl.a. har jeg hørt When I’m 64 i den fulde udgave en del gange. Det er et minut længere end det, jeg bruger nu, og der er masser af ideer til at udvide nummeret.

I eftermiddags havde Louise og jeg en lang snak om vores respektive programmer, og jeg har fået flere rigtigt gode ideer til udvidelser og forbedringer. Jeg regner med at et par skal afprøves på Garbogaard, andre må vente til 18. december i Hangar 17. Det bliver rigtigt spændende at arbejde med.  

Masser af træning

Det lyder måske voldsomt med overskriften, men i går var jeg til 1 times rallytræning hos Johanna og i dag trænede Anita og jeg små 2 timer HTM/FS, og det er meget for mig pt. Begge dage var det kun med Max og begge dage i Stestrup WorkingPaws.

Fotoer viser en ret usædvanlig opstilling for rallytræning hos Johanna. Ikke alene er der ét (1) skilt på banen, der er også et par spring og et utal af kegler. Tilsammen udgjorde det seks baner, som vi skulle rotere imellem.

Første opgave inden rotationen var en rallyudgave af legen, hvor man skal hviske noget til naboen, som skal hviske noget til sin nabo osv., indtil den, der startede, får en ofte ganske forvansket besked fra naboen på den anden side. Her var det rallyøvelser, der skulle udføres. Vi havde hver fået en øvelse, som vi skulle starte med, samtidig med at vi skulle holde øje med sidemanden vil venstres øvelse, som vi skulle udføre umiddelbart efter.

Det gik i fisk for mig allerede under 2. skifte, Max smuttede og jeg så ikke hvilken øvelse, der var den næste. Max var bestemt ikke vild med øvelsen, vi stod tæt på hinanden og jeg kunne ikke holde fokus på ham i det omfang, han havde brug for (fordi jeg skulle se den anden øvelse samtidig) – meget typisk konkurrencesituation.

En anden udfordring var underlaget, som var vildt fascinerende for Max (og flere af de andre hunde). Vi fik tips af Johanna tril at håndtere det. Og vupti, da vi startede hos Johanna i den individuelle runde, var Max’ fører 100 % fokuseret på ham, og vi kørte med klatten. Ovenikøbet fik jeg lavet en hidtil uset udgave af sit foran, hund bakker 1-2-3 skridt, hvor jeg vendte mig i afslutningen!

Hvis jeg skal være helt fair overfor Max – og det skal jeg naturligvis være – var det så første fulde træningstime efter 4 dage på pension, så det var ok at vi lige skulle varme lidt op …

I dag finpudsede Anita og jeg formen inden lørdagens prøver på Samsø.

Anita og Osseau udførte en brilliant udgave af HTM-nummeret og hold da op en udvikling i FS-programmet, fart og tempo, masser af glæde fra fører og hund og Osseaus udstråling var fantastisk.

Det kneb lidt mere med mine programmer. Jeg synes begge var nogenlunde, men der manglede lidt energi fra min side, og så var der noget sjusk med forkerte verbale kommandoer og overflødige håndtegn. Jeg fik en del god feedback og forbud mod at træne mere HTM før prøven!

Jeg har vurderet positionerne i HTM én for én, og jeg synes der er sket god udvikling af dem alle over det sidste halve år. Der er ingen tvivl om at programmet er blevet løftet en del, og når vi kommer i prøvesituationerne på lørdag skal der nok være mere nerve i udførelsen.

Det samme med FS-programmet, vi er mere sikre, og så bliver Max meget mere tryg.

Det bliver så godt på lørdag!

Glæde og motivation

Det har været to fantastiske dage!

I går var havde Christina Berantzino inviteret til festlig åbning af sine træningsfaciliteter Stestrup WorkingPaws, og jeg havde fornøjelsen sammen med Anita at stå for noget af underholdningen i form af opvisning med vores HTM/FS-programmer. Jeg havde egentlig kun tænkt at vise HTM, men efter en fin generalprøve fredag besluttede jeg mig endeligt for begge dele.

Det er en skøn hal! Der er stødabsorberende underlag og kunstgræs. Der er alt muligt udstyr til LP og rally, der er flot toilet, der er fine parkeringsforhold og et indhegnet græsareal til luftning af hundene. Den kan varmt anbefales! Læs om den på hjemmesiden.

Vi fordelte vores optræden, så Max og jeg startede med HTM, Anita og Osseau viste deres HTM og jeg sluttede med FS. Det var en perfekt mulighed for at træne et nyt sted med gode forstyrrelser og ny tilgang til starten. Jeg lagde linen lige uden for ringen, gik ind med nogle få godbidder i lommen, og det meget spændende nye legetøj, som jeg viste i blogindlægget fredag. Kort opvarmning med det, bytte med godbid, og så var vi klar! Jeg havde den mest fantastiske følelse under HTM-nummeret. Jeg havde fokus på udførelsen, men hele tiden overskud til at være der for Max, og jeg kunne mærke, at han følte sig tryg og gjorde sit allerbedste. Det var virkelig en pragtfuld oplevelse. Derefter skulle vi se Anitas nummer, som også gik forrygende.

Så skulle jeg ud til bilen og skifte vest med jakke, kasket med sixpence, samt huske stokken. Så var vi klar til FS.

Jeg valgte at lægge linen, der hvor jeg sad, og skulle dermed gå med Max i hallens bredde for at komme til indgangen, og han smuttede på vejen lige ud til madhjørnet med et flot pyntet bord med alskens lækkerier til menneskene … jeg fik ham kaldt til mig, og vi gik ind og arbejdede. Christina skrev bagefter til mig, at han valgte frikadellebordet fra, og det var jo præcis hvad han gjorde – han valgte mig til Jeg var MEGET stolt. Samme opvarmning og vi gik nok vores bedste FS-program nogen sinde. To fantastiske programmer indenfor højst 15 minutter, topmotiveret Max og superglad fører. Det swingede bare.

Jeg siger endnu engang tak for, at jeg fik lov til at være med, det var den skønneste træning.

Jeg tog hjem og havde en hyggelig aften med Christian (på besøg fra Sverige) og Kirsten. Christian fangede Max i den situation, man kan se på fotoet foroven: jeg tror han var godt tilfreds med sin fører 

I dag til turen til Ølstykke og DKK Kreds 1’s rallyprøver. Der var to ringe, Frank Kuhfeld dømte ekspert og champion.

Lille Bjørn startede som nr. 2 id af 15 i ekspertklasse, og gik supergodt. Der var lidt snus, og en anelse hæng, men de sidste 2/3 af den ganske lange bane (3:20 gik vi) gik han som en drøm. Dejligt. Han var virkelig på på den gode måde, ingen lyd, bare opmærksom og præcis.

Ærespladsen gik også fint, det var dæk ved siden af. Han var lidt urolig på et tidspunkt, og jeg kunne ikke afgøre, om han var oppe eller bare urolig, vi blev trukket en 3’er for uro i positionen. Det skete i øvrigt efter 2:29,28, så hvis der var sket 0,72 sekund senere, havde det ikke kostet noget … Vi endte med 93 point og 4. vinder og jeg var meget tilfreds også med det.

Max startede først af 13 i championklasse. Jeg fandt under opvarmningen ud af, at legetøjet havde nul værdi på det tidspunkt, men godbidderne var absolut godkendte, så vi brugte plan B (samme som i Ballerup): masser af belønning de sidste minutter inden vi skulle på. Linen af et par meter fra ringen, belønning, hen til kantbåndet, belønning og så ind og i gang. Det gik virkelig godt. Jeg var superopmærksom på ham hele tiden, og ved det mindste tegn på, at hans fokus var på vej væk, kom der en støtte kommando, og der var masser af ros undervejs. Virkelig en skøn fornemmelse, at jeg helt levede op til mine forventninger til mig selv – og Max ville rigtigt gerne lege bagefter. Som bonus havde Sidsel set hele banegennemgangen, og roste mig specielt for det fokus, jeg havde haft på Max, jeg støttede ham virkeligt godt. Dejligt at høre fra en, der virkelig er skarp til at iagttage.

Vi endte med 96 point og 4. vinder. Det var også en dejlig bonus og en tangering af vores bedste point i championklasse.

Jeg er meget tilfreds med Lille Bjørn, meget tilfreds med Max og jeg er også ret tilfreds med min egen indsats denne weekend. Det har været en stribe dejlige oplevelser og det er præcis de gode oplevelser jeg samler på og bygger videre på.

At dømme og blive bedømt

Anja med Sandie og Rumle

I dag fik jeg den endelige bekræftelse: Jeg er blevet inviteret til Stockholm af Sveriges Hundungdom for at dømme Rally Mästerklass den 3. og 4. december i år i forbindelse med Stockholmsmässan. Jeg er meget stolt af at være inviteret og glæder mig til at dømme ved dette store og prestigefyldte arrangement.

Til aften sluttede aftenens træning på Anjas HTM/FS-hold, og vi havde fået at vide, at vi skulle forberede os på en ny opgave, nemlig at dømme de andre.

Så vi havde læst regler og var helt klar til at skulle vurdere hinanden. Jeg havde ret høje forventninger til, hvad jeg kunne få ud af det, og de blev overtruffet! At iagttage et program, vurdere niveauet i de forskellige kategorier, og komme med en fair verbal bedømmelse og en karakter, det er ikke nemt.

Det fungerede begge veje, så Max og jeg viste vores HTM-nummer og flik ikke mindre end 4 tilbagemeldinger, nemlig fra Anita, Anja, Bente og Neel, og her er de så:

Udførelse

• Flotte positioner – kunne ønske mig en mere skarp ”front”. Meget opmærksom hund og godt arbejde af fører (7,8)
• Fine positioner. Hund tøver lidt indimellem og snuser en enkelt gang. Flot førerarbejde –støtter godt (7,9)
• Flot kontakt fra Max, kun få tab af fokus. Flot helhed (8,0)
• Superglad Max det meste af tiden. Nogle få gange mister du ham (7,5)

Sværhedsgrad/Indhold

• Fint for klassen – god detalje med ”lort” (7,8)
• Fint for klassen (7,5)
• Fin sværhedsgrad for klassen, et par missede positioner (8,0)
• God udstråling (7,5)

Musik og fortolkning

• God udnyttelse af pauser i musikken – pas på de ikke bliver for lange. Musikken passer godt til jer (7,6)
• Fin fortolkning. Fint udtryk for klassen. En mere afslappet fører, der retter sig op, kan give et bedre helhedsindtryk (7,9)
• Lækker musik. Mangler lidt rytme i forhold til musikken (7,9)
• God fortolkning af musik. Sjov med poseopsamling. God rytme, skift måske lidt rykvis, når du mistede ham (8,0)

Samlet: Bestået 23,35 point.

Vi fik feedbacken mundtlig og det bedste var naturligvis at Max var superglad og virkelig på, selvom jeg en periode synes han kørte så godt, at han ikke skulle belønnes :-)

I den individuelle tid arbejde jeg kun med de første 20 sekunder af nummeret, som er helt afgørende, og hvor jeg dels har haft problemer med rytmen, dels - pga. en ændret følgende position - har fået for lang tid i overgangen.

Start af Walking the Dog (foto: Neel Ane Smed)

Det blev løst på allerbedste vis, første flere gange uden hund, og til sidst med Max. Og præcis dér valgte jeg at stoppe træningen. Max var på toppen og jeg selv meget tilfreds. Perfekt.

Tak til Anja for endnu er fremragende hold, og tak til hele holdet – I er bare dejlige!!!

Er det for svært?

Max og solopgang lørdag morgen 04:30


Jeg påbegynder dette blogindlæg ca. 16 timer efter at jeg stod op, og jeg kan godt mærke efter sådan en dag, at jeg ikke er helt ung længere …

Jeg havde besluttet at jeg både skulle til Vejen med Max, som skulle op i HTM og FS, og til Malmø og fejre Frasse og Sandras fødselsdag, og begge dele blev klaret fint.

Her skal det handle om det hundemæssige, som var perfekt timet og tilrettelagt.

Jeg ankom til Vejen Idrætscenter ret præcis 7:30, samtidig med Liv, og var så heldig at få plads i hendes telt. Efter indskrivningen blev hundene hentet, Max fik mulighed for løbe lidt løs, og Neel havde været så sød at tilbyde at passe ham, mens jeg var DJ for den første klasse med 4 hunde.

Derefter slappede vi af i teltet indtil nummer tre hund før os gik på banen, dér klædte jeg om, under nummer to hund var vi (Max) ude og tisse og under nummer ét gjorde vi klar, der hvor vi ville gå ind.

Da vi blev kaldt ind blev linen taget af, den sidste belønning, og så ind på banen, Max i plads, hilse på dommerne, moveon til setup, klartegn og så i gang med første konkurrenceudgave af vores nye HTM2-program til Walking the Dog.

Max var på fra start, der var lidt rod i anden position (P1 sidelæns til venstre), og jeg glemte efter løbedelen, hvor jeg var kommet til, så der blev en ekstra lang pause inden P3 og den afsluttende del. Jeg huskede alt det, som jeg havde trænet på. Pauserne undervejs i de fleste positioner, vente på Max i overgange, god tid til at samle hømmen op. Max var fuldt fokuseret og det føltes bare godt, jeg har det rigtigt godt med det nye program. Louise synes det var vores bedste HTM overhovedet, og jeg følte det også sådan. Seje Max!

Efter HTM’en gik vi hurtigt ud til parkeringspladsen, fik leget og så hente rekvisit og tøj til FS. Jeg tror der var 7 hunde imellem, så jeg havde planlagt det præcis på denne måde.

Samme procedure med hensyn til omklædning, aftisning og opvarmning.

Samme ændrede rutine med at have Max i plads, hilse på dommer og så gør klar til start – det med at løbe og hilse synes jeg er flot, men gør det sværere i forhold til Max.

Starten (poter på mine sko) gik fint, moveon til plads var meget træg, så vi fik slet ikke gå rundt om stok, slalomerne var meget langsomme, så det blev 4 i stedet for 6, follow af hånd var superflot (synes jeg selv!), 8-tallet flot, follow af stok fint. Bakke væk var svært, så jeg gik lidt med. Spin på afstand krævede lige 4 kommandoer. Og rundt om fører gik langsom, twist langsom, rundt om fører modsat også langsomt, og poteberøring af fødderne på skift langsomt. Så vi udførte 13 af de 14 planlagte tricks, men i et ganske trængt tempo noget af tiden.

Var Max træt? Da jeg på vejen hjem skulle fortælle Anita om prøven, kunne jeg godt høre, at hele forklaringen var ret åbenbar. Max sidder i buret når vi kører, han havde været inde fra lidt i 8 til cirka 10:30, naturligvis var han træt …

Han arbejdede hele vejen igennem, der var nogle situationer, hvor han var lidt væk, men han slog ikke fra, og han blev hos mig. Så jeg kørte fra Vejen med en rigtig god følelse af at vi havde gjort det så godt vi kunne, og at jeg havde det rigtigt godt med de to nye udgaver af vores programmer. Jeg har fortalt mig selv og andre, at dette var en træningsomgang, så det kunne ikke være meget bedre.

Louise ringede, da jeg var på vej over Øresund, for at fortælle, at jeg ikke havde bestået nogen af de to prøver. Jeg får dommersedlerne i morgen, og gennemgår dem nøje, men igen er det Udførelsen, der har gjort, at vi ikke bestod.

I HTM fik vi 7.2, 7.4 og 7.5. Max hænger i flere positioner og der mangler præcision, og så kan man ikke bestå klasse 2.

I FS fik vi (Udførelse) 6.5, 7.5 og 8.0. De 6.5 skyldes ”En del tøven undervejs”, og det er jo sandt.

Det var første udgave af to ret forandrede numre, og de skal selvfølgelig have nogle flere forsøg til prøver, hvilket bliver 26. juni og 20. august. Efter de to prøver vurderer jeg situationen.

Selvom mit fokus er at have kontakt med Max og se ham arbejde med glæde, må jeg erkende, at det totale fravær af resultater i år har dæmpet min motivation. Bortset fra den første HTM i år (6. februar) har jeg ikke fået Q point år. 5 x HTM2 uden at bestå og 4 x FS uden at få Q point (i dag var den første ikke bestået), det begynder at ligne mønsteret fra Lille Bjørn og LP3 – at føreren ikke er god nok til at få hunden til at præstere det nødvendige til prøverne. Så må jeg lægge træningen om eller finde på andet at lave.

Så helt seriøst to forsøg til, og så en vurdering af om Max og jeg skal finde på noget andet at bruge tiden på end HTM/FS. HTM og FS elsker jeg, men det må så blive med en anden hund.

Om at holde sig ung

but I was so much older then
I'm younger than that now.
(Bob Dylan: My Back Pages, 1964)

Amanda nominerede (som det hedder i Facebook-terminologi) mig i går til at lægge 5 fotos af hunde på Facebook de kommende 5 dage. Amanda er en af de få, der kan man lokke mig på den galej, jeg gik med og første foto var dette:

Sally (mor), Simba (far) og Megan, august 2003, da Megan var 8 uger, det fik virkelig minderne til at vælte frem. Evigunge Megan , som jeg stadig nyder at træne med og gå til konkurrencer med, den vigtigste hund i mit liv indtil nu.

Selvfølgelig skulle hun være den første.

Så kom jeg til at tænke på, hvordan mit liv ville have været uden hunde. Jeg véd naturligvis ikke hvordan det ville have udviklet sig, men det havde nok ikke været kedelgt, det havde bare været noget helt andet.

Livet med hunde, som jeg lever det nu, ville jeg ikke bytte væk. Jeg har haft utallige gode oplevelser med hundene, stort og småt, bare at se de tre hunde lege sammen i haven til aften (se foto for oven) fik mit hjerte til at slå lidt hurtigere.

De to næste dage står i øhhh … hundenes tegn, det er Hundedagene 2016 i Sydkystens Hundeskole, som jeg selv er med til at arrangere. I år I mindre format end tidligere, og det passer os som arrangører rigtigt godt.2 heldags og 3 halvdagskurser i morgen, 2 heldags og 2 halvdagskurser på søndag, det er til at overskue. Og med Anja Christiansen, Christina Ingerslev, Johanna Allanach og Stine Vestergaard som instruktører kan man ikke klage over niveauet.

Jeg glæder mig naturligvis vildt til HTM hos Anja lørdag og FS hos Anja søndag, To perfekte anledninger til at arbejde med og finpudse både HTM- og FS-programmet med Max.

Jeg er helt overbevist om, at hundeaktiviteterne er en væsentlig årsag til at jeg føler mig ung og holder mig ung. Min mentale træning, som har fyldt meget i min blog ( og virkeligheden!) det seneste år, har også gjort at træningen bliver meget mere kontrolleret.

Jeg har nogle meget specifikke planer for den individuelle tid både lørdag og søndag – og er ellers bare tunet ind på de nødvendige kanaler, for at få mest muligt ud af kurserne.

I denne weekend kommer Sandra, Christian, Frasse og Leo (det hedder vores nyeste barnebarn) for første gang til Danmark, så det bliver ekstra sjovt at komme hjem i morgen.

Det kan ikke blive en meget bedre weekend!

Første feriedag

 

Jeg har fået mulighed for at holde juleferie og det passede ret perfekt, 16 dages tiltrængt ferie. Første feriedag var i går, og det var en dejlig dag.

Først 2 timers træning i Køge med Anita.

Jeg skulle kun have haft drengene med, men Megan var den der var allermest ivrigt efter at komme med, så planerne blev ændret.

Megan var på i en lille halv time med alt mulig rally, specielt dobbeltspring ro, kegle og felt, og jo, hun kan høre lidt kan jeg godt se, når der er ro og jeg råber højt i en hal, hvor det runger lidt, Jeg tager hende med i morgen også, og prøver at få styr på håndtegn til felt og kegle, som bliver forvekslet indimellem.

Max og HTM2-programmet, vi arbejdede lidt med de nye positioner: P2 (front) i løb, P6 (tværs) i løb og P3 (but) i langsom gang, og det virker ret godt. Der var noget kludder med afslutningen, men mens jeg skriver dette er det gået op for mig, hvad der går galt – jeg skal simpelthen vende i P1 i løb i stykket før afslutningen, så jeg ender helt oppe ved dommerne inden stykket med de langsomme positioner. Det skal lige afprøves i morgen.

Lille Bjørn og HTM1-programmet. Tænke, tænke. P5 skal vi nok få styr på, P9 (mellem benene) er det straks værre med. Det er en foretrukken position i ro og meget langsom gang, men hvis der er den mindste risiko for at jeg rammer ham søger han væk – naturligt nok – så det er lidt bøvlet. Han bakker også fint mellem benene, men kun til han kommer til at berøre mig … Så jeg skal nok arbejde med en anden position, for en sikkerheds skyld.

Det indgår bestemt også i overvejelserne om det giver mening at arbejde med ham i HTM1, hvor der trods alt er en del ny adfærd. Eller om jeg bare skal holde fokus på rallyen, han nærmer sig jo hastigt der 9 år.

Til sidst vatr det Max og F1-programmet, ligesom Lille Bjørns uden musik. Jeg synes ikke jeg får rigtigt flow i tricksene, jeg kunne starte med at sænke kriterierne og belønne meget mere … Der er så meget potentiale i Max og FS, så jeg må virkelig tage mig sammen hvis jeg vil gøre det seriøst. Det kan godt være, det "kun" er tredje prioritet i forhold til Rally/HTM, men det betyder jo ikke, at det skal trænes mindst lige så seriøst.

Endelig skulle jeg lige arbejde med nogle af vores svære øvelser på højre side i rally. Endnu engang note til mig selv: Lad være med at gemme det sværeste til allersidst.

Som sædvanlig fik jeg gode og præcise tilbagemeldinger fra Anita.

Hjemme stod den på hjælpe til forberedelser til for-juleaften med Christian, Sandra og Frasse.

En tur med hundene da anden var kommet i ovnen.

Og så ellers forjul = traditionel dansk juleaften med and, flæskesteg, frikadeller mv. Samt gaver.

Vi er så heldige at have nogle meget betænksomme hunde, og i år havde de helt tydeligt koordineret deres indkøb, Jeg fik simpelthen CD’er med tre af Rolling Stones tidlige LP’er:

• The Rolling Stones, den amerikanske udgave af deres debutalbum, med Not Fade Away (30. maj 1964). Det den med Walking the Dog :-)
• Aftermath, igen den amerikanske udgave (20. juni 1966), som kun indeholdt 11 numre mod den engelskes 14, men inkluderer Paint it Black, som ikke er med på den engelske.
• Between the Buttons, den engelske udgave fra 20. januar 1967.

Så det blive lige til noget genhør af nogle af min ungdoms favoritnumre

Masser at arbejde med

Foto fra morgenturen

Anita og jeg havde booket to timer i hallen i Køge for at træne HTM/FS men ak, Anita er ramt af den frygtede mandeinfluenza, og kunne derfor ikke træne.

Det er lidt hyggeligere med selskab, så jeg fik nemt lokket Lonni og Signe med. De havde fokus på rally, jeg havde fokus på HTM, FS og lidt rally, og så flyver to timer afsted. Jeg fik også klaret et 20 minutters telefonmøde (arbejdsmæssigt) midt i det hele.

Planen var klar. Først Max og HTM/rally, så Lille Bjørn og HTM/rally, dernæst telefonmøde og til sidst Max og FS/rally. Træningen af HTM/FS er primært træning af de enkelte positioner/momenter og så så skulle jeg også prøve en runde af hvert program med musik og masser af belønninger.

Jeg har introduceret to nye positioner i Max’ HTM-program, tre positioner i løb og to positioner i langsom gang, og jeg synes det begynder at blive pænt. Og så fik jeg endelig styr på, hvordan jeg vil afslutte programmet. Jeg synes selv det samlet ser rigtigt fornuftigt ud, så det er bare at træne videre.

Rallybanen var svær at koncentrere sig om, der var ikke så meget plads, masser af forstyrrelser og lækre fristelser. Og underlaget trak ualmindeligt meget i dag. Men det meste gik rigtigt flot og jeg var meget tilfreds med hele træningspasset.

Lille Bjørn var også meget tiltrukket af underlaget, men vi fik gået en flot rallybane, selvom han kan blive lidt overgearet indimellem af bare iver. Et virkeligt luksusproblem!

HTM’en bestod mest i at træne positioner, specielt højre og mellem ben, og det sidste virkede rigtigt godt, bl.a. kunne jeg lave 360 grader højre om med ham mellem benene, superflot. Indtil jeg kom til at træde på ham og han ikke ville ind mellem benene igen :-(

Det minder mig om en krise vi havde engang i rally, hvor jeg trådte på en pote under bakning, og det er rigtigt dumt.

Dengang da jeg var lille passer i tempo perfekt til os, jeg skal have koreograferet, så jeg bruger pladsen bedre, så får vi et fint nummer ud af det. Jeg mangler ideer til min påklædning, men der skal nok dukke noget op.

Til sidst var det Max og FS, dvs. primært træning af diverse tricks. At følge stokken går nu fint. Beg (bamse) begynder at ligne noget, jeg skal nok ikke udfordre så meget med afstanden i synkron spin, og jeg sal have gjort noget ved twist, så den bliver rent verbal. Der begynder også her at komme lidt form på afslutningen, hvor jeg sætter mig og han springer over stokken et par gange og slutter med håndtouch. Jeg skal arbejde endnu mere med motivationen, for hvor er han skarp når han er HELT på, og det må han godt være hele vejen.

Så konklusionen på små to timers dejlig træning: Alle tre HTM/FS-programmer kan blive helt fantastiske, rallyen kører fint med begge hunde – og der er stadig masser at træne. Alt det grundlæggende er på plads, så det er bare at nørde videre. Og der ER planlagt en del træning i juleferien.

Tak til Lonni og Signe for hyggeligt selskab, og fine forstyrrelser :-)

Verden er vidunderlig

Jeg har skrevet I forskellige blogindlæg om den musik jeg har valgt til HTM/FS. Som alle, der interesserer sig for denne del af hundesporten, véd, er det helt afgørende at finde den rigtige musik.

Den skal passe til en selv – fx skal man kunne holde ud at høre den hundredevis af gange – den skal I tempo, temposkifter, fraseringer, osv. osv. passe til det, man vil udtrykke, eller man skal finde noget at udtrykke, der passer til musikken.

Her er lidt om ”mine” tre numre.

Walking the Dog er skrevet af Rufus Thomas (1917-2001) og var med på hans album Walking the Dog fra 1963. Der er mange cover versioner, den første ved The Rolling Stones, som havde den med som sidste nummer på deresdebut album The Rolling Stones (1964). Det er et dansenummer, med tekst inspireret af den engelske børnesang/klappeleg Mary Mack; det er det med at gå med hunden, som jeg er faldt mest for.

I jagten efter musik til Max i HTM hørte jeg en del gamle Rolling Stones numre - som jeg holder meget af - og faldt ved et tilfælde over Walking the Dog, og titlen alene gjorde den uomgængelig, og musikken passede os også perfekt.

Vi stoppede i HTM1 efter 1:34 af det 3:10 lange nummer. Nu, hvor vi står foran vores debut i HTM2, har jeg redigeret lidt i musikken, fordi jeg skulle bruge slutningen og bruger en 2:39 lang udgave. Der kommer et lidt hurtigere instrumentalstykke efter de 1:34, et lidt langsommere stykke og så en fin afslutning. Det passer perfekt med at jeg gerne vil have hurtigt og langsomt tempo til nogle nye positioner.

When I'm Sixty-Four er skrevet af Paul McCartney sidst i 1950’erne og udgivet på the Beatles album Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967, krediteret Lennon–McCartney).

En ung mand synger til sin kæreste om, at han gerne vil blive gammel med hende. Det var Kirsten idé at jeg skulle bruge det nummer til Max i FS, for det er da meget sjovt at jeg nærmer mig de 64 (om under 11 måneder), og naturligvis spiller jeg min alder i nummeret, med stok, hat og jakke.

Nummeret varer 2:37 og jeg har redigeret det til 2:10. Det er et stille og roligt nummer, som jeg synes passer perfekt til at Max og jeg skal udføre nogle stille og rolige tricks.

Dengang da jeg var lille er fra Kim Larsen & Bellamis album Kielgasten (1988). Jeg bruger  udgaven fra Kim Larsen & Kjukkens live album Det var en torsdag aften udgivet den 18. november 2002.

Ideen til at bruge den sang til noget HTM/FS opstod på Kim Larsens 70 års fødselsdag den 23. oktober i år. Jeg hørte en hyldest til ham på P1 om morgenen, hvor en af studieværterne skulle nævne sit favoritnummer med Kim Larsen; det var: Dengang da jeg var lille.

Siden har jeg hørt sangen en del gange, den var lige ved at blive Max’ FS-nummer, men nu er det besluttet at den skal være musikken til Lille Bjørns HTM. Jeg har hele udgaven på 2:22 på CD’en, men kan stoppe efter 1:25.

I min udgave af nummeret er handlingen, at jeg går med Lille Bjørn, mens jeg fortæller om dengang jeg var lille, og så er det selvfølgelig også sjovt at Lille Bjørn er lille :-)

Jeg er vild med musikken og teksten er fantastisk, enkel og udtryksfuld:

Dengang da jeg var lille
var der ingenting
der var forbi
Dengang da jeg var lille
Dengang da jeg var lille
Var verden vidunderlig

Jeg er 63 år og det kan godt være at der er ting, jeg ikke kan længere. Men der er ingenting, der er forbi og jeg glæder mig som et lille barn til alle det sjove og fantastiske oplevelser jeg skal have med hundene i de kommende år.

Verden ER vidunderlig!

Præcision og motivation

Lille Bjørn med totalt fokus - også for 4 år siden (Grafiko.dk)

Jeg havde lovet Stine at hjælpe med en generalprøve på hendes og Baileys praktiske prøve til Hund & Trænings instruktøruddannelse. Jeg besluttede i sidste øjeblik at tage både Lille Bjørn og Max med, og det var en stor succes.

Lille Bjørn træner jeg stort ikke præcision med længere, hans arbejdsglæde er enorm, og han kan LP-øvelserne (og rallyøvelserne) uden at jeg behøver at træne ret meget. Det jeg virkelig skal have fokus på er at han arbejder med glæde, og det er jeg blevet ret god til det.

Jeg gennemførte det meste at et LP3-program med ham i dag, god belønning mellem hver øvelse og totalt fokus fra ham og intenst logrende hale. En kort fri ved fod, superskarpt stillingsskifte, meget flot dirigeret apport (inkl. fastholdelse i afslutning), springapport igen med fastholdelse, positioner som alle var fine, et meget flot indkald, en ok fremsending med ekstra kommando og uden afslutning, og en flot næseprøve.

Det gik ret hurtigt så vi tog nogle ekstra fremsendinger og arbejdede her med præcision – længere ind i feltet og den elskede broccoli om bag ved :-)

Så tog vi en sekvens rallymomenter og så var både fører og hund meget tilfredse!

Med Max var det lidt af hvert: HTM-positioner, nogle tricks fra starten af FS-programmet, lidt rally, lidt LP og den nye fremsendingsøvelse i LP. Vi fik også trænet lidt æresplads til Baileys afdækning.

Der var lidt mere arbejde med præcision end med lille Bjørn, men ikke meget mere og han var på hele tiden.

Planlægning af weekenden har jeg skitseret. Programmet ser pt. sådan ud:

Lørdag

• 08:00 Banegennemgang Champion (16 hunde)
• 08:15 Champion (Megan nr. 10)
• 10:00 Banegennemgang Ekspert (19 hunde)
• 10:15 Ekspert (Max nr. 4, Lille Bjørn nr. 18), Max sidste officielle prøve i Ekspertklasse
• 13:45 Banegennemgang Champion (21 hunde)
• 14:00 Champion (Megan nr. 10), min officielle rallyprøve nr. 200
• 15:30 Banegennemgang Ekspert (19 hunde)
• 15:45 Ekspert (Lille Bjørn nr. 4)

Søndag (Årets hund i rally)

• 11:00 Banegennemgang Ekspert (10 hunde)
• 11:15 Ekspert (Max nr. 1)
• 12:30 Banegennemgang Champion (15 hunde)
• 12:45 Champion (Megan nr. 1)

Det bliver en skøn weekend.