Hund i Fokus 2018

Hund i Fokus vinderne i HTM/FS 2018

Dagen startede helt perfekt. Amanda, Anita, Mathilde, Mette og jeg mødtes ved HTM-ringen i Mørkøv, stillede telt op, og fik hver den mest fantastiske gave af Mathilde (og Mette): et 2018-mindekrus med fotos af Mathilde og hundene, hundeslik, menneskeslik og et personlig kort. Tusind tak til jer begge, det er MEGET værdsat.

Jeg er på det punkt (?!) lidt af den gamle skole, og synes ordet tak bruges alt for lidt. Det koster så lidt og det betyder tit meget.

Inden jeg gik i gang med dagens prøve i rally så jeg Mathilde og Boogie bestå færdighedsprøve 3, med flotte 4,0 point, superflot arbejdet.

Max og jeg skulle op i rally championklasse, Conni havde designet en lækker bane, og med hjælp fra Kimmie som hundeholder (tak Kimmie!), fik jeg også gået banen et par gange. Kimmie fik besked på at belønne hæmningsløst, Max måtte bare ikke blive ked af det.

Vi var på som nummer 4, opvarmning mv. var helt som planlagt, og vi kom fint i gang. 2. skilt var bakke væk på højre side, og den sad i skabet (godt tegn!). Skilt 4, bakke 1, bakke 2 skridt på højre side måtte vi lave om, og ligeledes skilt 5 skift side foran; Max kiggede lidt væk, og vi skal have fuld kontakt for at de øvelser lykkes.

Resten gik fint, der var en ommer til, jeg har glemt hvilken, og først og fremmest var der fed kontakt. Og som både Conni og Amanda kommentere: INGEN snus. 3 ommere og 3x1, 88 point og mere end godkendt. Jeg havde den rigtige følelse hele vejen, og støttede Max rigtigt godt.

Mathilde var oppe med begge hundene i junioklasse og gjorde det igen superfint, 93 point og 3.v. med Max, og 84 point og 4.v. med Lille Bjørn.

Lille Bjørn skulle op i HTM2. Der var ingen der oplevede mig efter prøven, der var i tvivl om at jeg ikke havde det godt, jeg var så skuffet, mest på mig selv, for jeg havde virkelig været en dårlig fører for Lille Bjørn.

Jeg fik timet det dårligt med at hente ham fra bilen, så vi kom til at vente for længe. Jeg havde ikke taget buret med til teltet, så han kunne ikke slappe af. Lige inden vi skulle i ringen var han ved at kløjs i en godbid, og jeg fortsatte bare ind i ringen. Der var noget kludder i starten af programmet, Lille Bjørn bakkede ikke første gang.

Og hvad fucking så????

Lille Bjørn arbejdede top sejt, han gjorde alt, hvad han skulle uanset hvor dumt jeg agerede og leverede et ganske glimrende program! Tak Lille Bjørn, og undskyld. Lille Bjørn har allerede tilgivet mig 😉

Dommernes kommentarer (Emmy, Jette, Sonja)

Udførelse
7,4 Tydelige håndsignaler i visse links. I P10 og face opposite på v. side (P7), hvor hunden ikke kan se op på handlers ansigt, kommer den ikke ind i positionen. Hund skal øve sig i ikke at have øjen kontakt.
5,8 Hænger lidt indimellem. Lidt upræcis. Prøv at undgå håndsignaler i skiftende mellem positionerne. Lidt varierende afstand. Meget opmærksom hund.
6,5

Indhold og sværhedsgrad
6,6
6,0
7,2

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
5,5 Ha’ lidt is i maven og hold finish pose bare et par sekunder. Savner lidt fortolkning af musikken.
6,0 Rigtig fin musik der passer til jer.
7,1 Charmerende musik til charmerende hund

Hundens velfærd
3
3
3

Samlet 22,37 point, bestået og 1. vinder (vi var de eneste i klassen).

Og sørme om det ikke var et ægte hattrick, 3 gange 1.v. i træk i HTM2!

Prøven var den sidste af årets 3 DKK-konkurrencer, som tæller til Årets Hund. Lille Bjørn var på forhånd sikker på at blive årets HTM2-hund. Han havde 8 point inden i dag, og de to konkurrenter 5 point hver, og ingen af dem stillede op.

Årets Hund i HTM2

Lille Bjørn vandt dermed ÅH i HTM2 med 13 point ud af 15 mulige.

Hund i Fokus HTM2

Han blev også vinder af Hund i Fokus titlen i HTM2 (HIF18 HTM2), så det var på titelsiden også en særdeles givtig dag.

Lille Bjørn har nu opnået 23 Q point i HTM2, så vi skal starte i HTM3 næste gang, som jeg også havde planlagt.

Det er meningen at vi skal starte i HTM3 på Samsø. Men jeg må også være realistisk og fair overfor Lille Bjørn. Jeg synes alle ovenstående dommerkommentarer er lødige og relevante, og der er ikke noget jeg undrer mig over.

Men at træne en ældre (11½ år), næsten døv hund til at kunne præstere i klasse 3, der er alligevel et spring. Lille Bjørn har været så fantastisk i HTM. Vi har været oppe 4 gange i HTM1, 2 gange i HTM2 i Sverige og 5 gange HTM3 i Danmark. Alle de danske prøver er bestået, den ene svenske bestod vi. Hvad vil jeg mere?

Kirsten og jeg taler tit om Lizzie Bauder, Lille Bjørns opdrætter. Hun var så stolt af alle de flotte resultater vi opnåede, mens hun levede. Vi er sikker på at hun får en ordentlig øl og et godt glas vin og sender en masse gode ønsker til os på denne dag.

Jeg sad ved HTM-ringen det meste af dagen og så en masse superflotte programmer.

Jeg vil ønske særligt tillykke til Lonni og Morgen, som gik et fantastisk FS1-program og et næsten lige så godt HTM1-program. Morgan blev Årets Hund i begge klasser og fik Hund i Fokus titlen i FS1. Kæmpestort tillykke igen igen med de kæmpe flotte resultater, I er så megaseje.

Juryens specialpris går til Anita & Osseau, som gik deres bedste HTM3-program til en konkurrence. Desværre forlod Osseau ringen for at hilse på Amanda/Dumle, men programmet var bare så flot, og en masse af de svære detaljer fungerede på dagen. Tillykke igen Anita!!

PS: Øv, at jeg ikke fik filmet Lille Bjørns prøve, men det glemte jeg at få aftalt :-(

Ferie dag 10 – Rønnede Kro, HTM-tanker, champagne mv. og udødelighed

Mathilde med Boogie, Lille Bjørn og Max

(foto: Anne Gisselø - ANGI foto)

 

Vi har været på Rønnede Kro én gang tidligere, til frokost på Kirstens fødselsdag i februar. I vores søgen efter nye steder at spise frokost/brunch faldt jeg forleden over Rønnede Kros hjemmeside, læste brunchmenuen op for Kirsten, og vi besluttede os med det samme til at booke bord i dag kl. 10:00.

Vi fik en virkeligt fremragende brunch, fire serveringer og to timers hygge med en helt masse skønne madoplevelser. Brunchen blev serveret i små skåle og fade på bordet, hvilket vi langt foretrækker for en buffet.

 

Først fik vi et champagneglas med en boblende drik: ”Raumland, Trauben – Secco. Alkoholfri”, ualmindeligt lækker og et helt nyt bekendtskab.

Vi blev ”advaret” om at der kom tre serveringer, og at vi skulle huske at disponere appetitten, hvilket jeg klarede ved slet ikke at spise brød til 😊 – det var Surdejsbrød på ølandshvede, rugbrød og økologisk smør.

Før de tre serveringer fik vi Økologisk yoghurt med mysli.

Første servering omfattede: Kroens saltede laks med enebær, dild og urtesalat, Håndpillede rejer, citronmayonnaise og karse, Hamburgerryg og rullepølse fra Grambogaard, Grøn salat med urteolie og krydderurter samt Nutella rørt med ristede hasselnødder.

Anden servering (den varme) bestod af Brunchpølser fra Grambogaard, Røræg af økologiske æg med purløg samt Lun leverpostej og bacon fra Grambogaard.

 

 

Endelig Lune pandekager og tre Danske oste med rabarbermarmelade.

Lad det være sagt kort: Jeg var vild med alle serveringerne! Den færøske laks er tæt på den bedste laks jeg har fået, jeg sagde ja tak til en ekstra servering, som også forsvandt. Rejerne var fremragende. Selv Nutellaen, som jeg normalt ikke ville drømme om at smage, var ualmindeligt lækker.

Det var en meget stor nydelse og den brunch han varmt anbefales. Prisen? 245 kr. inkl. kaffe/te og vand.

* * *

HTM-tankerne har kørt længe, men nu skal der fokus på inden næste prøve den 9. september i Mørkøv, hvor Lille Bjørn skal op for sidste gang i HTM2. Jeg har godt nok flagret noget med tilgangen til hvad jeg ville den dag, men med konstateringen af, at jeg skal være meget opmærksom på at han ikke kan høre, bliver det tæt på nummeret fra 30. juni.

Der kommer et par nye overgange og mere styr på de eksisterende (jf. omtalen af kurset hos Anja i torsdags), der forsvinder nogle spins/twists (tak Anita), og det er vel det. Det er det sikre. Paddington og kuffert kommer på derefter og så har vi et samlet nummer klar til Samsø.

Med Max er The Liberty Bell helt klar i mit hoved, vi gik den et par gange først i ferien, og i morgen får Lonni den at se i sammenhæng, når vi træner i Jersie.

Ja, det er vist på høje tid at komme udendørs med HTM’en. Prøven 9. september er udendørs, og bortset fra de to svenske prøver og prøven i Roskilde i maj har alle mine prøver med Lille Bjørn været indendørs. Jeg tror ikke det vil give de store udfordringer, men jeg skal have trænet lidt forskellige steder udendørs de kommende fire uger.

* * *

 

 

Aftensmaden var planlagt for et stykke tid siden og jeg synes vi fortjente noget ekstra forkælelse. Så vi startede med champagne inden vi fik ribeyesteak med knuste kartofler samt hjertesalat med rygeostecreme og ribs, dertil 7 (The Seven Deadly Zins) 2014.

* * *

Jeg nævnte i går fotosessionen med Anne Gisselø, og i dag kom de fire fotos. Prøv lige at se det for oven - er det ikke fantastisk!!!

Jeg kom til at tænke på det med udødelighed:

Patricia (Jean Seberg): "Quelle est votre plus grande ambition dans la vie?"
Parvulesco (Jean-Pierre Melville): "Devenir immortel…et puis mourir."
(Jean-Luc Godard, A bout de soufflé, 1960)

Det foto får mig til at tænke på alt det bedste i hele verden: tre dejlige hunde, og - med fuld respekt for Boogie - ikke mindst Lille Bjørn og Max. Mathilde, som er den mest talentfulde hundefører, jeg kender. Det billede, et minde for livet - kun sheltiefolk synes der er noget med Boogies ører på fotoet ;-)

For mig er udødelighed, at Mathilde om mange år vil tænke tilbage på 2018 og huske alle de fantastiske hundeoplevelser hun har haft, og også mindes en lille smule os, der var en del af det.

2 skønne HTM-prøver

Foto: Emmy Simonsen

Først en kæmpestor tak til Liv Elmark, Tine Gade og Sandie Højgaard Larsen (Hornsherred HTM Klub) for et fantastisk arrangement i går i LAZI-hallen. Det var en meget stor fornøjelse at være med til. Der var ovenikøbet taget hensyn til, at jeg var nødt til at gå tidligt, for et nå til fejringen af Frasse og Sandra i Oxie kl. 13! Og tak til Emmy, for nogle surprise-fotos fra begge prøverne i går 😊

Der var 5 færdighedsprøver, 5 FS2, 8 HTM3 med Max som start nr. 1 og 2 HTM2 med Lille Bjørn som start nr. 1.

Foto: Emmy Simonsen

Jeg havde planlagt indgang i hallen og opvarmning med hver hund ret omhyggeligt, og med få justeringer holdt jeg mig til planen. Jeg gik ud og klædte om til Max’ nummer da næstsidste ekvipage i FS var oppe. Max fik tisset og fik vand over sig, og så gik vi ind i hallen. Der var 10 minutters pause mellem FS2 og HTM3, og jeg gik først ind i opvarmningsområdet, da der var tre minutter til planlagt start.

Foto: Emmy Simonsen

Netop da dukkede Jørgen Hindse op, for at overrække Johanna DKKs hæderstegn i guld – yderst fortjent, meget poulært og helt tydeligt noget Johanna ikke havde forventet 😊 Max og jeg gjorde klar til at gå ind igen, gik ind og gav klartegn, klartegn, klartegn – og løb ud, fordi der var problemer med musikken. Ny indgang, og så gik vi i gang.

Max i HTM3 (video: Amanda Haue Jakobsson)

Jeg havde en rigtig fin følelse indeni, følte mig afslappet en del af tiden, fik nogle gode tilbagemeldinger umiddelbart efter, og så er det alvor: det var vores debut med Englishman in New York i Danmark, og det nummer kommer vi til at gå rigtigt mange gange. Det ligger lige til os, og jeg har masser af ideer til udviklingen.

Det allerbedste at høre – og gense – var at Max var på hele tiden, lidt tøvende, men dog på, halen var oppe, og der var ingen snus!!!

Her er dommerkommentarerne (Mette, Lizza, Johanna), samlet 20,90 og ikke bestået.

Udførelse
5,4 Savner skarphed i mange positioner. Mange håndtegn
5,0 En del skæve positioner
5,5 Mega flot åbningssekvens. Lidt tøven i enkelte positioner periodevis. Sidste hjælpere kan fjernes for at høje udførelse. Superflot førerarbejde (det får du et flot 9,00 for).

Sværhedsgrad/indhold
6,0 Ok variation
4,5 Jeg kunne godt tænke mig noget mere ”jazzy”, fx i dine bevægelser til den musik
7,5 Godt for klassen. God variation og sammensætning.

Musik og fortolkning
6,0
6,0
7,8 Godt valg af musik til ekvipagen. God variation af tempo, skift, fortolkning.

Sikkerhed og velfærd
3,0
3,0
3,0

Jeg synes det er fine og anvendelige dommerkommentarer, og jeg arbejder glad videre med nummeret 😊

Foto: Emmy Simonsen

Lille Bjørn kræver tæt på ingen opvarmning. Jeg klædte om et stykke tid inden vi skulle op, hentede ham da sidste ekvipage i HTM3 var i gang, og med hjælp fra Amanda, som holdt ham lige uden for døren til hallen, fik jeg gjort klar indenfor. Da vi fik klartegn gik vi direkte udefra ind i opvarmningsområdet, han fik tre godbidder og så gik vi i ringen.

Videoen kan ses i mit blogindlæg i går Lille Bjørn HTM2.

Præmieoverrækkelse i HTM2, Anita er stand-in for mig :-) (foto: Amanda)

Det føltes rigtigt godt. Nogle små kiks, som lynhurtigt blev reddet, og en fantastisk attitude fra Lille Bjørn, fed fornemmelse. Her er dommerkommentarerne (Lizza, Sonja, Johanna), samlet 24,33, bestået, 1. vinder og 5 Q-point. Dermed har han i alt 13 Q-point og titlen HTM2.

Udførelse
7,0 Super charmerende og ”på” det meste af tiden
6,2 Han er mega charmerende. Lidt uopmærksomhed enkelte gange og indimellem lidt ”skæv” i retninger, mens ellers pænt
8,0 Fed attitude hos hund hele vejen igennem. Enkelte hop og en enkelt lang ventepause, ellers superflot.

Sværhedsgrad/indhold
7,0
7,1
7,5 Fint for klassen med mulighed for udvikling.

Musik og fortolkning
7,0 Du står lidt for stille i musikkens skift – kunne være mere flow
6,2
8,0 God musik til F/H tempo.

Sikkerhed og velfærd
3,0
3,0
3,0

Jeg takker og bukker 😉

Jeg holder Lille Bjørn i klasse 2 lidt endnu (30. juni og 9. september), for jeg vil da gerne prøve at gøre ham til Årets HTM2-hund i DKK. 20. oktober er begge hundene tilmeldt i klasse 3 på Samsø; det er min vilde drøm fra Samsø 14. oktober sidste år, der går i opfyldelse. Den dag debuterede Lille Bjørn i HTM og at han allerede er kvalificeret til klasse 3 er bare fantastisk skønt.

3. juni er en dag med mange minder. Det er Frasses fødselsdag, som vi fejrede i går. Det er Megans fødselsdag, og der dukkede rigtigt mange minder op, da jeg tænkte på det. Så var der noget med en rallyprøve i Osted 3. juni 2012 , hvor jeg for første gang var oppe med alle tre hunde til en rallyprøve. Max debuterede, og Lille Bjørn fik sit championat. Og der er meget andet …

Minderne er gode og er en del af fundamentet, som fremtiden bygger på.

Fokus er nu HTM3 med begge hundene. Englishman har et gigantisk potentiale, og det samme har Paddington, som er Lille Bjørns nye musik. Jeg håber at have en HTM2-udgave klar til 30. juni, da jeg regner med at både 30. juni og 9. september er fine anledninger til at prøve det nye nummer i en kortere udgave, inden HTM3-debuten 20. oktober.

Lille Bjørn HTM2

Lille Bjørn i HTM2 (video: Amanda)

Et ganske kort blogindlæg, mere følger :-)

Lille Bjørn var oppe i HTM2 for tredje gang i Danmark til Hornshered HTM Klubs prøver i dag.

Han gik en superflot prøve med fin attitude og glad haleføring, og nogle minimale kiks.

Vi bestod med 24,33 point, hans bedste point i klassen, vandt og fik 5 Q-point. Dermed har han opnået titlen HTM2 på tre prøver.

Jeg er jublende glad og stolt over hans fantastiske udstråling og glæde i HTM - som er skabt til os :-)

100 % HTM og 2 x RJM – fed dag i Roskilde!

Lille Bjørn i HTM2 (video: Mia Rasmussen)

I dag havde jeg den mest fantastiske dag på Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor DKK afholder et kæmpearrangement fredag-søndag. I dag stod den på HTM og rally for mit vedkommende.

Jeg mødtes med Anita og Amanda 7:45, vi havde diverse udstyr samt Lille Bjørn og Max ud til rallyarealet, stillede telt op, og fik styr på hundene. Min championbane blev stillet op (jeg skulle dømme champion- og ekspertklasse), det var rart at få styr på inden HTM’en. Jeg afleverede USB og resultatbog i HTM-ringen 8:50, og efter planen tog jeg – efter at slips og kasket var på plads - Lille Bjørn ud af buret kl. 9:00. Anita supportede, så jeg kunne komme af med line og træningsvest lige inden vi skulle i ringen.

Det var nok den fedeste oplevelse ever i HTM-ringen! Lille Bjørn var totalt på, de nye momenter fungerede bare (P5 til P10, P2 til P3), jeg ventede, som jeg skulle, jeg smilede, Lille Bjørn logrede igennem hele programmet. Det var FANTASTISK! Anita sagde 100 %, jeg sagde 100 %. Det betyder at det var det allerbedste vi kunne gå, der hvor vi er træningsmæssigt lige nu, og jeg svævede ud af ringen med Lille Bjørn og belønnede ham.

Præmieoverrækkelsen var ud på eftermiddagen efter at rallyen var færdig, og her er dommerkommentarerne:

Dommere: Mette Andreassen, Emmy Marie Simonsen, Inge-Dorte Graakjær

Udførelse
7,0 Super fin fokus. Kan godt se lidt forskel på de ”gamle” trygge positioner og de nye, men rigtigt fint
7,8 Nydeligt og præcist arbejde
5,9

Indhold og sværhedsgrad
6,2 P1 og P5 dominerer en del, men helt ok
7,9 Fint for klassen
6,0

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,2 Sødt nummer, som passer fint til jer
6,0 Du taber takten lidt – især i langsom gang på højre side. Ok.
5,5

Hundens velfærd
3
3
3

Samlet 22,83, 2.v. og 4 Q points. Vi har nu 8 Q points i klasse 2 efter to prøver, lækkert.

Video: Mette Thomsen

Juniorklassen i rally omfattede i dag 5 ekvipager, Mathilde som trippelfører og Kimmie som dobbeltfører. Så Mathilde skulle op som nr. 1 med Boogie, nr. 3 med Max og nr. 5 med Lille Bjørn. Et sejt program, men heldigvis var der god support, og det gik rigtigt godt.

Mathilde med sine tre rallyhunde (foto: Mette Thomsen)

Boogie blev 2. vinder med 97 point, Lille Bjørn 3. vinder med 94 point og Max 4. vinder med 87 point. Ydermere blev både Lille Bjørn og Max Rally Junior Mester (RJM). Lille Bjørn har klaret det 3 prøver, Max har brugt lidt flere, men fælles var at de manglede at bestå hos en dommer som ikke var Anita, og i dag var det Conni som dømte, så det var perfekt.

Video: Mette Thomsen

Jeg synes det helt ovenud vanvittigt flot, det Mathilde har præsteret. Der er ikke mange førere der kan gå med tre hunde med kun en enkelt anden mellem hver, og så præstere på det niveau. Ud over DM-kvalifikation skulle Max nu også være sikker på at komme i Årets Hund finalen, og Lille Bjørn er også godt på vej. Meget, meget imponerende.

I morgen står den kun på 2 x championklasse og 2 x juniorklasse. Ingen HTM og ikke dømme (”kun” være prøveleder), det bliver afslappende 😊

Dagen derpå

Dengang Lille Bjørn var meget lille :-)

Det var dejligt med en dag uden planer efter HTM-prøverne i går.

Hundene fik en ekstra lang morgentur – de havde vist også lidt til gode efter i går 😊

Kirsten og jeg fik en lækker frokost på Bossa Nova på Køge Havn.

Da vi kom hjem ville Kirsten hvile, og jeg gik med hundene ned til sydspidsen af Staunings Ø, som fra næste søndag er helt lukket for publikum.

Det er en tur på knap 1½ time, og hvis det havde været bare lidt varmere havde Lille Bjørn ikke orket, men i dag var det ren hygge.

Der har også været tid til at gennemgå forløbet i går, se videoerne, læse dommerkommentarerne endnu engang og justere planerne for den kommende tid. Og endnu engang glæde sig over Lille Bjørns flotte resultat, som jeg er vildt stolt af. Fire gange i HTM, 3 Q point 1 gang og 4 Q point 3 gange, det er rigtigt godt.

Selvom der var to små snuseudfald i går fik jeg ham hurtigt på plads, og vi endte med vores bedste point i HTM1. Jeg havde også for længst besluttet, at hvis han bestod, så skulle vi rykke i HTM2. Jeg har skrevet til diverse arrangører og ser frem til allerede 7. april i Hangar 17 at skulle op med Lille Bjørn til den fulde udgave af Dengang da jeg var lille.

Jeg fandt planlægningsarket, jeg har visualiseret nummeret et par gange i dag, der er nogle tempi, der skal justeres, og nogle nye retninger i de nuværende positioner kommer måske med, vi har taget hul på dem i dag. Og bare rolig, jeg bruger dem kun, hvis de er sikre den 7. april!

Jeg har med vores første fire optrædener i HTM – for ikke at glemme den skønne juleafslutning hos Anja & Johanna – fået udelukkende gode oplevelser med Lille Bjørn. Enetimen med Lina på lørdag skal bl.a. bruges på at tale koreografi, hvor jeg allerede nu er langt længere end jeg har været med Max, fordi jeg har så meget mere overskud, når jeg går med Lille Bjørn. Jeg ser frem til nogle fede oplevelser med Lille Bjørn i HTM2!!!

Jeg glæder mig også til fede oplevelser med Max i HTM3. Der skal bare arbejdes lidt hårdere for sagen. Før i tiden kunne jeg nok være blevet lidt (eller meget) demotiveret af endnu en ikke bestået (det var nummer 6 i træk) og med vores suverænt ringeste point nogensinde. Men sådan tænker jeg bestemt ikke i dag. Selvom Max absolut ikke var på i går, slog han ikke fra, han var bare ikke helt tryg ved situationen – vi har set videoen, og Kirstens første reaktion var, hvad det var for en larm … Og lydfølsomme Max kan uden tvivl være påvirket af den.

Jeg har som udgangspunkt ikke tænkt at ændre noget væsentligt til 7. april. Hangar 17 er nok mit foretrukne HTM-sted, og jeg er overbevist om, at Max og jeg kan vise et væsentligt bedre program den dag, end vi kunne i går. Også her er der nogle nye retninger, jeg overvejer, og noget koreografi, der skal ind.

Men fundamentet bliver helt uændret: SMIL og VENT 😉

Vent!

Otto, som blev født i dag for 20 år siden.

I dag havde jeg taget formiddagen fri for at kunne træne HTM med Sidsel med Wawe og Shadow i Undinehallen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en meget stor fan af Sidsel, og jeg så meget frem til både at vise mine programmer, og at se hendes træning.

Jeg skrev i mandags ”Så ikke flere fulde programmer før næste prøve 24.3, bortset fra én gang, den 18.3, hvor Anita og jeg har aftalt fuld generalprøve i Ringsted.” Der gik så til onsdag morgen, før jeg justerede på den beslutning …

Men det gav rigtig god mening. Sidsel har ikke set mig til de sidste tre prøver, hvor jeg har været oppe, dvs. de tre gange Max har gået HTM3 og Lille Bjørn i HTM1, så hun så programmerne med helst friske øjne.

Det meste af tiden brugte jeg med Max, som lagde ud med at vise sit fulde program. Så drøftede Sidsel og jeg det, og vi gik engang til, hvor Sidsel styrede, hvornår der skulle belønnes med legetøj (Max havde en fest mange gange med julemændene). Og så talte vi deltaljer.

Jeg labbede rosen i mig og jeg lyttede til tilbagemeldingerne og mentalt faldt hele min strategi på plads, eller blev bekræftet. Den korte opsummering:

• På plussiden hæftede jeg mig især ved, at Sidsel bemærkede en stor udvikling i Max’ og mit samarbejde. Det synes jeg også selv, men det er dejligt at få bekræftet 😊
• På udviklingssiden noterede jeg først og fremmest ordet ”Vent!”. De gange, der gik kludder i samarbejdet, var det fordi jeg ikke ventede på Max, eller fordi jeg ikke gav et signal, så han havde en chance for at følge med. Når jeg ventede og gav signal, var han knivskarp!
• På strategisiden vil jeg opsummere det sådan: Der er masser af tid til at udvikle programmet. Tag det i små skridt. Få endnu større sikkerhed i samarbejdet. Og byg koreografien gradvis på, så Max kan følge med.

Det er egentlig meget betryggende, at der ikke kom noget epokegørende nyt frem. Det er det samme jeg har hørt fra andre sider, måske med andre nuancer, men substansen er den samme.

Fokus ved næste prøve 24. marts: Sidsel vil holde øje med at jeg venter på Max, Liv vil holde øje med at jeg smiler, og hvis jeg husker begge dele er jeg kommet langt og Max og jeg vil have det rigtigt godt i ringen!

Så kunne jeg nyde Sidsels træning med Shadow på 9 måneder, og hendes arbejde med Wawes nye HTM-nummer. Meget spændende og imponerende.

Til sidst kom Lille Bjørn ind og vi gennemførte det fulde HTM2-nummer. Lille Bjørn var top oplagt, og bortset fra to små udfald (noget ved gulvtæppet) gik vi tæt på det bedste vi kan. Slutningen med P9 bakke og P9 forlæns var lige i øjet. Jeg huskede at få ham ud i plads og gå ud i P1, ud til julemanden og belønning.

Jeg fik nogle tips, specielt koreografien ved P2 og P6 – og efter den performance glæder jeg mig bare endnu mere til forhåbentlig at debutere i HTM2 7. april.

Og jeg skal da nævne, at Sidsel var vildt imponeret af Lille Bjørns attitude: Totalt fokuseret på mig og med vildt logrende hale hele tiden!!!

Tak til Sidsel for to skønne og inspirerende træningstimer, og hvor var det skønt at tale om drømme, ambitioner, mål og den tredje hund 😉

Goal Setting – HTM2 – Nose Work - Keys to Successful Animal Training

Jeg modtog Lanny Basshams seneste nyhedsbrev i dag, det indeholder artiklen ”Goal Setting - Process or Outcome?” Citat: ”Attainment is the total of accomplishment and becoming. Accomplishment is how you measure the EXTERNAL and becoming is how you measure the INTERNAL. Attainment is more than just a way to measure the outcome. It also reflects who the person has become. It is a mirror to life; a snapshot of who this competitor is as well as how high he or she places. We compete on the field as we compete in life. We become competitors. We become champions. We don't just obtain champion finish times. Attainment, consisting of becoming something, should be our goal not simply accomplishment.”

Min korte udlægning: Det er fint at sætte resultatmål, men de skal understøttes af procesmål, og derefter er det kun dem, det handler om. Så for at tage mig selv: Jeg har et eller andet sted nogle resultatmål. Når jeg går i ringen med hundene, er det for at have det sjovt med dem. Jeg arbejder med detaljer, helheder og først og fremmest motivation, fordi summen at det er processen, der gør at vi kommer nærmere målet – som aldrig er i tankerne i den sammenhæng. Hundene skal kunne adfærden (detaljer og helheder) og de skal være motiverede til at udføre den.

Med Lille Bjørn er mit fokus pt. detaljer og helheder i HTM-programmet (og fastholde hans uovertrufne motivation!). Jeg er gået i gang med HTM2-programmet, fik træningen i lørdags videofilmet, og fået god og konstruktiv tilbagemelding på den. Det er et fint HTM2-program., med passende positioner og tempi. Der kunne være bedre balance mellem retningerne, og der kunne varieres i links for at øge sværhedsgrad/indhold. Hvis alt går vel (pas på med resultatmål!!!!) kan vi debutere i HTM2 7. april, vi træner bestemt i mod det.

Til aften var jeg til Nose Work træning med Lille Bjørn. Vi fik mulighed for et køretøjssøg til at starte med, hvor jeg skulle have været lidt kølgere, frem for at markere ”det er heromkring” :-)

Indendørs startede vi med to meget fine indesøg, med superflotte markeringer. Derefter var der et bokssøg med kasser og bananer, samt en stribe højdesøg og lidt forskellige søg. Lille Bjørn arbejder virkelig godt, også med de semihøje søg, de allerhøjeste var for svære.

Hans markeringer bliver bedre og bedre, jeg er blevet bedre til at styre linen, og bedre til at holde pauser i træningen! Jeg har lavet en note til mig selv, at Lille Bjørn skal deltage i den næste officielle Nose Work prøve, vi får mulighed for at deltage i ;-)

Endelig havde jeg mulighed for at følge Karolina Westlund webinar Keys to Successful Animal Training. En time om det helt fundamentale i dyretræning. Jeg synes ikke der var noget rigtigt nyt for mig, men jeg noterede mig at man skal være bevidst om, hvor meget dyrene lærer, uden at vi træner dem tilsigtet. At der er to træningsmekanismer: Kommunikation & Motivation. Sidstnævnte på formel er: Motivation = Forstærkning + Relation –Distraktioner -Aversiver. Det er ikke dumt at blive mindet om :-)

Videoer, champagne, film, mad & whisky

HTM1 ved juleafslutningen

Med den overskrift er jeg vist dækket ind I forhold til hvilke emner jeg vil dække I dette blogindlæg :-)

I går fik jeg set på videoerne fra Hangar 17 den 17. december og juleafslutningen 20. december. Det er virkeligt nyttigt at se videoer af sine prøver, og nu er der alligevel gået så lang tid, at jeg kan sidde ganske nøgternt og se på dem. Jeg har valgt kun at lægge de 3 HTM-videoer ud i blogindlægget, men alle prøverne er filmet og ligger på YouTube: 6+ (link) og For Sjov (link) i Hangar 17 samt Rallyprøverne med Lille Bjørn (link) og Max (link) til juleafslutningen.

Det er tydeligt, at Max slet ikke er med i 6+, jeg kan næsten ikke få ham ind i startpositionen, men jeg fik da stoppet næsten i tide. For Sjov, det er så tydeligt at Lille Bjørn tror jeg peger på godbidder med fødderne., så derfor er der ingen af slalomerne, der lykkes. Lille Bjørn og Max i rally, det gik op for mig, hvor meget støj der var i hallen, det er tydeligt at Lille Bjørn kører alt for højt, og at jeg i en passage ikke støtter Max godt nok.

HTM-videoerne er blev studeret mere nøje, de kan som nævnt ses i blogindlægget i går.

Jeg synes det er skønt at se videoerne med Lille Bjørn i HTM, men der er da også nogle ting, jeg skal have arbejdet med. Specielt er det ret afslørende ved juleafslutningen, hvor jeg er filmet lige bagfra i bakningen, at jeg sørger for at Lille Bjørn sidder skævt i udgangspositionen, at han bakker skævt og at jeg retter ind. Det er bare dårligt førerarbejde, for Lille Bjørn er ret skarp til bakningen.

Videoen med Max i HTM3 er også rigtigt interessant. Jeg blev i dag mindet om at melodien poppede op som en idé for præcis et år siden, som beskrevet i indlægget Svære beslutninger og Stjålne Kys: ”Anita gav mig lige stikordet til en kandidat i dag, da hun skrev: ”Hvad med nogle af alle de gamle film du kender. Er der ikke musik der, du kan bruge?” Jeg kom til at tænke på Baisers volés (Stjålne Kys), François Truffauts charmerende film fra 1968 og den sang, den har hentet sin titel fra: Léo Chauliac og Charles Trenets Que reste-t-il de nos amours? Man kan læse om sangen på Wikipedia og høre den på YouTube (link). Jeg tror på, at der er muligheder i den! Uden at have lagt mig endeligt fast endnu.”

Det har jeg jo så nu, men jeg synes først jeg lige er begyndt at udforske mulighederne i det program. Videoen viser mange pæne passager, men det er også meget tydeligt at starten er noget rod (Max har halen mellem benene), slutningen er noget rigtigt rod (Max, der slået helt fra), så start og slut er bestemt fokusområder. Max skal være lige så glad som Lille Bjørn hele vejen, og i betragtning af at de har samme træner, burde det være et muligt mål …

Linket til HTM3’er er sendt til Lina og danner grundlag for, at vi skal tale sammen om koreografien, når hun kommer fra ferie. Fortsættelse følger om denne historie, som jeg glæder mig ualmindeligt meget til.

I går var dømt den traditionelle biografdag 26. december. Vi havde købt biletter til Woody Allens nyeste film Wonder Wheel, som havde premiere 1. juledag i Grand Teatret. Traditionen tro startede vi på den anden side af gaden i Villa Vino med et glas champagne

Wonder Wheel udspilles på Coney Island i sommeren 1950. Livredderen Mickey (Justin Timberlake) har en affære med servitricen Ginny (Kate Winslet), som er gift med karusseloperatøren Humpty (Jim Belushi). Begge har et ban fra første ægteskab. Ginnys søn Richie (Jack Gore) er trods sin unge alder dreven pyroman. Humptys datter Carolina (Juno Temple) har han slået hånden af for mere end 5 år siden, da hun giftede sig med en gangster. Men nu vender hun uventet tilbage, på flugt fra gangsterne, som hun har sladret om til politiet, og far tager hende meget hurtigt til nåde.

Alle holdes i gang af deres drømme. Ginny drømmer om at blive skuespiller, som hun har været i beskedent omfang, før hun blev servitrice på en clam bar. Humpty drømmer om at komme væk fra Coney Island. Mickey vil være dramatiker. Carolina, vil læse og blive lærer.

Men ingen har rigtigt drive til at rykke ud af deres trøstesløse tilværelse. Og i den fatalistiske slutning lades ikke meget håb tilbage. Carolina bliver formentlig dræbt af gangsterne. Richie har tændt et bål på stranden af dele af livreddertårnet. Ginny og Humpty er dømt til et fortsat glædesløst ægteskab nu helt uden grundlag for drømme. Mickey har måske lidt mere livserfaring, som grundlag for at blive dramatiker, men er ganske desillusioneret.

Det lyder ikke af så meget, men historien er fortalt blændende og spillet virtuost, ikke mindst Kate Winslet er enestående og overbevisende i sin fortolkning af den drømmende, den forelskede, den jaloux og den hævnende kvinde. Jim Belushis register er også imponerende, frygtelig i sin vrede og ynkelig men alligevel rørende, når han vil vise sin kærlighed.

Et drama fortalt med mesterskab af Woody Allen. Filmen havde premiere på hans 82 års fødselsdag 1. december, og har er i så god form, som man kunne tænke sig.

Efter filmen gik vi over til Tapa del Toros i Tivolis Food Hall, og fik calamares, gambas og tapas, cava og rødvin – enkelt og superlækkert.

Bahar Pars og Rolf Lassgård

Til aften fik Kirsten lokket mig til at se En man som heter Ove (Hannes Holm, 2015), som hun havde optaget. Titelpersonen Ove (Rolf Lassgård, som ung Filip Berg) er en ældre herre, gnavpotte, regelrytter og rethaverisk. Hans liv består i at harcelere over stort set alt i boligområdet, hvor han bor, og daglige besøg ved den for nylig afdøde kones grav.

Han forsøger flere gange at begå selvmord, men bliver hele tiden afbrudt af det virkelige liv. Og da der flytter nye naboer ind sker der noget; det udvikler sig gradvis – og med masser af bump - et godt forhold mellem iransk fødte Parvaneh (Bahar Pars). Vi får gradvis afdækket Oves sørgmodige liv. Moderen døde ung. Faderen blev kørt over af et tog, da han jublende løb rundt på jernbanearealet for at vise Oves flotte eksamensbevis. Hans hus brænder ned. Han møder søde Sonja (Ida Engvoll), det udvikler sig hurtigt til kærlighed og ægteskab og hun venter deres barn … da en frygtelig ulykke koster hende både det ufødte barn og førligheden. Ove kaster sig ud i en kamp mod alle for at få ret, og bliver mere og mere bitter og forbitret.

Der er en grund til Oves bitterhed, Men da den mødes af modspil, i form af en livsglad, hjælpsom og empatisk kvinde som Parvaneh, bliver han gradvis en del af fællesskabet. Der sker ikke mirakler. Men der sker en masse, i små trin. Også efter den triste slutning.

Hold da op en dejlig film!

Kirsten og Lille Bjørn gik i seng, og Max og jeg hyggede med lidt af den Talisker 10 år, som jeg fik til jul. En fantastisk meditations whisky!

I dag var vi omkring en boghandel i Køge, og ret spontant købte jeg Verdens Whisky, for nu bliver det et område der skal nørdes med!

Køgebesøget endte i Blomsterbutik i Køge - Me & Marley til kaffe og kage.

Megagody dag med HTM, FS og 6+

Max og jeg tilbragte tiden fra 9-17 i dag i hallen i Ringsted til Border Collie Klubbens HTM-prøver.

Jeg er meget tilfreds med dagen, for selvom det var et hårdt program for Max – han er HELT færdig nu – så ydede han det bedste han kunne til alle tre prøver.

Først prøve var HTM2, første gang med cafebord, dug og stol. Max’ attitude var meget fin, der var lidt snus og jeg fik kludret så vi kom for tæt på dommerne – altid dumt med Max … Men han gik flot i resten af programmet og var godt på.

Vi fik 23,43 point, blev 2. vinder, men bestod ikke.

Dommerne: Johanna, Jette H og Sonja:

Udførelse

• P5 flagrende og snus. P10 – parallel i position, sidste mangler. De øvrige positioner pæne og præcise for niveauet (6,8)
• God udstråling, ”hænger” lidt i nogle positioner (7,6)
• Flere pæne momenter, men også noget snus og nogle misforståelser. Han blive meget skæv i side-plads – husk at vente på ham! Pas på afstand i position 5 (7,0)

Sværhedsgrad/indhold

• Flot start og slut. God variation af positioner, retninger, tempo (8,3)
• Ok til klassen, god variation og koreografi (7,7)
• (7,9)

Musik og fortolkning

• Dejlig historie og fortolkning. Flot kostume og rekvisit (9,0)
• Fint, og sød start/slut (8,0)
• Du sætter scenen fint. Dejlig stemning (8,0)

Der er virkelig meget opmuntrende at læse, og jeg er helt enig i der med positionerne, de var ikke så skarpe, som de plejer at være.

Efter en af dagens mange omklædninger var vi klar til FS1. Jeg synes Max arbejdede i slowmotion, fra lige før vi gik på banen, var han meget langsom, det er godt at sekvenserne kan rumme det slack, så programmet blev gennemført tæt som planlagt.

Vi fik 23,83 point og blev 2. vinder ud af 8 og bestod. Vi er nu oppe på 17 Q point.

Dommerne: Lizza, Jette P. og Anja

Udførelse

• En anelse ukoncentreret, men generelt fint ”på” (7,6)
• Rigtigt fint. Indimellem lidt tøven (8,3)
• Fint samarbejde. Lidt misser her og der. Fører støtter Hund godt. Pas på ikke at blokere (?) ham – det ser ikke pænt ud … (8,0)

Sværhedsgrad/indhold

• Ikke helt nok til klassen (7,3)
• (8,3)
• Fint (8,1)

Musik og fortolkning

• Fint stemning, men savner lidt mere historiefortælling – det er en kærlighedssang :-) Gå i takt!(7,8)
• (8,1)
• God stemning. Timing lidt off på dagen (8,0)

Endelig skulle Louise, Billie, Max og jeg for første gang i næsten et år optræde med vores 6+ nummer. Vi havde justeret det i går aftes, og udførelsen kom til at bære præg af at, vi ikke har trænet ret meget sammen …

Vi fik 23,5 point og blev 1.v. - vi var de eneste i klassen, men det gjorde bestemt ikke vores glæde mindre!!!

Dommere: Anja, Jette P. og Lizza

Udførelse

• Fint program. Lidt mere synkronisering ville være godt for jer :-) (7,5)
• Lidt tvivl blandt førerne om programmet?? (7,6)
• Hundene skiftedes lidt til at gå i stå … (7,8)

Sværhedsgrad/indhold

• Fint program – god underholdning (7,6)
• (7,5)
• Fint (8,0)

Musik og fortolkning

• Flotte kostumer! Dejlig udstråling (7,5)
• Fin idé. Flotte kostumer/musik (8,2)
• Sød idé – gode momenter. Jeg elsker ”håndklask” når I går i mølle i starten + at I bytter hund (8,8)

Vi er lykkelige for at vi bestod, og hundene var med os, selvom førerne var lidt konfuse og ikke virkede rigtigt koordinerede :-)

Jeg er ualmindeligt meget tilfreds med Max, han var supersej. Jeg synes dommerkommentarerne var meget præcise og anvendelige. Jeg glæder over en masse positive tilbagemeldinger om HTM-programmet, og ideer til udvikling af det. Jeg er blevet bekræftet i at ideen og musikken er MIG, og der vil blive arbejdet med at udvikle nummeret, det kan jer garantere!

Virkelig en Megagody dag!

PS: Hvad er det for et ord? Anita brugte det i en tråd med Amanda og mig i går, jeg troede det var et udtryk de to brugte indbyrdes, men det var en slåfejl for Megagodt! Men jeg synes Megagody er et godt, positivt udtryk, så det er nu med i mit aktive ordforråd – og det passer perfekt på dagen i dag!

PPS: Stort tillykke til Louise, som med Billie fik LP3-titlen og med Rosie sit første FS-certifikat. Og stort tillykke til Anita, som med Osseau bestod og blev 5.v. i FS1 og bestod og blev 3.v. i HTM2. I er bare så dygtige begge to (og naturligvis også hundene!!!).

PPPS: Tusind tak til Border Collie Klubben (Anja, Johanna og Sonja) for et flot og velafviklet arrangement!

En ordentlig fører 3

Frasse, farfar og Leo

Dette blogindlæg er tilegnet min coach Anja. Af mange grunde, men bl.a. fordi hun får mig til at reflektere over hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det, om det er det rigtige osv.

Citat fra min blog tidligere i dag: ”Jeg varmede op som planlagt og havde præcis den følelse indeni, som jeg gerne ville have til begge prøver.”

Jeg ville have skrevet mere om det i morges, men jeg synes jeg ville gemme det til et særskilt blogindlæg. Jeg går ud fra, at læserne af min blog, kender lidt til forhistorien, at jeg har fået en opgave med noget med hatte, se En ordentlig fører og En ordentlig fører 2.

Anja vil spørge mig præcis hvad det vil sige at ”Jeg varmede op som planlagt og havde præcis den følelse indeni, som jeg gerne ville have til begge prøver.” Hvad gjorde jeg, hvorfor gjorde jeg det, hvordan følte jeg, hvor sad følelsen, hvad vil jeg gøre for at have samme følelse næste gang osv.?

Jeg giver en del af svaret her.

For at understrege min pointe vil jeg starte med at skrive hvad jeg ikke tænkte på. Jeg havde mentalt fravalgt at det var en officiel prøve, der talte som landsholdudtagelse og til årets hund i DKK. Jeg havde tænkt at Max har HTM2-titlen, så Q-resultatet var 100 % ligegyldigt. Jeg havde tænkt, at uanset hvordan FS-prøven gik kunne vi ikke opnå en titel, så Q-resultatet var også her ligegyldigt.

Jeg tænkte, at dette var to træningssessioner, som var sat op for min skyld, for at jeg kunne afprøve, om jeg var en ordentlig fører.

Jeg havde aftalt dagen inden, hvem der kunne filme os.

Sandie, som filmede HTM-programmet, havde jeg fortalt om mine kriterier og at jeg ville kigge på Max hele tiden, og det var jeg tro mod. Jeg ville gerne have at Max hele tiden kunne mærke, at jeg var der, til at støtte ham. Jeg kunne mærke, at jeg næsten hele tiden tænkte på, hvordan jeg kunne støtte ham, stopped, når han ikke var med – med nogle få undtagelser, fordi jeg troede at det var en fordel at komme væk fra dommerbordet.

Følelsen sad ikke et bestemt sted, den var der ”bare”. Det var skønt, da jeg blev spurgt bagefter, at kunne svare, at jeg havde gjort mit bedste og var helt tilfreds – og det følte jeg og det var jeg.

Jeg véd med sikkerhed at Max og jeg kan lave spektakulære programmer til træning, så derfor er jeg mentalt hjernevasket til at tænke, at vi er til træning, når vi går til konkurrence. Jeg tænker næste skilt, næste bold, næste position. Jeg begår fejl men undgår febrilske ”redninger”; jeg hjælper Max i position og fortsætter.

Jeg havde i går observeret, at bedømmelserne efter hver ekvipage tog ekstra lang tid, fordi der var dommerelever på, så jeg sad på tilskuerplads med Max længe efter at jeg havde adgang til opvarmningsområdet, for vi skulle ikke varme op, vi var jo klar til at gå ind og vise vores program for sjov.

Jeg havde den helt rigtige følelse efter at vi forlod ringen, og jeg véd, at jeg bare skal gøre ligesådan til næste prøve.

Teknisk er der masser at arbejde med, og det arbejder vi naturligvis videre med, men den mentale del skal jeg bare fastholde.

Kirsten, Max og jeg var i dag I Oxie, for lidt forsinket at fejre Christians fødselsdag, og jeg fik lejlighed til at være farfar med Frasse og Leo, og Frasse på snart 3 år fik lov at gå tur med Max, med farfar lige i nærheden. Så bliver det ikke meget bedre!

Skøn dag i Hangar 17

Video: Sandie Højgaard Larsen

I går var vi til HTM-prøver i Hangar 17. Præmisserne var givet på forhånd: tidligt op og sent hjem. Men igen en prøve med mange hyggelige samtaler og en masse flot hundearbejde. Det var også et velgennemført arrangement, hvor 5 (tror jeg) dommerelever var med – det koster tid, men er en afgørende investering i at sikre dommere til kommende prøver. Stor ros til arrangørerne for et flot arrangement! Og en særlig tak til ALLE dommerne! Jeg har noteret alle kommentarer i dette blogindlæg og kan garantere for at de er nærlæst ... det er en fornøjelse med de detaljerede og konstruktive kommentarer :-)

Jeg var også meget tilfreds med Max’ og mine prøver i dag. Jeg havde nogle helt klare mål for min egen indsats og dem levede jeg op til. Jeg varmede op som planlagt og havde præcis den følelse indeni, som jeg gerne ville have til begge prøver.

HTM2 var vores 17. gang i HTM men første gang med Que reste-t-il de nos amours. Jeg havde rigtigt meget fokus på Max, som man kan se på videoen (tak Sandie). Jeg havde ikke bedømt afstanden til dommerbordet rigtigt, så vi kom lidt for tæt på – hvilket man tydeligt kan se på Max. Jeg huskede at vente på ham (undtagen i P10) og jeg havde den rigtige følelse, da vi forlod ringen. Jeg vil sige vi gik til 80 % af det vi kan pt., der er masser at arbejde med, men jeg var absolut tilfreds med Max’ og min indsats.

Foto: Emmy Marie Simonsen

Dommere var Lizza, Helle og Inge-Dorte, her er deres kommentarer

Udførelse

• Max var ofte distraheret og tøvende – det gik ud over flowet. Hans bakke og sidelænsbevægelse blev lidt skæve indimellem (7,2)
• Lidt skæv i plads bakke + sidelæns i starten. Lidt varieret afstand i forhold til plads og højre. Nogle lidt tøvende positioner på dagen (7,0)
• Præcise positioner med få undtagelser. Du kunne evt. tage ”imellem” position, hvor fører bakker, ud indtil den er mere sikkert indlært – du har rigeligt variationer for klassen :-) (kunne evt. give højere karakter) (8,0)

Sværhedsgrad/indhold

• Der mangler lidt sværhedsgrad til klassen – temposkift og/eller retningsvariationer, fx - Det er lige på kanten (7,5)
• OK for klassen, lidt flere retninger ville være fint (7,5)
• Fine positioner – meget varieret, ok retninger (8,3)

Musik og fortolkning

• Det er en vildt svær sang at lave en god fortolkning på – der skal være et fuldstændigt flydende temposkift der følger sangeren. Det fungerer ikke så godt for jer (men kostumet er fint :-)) (7,0)
• Flot kostume og i skaber en dejlig og rolig stemning (8,1)
• Elegant udnyttelse af den smukke musik. Musik og program er elegant nedtonet og roligt fin fransk fortolkning – men ser en gammel film for sig :-) (8,0)

Det rakte til en 2.v. på dagen, og – som Sidsel bramfrit sagde det – fucking 0,3 point fra at bestå :-) Det med at jeg ikke bestod, tager jeg som en ren bonus, for det betyder, at jeg kan fortsætte i HTM2 lidt længere! (Jeg har 16 Q point og der skal 22 til en tvangsoprykning til HTM3)

FS1 var 10. gang siden debuten 28. marts 2016. Det er samme musik (When I’m 64), men der er sket meget med nummeret i perioden. Der har været træstub og balje og stok og … Nu er der Max og mig, ingen øvelser med afstand, og det var vores debut med en udgave af nummeret, som er helt på Max’ præmisser. Der var lidt dæmp undervejs, han satte sig før bakningen, men jeg vil sige vi gik 90 % af vores nuværende niveau – så også her var jeg meget tilfreds.

Dommere var Jette H, Sonja og Emmy, her er deres kommentarer:

Udførelse

• Rigtigt fint samarbejde på dagen og flydende de fleste steder (8)
• Max arbejder fint – lidt rod/misforståelser ca. halvvejs, ellers fint flow (7,9)
• Tydelige hænder. Hunden dæmper (gaber) i enkelte sekvenser. Det ser ud som om handleren presser hunden i gang med bakke øvelsen. Ellers fint at se handleren støtte hunden overbevisende i start (7,8)

Sværhedsgrad/indhold

• Rigtig mange fine tricks med fin variation til klassen (8,8)
• Fine øvelser for klassen (7,8)
• (7,8)

Musik og fortolkning

• Passer godt til ekvipagen (8,5)
• (8)
• Fint tempo musik til ekvipagen. Perfekt kostume (8,0)

Det rakte til en 3.v. og bestået, og vi fik dermed 3 Q point. Vi er oppe på 9 Q point, der skal bruges 12 til FS1-titlen, og den kunne da være sjov at opnå!

Der var præmier til alle og Max fik med sine to placeringer også rosetter.

Selvom Max nok synes han var rigeligt i bur, fik han nogle ture og der blev også tid til at se lidt af Feldballe. Max har fortalt at han var tilfreds med min indsats, han er helt enig med Sonja i, at jeg var for længe om at belønne efter HTM-programmet …, så vi klør på med begge programmer og glæder os til de næste prøver.

Perspektiv og prioriteter

Dagens første minde på Facebook var fra for præcis et år siden. På Kirstens fødselsdag i 2016 debuterede Max og jeg i HTM2, bestod og fik 4Q point. Det var en dejlig dag, og jeg så da ret tilfreds ud :-)

Der var en, der skrev til mig, om jeg kom til Rønde 1.4. Jeg skrev om mine overvejelser for og imod, og så kom den kommentar, som gjorde mig superglad: ”Ihhh det bliver SÅ fedt at I er i HTM3”. Og det er da præcis, hvad det er! Når jeg skærer al snakken og undskyldningerne væk, så er Max og jeg kvalificerede til at gå i HTM3, vi skal bare træne, så vi også er klar til det!

Jeg kunne mærke, at jeg i løbet af samtalen blev ret tændt på at komme til Hangar 17, og hvis jeg vil, så kan jeg. FS1-programmet er på plads, og kan jeg få en god HTM2-udgave klar til den nye musik? Ja, selvfølgelig kan jeg det. Jeg søger lige efter godt selskab til turen, og så tror jeg, at jeg tilmelder.

Jeg var tilmeldt med makker til et Nose Work hold kaldet Murder She Wrote. Min makkers hund er død. Jeg fik mulighed for at finde en anden makker eller melde fra, og jeg meldte fra. Det havde altså ikke været det samme på nogen måde at deltage.

Kirsten fortalte i dag, at vi var inviteret til hendes bror 70 års fødselsdag. Han fylder den 13. maj og holder fødselsdagsfrokost den 20. maj. Det er der, jeg skal til rally med Max og Lille Bjørn og dømme rally i Aarslev. Klip fra korrespondance med Anita:

”Afbud fra mig …”

”Aii!! Skulle du ikke dømme?”

”Afbud til fødselsdagen selvfølgelig!! :-)

”Nåh ja, naturligvis :-) :-)”

Det viser sig, at frokosten er med mulighed for overnatning, det overvejer Kirsten og svenskerne, og ”til gengæld” kan jeg tage Megan med til Fyn …

På ét af mine projekter på arbejde nærmer vi os en vigtig produktionsigangsættelse, og der foregår det på samme måde: noget bliver testet, der bliver fundet fejl, der bliver prioriteret, hvad er vigtigt, hvad er mindre vigtigt, kan vi undvære dit og dat, hvor længe osv. osv. Masser af spørgsmål og masser af beslutninger.

Det er derfor jeg elsker projekter, det er derfor livet er fantastisk. Der sker noget, vigtigt og ikke-vigtigt i en skøn pærevælling, og det er MIG, der bestemmer, hvad der er vigtigt i mit liv. Valg betyder også fravalg, ikke nødvendigvis fordi det, der bliver valgt fra, ikke er vigtigt. Men fordi vi ud fra vores egen overbevisning, vores prioriteter, vores værdier, vælger noget andet til.

En god følelse

HTM2

Jeg var rigtigt godt tilfreds med min egen indsats i går. Trods uheld/fejl i begge prøvestarter kom vi godt igen, og jeg fik nogle fine bedømmelser og konstruktive tilbagemeldinger, som jeg virkelig kan arbejde med.

Jeg kunne ikke selv vurdere programmerne, men andre synes de var gået fint, og at jeg bestod begge og fik Q point til begge prøver var ekstra dejligt, så jeg kørte hjem med en rigtig glad følelse.

Begge programmerne blev filmet af Amanda. Der er masser at arbejde med, men især masser af rigtigt godt og Max ser ikke så værst ud i nogen af programmerne …

HTM2: https://www.facebook.com/paul.lysholdt/videos/10210451446138507/

FS1: https://www.facebook.com/paul.lysholdt/videos/10210450875364238/

Planerne er enkle, indtil videre.

I FS skal vi bare fortsætte med den nuværende musik, vi skal have større sikkerhed i momenterne, og der er nogle af de lange forløb, der skal brydes op. Jeg har en allieret, som kigger nærmere på det …

I HTM er jeg i gang med nogle nye positioner/retninger, og de vil uden videre kunne medtages i HTM2-udgaven. Jeg har jo mindst to officielle prøvemuligheder til i HTM2, og det ville da være oplagt at afprøve et forløb med højere sværhedsgrad i HTM2.

I dag har jeg gjort klar til Juleafslutning hos Anja og Johanna i morgen, hvor jeg som tidligere nævnt har givet mig selv den opgave, at alle tre hunde skal op i championklasse.

Det bliver sjovt, men også lidt udfordrende med 3 hunde ud af 8 i klassen, så jeg skal have sikret mig hjælp til at holde alle 3 hunde under banegennemgangen, og så varme dem minimalt op inden de skal på, og minimal tid til belønning.

Max er nr. 1, Megan nr. 4 og Lille Bjørn nr. 7.

Så nærmer juleferien sig hastigt, og der er jeg i fuld gang med at planlægge nogle mindre træningsforløb for alle tre hunde.

De skal alle igennem min ”status på rallyskiltene på højre side – og lidt på venstre”, især Lille Bjørn er i fokus her.

Megan skal igennem noget Nose Work parring inden uofficiel prøve 29.12.

 Med Max har jeg en række challenges (bakke på højre side, behind + sidelæns, front + sidelæns).

I januar-februar er der nogle enetimer på tegnebrættet, så både HTM- og FS-programmerne bliver kigget efter i sømmene.

Det giver mig også en rigtig god følelse, at have styr på den strukturerede træning ;-)

Only two things can happen to you; you win, or you learn. There is no win or lose (HTM/FS i Hangar 17)

En meget tilfreds fører (foto: Amanda Jakobsson)

Som læserne af min blog formentlig véd, er jeg en stor Lanny Bassham fan. Jeg læser hans nyhedsmails grundigt, og ovenstående citat fra november nummeret er godt at reflektere over. Det er negativt at tænke, at noget kan gå galt, og at vi derfor performere dårligt. Det er positivt at tænke, at enten gør vi noget godt, eller også lærer vi noget. Det var aftenlæsningen inden dagens tur til Hangar 17.

Jeg lavede en visualisering af hvert program inden jeg sov, stod op kl. 5, kørte hjemmefra 6:20 og var fremme 9:08. Jeg gennemførte to visualiseringer af hvert program cirka en time før ankomst.

Hangar 17 er nok det sted, jeg holder mest af at gå til prøve. Der er dejlige rammer, et dejligt underlag, plads indenfor, gode parkeringsforhold. Det er rigtigt godt.

Max var tilmeldt HTM2 og FS1.

HTM2 programmet gik ok. Jeg havde ikke forudset at Max kunne tjekke en imaginær godbid, lige da vi var kommet i gang, og kom til at lyne vesten ned i stedet for op, så starten blev lidt rodet, men resten var ok og opefter.

Dommernes kommentarer: HTM2, dommere Jette P, Johanna og Lizza, bestået med 23,53 point, 3.v. ud af 4, 3 Q point

Udførelse

• I dag lidt upræcis i positionerne indimellem. Varierende afstand i positionerne. Noget tøven og snus. 7,3
• Lidt uro/uopmærksom enkelte steder. Flot bak. P1 (pil ned) i lang sekvens. Flot fører arbejde, støtter hund godt. Savner lidt ”sparkle” på dagen. 7,5
• Enkelte missere. Max gik lidt i stå, men også pænt arbejde. 7,9.

Sværhedsgrad/indhold

• 7.5
• Fin sværhedsgrad + variation af positioner og tempo af positioner. God variation af links. 8,0
• Fint 7,9

Musik og fortolkning

• 8.0
• God historie (inkl. kostume fail). Fin fortolkning af musik, passer til ekvipager 8.3
• Fint. Rart at vi ikke længere får serveret lorteposen på dommerbordet :-) 8.2

Det var vores 12. HTM2-prøve, vi har bestået de sidste 3 (yes!) og dette var vores næstbedste point på de 12 prøver. Jeg holdt hovedet koldt trods den dumme start, og jeg har lært, at jeg skal have en plan B, hvis der sker noget i starten – primært skal den trænes, så den ikke kan gå galt, det er lidt træls at starte med en fejl.

FS-programmet var for første gang den lange udgave (2:29). Efter den første sekvens med hans forpoter på mine sko, gik han ikke rundt om mig men væk, så det næste forløb blev ret rodet, fordi slalommen forsvandt. Derefter gik det fint, men der var nogle sekvenser der gik meget trægt, så vi mistede tid – trods indlagt slack – og da jeg desuden glemte, hvor langt vi var nået, sluttede vi mens jeg var i gang med afslutningen.

Pyt, Max var på, hans hale logrede, og vi skal nok få styr på nummeret, når vi får trænet det lidt mere.

Dommernes kommentarer: FS1, dommere Jette P, Anja og Lizza, bestået med 23,6 point, 4.v. ud af 9, 2 Q point

Udførelse

• Noget tøven i dag, enkelte misforståelser, ellers rigtigt fint 7,6
• Mange fine ting. Max lidt ”træg” i nogle af øvelser – hvilket går lidt ud over flowet 7,9
• Lidt tøven og vægringen, men også fine tricks 7,8

Sværhedsgrad/indhold

• 7,8
• Fint for klassen. Lidt mere anvendelse af ring er ønskværdig. Hellere et lidt kortere program og bedre flow :-) 8,2
• Det minder altså meget om HTM når I går frem og tilbage – target på hånd, stav, fod + twist osv. jeg svaner noget, der bryder HTM-indtrykket 8,0

Musik og fortolkning

• Du kunne overveje, hvordan du bevæger dig rundt i ringen. Det er meget lige frem og tilbage. Ellers fint 8,0
• Ok 7,7
• Ok – men der er ”plads” til meget mere i musikken, fx temposkift i omkvædet mv. 7,8

Igen i dag er jeg ualmindeligt godt tilfreds med dommerkommentarer, god forstærkning, god og præcis beskrivelse af udviklingsområder.

Næsten 6 timers kørsel, 644 kilometer kørt, 8½ timer i og ved Hangar 17 for at være på i 2:39 og 2:29. Sådan er det at have en passion …

Max performede flot i dag, jeg skal have arbejdet med starter på programmer, længere sekvenser uden belønning,, styrket nogle af de nye tricks (og de gamle).

Med dagens høst af Q point er vi oppe på 16 i HTM2 (6 fra en tvangsoprykning) og har 6 i FS1. Det er jordbærret på toppen af kagen efter en dejlig dag.

Skarpere fører efterlyses eller Verden er stadig vidunderlig!

Fra blogindlægget 6. december 2015

I dag havde jeg igen to timers god træning med Anita. Vi skal begge til prøve i Hangar 17 den 18. december med både HTM- og FS-programmer, og jeg må da erkende, at jeg var en anelse rusten i dag. Men jeg har fået en helt klar opfattelse af, hvor jeg skal sætte ind – og det kan siges kort, de momenter, jeg vi have skal udvikle sig, skal jeg træne mere … større præcision, større motivation, større intensitet.

HTM-programmet bliver måske allersidste gang til Walking the Dog. Jeg har ikke fundet en værdig afløser endnu, men det bliver heller ikke lige med det første vi skal i HTM3. Der er et meget stort spring fra klasse 2 til 3, så dér skal vi virkelig tænke langsigtet.

Jeg gik en gang med musik og belønning, og gik helt i stå et sted, hvor jeg ikke kunne huske fortsættelsen og et sted glemte jeg tempoet i næste position. Ingen katastrofer, men tydelige beviser på, at der er noget der skal lyttes op på inden prøverne.

FS-programmet er fortsat til When I’m 64 (og ja, det kan man godt, selvom man ER 64!), men i næsten fuld udstrækning, kun de sidste 9 sekunder er strøget, for at holde tidsgrænsen på 2½ minut. Jeg har eksperimenteret en del med sidste halvdel af det nye nummer, det fungerer fint i mit hoved, men jeg er ikke skarp i det endnu, og det skal bestemt høres daglig, for at jeg bliver helt sikker på timingen.

Der er nogle enkelte nye tricks, men dem arbejder jeg særskilt med, og det virker fornuftigt.

Det helt afgørende er, udover Max’ motivation, er at jeg er en ordentlig fører, hvilket bl.a. indbefatter at jeg er præcis i mine kommandoer. Det er åbenlyst, at der er nogle kommandoer der er afhængige af mit kropssprog eller placeringen af mine hænder i forhold til godbidslommerne, så det er virkelig noget der skal arbejdes med.

De tre mål til sidst i januar på Anjas nørde FVF/HTM-hold skrider behersket fremad. Jeg havde dem fremme i dag:

1. 5 m bakke, jeg kigger på et punkt, med Max i P5. Ingen belønning, Max søger ind i positionen, hvis den bliver skæv (lige så godt som i P1)
Jeg kan godt bakke mellem 1 og 3 meter, men jeg véd faktisk ikke, hvad der gør at han nogen gange slår ud. Jeg skal have arbejdet med bagpartskontrollen – balje med uret burde nok indøves

2. Max indtager på kommando P2, jeg går ½ meter frem med små skridt og han rykker sidelæns for at holde positionen.
Vi er ikke kommet rigtigt i gang, så der må køres kampagne på grundpositionen.

3. Max indtager på kommando P4, jeg går ½ meter frem med små skridt og han rykker sidelæns for at holde positionen.
Vi er kommet i gang med indtagelse af positionen, men jeg er ikke skarp nok i mine kriterier/får belønnet for dårligt.

Og så har jeg sjovt nok en tendens til i alle tre øvelser at gå for hurtigt frem, selvom hele pointen netop er, at vi skal have en stabil udgangsposition, inden vi arbejder videre.

Så jeg har formanet mig selv om, at hvis jeg overhovedet vil lave noget seriøst i HTM3, så skal jeg med de tre mål vise, at jeg kan komme fornuftigt i gang med momenterne. Det er jo fuldstændig ligegyldigt om Max kan bakke 10 meter på højre side 30. januar; det afgørende er, at jeg kan dokumentere overfor andre og specielt overfor mig selv, at jeg er i stand til indlære de 3 momenter et eller andet stykke, så det er åbenlyst, at hvis jeg ”bare” træner videre, så kan målet nås.

Hvis Når det lykkes, så giver det mening både at arbejde videre med de tre positioner og gøre det samme på andre, som er afgørende for at kunne nå videre i HTM3.

Så selv om træningen var lidt rusten, så blev den mentale rust lige banket af :-)

Jeg skulle finde et foto til dette indlæg, og faldt over det indlæg Verden er vidunderlig, som kom 6. december 2015 Det var før vi havde debuteret i HTM2 og FS1. Nu er vi på papiret klar til HTM3 og godt i gang med FS1. Så jeg vil gerne citere afslutningen af det ét år gamle blogindlæg:

Jeg er 63 64 år og det kan godt være at der er ting, jeg ikke kan længere. Men der er ingenting, der er forbi og jeg glæder mig som et lille barn til alle det sjove og fantastiske oplevelser jeg skal have med hundene i de kommende år.

Verden ER vidunderlig!