onsdag den 7. marts 2018

Vent!

Otto, som blev født i dag for 20 år siden.

I dag havde jeg taget formiddagen fri for at kunne træne HTM med Sidsel med Wawe og Shadow i Undinehallen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en meget stor fan af Sidsel, og jeg så meget frem til både at vise mine programmer, og at se hendes træning.

Jeg skrev i mandags ”Så ikke flere fulde programmer før næste prøve 24.3, bortset fra én gang, den 18.3, hvor Anita og jeg har aftalt fuld generalprøve i Ringsted.” Der gik så til onsdag morgen, før jeg justerede på den beslutning …

Men det gav rigtig god mening. Sidsel har ikke set mig til de sidste tre prøver, hvor jeg har været oppe, dvs. de tre gange Max har gået HTM3 og Lille Bjørn i HTM1, så hun så programmerne med helst friske øjne.

Det meste af tiden brugte jeg med Max, som lagde ud med at vise sit fulde program. Så drøftede Sidsel og jeg det, og vi gik engang til, hvor Sidsel styrede, hvornår der skulle belønnes med legetøj (Max havde en fest mange gange med julemændene). Og så talte vi deltaljer.

Jeg labbede rosen i mig og jeg lyttede til tilbagemeldingerne og mentalt faldt hele min strategi på plads, eller blev bekræftet. Den korte opsummering:
  • På plussiden hæftede jeg mig især ved, at Sidsel bemærkede en stor udvikling i Max’ og mit samarbejde. Det synes jeg også selv, men det er dejligt at få bekræftet 😊
  • På udviklingssiden noterede jeg først og fremmest ordet ”Vent!”. De gange, der gik kludder i samarbejdet, var det fordi jeg ikke ventede på Max, eller fordi jeg ikke gav et signal, så han havde en chance for at følge med. Når jeg ventede og gav signal, var han knivskarp!
  • På strategisiden vil jeg opsummere det sådan: Der er masser af tid til at udvikle programmet. Tag det i små skridt. Få endnu større sikkerhed i samarbejdet. Og byg koreografien gradvis på, så Max kan følge med.
Det er egentlig meget betryggende, at der ikke kom noget epokegørende nyt frem. Det er det samme jeg har hørt fra andre sider, måske med andre nuancer, men substansen er den samme.

Fokus ved næste prøve 24. marts: Sidsel vil holde øje med at jeg venter på Max, Liv vil holde øje med at jeg smiler, og hvis jeg husker begge dele er jeg kommet langt og Max og jeg vil have det rigtigt godt i ringen!

Så kunne jeg nyde Sidsels træning med Shadow på 9 måneder, og hendes arbejde med Wawes nye HTM-nummer. Meget spændende og imponerende.

Til sidst kom Lille Bjørn ind og vi gennemførte det fulde HTM2-nummer. Lille Bjørn var top oplagt, og bortset fra to små udfald (noget ved gulvtæppet) gik vi tæt på det bedste vi kan. Slutningen med P9 bakke og P9 forlæns var lige i øjet. Jeg huskede at få ham ud i plads og gå ud i P1, ud til julemanden og belønning.

Jeg fik nogle tips, specielt koreografien ved P2 og P6 – og efter den performance glæder jeg mig bare endnu mere til forhåbentlig at debutere i HTM2 7. april.

Og jeg skal da nævne, at Sidsel var vildt imponeret af Lille Bjørns attitude: Totalt fokuseret på mig og med vildt logrende hale hele tiden!!!

Tak til Sidsel for to skønne og inspirerende træningstimer, og hvor var det skønt at tale om drømme, ambitioner, mål og den tredje hund 😉

Ingen kommentarer: