Rally på Hestehovedet

En næsten magisk stemning over prøvearealet, klokken 08:22

I går stod Sydkystens Hundeskole i samarbejde med DKK Kreds 10 for den første rallyprøve i Kreds 10 i flere år. Den blev afholdt på det dejlige græsareal for enden af Hestehovedet i Nakskov, arealet mellem campingpladsen og restaurant Fjorden.

Det gik ikke så stærkt med tilmeldinger, som til vores andre prøver, men prøven blev fyldt, og jeg tror de færreste deltagere fortryder at de deltog.

En dobbeltprøve som kvalificerer til DM 2024 er naturligvis attraktiv, og det er en ud af kun tre dobbeltprøver på Lolland-Falster/Sjælland i år som kvalificerer til DM 2024, og ikke afholdes i Ringsted 😉

Det var meningen at Stine skulle dømme tidlig og Conni sen prøve, men for at Stine kunne få lejlighed til at se sin hvalp en uge inden afhentning, blev der lavet om i programmet, så hun dømte øvet og senior og jeg dømte de øvrige klasser.

Det betød så, at jeg var oppe med Max to gange i senior og Otto to gange i øvet klasse fra morgenstunden, inden jeg selv skulle dømme.

Banen hos Conni med Max var bare den fedeste start på dagen. Han gik som en drøm, og bortset fra noget kludder i næstsidste øvelse, en dobbeltsynkron, gik det helt flydende.

Otto, som normalt får noget mere opvarmning end der var mulighed for i dag, var meget frisk på Stines bane, men stadig meget fokuseret og det blev også en rigtig fin bane.

Max hos Stine, jeg synes han virkede distræt og at der måske var noget med hørelsen – jeg skal hilse og sige, at han er testet, og hørelsen fejler ikke noget. Men banen blev ikke samme nydelse som den første, men bestemt godkendt.

Otto hos Conni, det var meget som hos Stine. Han arbejdede eminent! Vi skal – og det er vi i fuld gang med!! – træne på, at han ikke hopper så meget, men ikke på bekostning af den glæde, der stråler ud af ham. Jeg nyder i den grad at vi er kommet i gang med rally igen 😊

Bonusresultater: Max fin sin senior sølvtitel, og Otto fik sin tredje og fjerde bronzepind i øvet klasse.

* * *

Jacobshavn 05:52

Der var tåget over en væsentlig del af Sjælland og Lolland i går morges, og som man kan se af billedet øverst var der også tåget, da de første baner skulle afvikles. Men det gik hurtigt over og vi fik det skønneste solskinsvejr, og de, der havde mulighed for det, kunne nyde de skønne opgivelser.

Ivan Nielsen har været en uvurderlig hjælp ved disse prøver, og har haft kontakt til de rette personer, så vi havde arealet til rådighed og der var nyklippet græs, da vi ankom – og så sørgede han for perfekt opmåling, så vi havde to ringe på 18 x 25 meter til rådighed og 5 meter imellem, superluksus og tusind tak for det!

Leila, som er formand for DKK Kreds 10, var sammen med Anita og Amanda sekretær, og det fungerede naturligvis rigtigt godt.

Jeg har fotos (taget af Leila, et enkelt af Amanda) fra 9 af de 10 klasses, se nedenfor.

Der var mange flotte resultater og det udløste bl.a. 3 bronzetitler, 4 sølvtitler, 3 senior champions og 1 superchampion.

Vi var tidligt færdige (ved 14-tiden) og fik en velfortjent is inden turen gik hjem.

Begynder tidlig

Begynder sen

Øvet tidlig

Øvet sen

Ekspert tidlig

Champion tidlig

Champion sen

Senior tidlig

Senior sen

Otto, RLD-N, Årets Hund i rally og Nose Work Challenge

Otto og Girah på podiet ...

Jeg skrev i lørdags:

”Mit helt kortsigtede fokus er, at Otto og jeg skal til Sverige i morgen med Anita & Girah for at deltage i vores tredje prøve i rally Nybörjarklass. Vi er frygteligt resultatorienterede denne gang, fordi vi ”kun” mangler ét kvalificerende resultat i at opnå titlen. 

Men ærligt talt. Til onsdagens træning hos Karina fortalte Otto mig, at han ikke havde trænet ret meget et stykke tid – og det måtte jeg give ham ret i, han var ved at eksplodere af energi. 

Vi satser på god opvarmning og at rutinen er med os. Hyggeligt og sjovt skal det nok blive.” 

Mine noter fra lige efter prøven: 

”Hold da op en energi. Vi arbejdede os igennem banen med højt humør og hop og lyd. Vi havde en fest, point må vi se. Der var mindst en 10er.” 

Det var en meget reel bane, men Otto og jeg var ikke imponerede af at den startede med to øvelser med 8 sitter, og det lagde han bestemt ikke skjul på. 

Han skulle i princippet have været varmet meget mere op, det var der ikke tid til. men rutinen gjorde bestemt en forskel. 

Det var en bane, hvor jeg virkelig synes jeg støttede godt, og jeg gjorde det så godt jeg kunne. 

Vi havde start nr. 10, Anita og Girah start nr. 14. Jeg så deres banegennemgang lidt på afstand, det så ret godt ud. Det var tydeligt at Girah cirka halvvejs syntes, der manglede noget belønning, men så kom han på igen og havde en superflot afslutning. 

Præmieoverrækkelsen startede nedefra og nr. 21 til 13 havde fået point under de nødvendige 70 point. Der kunne vi – nu vi tænkte på resultater – ånde lettet op 😊 Otto blev nr. 8 med 82 point og Girah fik en delt 3. plads med 91 point og kom på podiet. 

Dagens største udfordring var at for de to nybagte RLD-N-hunde til at sidde stille på podiet og kigge på fotografen, faktisk lykkedes opgaven ikke 😉 

Det er fed træning at gå til prøve i Sverige. Skanör-Falsterbo Brukshundklubb har et dejligt aflukket areal, men man kan først komme derind, når forrige ekvipage er på banen, der er masser af forstyrrelser udenfor (bl.a. heste) så det er fornemme forhold til seriøs miljøtræning. 

I dag fik vi en dejlig mail fra Lonni i DKK: Otto er inviteret til Årets Hund i finalen i øvet klasse, han var 1. reserve og der er kommet et afbud. Jeg har sagt ja tak, og den 7. januar 2023 går turen til Hangar 17. Max, Otto og jeg skal følges med Mango og Liv. 

Dagen har potentialet til at blive en fantastisk afrunding af Årets Hund 2022 og starten på konkurreceåret 2023 med to landsholdskvalifikationsprøver, det bliver skønt at være en del af. 

Jeg er også blevet fristet – det var egentlig forrygende nemt at blive det – til at tilmelde både Max og Otto til DKK Sirius Winter Sniffs Challenge. Vi har i dag afleveret videoer til 1. opgave, frithængende søg, og det var virkelig lærerigt. Otto synes det var svært og frustrerende at kilden var svær at lokalisere, og det var en god tilbagemelding at få. 

Konkurrenceåret 2022 bliver rundet af med dobbeltprøve 31. december i Herringløse Agilitycenter for første gang siden 2019, det glæder jeg mig rigtigt meget til. Conni og Stine som dommere, Anita og Amanda som sekretærer, Charlotte Lia som prøveleder, det er så Classic som det kan blive – og bliver en skøn afslutning på et fantastisk år, som jeg godt kan mærke jeg kommer til at skrive mere om snart.

En magisk dag i Skurup

Øverst på podiet (foto: Lone Johansson Bauder)

Søndag den 28. august 2022 glemmer jeg ikke med det første, formentlig aldrig. Det var en dag hvor en masse af det jeg har trænet med Otto gik op i en højere enhed, og hvor jeg mange gange i løbet af dagen kunne mærke den vidunderlige følelse, som kommer når Otto og jeg bare er en enhed.

Liv kunne finde på at spørge, hvad dagens bedste øjeblik var 😊 Der er mindst fem jeg lige kan nævne:

• Det minut eller lidt mere der gik, før vi gik på banen til prøve A, dommeren var gået ind på banen for at fjerne en tidsel ved at skilt, og det tog lidt tid. Jeg havde fuldt kontakt med Otto som sad og kiggede op på mig, og jeg bare kunne mærke, at vi var helt klar. Det fortsatte vi bare med. Anita sagde bagefter at hun havde kigget efter mig, for at se hvordan jeg reagerede på situationen, og ja, jeg tog det helt cool, og det gjorde Otto så også.
• Øjeblikket da vi gik ud efter prøve A, jeg var glad og forpustet, for Otto og jeg havde arbejdet med masser af energi og gået en superflot bane, det føltes HELT rigtigt.
• Øjeblikket da vi gik ud efter prøve B. Ligesom på prøve A havde jeg en fantastisk følelse hele vejen, men der var noget ekstra ved denne bane, Otto var bare så meget på, og da vi forlod banen efter en meget lang udgang fra mål til kantbånd, var jeg bare så glad, så glad.
• Øjeblikket, da jeg som fantastisk bonus 1 fandt ud af, at vi havde fået 96 point på prøve B.
• Øjeblikket, da vi stod på sejrspodiet, Otto og jeg vandt prøve B – Ottos fokus og mit smil er ikke til at tage fejl af 💓

Sådan en dag er jeg nødt til at fastholde, ved at skrive hvad jeg gjorde, for der må være en del af det, der har virket efter hensigten, og det ville ikke være dumt at kunne gøre det om igen, igen og igen. Så det bliver langt, og det er lidt privat, men ikke mere end at alle må læse med 😉

Jeg er jo superheldig at have Liv til at minde mig om at overveje hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det og hvad jeg vil opnå med det. Så jeg skrev mine kriterier for søndagens prøver lørdag aften og sendte dem til Liv:

”Skurup 28.8. Ottos kriterier. Hvorfor er jeg tilmeldt? Tanken var en hyggetur med Anita, hvor vi fik to muligheder for at træne med hhv. Girah og Otto i nyt miljø. Hvordan får jeg mest muligt ud af det? Vi skal køre fra Solrød kl. 7, 1. banegennemgang 9:00 2. 12:30, der er cirka 30 til hver prøve, Otto er nr. 8 på den første nr. 4 på den anden. Der er god tid til at varme op, og god tid til at blive rigtigt træt.

P1. Opvarmning når vi kommer, så snart indskrivning er gennemført. Tjekke at der ikke er noget, vi er i tvivl om på banen, vurdere længden og så lægge strategi for hvor der skal leges undervejs. Hvis banen ikke ser meget lang ud, vil jeg rigtigt gerne forsøge at gå den for alvor, for at afprøve det med løbende verbale belønninger (jf. Johannas feedback i tirsdags), det glemte jeg lidt for meget i går, fordi vi måtte bruge godbidder, men hvis det er strategien, så er det værd at forsøge. Det med at der ikke må laves ommere gør det også nemmere (jeg behøver end ikke overveje det); fed opvarmning – verbal belønnet bane – fed leg bagefter. Hvis banen er meget lang lægger jeg strategi for leg undervejs, og skal specielt have fokus på: at Ottos fokus er værd at belønne, og at vi får ro på før jeg går videre.

P2. Umiddelbart det samme, men det kommer også an på hvad der sker.

Jeg kan godt mærke at jeg ikke er helt skarp nu, men nu har jeg skrevet noget, og jeg vender det naturligvis i morgen inden prøven/på vej over med Anita.

Hvad skal der til, for at jeg kører glad hjem og sender nogle gode statusser til dig undervejs? At jeg kommer forpustet og glad ud af banen to gange, og det gør jeg hvis jeg er tro mod det ovenfor. Hvis, hvis drømmer jeg noget à la ÅH-prøverne ved DKK, hvor jeg legede på Lones bane og fik det mest fantastiske fokus på Stines.

PS: Max i går: Jeg tænkte træning og kun træning, jeg var så cool, huskede at holde det lave tempo, huskede alle kommandoer, huskede fodstillinger og skridt i vendinger, dobbelt dit og dat mv. Jeg kunne mærke, at det gav overskud. Jeg kan ikke komme i tanker om en eneste grund til at det ikke skal kunne gentages 4.9. Jo, at jeg begynder at tænke for meget, og der begynder at komme resultattænkning.”

* * *

Anita og jeg havde for længe siden aftalt at vi ville tage til Sverige til dobbeltprøve i Nybörjarklass, for at hun med Girah, jeg med Otto, kunne træne i nyt miljø og med det pres der kommer af at være i ganske uvante omgivelser: i et andet land, næste kun fremmede ansigter, rally på en lidt anden måde end vi kender fra Danmark; man kommer lidt ud af sin komfortzone. 

Valget fandt på en dobbeltprøve i Skurups Brukshundklubb, godt en times kørsel fra Solrød.

Vi kørte fra Solrød ved 7-tiden, ankom lidt over 8, blev budt velkommen af parkeringsvagter – det var et stort arrangement - 8 prøver med i alt 177 tilmeldte - registrerede vores ankomst og fik den første banetegning inden hundene blev luftet.

Bane A (design Eva Hall)

Da jeg havde set Eva Halls bane, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville bruge den første strategi (gå bane med verbal belønning) og så var det nemt derfra: opvarmning af Max, banegennemgang - der var to, fordi der var 29 startende, vi havde start nr. 8 og var med i den første – og så mere opvarmning.

Banegennemgang bane A

Der blev lidt ekstra ventetid før vi kom ind pga. det med tidslen nævnt ovenfor, og så gik vi i gang. Otto var på, vi havde god kontakt hele vejen, jeg var meget hurtig til at komme med støtte, hvis der var tendens til snus eller andet uønsket, og jeg var superskarp med kommandoerne, ikke mindst i de mange sitter.

Jeg havde den fedeste følelse da jeg kom ud, jeg kunne mærke glæde i hele kroppen, det var en af de bedste prøver vi har gået og hvis dagen var endt der, var jeg kørt glad hjem! Jeg skrev umiddelbart efter til Liv (følelsen skal fastholdes i nuet): ”Fed følelse. Otto holdt fokus hele banen. Flotte sit foran 1 2 3 bagud og sit foran bagom sit og næsten alle flow. Jeg er supertilfreds 😍”

Heldigvis kom der mere. Anita & Girah gik også en superflot bane. Det var fantastisk at dele oplevelserne, at tale om de fede prøver bare baseret på følelser, og først derefter tænke bedømmelser. Og helt ærligt, vi havde ingen anelse om hvordan det var gået. Havde Anita & Girah lavet et tydeligt sidestep? Havde jeg vist tydelig temponedsættelse i de tre øvelser med langsom gang? Vi kunne se mange potentielle fradrag.

Men, sørme om vi blev glade for, at vi ikke dømte os selv!!! Eva Hall havde givet os begge 90 point, det rakte til en delt 6. plads ud af 29, og det var den skønneste bonus. Mine 10 points fradrag:1 snus skilt 1, 2 snus skilt 2, 1 skæv skilt 4, 3 for hoppen skilt 6 og 3 for tempo i skilt 10. ”Glad hund. Trevligt ekipage.” og vi følte os som verdensmestre.

Klokken 12:40 var der banegennemgang på Lena Sundlöfs bane

Bane B (design Lena Sundlöf)

Umiddelbart da jeg så banen tænkte jeg, at det var en god kandidat til leg. Der var igen de to øvelser med mange sittter (123 og 124) plus højre spiral, dobbelt slalom og 8-tal, en lang bane. Så strategien blev: Hvis vi kommer til dobbeltslalom, og det ikke kører, så går vi i legemode. Det kom så ikke til at ske.

Opvarmningen bestod i at gå ind på opvarmningsområdet, Otto var træt og der skulle ikke laves noget.

Da vi var i gang med højrespiralen (skilt 3) havde jeg bare den følelse at, af vi kunne gå uendeligt. Anita sagde bagefter, at hun kunne se det inden, der var den flotteste kontakt! Hvad skal jeg sige? En om muligt endnu bedre følelse end bane A, vi gik så flot. Otto synes det var langt og der kom lidt signaler til sidst om, at vi godt måtte stoppe snart, men masser af ros og han holdt fokus – jeg har sjældent haft så dejlig en følelse indeni efter en prøve. Den var bare god!

En mand kom hen og roste os bagefter, han sagde det var dejligt at se Ottos glæde og den evigt logrende hale. Jeg kunne ikke have fået en større ros! Min korte status til Liv: ”Anden bane endnu federe 😍”.

Vi var oppe som nr. 4, Anita & Girah som nr. 8, og de gik også en superflot bane. Der var lidt rod i næstsidste øvelse, hvor Girah var megatræt og Anita var tæt på at glemme at tage to skridt, men hold da op hvor så det godt ud – skilt 1-3 og 5-12 er det smukkeste jeg har set dem gå.

Igen var der den skønneste bonus. Ottos resultat kom hurtigt op: 96 point og en foreløbig førsteplads efter 8 ekvipager. Noget senere kom Girahs, flotte 87 point og en femteplads. Ottos rakte til en delt førsteplads ud af 27.

Jeg havde selvfølgelig Otto med til præmieoverrækkelsen, og udover en fin lille pokal fik vi også lov at vælge først på præmiebordet, og det legetøj var et perfekt valg ifølge Otto!!! 

Vores dommerseddel var dejlig læsning: Vi er trukket 1 for en skæv plads ved startskiltet, og 3 for en førerfejl i skilt 1, hvor jeg gik før Otto var inde i pladspositionen. INTET fratræk på resten af banen. ”Bra handling. Fint samarbete. Bra tempo.”

Min opsummering til Liv var simpel. ”Jeg har lige genlæst kriterierne, jeg var 100 % tro mod dem! En fantastisk dag, jeg svæver 😍”

Meget stor tak til Skurups Brukshundklubb for et særdeles velorganiseret arrangement, som kørte som smurt. Der har jeg bestemt lyst til at komme igen.

Vi landede i Solrød ved 17-tiden, ret brugte, og med to meget trætte hunde. Men hold da op en fed dag! Som jeg sagde til Anita før vi kørte fra Skurup: Tænk hvis vi på forhånd havde sagt, at vi ville komme hjem med 4 godkendte resultater, med 87 point som det dårligste, det ville vi have grinet af. Men vi gjorde det, for hulen hvor er vi gode.

Tak Anita for det allerbedste selskab 💓

Tak Liv for uvurderlig opbakning 💓

Åh, disse minder (Anita, Amanda, Camilla)

August 2022. Paul med Otto og Max. Amanda med Oonique. Anita med Girah.

Jeg vil ikke engang forsøge at gengive hele historien, men blandt de rigtigt mange mennesker jeg har lært at kende i hundeverdenen, er der selvfølgelig nogen, der kom før andre 😉

Camilla (dengang Dinesen, nu Johannessen) og jeg lærte hinanden at kende til noget LP-træning i Jersie for mange år siden. 

Anita og jeg lærte hinanden at kende ved noget rallytræning for næsten lige så mange år siden. 

Amanda, Anitas datter, dukkede op sammen med mor, og blev pludselig en del af hundeverdenen. 

Resten er historie kunne jeg flot skrive 😉 

Hvis jeg for mig ganske uvant (!) skal skrive det kort, så har vi været venner siden vi mødtes. Et af de håndgribelige resultater er, at vi har fået Camilla, nu som professionel fotograf i hundefoto.nu, til at fotografere os og vores hunde for at fastholde minderne. 

Her er tre fotos fra tidligere år. 

December 2016. Anita med Django og Osseau. Paul med Megan, Lille Bjørn og Max

Juni 2019. Anita med Django og Osseau, Amanda med Dumle. Paul med Max og Lille Bjørn

Juli 2020. Anita med Django Og Osseau. Amanda med Dumle. Paul med Otto og Max.

Sammen med ovenstående spænder de over næsten 6 år og 9 hunde. Kun Max er med på dem alle, jeg håber han holder mange år endnu. 

Camilla har hver eneste gang været fantastisk til at skabe rammer, så mennesker og hunde kunne præsentere sig bedst muligt. 

De fotos, der er kommet ud af vores møder, har været enestående. Jeg elsker at se dem, og nyde de minder, som vælter frem.

Alle fotos (c) Hundefoto.nu

Ups and downs & jubilæer (uge 33)

Runde Rie (foto: Liv)

Mandag havde Otto og jeg den skønneste enetime hos Karina. Vi havde primært fokus på Ottos fokus på mig, godkendt hovedposition (må være lige under vandret), ingen/begrænset hoppen, trække/variere belønningerne. Belønninger var godbidder fra hånden, eksterne godbidder, legetøj. 

Sidste del blev brugt på at arbejde med indtagelse af pladspositionen på target. 

En dejlig enetime, hvor der blev nørdet med detaljer, som jeg havde brug for at få på plads i hovedet. 

Tirsdag var vi til Nose Work træning hos Merete. En varm og lummer time, hvor Otto bestemt ikke var på toppen (hans fører heller ikke), men der var flere flotte søg, bl.a. det viste hop til en ”utilgængelig” kilde og et eminent køretøjssøg. 

Jeg fik også lavet en ”projektlederrapportering” af status på udviklingen af specielt Max’ fokusøvelser. Rapporten udarbejdes hver tirsdag morgen, og giver mig mental energi – jeg skal forholde mig til udviklingen. 

Onsdag var også en varm dag, og jeg fik igen mulighed for at gå med Max og Otto på samme hold hos Karina, i stedet for to efter hinanden. 

Karina havde lavet to baner i én. Én lang bane, hvor lilla/orange klemmer angav, hvilket skilte der indgik i de to baner. Vi skulle give vores belønningskriterier inden og belønne på mindst tre forskellige måder, fx godbid fra hånd, kaste godbid, lege med hund/berøre hund uden godbid/legetøj. 

Max gik supergodt, hans fører havde nogle langsomme kommandoer (!), og leg med hund som belønning var et kæmpehit, Max var vildt på bagefter. 

Otto var på til sidst i runden, og det blev noget skrammel. Jeg skulle bare have holdt fokus på at gå en ”bane” med de kriterier, som vi havde helt styr på til enetimen mandag. Men jeg rodede mig ud i noget, som vi ikke var klar til, og det blev derefter. Det forløb er blevet dissekeret nøje, og træningen begravet mentalt. 

Torsdag var der ingen hundeaktiviteter i kalenderen, men jeg opdagede at Hundeweb er opdateret med Max’ Sirius-titler. Jeg blev også mindet om, at jeg skal registrere sølvtitlen. 

Hundene på stranden lørdag morgen

Fredag havde jeg fået en afbudstid til trimning af Max. Det passede perfekt med at jeg kunne aflevere ham, tage hjem og klæde om, og tage til DKK og være med i førstedel af receptionen i anledning af DKK’s 125-års jubilæum, Jørgen Hindses 45-års jubilæum som formand og hans 80-års fødselsdag. 

Der var sort af mennesker, flotte taler af Jørgen og Jens og jeg fik netværket lidt, inden jeg hentede Max. 

Lørdag gik turen til Birkende. Jeg var inviteret til at dømme rally ved Border Collie Klubbens 25-års jubilæumsarrangement. Det var en stor fornøjelse at dømme, og Hanni havde styr på alt det administrative, og fik også gået med to hunde selv. 

Jeg havde selv taget noget hundelegetøj med på dagen, som jeg uddelte til ekvipage nr. 5.000 i alt jeg har dømt, champion nr. 800, begynder nr. 1.300, bedste debutant i rally og bedste førerarbejde på dagen. 

Søndagen startede på allerbedste vis ved at jeg mødtes med Liv ved Lynghøjsøerne i Roskilde, og vi gik en skøn tur med hundene i det flotteste vejr. Vi fik også taget et foto ved Runde Rie. 

I eftermiddags havde Amanda & Oonique, Anita & Girah og jeg selv med Max og Otto en aftale med Camilla (Hundefoto.nu) i Allindemagle. Det er en tradition, at vi bliver fotograferet af Camilla, dels sammen, dels individuelt. Vi venter spændt på at se de endelige resultater 😊

Guddommelig træning

Pkhali på Rioni

Hundetræningen har stået lidt på standby siden sidste onsdag, da jeg har været i Helsinki fredag til søndag i forbindelse med dels NKU-, dels FCI-rallyudvalgsmøde. Der er ikke så meget at fortælle fra møderne, men jeg fik det mest fantastiske måltid i fredags på Rioni i Espoo. Georgisk mad, som jeg har nul kendskab til, jeg havde fundet stedet via anbefalinger på Tripadvisor. Jeg gik 1½ time i det skønneste sommervejr fra Scandic i Espoo til Rioni, og fik pkhali, kupati og øl fra Argo, et fantastisk måltid med den skønneste mad fra Georgien. 

I går fik jeg lokket Kirsten til at fotografere Max og mig til Sirius Rally Begynder programmet. Det var superflot, dog opdagede jeg - da jeg gennemgik filmene - at Max satte sig lige i starten af langsom gang, og jeg skulle bruge nogle flere optagelser af sit gå rundt om.

Så aftenens aftale med Birgitte og Anita om hhv. nordisk og svensk rallytræning blev suppleret med at Anita, som har bestået med Girah, og derfor har styr på generaliseringerne, fik filmet det sidste jeg manglende med Max.

   

 

Den nordiske træning var en af Beatrices baner fra de danske kvalifikationsprøver sidste år. Jeg var først oppe og var egentlig ret godt tilfreds med min og Max’ indsats og så alligevel ikke. 

Det var først da jeg kom hjem, og Liv begyndte at spørge til prøven (hun havde set optagelsen), at det gik op for mig, hvor god den havde været .. Jeg var 100 % på, og håndterede meget flot at Max var supertændt, at der var fine forstyrrelser og skete en masse fejl undervejs. Perfekt, selvom det bare ikke var den fremtrædende følelse efter at have gået banen. Tak til Birgitte og Anita for meget fin feedback!

Jeg må blankt erkende at det var en fejl at have taget Otto med. Han havde været til Nose Work-træning sidste på eftermiddagen, hvor jeg lærte at 13 kilder i rap i lummervarme inden vi skulle have  individuel tid var kikset (DUMT!), og han skal varmes godt op til rally; det var der ikke overskud til hos mig, så han måtte nøjes med en luftetur til sidst, efter et halvhjertet forsøg på en svensk bane, hvor hans fokus var på Girah og Linus

De sidste optagelser med Max til Sirius var lige i øjet, jeg kunne redigere det hele færdig om aftenen, sendte til Johanna 22:30 og fik meget fornem bestået mail fra Helle Gadeberg 22:53. 

I dag gik turen til Albertslund til træning hos Karina, igen havde jeg fået en aftale om at Otto kunne flytte til Max’ hold, og det blev den mest fantastiske træningstime. 

Der var to runder: 

• en hurtig genopfriskning af godbidder på tallerkener som forstyrrelser/ekstern belønning, 
• en fed championbane med pæn sværhedsgrad

Jeg var på som nr. 2 og 5 ud af 5, startede med Max, skiftede til Otto, og efter at han havde gået banen var Max på det sidste stykke tid. 

Hvad fik jeg? To stjerner på træningen med eksterne godbidder, de har fuldstændigt fokus på mig, så de kan glemme belønningerne, og hvad kan være mere fedt for en fører??? 

Otto var på først på banen og han gik som en drøm. Karina er vant til at Max er først på, og sagde i sin feedback at hun troede det VAR Max, så flot gik Otto – større ros kan jeg ikke få!!!!! 

De gik begge overjordisk smukt, og ja, det ville være en værdig sidste træning – men det må det helst ikke være … 

Karinas setup, hendes entusiasme hele vejen igennem, hendes øje for helhed OG for detaljer, hendes fantastiske feedback osv. Jeg HAR tilmeldt næste runde med både Max og Otto, vi får SÅ meget ud af træningen Hos Karina. 

Det VAR guddommelig træning!

Den allersidste dans …

120 % fokus fra Otto (foto: Karina)

Jeg har været til tre gange træning i går og i dag og alle har været fantastiske. Jeg minder mig selv om, at hver eneste kan være den sidste, og jeg skal få det maksimale ud af den. En lille detalje i den sammenhæng: jeg havde hund med til begge præmieoverrækkelser i lørdags. Det er vigtigt for mig, at jeg har Otto eller Max med, for det er OS der modtager en præmie.

Flot markering af utilgængelig kilde

I går startede Nose Work træningen hos Merete igen efter sommerpausen, første gang var ved Mosede Fort. 28 kilder, en Otto, der ikke havde trænet siden sidste gang hos Merete … og det kunne man ikke se på ham. Fuldt fokus, enorm arbejdsiver og megaskarp.

Vi meldte os til at starte, opvarmningen bestod af tre af selvtræningskilderne og så gik vi i gang på et større område med fem kilder. Otto var meget fokuseret, meget vedholdende og meget flot i sine markeringer. Den anden var meget tydelig, førerens hjerne var ikke helt i omdrejninger (tænkte: den kan ikke være så tæt på den første kilde), Otto kiggede insisterende på mig og jeg markerede 😉 Ja, han fandt dem alle, og han mistede ikke fokus et øjeblik.

Der var mange søg jeg synes var superflotte, men denne markering af en utilgængelig kilde fik dagens pris (som jeg uddelte til mig selv og Otto!).

Jeg var hjemme og vende og hente Max og turen gik til Ringsted.

 

Tørring af svenske skilte

Der var ikke rallytræning hos Johanna, og naturligvis blev det udnyttet til at vi var fire der benyttede denne ”friaften” til at mødes og træne rally 😉 Birgitte og jeg havde aftalt at træne nordisk, Anita og jeg skulle træne svensk og Amanda var med for at socialisere Oonique og være forstyrrelse på den gode måde 😊

Mit primære fokus med Otto var at træne forløb hvor han ikke hoppede og hvor han holdt position. Jeg gik med godbidder i min lukkede hånd, jeg fik det ønskede fokus (han fravalgte godbidder) og et meget flot forløb. Det er meget back to basic, og det er der brug for.

Max og jeg fik trænet indgange, hvor de tre andre var forstyrrelser, specielt Amanda var formidabel, og bortset fra én indgang, hvor Max’ hoved blev sænket under vandret (mit kriterie for ikke-godkendt) gik han fantastisk, og fokuserede på mig trods vilde forstyrrelser. Fantastisk lækkert!!!

I dag var der træning hos Karina, jeg skrev i eftermiddags til hende: hvis der var afbud på første hold (som Max går på), ville jeg gerne, hvis muligt rykke Otto fra det næste hold op, for jeg synes ikke selv jeg kunne overskue at træne 2 timer i den varme.

Lykken var i den grad med os 😉 Max, Otto og jeg fik Karina helt for os selv og enetimen blev pænt fordelt med ½ time til hver. Fokus var på ekstern belønning, tallerkener med godbid som fristelser på banen, men også belønningsmulighed.

 

Ottos skønneste kontakt (foto: Karina)

Begge hunde var fantastiske til at holde fokus på mig. Max, det havde jeg ventet, men Otto var faktisk endnu bedre. Hans fokus er på mig, og han glemmer alt omkring sig, når vi først er gået i gang.

En fantastisk træningstime, ærgerligt for dem, der ikke kunne være med, og bingo for mig 😉

Karina er superskarp til at give præcis feedback. Vi kender efterhånden hinanden rigtigt godt og jeg er 100 % lydhør overfor hendes forslag og ideer. Og de har en hitrate på 100 %!

Den skønneste træning

Jeg har haft fire fantastiske træningstimer de sidste to dage. Det har jeg ofte haft, men der var alligevel noget ekstra over de fire gange.

I går trænede jeg og Max en time med Anita og Girah. Jeg har fokus på forskellige dele af de tidligere nævnte (rally)detaljer, og hold da op, hvor der sker en masse. Jeg har diskuteret med mig selv, hvad der er årsag og virkning. Men min meget mere afslappede tilgang til udførelsen af de enkelte momenter, bevidstheden om at Max og jeg KAN DET HELE, bare jeg er klar og tydelig i min signalafgivning, og ikke giver misforstået ”hjælp”, er helt sikkert afgørende.

Jeg fik sørme også godt gang i flydende bakke mindst tre længder, hvor Anita hjalp med at få styr på kriterierne 😊

Sidst på eftermiddagen i går var Otto og jeg til sidste runde Nose Work træning hos Merete (Meretes Hundeskole) inden sommerferien, denne gang ved Solrød gl. Skole. Det var måske vores bedste runde ever. Et meget langt søg hos Merete, hvor Otto arbejdede med en uovertruffen intensitet og fandt alle fem kilder, heraf flere ikke helt nemme. Jeg kunne mærke den skønne, boblende følelse indeni, når han arbejdede (knoklede) for at finde kilderne.

Vi startede med køretøjssøg, to biler med en kilde hver, jeg brugte ”Mia-metoden”, tydeligt pege ned, og mod uret, og han arbejdede flot og systematisk, ingen poter oppe, og to flotte markeringer.

Videoen foroven delte jeg på Instagram/Facebook i går, det er sådan Otto markerer ”utilgængelige” kilder, i dette tilfælde ikke mere utilgængelig end at et veltimet spring og et drej med hovedet gjorde, at der kunne komme en klar markering. Fantastisk at opleve!

Otto har trænet Nose Work hos Merete siden han var ikke ret gammel, og vi fortsætter naturligvis efter sommerferien.

I dag gik turen til Albertslund og rallytræning hos Karina (Hund med mening). Dagens tema var fed kontakt, en bane med masser af flow, og en regel om kun at belønne på banen, efter mål ikke godbidder/legetøj men fysisk kontakt og begejstring.

Max var totalt på, og Karinas tilbagemelding uden slinger: Det er det bedste hun har set os gå! Sådan føltes det også, det var fedt at det også så sådan ud. Der var nogle detaljer, seriøst små, som vi fik talt om, og jeg havde det fantastisk. I den individuelle runde fik vi nørdet sidestep.

Otto gik (også) som en drøm. Hans fokus er blevet meget bedre og der var flere virkeligt flotte passager. I den individuelle tid nørdede vi venstre vendinger.

Jeg har trænet rally hos Karina siden 17. november sidste år, og jeg er kæmpefan af hendes tilgang til træningen, hendes tematisering, hendes skarpe og konstruktive feedback og hende sprudlende energi. Jeg har allerede tilmeldt næsten runde med både Max og Otto.

Jeg vil også anbefale Karinas blog, ganske nystartet og meget læseværdig.

Fire skønne træningstimer, hvor jeg hygger med begge hunde, vi gør fantastiske ting sammen, lærer og får grundlag for at blive bedre. Selvfølgelig er der nogle mål med træningen, men ærligt talt: drivkraften er træningen, og den energi det giver, når Max, Otto og jeg udvikler os sammen.

PS: Der ligger en spændende pinse forude, med rallyprøver hos Islandsk Fårehundeklub lørdag – en perfekt mulighed for at teste hvor langt vi er kommet med træningen af de ”nye” detaljer, et mestringskursus hos Helle Damkjær søndag med Otto, og endelig skal jeg dømme en dobbeltprøve i Jyllinge mandag, hvor der som bonus kommer en nordisk bane, som Liv dømmer, og som Max og jeg skal gå.

Skøn træning, sorte huller, bobler, samme båd og coaching à la carte

Otto i hopla (foto: Birgit Dahlgren)

Der har været en masse god træning i denne uge, lidt fnidder i forbindelse med nogle prøver i dag, men samlet endnu en skøn uge.

Tirsdag havde jeg en fantastisk NW-runde igen igen hos Merete med Otto. Han udvikler sig heldigvis hele tiden, og det er en nydelse af se hans energi og bl.a. nød jeg flere momenter med det fornemste finsøg, bl.a. på et trådhegn.

Rallytræningen hos Johanna samme aften gik igen fantastisk med begge hunde, men det jeg specielt husker er at jeg skal passe på med at gøre tingene FOR indviklet. Der var en relativt nem bane, hvor der et sted var mulighed for at vælge mellem at sende til kegle eller felt, de var pænt placeret på hver sin side. Hvor jeg gik den fantastiske ide at stille en kegle nogle meter ved siden af feltet, fordi jeg så ville sende Max til kegle og derfra i felt. Hvad lærte jeg/blev jeg mindet om? Det er fint med sådanne sværhedsgrader, men træn dem særskilt inden de bliver placeret i et baneforløb. Jeg fik konstateret at feltet trækker meget mere end keglen og at det ødelagde flowet i et ellers flot gennemløb.

Onsdagens træning handlede om motivation vs. belønninger. Et fedt setup med en kort bane på 5 øvelser, som vi skulle gå først med tvungen belønning 2 gange mellem hver øvelse, så 1 og så ingen. I anden runde skulle vi gå et par af skiltene mellem belønning (1 eller 2 mellem hver øvelse) og derefter gå i gang med en rigtig bane hvor vi skulle trække belønningen så langt som vi synes det var forsvarligt, og så belønne STORT.

Med både Max og Otto kunne jeg mærke, at det var svært at belønne så mange gange på en ret kort bane, men da jeg skruede op for verbale belønninger mv., så skete der noget med energien begge veje. Og de gik begge en blændende sidste bane.

 

Fredag havde Anita og jeg en tidlig aftale i Sjællands Agilitycenter, for at optage de sidste videoer til Anja fri ved fod online hold.

Jeg fik bl.a. filmet Tillidsøvelsen, hvor jeg skulle gå fri ved fod med Otto med lukkede øjne. ”Anita fortalte at det var tydeligt at Otto synes jeg var mærkelig i starten, men så var han med på den. Det FØLTES fantastisk, for jeg kunne slappe af ift. Otto, og stole på at han holdt positionen og fik belønningen, og Anita havde styr på omgivelserne, så jeg gik afslappet. FED ØVELSE”.

Jeg har også forsøgt med en kort opsummering af kursusforløbet i forhold til mine mål:

”Jeg kan ikke huske om du har skrevet/sagt det, men selvfølgelig har alle undervejs reflekteret over hvordan det går i forhold til målene. Her er min ganske korte opsummering:

”Mine mål er at 1. Otto på verbal kommando kan indtage P1 og P5 stående og 2. i P1/P5 kan bevæge sit et skridt til venstre, et skridt til højre og et skridt bagud, hvor han holder positionen og 3. I 90 graders vendinger følger benet nærmest ham

I første omgang skal jeg dog have styr på HVORDAN han skal placeres i P1 og P5”

Jeg har styr på det sidste (placeringen i P1 og P5). De konkrete mål er jeg ikke i mål med. Men, jeg er godt på vej med dem alle, og først og fremmest har jeg gennem dette kursus fået/genopfrisket værktøjer, så jeg véd hvordan jeg skal fortsætte udviklingen for at komme til målet, og justere målene og kom ind i en proces med løbende udvikling.

Anita og jeg mødtes i morges for at filme hinanden til de sidste videoer i denne runde, og talte bl.a. om online-kurser vs. fysiske kurser. Jeg kan argumentere for begge dele i forhold til mig selv, men der hvor jeg er lige nu med Otto og i forhold til min kalender, er dette kursus GENIALT. Jeg har skrevet lidt om det i et langt blogindlæg om ”al” min træning pt., og jeg vender helt sikkert tilbage til kurset mindst en gang til."

Fredag aften havde vi et spændende rallyudvalgsmøde hvor vi både havde konkret sagsbehandling og talte om visioner for dansk rally.

Lørdag var Kirsten og jeg inviteret til Camilla og Runes kobberbryllup. Et superhyggeligt arrangement hvor vi var strategisk placeret mellem en masse Toller-folk, og hundesnakken gik. Jeg havde lovet at holde en lille tale, og forberedelsen var en kærkommen anledning til at grave i minderne. Camilla og jeg mødte hinanden i januar 2007, og vi har haft talrige hyggelige timer sammen. Fotoet ovenfor er taget dagen efter det meget hemmeligholdte bryllup 😉 

Lejlighedssange kan være en blandet fornøjelse, men Runes far havde skrevet en fantastisk sang til ”Vi er alle i samme båd”, den har jeg genlæst/halvsunget med stor fornøjelse i dag.

I dag gik turen til Løserup hvor Kreds 2 holdt et stort rallyarrangement.

    

 Otto var med en del af tiden :-) (foto: Birgit Dahlgren)

Otto var oppe i øvet klasse og det var en fest at gå med ham på banen! Jeg ville godt have været noget mere i kontrol, men Otto hyggede max, jeg arbejdede ihærdigt for kontakten, dommer Lone kom på hårdt arbejde og tilskuerne blev vidne til en festforestilling. Birgit, som var sekretær, sendte et par fotos fra sekretærteltet 😊

Jeg skal huske at skrive at opvarmning mv. var helt efter planen, inkl. leg med legetøj lige før vi gik på banen, men det var ikke lige i dag det hele spillede sammen.

Max og jeg havde en opvarmning helt som planlagt, jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort anderledes. Men det gik slet ikke som jeg havde håbet på. Max hang lidt fra start, virkede måske lidt træt, og der var mange detaljer, som blev rodede. Bl.a. en 13’er på bakke et skridt væk fra fører …

Den sidste del af banen var der et fint flow, så det var ikke helt galt, men jeg kom aldrig rigtigt i boblen og det føltes bare ikke rigtigt godt i dag. Måske er den enkle forklaring, at vi ikke kom i boblen fra start, og så er det svært at arbejde sig ind i den.

Tak til Gitte Freytag som filmede prøven. Jeg har set den et par gange, og jeg kan godt se, at det ikke kører helt som det skal, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, som jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg fik en hurtig coachingsession af Liv sidst på eftermiddagen – tusind tak for det – og jeg kom hurtigt op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Jeg skrev til Anita og Amanda: ”For første gang NOGENSINDE har jeg været i det sorte hul efter dagens prøver, eller kan I huske noget tidligere ... Jeg er oppe igen. Anita svarede meget hurtigt; 

”jeg husker måske en enkelt gang eller to, hvor det IKKE er gået over på få timer”.

Med sådan en tilbagemelding er det svært at bevare den triste mine 💓

Endelig er Amanda og jeg blevet enige om at udbyde endnu en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, den bliver opslået næste uge og vi glæder os :-)

Drømmetræning, quizzer og nytårsaften

Årets sidste uge var har været en ferieuge, næsten uden planer. 

Mandag var der naturligvis fitness. 

Tirsdag skulle Liv og jeg have været til rallytræning hos Ida, men det blev aflyst før jul; ja vi kunne være testet før og efter og dermed have gennemført, men ærligt talt – det ville være et helt forkert signal at sende, så i fuld forståelse med Ida blev det droppet. 

Onsdag trænede Anita og jeg 1 time i Sjællands Agilitycenter. Fokus for Otto og mig var detaljer i fri ved fod og lidt videooptagelse, så vi kunne lave det første opslag i gruppen for Anjas online fri ved fod kursus, som officielt starter 1. januar. Det er dejligt og ikke helt nemt (som sædvanlig!) at formulere kriterierne, så det er der arbejdet en del med, både i sparring med Anita, i den skrevne formulering og i udvælgelsen af passende filmklip. Perfekt afslutning på årets sidste træning med Anita 😊 

Liv og jeg mødes i går i Roskilde for at træne Nordisk rally. Vi har de forrige gange haft fokus på temaer, denne gang var det helhedstræning, hvor vi brugte Tarus bane fra NM 2021 (den, som ikke blev trukket ud til de officielle prøver), en virkelig skøn bane, med fin sværhedsgrad og godt flow. Bortset fra at tunnelen blev udskiftet med dobbeltspring af praktiske årsager. 

Kriterierne blev aftalt med Liv (host: der skulle lige arbejdes lidt med den del), og det endte med at aftalen blev at Liv skulle give belønningssignal, når hun syntes, der skulle belønnes. Max og jeg gik en af vores allerbedste baner ever. Det var FANTASTISK!!! 

Otto var ved at eksplodere af energi, så det blev til mest leg og nogle fede sekvenser med fri ved fod. Perfekt afslutning på årets sidste træning med Liv 😊 

Torsdag aften var der årets sidste fitness-træning, vi var kun 6, men det gjorde bestemt ikke træningen ringere. 

I dag kunne jeg offentliggøre resultat af Quiz 2021, med Mette, Conni og Amanda som top-3. Tak til alle, der quizzede med, jeg håber både I og andre er med på Quiz 2022 – de tre første besvarelser er allerede modtaget. 

Jeg kørte til Roskilde med hundene og vi gik en tur i området omkring Roskilde Fiskeland, det regnede konstant, men det gjorde nu ikke turen mindre hyggelig. 

Legetøjslageret. Otto fik skam noget :-)

For andet år i træk har vi måtte aflyse vores dobbelt rallyprøve på årets sidste dag. Hundene og jeg sørgede i stedet for lageroptælling af præmielageret, både legetøj og godbidder, og vi er også på den front klar til at afholde prøver i 2022.

Nytårsmiddagen var lige efter mit hoved ❤ Østers, jomfruhummer og hummer. Dertil champagne.

Godt nytår til alle!