En magisk dag i Skurup

Øverst på podiet (foto: Lone Johansson Bauder)

Søndag den 28. august 2022 glemmer jeg ikke med det første, formentlig aldrig. Det var en dag hvor en masse af det jeg har trænet med Otto gik op i en højere enhed, og hvor jeg mange gange i løbet af dagen kunne mærke den vidunderlige følelse, som kommer når Otto og jeg bare er en enhed.

Liv kunne finde på at spørge, hvad dagens bedste øjeblik var 😊 Der er mindst fem jeg lige kan nævne:

• Det minut eller lidt mere der gik, før vi gik på banen til prøve A, dommeren var gået ind på banen for at fjerne en tidsel ved at skilt, og det tog lidt tid. Jeg havde fuldt kontakt med Otto som sad og kiggede op på mig, og jeg bare kunne mærke, at vi var helt klar. Det fortsatte vi bare med. Anita sagde bagefter at hun havde kigget efter mig, for at se hvordan jeg reagerede på situationen, og ja, jeg tog det helt cool, og det gjorde Otto så også.
• Øjeblikket da vi gik ud efter prøve A, jeg var glad og forpustet, for Otto og jeg havde arbejdet med masser af energi og gået en superflot bane, det føltes HELT rigtigt.
• Øjeblikket da vi gik ud efter prøve B. Ligesom på prøve A havde jeg en fantastisk følelse hele vejen, men der var noget ekstra ved denne bane, Otto var bare så meget på, og da vi forlod banen efter en meget lang udgang fra mål til kantbånd, var jeg bare så glad, så glad.
• Øjeblikket, da jeg som fantastisk bonus 1 fandt ud af, at vi havde fået 96 point på prøve B.
• Øjeblikket, da vi stod på sejrspodiet, Otto og jeg vandt prøve B – Ottos fokus og mit smil er ikke til at tage fejl af 💓

Sådan en dag er jeg nødt til at fastholde, ved at skrive hvad jeg gjorde, for der må være en del af det, der har virket efter hensigten, og det ville ikke være dumt at kunne gøre det om igen, igen og igen. Så det bliver langt, og det er lidt privat, men ikke mere end at alle må læse med 😉

Jeg er jo superheldig at have Liv til at minde mig om at overveje hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det og hvad jeg vil opnå med det. Så jeg skrev mine kriterier for søndagens prøver lørdag aften og sendte dem til Liv:

”Skurup 28.8. Ottos kriterier. Hvorfor er jeg tilmeldt? Tanken var en hyggetur med Anita, hvor vi fik to muligheder for at træne med hhv. Girah og Otto i nyt miljø. Hvordan får jeg mest muligt ud af det? Vi skal køre fra Solrød kl. 7, 1. banegennemgang 9:00 2. 12:30, der er cirka 30 til hver prøve, Otto er nr. 8 på den første nr. 4 på den anden. Der er god tid til at varme op, og god tid til at blive rigtigt træt.

P1. Opvarmning når vi kommer, så snart indskrivning er gennemført. Tjekke at der ikke er noget, vi er i tvivl om på banen, vurdere længden og så lægge strategi for hvor der skal leges undervejs. Hvis banen ikke ser meget lang ud, vil jeg rigtigt gerne forsøge at gå den for alvor, for at afprøve det med løbende verbale belønninger (jf. Johannas feedback i tirsdags), det glemte jeg lidt for meget i går, fordi vi måtte bruge godbidder, men hvis det er strategien, så er det værd at forsøge. Det med at der ikke må laves ommere gør det også nemmere (jeg behøver end ikke overveje det); fed opvarmning – verbal belønnet bane – fed leg bagefter. Hvis banen er meget lang lægger jeg strategi for leg undervejs, og skal specielt have fokus på: at Ottos fokus er værd at belønne, og at vi får ro på før jeg går videre.

P2. Umiddelbart det samme, men det kommer også an på hvad der sker.

Jeg kan godt mærke at jeg ikke er helt skarp nu, men nu har jeg skrevet noget, og jeg vender det naturligvis i morgen inden prøven/på vej over med Anita.

Hvad skal der til, for at jeg kører glad hjem og sender nogle gode statusser til dig undervejs? At jeg kommer forpustet og glad ud af banen to gange, og det gør jeg hvis jeg er tro mod det ovenfor. Hvis, hvis drømmer jeg noget à la ÅH-prøverne ved DKK, hvor jeg legede på Lones bane og fik det mest fantastiske fokus på Stines.

PS: Max i går: Jeg tænkte træning og kun træning, jeg var så cool, huskede at holde det lave tempo, huskede alle kommandoer, huskede fodstillinger og skridt i vendinger, dobbelt dit og dat mv. Jeg kunne mærke, at det gav overskud. Jeg kan ikke komme i tanker om en eneste grund til at det ikke skal kunne gentages 4.9. Jo, at jeg begynder at tænke for meget, og der begynder at komme resultattænkning.”

* * *

Anita og jeg havde for længe siden aftalt at vi ville tage til Sverige til dobbeltprøve i Nybörjarklass, for at hun med Girah, jeg med Otto, kunne træne i nyt miljø og med det pres der kommer af at være i ganske uvante omgivelser: i et andet land, næste kun fremmede ansigter, rally på en lidt anden måde end vi kender fra Danmark; man kommer lidt ud af sin komfortzone. 

Valget fandt på en dobbeltprøve i Skurups Brukshundklubb, godt en times kørsel fra Solrød.

Vi kørte fra Solrød ved 7-tiden, ankom lidt over 8, blev budt velkommen af parkeringsvagter – det var et stort arrangement - 8 prøver med i alt 177 tilmeldte - registrerede vores ankomst og fik den første banetegning inden hundene blev luftet.

Bane A (design Eva Hall)

Da jeg havde set Eva Halls bane, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville bruge den første strategi (gå bane med verbal belønning) og så var det nemt derfra: opvarmning af Max, banegennemgang - der var to, fordi der var 29 startende, vi havde start nr. 8 og var med i den første – og så mere opvarmning.

Banegennemgang bane A

Der blev lidt ekstra ventetid før vi kom ind pga. det med tidslen nævnt ovenfor, og så gik vi i gang. Otto var på, vi havde god kontakt hele vejen, jeg var meget hurtig til at komme med støtte, hvis der var tendens til snus eller andet uønsket, og jeg var superskarp med kommandoerne, ikke mindst i de mange sitter.

Jeg havde den fedeste følelse da jeg kom ud, jeg kunne mærke glæde i hele kroppen, det var en af de bedste prøver vi har gået og hvis dagen var endt der, var jeg kørt glad hjem! Jeg skrev umiddelbart efter til Liv (følelsen skal fastholdes i nuet): ”Fed følelse. Otto holdt fokus hele banen. Flotte sit foran 1 2 3 bagud og sit foran bagom sit og næsten alle flow. Jeg er supertilfreds 😍”

Heldigvis kom der mere. Anita & Girah gik også en superflot bane. Det var fantastisk at dele oplevelserne, at tale om de fede prøver bare baseret på følelser, og først derefter tænke bedømmelser. Og helt ærligt, vi havde ingen anelse om hvordan det var gået. Havde Anita & Girah lavet et tydeligt sidestep? Havde jeg vist tydelig temponedsættelse i de tre øvelser med langsom gang? Vi kunne se mange potentielle fradrag.

Men, sørme om vi blev glade for, at vi ikke dømte os selv!!! Eva Hall havde givet os begge 90 point, det rakte til en delt 6. plads ud af 29, og det var den skønneste bonus. Mine 10 points fradrag:1 snus skilt 1, 2 snus skilt 2, 1 skæv skilt 4, 3 for hoppen skilt 6 og 3 for tempo i skilt 10. ”Glad hund. Trevligt ekipage.” og vi følte os som verdensmestre.

Klokken 12:40 var der banegennemgang på Lena Sundlöfs bane

Bane B (design Lena Sundlöf)

Umiddelbart da jeg så banen tænkte jeg, at det var en god kandidat til leg. Der var igen de to øvelser med mange sittter (123 og 124) plus højre spiral, dobbelt slalom og 8-tal, en lang bane. Så strategien blev: Hvis vi kommer til dobbeltslalom, og det ikke kører, så går vi i legemode. Det kom så ikke til at ske.

Opvarmningen bestod i at gå ind på opvarmningsområdet, Otto var træt og der skulle ikke laves noget.

Da vi var i gang med højrespiralen (skilt 3) havde jeg bare den følelse at, af vi kunne gå uendeligt. Anita sagde bagefter, at hun kunne se det inden, der var den flotteste kontakt! Hvad skal jeg sige? En om muligt endnu bedre følelse end bane A, vi gik så flot. Otto synes det var langt og der kom lidt signaler til sidst om, at vi godt måtte stoppe snart, men masser af ros og han holdt fokus – jeg har sjældent haft så dejlig en følelse indeni efter en prøve. Den var bare god!

En mand kom hen og roste os bagefter, han sagde det var dejligt at se Ottos glæde og den evigt logrende hale. Jeg kunne ikke have fået en større ros! Min korte status til Liv: ”Anden bane endnu federe 😍”.

Vi var oppe som nr. 4, Anita & Girah som nr. 8, og de gik også en superflot bane. Der var lidt rod i næstsidste øvelse, hvor Girah var megatræt og Anita var tæt på at glemme at tage to skridt, men hold da op hvor så det godt ud – skilt 1-3 og 5-12 er det smukkeste jeg har set dem gå.

Igen var der den skønneste bonus. Ottos resultat kom hurtigt op: 96 point og en foreløbig førsteplads efter 8 ekvipager. Noget senere kom Girahs, flotte 87 point og en femteplads. Ottos rakte til en delt førsteplads ud af 27.

Jeg havde selvfølgelig Otto med til præmieoverrækkelsen, og udover en fin lille pokal fik vi også lov at vælge først på præmiebordet, og det legetøj var et perfekt valg ifølge Otto!!! 

Vores dommerseddel var dejlig læsning: Vi er trukket 1 for en skæv plads ved startskiltet, og 3 for en førerfejl i skilt 1, hvor jeg gik før Otto var inde i pladspositionen. INTET fratræk på resten af banen. ”Bra handling. Fint samarbete. Bra tempo.”

Min opsummering til Liv var simpel. ”Jeg har lige genlæst kriterierne, jeg var 100 % tro mod dem! En fantastisk dag, jeg svæver 😍”

Meget stor tak til Skurups Brukshundklubb for et særdeles velorganiseret arrangement, som kørte som smurt. Der har jeg bestemt lyst til at komme igen.

Vi landede i Solrød ved 17-tiden, ret brugte, og med to meget trætte hunde. Men hold da op en fed dag! Som jeg sagde til Anita før vi kørte fra Skurup: Tænk hvis vi på forhånd havde sagt, at vi ville komme hjem med 4 godkendte resultater, med 87 point som det dårligste, det ville vi have grinet af. Men vi gjorde det, for hulen hvor er vi gode.

Tak Anita for det allerbedste selskab 💓

Tak Liv for uvurderlig opbakning 💓