Rally, rally og sommelierstatus

Portugisisk vin skal smages

Lørdag skulle jeg for sjette gang dømme rally i Dansk Brugshundeklub i Rødovre, men for første gang en lørdag – det ”plejer” at være fredag eftermiddag/aften. Det var som altid er superhyggelig prøve, masser af god stemning og flot førerarbejde; desværre ikke helt fyldt.

Præmieoverrækkelse i Seniorklasse

Seniorklassen, dagens første, var stærkt besat med Liv og Choice, min ekvipage nr. 301 i seniorklasse. De gik en strålende bane og fik flotte 96 point og dermed deres første seniorcertifikat. Aura var med og kunne vælge nogle passende jubilæumspræmier til Choice, og der var desuden nogle bonus chokoladebøffer til Liv i anledning af jubilæet 😉

Championklassen var dagens sidste, med Janne og Jooki som sidste ekvipage. De sørgede lige for en perfekt afslutning på prøven ved at få 100 point og vinde klasse, og dermed blev Jooki superchampion!

***

Søndag havde Sydkystens Hundeskole og DKK Kreds 10 dobbeltprøve på Næstelsø Sportsplads.

Som arrangør skal jeg ikke rose os selv alt for meget, men jeg vil sige vi har fået meget positiv feedback.

Vi havde to garvede dommere: Conni og Janne, to relativt nye sekretærer (prøve to for begges vedkommende): My og Leila – som allerede er topprofessionelle - samt en prøveleder (mig selv), der heldigvis ikke havde meget at se til på dagen, så jeg kunne have fokus på at gå op med begge hundene.

Jeg havde planlagt lidt afkøling af Max inden prøverne, for en regnfuld og tordnende morgen skiftede pludselig til meget varmt solskinsvejr. Vi gennemfætre begge baner, og med masser af flotte øvelser, men også med lidt ærgerlige kiks. Jeg tror på at det er varmen, men helt ærligt kan jeg da godt se på Max, at vi er meget tæt på hans 13-års fødselsdag.

Otto gik jeg to virkeligt fede baner. Den første hos Conni var måske hans bedste nogensinde, men der var en del sitter på den sidste del, og det endte med at vi mistede den afsluttende bak på højre side helt.

Den anden hos Janne var måske endnu bedre, men der kom lidt mere hop. Janne var helt ærgerlig da hun gav feedback, for hvis det ikke havde været for hans hoppen, havde et være ekstra flot 😊 Men jeg var ekstremt tilfreds med hans fokus også på denne bane. Som bonus fik han sin første sølvpind i øvet klasse.

Søndag aften gik vi tur ved Jacobshavn og nød bl.a. disse meget unge ællinger sammen med mor og far.

***

Den 12. marts 2024 deltog jeg på første uddannelsesdag af Sommelieruddannelsen hos Vinakademiet. I dag var jeg til ottende og sidste runde af del 1. Ud over introduktion til Spanien og Portugal og to smagninger af henholdsvis 4 spanske og 4 portugisiske vine var der en prøveeksamen på 40 minutter.

Det var blevet understreget kraftigt inden, at det ikke var en eksamen, vi kunne fortsætte uanset udfaldet. Det var kun for at vi kunne få en fornemmelse af, hvordan vores niveau var efter første del.

Jeg havde som forberedelse samlet en række af mine noter struktureret i et Word-dokument, hvor der blev suppleret med information fra kursuskompendiet og de PowerPoints, som er brugt på kurset. Det gør jeg for ar have én referenceramme i forhold til den afsluttende eksamen, ikke specifikt i forhold til dag.

Jeg havde naturligvis noteret mine kriterier inden prøveeksamen. Jeg er tilmeldt for at lære en masse om vin; som der står om første del ”du opnår en grundlæggende viden om druesorter og vinområder og opnår kompetencer til at kunne analysere og beskrive en vin.” Om anden del: ”hvor du virkelig får mulighed for at gå i dybden med de vigtigste vinområder, druer og vintyper, samt mad- og vinsammensætning.”

Det er som udgangspunkt rettet mod personer der arbejder professionelt vin, men jeg (og flere andre på holdet) gør det af ren interesse. Vi er vinnørder og vil lære mere.

Inde jeg startede var jeg glad amatør, nu er jeg blev meget bedre til at bl.a. at kunne sætte ord på mine oplevelser. Det er en åbenbaring, og noget jeg løbende bliver bedre og bedre til. Jeg får desuden de bedste undervisere indenfor hvert felt, det er virkelig topkompetent.

 

Fantastisk udsigt fra Hotel- og Restaurantskolen

Hov, jeg kom helt fra at skrive, hvordan det gik 😉 Det var som skrevet ikke en eksamen. Vi fik et eksamenssæt (skriftlig eksamen) med 41 spørgsmål og kunne maksimalt opnå 84 point. HVIS det havde været den endelige eksamen, vil beståelseskriterier have været 66 % = 56 point. Jeg fik 58 point, og det er ærligt talt en dejlig bonus, når vi slet ikke har arbejdet målrettet mod denne test.

Jeg har tilmeldt del 2 som starter 3. september 2024 og slutter med eksamen 25. februar 2025, om næsten 9 måneder.

Fire fede rallyprøver

Skønt med en kølende dukkert i den varme synes Max :-)

I går gik jeg fire rallyprøver i forbindelse med Sydkystens Hundeskoles dobbeltprøve i Ringsted.

Jeg præker selv, at man skal adskille oplevelse på banen – samspillet med hunden, de gode følelser, alt det vi selv kan påvirke – fra point og placeringer, som vi ikke kan påvirke. Jeg har derfor gjort det til en vane at skrive efter hver prøve, hvordan jeg oplevede den, med fokus på det positive, og helst inden jeg fik resultatet.

Jeg har bevidst ikke været så skarp på den front på det sidste, fordi jeg mente jeg kunne håndtere feedbacken uanset hvad, og det er en refleks at have fokus på det positive.

Det lykkes desværre ikke helt i går. Hvis jeg havde skrevet dette indlæg i går aftes, ville det ikke have været konstruktivt, og overskriften havde bestemt ikke være den samme 😉

Men en god nats søvn, en masse eftertanke og noget coaching har fået det hele på plads.

Så her er der lidt om fire fede rallyprøver.

Prøve 1 – Max i seniorklasse, dommer Johanna

En helt regulær bane, som i øvrigt alle baner på dagen. Johanne havde nogle finurlige 8-tals øvelser, men det var det.

Max hang lidt i starten, og vi måtte lave øvelse 2, 3 og 4 om. Og det var det, jeg holdt hovedet koldt (!) og vi gik resten fint.

Tak til Amanda for at filme:

Bonus info: 91 point og 2. vinder.

Foto: Christina

Prøve 2 – Max i seniorklasse, dommer Johanna

Som det kan ses af videoen - tak til Liv for at filme – var der ikke meget energi i Max, og jeg måtte arbejde usædvanligt meget for at holde gejsten på banen. Men vi arbejdede os igennem, selvom der var ting der slet ikke lykkedes.

Jeg havde det ikke særligt godt efter den prøve, ikke pga. resultatet, men fordi jeg fornemmede en Max, som ikke var så fit, som jeg havde troet. Jeg var ude i bilen og var rigtig ked af det, men blev mirakuløst hjulpet af Johanna. Vi havde parkeret ved siden af hinanden, hun skulle afsted og hun spurgte hvordan jeg havde det – det var vist ret åbenlyst at jeg ikke var ok.

En fed og nøgtern analyse fra Johanna, som så en Max som var absolut fysisk fit, og lavede bl.a. cirkel om fører på smukkeste vis uden besvær – men som også tydeligt døjede med varmen; hvilket jeg i øvrigt også selv gjorde. Så jeg fik nogle tips til hvordan det kunne håndteres ved fremtidige varme prøver, og jeg var meget, meget lettet. Og en understregning af, at Max var helt ok! Tusind tak til Johanna!

Prøve 3 - Otto i Øvet klasse, dommer Janne

Otto var virkelig fyldt med energi af den allerbedste slags! Han gik en prøve, hvor jeg virkelig nød at han var på, var med mig hele vejen, og hvor jeg virkelig fornemmede hvor meget vi har udviklet os de seneste par måneder. En virkelig skøn oplevelse.

Bonus: 3 ommere og minus 4 for nogle meget høje hop, og dermed fik vi vores femte bronzepind i øvet klasse.

Prøve 4 - Otto i Øvet klasse, dommer Liv

Jeg tror seriøst Otto og jeg gik vores livs bane!!! Liv mener Ottos debut i begynderklasse er med i konkurrencen, så jeg omformulerer til vores livs bane i Øvet klasse – indtil videre 😉

At jeg mistede orienteringen på banen, det var bare ærgerligt, og som Liv så sødt nævnte, det er jo bare en miniudgave af sekvenser, som jeg selv har anvendt på nogle af mine baner.

Jeg fik en meget flot feedback fra Liv om vores udvikling, Ottos fokus, at han strålede og ikke hoppede særligt meget – og begik så dagens største fejl – jeg lod mig i den grad gå på af resultatet. Så jeg har læst op på de slides, som jeg bruger når jeg underviser i mental træning, det var for dumt at jeg reagerede sådan.

Sammenfatningen af Ottos prøver er at han har udviklet sig til endnu større stjerne; som Christina, der var med som sekretær, sagde: Han er ved at blive voksen!

Det var det der var det allerbedste ved i går. Jeg kunne mærke, at jeg - havde en helt anden afslappet attitude, inden jeg gik på banen og på banen, end jeg har haft med nogen af mine andre hunde. Otto er bare glad og ivrig, han vil så gerne det hele. Der er ingen lyd længere, der er bare glædeshop, og de er også aftagende, uden at hans glæde er det.

Jeg elsker at gå med ham på banen, jeg nyder det i den grad, og jeg elsker at vi kan lege vildt bagefter med hans yndlingslegetøj. Jeg er meget heldig, at jeg har ham og Max, og stadig kan nyde at gå til prøve med dem begge.

En weekend i rallyens tegn, Legeheltene, Sydkystens Hundeskoles Hundepris

Liv modtager Sydkystens Hundeskoles Hundepris (foto: Anita)

Det har været en weekend, hvor rally fyldte en hel del. I går en rallyprøve arrangeret af Sydkystens Hundeskole i Osted. I dag en dobbelt rallyprøve i Ringsted arrangeret af DKK Kreds 2.

Elias, sej ambassadør for Legeheltene (foto Anita)

Prøven i Osted var til støtte for Legeheltene via Elias Storm, som går i 7.a. på Osted Skole med Anita som klasselærer. Det var en virkelig hyggelig classic rallyprøve med én ring, knap 50 deltagere, en sekretær (Anita) og en dommer/prøveleder (mig 😊). Overskuddet gik til indsamlingen og der var mulighed for at donere direkte. Der blev indsamlet i alt 7.380 kr. til det gode formål, som Elias er ambassadør for.

Umiddelbart efter præmieoverrækkelsen for seniorklasse – dagens første klasse – var der indlagt en lille overraskelse. Jeg kunne på vegne af Sydkystens Hundeskole holde en tale for Liv, som fik Sydkystens Hundeskoles Hundepris, begrundelse kan ses her.

I dag var det meningen at jeg skulle have deltaget i DKK Kreds 2’s prøve i Ringsted med både Max og Otto. Der skete nogle ændringer, så jeg skulle dømme den ene prøve undtagen senior, og Max kunne gå op to gange.

Den første prøve hos Charlotte, fik jeg lavet en superdårlig start, med både tyvstart og Max der løb hen mod Charlotte. Jeg var ret irriteret på mig selv, det gav en virkelig dårlig start, men Max er ret hårdfør, så vi gik en ok bane under omstændighederne.

Den anden bane hos Conni … Max var tydeligt ikke glad ved at gå mod området med udstilling, hvor der var meget larm, men vi fik arbejdet os igennem, og derefter kom et flot flow, og den fedeste følelse. Jeg rystede bagefter, kyssede Max og takkede ham – han var bare så sej.

Som bonus fik vi til anden prøve 98 point og første guldpind.

Der var en masse gode oplevelser i løbet af weekenden, men jeg vil nøjes med at fokusere på Max 😉

 

Paul, Max og Hans Ove (foto: Camilla)

I dag dukkede dette minde op fra 2013, en LP3-prøve i Albertslund med Hans Ove som dommer. Han skrev om det 11 år gamle foto ”Hvor var den dygtig den lille hund” Og jeg svarede: ”Tak! Det er han stadig 🙂 Max er næsten 13 år og stadig aktiv i konkurrencer, så sent som i dag fik han 98 point til en rally seniorklasse ❤”

Endelig har jeg glædet mig over at Max står på både DM- og ÅH-kvalifikationslisterne i de netop offentliggjort udgaver. Han er nummer 15 på DM-listen og nr. 1 på ÅH-listen.

Det ville være fantastisk at kvalificere sig, og endnu mere fantastisk, hvis vi kunne deltage.

Lidt rallyrelateret. 13. april i år fik jeg en meget spændende dommergave af Neel. Den blev nydt i dag. Her mine noter: ”Mettler Family Vineyards, Old Vine Zinfandel 2018, Epicenter. En Zinfandel langt over gennemsnittet. En skøn duft af solbær, lakrids, tobak, sort peber, kakao og træ. God balance mellem syre, tanninner og frugt, så den ikke føles så alkoholrig (14½ %). Smag af solbær, ribs, lakrids, sort peber, vanilje, træ, kakao. Dejlig vin. 91/100.”

Rally & vin

Livs seniorklasse 30. marts 2024

Rally og vin har intet med hinanden at gøre, udover at det i mit hoved er to spændende områder, som jeg begge sætter voldsom pris på og prioriterer højt i hverdagen. 

Lørdag stod Sydkystens Hundeskole for en dobbelt rallyprøve i Ringsted, med Liv, Charlotte og mig som dommere, Conni og Birgit som sekretærer. 

Hvad gjorde prøven til noget særligt?

• Overskuddet gik til Danske Hospitalsklovne, det blev flotte 10.900 kr. Birgit og hendes mor skaffede alene de 800 kr. ved salg af hjemmebagte kager
• Det var næsten på datoen 3 måneder efter 31. december 2023, hvor jeg ikke kunne forlade huset, og måtte overlade nytårsprøven til andre – lørdag kunne jeg det hele …
• Max og jeg gik en dejlig prøve hos Liv og fik den skønneste feedback, det får vi altid hos Liv …
• Der var en dejlig stemning hele dagen
• Der var pisket en stemning op – det var vist mest mig selv, men Liv stoppede mig ikke 😉 – om at det ville være skønt hvis slikket til officials var fra Anker Chokolade; det blev det, og de bøffer (2 pr. official) og den chokolade (mange!), var vildt lækker 

Mandag havde Helle og jeg kl. 16-18 et Webinar, hvor de nye rallyskilte og øvelsesbeskrivelser - som blev offentliggjort 27. marts og træder i kraft 1. september - blev introduceret. 

Det er lidt hjerteblod for mig, så jeg var glad for at fortælle om det, og Helles tak til sidst og de mange positive tilkendegivelser i øvrigt gjorde mig rigtig glad. 

Det betød naturligvis også meget, at jeg har en klar fornemmelse af, at den ændring der er foretaget, er blevet opfattet positivt af Rally Danmark. Det er i praksis ikke de store ændringer for udøverne, og der kommer lidt nye øvelser ind, som kan være sjove at indlære. 

Sommelieruddannelsen, italiensk vin

I går var jeg til tredje dag af sommelieruddannelsen, Thomas fortalte om Italien, det største vinproducerende land i verden, landet med størst markedsandel i Danmark, og landet med nogle af de stærkeste vinbrands i verden. 20 regioner og et utal af druesorter, der er meget at læse, smage og lære. 

Den korte udgave: vi kom igennem Piemonte (Barolo, Barbaresco, Barbera), Veneto (Valpolicella, Amarone, Soave, Bardolino), Toscana (Chianti, Brunello, Vino Nobile de Montepulciano, super-toscanere) og lidt Sicilien, Apulien, Friuli-Venezia Giulia og Marche. 

Diplom og pin

De 14 vine, vi smagte

I dag stod den på Capstone Level 2 (Intermediate), hvor René stod for en kommenteret smagning af 14 vine, som repræsenterede forskellige druesorter og stilarter. Jeg havde flere favoritter:

• Frog’s Leap, Napa Valley Shale and Store Chardonnay 2021 i klassisk Bourgogne stil
• Marimar Estate, Russian River Valley Pinot Noir La Maisa Don Miguel Vineyard 2018
• Seghesio Family Vineyards, Sonoma County Zinfandel 2020, fremhævet som en referencevin for klassisk Zinfandel
• Pine Ridge Vineyards, Napa Valley Cabernet Sauvignon 2021, en fantastisk CS i klassisk Bordeaux-stil, men prisen er også 745 kr. pr. flaske ...
• Smagningens sidste vin Clayhouse Estate, Paso Robles Petite Sirah 2018, var ekstra spændende; det er sjældent jeg smager vine på REN Petite Sirah, og den var noget særligt. Jeg kunne smage den hele vejen hjem … 

Det er noget af det jeg har brugt de sidste 5 dage på. 

De kommende uger byder på en del rallyprøver som arrangør, deltager og dommer. 

Sommelieruddannelsen del 4 afholdes 16. april, det er René der underviser om oversøiske vine: Argentina, Chile, Australien, New Zealand, Sydafrika og USA. 

Jeg er tilmeldt Capstone Level 3, vi får materialet 6. maj og smagningen er 10. juni. Mindst 25 vine, livet kan være hårdt 😉

En vidunderlig rallydag

Seniorklasse

I dag afholdt Sydkystens Hundeskole sin første rallyprøve i 2024. En velgørende klassisk prøve: en stor ring i Stestrup Hallen, en dommer (Liv), en sekretær (Amanda), 45 ekvipager.

For første gang i 14 måneder var Otto til rallyprøve, og det gjorde dagen til noget ekstra specielt for mig. Jeg skrev i onsdags et blogindlæg om vores træning og kriterierne, og i dag skulle det så prøves af i praksis.

Dagen startede med seniorklasse, Max og jeg var sidst af fem, og Amanda filmede:

Det er en af de skønneste baner Max og jeg har gået ever. Jeg havde den allerbedste følelse indeni og Max, han var der bare hele tiden. Som bonus fik vi vores anden sølvpind med 96 point, der var 1 enkelt snus og en ommer på sidste øvelse, hvor jeg fik kludret med signalet.

Otto og jeg startede som nr. 8 ud af 12 i øvet klasse. Amanda filmede og tog imod feedback på mine vegne, jf. kriterierne.

Da jeg kom ind i efter at have leget med Otto uden for hallen, spurgte Amanda mig først, hvordan jeg selv havde følt det. Og ærligt talt: Jeg havde den fedeste følelse. Jeg havde levet op til kriterierne, Otto var med mig, og jeg bevarede roen hele vejen.

Jeg må indrømme, at den gode følelse har holdt hele dagen, og mens jeg skriver dette er glæden intakt. Jeg har virkelig fået lysten til rally med Otto igen; der bliver set på træningsplan i morgen.

Vi mistede to øvelser (sidestep til højre og sit 90 grader venstre sit), som vi normalt ikke har problemer med, der var for stor afstand til mig i første øvelse (8-tal), hvor der også var et par keglesnus, og der blev trukket i helhed for hoppen. 75 point.

Som deltager var jeg mere end meget tilfreds med begge hundene, og den feedback jeg har  fået af bl.a. Amanda, Liv og Karina er perfekt i forhold til mit videre arbejde med Otto. Det var et comeback, som overgik mine vildeste drømme.

Arrangementet var i øvrigt en stor succes. Liv dømte som altid knivskarpt og gav feedback på en konstruktiv og opmuntrende måde, dejligt. Amanda havde naturligvis helt styr på papirarbejdet og præmierne. Jeg havde som prøveleder en af de meget nemme dage.

Hvis der er deltagere, der synes der var noget med flødeboller og chokolade på sekretærbordet, så har de helt ret ;-) Jeg kom til at foreslå noget ekstra godt dommerslik, både Liv og Amanda var helt med på den, så derfor kom der luksusslik på bordet!

Det var helt symbolsk for en dag, som jeg ud fra Facebook-tilkendegivelser ser som en dag, som deltagerne har været meget tilfredse med. Det glæder mig naturligvis som arrangør; sammen med min glæde over Max' og Ottos vidunderlige prøver, så kan det altså ikke blive til andet end en vidunderlig rallydag. 

En ganske magisk rallydag

I går var jeg inviteret til at dømme rally for Hornsherred HTM Klub i Vipperød. Det startede med en invitation til en almindelig prøve, men der skete alt muligt undervejs, så det endte med en dobbeltprøve hvor Liv dømte de to seniorklasser først, jeg de øvrige otte klasser derefter.

Det blev en fantastisk dag på alle parametre, en god kandidat til min bedste prøvedag ever.

Det allerbedste var de to prøver, Max og jeg startede dagen med.

Mit fokus var det, jeg nævnte forleden, om at gå lidt langsommere, være rolig, huske at klappe opmuntrende hvis nødvendigt. Vi gik en ret fed bane 1, der var en øvelse i starten, hvor der var noget snus (det blev senere afsløret, at der lå en godbid), men vi arbejdede videre og de sidste to tredjedele af banen (og også starten) var jeg særdeles tilfreds med. Det føltes rigtigt godt.

Vi var kun tre i klassen til begge prøver, så vi var hurtigt klar til næste prøve.

Jeg mistede Max lige inden vi skulle ind på banen, stoppede op, og fik hurtigt kontakt igen … og så gik vi ind og gennemførte en af de skønneste prøver, jeg overhovedet kan mindes. Max og jeg var ét og gik som vi kan, når vi er allerbedst. Han var med hele tiden, jeg havde styr på tempo og kommandoer, og tænkte rigtigt hele tiden.

Neel var dommeraspirant og oplevede dermed begge prøver på nærmeste hold, jeg citerer: ”I har det bedste samarbejde. Hvis man ikke vidste andet skulle man tro at hunden var preprogrammeret og “bare” gik banen. Ser så legende let og fedt ud. Tillykke. Og tak for en fed dag ❤️”

Det er så smukt skrevet, tusind tak for det Neel!

Som bonus vandt vi begge klasser og med 96 og 100 point fik vi også to bronzepinde. Jeg fik desuden dommerens favorit af Liv i anden prøve, pga. min omhu ved indgangen, med at sikre at jeg havde Max med. Det var den bedst tænkelige start på dagens rallyaktiviteter.

Derefter skulle jeg dømme i alt omkring 50 ekvipager i 8 klasser (dobbelt C, E, Ø og B). Max skulle være i bilen, men Britt og Pernille sørgede for at hjælpe med at lufte og holde øje med ham resten af dagen, tusind tak igen for det!

Der var masser af flot førerarbejde hele dagen. Jeg havde fået lov at medbringe lidt legetøj til dommerens favorit i de enkelte klasser, og det var både enkelt og lidt svært indimellem. Men det er alligevel, nemt, når man selv kan fastlægge kriterierne 😊 Så der var både for flotte øvelser, godt kommet igen (de fleste var oppe til begge prøver) og for flot planlagt belønning undervejs, hvor det var tydeligt, at det gav mening for hundene og havde god effekt.

Midt på dagen – lige før en præmieoverrækkelse i den anden ende af hallen, hvor der var HTM-/FS-konkurrencer – fik jeg lov at overtage scenen dér: Liv og jeg havde en meget hemmelig aftale om at Sydkystens Hundeskole Hundepris for 2023 skulle uddeles til Sonja og Tine ved denne lejlighed. Begrundelsen kan læses her, og der er ingen tvivl om at det var et meget populært valg og meget velfortjent, at de modtog prisen.

Vi havde aftalt, at jeg spiste frokost under de to banegennemgange i ekspertklasse, og Liv havde sørget for noget lige efter min smag: gravad laks fra SuRi og spegepølse fra en lokal slagter, fantastisk rugbrød og hjemmeavlede tomater, et kongemåltid!

Liv godt hjulpet af Milton var sekretærer, så det administrative bare kørte på skinner. Hun havde også sørget for en dommergave ud over det sædvanlige: et gavekort til Herslev Bryghus, så Kirsten jeg sammen kan få en hyggelig oplevelse.

En lang og dejlig dag. Velplanlagt og velgennemført, det var en udsøgt fornøjelse at være dommer. Sådan måtte min sidste rallydag gerne forløbe – et par fantastiske prøver med egen hund og en masser skønne oplevelser som dommer.

Da jeg vågnede i morges kunne jeg mærke glæden boble. Det var den skønneste dag at være en del af. Og Max, jeg er ved at eksplodere af stolthed over den seje stjerne. Den anden bane var vidunderlig og den glemmer jeg aldrig.

Tusind tak til Liv og alle andre, der gjorde denne dag til noget magisk 💕

Livsnydelse

Regnbuen ender på vores hjem i snart 40 år

Jeg skrev første indlæg i denne blog den 21. maj 2008, det var When Pigs Fly! Siden er det blevet til over 2.500 indlæg primært om hundetræning, men også en masse andet … 

Den 3.januar 2009 kom Paul Lysholdts blog om film, bøger, musik mv. Der er kommet i alt 79 indlæg primært om film, sekundært om bøger. 

Den 23. december 2011 kom Paul Lysholdts blog om mad og vin. Der er kommet 39 indlæg om restaurationsoplevelser. 

Indlæggene i de tre blog har mange gange været tæt sammenvævet. Fx Tout le monde a ses raisons!, som bl.a. handler om min yndlingsfilm La Règle du Jeu (Jean Renoir, 1939) og med en association til et HTM-program med Liv og Mango. 

Jeg har også tit skrevet om mad i denne blog, hvilket gav anledning til at genlæse Frederiksminde - vilje, engagement, passion. Jeg håber at komme til at besøge Frederiksminde mange gange, når vi snart flytter til Præstø. 

De to blogs om film og mad stopper nu som selvstændige blogs, fordi det for mig er naturligt at denne blog handler om det hele: Hunde og alt det andet, som giver mit liv værdi. Livsnydelse kan man måske kalde det. 

Jeg har skrevet relativt få blogindlæg i år, et år som har været og bliver skelsættende på mange måder:

• Helbredsmæssigt pga. en overordentlig vellykket operation for spinalstenose.
• Arbejdsmæssigt, fordi beslutningen om at stoppe på arbejdsmarkedet er truffet, og jeg officielt går på pension med årets udgang.
• Boligmæssigt, fordi Kirsten og jeg efter 44 år i Solrød, heraf 38 på Fuglesangsvej, pr. 1. oktober flytter til Præstø.
• Bankmæssigt ved at vi er i gang med at flytte fra Nordea til Møns Bank. Det er ”bare” et bankskifte, men alligevel noget særligt for mig. Mit allerførste job i 1976 var i Sparekassen SDS, siden via diverse fusioner Nordea, og jeg har ALTID være kunde der. Skiftet til Møns Bank har været en skøn oplevelse, vi har virkelig nydt at have en lokal bank med navngivne personer, som hurtigt og smidigt har hjulpet os i processen.
• På hundefronten ved at jeg er udtrådt af FCI’s og NKU’s rallyudvalg og er blevet menigt medlem af DKK’s rallyudvalg.
• På hundefronten ved at Max er skiftet til seniorklasse, og Otto indtil videre er i konkurrencepause.

Kort sagt er der sket ændringer på rigtigt mange fronter, så vi virkelig føler at vi starter på ny. Og ærligt talt, vi er begge først i 70’erne, så der er mange gode år i os endnu 😉 

Denne weekend har været superskøn, fyldt med livsnydelse og afslapning, og uden hundetræning -og prøver, det var helt rart med en tæt på blank kalender. 

Fredag hentede vi tapas hos Den lille Gourmande. Det er altid et hit, vi elsker at komme hos Cecilie i den lille hyggelige butik midt i Køge, hendes glæde ved maden, vinen, livet – den smitter i den grad.

Christian var på kort visit og overnatning for at besøge en af sine gamle venner, og de lagde hårdt ud med at køre et læs med diverse affald på genbrugsstationen, inden en hyggelig aften i Køge. 

Lørdag var vi omkring Det Ny Røgeri i Mosede og købt forskelligt til aftensmaden, og derefter omkring Konditoriet i Nørregade Køge, for at købe kage. 

Om eftermiddagen var jeg til en dejlig Nose Work prøve ved DKK. Jeg havde lovet Liv at tage mig af Milton, mens hun var oppe med Choice. Som jeg sagde til hende bagefter: det er lige så effektivt med et lille barn (Milton er kun godt tre måneder) som en hundehvalp, til at komme i snak med andre 💕

I dag havde jeg seriøst en blank kalender. Kirsten og jeg havde talt om en frokost i byen, og vi valgte Bossa Nova, som vi har været på en håndfuld gange tidligere, og vi blev bestemt ikke skuffede. Kirsten fik en frokost tallerken, jeg en fiske- og skaldyrstallerken, begge var virkeligt gode. Vi sad udendørs, der var tæt på udsolgt, solen skinnede, det blæste, der var behagelig og kompetent betjening og maden var dejlig. 

Vi kan da ikke forlange mere!

En dejlig weekend 💓

En normal uge

I maj er der 10 runder med Sirius Beholder Bonanza, som både Otto og Max er tilmeldt. En ny opgave hver tredje dag, i denne uge runde 8 (Naboens kat = forstyrrelser) og 9 (Terrassen = fører sidder eller ligger).

I forstyrrelsesrunden fandt Kirsten på kaffebønner og pebermyntepastiller, som vi begge kunne lugte meget tydeligt, men hundene var ligeglade og gik efter godbidderne. 

Terrassen blev sværere end jeg havde troet; jeg sad på en bænk og hunden var uden line; det var interessant/lærerigt at opleve, hvor anderledes begge hundene reagerede, når de var uden line og blev kaldt ind for at blive belønnet. 

I mandags trænede Otto og jeg NW hos Merete, jeg havde sagt på forhånd, at hvis kirurgen ringede, ville jeg stoppe og tale med ham – det var opfølgningen efter operationen 23. februar. 

Det blev en superkort samtale – mens jeg var midt i et søg med Otto - hvor alle mine positive fornemmelser blev bekræftet: Det går fantastisk, og de sidste brøkdele skal nok komme på plads. 

Det jeg noterede med Otto var, at han, så snart jeg tog telefonen, satte sig i plads hos mig. Fedt! Som jeg sagde til Merete bagefter, han har aldrig set mig tale i telefon midt under et træningspas, og så var det da smart af ham at stoppe og afvente, hvad der skulle ske! 

Tirsdag havde jeg en fridag og turen gik til Præstø og hus kig. Jeg håber snart at kunne komme med godt nyt om både køb og salg. 

Onsdag startede med træning med Liv i Vipperød. Mine seniorbaner fra 18. maj (både den, som blev brugt, og den anden version, som var designet men ikke blev brugt) blev anvendt og det var to skønne baner -helt ubeskedent 😉 

Den vigtigste feedback fra Liv: Max og jeg går fantastisk, når jeg bare slapper af; der hvor jeg tænker over, hvad jeg gør, opstår der fejl … Svaret er: endnu mere tørtræning. 

Det kunne jeg afprøve allerede senere på dagen ved træningen hos Karina med Max, hvor Max og jeg strålede!!! 

Torsdag var jeg til tjek hos Anders (min fysioterapeut) præcis på 13-ugers dagen for operationen, og det var en dejlig oplevelse. Målinger sammenlignet med tilsvarende for 4 uger siden viser meget flotte fremskridt i styrken i venstre ben, samt mere balance mellem styrke, skridtlængde og anvendelse af højre og venstre ben. Det bekræfter alle mine fornemmelser, og det er skønt. 

Vi fik tapas fra Den lille Gourmande til aften.

Fredag morgen en god, intensiv træning af primært benene, men lidt resten af kroppen, og det var svedigt og dejligt. 

Fredag aften Skype-møde i Rallyudvalget. 

Lørdag opsamling og færdiggørelse af en stribe rallybaner, så jeg er klar til at dømme 10., 11. og 24. juni, sidstnævnte en dobbeltprøve. 

For hvert sæt baner giver jeg mig selv nogle rammer og temaer, det giver god energi og resulterer - synes jeg selv - i spændende baner. 

 Jeg har 10-års dommerjubilæum 21. juni. Første prøve derefter er 24. juni, min prøve nr. 185 som dommer og ekvipage cirka nr. 5.500 jeg skal dømme. Det bedste af det hele er, at jeg kan mærke, at jeg stadig brænder for at dømme, og glæder mig til alle prøverne.

Om at elske livet med Max og Otto 💓

I onsdags var Max og jeg til endnu en runde fantastisk rallytræning hos Karina. Temaet var temposkift og have total kontakt mellem hund og fører, når der var pres med tempo og afstande. Løb frem til stå gå fra, opsamling efter spring direkte over i bakke tre skridt, et slalomforløb, sideskift, spiral og så sideskift om kegle med måske 2 meters fremsendelse. Max gik som en drøm!!! Totalt skarp, fulgte mine signaler perfekt (og fik dermed afsløret en manglende forkommando til en vending i løb 😉) og det føltes vildt, vildt godt 💓

Jeg var helt høj og blev endnu højere af Karinas feedback, både specifikt for forløbet og i det hele taget: ”I har rykket jer til et vanvittigt flot og sikkert niveau! Det er så vildt hvad der er sket på kun et år.”

I anden runde nørdede vi med at komme ind i højre position, fx efter spring og kunne gå direkte i sidestep til venstre. Jeg prøver at huske at generalisere, men jeg blev lidt fascineret af sideskift om kegle startende på venstre side, og kunne samle direkte op og lave sidestep til venstre.

Efter træningen meldte jeg til næste runde hos Karina, og da jeg kom til hundens alder skrev jeg: 11 år og 7 måneder …

 

I årets første blogindlæg skrev jeg om mine kriterier for begge hunde: ”hvorfor jeg træner og går til prøver. Det kan siges så enkelt: For at kunne se Max (eller Otto) i øjnene, mærke at vi er ét, vi er fælles om det vi laver og intet i verden kan bryde det bånd.”

Jeg vil bare fortsætte med Max så længe som muligt, udover træningen hos Karina har jeg meldt til en række prøver, og Mathilde og jeg har aftaler om, at hun går nogle juniorklasser inden klassen forsvinder, det er en flot afrunding af det forløb de to har været igennem sammen.

I det sidste blogindlæg i 2022 viste jeg en video hvor Max og jeg gennemfører Sirius Rally Ekspert programmet. Jeg skrev også: ”Jeg aner ikke om jeg vil indsende videoen til bedømmelse”. Det endte med at jeg gjorde det og glemte alt om det igen; indtil i går, da jeg fik svaret og blev blæst helt bagover:

”Hej Paul

Tak for din prøvevideo og STORT tillykke med titlen SIRIUS Rally Ekspert Stjerne!

Det er bare en fornøjelse at se på jer og jeres samarbejde!

Jeg var næsten ved at blive lidt magelig, for det er så dejligt overbevisende at se jer gå - men jeg har altså set det hele nøje igennem - og det er bare FLOT!

I er meget synkrone, begge meget dygtige til at tilpasse jer efter hinanden, det gør det flydende at se på.

Man kan se det er en veltrænet hund - og fører, det ser legende let ud.

Jeg er vild med at han er så sikker, uanset miljø. Ikke bare i generaliseringsøvelsen, men generelt, uanset hvor I filmer. Han kan sine ting!

Jeg elsker den måde du pisker rundt om feltet og han ligger bare totalt cool og venter på næste signal - det er klasse!

Fed prøve!!!

Venlig hilsen

Winnie”

Jeg elsker bare det samarbejde vi har, hvis nogen skulle være i tvivl 💓

Apropos Sirius har begge hunde bestået Sirius Winter Sniffs Challenge med guld (SIWISCG), men vigtigere har jeg fået interessen for at dyrke NW med Max igen, så det kom lige med på listen over aktiviteter vi kan hygge med.

Otto fortsætter selvfølgelig i NW, jeg skal have gjort noget ved hans slikkeadfærd, for jeg vil rigtigt gerne gå NW2 med ham.

Og så er der det med fri ved foden.

I søndags havde vi en enetime hos Liv, hvor vi skulle se på nogle fvf-positioner. En superspændende proces, hvor vi fik set på hvad vi har, hvad jeg ønsker og hvordan vi kan komme dertil … det lyder så enkelt, og det er det nok ikke. Men, der er lagt en plan og vi går i gang og jeg er topmotiveret.

Ét af elementerne i planen er sjovt nok affødt af endnu engang at måtte erkende, at ikke to hunde er ens. Otto er ikke som de andre, og han skal bl.a. varmes meget mere op, før træningen rigtigt kører. Så i øjeblikket starter de korte, daglige træningspas med lidt søg efter godbidder i græsset, det har Otto bestemt ikke noget imod, det gør træningen nemmere, win-win.

2022: Årets sidste dag, årets sidste blogindlæg

En uofficiel video med Max og Paul i Sirius Rally Ekspert

Dagen er startet på bedste vis med dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter. Sydkystens Hundeskole afholdt sin allerførste rallyprøve 29. december 2010. 31. december 2012 afholdt vi for første gang prøve nytårsaftensdag, og siden 31. december 2013 har vi afholdt dobbeltprøve hvert år – 2020 og 2021 undtaget. Prøverne 31. december er en tradition, og det samme er rally i Sydkystens Hundeskole, dagens prøver var nr. 113 og 114 i vores regi.

Siden 2014 har vi uddelt Sydkystens Hundeskoles Hundepris, normalt til tre forskellige personer eller foreninger. I år gik prisen til Johanna Allanach, fordi hun ”med Dansk Kennel Klubs Sirius Stjernehund online titel- og prøveprogram på genial vis har revolutioneret mulighederne for at træne hund og opnå titler.” Den fulde begrundelse kan læses her.

Johanna fortjener naturligvis prisen i allerhøjeste grad, ligesom hun har fortjent den de fem andre gange hun har modtaget den: Som medlem af DKK's rallyudvalg (2014), som medlem af Initiativgruppen bag Hundesport mod Cancer samt individuelt (2015), som medlem af DKKs Nose Work udvalg (2017) og som medlem af Samsø Hundesport (2018). Når Johanna engagerer sig i noget sker der en masse, det sker hurtigt og det bliver en succes.

2022 bliver året hvor jeg stopper min årlige quiz (startet i 2008) fordi mine mål har ændret sig i en retning, som ikke er særlig quiz-egnet. Resultaterne for 2022 kan læses her. 

Jeg annoncerede, at jeg stopper som formand for Rallyudvalget og udtræder af NKU’s og FCI’s rallyudvalg 1. april 2023. Jeg har en masse andet, jeg gerne vil prioritere. Det er jeg rigtigt glad for at jeg har gjort.

Jeg vil lige vende tilbage til Sirius et øjeblik. Jeg kom lidt hovedkulds ind i det, da jeg sagde ja til at afprøve Sirius Rally Øvet med Max, og blev lidt fascineret af det. For at få titlen registreret skulle jeg bestå Sirius Rally Begynder med Max, det var nemt, og meldte Otto til også, det var ikke så nemt …

Jeg ”kom til” at melde begge hunde til ”DKK Sirius Winter Sniffs Challenge”, som en hyggelig december opgave, og den blev jeg virkelig fanget af. Der er en ugentlig opgave hver uge i 6 uger, og mit fokus gik hurtigt fra at lave en video, der var god nok til at bestå, til at se hver opgave som en unik træningsmulighed. I onsdags blev den femte opgave offentliggjort, og jeg tænkte meget over et passende sted at gennemføre den. Overskriften var ”oppe og nede”, hund og fører skulle ende på forskellige niveauer, jeg havde forskellige idéer og de sidste detaljer blev afklaret på stedet i Solrød Centret, mens Kirsten (fotograf) og hundene ventede i bilen. Det småregnede og Kirsten havde formanet om, at det skulle være rigtigt i første forsøg.

Jeg synes det blev to flotte søg (de sidste udgaver), og rigtigt lærerige for både mig og hundene. Jeg lagde dem op, Mia – en af dommerne - godkendte Max’ video mens Ottos var på vej op, jeg skrev tak for hendes Ninja-behandling og så kom denne bonus: ”Virkelig godt planlagt og løst opgave. God idé at lade dem starte og få fat i færten nede - det gør det langt nemmere for dem at fastholde og engagere sig i udredningen, når de kommer op i niveau - flot arbejde!!” Det var lige, hvad jeg havde tænkt, og det føltes ret fedt at få ros fra Mia, en af min stjerner i NW-verdenen.

Jeg er også gået i gang med Sirius Rally Ekspert med Max og Sirius Rally Øvet med Otto. Det er virkelig fed træning. Øvelserne er meget fine og efter reglerne, men helt klart ikke nemme. Samlet set bliver deltagerne presset, for en korrekt udførelse af alle øvelserne kræver virkelig skarphed på en række punkter, og jeg skal åbent indrømme, at det kom bag på mig, hvor mange nogle af ekspertøvelserne skulle filmes om. En del af ommerne var helt ærligt, fordi jeg ikke havde læst de meget detaljerede beskrivelser ordentligt. Men der var også nogle, hvor det faktisk var svært for Max og mig at lave sekvenserne på et niveau, som jeg var tilfreds med. Det giver de rette fokus på detaljer, med sådanne erkendelser. Som en ekstra finurlighed er der også lagt tidsparametre ind, fx at hunden skal holde sin position 3-5 sekunder før den bakker væk, før man forlader den eller tager den med i hente-bringe osv.

Jeg aner ikke om jeg vil indsende videoen til bedømmelse, jeg har fået en uofficiel bedømmelse (ikke af en dommer): "Nu har jeg set den et par gange, og talt sekunder, samt læst teksten igennem igen. Efter min overbevisning så er den klart godkendt. Rigtig pænt arbejde, og elsker simpelthen jeres samarbejde og ikke mindst jeres feltøvelse. Max tager påfundet med ophøjet ro". Det er rigeligt for mig ;-)
 

Det blev endnu mere tydeligt for mig med Otto og øvet programmet, hvor svært det er. Uden eller med begrænset opvarmning er han så fuld af energi, at jeg ikke kan gennemføre en eneste af de 9 øvelser i Sirius øvet programmet korrekt med ham.

Jeg var lidt (!) desillusioneret indtil Liv mindede mig om, hvad mit fokus havde været med hans træning – han er jo trænet helt anderledes end de foregående hunde, og jeg har al den energi, glæde ved at træne, vilje til at lære, som nogen kunne drømme om i Otto. Skam over den fører, der synes det er et problem!!!

Jeg er heldig, så heldig som man kan være. Jeg har Max, min skønne seniorhund, som knokler løs for mig, jeg håber vi begge holder længe endnu: Max har næret min vildeste drømme, vi har nået mål sammen som jeg end ikke har turdet drømme om, og jeg nyder hvert eneste øjeblik sammen med ham. Hvis vi havde levet i vikingetiden ville vi blive begravet sammen.

Jeg har Otto, som kan så meget, vil så meget og kan nå så langt det skal være, så længe hans fører bare har det nødvendige fokus. Og husker at Otto ikke er Megan, eller Lille Bjørn eller Max: han er helt sin egen, og når jeg finder ud af det, kommer vi også til at nå stjernerne sammen.

Så en hurtig beslutning i går: Otto skal debutere i HTM1 i 2023, og han overtager Lille Bjørns musik: ”Dengang da jeg var lille”. Fordi det giver noget håndgribeligt at træne i forhold til rally-positioner og fordi det vækker en masse skønne minder. Og rally bliver sat på pause efter Årets Hund 7. januar 2023.

Paul er klar til 2023+ i en opdateret udgave, med de allerbedste forudsætninger for at få en række nye mål opfyldt. Med dygtige træningskammerater og skarpe trænere, inspiratorer og coaches er jeg bedre kørende end de fleste. Det er altid fantastisk at have adgang til stjerner som Amanda, Johanna, Karina og Liv, men at have dem alle indenfor rækkevidde samtidig, det kræver en skål i en særlig champagne i aften 💓💓💓💓

Glædeligt nytår til alle, jeg håber I får et fantastisk 2023.

Nose Work, Rally og mental balance

Otto er klar til NW, eller...

Der er droslet ned på træningen, som jeg har skrevet om tidligere. Det føles godt, det passer perfekt til min prioritering af indsatsen med hhv. Max og Otto.

Onsdag rallytræning med Max hos Karina i Paws ’n Plays hal (Brordrupvej). Vi skulle lære banen på 12-skilte udenad; inden vi gik ind skulle vi gengive den og fortælle, hvad vi ville gøre for at sikre/holde boblen.

Jeg var lidt negativ, men spillede med. Det var ikke helt fair overfor Karina synes jeg, så jeg skrev til hende om aftenen: ”Jeg håber jeg var en ok kursist i dag? Jeg tog dine opgaver med at lære banen udenad og sige kriterier inden helt alvorligt, men ville også sikre mit fokus på Max, her 2½ uge før NM justerer jeg kun meget begrænset på det tekniske, det er 100 % mentalt jeg ønsker at have fokus. Jeg synes du håndterede min måske lidt fjendske (?) attitude fremragende, og du gav som altid superfed feedback. Jeg fik arbejdet med både spiral og sidestep med Max til højre til sidst 😉 Jeg havde den allerfedeste træning er meget, meget tilfreds!!!”

Karina synes jeg var ok som kursist, men kunne godt mærke at jeg var anderledes. Det er altså skønt med en instruktør, der kan håndtere mig, også når jeg er lidt på tværs 😉

Fredag havde jeg først en enetime hos Johanna med Max i Sjællands Agility Center (Ringsted). Jeg fik mulighed for at gennemgå alt det jeg har gjort og planlægger at gøre inkl. tiden efter NM. Jeg fik feedback, blev udfordret, blev rost osv. 

Vi sluttede med et lille kvarter, hvor Max var med, jeg beskrev mine indgange og jeg fik kæmperos for at kunne demonstrere, at jeg gjorde det præcis, som jeg havde beskrevet, i praksis – og det virkede 😊 

Jeg havde en vidunderlig time, jeg nød tiden med Max, og jeg kørte hjem i løftet stemning, for det hele føltes så godt.

Fredag eftermiddag havde jeg en aftale med Liv i Hund360-hallen (Vipperød), hvor jeg havde både Max og Otto med. For at variere i forhold til søndag startede jeg med Otto, og da Max kom ind var det igen med tre indgange, nu højre, venstre og højre.

De var alle ganske perfekte. Flydende opvarmning og indgang og det fedeste fokus fra Max. Der var mikroskopiske tjek af underlag og omgivelser, og det må han godt, når han vender tilbage umiddelbart efter.

Jeg benyttede lejligheden til at købe et nyt stykke legetøj til Max, det skal indvies i Finland.

I dag var Otto jeg til Nose Work 1 prøve arrangeret af Nose Work Sjælland på Blistrup Skole i Græsted.

Vi var delt i to grupper, jeg var sidst (nr. 19) i gruppe 1. Her er mine noter til mig selv efter de to runder:

”Har lige været inde som nr. 19 og sidst i første gruppe hos Johanna. Køretøj: startet efter planen, men vendte hurtigt og gik med uret. Videre til anhænger tydelig markering og pote op. Godkendt. Ude: fed start, flot markering, han forlod, da jeg ikke godkendte, jeg sender ham tilbage og markering = godkendt. 20 sek og 28 sek og nu frokost.”

”Beholdersøg. Ding dong på vej til Merete markering korrekt under 10 sek tror jeg. Indesøg. Rundtur langs ydersiden, så mere struktureret, tydelig markering og godkendt. Fed fed fornemmelse i begge søg, vi er bare så seje sammen 💕 100 p og 1. fejl. 4. guldpind”

Det er skønt at skrive sådan noget lige efter, og mærke nu, mange timer efter, at glæden stråler ud af noterne. Jeg er undskyld udtrykket pissestolt af det samarbejde Otto og jeg har, og den tydelige markering i udesøget af, at han forventede at jeg var lidt skarpere 😉

Konklusioner/læring af onsdag-lørdag:

Læring af NW med Otto: Jeg manglede markering af at han skulle søge nede, da vi gik fra bil til anhænger, derfor hoppede han op. Jeg VAR i tvivl om markering ved udesøget, og som Johanna sagde i feedback, så er det bedre at dobbelttjekke, som jeg gjorde. Samlet er læringen i NW: bare klø på.

   

Læring af rally med Max. Nøgternt en konstatering af, at vi er lige der, hvor vi skal være. Teknisk er der intet, jeg vil ændre på, og det ville også være for sent. Mentalt er jeg så meget i balance. Inden enetimen hos Johanna skrev vi sammen om hvad jeg skulle forberede. I den forbindelse skrev jeg ovenstående. Og det er så sandt som det sagt.

I denne weekend afholdes de sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund i rally 2022, arrangeret af ”Klubben for Hyrde-, Kvæg- Og Gårdhunde uden specialklub.” Arrangørerne har været flinke til at sende resultater, så jeg har til aften opdateret bl.a. kvalifikationslisten for championklasse. Max er for ottende år i træk kvalificeret:

Optimus, Maximus, Focus or Nordic Rally Obedience Championship 2022

Foto: Grafiko.dk ©

In exactly one month, Max and I will be on our way from Solrød Strand, Denmark, to Turku, Finland, to participate in the Nordic Rally Obedience Championships Competition 25th-27th November.

 

The first Nordic Championships took place in Sjællands Agility Center in Ringsted, Denmark 2019. I was responsible for the event and was also one of the four judges. 

The second one took place in Hundsportcentrum in Upplands Väsby outside Stockholm, Sweden 2021. I was also one of the four Nordic judges there. 

The third will take place in Royal Canin Arena, Lieto near Turku, Finland. 

Being involved in the championships 2019 and 2021 were of course great experiences. But this time it is entirely different. Being part of the Danish National team as a participant with Max is really something special. 

We qualified five months ago, the 22nd May. A plan for the training was sketched and, along with necessary adjustments, has been followed meticulously. An important prerequisite was, and is, that the championship is not the goal. The goal is to enjoy every moment of my teamwork with Max. We have been a team for more than 11 years and grown from good to particularly good and now the last couple of years we have excelled.

The training has of course included focusing on our weak exercises, a few of them really hated exercises. I have learned to love them, and honestly, I don’t think we have any weak exercises longer. Not meaning that we can’t make faults, we can, but we are as prepared as we can be.

My primary focus has been my mental training. 

I have been through a long process starting several years ago, but the last 2-3 years we have really developed. I can feel it. Max definitely benefits. My trainers and training partners have been heavily involved and can verify it! And anyone comparing our training and competitions today with those from a year ago, can easily see the difference.

The bottom line is that I NEVER – as in never, ever – think negatively when we train or compete. If negative thoughts should pop-up in my mind, I have techniques to remove them immediately.

I have trained the entire process from arriving at the training day and then the actual competition - and by the way competing as if it was training. I am not in doubt what I will do when arriving, when checking in, when warming up, when preparing to go into the competitions ring, when walking with Max in the ring, when doing the exercises, when managing errors (parking them mentally), when leaving the ring, when playing with Max outside or when making my notes reinforcing myself with the best things that happened during the course.

The entire process is working seamlessly and makes me confident that Max and I will succeed every single time. All because we will enjoy our connection as if it was the last time, we entered a training area or a competition.

Hopefully, it isn’t – but if it was, I want to make sure that I have the best feeling possible afterwards. That I know without any shadow of a doubt, that I have done my very best. I owe that to my loyal training partner and companion.

The plan for the next month includes continuing the weekly training sessions at Johanna Allanach (Bluewyle K9) and Karina Al-Saffar (Hund med mening), who both have motivated me to focus on details and make minor changes with surprisingly great effect. 

The plan also includes two double-competitions: A Mästerklass (the top level in Sweden) in Trelleborg 29th October and a Championklasse (the top level in Denmark) in Ringsted 19th November.

I will take this opportunity to specifically thank Liv Elmark-Fich, who has supported me, challenged me, encouraged me and been a world class coach in the entire process.

PS: Did you wonder about the first three words in the title of this blog post? In the process I had a long talk with teammate Mette Tranberg discussing mental approaches to training and competition, and she inspired med to find a winning rhyme, which became: Optimus, Maximus, Focus.

PPS: The championship can be followed here.

Tre skønne prøver - championklasse nr. 200 med Max

Nordisk klasse (dommer: Helle)

DKK's rallyudvalg havde fået æren at indvie DKK nye hal i Ringsted. Det blev gjort med manér med en dobbelt rallyprøve og en nordisk klasse.

Jeg havde en fantastisk dag, som deltager og som prøveleder.

Jeg ankom lidt ude af balance, men fik en aftale med Johanna om at parkere alt det dårlige hos hende indtil prøverne var omme., så jeg kunne have 100 % fokus på Max. Det virkede!

Max og jeg gik tre virkeligt skønne baner, hvor jeg var tro mod alt det, som jeg har skrevet i tidligere blogindlæg. Det eneste er der er galt med de tre næste fotos er, at Max ikke er med, det er bagsiden ved også at arrangere ...

Championklasse (dommer: Liv) - det var championklasse nr. 200 med Max!

Championklasse (dommer: Helle)

Efter præmieoverrækkelsen i Nordisk klasse fik jeg det dårlige, jeg havde parkeret hos Johanna, retur, og fik det håndteret med Liv bagefter.

Tre dejlige prøver med Max i topform, og nogle mentale irritationsmomenter håndteret - det var en skøn prøve dag 💓💓💓

En magisk dag i Skurup

Øverst på podiet (foto: Lone Johansson Bauder)

Søndag den 28. august 2022 glemmer jeg ikke med det første, formentlig aldrig. Det var en dag hvor en masse af det jeg har trænet med Otto gik op i en højere enhed, og hvor jeg mange gange i løbet af dagen kunne mærke den vidunderlige følelse, som kommer når Otto og jeg bare er en enhed.

Liv kunne finde på at spørge, hvad dagens bedste øjeblik var 😊 Der er mindst fem jeg lige kan nævne:

• Det minut eller lidt mere der gik, før vi gik på banen til prøve A, dommeren var gået ind på banen for at fjerne en tidsel ved at skilt, og det tog lidt tid. Jeg havde fuldt kontakt med Otto som sad og kiggede op på mig, og jeg bare kunne mærke, at vi var helt klar. Det fortsatte vi bare med. Anita sagde bagefter at hun havde kigget efter mig, for at se hvordan jeg reagerede på situationen, og ja, jeg tog det helt cool, og det gjorde Otto så også.
• Øjeblikket da vi gik ud efter prøve A, jeg var glad og forpustet, for Otto og jeg havde arbejdet med masser af energi og gået en superflot bane, det føltes HELT rigtigt.
• Øjeblikket da vi gik ud efter prøve B. Ligesom på prøve A havde jeg en fantastisk følelse hele vejen, men der var noget ekstra ved denne bane, Otto var bare så meget på, og da vi forlod banen efter en meget lang udgang fra mål til kantbånd, var jeg bare så glad, så glad.
• Øjeblikket, da jeg som fantastisk bonus 1 fandt ud af, at vi havde fået 96 point på prøve B.
• Øjeblikket, da vi stod på sejrspodiet, Otto og jeg vandt prøve B – Ottos fokus og mit smil er ikke til at tage fejl af 💓

Sådan en dag er jeg nødt til at fastholde, ved at skrive hvad jeg gjorde, for der må være en del af det, der har virket efter hensigten, og det ville ikke være dumt at kunne gøre det om igen, igen og igen. Så det bliver langt, og det er lidt privat, men ikke mere end at alle må læse med 😉

Jeg er jo superheldig at have Liv til at minde mig om at overveje hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det og hvad jeg vil opnå med det. Så jeg skrev mine kriterier for søndagens prøver lørdag aften og sendte dem til Liv:

”Skurup 28.8. Ottos kriterier. Hvorfor er jeg tilmeldt? Tanken var en hyggetur med Anita, hvor vi fik to muligheder for at træne med hhv. Girah og Otto i nyt miljø. Hvordan får jeg mest muligt ud af det? Vi skal køre fra Solrød kl. 7, 1. banegennemgang 9:00 2. 12:30, der er cirka 30 til hver prøve, Otto er nr. 8 på den første nr. 4 på den anden. Der er god tid til at varme op, og god tid til at blive rigtigt træt.

P1. Opvarmning når vi kommer, så snart indskrivning er gennemført. Tjekke at der ikke er noget, vi er i tvivl om på banen, vurdere længden og så lægge strategi for hvor der skal leges undervejs. Hvis banen ikke ser meget lang ud, vil jeg rigtigt gerne forsøge at gå den for alvor, for at afprøve det med løbende verbale belønninger (jf. Johannas feedback i tirsdags), det glemte jeg lidt for meget i går, fordi vi måtte bruge godbidder, men hvis det er strategien, så er det værd at forsøge. Det med at der ikke må laves ommere gør det også nemmere (jeg behøver end ikke overveje det); fed opvarmning – verbal belønnet bane – fed leg bagefter. Hvis banen er meget lang lægger jeg strategi for leg undervejs, og skal specielt have fokus på: at Ottos fokus er værd at belønne, og at vi får ro på før jeg går videre.

P2. Umiddelbart det samme, men det kommer også an på hvad der sker.

Jeg kan godt mærke at jeg ikke er helt skarp nu, men nu har jeg skrevet noget, og jeg vender det naturligvis i morgen inden prøven/på vej over med Anita.

Hvad skal der til, for at jeg kører glad hjem og sender nogle gode statusser til dig undervejs? At jeg kommer forpustet og glad ud af banen to gange, og det gør jeg hvis jeg er tro mod det ovenfor. Hvis, hvis drømmer jeg noget à la ÅH-prøverne ved DKK, hvor jeg legede på Lones bane og fik det mest fantastiske fokus på Stines.

PS: Max i går: Jeg tænkte træning og kun træning, jeg var så cool, huskede at holde det lave tempo, huskede alle kommandoer, huskede fodstillinger og skridt i vendinger, dobbelt dit og dat mv. Jeg kunne mærke, at det gav overskud. Jeg kan ikke komme i tanker om en eneste grund til at det ikke skal kunne gentages 4.9. Jo, at jeg begynder at tænke for meget, og der begynder at komme resultattænkning.”

* * *

Anita og jeg havde for længe siden aftalt at vi ville tage til Sverige til dobbeltprøve i Nybörjarklass, for at hun med Girah, jeg med Otto, kunne træne i nyt miljø og med det pres der kommer af at være i ganske uvante omgivelser: i et andet land, næste kun fremmede ansigter, rally på en lidt anden måde end vi kender fra Danmark; man kommer lidt ud af sin komfortzone. 

Valget fandt på en dobbeltprøve i Skurups Brukshundklubb, godt en times kørsel fra Solrød.

Vi kørte fra Solrød ved 7-tiden, ankom lidt over 8, blev budt velkommen af parkeringsvagter – det var et stort arrangement - 8 prøver med i alt 177 tilmeldte - registrerede vores ankomst og fik den første banetegning inden hundene blev luftet.

Bane A (design Eva Hall)

Da jeg havde set Eva Halls bane, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville bruge den første strategi (gå bane med verbal belønning) og så var det nemt derfra: opvarmning af Max, banegennemgang - der var to, fordi der var 29 startende, vi havde start nr. 8 og var med i den første – og så mere opvarmning.

Banegennemgang bane A

Der blev lidt ekstra ventetid før vi kom ind pga. det med tidslen nævnt ovenfor, og så gik vi i gang. Otto var på, vi havde god kontakt hele vejen, jeg var meget hurtig til at komme med støtte, hvis der var tendens til snus eller andet uønsket, og jeg var superskarp med kommandoerne, ikke mindst i de mange sitter.

Jeg havde den fedeste følelse da jeg kom ud, jeg kunne mærke glæde i hele kroppen, det var en af de bedste prøver vi har gået og hvis dagen var endt der, var jeg kørt glad hjem! Jeg skrev umiddelbart efter til Liv (følelsen skal fastholdes i nuet): ”Fed følelse. Otto holdt fokus hele banen. Flotte sit foran 1 2 3 bagud og sit foran bagom sit og næsten alle flow. Jeg er supertilfreds 😍”

Heldigvis kom der mere. Anita & Girah gik også en superflot bane. Det var fantastisk at dele oplevelserne, at tale om de fede prøver bare baseret på følelser, og først derefter tænke bedømmelser. Og helt ærligt, vi havde ingen anelse om hvordan det var gået. Havde Anita & Girah lavet et tydeligt sidestep? Havde jeg vist tydelig temponedsættelse i de tre øvelser med langsom gang? Vi kunne se mange potentielle fradrag.

Men, sørme om vi blev glade for, at vi ikke dømte os selv!!! Eva Hall havde givet os begge 90 point, det rakte til en delt 6. plads ud af 29, og det var den skønneste bonus. Mine 10 points fradrag:1 snus skilt 1, 2 snus skilt 2, 1 skæv skilt 4, 3 for hoppen skilt 6 og 3 for tempo i skilt 10. ”Glad hund. Trevligt ekipage.” og vi følte os som verdensmestre.

Klokken 12:40 var der banegennemgang på Lena Sundlöfs bane

Bane B (design Lena Sundlöf)

Umiddelbart da jeg så banen tænkte jeg, at det var en god kandidat til leg. Der var igen de to øvelser med mange sittter (123 og 124) plus højre spiral, dobbelt slalom og 8-tal, en lang bane. Så strategien blev: Hvis vi kommer til dobbeltslalom, og det ikke kører, så går vi i legemode. Det kom så ikke til at ske.

Opvarmningen bestod i at gå ind på opvarmningsområdet, Otto var træt og der skulle ikke laves noget.

Da vi var i gang med højrespiralen (skilt 3) havde jeg bare den følelse at, af vi kunne gå uendeligt. Anita sagde bagefter, at hun kunne se det inden, der var den flotteste kontakt! Hvad skal jeg sige? En om muligt endnu bedre følelse end bane A, vi gik så flot. Otto synes det var langt og der kom lidt signaler til sidst om, at vi godt måtte stoppe snart, men masser af ros og han holdt fokus – jeg har sjældent haft så dejlig en følelse indeni efter en prøve. Den var bare god!

En mand kom hen og roste os bagefter, han sagde det var dejligt at se Ottos glæde og den evigt logrende hale. Jeg kunne ikke have fået en større ros! Min korte status til Liv: ”Anden bane endnu federe 😍”.

Vi var oppe som nr. 4, Anita & Girah som nr. 8, og de gik også en superflot bane. Der var lidt rod i næstsidste øvelse, hvor Girah var megatræt og Anita var tæt på at glemme at tage to skridt, men hold da op hvor så det godt ud – skilt 1-3 og 5-12 er det smukkeste jeg har set dem gå.

Igen var der den skønneste bonus. Ottos resultat kom hurtigt op: 96 point og en foreløbig førsteplads efter 8 ekvipager. Noget senere kom Girahs, flotte 87 point og en femteplads. Ottos rakte til en delt førsteplads ud af 27.

Jeg havde selvfølgelig Otto med til præmieoverrækkelsen, og udover en fin lille pokal fik vi også lov at vælge først på præmiebordet, og det legetøj var et perfekt valg ifølge Otto!!! 

Vores dommerseddel var dejlig læsning: Vi er trukket 1 for en skæv plads ved startskiltet, og 3 for en førerfejl i skilt 1, hvor jeg gik før Otto var inde i pladspositionen. INTET fratræk på resten af banen. ”Bra handling. Fint samarbete. Bra tempo.”

Min opsummering til Liv var simpel. ”Jeg har lige genlæst kriterierne, jeg var 100 % tro mod dem! En fantastisk dag, jeg svæver 😍”

Meget stor tak til Skurups Brukshundklubb for et særdeles velorganiseret arrangement, som kørte som smurt. Der har jeg bestemt lyst til at komme igen.

Vi landede i Solrød ved 17-tiden, ret brugte, og med to meget trætte hunde. Men hold da op en fed dag! Som jeg sagde til Anita før vi kørte fra Skurup: Tænk hvis vi på forhånd havde sagt, at vi ville komme hjem med 4 godkendte resultater, med 87 point som det dårligste, det ville vi have grinet af. Men vi gjorde det, for hulen hvor er vi gode.

Tak Anita for det allerbedste selskab 💓

Tak Liv for uvurderlig opbakning 💓