Fire fede rallyprøver

Skønt med en kølende dukkert i den varme synes Max :-)

I går gik jeg fire rallyprøver i forbindelse med Sydkystens Hundeskoles dobbeltprøve i Ringsted.

Jeg præker selv, at man skal adskille oplevelse på banen – samspillet med hunden, de gode følelser, alt det vi selv kan påvirke – fra point og placeringer, som vi ikke kan påvirke. Jeg har derfor gjort det til en vane at skrive efter hver prøve, hvordan jeg oplevede den, med fokus på det positive, og helst inden jeg fik resultatet.

Jeg har bevidst ikke været så skarp på den front på det sidste, fordi jeg mente jeg kunne håndtere feedbacken uanset hvad, og det er en refleks at have fokus på det positive.

Det lykkes desværre ikke helt i går. Hvis jeg havde skrevet dette indlæg i går aftes, ville det ikke have været konstruktivt, og overskriften havde bestemt ikke være den samme 😉

Men en god nats søvn, en masse eftertanke og noget coaching har fået det hele på plads.

Så her er der lidt om fire fede rallyprøver.

Prøve 1 – Max i seniorklasse, dommer Johanna

En helt regulær bane, som i øvrigt alle baner på dagen. Johanne havde nogle finurlige 8-tals øvelser, men det var det.

Max hang lidt i starten, og vi måtte lave øvelse 2, 3 og 4 om. Og det var det, jeg holdt hovedet koldt (!) og vi gik resten fint.

Tak til Amanda for at filme:

Bonus info: 91 point og 2. vinder.

Foto: Christina

Prøve 2 – Max i seniorklasse, dommer Johanna

Som det kan ses af videoen - tak til Liv for at filme – var der ikke meget energi i Max, og jeg måtte arbejde usædvanligt meget for at holde gejsten på banen. Men vi arbejdede os igennem, selvom der var ting der slet ikke lykkedes.

Jeg havde det ikke særligt godt efter den prøve, ikke pga. resultatet, men fordi jeg fornemmede en Max, som ikke var så fit, som jeg havde troet. Jeg var ude i bilen og var rigtig ked af det, men blev mirakuløst hjulpet af Johanna. Vi havde parkeret ved siden af hinanden, hun skulle afsted og hun spurgte hvordan jeg havde det – det var vist ret åbenlyst at jeg ikke var ok.

En fed og nøgtern analyse fra Johanna, som så en Max som var absolut fysisk fit, og lavede bl.a. cirkel om fører på smukkeste vis uden besvær – men som også tydeligt døjede med varmen; hvilket jeg i øvrigt også selv gjorde. Så jeg fik nogle tips til hvordan det kunne håndteres ved fremtidige varme prøver, og jeg var meget, meget lettet. Og en understregning af, at Max var helt ok! Tusind tak til Johanna!

Prøve 3 - Otto i Øvet klasse, dommer Janne

Otto var virkelig fyldt med energi af den allerbedste slags! Han gik en prøve, hvor jeg virkelig nød at han var på, var med mig hele vejen, og hvor jeg virkelig fornemmede hvor meget vi har udviklet os de seneste par måneder. En virkelig skøn oplevelse.

Bonus: 3 ommere og minus 4 for nogle meget høje hop, og dermed fik vi vores femte bronzepind i øvet klasse.

Prøve 4 - Otto i Øvet klasse, dommer Liv

Jeg tror seriøst Otto og jeg gik vores livs bane!!! Liv mener Ottos debut i begynderklasse er med i konkurrencen, så jeg omformulerer til vores livs bane i Øvet klasse – indtil videre 😉

At jeg mistede orienteringen på banen, det var bare ærgerligt, og som Liv så sødt nævnte, det er jo bare en miniudgave af sekvenser, som jeg selv har anvendt på nogle af mine baner.

Jeg fik en meget flot feedback fra Liv om vores udvikling, Ottos fokus, at han strålede og ikke hoppede særligt meget – og begik så dagens største fejl – jeg lod mig i den grad gå på af resultatet. Så jeg har læst op på de slides, som jeg bruger når jeg underviser i mental træning, det var for dumt at jeg reagerede sådan.

Sammenfatningen af Ottos prøver er at han har udviklet sig til endnu større stjerne; som Christina, der var med som sekretær, sagde: Han er ved at blive voksen!

Det var det der var det allerbedste ved i går. Jeg kunne mærke, at jeg - havde en helt anden afslappet attitude, inden jeg gik på banen og på banen, end jeg har haft med nogen af mine andre hunde. Otto er bare glad og ivrig, han vil så gerne det hele. Der er ingen lyd længere, der er bare glædeshop, og de er også aftagende, uden at hans glæde er det.

Jeg elsker at gå med ham på banen, jeg nyder det i den grad, og jeg elsker at vi kan lege vildt bagefter med hans yndlingslegetøj. Jeg er meget heldig, at jeg har ham og Max, og stadig kan nyde at gå til prøve med dem begge.

2022: Årets sidste dag, årets sidste blogindlæg

En uofficiel video med Max og Paul i Sirius Rally Ekspert

Dagen er startet på bedste vis med dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter. Sydkystens Hundeskole afholdt sin allerførste rallyprøve 29. december 2010. 31. december 2012 afholdt vi for første gang prøve nytårsaftensdag, og siden 31. december 2013 har vi afholdt dobbeltprøve hvert år – 2020 og 2021 undtaget. Prøverne 31. december er en tradition, og det samme er rally i Sydkystens Hundeskole, dagens prøver var nr. 113 og 114 i vores regi.

Siden 2014 har vi uddelt Sydkystens Hundeskoles Hundepris, normalt til tre forskellige personer eller foreninger. I år gik prisen til Johanna Allanach, fordi hun ”med Dansk Kennel Klubs Sirius Stjernehund online titel- og prøveprogram på genial vis har revolutioneret mulighederne for at træne hund og opnå titler.” Den fulde begrundelse kan læses her.

Johanna fortjener naturligvis prisen i allerhøjeste grad, ligesom hun har fortjent den de fem andre gange hun har modtaget den: Som medlem af DKK's rallyudvalg (2014), som medlem af Initiativgruppen bag Hundesport mod Cancer samt individuelt (2015), som medlem af DKKs Nose Work udvalg (2017) og som medlem af Samsø Hundesport (2018). Når Johanna engagerer sig i noget sker der en masse, det sker hurtigt og det bliver en succes.

2022 bliver året hvor jeg stopper min årlige quiz (startet i 2008) fordi mine mål har ændret sig i en retning, som ikke er særlig quiz-egnet. Resultaterne for 2022 kan læses her. 

Jeg annoncerede, at jeg stopper som formand for Rallyudvalget og udtræder af NKU’s og FCI’s rallyudvalg 1. april 2023. Jeg har en masse andet, jeg gerne vil prioritere. Det er jeg rigtigt glad for at jeg har gjort.

Jeg vil lige vende tilbage til Sirius et øjeblik. Jeg kom lidt hovedkulds ind i det, da jeg sagde ja til at afprøve Sirius Rally Øvet med Max, og blev lidt fascineret af det. For at få titlen registreret skulle jeg bestå Sirius Rally Begynder med Max, det var nemt, og meldte Otto til også, det var ikke så nemt …

Jeg ”kom til” at melde begge hunde til ”DKK Sirius Winter Sniffs Challenge”, som en hyggelig december opgave, og den blev jeg virkelig fanget af. Der er en ugentlig opgave hver uge i 6 uger, og mit fokus gik hurtigt fra at lave en video, der var god nok til at bestå, til at se hver opgave som en unik træningsmulighed. I onsdags blev den femte opgave offentliggjort, og jeg tænkte meget over et passende sted at gennemføre den. Overskriften var ”oppe og nede”, hund og fører skulle ende på forskellige niveauer, jeg havde forskellige idéer og de sidste detaljer blev afklaret på stedet i Solrød Centret, mens Kirsten (fotograf) og hundene ventede i bilen. Det småregnede og Kirsten havde formanet om, at det skulle være rigtigt i første forsøg.

Jeg synes det blev to flotte søg (de sidste udgaver), og rigtigt lærerige for både mig og hundene. Jeg lagde dem op, Mia – en af dommerne - godkendte Max’ video mens Ottos var på vej op, jeg skrev tak for hendes Ninja-behandling og så kom denne bonus: ”Virkelig godt planlagt og løst opgave. God idé at lade dem starte og få fat i færten nede - det gør det langt nemmere for dem at fastholde og engagere sig i udredningen, når de kommer op i niveau - flot arbejde!!” Det var lige, hvad jeg havde tænkt, og det føltes ret fedt at få ros fra Mia, en af min stjerner i NW-verdenen.

Jeg er også gået i gang med Sirius Rally Ekspert med Max og Sirius Rally Øvet med Otto. Det er virkelig fed træning. Øvelserne er meget fine og efter reglerne, men helt klart ikke nemme. Samlet set bliver deltagerne presset, for en korrekt udførelse af alle øvelserne kræver virkelig skarphed på en række punkter, og jeg skal åbent indrømme, at det kom bag på mig, hvor mange nogle af ekspertøvelserne skulle filmes om. En del af ommerne var helt ærligt, fordi jeg ikke havde læst de meget detaljerede beskrivelser ordentligt. Men der var også nogle, hvor det faktisk var svært for Max og mig at lave sekvenserne på et niveau, som jeg var tilfreds med. Det giver de rette fokus på detaljer, med sådanne erkendelser. Som en ekstra finurlighed er der også lagt tidsparametre ind, fx at hunden skal holde sin position 3-5 sekunder før den bakker væk, før man forlader den eller tager den med i hente-bringe osv.

Jeg aner ikke om jeg vil indsende videoen til bedømmelse, jeg har fået en uofficiel bedømmelse (ikke af en dommer): "Nu har jeg set den et par gange, og talt sekunder, samt læst teksten igennem igen. Efter min overbevisning så er den klart godkendt. Rigtig pænt arbejde, og elsker simpelthen jeres samarbejde og ikke mindst jeres feltøvelse. Max tager påfundet med ophøjet ro". Det er rigeligt for mig ;-)
 

Det blev endnu mere tydeligt for mig med Otto og øvet programmet, hvor svært det er. Uden eller med begrænset opvarmning er han så fuld af energi, at jeg ikke kan gennemføre en eneste af de 9 øvelser i Sirius øvet programmet korrekt med ham.

Jeg var lidt (!) desillusioneret indtil Liv mindede mig om, hvad mit fokus havde været med hans træning – han er jo trænet helt anderledes end de foregående hunde, og jeg har al den energi, glæde ved at træne, vilje til at lære, som nogen kunne drømme om i Otto. Skam over den fører, der synes det er et problem!!!

Jeg er heldig, så heldig som man kan være. Jeg har Max, min skønne seniorhund, som knokler løs for mig, jeg håber vi begge holder længe endnu: Max har næret min vildeste drømme, vi har nået mål sammen som jeg end ikke har turdet drømme om, og jeg nyder hvert eneste øjeblik sammen med ham. Hvis vi havde levet i vikingetiden ville vi blive begravet sammen.

Jeg har Otto, som kan så meget, vil så meget og kan nå så langt det skal være, så længe hans fører bare har det nødvendige fokus. Og husker at Otto ikke er Megan, eller Lille Bjørn eller Max: han er helt sin egen, og når jeg finder ud af det, kommer vi også til at nå stjernerne sammen.

Så en hurtig beslutning i går: Otto skal debutere i HTM1 i 2023, og han overtager Lille Bjørns musik: ”Dengang da jeg var lille”. Fordi det giver noget håndgribeligt at træne i forhold til rally-positioner og fordi det vækker en masse skønne minder. Og rally bliver sat på pause efter Årets Hund 7. januar 2023.

Paul er klar til 2023+ i en opdateret udgave, med de allerbedste forudsætninger for at få en række nye mål opfyldt. Med dygtige træningskammerater og skarpe trænere, inspiratorer og coaches er jeg bedre kørende end de fleste. Det er altid fantastisk at have adgang til stjerner som Amanda, Johanna, Karina og Liv, men at have dem alle indenfor rækkevidde samtidig, det kræver en skål i en særlig champagne i aften 💓💓💓💓

Glædeligt nytår til alle, jeg håber I får et fantastisk 2023.

Tænk – om motivation

Jeg havde ønsket Svend Brinkmanns Tænk til min fødselsdag, begyndte at læse den forleden og nyder at læse den i små bidder og reflektere over indholdet. Kort fortalt (efter de første kapitler 😉) at give sig tid til at stoppe op og tænke ordentligt.

Jeg er begyndt på at den daglige dosis Mark Anthony med hans podcast 10 i 8, som handler om motivation.

Jeg har en daglig aktivitet på todo listen, den kom på umiddelbart efter Life coaching sessionen, den hedder ”Lykken er … at få styr på sit liv”.

Jeg genlæser ofte nogle vigtige noter og specielt afslutningen NYD DET!

Det giver mig samlet – og sammen med alt muligt andet, der ikke er ligeså planlagt – ro, motivation og fokus på det vigtige.

Jeg kan føle, at det kommende år bliver meget anderledes en de nærmest foregående. Forhåbentlig – sådan tegner det i hvert fald – på den gode måde.

Nogle af de mål, jeg har nået de senere år, kunne måske opmuntre til gentagelser, til at prøve at gøre det igen, prøve at gøre det bedre.

Men de overvejelser er bl.a. mødt at nogle af de allerbedste spørgsmål, jeg kan forestille mig, nogle gange fra andre, andre gange fra mig selv: Hvorfor vil du gøre det? Hvad, hvis du ikke gjorde det? Kunne der var andre mål, som nu var vigtigere? Hvordan føles det? Osv.

Jeg har tirsdag og onsdag været i gang med den nye, faste træningsrutine med Otto og Max: Tirsdag Nose Work træning hos Merete og derefter rallytræning hos Johanna med Otto. Onsdag rallytræning hos Karina med Max.,

Det var tre hver især fantastiske træningstimer.

Nose Work med en Otto, som har lidt mere ro, og bl.a. lavede den flotteste markering af en utilgængelig kilde på rensdyret. Og fandt alle fem kilder i det blinde søg og på meget overbevisende vis.

Rally med Otto på det Johanna havde annonceret som en ”Lumsk led bane.... 🙂”, i bedste skiskydningsstil med en strafbane, man skulle gå, ved fejl på den rigtige bane.

Jeg var lidt slap mentalt inden vi kom på, men da vi gik i gang var jeg næste 100 % på. Jeg gik fejl i dobbelt 8-tal, og jeg var virkelig slap i dæk under gang (”det kan han ikke”!!!!), som han selvfølgelig kan. Otto var totalt skarp, gik den lange bane inkl. en strafbane, på noget under tidsgrænsen, og jeg kunne ikke have været stoltere af vores samarbejde. Han var varmet rigtigt op 😊

”Elsker at I var så på og fokuserede ” skrev Johanna, og hvad er der ellers at sige?

Max og jeg kørte med klatten til træningen hos Karina. Fokus var på afslutningen af banen, at gå i mål og holde fokus derefter. Præcis det vi praktiserer, og vi gik den mest fantastiske korte bane først, hvor jeg lavede indgangen om pga. snus, fik den perfekte indgang, belønnede og derefter gik en vidunderlig bane.

Derefter en fuld bane, igen med det skønneste fokus, hvor det der gik ”galt” var et sideskift om kegle, hvor jeg glemte min forkommando (som Karina har lært mig!) og en øvelse efter lynet, hvor jeg var helt ekstatisk over Max’ præcision og skarphed i lynet. Det var bare så fedt!!!

Juleferieprojektet med Otto er Sirius Øvet Rally, med Max Sirus Ekspert Rally, to rigtige hyggeprojekter, bare fordi jeg har lyst. Selvfølgelig kan vi bruge det som god træning, vedligeholdelse – men jeg vælger at betragte det som ren nydelse.

Det samme med DKK Sirius Winter Sniffs Challenge med begge hunde. Jeg havde skuffelsen for øvelserne i første runde på forskud (hvor dum kan man være?), og filmet dem begge om, hvorefter jeg til morgen kunne se, at de begge var godkendt 😉 De to næste er indsendt, men først efter lidt ommere af filmene, fordi jeg var har været ret uskarp med at læse alle kriterierne. Nu tror jeg, der er styr på dem.

Til morgen er tredje challenge kommet, og jeg læser beskrivelsen mindst tre gange inder jeg går i gang, og prøver at gøre det rigtigt i første forsøg!

Alle Siriusopgaverne er dejligt overskuelige, kan løses i korte bidder, næsten uden tidspres, og det passer perfekt til min tilstand lige nu. Det er topmotiverende at hygge med disse små opgaver og nyde samværet med Max (11½ år i går) og Otto (3½ år på lørdag).

Samlet har det givet mig en masse godt input til, hvordan jeg ønsker at 2023 skal forme sig.

Nose Work, Rally og mental balance

Otto er klar til NW, eller...

Der er droslet ned på træningen, som jeg har skrevet om tidligere. Det føles godt, det passer perfekt til min prioritering af indsatsen med hhv. Max og Otto.

Onsdag rallytræning med Max hos Karina i Paws ’n Plays hal (Brordrupvej). Vi skulle lære banen på 12-skilte udenad; inden vi gik ind skulle vi gengive den og fortælle, hvad vi ville gøre for at sikre/holde boblen.

Jeg var lidt negativ, men spillede med. Det var ikke helt fair overfor Karina synes jeg, så jeg skrev til hende om aftenen: ”Jeg håber jeg var en ok kursist i dag? Jeg tog dine opgaver med at lære banen udenad og sige kriterier inden helt alvorligt, men ville også sikre mit fokus på Max, her 2½ uge før NM justerer jeg kun meget begrænset på det tekniske, det er 100 % mentalt jeg ønsker at have fokus. Jeg synes du håndterede min måske lidt fjendske (?) attitude fremragende, og du gav som altid superfed feedback. Jeg fik arbejdet med både spiral og sidestep med Max til højre til sidst 😉 Jeg havde den allerfedeste træning er meget, meget tilfreds!!!”

Karina synes jeg var ok som kursist, men kunne godt mærke at jeg var anderledes. Det er altså skønt med en instruktør, der kan håndtere mig, også når jeg er lidt på tværs 😉

Fredag havde jeg først en enetime hos Johanna med Max i Sjællands Agility Center (Ringsted). Jeg fik mulighed for at gennemgå alt det jeg har gjort og planlægger at gøre inkl. tiden efter NM. Jeg fik feedback, blev udfordret, blev rost osv. 

Vi sluttede med et lille kvarter, hvor Max var med, jeg beskrev mine indgange og jeg fik kæmperos for at kunne demonstrere, at jeg gjorde det præcis, som jeg havde beskrevet, i praksis – og det virkede 😊 

Jeg havde en vidunderlig time, jeg nød tiden med Max, og jeg kørte hjem i løftet stemning, for det hele føltes så godt.

Fredag eftermiddag havde jeg en aftale med Liv i Hund360-hallen (Vipperød), hvor jeg havde både Max og Otto med. For at variere i forhold til søndag startede jeg med Otto, og da Max kom ind var det igen med tre indgange, nu højre, venstre og højre.

De var alle ganske perfekte. Flydende opvarmning og indgang og det fedeste fokus fra Max. Der var mikroskopiske tjek af underlag og omgivelser, og det må han godt, når han vender tilbage umiddelbart efter.

Jeg benyttede lejligheden til at købe et nyt stykke legetøj til Max, det skal indvies i Finland.

I dag var Otto jeg til Nose Work 1 prøve arrangeret af Nose Work Sjælland på Blistrup Skole i Græsted.

Vi var delt i to grupper, jeg var sidst (nr. 19) i gruppe 1. Her er mine noter til mig selv efter de to runder:

”Har lige været inde som nr. 19 og sidst i første gruppe hos Johanna. Køretøj: startet efter planen, men vendte hurtigt og gik med uret. Videre til anhænger tydelig markering og pote op. Godkendt. Ude: fed start, flot markering, han forlod, da jeg ikke godkendte, jeg sender ham tilbage og markering = godkendt. 20 sek og 28 sek og nu frokost.”

”Beholdersøg. Ding dong på vej til Merete markering korrekt under 10 sek tror jeg. Indesøg. Rundtur langs ydersiden, så mere struktureret, tydelig markering og godkendt. Fed fed fornemmelse i begge søg, vi er bare så seje sammen 💕 100 p og 1. fejl. 4. guldpind”

Det er skønt at skrive sådan noget lige efter, og mærke nu, mange timer efter, at glæden stråler ud af noterne. Jeg er undskyld udtrykket pissestolt af det samarbejde Otto og jeg har, og den tydelige markering i udesøget af, at han forventede at jeg var lidt skarpere 😉

Konklusioner/læring af onsdag-lørdag:

Læring af NW med Otto: Jeg manglede markering af at han skulle søge nede, da vi gik fra bil til anhænger, derfor hoppede han op. Jeg VAR i tvivl om markering ved udesøget, og som Johanna sagde i feedback, så er det bedre at dobbelttjekke, som jeg gjorde. Samlet er læringen i NW: bare klø på.

   

Læring af rally med Max. Nøgternt en konstatering af, at vi er lige der, hvor vi skal være. Teknisk er der intet, jeg vil ændre på, og det ville også være for sent. Mentalt er jeg så meget i balance. Inden enetimen hos Johanna skrev vi sammen om hvad jeg skulle forberede. I den forbindelse skrev jeg ovenstående. Og det er så sandt som det sagt.

I denne weekend afholdes de sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund i rally 2022, arrangeret af ”Klubben for Hyrde-, Kvæg- Og Gårdhunde uden specialklub.” Arrangørerne har været flinke til at sende resultater, så jeg har til aften opdateret bl.a. kvalifikationslisten for championklasse. Max er for ottende år i træk kvalificeret:

Optimus, Maximus, Focus or Nordic Rally Obedience Championship 2022

Foto: Grafiko.dk ©

In exactly one month, Max and I will be on our way from Solrød Strand, Denmark, to Turku, Finland, to participate in the Nordic Rally Obedience Championships Competition 25th-27th November.

 

The first Nordic Championships took place in Sjællands Agility Center in Ringsted, Denmark 2019. I was responsible for the event and was also one of the four judges. 

The second one took place in Hundsportcentrum in Upplands Väsby outside Stockholm, Sweden 2021. I was also one of the four Nordic judges there. 

The third will take place in Royal Canin Arena, Lieto near Turku, Finland. 

Being involved in the championships 2019 and 2021 were of course great experiences. But this time it is entirely different. Being part of the Danish National team as a participant with Max is really something special. 

We qualified five months ago, the 22nd May. A plan for the training was sketched and, along with necessary adjustments, has been followed meticulously. An important prerequisite was, and is, that the championship is not the goal. The goal is to enjoy every moment of my teamwork with Max. We have been a team for more than 11 years and grown from good to particularly good and now the last couple of years we have excelled.

The training has of course included focusing on our weak exercises, a few of them really hated exercises. I have learned to love them, and honestly, I don’t think we have any weak exercises longer. Not meaning that we can’t make faults, we can, but we are as prepared as we can be.

My primary focus has been my mental training. 

I have been through a long process starting several years ago, but the last 2-3 years we have really developed. I can feel it. Max definitely benefits. My trainers and training partners have been heavily involved and can verify it! And anyone comparing our training and competitions today with those from a year ago, can easily see the difference.

The bottom line is that I NEVER – as in never, ever – think negatively when we train or compete. If negative thoughts should pop-up in my mind, I have techniques to remove them immediately.

I have trained the entire process from arriving at the training day and then the actual competition - and by the way competing as if it was training. I am not in doubt what I will do when arriving, when checking in, when warming up, when preparing to go into the competitions ring, when walking with Max in the ring, when doing the exercises, when managing errors (parking them mentally), when leaving the ring, when playing with Max outside or when making my notes reinforcing myself with the best things that happened during the course.

The entire process is working seamlessly and makes me confident that Max and I will succeed every single time. All because we will enjoy our connection as if it was the last time, we entered a training area or a competition.

Hopefully, it isn’t – but if it was, I want to make sure that I have the best feeling possible afterwards. That I know without any shadow of a doubt, that I have done my very best. I owe that to my loyal training partner and companion.

The plan for the next month includes continuing the weekly training sessions at Johanna Allanach (Bluewyle K9) and Karina Al-Saffar (Hund med mening), who both have motivated me to focus on details and make minor changes with surprisingly great effect. 

The plan also includes two double-competitions: A Mästerklass (the top level in Sweden) in Trelleborg 29th October and a Championklasse (the top level in Denmark) in Ringsted 19th November.

I will take this opportunity to specifically thank Liv Elmark-Fich, who has supported me, challenged me, encouraged me and been a world class coach in the entire process.

PS: Did you wonder about the first three words in the title of this blog post? In the process I had a long talk with teammate Mette Tranberg discussing mental approaches to training and competition, and she inspired med to find a winning rhyme, which became: Optimus, Maximus, Focus.

PPS: The championship can be followed here.

Fest og rally

Præmieoverrækkelse (foto: Sarah Aalborg)

Jeg føler mig virkelig privilegeret – det har læserne af denne blog vist læst mange gange. Men jeg vil godt skrive det endnu engang efter en vidunderlig start på weekenden. I går var jeg så heldig at være inviteret til en sommer- & fødselsdagsfest, hvor vi fejrede Johanna. Som bonus fik jeg mulighed for at gå en uofficiel rallyprøve med Otto og Max, med mulighed for at belønne undervejs, og det var en fed oplevelse.

Rosetter fra fredagsprøven & Max' Sirius Begynder Rally roset

Otto gik i klasse A (B/Ø-niveau) med line, fordi vi skal til prøve Sverige i morgen med line, og gik superflot. Jeg kan mærke at jeg kan kontrollere hans energi lidt bedre, en masse detaljer er blevet skarpere, uden at gå ud over glæden og det føltes rigtigt godt. Superflot feedback fra Stine, og en meget tilfreds fører.

   

En afslappet Paul følger HTM/FS (foto: Anja)

Max gik i klasse B (E/C-niveau) og gik som en drøm. Der var et lille obs-punkt fra Stine i feedbacken, og særlig ros til et par af øvelserne og min følelse var: fuck, hvor er vi gode!!!! Begge prøver er naturligvis dissekeret og jeg har noteret, hvad der gjorde, at vi gik som vi gik, og hvad vi skal gøre for at kunne gentage det igen og igen og igen …

Tak til alle, men især til Anja, som havde stået for organiseringen, det var dejligt at kunne være med til at fejre Johanna.

Ekspertbanen, dagens første

I dag havde jeg fornøjelsen at dømme hos Hundene på Bjerggaarden for tredje gang, og endnu engang var det en dejlig oplevelse. Neel har så meget styr på at arrangere rallyprøver, og jeg er overbevist om, at alle deltagere synes det er dejligt at gå op på arealet. Det regnede lidt indimellem, men det blev taget med godt humør af alle tror jeg.

Jeg må indrømme at jeg tidligere har haft lidt blandede følelser med at skulle uddele dommerens favorit i de enkelte klasser … det har jeg ikke længere, jeg synes det er en dejlig bonus at skulle forholde sig til det, og det var en stor fornøjelse at uddele alle fire favoritter i dag.

Jeg skal ikke, men jeg har bare lyst til at fremhæve Sarah (og Sky), som gik en superflot seniorklasse, og efter feedback var jublende lykkelig for 88 point, hun havde aldrig fået mere end 80 tidligere.

 

Paul virker svært tilfreds med dommergaven ;-)

Dommergaven er altid velgennemtænkt hos Neel, og viser at hun kender mig: en Shadow Point Pinot Noir 2019 og en Double Chili Lakrids Ale fra Det Lille Bryggeri, så véd jeg der er to skønne oplevelser i vente.

Tak til Neel, Jette og Sandie, som stod for alt det administrative og praktiske, og med ekstra aktiviteter fik tjent 500 kr. til landsholdet i rally! Jeg siger mange tak på landsholdets vegne 💓

Når træningen spiller

Max, Otto og Paul (© Hundefoto.nu)

Jeg er så heldig at have fem faste hundetræningstimer i kalenderen hver uge, de falder tirsdag og onsdag. Heldigvis ligger de perfekt: Tirsdag NW hos Merete 17-18 i Solrød, rally hos Johanna 19-21 i Ringsted, onsdag rally hos Karina 17-19 i Albertslund.

En sjælden gang overvejer jeg om jeg skal skære ned på træningen, men ærligt talt: Jeg aner ikke hvad jeg så skulle vælge fra, for alle timerne er fantastiske.

De fem timer i går og i dag var ekstraordinære.

Det allervigtigste er selvfølgelig at have styr på kriterierne til træningen, og jeg har heldigvis Liv som ekstraordinær sparringspartner, så jeg kan garantere at jeg kommer velforberedt til træningen også på det punkt.
 

Selvom Otto var synligt påvirket af varmen, arbejdede han supergodt hos Merete. Jeg huskede pauser, og jeg huskede at stoppe før det blev for meget.

Max var på første hold hos Johanna, og det var måske den bedste time af alle. En lang bane, og vi gik tæt på perfekt. Et langsommere tempo, der giver ro, rolige signaler, totalt opmærksom Max. Der var to små detaljer i feedbacken, det var det. Jeg glædede mig specielt over at kampagneøvelsen sidestep til venstre med hund på højre side har udviklet sig fantastisk 😉 Johanna mener ikke hun har set os bedre, og jeg er enig 💓

Otto gik også blændende. Jeg gennemgik kriterierne med Johanna inden vi gik på, og var tro mod dem næste hele vejen. Der er stadig noget med starterne, de første 2-3 skilte, der var noget til sidst hvor jeg i stedet for at forstærke verbalt fik givet for mange plads-kommandoer … men det er tydeligt, at samarbejdet udvikler sig, og vores kampagner på bl.a. venstreposition og tætte vendinger giver bonus.

Jeg kørte hjem i høj stemning.

 

Max og Otto (© Hundefoto.nu)

I dag havde jeg fået lov at få Otto først på det andet hold, varmen er lige i overkanten for mig til to timers træning. Vi var heldige at der var tre afbud på første hold, så Otto fik lov at komme med dér, og begge hunde og jeg fik arbejdet med udvalgte detaljer i løbet af timen.

Med Max havde jeg fokus på sidestep-øvelserne, først hvor Max skulle følge mig, derefter hvor jeg skulle bevæge mig mod ham. Vi fik virkelig nørdet med mine stop (kunstpauser), mine fodbevægelser, mine verbale kommandoer, mine håndtegn og mine skuldesignaler. Hold da op, hvor det rykkede endnu mere.

Det gjorde ikke humøret ringere, at Karina sagde at Max og min udgave af firkanten med Max på venstre side, var den smukkeste hun har set.

Otto og jeg havde fokus på udgangspositionen (min default at han skal stå), og dissekering af hvad min højre hånd laver, hvad jeg siger, hvordan jeg går, hvad der sker, når jeg stopper uden at sige noget, og hvad der sker, når jeg stopper med plads (=stå) og med sit (=sit).

Også denne træning kørte jeg hjem fra i høj stemning.

Som ekstra bonus lå der et link med Camillas (Hundefoto.nu) fotos fra i søndags, et væld af fantastiske fotos. Jeg har valgt et par til dette indlæg, flere kommer over det næste stykke tid.

Magi i luften

Max og Paul fredag morgen (foto: Johanna Allanach)

Søndag frokost på Bistro 17 i Køge

Mandag og onsdag visionsmøder, hvor jeg på vegne af Rallyudvalget fortalte om vores visioner for rallysporten i DKK. Om hvordan vil fokusere på bredden og på eliten. Med flere titler, der skal gøre det attraktivt at blive i en klasse, fremfor at rykke op eller stoppe i rally. Og et mål om at de højeste klasser bedømmes i henhold til FCI’s regler når de bliver officielle, så den danske championklasse kommer til at svare til FCI-klassen. 

Det er en vision, og mange har allerede tilbudt at være med i arbejdsgrupperne, der skal gøre visionen til virkelighed, og dermed være med til at præge udviklingen af rallysporten. Det er skønt at opleve det store engagement. 

Bootcamp mandag (foto: Tina Jørgensen)

Mandag og torsdag bootcamp hos henholdsvis Tina og Ninna. 

Tirsdag morgen, Otto og Max på badebroen

Tirsdag blev Max 11 år og bl.a. fejret med træning hos Johanna. Han gik totalt fantastisk, og vi fik endnu en detalje at være opmærksom på: mit bliv, når jeg får ham til at stå foran inden bakkeøvelsen, er blevet en forkommando, så da jeg undlod den, bakkede han ikke, men gik rundt om mig i stedet 😉 

Otto gik det bedste ever, lange stræk, fedt fokus, mindre hoppen. 

Otto til rallytræning :-)

Onsdag træning hos Karina, hvor Max igen igen overgik sig selv, det er virkeligt nørdede detaljer vi arbejder med (FEDT!) og Otto var igen en stjerne. Som bonus var der forstyrrelse med en løbsk tæve.

Ottos fødselsdagsfoto i haven

I dag fylder Otto 3 år. Det blev især fejret ved at Max (!) og jeg havde en enetime hos Johanna, mens Otto hyggede med Kirsten. 

Enetimen var sidste aktivitet inden jeg udarbejder første bud på planen for Max og mig frem mod NM 2022. 

Vi fik talt om alt det jeg havde behov for plus, som altid hos Johanna, nogle bonusemner. 

Jeg har noteret en masse, som i løbet af den kommende ferieuge lander lige så stille i en konkret plan. 

Vi talte om træning af konkrete momenter (sidelæns bevægelse). Om de gode starter og hvordan jeg fastholder dem. Om at gå til konkurrencer, som var det træning. Om pauser i træningen. Om træning på kunstgræs mange forskellige steder. Om at sætte nye mål. Om træning af Otto. Om den tredje hund. Om hvor fantastisk en udvikling Max og jeg har været igennem. Om at nyde hver træning og hver prøve. +++

Max fik også gået to korte stumper bane, hvor vi havde fokus på opvarmning, indgang og de første to øvelser. De gik naturligvis fantastisk ❤❤❤

Johanna sluttede med spontant at tage nogle fotos, helt overnaturlige og vidunderlige, det ene ses øverst, det andet her.

Paul og Max fredag morgen (foto: Johanna Allanach)

Dagbog uge 23 2022- Rallyprøve, fast træning og første landsholdssamling

Mandag den 6. juni 

Dobbelt rallyprøve i Jyllinge for B Ø E. Jeg var kommet til at sige ja til nogle ekstra tilmeldinger søndag aften, og vupti dømte jeg 55 hunde, det absolutte maksimum en dommer må dømme. Fed dag med masser af flot førerarbejde, og lidt regn indimellem, som man måske kan ane på billedet fra den første ekspertklasse. 

Vi sluttede af med en nordisk bane designet af Liv, som tre friske udøvere deltog i. De 300 kr, som de indbetalte, gik til landsholdet i rally.

Tirsdag den 7. juni

Rallytræning hos Johanna. Tre lange baner, og vi SKULLE gå den ene med omkring 23 skilte.

Jeg lagde ud i flot stil med Otto, som gik i snus og jeg fortsatte og han kom ikke. Efter 20 sekunder blev vi stoppet og fik evalueret og startede igen. SÅ var Otto klar og gik med den flotteste kontakt og en masse virkeligt flotte øvelser, inkl. en del E C.

Max gik også som en drøm, det jeg specielt noterede var at tulipanen gik galt, som den også gjorde ved landsholdskvalifikationen, og diagnosen stillede Johanna nemt, ved at spørge til min kommando … det VAR den samme som skiftside bagved, der er ingen præmie for at gætte, hvad der gik galt …

Onsdag den 8. juni

Rallytræning hos Karina. Temaer masser af sitter, flow og sideskift.

Begge hunde var helt på toppen. Max er på toppen til al træning efterhånden, jeg elsker at træne med ham, og konkurrere med ham. Otto, ja jeg kan sige det samme om ham. Specielt afslutningen, hvor vi skulle gå en kort bane med lidt sideskift og synkroner var han totalt magisk flyvende, og jeg fløj hjem.

Torsdag den 9. juni

Skøn Bootcamp hos Ninna, og derefter pizza fra Braunstein. Vejret var fantastisk, fotoet er taget mod Køge Havn, mens jeg ventede på pizzaerne.

Fredag den 10. juni 

Jeg havde en træningsaftale med Liv i Roskilde. Vi var mest forstyrrelser for hinanden. Jeg havde seks rallyskilteholdere med og gik nogle korte sekvenser med begge hunde. Først med Max. 4 baner tror jeg, hvor lynet, 321, bakke 1,2,3 på højre side og kvadratet indgik 1 gang i hver. Det gik vildt flot, totalt perfekt og masser af leg og vi stoppede.

Otto gik også supergodt, han fik tjekket diverse forstyrrelser ud, men kun splitsekunder, så var han tilbage igen. Til sidst gik jeg to gange forløb med 4-6 skilte uden belønning, og han var totalt på! FED fornemmelse.

Inden træningen læste Liv Anjas opslag på Facebook om at Queeny var død op, jeg havde ikke selv set det. Jeg er privilegeret at have oplevet Anja og Queeny performe, et team af den anden verden. De rykkede min opfattelse af hundesport, da jeg oplevede dem de første gange – og stort set hver gang siden: det var kunst på allerhøjeste niveau, altid med masser af følelser, noget der ramte hjertet, noget der ramte hjernen og der var let til tårer, når de performede. Jeg glemmer ikke den runde af Rallyinstruktøruddannelsen, hvor vi så dem vinde VM i 2017. 

Jeg vil også for altid føle mig beæret over, at jeg fik lov til at stå for indsamlingen til Et minde for livet. Tak til Queeny og Anja for de fantastiske oplevelser de har givet os, og masser af trøstende kram til Anja.

Lørdag den 11. juni

Den første landsholdssamling efter udtagelsesweekenden for tre uger siden blev gennemført i dag i Sjællands Agility Center.

Deltagere var de syv fra landsholdet, samt Helle Gadeberg og Brian Binnerup, som sammen med Karina Green og Liv Elmark-Fich udgør Rallylandsholdsudvalget, som står for de to obligatoriske landsholdssamlinger.

Vi havde naturligvis fået lov at fremsætte ønsker til landsholdssamlingen, og jeg har tjekket alle mine ønsker af, de blev opfyldt 😉

Johanna Allanach stod for teambuilding de første to timer. Vi kom bl.a. ind på det svære i at kommunikere med dobbelte (eller flere) signaler, om hvordan vi ønskede at modtage feedback, både til træning og til konkurrencer (NM) og Johanna øste af sin erfaring som holdleder for mange HTM/FS-landshold. Masser af noter gjort!

Derefter arbejdede vi med feedback i praksis, to korte baner opstillet, vi skulle gå dem og modtage feedback fra 2-3 andre, som vi var i gruppe med.

Efter frokost gennemgik vi en masse praktik i forbindelse med NM, herunder rejse, ophold, økonomi, påklædning.

Derefter endnu en runde med to korte baner og feedback.

Min opsummering af træningspassene: Max gik forrygende, som i verdensklasse!!! Jeg fik nogle supergode tilbagemeldinger, om mit tempo (lidt for hurtigt indimellem), og min afgivelse af kommandoer (lidt langsommere, og Max kan følge med) – det var en rigtig fed proces.

Vi rundede af med en evalueringen af dagens arrangement (masser af roser!), drøftelse af ønsker til næste obligatoriske runde med Tytti Lintenhofer samt drøftelser af fællestræninger i øvrigt frem mod NM. Jeg må finde ud af hvordan jeg kan blive en del af det, jeg er lidt geografisk udfordret, som det ville hedde på management sprog 😉

Jeg havde meldt fra til afrundingen med pizza hos Birgitte, jeg havde lovet Kirsten at være hjemme til aftensmad. Vi fik den skønneste gylden escalope med tomat (Jamie Oliver).

Dagbog uge 20 2022

Hvad laver du far??? WE did it 💓💓💓

Dette blogindlæg handler om ug 20, 2022, som endte med finalen til kvalifikationsprøverne til landsholdet i rally 2022. Det er skrevet løbende over ugen, så der kan være selvmodsigelser :-)

Mandag 16. maj

På morgenturen tænkte jeg på, hvad Liv ville have spurgt mig om, hvis vi havde talt sammen på netop det tidspunkt. Det var nemt at svare på: "Hvilken følelse vil du gerne have indeni, når du kører hjem på søndag?" 

Så da jeg kom hjem, skrev jeg følgende:

”Jeg vil gerne have den boblende følelse, som kommer når jeg kan mærke, at jeg har gjort mit allerbedste, de fire gange Max og jeg skal på banen. Det er ikke noget med turen, selskabet, snakken og alt muligt udenoms. Det er de fire banegennemgange det handler om.

Jeg kender følelsen fx fra Osby for 8 dage siden, SAGC for 3 dage siden og Bornholm i går. Og endnu bedre: jeg ved hvordan jeg skal skabe den.

21.-22. maj minder meget om de nævnte dage, med to prøver på samme dag, og jeg skal gøre som jeg plejer: Én prøve ad gangen.

Hver prøve skal have en fantastisk start, så jeg går først ind når Max er 100 % på, jeg har fokus på ham hele tiden, masser af ros undervejs, huske fokus på næste element, husk mentalt at kassere ting, der ikke var ønsket.

Få max ud af legen bagefter (note til mig selv, find ud af hvor du kan lege, når der er prøve udenfor).

Når Max er i bilen, nævn de tre bedste punkter, analyser evt. forhold, som kræver det. Pak prøven væk.

Pointene bliver offentliggjort, jeg ved ikke om jeg vil se dem, for jeg kan ikke bruge dem til noget.

Husk at det er en hård tur for Max (og mig selv), så ikke en lang tur til Feldballe og omegn, Max skal ligge i bilen det meste af dagen indtil næste prøve. Samme procedure som første.

Når dagen en omme, så gå en god tur med Max (note: find sted mellem Feldballe og Århus).

Slap af på hotellet, vi trænger begge til det.

Middag (note find sted og evt. selskab 😊).

Søndag. 2 x det samme.

Det lyder enkelt og det er det, for 21.-22. maj er prøver som alle andre, og jeg skal ikke lave noget om på det, som har fungeret de sidste måneder.

Hvis jeg kører hjem før landsholdsudtagelsen og føler at jeg har haft fire fede prøver med Max, så har jeg gjort alt hvad jeg kunne, og vil føle mig som verdensmester!

Annoncering af landsholdsudtagelsen er bonus i forhold til det foregående, ligesom point og placeringer ved alle konkurrencer. Jeg har jo annonceret tidligere og gentaget i går, at jeg vil deltage hvis jeg bliver udtaget hvad enten det er på holdet eller som reserve, og jeg vil naturligvis være aktiv i forhold til at skaffe sponsorer og vil selv gerne have sponsorbidrag, det synes jeg er en del af det at være en holdspiller.

Og uanset hvad, ved jeg at mit hoved vil køre på højtryk på vejen hjem, med at planlægge de kommende måneder, og det vil være forskelligt afhængig af hvad der sker, men jeg vil bare få det maksimale ud af det vidunderlige Max og jeg har sammen lige nu.

Det blev lidt længere end jeg havde troet, og det var egentlig meget nemmere at sige tror jeg, men jeg synes det rammer meget godt hvordan jeg vil svare på spørgsmålet.

Hvad siger du?”

Jeg kunne mærke at det føltes godt at skrive det ned, og det gav mig fuldstændig ro.

Anita gav mig et perfekt tip til turen lørdag efter prøverne: Kalø Slotsruin, som ligger 15 minutter fra Hangaren.

Lidt Googling ledte frem til en reservation lørdag aften på Mefisto.

Planen for weekenden

I øvrigt en stille dag.

Til frokost Sol over Gudhjem med de hjembragte røgede sild

Til aften fitness med bl.a. step ups med 10 kg. hver hånd

Aftensmaden var rejemadder med de hjembragte rejer

Tirsdag 17. maj

Jeg bestilte et nyt dobbeltbur til bilen, det skulle gerne nå frem onsdag eller torsdag, så det er klar til at installere, når jeg får ny bil torsdag.

Otto og jeg var sidst på til Nose Work træningen hos Merete. Selvtræningen inden var flyvende, bl.a. fik han arbejdet fint med de høje søg.

Hos Merete blev der virkelig knoklet igennem. Der var 10 kilder over et langt stræk langs Nordsiden af Aktivitetscentret. Der var nogle, der var ret svære for Otto, og jeg fik stresset ham lidt ved at stå stille et sted (note: det var du ellers holdt op med Paul) men ellers knoklede han løs, lidt over 13 minutter! Han var også lidt træt til sidst 😉

Aftenens rallytræning hos Johanna var igen fantastisk. Hun havde forberedt to baner: ”En led ekspert/champion bane & en lækker begynder/øvet bane”

Otto og jeg gik sidstnævnte, og vi havde en fin start, og så lidt ”underlige” situationer. Johanna kunne som altid komme med en præcis diagnose:

• Mine kommandoer kommer tit for sent, fx ”Plads” efter at jeg har bevæget mig
• Mine håndtegn og noget af det jeg gør med fødderne, som jeg tror skal hjælpe ham, fungerer modsat

Vi gik banen og det var det bedste vi har gået. Da jeg derefter på den anden bane øvede en sekvens, var hans fokus 100 % på mig, fordi jeg var helt præcis i mine kommandoer, han var på intet tidspunkt i tvivl om, hvad han skulle, og så var alting meget nemmere. En lille detalje, der gør en kæmpeforskel.

Max gik den lede bane to gange – først som opvarmning, derefter hos Johanna. Jeg lavede nogle forbedringer. Bl.a. var der et sted man kunne vælge mellem sit gå rundt og derefter hund snur indad, eller send frem til kegle og indkald. Det udførte jeg: sit gå rund, dreje mod kegle, sende til kegle, indkald, snur indad 😊

Hos Johanna tror jeg, at jeg lavede to øvelser om, fordi jeg kom til at gå for stærkt og det blev hektisk. Max var 110 % på hele vejen og følelsen var uforlignelig. Som til de allerbedste prøver.

På den ”nemme” bane, igen hos Johanna, var der ingen ommere, det var en fantastisk følelse at gå den.

Jeg badede mig i kæmpe ros fra Johanna for det hele, men specifikt for detaljer, der bare fungerer, og den ro jeg udstråler, og at jeg støtter eminent. Hun kan se udvikling også inden for den sidste måned.

Jeg kunne flyve hjem, og fik endnu mere sat ind på den mentale konto, vores forberedelser kan der ikke sættes en finger på.

Onsdag 18. maj 2022

Onsdagens træning hos Karina (Hund med mening) var som altid meget inspirerende. Karina finder på temaer fra gang til gang, og i går var temaet at udfordre vores måde at tænke indgang på banen: Tre fire øvelser før kantbåndet uden belønning, ind og starte den ”officielle” bane, belønne 2-4 gange, undervejs, efter kantbåndet lave et par øvelser, rose og klappe (ingen godbidder eller leg), koble og få feedback.

Pointen er at hunden kun får belønninger i form af godbidder/leg PÅ banen = indenfor kantbåndet. Der kan udføres øvelser før og efter, og de kan blive rost, men de bedste belønninger får man på banen.

Hvis det lyder bekendt, så er det ikke tilfældigt, for Karina kom sprudlende af ideer fra en rally camp som bl.a. Helle Damkjær havde undervist på 😊

Jeg er (næsten) altid med på den værste, men i går valgte jeg starten fra med Max, det er ikke tre dage før udtagelseskonkurrencer til landsholdet jeg havde lyst til at eksperimentere med starterne, som jeg har fået styr på – så jeg gjorde som jeg plejede, og gik en fantastisk bane med Max 😉

Med Otto var afprøvningen af Karinas setup genialt: Jeg har ALDRIG oplevet sådan et fokus så lang tid, jeg fik timet belønningerne perfekt og vi gik det bedste vi kunne og lidt til! Feed træningsoplevelse.

Bagefter gik vi en kort stump bane, han fik sit boldbelønningssignal på banen, og så legede vi med hans elskede bold!!!

Torsdag den 19. maj

Torsdag var en travl dag på kontoret. Jeg havde indrettet som det kan se på billedet, for at få en topmotiverende udsigt. Tre rosetter fra sidste weekend, mindet om Max' bronzetitel og et held og lykke kort til landsholdskvalifikationen.

Der var dog en væsentlig, planlagt afbrydelse, da jeg skulle aflevere vores veltjent C-Max, som næsten på dagen fejrede 9-års fødselsdag hos os, og har tjent os på næsten 258.000 km.

I bytte (inkl. lidt betaling 😊) fik vi en Suzuki Vitara. Der er en masse at sætte sig ind, og det glæder jeg mig til.

Den første ”længere” tur gik til Herfølge og bootcamp hos Ninna, en af de mindre fede af slagsen, da mit venstre ben absolut ikke samarbejdede, så jeg kørte på omkring 50% kapacitet.

I morgen skal Vitaren på sin første længere tur, til lufthavnen og derfra videre til Århus.

Fredag den 20. maj

Jeg havde aftalt at hente Tytti, som skulle dømme weekendens udtagelseskonkurrencer til landsholdet, i Kastrup og vi havde en meget hyggelig tur til Århus med snak om alt mellem himmel og jord, specielt fik vi udvekslet en masse tanker om mental træning. Efter en hurtig indtjekning på Hotel Atlantic fik vi sen aftensmad på Møf.

Bobler og snacks

Hvide asparges med miso blanquette, katsuobushi og vilde urter

Kalvebrisler & tunge med ramsløgsauce, cremet kartoffel, bacon og radiser

3 franske råmælksoste med kompot og knækbrød

Jeg fravalgte for første gang ever (det var mit fjerde besøg på Møf), oksetataren, fordi jeg elsker indmad og VILLE prøve kalvebrisler og tunge, og det fortrød jeg ikke et sekund. En genial ret fyldt med velsmag, med nogle råvarer som man ikke så tit møder. En fantastisk ret og et vidunderligt måltid!

Lørdag den 21. maj

Max og jeg gik til Feldballe inden vi gik i Hangar 17

Der var kun 10 deltagere til kvalifikationsprøverne til rallylandsholdet, der var næste flere officials, men det var et hyggeligt og velplanlagt arrangement, som jeg nød at være med til.

Tytti og Helle dømte med henholdsvis Brian og Liv som sekretærer, og i dag skulle vi først gå en af Tytti baners, dernæst en af Helles.

Jeg var meget tilfreds med begge gennemløb med Max. Følelserne var som de skulle være og Max var totalt fokuseret. Jeg fik flere meget positive tilbagemeldinger fra deltagere, som ikke har set mig gå rally et stykke tid: det er så åbenlyst hvor meget Max og jeg er rykket! Jeg sætter kæmpestor pris på sådanne tilbagemeldinger.

Prøve 1, tak til Annette Grønbæk for video

Efter den første prøve talte jeg om mine kriterier (øverst i denne blog), med nogle af de andre deltagere, og det vigtige i at adskille følelserne og oplevelserne fra pointen, og det var rigtigt godt, for 50½ point var ikke prangende.

I den anden prøve måtte jeg lave vores startritual om, fordi de nordiske regler foreskriver at man tager linen af lige uden for ringen. Det havde Max og jeg ingen problemer, og starten på den prøve var måske vores bedste ever. Jeg kunne mærke ved skilt 3 (fristende 8-tal) og 4 (sideskift om kegle), hvor totalt afslappet jeg var, en virkelig god fornemmelse. Der var nogle ærgerlige småfejl, men intet der tog glæden eller følelserne ud af gennemløbet.

Da jeg havde leget med Max og evaluerede, røg jeg i et sort hul – jeg glemte mine kriterier og gik i resultatmode, dumt, men det sker – jeg besluttede at tage til Kalø Slotsruin umiddelbart efter og gik en skøn tur med Max, og undervejs fik jeg talt med Amanda, og fortalt om mine følelser, det sorte hul, og hvordan jeg hurtigt kom op igen. Det var vigtigt at tale om det, med en der har oplevet mig sådan mange gange før, og så føle mig flyvende igen.

Jeg nåede præcis tilbage til præmieoverrækkelsen og kunne højlydt glæde mig over 52½ point: Det er 2 mere end ved første prøve, det går i den rigtige retning 😊

Lørdag aften spiste Tytti og jeg på Langhoff & Juul. Jeg fik:

Cava & snack

Appetizer

Bisque – Fisk – Skaldyr

Okse ballotine – Strandkål – Persille

Søndag den 22. maj

Prøve 3, tak til Annette Grønbæk for video

Dagens første bane, vi gik en fin bane, der var masser af flotte øvelser, men jeg manglede den sidste skarphed og det er der ikke råd til. Med 39½ point blev vi nr. 9 ud af 10.

Til finalen blev startrækkefølgen at de dårligst placerede sammenlagt startede først, så jeg startede som nr. 4 ud af 10.

Max gik fantastisk, det var ikke til at se på ham, at det var fjerde prøve på to dage på udebane (hotel mv., langt fra normal hverdag). Hans fører var træt og begik nogle dumme og dyre fejl.

Efter at have leget med Max – og noteret tre positive ting! – gik jeg for anden dag i træk i et sort hul, og skrev om min skuffelse over ikke at være kommet på landsholdet til nogle få.

Stor var min overraskelse da landsholdet blev råbt op, og jeg kom med, helt regulært. Top-5 ved kvalifikationsprøverne udgør landsholdet, og da en havde meldt ud, at hun ikke ønskede at deltage, blev jeg nr. 5 …

Amanda skrev det så sødt: ”Jeg tror lige vi skal snakke om at du skal lære først at blive skuffet efter du har fået hele resultatet."

Jeg kan forsikre, at jeg ikke er skuffet, jeg er jublende glad, for det er en drøm der går i opfyldelse, at Max og jeg skal være med på det danske landshold i rally til NM 2022.

Jeg har lappet alle lykønskninger i mig, og … det skriver jeg mere om en anden dag!