Alsidig træning

Skøn enetime hos PowerDog (foto: Lise Sørensen)

Ugen har budt på træning indenfor diverse discipliner.

Onsdag var Max og til den ugentlige rallytræning hos Karina. Fokus var på forstyrrelser, denne gang med to baner der elegant var flettet sammen, så to ekvipager kunne gå samtidig, og være forstyrrelser for hinanden, ud fra kriterier fastsat af den, der var på. 

Max gik som en drøm. Jeg havde undervurderet at vi faktisk ville blive pressede … det var godt, for det fremprovokerede nogle ”gamle” fejl, som var gode at blive mindet om. Fx at bruge Max’ navn i stedet for kommando, når han var lidt væk. 

Fed træning, hvor Max overhovedet ikke blev forstyrret af disse to hunde 😊 

Ottos LP-træning er organiseret med cirka 10 minutters daglig træning af 5-6 forskellige momenter, og opfølgning ved enetimer hos Karina. 

Otto er tilmeldt HTM1 Sirius Alice HTM Challenge 2023, og der bliver gået seriøst til værks naturligvis. Jeg har læst Alice i Eventyrland (Alice’s Adventures Under Ground (1862-1864), oversat af Mogens Boisen) og Alice i Eventyrland og Bag spejlet (Alice’s Adventures in Wonderland (1865) og Through the Looking-Glass and What Alice Found There (1871) oversat af Kjeld Elfelt). Dette for at få en fornemmelse universet. 

Jeg har set Disneys tegnefilm fra 1951 for mange år siden, og set passager igen, og specielt lyttet til musikken. Jeg tror valget er faldet på March of the Cards. Jeg tror også påklædningen er på plads (spar konge?!). Nu mangler jeg bare at indøve et program 😉 

Både Max og Otto er tilmeldt Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023, et rigtigt hyggeprojekt, hvor Kirsten fotograferer og er den megakreative. 

I dag fik vi optaget fem ud af de 42 opgaver, dels ved parkeringspladsen ved Trylleskoven, dels ved Solrød Kirke. Flere ommere, en masse iagttagelser og læring, det er præcis det der er formålet. Og så i øvrigt en konstatering af at både Max og Otto er ret kolde overfor forstyrrelser. 

Max ved Solrød Kirke

Endelig er der Otto og NW2. For et stykke tid siden slog Tina Hougaard, PowerDog følgende op: ”Har du og din hund en konkret udfordring i jeres Nose Work arbejde, som du gerne vil have sparring til? Så vil vi gerne høre fra dig Vores Nose Work instruktørelever skal nemlig have et modul om problemløsning hos NW hunde og i den forbindelse leder vi efter et par ekvipager, som kan hjælpe os med netop det ” 

Det kunne jeg da godt bruge, så jeg skrev: ”Min konkrete udfordring er med Otto, border terrier 4 år, som er superdygtig NW-hund, og senest har fået NW1-guldtitlen. Den helt store udfordring er hans slikkeadfærd, der kommer splitsekunden efter markering med snuden, og typisk giver fejlpoint. Det er den adfærd, som gør at jeg er afventende med at rykke i NW2.” 

Jeg var heldig og blev udvalgt, og i eftermiddags gik turen til Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde, hvor Tina og 8 instruktørelever skulle hjælpe os. 

Det blev til ikke mindre end fem kvarters magisk enetime, hvor Otto og jeg lavede et kort søg, fik feedback, og vores situation blev analyseret i detaljer, kommenteret, vi fik råd til at komme videre, helt ned til en detaljeret handlingsplan. Et forsøg på en kort opsummering:

• Ottos slikkeadfærd når han markerer fund er tydelig og overbevisende. Han er blevet forstærket tusinder af gange for det, ligesom han er blevet voldsomt forstærket for at mit ”Fundet” er et releasesignal for ham.
• Vi konstaterede at slikkeadfærden ikke er afgrænset til markering i NW, hans almindelig touch er med slik, han har aldrig fået at vide, at det er uønsket.
• Vi så på indlæring af anden adfærd: at kunne holde fokus på hånd med godbidder og blive belønnet for at se på den, uden at slikke – og blev der hurtigt tilføjet – uden lyd og uden uro.
• For ja, det hele hænger sammen og der skal arbejdes med at få hans stressniveau ned, inden vi begynder at træne.
• Korte træningspas, som i meget korte (2 x 5 godbidder), og med HØJ succesrate, 2-3 uger, før vi hæver kriterier.
• Næste kriterier kunne være glas uden duft (markering tæt på åbning), glas med duft og derefter glas med lavendel, og ekstremt fokus på at der ikke sker tilbagefald (slik mv.).
• Anbefaling af enetime efter et par uger, for at følge op. 

Det var virkelig en spændende proces og et resultat på et niveau, som jeg blev vildt imponeret af. Det var så åbenlyst, at den slikkeadfærd er et symptom, og den grundlæggende adfærd, der skal ses på, er Ottos stressniveau, inden vi begynder at træne noget som helst. 

Jeg siger tusind tak til Tina og alle kursisterne for fantastisk feedback og masser af konstruktive ideer.

Magi i luften

Max og Paul fredag morgen (foto: Johanna Allanach)

Søndag frokost på Bistro 17 i Køge

Mandag og onsdag visionsmøder, hvor jeg på vegne af Rallyudvalget fortalte om vores visioner for rallysporten i DKK. Om hvordan vil fokusere på bredden og på eliten. Med flere titler, der skal gøre det attraktivt at blive i en klasse, fremfor at rykke op eller stoppe i rally. Og et mål om at de højeste klasser bedømmes i henhold til FCI’s regler når de bliver officielle, så den danske championklasse kommer til at svare til FCI-klassen. 

Det er en vision, og mange har allerede tilbudt at være med i arbejdsgrupperne, der skal gøre visionen til virkelighed, og dermed være med til at præge udviklingen af rallysporten. Det er skønt at opleve det store engagement. 

Bootcamp mandag (foto: Tina Jørgensen)

Mandag og torsdag bootcamp hos henholdsvis Tina og Ninna. 

Tirsdag morgen, Otto og Max på badebroen

Tirsdag blev Max 11 år og bl.a. fejret med træning hos Johanna. Han gik totalt fantastisk, og vi fik endnu en detalje at være opmærksom på: mit bliv, når jeg får ham til at stå foran inden bakkeøvelsen, er blevet en forkommando, så da jeg undlod den, bakkede han ikke, men gik rundt om mig i stedet 😉 

Otto gik det bedste ever, lange stræk, fedt fokus, mindre hoppen. 

Otto til rallytræning :-)

Onsdag træning hos Karina, hvor Max igen igen overgik sig selv, det er virkeligt nørdede detaljer vi arbejder med (FEDT!) og Otto var igen en stjerne. Som bonus var der forstyrrelse med en løbsk tæve.

Ottos fødselsdagsfoto i haven

I dag fylder Otto 3 år. Det blev især fejret ved at Max (!) og jeg havde en enetime hos Johanna, mens Otto hyggede med Kirsten. 

Enetimen var sidste aktivitet inden jeg udarbejder første bud på planen for Max og mig frem mod NM 2022. 

Vi fik talt om alt det jeg havde behov for plus, som altid hos Johanna, nogle bonusemner. 

Jeg har noteret en masse, som i løbet af den kommende ferieuge lander lige så stille i en konkret plan. 

Vi talte om træning af konkrete momenter (sidelæns bevægelse). Om de gode starter og hvordan jeg fastholder dem. Om at gå til konkurrencer, som var det træning. Om pauser i træningen. Om træning på kunstgræs mange forskellige steder. Om at sætte nye mål. Om træning af Otto. Om den tredje hund. Om hvor fantastisk en udvikling Max og jeg har været igennem. Om at nyde hver træning og hver prøve. +++

Max fik også gået to korte stumper bane, hvor vi havde fokus på opvarmning, indgang og de første to øvelser. De gik naturligvis fantastisk ❤❤❤

Johanna sluttede med spontant at tage nogle fotos, helt overnaturlige og vidunderlige, det ene ses øverst, det andet her.

Paul og Max fredag morgen (foto: Johanna Allanach)

Rallytræning med Otto

I dag havde jeg en aftale med Amanda i Jersie, hvor Otto og jeg skulle have en enetime med fokus på … 

Det havde jeg ærligt talt ikke helt styr på, men heldigvis havde Amanda helt styr på, hvad jeg havde ønsket 😉 

Jeg havde bl.a. bedt om at gå en rally øvet bane, for at teste niveauet, og det var rigeligt til at fylde timen! 

Amanda havde gjort ovenstående bane klar, jeg havde varmet Otto op, vi fik banegennemgang, og varmede ham lidt op inden vi gik ind. Vi gik banen, fik feedback, og gik banen igen og fik supplerende feedback. 

Feedbacken faldt helt i tråd med/byggede videre på den, jeg havde fået hos Johanna i lørdags. Jeg har noteret en masse punkter, bl.a.:

• Signalafgivning når Otto mister fokus (plads vs. Otto)
• Anvendelse af banegennemgang til at beslutte hvordan øvelsesområdet skal anvendes
• Håndsignaler i fx move on, er det nødvendige (næh, egentlig ikke)
• Håndtering af fristelser
• Træning/belønning af bliv (skilt 13)
• Træning med kegler
• Opvarmningens betydning – Otto gik MEGET bedre anden gang 

Da vi gik banen anden gang, og jeg forsøgte at gøre alt, det jeg havde fået feedback om, plus gik lidt langsommere, var det hele magisk. Otto gik som en DRØM, og jeg havde bare den allerfedeste følelse indeni. Den er placeret i hierarkiet som vores næstbedste ”prøve” nogensinde, kun overgået af den officielle debut i begynderklasse! 

Det var bare så god en time. 

Amanda kender mig og Otto ud og ind, er fænomenal til at iagttage og komme med meget præcis feedback, det var en dejlig oplevelse!!! 

PS: Enetimen var halvdelen af en gave fra Amanda, den anden halvdel – en enetime med Max – glæder jeg mig vildt meget til at indløse 😊

Opdatering af Ottos træningsplaner

Der er ingen fotos fra dagens enetime, så dette er dokumentationen for, at den fandt sted ;-)

Det er en af de mere usexede titler på et blogindlæg 😉 Men den fortæller præcis, hvad det handler om! 

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke altid træner så planlagt og struktureret, som jeg fortæller andre, at det er vigtigt at de gør. Jeg har ikke altid planlagt træningssessionerne så præcist, og jeg kan finde på at improvisere undervejs. Men jeg evaluerer altid træningssessioner, ligesom jeg altid evaluerer prøver, og altid meget ærligt - naturligvis! Jeg har virkelig taget ”Either you win or you learn” til mig. 

Jeg har bøvlet lidt med både indtagelse af højre-/venstreposition og følget i begge positioner, og prøven i søndags var spot on til at afsløre svaghederne. Anita spurgte, da vi trænede sammen tirsdag, hvad der havde kostet de 13 point, og punkt for punkt kunne jeg redegøre for det, og alt kunne henføres til de to punkter, først og fremmest følget. 

Søndag aften kontaktede jeg Johanna, for at starte et forløb, hvor vi gør noget seriøst ved de to punkter, og den første enetime var i dag. Det var måske min bedste enetime nogensinde. Otto og jeg kunne med meget stor præcision vise, hvordan vi træner, og dermed kunne Johanna uden videre identificere de fejl, jeg begår/har begået i træningen. 

En ganske kort opsummering: uklare kriterier, rod i belønningssignaler, tilpasning i forhold til Ottos adfærd, uklar grænse mellem træning og ikke-træning (fri). Otto er superskarp, og vil gerne gøre det, jeg beder ham om, men jeg har i mange situationer gjort det svært for ham, at finde ud af, hvad det var. 

Jeg udarbejder en klassisk detaljeret træningsplan for min træning de kommende måneder, jeg aftaler flere enetimer – fordi det motiverer mig rigtigt meget at skulle dokumentere fremgang til et givent tidspunkt – og jeg træner i henhold til træningsplanen. 

Stikord:

• Belønning
• Belønningssignal skal være meget tydeligere. Jeg bruger bl.a.
• Klik
• Dygtig
• Flot
• Hånd i lommen
• Noget med skulderen
• Osv.
• Jeg skal lære Otto, at hånd mod lommen ikke skal udløse hoppen for at gå godbidden
• Hvad gør jeg egentlig i NW?
• Følge
• Signal til at stå foran og følge (foran – kom)
• Vending til højre eller venstre (plads – højre)
• Belønne efter variabel afstand
• Vende og Otto direkte ind foran
• Osv.
• Ikke noget belønningssignal
• Husk fri til sidst
• Øget kriterierne
• Store buer (kegler med god afstand), der over tid bliver mindre og mindre
• Forstyrrelser (skilte, kegler)
• Temposkifter integreret i ovenstående
• Lige del venstre side og højre side
• Position (højre/venstre)
• Balje udnyttes til at få bevægelsen ind mod fører – eksperimentere med baljestørrelse/target
• Fokus på skarp indtagelse 

Der er intet epokegørende i det, jeg har bare være sjusket/mindre struktureret, og nu skal der gøres noget ved det. 

Vi kom godt i gang med det hele, og at opstille en fornuftig træningsplan ud fra dette er nemt. 

Jeg synes virkelig jeg med Johannas skarpe blik og som altid superkonstruktive løsningsorienterede tilgang til træningen, er kommet rigtigt godt i gang med at rette op på følge og indtagelse af positioner.

Enetime hos Lina – om at vælge musik til HTM

Tid til ny musik?

I morges gik turen til Lund, hvor Anita og jeg havde aftalt to enetimer hos Lina, hvor vi skulle have set nærmere på vores HTM-programmer. Vi opdelte i 4 x ½ time, først Anita, så mit HTM2, Anita igen og endelig mit HTM3.

Det var to fantastisk lærerige timer med et slutresultat, som vi nok ikke havde forestillet os på forhånd.

Jeg havde mit første pas med Lille Bjørn. Vi viste hele HTM2-programmet, ret tæt på vores bedste.

Vi startede med at tale om musikken, og hvordan de skift i positioner og tempi understøttes af musikken, eller ”bare” er noget jeg gør. Ikke fordi der er noget der er 100 % rigtigt eller forkert, men Lina vil gerne se, at, det ekvipagen gør, giver mening i forhold til musikken. Jeg har en lang passage i P1 først i almindelig gang, så i løb og så i langsom gang, som fungerer fint, men temposkiftene er mine valg, ikke noget der understøttes af musikken. Der var lidt at tænke over. Om ikke andet så i forhold til klasse 3.

Derefter talte vi om de konkrete positioner og længden af dem, samt om overgangene. Vi talte om at programmet i højere grad skal understøtte Lille Bjørns charme, Lina vil gerne se ham arbejde, han er så dygtig til det 😊 Det er ham, der skal vise han kan positionerne, ikke mig der skal styre vendingerne. Jeg noterede en stribe konkrete forslag herunder:

• Vente lidt i starten (der er lidt intro, som er perfekt til at vente)
• Starte med P1 sidelæns i stedet for bakke (mere ro og mere præcision) og derefter tage bakken
• Overgangen fra P1 til P5 en enkelt slalom i stedet for tulipan, det ser meget mere elegant ud, og det er Lille Bjørn der arbejder
• P2 og P6 overvejes som positioner. Det er meget svært at få ordentlig ro og præcision i dem med så lille en hund. Jeg kan fx bruge P3, P10 eller P4/P8.

Mit andet pas var med Max, men faktisk mest uden ham. Musikken har i endnu højere grad end ”Dengang, da jeg var lille” udfordringer i forhold til tydelige markeringer af retningsændringer og positionsskift. Det er derfor, jeg har de lange passager i samme position, som jeg skal ”kompensere” for med koreografi. Men egentlig kom konklusionen også her ret nemt … ”Que reste-t-il de nos amours” er ikke oplagt HTM-musik.

Så dagens konklusion var, at jeg i Hangaren på næste lørdag fortsat bruger Kim Larsens musik til HTM2, men med lidt ændrede positioner. Jeg anvender nok Charles Trenets nummer til HTM3 for sidste gang, og går i øvrigt i tænkeboks med musik til begge hundene 😊

Back to Basics

Herlig søndag morgen

I dag blev der afholdt en stor, uofficiel Nose Work prøve, som bl.a. Mia, er medarrangør af. Dengang arrangementet var lige ved at blive annonceret fik jeg mulighed for at komme med, men jeg sagde nej tak med den begrundelse, at det var min eneste hjemmedag i en weekend i meget lang tid … Mia, som deltager i Rallyinstruktøruddannelsen, mindede mig om det går, da hun hørte om mit hundeprogram i dag, og ja, det er godt nok svært at begrænse sig, når man så gerne vil det hele :-)

Weekenden har bestået af 1. del af Rallyinstruktøruddannelsen i går, til formiddag halvdagskurset Bliv endnu bedre til rally! og i eftermiddags en enetime hos Sonja med Louise.

Foto: Susanne Bagger-Sørensen

Rallyinstruktøruddannelsen er den 4. af slagsen i Sydkystens Hundeskole, og første gang sammen med Amanda. Ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået, er det vist gået meget godt, og Amanda og jeg er også ganske tilfredse og jeg synes samarbejdet med Amanda er fantastisk. Det er vist ingen, der hører os, der er i tvivl om at vi kan vores stof og at vi brænder for det, og det er et godt udgangspunkt for at formidle det.

Amanda tegnede og fortalte om øvelsesområder mv.

Jeg synes det er spændende at få frisket alt det grundlæggende rally op: reglerne, alt det fundamentale, grundlæggende træningsprincipper, detaljeret gennemgang af alle begynderskilte, indhold af et begynderhold i rally. Når det gennemgås med kursister der har fulgt opfordringen til at forberede sig, og stiller detaljerede spørgsmål, så kommer der en god og givende debat, og jeg får noteret nogle spørgsmål til afklaring.

Jeg glæder mig til fortsættelsen!

Herligt solskinsvejr i Jersie :-)

Dagens Bliv endnu bedre til rally! Var et lille hold, kun 4 deltagere, og det blev det bestemt ikke kedeligere af. Det var hvad angår rallyerfaring det mindst rutinerede hold vi har haft: 1 der har gået ekspertklasse for et par år siden, 1 der går øvet og 2 der ikke har været til deres første rallyprøve endnu.

Grundindholdet var det samme som første gang  og anden gang, men alligevel blev vinklingen på nogle områder en helt anden, fordi de helt grønne naturligvis spurgte til praktik i forbindelse med prøver, og med relativt unge hunde var der også nogle andre udfordringer end førere med mere garverede hunde har. Vi fik gjort reklame for Rallydysten, som jo er det perfekt sted at debutere, hvis man ikke har prøvet kræfter endnu med en officiel prøve, og vi fik også gjort reklame for rallyprøver i det hele taget, bl.a. prøven 2. december til fordel for HMC.

Jeg glæder mig til at se alle fire på rallybanerne, der er kæmpepotentiale i dem alle!

Weekendens sidste hundeaktivitet var enetimen hos Sonja. Louise og jeg havde en enetime 2. juli , for at få en kritisk gennemgang af vores 6+ program, hvilket vi fik, og vi har taget alle ideerne til os. Sonja så også vores program i Vejen, og vi havde brug for en fornyet gennemgang her 20 dage før vi skal optræde ved NM.

Det fik vi :-) Vi viste først programmet med musik uden hunde, og derefter med musik og med hunde, og det blev en meget realistisk afspejling af vores niveau.

Den korte opsummering:

• Vores egen koreografi er fin, men vi skal arbejde endnu mere med den, så den bliver underbevidst, så vi ikke skal tænke over hvad vi gør – for ellers kan vi ikke støtte hundene tilstrækkeligt
• Vi skal fokusere endnu mere på, at få hundene med i programmet, så de er motiverede og synes det er lige så sjovt som vi synes
• Der er nogle momenter, som vi skal arbejde med, vi talte konkret om: stærkere touch på stokken; stærkere firkant i starten og få hundene ind i plads, inden vi går videre; vente på at hundene er i position ved stokken ind vi går modsat vej i møllen; gøre noget ved tempo i afslutningen, så det ikke ser ud som om jeg går i dobbelt tempo af Louise

Der er masser at arbejde med.

Jeg kunne godt mærke, at Max’ motivation ikke har helt i top, faktisk kunne jeg se da jeg luftede ham inden timen, at der havde været løbsk tæve, både på hans snusen og på hans klapren med tænderne, og gulvet var voldsomt mere motiverende end de forskellige stykker legetøj og de godbidder, jeg kunne finde frem. Virkelig træls!

Da Louise skulle gå lidt før timen var slut, fik jeg gennemgået nogle fundamentale ting med Sonja, for at fastholde Max’ fokus – han har også en tendens til at miste fokus lige efter belønning. Så ideen, som vi straks kunne se virkede, var at bruge snusen som belønning. Helt klassisk Premacks princip.

Så jeg har givet mig selv nogle helt konkrete opgaver for at få arbejdet med dette, for det er jo nøglen til en masse af mine problemer, fx starterne i Rally.

En meget spændende weekend, hvor der på forskellige leder blev talt om og arbejdet med basisviden og grundindlæring, og det er ikke så tosset at blive mindet om, hvad fundamentet er, for det vi arbejdere med.

Enetime

Søndag morgen

En enetime hos den rette instruktør, på rette tid, synes jeg er utroligt givende. Og timingen i dag var ret perfekt. Anita og jeg havde sammen booket en time hos Sonja – som både er dommer, dygtig instruktør og udøver - så vi kunne få feedback på vores respektive programmer. For mit vedkommende er det Max’ HTM2-program og hans FS1-program, der skulle fokus på.

Jeg blev lidt revet med af HTM-nummeret, jeg har ikke gået det siden vi var til prøve 6. februar, så jeg var lidt nærig med belønningerne :-( Jeg noterede mig især følgende:

• Max har for lang afstand til mig i nogle af oppositionerne (specielt højre)
• I flere overgange går jeg for hurtigt videre til næste position, så Max ikke når at komme i plads – et kort ophold giver ro og hunden en chance (flashback: Anja har sagt præcis det samme). Specielt sidelæns plads og bakning i plads kom dårligt i gang, fordi jeg fik afsluttet det foregående moment for langsomt
• Jeg kan med fordel arbejde med overgangene. De er ok som de er i HTM2, men i HTM3 må der godt være lidt mere show over dem, end der er i rallysideskifter. Specielt skiftet fra P9 til venstre side blev noget rod, det skal jeg have arbejdet med
• Jeg kan arbejde med historien, fx noget markering af at hundelufteturen er slut, når vi er færdige (tage linen af) – og det blev der bygget på: give linen på i starten, det kan godt være en del af indholdet før vi giver klar signal

Jeg fik bekræftet at det er et godt nummer, jeg kan det virkelig godt efterhånden, og det er bare at arbejde videre med de mange detaljer, så jeg får et virkeligt helstøbt program.

FS1-programmet er i pre-study fasen ville jeg nok kalde det, hvis det var et projekt. Jeg har en meget fin idé om, hvordan det skal se ud i virkeligheden, fordi jeg har gået det en masse gange i hovedet. Men da jeg skulle vise det – for første gang overhovedet – med Max, kunne jeg slet ikke få det til at hænge sammen.

Så ville jeg vise det uden Max, og det kunne jeg heller ikke finde ud af. Så der er virkelig dømt tørtræning de næste par dage, så jeg kan programmet med music, før jeg roder Max ind i det.

Men jeg fik vist de enkelte tricks, og vi fik talt om flowet. Det er et fint HTM1-program. Jeg skal have bedre flow i rundt om stok - har jeg belønnet for hver runde? Det ser sådan ud! Og jeg skal seriøst overveje om bakning og twist og spin på afstand er gode at have med i FS1. For en usikker hund kan det være rigtigt svært.

Endelig fik vi talt om, at jeg i endnu højere grad kunne optræde som ”gammel mand”, som en del af historien. Jeg synes nummeret tegner lovende, om end der er rigtigt meget at arbejde med. Bakningen og øvelserne på afstand går jeg i tænkeboks med.

Sådan en enetime er en virkelig god måde, at få et øjebliksbillede af de aktuelle numre, og en række gode tips til den videre træning. Tak Sonja for masser af godt input :-)

Enetime hos Anja

Jeg traf Anja Christiansen første gang den 22. august 2008, da vi begge startede på Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse Hun er en eminent dygtig hundefører - hun blev for nylig Verdensmester i HTM med Queeny – og en meget dygtig underviser.

Så at vinde en enetime hos hende er bare bingo :-) Det gjorde jeg 1. juni og i går blev præmien indløst.

Jeg havde luksusproblemet: at vælge den rigtige hund at tage med, det blev Max.

Jeg ønskede at arbejde med den grundlæggende kontakt med starten af fri ved fod som eksempel.

Det var en dejlig, klassisk træningstime. Jeg følte virkelig at Anja og jeg var på bølgelængde, og hendes feedback og ideer kom med et smil og uden omsvøb. Og hun var meget hurtig til at komme ind til the root cause.

Vi arbejdede med:

• Den perfekte pladsposition i stå og sit. Jeg kunne næsten beskrive hvordan den skulle være … og hvordan skal jeg så kunne belønne korrekt. Hjemmeopgave: næsten er ikke godt nok. Hvordan kan jeg belønne "næsten"
• Skelne mellem motivation og præcision. Der skal arbejdes med begge dele, hvis der kun arbejdes med motivation mangler præcisionen, og hvis der kun arbejdes med præcision kommer der hurtigt til at mangle motivation
• Som eksempel på motivationsøvelse arbejdede vi med udgangspositionen i fri ved fod, og belønnede for at han reagerede på startsignalet, selvom hovedet dykkede
• Som andet eksempel arbejdede vi med korte 2-3 minutters pas, hvor der blev belønnet for fri ved fod kontakt, vild leg indtil den var på sit højeste, direkte videre til ny kontakt (bygge videre på den spændte fjeder) osv. Og stoppe på toppen og holde pause
• Kriteriesætning, kunne jeg gå et 8-tal med Max, som jeg ville være tilfreds med? Nej … så skulle kriteriet helt ned til et skridt
• Eksempel på præcisionsøvelse. Udgangspunkt den perfekte stå og massiv belønning. Mikroskopisk førerskridt til højre og belønning for at hunden gør det mindste for at følge. Bittesmå skridt. Siden bagud, siden dreje rundt. Og først til allersidst fremad, det ”nemmeste” som så mange har problemer med ...

Vi sluttede med at Anja spurgte til min anvendelse af Non Reinforcement Markers (vi har også været på seminar med Ken Ramirez sammen!) og jeg skal bestemt også overveje at gøre det endnu mildere end nu.

Til allersidst fik vi også talt om lyd hos Max, og jeg afslørede min hidtil hemmelige plan B for hans karriere.

For anden gang på 3 dage kørte jeg hjem fra en træningstime i opløftet stemning.

Tusind tak Anja for en masse inspiration – og for at minde mig om ting, jeg godt vidste, men havde parkeret i et baggrundslager.