Kropskontrol og fri ved fod

Karina byder velkommen

I dag var Otto og jeg på et 4-timers kursus i Kropskontrol og fri ved fod hos Karina Al-Saffar (Hund med mening). 

Vi var 6 på holdet og kørte en række tematiserede runder. I hver runde introducerede Karina eksempler på hvad vi kunne træne, og vi kunne dermed selv få sammensat et individuelt program for dagen på det niveau, vi ønskede. 

Otto og jeg har jo trænet i lang tid hos Karina, holdtræning i flere år, nu personlig træning månedsvis og dette kursus poppede op som en mulighed, jeg ikke kunne undvære. 

Der var intet fancy over træningen, enkle, gennemprøvede hjælpemidler. Men med Karina til at iagttage og kommentere, inspirere, spørge ind, foreslå alternativer osv., så kunne alle få succes og masser af ros med på vejen. 

Jeg er sikker på at alle de andre ligesom jeg tog inspirerede og begejstrede fra kurset og har en hel masse ting at arbejde med. 

Mine fokusområder var:

1. Skærpelse af indtagelse af venstre- og højreposition; vi trænede med target
2. Arbejde med bagpartforståelse; to targets, et til forpoter, et til bagpoter
3. Arbejde med sidebevægelser; dels med bræt, dels med lokning med godbidder foran hund, fører drejer og hund følger med foran
4. Fryse i position/hund i ro; vi arbejde med at hunden var i ro og blev belønnet for det (selvfølgelig med øget tid)
5. Fri ved fod, hvor jeg arbejdede med follow – jo, jeg har trænet det før, men nu er det alvor (FS1 26.-27. oktober) og jeg havde brug for et brush-up
6. En valgfri runde, hvor Otto og jeg arbejdede med at indtage højrepositionen (på target)

Det blev den skønneste konstatering af, at vi rykker på alle de områder vi arbejder med, og på nogle af dem dramatisk meget. Ottos energi, fokus og skarphed er uovertruffen, og han var bestemt ikke tilfreds med de korte træningspas jeg tilbød i dag 😊

Det var nogle fantastiske runder, men den sidste var dog den allerbedste! Ottos hjerne arbejdede på højtryk og jeg fik bagefter at vide at de andre på holdet havde siddet og håbet, at han traf de rigtige valg …. Og det gjorde ham. Han indtog de skønneste skarpe positioner på højre side. 

Otto og jeg kørte hjem, trætte med hænder og poter hævet i luften. 

Tusind tak til Karina for et dejligt kursus. 

Og hvis du ikke har trænet hos Karina før, så overvej om du ikke lige kan få sneget dig ind på et hold, eller en enetime – det kommer du ikke til at fortryde.

Masser af Rally

100 point lørdag

En lidt stille periode i forhold til rallyprøver er blevet afløst af en periode med masser af dommeropgaver og mange prøver med både Max og Otto.

Fokus på torsdagens enetime hos Karina var med Otto primært forskellige strategier til at undgå lyd og overdreven hoppen, herunder konkret hvordan jeg skulle gribe de to prøver an i dag (søndag). Med Max arbejdede vi primært med bagpartskontrol.

Det var virkelig spændende at fokusere på specielt Otto i godt en time; han er meget hurtigt opfattende, så jeg skal virkelig gøre mig umage for at følge med, og ikke få belønnet uønskede kæder.

Jeg vender tilbage til dette, når vi er kommet lidt længere i træningen, men jeg havde nogle helt klare planer i hovedet, både for den fortsatte træning og for tilgangen til prøverne.

I går dømte Stine og jeg for Neel, en dobbeltprøve der normalt ville være afholdt på Bjerggaarden, men pga. vand måtte prøven flyttes til DKK Ringsted. Stine havde sagt ja til at dømme to gange seniorklasse, så derfor fik Max og jeg mulighed for at gå op to gange inden jeg skulle dømme.

Vi gik to virkeligt fede baner, hvor fokus specielt på den første var som når vi er allerallerbedst. At vi også fik 100 point, var en dejlig bonus.

Flotte gaver til officials!

Neel er supergod til personlige dommergaver, jeg fik - naturligvis 😊 - en californisk vin (Mettler Old Vine Zinfandel 2018), som skal nydes ved en særlig lejlighed!

I dag gik turen igen til Ringsted, nu som deltager med begge hunde til en dobbeltprøve arrangeret af DKK. Ja, det betyder at Otto er tilbage for alvor. Hans seneste 6 rallyprøver er:

 

Så der mangler lidt nyere prøveerfaring, men til gengæld er der så meget mere arbejdsglæde og entusiasme i ham; nej hvor jeg nød at være afsted også med ham i dag, og sikke to dejlige ture vi havde i ringen.

Det kan godt være at jeg har brugt noget tid på at overveje strategi for de to prøver, men jeg gjorde det nemt for mig selv i dag. Jeg gik ind fuldstændig afslappet, havde fuldt fokus på ham, huskede at komme med kommandoer (lidt kombineret med hans navn) og rose i rigt mål. Ingen ommere havde jeg besluttet, medmindre det var åbenlyst dumt ikke at gøre det, og det var det så til den bakkeøvelse der afsluttede Connis bane.

Mia filmede vores første bane (tusind tak for det!), som Amanda lagde på YouTube (tak for det!).

Jeg glæder mig ekstra meget til de kommende prøver med både Max og Otto efter dagens oplevelser.

Hov, jeg glemte helt at nævne at Max også gik to fede baner, men han følte sig helt klart ikke veltilpas i det kraftige blæsevejr. Jeg overvejede at stoppe i den første prøve hos Johanna, men gjorde det heldigvis ikke. Og fik meget stor ros af Johanna for den fine måde jeg støttede ham på.

Udover fire dejlige ture på banen fik jeg også fire gange feedback, som gjorde mig rigtigt glad.

Så ja; endnu en skøn rallyweekend 💙💙

Pissegod træning

Max, Otto og jeg havde en aftale med Karina i eftermiddags i Albertslund, og endnu engang var det træning langt udover det sædvanlige.

Som jeg tidligere har skrevet, har jeg måske et lille problem med selvdisciplin i forhold til træning. Med enetimer hos Karina hver anden/fjerde uge har jeg nogle pejlemærker, og det giver motivation til den løbende træning. Desuden har jeg fået meldt både Max og Otto til en del prøver de kommende måneder og det giver yderligere motivation.

Vi har 1½ time til træning, Otto får hovedparten, Max de sidste cirka 20 minutter.

Noter efter træningen med Otto: ”Otto var eksplosiv af energi og arbejdsiver, så der skulle arbejdes med Bianca-cirkel og trækkeleg for at få LIDT energi brændt af. Så gik han en gudesmuk bane, hvor jeg kunne mærke hjertet banke af intens kærlighed til ham. Træning af ro i positioner (2 sekunder før belønning, rolig håndføring), og der kom ro på - lidt bagpartskontrol med target, snak om bl.a. opvarmning og indgang på bane, fed, fed træning”.

   

Otto er en god kandidat til jordens gladeste hund! Han hopper og danser af energi, og der skal virkelig arbejdes seriøst med opvarmning, for at komme ned på et energiniveau, hvor han er til at kontrollere. Når han er dér, kan han det hele, og den bane jeg gik med ham var vidunderlig. Fokus, glæde og viljen til at arbejde. Der er meget at arbejde med i forhold til præcision og ro, men det kommer stille og roligt.

Som jeg skrev til min coach tidligere i dag: ”Jeg håber han bliver ved med at være den glade, hoppende, ivrige hund altid .... vi skal hygge big time med rally 😍”

Noter efter træningen med Max: ”Max var på de sidste 20 minutter, vi arbejdede med sidestep og skift side foran, lidt bagpartskontrol på højre side med target, og han gik naturligvis fantastisk. Virkelig fantastisk træning!!!”

Jeg har skrevet det før: man kan godt træne med en næsten 13 år gammel hund, få fokuseret på detaljer, der mangler den sidste præcision. Max vil så gerne og så gider jeg også træne 😉

Der er en del prøver i kalenderen de kommende måneder, og jeg nyder at være den ”nye” Paul, som bare tager dem én efter én og nyder dem, for jeg skal ikke nå nogle bestemte resultater eller kvalificere os til noget. Jeg vil da gerne til DM og Årets Hund finale med Max i år, men det er ikke mål som sådan, men jeg vil elske at komme med!

Jeg elsker at træne hos Karina! Hun er, som jeg vist har skrevet mange gange, fantastisk til at iagttage og give feedback, og jeg får altid en række gode råd med hjem, så jeg har noget konkret at arbejde med. Og jeg tager altid hjem glad og topmotiveret.

Alsidig træning

Skøn enetime hos PowerDog (foto: Lise Sørensen)

Ugen har budt på træning indenfor diverse discipliner.

Onsdag var Max og til den ugentlige rallytræning hos Karina. Fokus var på forstyrrelser, denne gang med to baner der elegant var flettet sammen, så to ekvipager kunne gå samtidig, og være forstyrrelser for hinanden, ud fra kriterier fastsat af den, der var på. 

Max gik som en drøm. Jeg havde undervurderet at vi faktisk ville blive pressede … det var godt, for det fremprovokerede nogle ”gamle” fejl, som var gode at blive mindet om. Fx at bruge Max’ navn i stedet for kommando, når han var lidt væk. 

Fed træning, hvor Max overhovedet ikke blev forstyrret af disse to hunde 😊 

Ottos LP-træning er organiseret med cirka 10 minutters daglig træning af 5-6 forskellige momenter, og opfølgning ved enetimer hos Karina. 

Otto er tilmeldt HTM1 Sirius Alice HTM Challenge 2023, og der bliver gået seriøst til værks naturligvis. Jeg har læst Alice i Eventyrland (Alice’s Adventures Under Ground (1862-1864), oversat af Mogens Boisen) og Alice i Eventyrland og Bag spejlet (Alice’s Adventures in Wonderland (1865) og Through the Looking-Glass and What Alice Found There (1871) oversat af Kjeld Elfelt). Dette for at få en fornemmelse universet. 

Jeg har set Disneys tegnefilm fra 1951 for mange år siden, og set passager igen, og specielt lyttet til musikken. Jeg tror valget er faldet på March of the Cards. Jeg tror også påklædningen er på plads (spar konge?!). Nu mangler jeg bare at indøve et program 😉 

Både Max og Otto er tilmeldt Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023, et rigtigt hyggeprojekt, hvor Kirsten fotograferer og er den megakreative. 

I dag fik vi optaget fem ud af de 42 opgaver, dels ved parkeringspladsen ved Trylleskoven, dels ved Solrød Kirke. Flere ommere, en masse iagttagelser og læring, det er præcis det der er formålet. Og så i øvrigt en konstatering af at både Max og Otto er ret kolde overfor forstyrrelser. 

Max ved Solrød Kirke

Endelig er der Otto og NW2. For et stykke tid siden slog Tina Hougaard, PowerDog følgende op: ”Har du og din hund en konkret udfordring i jeres Nose Work arbejde, som du gerne vil have sparring til? Så vil vi gerne høre fra dig Vores Nose Work instruktørelever skal nemlig have et modul om problemløsning hos NW hunde og i den forbindelse leder vi efter et par ekvipager, som kan hjælpe os med netop det ” 

Det kunne jeg da godt bruge, så jeg skrev: ”Min konkrete udfordring er med Otto, border terrier 4 år, som er superdygtig NW-hund, og senest har fået NW1-guldtitlen. Den helt store udfordring er hans slikkeadfærd, der kommer splitsekunden efter markering med snuden, og typisk giver fejlpoint. Det er den adfærd, som gør at jeg er afventende med at rykke i NW2.” 

Jeg var heldig og blev udvalgt, og i eftermiddags gik turen til Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde, hvor Tina og 8 instruktørelever skulle hjælpe os. 

Det blev til ikke mindre end fem kvarters magisk enetime, hvor Otto og jeg lavede et kort søg, fik feedback, og vores situation blev analyseret i detaljer, kommenteret, vi fik råd til at komme videre, helt ned til en detaljeret handlingsplan. Et forsøg på en kort opsummering:

• Ottos slikkeadfærd når han markerer fund er tydelig og overbevisende. Han er blevet forstærket tusinder af gange for det, ligesom han er blevet voldsomt forstærket for at mit ”Fundet” er et releasesignal for ham.
• Vi konstaterede at slikkeadfærden ikke er afgrænset til markering i NW, hans almindelig touch er med slik, han har aldrig fået at vide, at det er uønsket.
• Vi så på indlæring af anden adfærd: at kunne holde fokus på hånd med godbidder og blive belønnet for at se på den, uden at slikke – og blev der hurtigt tilføjet – uden lyd og uden uro.
• For ja, det hele hænger sammen og der skal arbejdes med at få hans stressniveau ned, inden vi begynder at træne.
• Korte træningspas, som i meget korte (2 x 5 godbidder), og med HØJ succesrate, 2-3 uger, før vi hæver kriterier.
• Næste kriterier kunne være glas uden duft (markering tæt på åbning), glas med duft og derefter glas med lavendel, og ekstremt fokus på at der ikke sker tilbagefald (slik mv.).
• Anbefaling af enetime efter et par uger, for at følge op. 

Det var virkelig en spændende proces og et resultat på et niveau, som jeg blev vildt imponeret af. Det var så åbenlyst, at den slikkeadfærd er et symptom, og den grundlæggende adfærd, der skal ses på, er Ottos stressniveau, inden vi begynder at træne noget som helst. 

Jeg siger tusind tak til Tina og alle kursisterne for fantastisk feedback og masser af konstruktive ideer.

Dagbog 16.-30. april 2023

Otto til Nose Work

LØR 22.4. Dommereksamen DKK, fed oplevelse, god stemning, topdommerarbejde. 

Oksemørbrad med exceptionel vin. 

SØN 23.4. Roskilde Havn. Store Børs. Dejlig afslapning og spontan frokost. 

MAN 24.4 Nose Work med Otto, i topform. Tarteletter. 

TIR 25.4. Træning i Ringsted med Max og Otto. Stærk rallybane med Max, det løse med Otto, dér er vi rustne. 

ONS 26.4 Aftale med EDC, huset kommer til salg så snart papirer er på plads. Rally med Max: ”Forstyrrelsestræning i den grad og Max var naturligvis den sejeste i hele verden til at ignorere dem. Det var sværere for mig, fordi jeg skulle passere legetøj, gå på måtter mv. Mere ro på sagde Karina, både i forhold til at belønne Max, og i forhold til mig selv. Det er virkelig perfekt at få disse træninger inden 5.5, så jeg bliver mindet om hvad mit fokus skal være!!!"

På vejen hjem hørte jeg starten af et program om musik og manipulation, hørte starten af tredje akt af Wagners Valkyrien, og tankerne fløj. Livet føles ret godt 😍

TOR 27.4 Tjek hos fysioterapeut (9 uger efter operationen), måling af fødder og bevægelser. Alle målinger understøtter det vi kan iagttage og føle. Venstre fod og læg er det, der skal arbejdes med, det går stille og roligt fremad, alt er vel. 

FRE 28.4 Holdtræning hos A-Fys, fedt program, og jeg fik sved på panden på en skøn måde. Taps takeaway fra Den lille Gourmande. 

LØR 29.4. Svenskerne på besøg (Chris, Leo og Leah), hyggelig dag inkl. flere ture til stranden og en i vandet 😉 

I baghovedet kører tanken om at flytte Max fra championklasse til seniorklasse, sparring med Liv, og om aftenen ryger den første mail afsted om flytning af klasse. 

SØN 30.4. Afslutningen på Rallyinstruktøruddannelsen runde 7, den fjerde med Amanda. En dejlig dag med flot instruktørarbejde og alle 10 bestod. Aftensmaden blev besluttet ret spontant: nemt, hurtigt og lækkert = pizzaer fra Braunstein.

Fantastisk træning ❤️

Hvis jeg skulle skrive et blogindlæg lige nu [skrevet i går aftes] kom det til at hedde: Fucking god træning.

Træningen hos Karina til aften var perfekt i forhold til Max, Otto og mig!

Tema: sideskifter.

På Max’ hold havde vi i første runde fokus på noget selvvalgt relateret til sideskift. Jeg valgte synkron, hvor Max vender ind mod mig, og kriteriet = synkron start. Vi fik arbejdet med forkommando, for at få Max’ fokus væk fra mit ansigt (!), så det blev i første omgang (?) ”Max”, plus at jeg viste min hånd, som bruges som guide samtidig med den verbale kommando. Det virkede fint, som I supergodt, og kunne som sideeffekt også bruges i forbindelse med sideskift om kegle, hvor han var for fokuseret på mig (tænk at skrive sådan noget).

I anden runde gik vi en bane med fokus på sideskifter. Jeg havde besluttet at lave indgangen om, da Karina stoppede mig. Og vi lavede startritualet om, jeg slappede mere af, og jeg havde hænderne korrekt ned lang siden. Kæmpeforskel og et fantastisk fokus fra Max!!!

Der var en mental note ved sideskift foran (det stationære), hvor jeg siger rundt, når det er højre til venstre (mod uret), og Max løb lidt væk. Bagefter kom jeg til at tænke på, at ved fremsending om kegle har jeg også nogle gange i indlæringen brugt rundt lige når han kom til kegle …

Perfekt banegennemgang i øvrigt, fed og megapræcis feedback, og kommentarer til specielt starten. Træningstime midt i prik, lige det jeg havde brug for i forhold til de sidste generalprøver inden NM. Jeg gik lidt før tid for at lege med Max og lufte ham alene. Det var som at gå efter en fantastisk prøve, så bliver det ikke bedre.

Så byttede jeg til Otto, han blev luftet og vi gik ind i hallen. Der blev snuset igennem på underlaget skal jeg hilse og sige, jeg fik belønnet for noget kontakt, men ingen tvivl om at det underlag trak ekstremt meget i forhold til andre, jeg har oplevet = perfekt træningsmulighed 😉

I første runde valgte jeg straks indtagelse af position, og vi fik nørdet med venstreposition og lidt højre. Otto er blevet meget bedre på venstre side, og det er bare at klø på = jeg laver den platform i morgen. 20 x 20 cm x 2 cm. På højre side er det ikke så stærkt endnu, men vi gjorde fremskridt og det står nu øverst på træningslisten, det er her vi skal rykke for at komme blandt de allerbedste.

Banen. Otto snusede vildt, jeg fik nogle råd om at håndtere det (få ham væk, hvis han ikke kommer når jeg kalder, belønne for kontakt osv.), vi kørte vores opvarmningsritual og havde en perfekt start og gik en supergod bane. Ingen snus (eller ekstremt lidt?) og fantastisk fokus fra Otto. Føreren var lidt febrilsk og fik belønnet rigeligt for hoppen, men Otto var på og skarp. Det han kan gør han godt, og det han ikke kan, må føreren sørme træne på!!!

Otto blev belønnet med den nye bold for første gang, det var den han vandt på Samsø, og den er god – han ville ikke bytte med den anden, som han ellers vild med!!!!

Bagefter trænede vi lidt fri ved fod, hvor eneste fokus var at belønne for kontakt og nul hop, og ja det fungerer perfekt, når føreren bare har fokus på det.

 

Også her gik jeg før tid, jeg kunne mærke at jeg var så glad og ekstremt tilfreds, to fantastiske timer.

Hvis jeg skulle foretage det umulige valg lige nu, ville Karina helt sikkert være min foretrukne træner, hun er altså totalt sej til at læse mig, og sige tingene direkte, og jeg lytter og lærer og gør det, for hold da op hvor det virker.

Good Vibrations

Træning i Solrød Centret

Jeg har haft nogle fantastiske dage med masser at glæde mig over. 

Jeg har haft en periode med noget jobmæssig uklarhed, men i mandags faldt det på plads da jeg fik en mail, der startede med ”Hi Paul, Welcome to the team!”. Et for mig nyt område i Nets, som jeg glæder mig til at sætte mig ind i; planerne om at gå på pension er udsat på ubestemt tid 😉 

Tirsdag spiste jeg frokost med to gode kolleger på Bryggeri Skovlyst, hvor vi fik opdateret hinanden om alt muligt arbejdsmæssigt og privat, som altid superhyggeligt og med lidt lækker mad. 

Derefter gik turen til Nets, hvor jeg havde en aftale om at få udskiftet min laptop. Den jeg afleverede vakte berettiget opsigt, den har tjent mig vel i over otte år, den har været moden til udskiftning længe, og nu blev det så! 

Sidst på eftermiddagen var Otto og jeg til Nose Work-træning hos Merete, som altid en god oplevelse.

 

Det lange søg hos Merete klarede Otto flot, han er meget vedholdende og når han går i gang med at arbejde ustoppelig; der er så lige det med transporten i et populært lufteområde, som krævede sin hanhund … 

I går skulle Otto og jeg til Nose Work prøve kl. 11:00 arrangeret af DKK. Charlotte Skou debuterede som prøveleder og gjorde det superflot. 

Området var fantastisk, vi var kun 24 ekvipager og var færdige ca. 14:15. Det er skønt at kunne deltage i en prøve på den måde. 

Jeg elsker at gå til Nose Work prøve med Otto. Jeg er fuldstændig afslappet, nyder stemningen, har helt styr på hvordan vi skal gribe prøven generelt og de enkelte søg an, og vi gik en virkelig fantastisk prøve. 

Otto gik til 100, jeg til 97 vil jeg selv vurdere, forklaring følger. Vi var på som nr. 22, de fire søg kom lige efter hinanden. 

Indesøget, Otto blev sat i gang var hurtigt henne ved to træstammer, søgte og markerede. Den lidt tungnemme fører fik ham væk og satte ham på igen, og godkendte derefter markeringen, som selvfølgelig var korrekt. 

Beholdersøget. Vi tog boksene pænt i rækkefølge og da vi kom til nr. 9 tror jeg, markerede Otto tydeligt, jeg var med og korrekt. 

Køretøjssøget, jeg havde strategien klar (højre køretøj først mod uret) hvis Otto ikke valgte, det gjorde han, mellem de to uden at søge for alvor, jeg satte ham i gang, og så arbejdede han sig hurtigt hen og markerede. Fotoet af det ene køretøj er tyvstjålet fra Neels opslag. 

Udesøget, lå lige efter køretøjssøget, man kan se brædderne som indgik bag køretøjet på fotoet. Igen et flot søg og en tydelig markering, og et lille bitte slik. 

Jeg havde bare den skønneste følelse hele vejen i alle fire søg, Otto var sikkerheden selv og jeg kunne notere til læringen: 1: stol på din hund. 2: gør noget ved den slikadfærd. 

Otto bestod med 100 point og 1 fejl, en samlet tid på 1:48:37, vores hurtigste nogensinde, og jeg tror vi blev nr. 10 samlet. Hvis slikket ikke havde været der, var vi blevet nr. 3. Det var 3. pind mod guldtitlen. 

Uventede gaver er altid et hit! Annette, som var prøveleder da jeg dømte for Rhodesian Ridgeback klubben, havde eftersendt en dommergave, som jeg modtog i går. Den var bestemt værd at vente på: Ollipets Dog True Love Træfigur, tusind tak for den. 

Sidst på eftermiddagen gik turen til Albertslund og rallytræning hos Karina. Dagens tema var højrehandling. 

Max og jeg har virkelig arbejdet med bagpart og sidestep, og det kan heldigvis ses 😊 Hold da op, hvor det begynder at ligne noget. Jeg arbejder videre med den fokuserede træning på de specifikke adfærd, der indgår i øvelserne. 

På højrehandlingbanen tog jeg mig sammen, og prøvede at holde hænderne langs siden, i stedet for at ”hjælpe” Max med dem. Er du vanvittig, det gjorde en verden til forskel!!! Max er (naturligvis 😊) lige så skarp på højre side som på venstre, jeg skal bare acceptere det og lade være med at tro at jeg hjælper ved at bruge hånden, skuldrene, tempoet eller andet for at hjælpe … hvis jeg går ordentligt, så er Max præcis hvor han skal være. Jamen så kører man høj fra træning ❤

Otto og jeg arbejde med indtagelse af højreposition, mest med min motorik, og der skete en hel masse og ingen tvivl om at vi er på rette vej. Vi gik også banen, Karina måtte minde mig om at fokusere på motivation, ikke præcision, og det gik selvfølgelig fantastisk. 

Vi tog tidligt hjem, for jeg var simpelthen helt færdig oven i hovedet, oven på en fantastisk prøve og det meste af to fantastiske træningstimer.

Den allersidste dans …

120 % fokus fra Otto (foto: Karina)

Jeg har været til tre gange træning i går og i dag og alle har været fantastiske. Jeg minder mig selv om, at hver eneste kan være den sidste, og jeg skal få det maksimale ud af den. En lille detalje i den sammenhæng: jeg havde hund med til begge præmieoverrækkelser i lørdags. Det er vigtigt for mig, at jeg har Otto eller Max med, for det er OS der modtager en præmie.

Flot markering af utilgængelig kilde

I går startede Nose Work træningen hos Merete igen efter sommerpausen, første gang var ved Mosede Fort. 28 kilder, en Otto, der ikke havde trænet siden sidste gang hos Merete … og det kunne man ikke se på ham. Fuldt fokus, enorm arbejdsiver og megaskarp.

Vi meldte os til at starte, opvarmningen bestod af tre af selvtræningskilderne og så gik vi i gang på et større område med fem kilder. Otto var meget fokuseret, meget vedholdende og meget flot i sine markeringer. Den anden var meget tydelig, førerens hjerne var ikke helt i omdrejninger (tænkte: den kan ikke være så tæt på den første kilde), Otto kiggede insisterende på mig og jeg markerede 😉 Ja, han fandt dem alle, og han mistede ikke fokus et øjeblik.

Der var mange søg jeg synes var superflotte, men denne markering af en utilgængelig kilde fik dagens pris (som jeg uddelte til mig selv og Otto!).

Jeg var hjemme og vende og hente Max og turen gik til Ringsted.

 

Tørring af svenske skilte

Der var ikke rallytræning hos Johanna, og naturligvis blev det udnyttet til at vi var fire der benyttede denne ”friaften” til at mødes og træne rally 😉 Birgitte og jeg havde aftalt at træne nordisk, Anita og jeg skulle træne svensk og Amanda var med for at socialisere Oonique og være forstyrrelse på den gode måde 😊

Mit primære fokus med Otto var at træne forløb hvor han ikke hoppede og hvor han holdt position. Jeg gik med godbidder i min lukkede hånd, jeg fik det ønskede fokus (han fravalgte godbidder) og et meget flot forløb. Det er meget back to basic, og det er der brug for.

Max og jeg fik trænet indgange, hvor de tre andre var forstyrrelser, specielt Amanda var formidabel, og bortset fra én indgang, hvor Max’ hoved blev sænket under vandret (mit kriterie for ikke-godkendt) gik han fantastisk, og fokuserede på mig trods vilde forstyrrelser. Fantastisk lækkert!!!

I dag var der træning hos Karina, jeg skrev i eftermiddags til hende: hvis der var afbud på første hold (som Max går på), ville jeg gerne, hvis muligt rykke Otto fra det næste hold op, for jeg synes ikke selv jeg kunne overskue at træne 2 timer i den varme.

Lykken var i den grad med os 😉 Max, Otto og jeg fik Karina helt for os selv og enetimen blev pænt fordelt med ½ time til hver. Fokus var på ekstern belønning, tallerkener med godbid som fristelser på banen, men også belønningsmulighed.

 

Ottos skønneste kontakt (foto: Karina)

Begge hunde var fantastiske til at holde fokus på mig. Max, det havde jeg ventet, men Otto var faktisk endnu bedre. Hans fokus er på mig, og han glemmer alt omkring sig, når vi først er gået i gang.

En fantastisk træningstime, ærgerligt for dem, der ikke kunne være med, og bingo for mig 😉

Karina er superskarp til at give præcis feedback. Vi kender efterhånden hinanden rigtigt godt og jeg er 100 % lydhør overfor hendes forslag og ideer. Og de har en hitrate på 100 %!

100 % fokus ❤️

Klar til start ❤️ (foto: Karina)

Gårsdagens træning hos Karina havde fokus på starter. Korte baner med finurligheder (første øvelse en anden end start, startskilt som en del af banen, ikke målskilt, kantbånd der skulle passeres på banen). Vi skulle være helt skarpe på vores kriterier, og lave blændende starter.

Jeg havde to fantastiske timer, først med Max, siden med Otto. Begge var strålende. 

Med Max havde jeg specielt fokus på ... at gøre alt som vi plejer :-) og jeg bad specifikt om at få selv de mest nørdede detaljer som feedback, og det fik jeg ;-) 

Med Otto var der primært fokus på at skabe 100 % kontakt fra starten, herunder ikke mindst når linen tages af. Der er virkelig sket noget, det bliver rigtigt godt!

Jeg havde to vidunderlige timer og kørte hjem i højt humør.

Så kom ovenstående foto og denne besked fra Karina, og det fuldendte dagen: 

"Altså Max’ og dit fokus var i dag så blændende at jeg sneg mig til at tage et billede ved jeres første opstart😉 og du opdagede det slet ikke, for I var bare jer to sammen 100 procent❤️"

Max i en "pause"

Den skønneste træning

Jeg har haft fire fantastiske træningstimer de sidste to dage. Det har jeg ofte haft, men der var alligevel noget ekstra over de fire gange.

I går trænede jeg og Max en time med Anita og Girah. Jeg har fokus på forskellige dele af de tidligere nævnte (rally)detaljer, og hold da op, hvor der sker en masse. Jeg har diskuteret med mig selv, hvad der er årsag og virkning. Men min meget mere afslappede tilgang til udførelsen af de enkelte momenter, bevidstheden om at Max og jeg KAN DET HELE, bare jeg er klar og tydelig i min signalafgivning, og ikke giver misforstået ”hjælp”, er helt sikkert afgørende.

Jeg fik sørme også godt gang i flydende bakke mindst tre længder, hvor Anita hjalp med at få styr på kriterierne 😊

Sidst på eftermiddagen i går var Otto og jeg til sidste runde Nose Work træning hos Merete (Meretes Hundeskole) inden sommerferien, denne gang ved Solrød gl. Skole. Det var måske vores bedste runde ever. Et meget langt søg hos Merete, hvor Otto arbejdede med en uovertruffen intensitet og fandt alle fem kilder, heraf flere ikke helt nemme. Jeg kunne mærke den skønne, boblende følelse indeni, når han arbejdede (knoklede) for at finde kilderne.

Vi startede med køretøjssøg, to biler med en kilde hver, jeg brugte ”Mia-metoden”, tydeligt pege ned, og mod uret, og han arbejdede flot og systematisk, ingen poter oppe, og to flotte markeringer.

Videoen foroven delte jeg på Instagram/Facebook i går, det er sådan Otto markerer ”utilgængelige” kilder, i dette tilfælde ikke mere utilgængelig end at et veltimet spring og et drej med hovedet gjorde, at der kunne komme en klar markering. Fantastisk at opleve!

Otto har trænet Nose Work hos Merete siden han var ikke ret gammel, og vi fortsætter naturligvis efter sommerferien.

I dag gik turen til Albertslund og rallytræning hos Karina (Hund med mening). Dagens tema var fed kontakt, en bane med masser af flow, og en regel om kun at belønne på banen, efter mål ikke godbidder/legetøj men fysisk kontakt og begejstring.

Max var totalt på, og Karinas tilbagemelding uden slinger: Det er det bedste hun har set os gå! Sådan føltes det også, det var fedt at det også så sådan ud. Der var nogle detaljer, seriøst små, som vi fik talt om, og jeg havde det fantastisk. I den individuelle runde fik vi nørdet sidestep.

Otto gik (også) som en drøm. Hans fokus er blevet meget bedre og der var flere virkeligt flotte passager. I den individuelle tid nørdede vi venstre vendinger.

Jeg har trænet rally hos Karina siden 17. november sidste år, og jeg er kæmpefan af hendes tilgang til træningen, hendes tematisering, hendes skarpe og konstruktive feedback og hende sprudlende energi. Jeg har allerede tilmeldt næsten runde med både Max og Otto.

Jeg vil også anbefale Karinas blog, ganske nystartet og meget læseværdig.

Fire skønne træningstimer, hvor jeg hygger med begge hunde, vi gør fantastiske ting sammen, lærer og får grundlag for at blive bedre. Selvfølgelig er der nogle mål med træningen, men ærligt talt: drivkraften er træningen, og den energi det giver, når Max, Otto og jeg udvikler os sammen.

PS: Der ligger en spændende pinse forude, med rallyprøver hos Islandsk Fårehundeklub lørdag – en perfekt mulighed for at teste hvor langt vi er kommet med træningen af de ”nye” detaljer, et mestringskursus hos Helle Damkjær søndag med Otto, og endelig skal jeg dømme en dobbeltprøve i Jyllinge mandag, hvor der som bonus kommer en nordisk bane, som Liv dømmer, og som Max og jeg skal gå.

Dagbog uge 20 2022

Hvad laver du far??? WE did it 💓💓💓

Dette blogindlæg handler om ug 20, 2022, som endte med finalen til kvalifikationsprøverne til landsholdet i rally 2022. Det er skrevet løbende over ugen, så der kan være selvmodsigelser :-)

Mandag 16. maj

På morgenturen tænkte jeg på, hvad Liv ville have spurgt mig om, hvis vi havde talt sammen på netop det tidspunkt. Det var nemt at svare på: "Hvilken følelse vil du gerne have indeni, når du kører hjem på søndag?" 

Så da jeg kom hjem, skrev jeg følgende:

”Jeg vil gerne have den boblende følelse, som kommer når jeg kan mærke, at jeg har gjort mit allerbedste, de fire gange Max og jeg skal på banen. Det er ikke noget med turen, selskabet, snakken og alt muligt udenoms. Det er de fire banegennemgange det handler om.

Jeg kender følelsen fx fra Osby for 8 dage siden, SAGC for 3 dage siden og Bornholm i går. Og endnu bedre: jeg ved hvordan jeg skal skabe den.

21.-22. maj minder meget om de nævnte dage, med to prøver på samme dag, og jeg skal gøre som jeg plejer: Én prøve ad gangen.

Hver prøve skal have en fantastisk start, så jeg går først ind når Max er 100 % på, jeg har fokus på ham hele tiden, masser af ros undervejs, huske fokus på næste element, husk mentalt at kassere ting, der ikke var ønsket.

Få max ud af legen bagefter (note til mig selv, find ud af hvor du kan lege, når der er prøve udenfor).

Når Max er i bilen, nævn de tre bedste punkter, analyser evt. forhold, som kræver det. Pak prøven væk.

Pointene bliver offentliggjort, jeg ved ikke om jeg vil se dem, for jeg kan ikke bruge dem til noget.

Husk at det er en hård tur for Max (og mig selv), så ikke en lang tur til Feldballe og omegn, Max skal ligge i bilen det meste af dagen indtil næste prøve. Samme procedure som første.

Når dagen en omme, så gå en god tur med Max (note: find sted mellem Feldballe og Århus).

Slap af på hotellet, vi trænger begge til det.

Middag (note find sted og evt. selskab 😊).

Søndag. 2 x det samme.

Det lyder enkelt og det er det, for 21.-22. maj er prøver som alle andre, og jeg skal ikke lave noget om på det, som har fungeret de sidste måneder.

Hvis jeg kører hjem før landsholdsudtagelsen og føler at jeg har haft fire fede prøver med Max, så har jeg gjort alt hvad jeg kunne, og vil føle mig som verdensmester!

Annoncering af landsholdsudtagelsen er bonus i forhold til det foregående, ligesom point og placeringer ved alle konkurrencer. Jeg har jo annonceret tidligere og gentaget i går, at jeg vil deltage hvis jeg bliver udtaget hvad enten det er på holdet eller som reserve, og jeg vil naturligvis være aktiv i forhold til at skaffe sponsorer og vil selv gerne have sponsorbidrag, det synes jeg er en del af det at være en holdspiller.

Og uanset hvad, ved jeg at mit hoved vil køre på højtryk på vejen hjem, med at planlægge de kommende måneder, og det vil være forskelligt afhængig af hvad der sker, men jeg vil bare få det maksimale ud af det vidunderlige Max og jeg har sammen lige nu.

Det blev lidt længere end jeg havde troet, og det var egentlig meget nemmere at sige tror jeg, men jeg synes det rammer meget godt hvordan jeg vil svare på spørgsmålet.

Hvad siger du?”

Jeg kunne mærke at det føltes godt at skrive det ned, og det gav mig fuldstændig ro.

Anita gav mig et perfekt tip til turen lørdag efter prøverne: Kalø Slotsruin, som ligger 15 minutter fra Hangaren.

Lidt Googling ledte frem til en reservation lørdag aften på Mefisto.

Planen for weekenden

I øvrigt en stille dag.

Til frokost Sol over Gudhjem med de hjembragte røgede sild

Til aften fitness med bl.a. step ups med 10 kg. hver hånd

Aftensmaden var rejemadder med de hjembragte rejer

Tirsdag 17. maj

Jeg bestilte et nyt dobbeltbur til bilen, det skulle gerne nå frem onsdag eller torsdag, så det er klar til at installere, når jeg får ny bil torsdag.

Otto og jeg var sidst på til Nose Work træningen hos Merete. Selvtræningen inden var flyvende, bl.a. fik han arbejdet fint med de høje søg.

Hos Merete blev der virkelig knoklet igennem. Der var 10 kilder over et langt stræk langs Nordsiden af Aktivitetscentret. Der var nogle, der var ret svære for Otto, og jeg fik stresset ham lidt ved at stå stille et sted (note: det var du ellers holdt op med Paul) men ellers knoklede han løs, lidt over 13 minutter! Han var også lidt træt til sidst 😉

Aftenens rallytræning hos Johanna var igen fantastisk. Hun havde forberedt to baner: ”En led ekspert/champion bane & en lækker begynder/øvet bane”

Otto og jeg gik sidstnævnte, og vi havde en fin start, og så lidt ”underlige” situationer. Johanna kunne som altid komme med en præcis diagnose:

• Mine kommandoer kommer tit for sent, fx ”Plads” efter at jeg har bevæget mig
• Mine håndtegn og noget af det jeg gør med fødderne, som jeg tror skal hjælpe ham, fungerer modsat

Vi gik banen og det var det bedste vi har gået. Da jeg derefter på den anden bane øvede en sekvens, var hans fokus 100 % på mig, fordi jeg var helt præcis i mine kommandoer, han var på intet tidspunkt i tvivl om, hvad han skulle, og så var alting meget nemmere. En lille detalje, der gør en kæmpeforskel.

Max gik den lede bane to gange – først som opvarmning, derefter hos Johanna. Jeg lavede nogle forbedringer. Bl.a. var der et sted man kunne vælge mellem sit gå rundt og derefter hund snur indad, eller send frem til kegle og indkald. Det udførte jeg: sit gå rund, dreje mod kegle, sende til kegle, indkald, snur indad 😊

Hos Johanna tror jeg, at jeg lavede to øvelser om, fordi jeg kom til at gå for stærkt og det blev hektisk. Max var 110 % på hele vejen og følelsen var uforlignelig. Som til de allerbedste prøver.

På den ”nemme” bane, igen hos Johanna, var der ingen ommere, det var en fantastisk følelse at gå den.

Jeg badede mig i kæmpe ros fra Johanna for det hele, men specifikt for detaljer, der bare fungerer, og den ro jeg udstråler, og at jeg støtter eminent. Hun kan se udvikling også inden for den sidste måned.

Jeg kunne flyve hjem, og fik endnu mere sat ind på den mentale konto, vores forberedelser kan der ikke sættes en finger på.

Onsdag 18. maj 2022

Onsdagens træning hos Karina (Hund med mening) var som altid meget inspirerende. Karina finder på temaer fra gang til gang, og i går var temaet at udfordre vores måde at tænke indgang på banen: Tre fire øvelser før kantbåndet uden belønning, ind og starte den ”officielle” bane, belønne 2-4 gange, undervejs, efter kantbåndet lave et par øvelser, rose og klappe (ingen godbidder eller leg), koble og få feedback.

Pointen er at hunden kun får belønninger i form af godbidder/leg PÅ banen = indenfor kantbåndet. Der kan udføres øvelser før og efter, og de kan blive rost, men de bedste belønninger får man på banen.

Hvis det lyder bekendt, så er det ikke tilfældigt, for Karina kom sprudlende af ideer fra en rally camp som bl.a. Helle Damkjær havde undervist på 😊

Jeg er (næsten) altid med på den værste, men i går valgte jeg starten fra med Max, det er ikke tre dage før udtagelseskonkurrencer til landsholdet jeg havde lyst til at eksperimentere med starterne, som jeg har fået styr på – så jeg gjorde som jeg plejede, og gik en fantastisk bane med Max 😉

Med Otto var afprøvningen af Karinas setup genialt: Jeg har ALDRIG oplevet sådan et fokus så lang tid, jeg fik timet belønningerne perfekt og vi gik det bedste vi kunne og lidt til! Feed træningsoplevelse.

Bagefter gik vi en kort stump bane, han fik sit boldbelønningssignal på banen, og så legede vi med hans elskede bold!!!

Torsdag den 19. maj

Torsdag var en travl dag på kontoret. Jeg havde indrettet som det kan se på billedet, for at få en topmotiverende udsigt. Tre rosetter fra sidste weekend, mindet om Max' bronzetitel og et held og lykke kort til landsholdskvalifikationen.

Der var dog en væsentlig, planlagt afbrydelse, da jeg skulle aflevere vores veltjent C-Max, som næsten på dagen fejrede 9-års fødselsdag hos os, og har tjent os på næsten 258.000 km.

I bytte (inkl. lidt betaling 😊) fik vi en Suzuki Vitara. Der er en masse at sætte sig ind, og det glæder jeg mig til.

Den første ”længere” tur gik til Herfølge og bootcamp hos Ninna, en af de mindre fede af slagsen, da mit venstre ben absolut ikke samarbejdede, så jeg kørte på omkring 50% kapacitet.

I morgen skal Vitaren på sin første længere tur, til lufthavnen og derfra videre til Århus.

Fredag den 20. maj

Jeg havde aftalt at hente Tytti, som skulle dømme weekendens udtagelseskonkurrencer til landsholdet, i Kastrup og vi havde en meget hyggelig tur til Århus med snak om alt mellem himmel og jord, specielt fik vi udvekslet en masse tanker om mental træning. Efter en hurtig indtjekning på Hotel Atlantic fik vi sen aftensmad på Møf.

Bobler og snacks

Hvide asparges med miso blanquette, katsuobushi og vilde urter

Kalvebrisler & tunge med ramsløgsauce, cremet kartoffel, bacon og radiser

3 franske råmælksoste med kompot og knækbrød

Jeg fravalgte for første gang ever (det var mit fjerde besøg på Møf), oksetataren, fordi jeg elsker indmad og VILLE prøve kalvebrisler og tunge, og det fortrød jeg ikke et sekund. En genial ret fyldt med velsmag, med nogle råvarer som man ikke så tit møder. En fantastisk ret og et vidunderligt måltid!

Lørdag den 21. maj

Max og jeg gik til Feldballe inden vi gik i Hangar 17

Der var kun 10 deltagere til kvalifikationsprøverne til rallylandsholdet, der var næste flere officials, men det var et hyggeligt og velplanlagt arrangement, som jeg nød at være med til.

Tytti og Helle dømte med henholdsvis Brian og Liv som sekretærer, og i dag skulle vi først gå en af Tytti baners, dernæst en af Helles.

Jeg var meget tilfreds med begge gennemløb med Max. Følelserne var som de skulle være og Max var totalt fokuseret. Jeg fik flere meget positive tilbagemeldinger fra deltagere, som ikke har set mig gå rally et stykke tid: det er så åbenlyst hvor meget Max og jeg er rykket! Jeg sætter kæmpestor pris på sådanne tilbagemeldinger.

Prøve 1, tak til Annette Grønbæk for video

Efter den første prøve talte jeg om mine kriterier (øverst i denne blog), med nogle af de andre deltagere, og det vigtige i at adskille følelserne og oplevelserne fra pointen, og det var rigtigt godt, for 50½ point var ikke prangende.

I den anden prøve måtte jeg lave vores startritual om, fordi de nordiske regler foreskriver at man tager linen af lige uden for ringen. Det havde Max og jeg ingen problemer, og starten på den prøve var måske vores bedste ever. Jeg kunne mærke ved skilt 3 (fristende 8-tal) og 4 (sideskift om kegle), hvor totalt afslappet jeg var, en virkelig god fornemmelse. Der var nogle ærgerlige småfejl, men intet der tog glæden eller følelserne ud af gennemløbet.

Da jeg havde leget med Max og evaluerede, røg jeg i et sort hul – jeg glemte mine kriterier og gik i resultatmode, dumt, men det sker – jeg besluttede at tage til Kalø Slotsruin umiddelbart efter og gik en skøn tur med Max, og undervejs fik jeg talt med Amanda, og fortalt om mine følelser, det sorte hul, og hvordan jeg hurtigt kom op igen. Det var vigtigt at tale om det, med en der har oplevet mig sådan mange gange før, og så føle mig flyvende igen.

Jeg nåede præcis tilbage til præmieoverrækkelsen og kunne højlydt glæde mig over 52½ point: Det er 2 mere end ved første prøve, det går i den rigtige retning 😊

Lørdag aften spiste Tytti og jeg på Langhoff & Juul. Jeg fik:

Cava & snack

Appetizer

Bisque – Fisk – Skaldyr

Okse ballotine – Strandkål – Persille

Søndag den 22. maj

Prøve 3, tak til Annette Grønbæk for video

Dagens første bane, vi gik en fin bane, der var masser af flotte øvelser, men jeg manglede den sidste skarphed og det er der ikke råd til. Med 39½ point blev vi nr. 9 ud af 10.

Til finalen blev startrækkefølgen at de dårligst placerede sammenlagt startede først, så jeg startede som nr. 4 ud af 10.

Max gik fantastisk, det var ikke til at se på ham, at det var fjerde prøve på to dage på udebane (hotel mv., langt fra normal hverdag). Hans fører var træt og begik nogle dumme og dyre fejl.

Efter at have leget med Max – og noteret tre positive ting! – gik jeg for anden dag i træk i et sort hul, og skrev om min skuffelse over ikke at være kommet på landsholdet til nogle få.

Stor var min overraskelse da landsholdet blev råbt op, og jeg kom med, helt regulært. Top-5 ved kvalifikationsprøverne udgør landsholdet, og da en havde meldt ud, at hun ikke ønskede at deltage, blev jeg nr. 5 …

Amanda skrev det så sødt: ”Jeg tror lige vi skal snakke om at du skal lære først at blive skuffet efter du har fået hele resultatet."

Jeg kan forsikre, at jeg ikke er skuffet, jeg er jublende glad, for det er en drøm der går i opfyldelse, at Max og jeg skal være med på det danske landshold i rally til NM 2022.

Jeg har lappet alle lykønskninger i mig, og … det skriver jeg mere om en anden dag!