Fantastiske øjeblikke

Jeg er blevet 71 år, jeg har haft sidste arbejdsdag, jeg har fået diagnosen psoriasis, jeg er blevet tændt på film igen og … ja, jeg glæder mig over en masse fantastiske oplevelser og øjeblikke i mange forskellige sammenhæng. 

Vi har fået både takeaway fra og spist på Muldiverset, som ligger på Stavreby Strandvej. Man skal vide hvor det ligger, men når vi nu har lært det at kende, har vi bare lyst til at komme igen og igen. De har en meget sympatisk profil, vi har følt os meget velkomne hver eneste gang og ikke mindre vigtigt: de laver noget virkelig fremragende mad, lavet fra bunden, baseret på lokale råvarer, så vidt muligt, økologisk og det smager fantastisk. I lørdags noget lækkert smørrebrød. Der er heldigvis mange der har fundet denne perle, og ja, vi kommer helt sikkert igen. 

Efter frokost var det perfekt at gå en lille tur med hundene på Slotsbanken ved Jungshoved Kirke. Der er en meget lille havn, og en skøn udsigt over Bøgestrømmen. 

Søndag formiddag havde Max og jeg fået plads på en uofficiel NW senior prøve arrangeret af Trine Jensen (HundensFavorit) hos Midt- og Sydsjællands Brand og Redning i Næstved. Det var meget veltilrettelagt og superhyggeligt, med 6 ekvipager formiddag og 6 eftermiddag, vi har husket at takke for en flot prøve. Mine kriterier var naturligvis afpasset efter træningstilstanden. 

Her er mine noter skrevet lige efter: "Det bedste: Megafedt beholdersøg hvor vi hurtigt fandt begge kilder og fører lige skulle bruge tid for at huske at melde færdig. Fedt arbejde af Max i det første indesøg (et kontor, ikke foto) hvor han fandt den ene kilde. Han arbejde godt og vedholdende men med tydelig frustration når det blev svært, fair nok når vi slet ikke træner NW 🙄 Superhyggelig snak Aino, Tina Brigo, Ulla Vest, Anni og Helle L. Flot feedback fra Trine. Masser af læring, der var specielt i køretøjssøg mange fejl med poter oppe". 

Mandag var sidste arbejdsdag i Nets. Jeg afleverede pc, telefon og adgangskort, der var hyggelig afslutning med min afdeling og nogle gamle kolleger, nogle flotte taler og et par fine gaver. En dejlig måde at slutte af på. Jeg har ferie resten af måneden og fra 1. december er jeg rigtig pensionist; mentalt er jeg det allerede 😊 

I forbindelse med at vi talte om mit liv efter Nets var det vist åbenlyst for alle, at jeg i den grad var klar, og snakken gik om film og hunde og have, og Kenneth min chef spurgte til sommelieruddannelsen. Helt ærligt, den havde jeg fortrængt. Jeg var jo helt klar til at gå i gang med den, med der kom en operation og genoptræning i vejen. Men jeg takkede for reminderen og nu er jeg tilmeldt del 1 af uddannelsen på Vinakademiet med start til marts 2024. 

Jeg har været igennem et længere forløb hos Hud- og Hyperhidroseklinikken (via firmaordning) for at blive udredt i forbindelse med noget eksem på fingrene der udviklede sig og bredte sig. I går faldt dommen, jeg har psoriasis. Det er da træls, men jeg kan uden videre nævne en hel masse, som kunne været meget værre. Det er godt med diagnosen, jeg er blevet henvist til at finde en hudklinik, hvor jeg skal have igangsat strålebehandling. Der er jo lang ventetid, men jeg fik en fantastisk oplevelse da jeg ringede til Hudklinikken Vordingborg. En forstående sekretær talte med lægen i frokostpausen og ringede tilbage til mig for at høre om jeg kunne komme i morgen kl. 9 … OM jeg kan!!! 

En af fødselsdagsgaverne fra Kirsten var Dansk Stumfilm, som udkom sidste torsdag, og som jeg har skrevet en lille omtale af her. Jeg noterede sidst i omtalen seks film jeg gerne ville se, og jeg lagde ud med Klovnen (A.W. Sandberg, 1926), som jeg så i går aftes. 

Klovnen (Kilde: Det Danske Filminstitut)

Handlingen kort. Det lille familie omrejsende cirkus Bunding drives af James (Maurice de Féraudy) og hans kone Graciella (Kate Fabian). Deres datter Daisy (Karina Bell) er linedanser og den talentfulde klovn Joe Higgins (Gösta Ekman) det store trækplaster. De to unges forlovelse fejres efter en forestilling. En repræsentant fra et firma i Paris tilbyder Joe et engagement, og alle fire tager til Paris. Joe bliver en gigantisk succes, alt tegner lyst. Modeskaberen Marcel Philippe (Robert Schmidt) har et godt øje til Daisy, som forlader mand og forældre for at følge ham. Joe begynder at drikke, Daisys ægteskab ulykkeligt og det tragiske er uundgåeligt. Daisy begår selvmord. Joe er tæt på at skyde den ruinerede Marcel, som dog dør af et hjerteanfald lige inden. Joe møder Daisys datter Daisy, som det antydes at han selv er far til uden at vide det, og indser at had og hævn ikke gør noget godt. Jeg blev blæst omkuld af filmen. 

Den er flot fortalt, den er styr på det filmtekniske. Jeg elsker de sjove måder filmens land kontra by, fattig kontra rig illustreres på, og den enkle, næsten naive måde skismaerne stilles op, uden at det virker anstrengt eller belærende. Jeg er vildt imponeret af dramaturgien og den flotte måde scenerne bygges op. Fx hele forløbet frem til at Daisy vil fortælle Joe, at hun forlader ham for Marcel, ikke får det gjort og så ser han det i en dramatisk spejlscene. Eller hele scenen i cirkus mod slutningen, hvor Joe som supplement til sin trickpistol med blomsten, har fået en skarpladt pistol, og har til hensigt at dræbe Marcel, som langsomt begynder at fatte mistanke; det er flot opbygget scene med et overraskende klimaks: Marcel dør, men ikke fordi Joe skyder ham. Gösta Ekman er formidabel som den tragiske klovn og illustrerer mesterligt hans udvikling fra glad, forelsket knægt, til berømt, jordnær og altruistisk stjerne, som naivt tror det bedste om de fleste. Og uhyggeligt overbevisende viser han Joes fortvivlende forfald, med den lille positive åbning til sidst. 

Det var en nydelse af opleve Klovnen, en gigantisk dansk film på internationalt niveau i sin samtid.

I dag fik jeg reminder om Covid-19- og influenzavaccination, fik booket tid i Faxe, så det passede med at jeg kunne fortsætte til Hundene på Bjerggården, hvor jeg havde en aftale om introduktion til nordisk rally. Det var en kærkommen anledning til at få genlæst og genopfrisket nordiske bedømmelser, inden turen næste fredag går til NM i Kongsvinger. 

Neel vidste jeg kom og tog fusen med en flot kegle, en toscaner fra 2017, som fødselsdag-/flyttegave, tusind tak for det 😊 

Masser af skønne oplevelser, også flere end der er nævnt, og jeg føler mig flyvende.

Afvikling og udvikling

13.2.2016 Max debuterede i championklasse, Megan var oppe for 94. gang i championklasse. 

 

Jeg skrev et blogindlæg med samme titel som dette for nylig. Det blev delt med to personer og bliver ikke delt med andre. Det blev skrevet i terapeutisk øjemed, der var nogle indestængte følelser der skulle ud, det kom de; det var nødvendigt og føltes fantastisk godt. Hvis jeg var kendt, ville det være noget jeg fortalte i et interview med Mikael Bertelsen, til offentliggørelse, når jeg var død. Men jeg er ikke kendt, og nu jeg har fået renset ud mentalt på en god måde.

Jeg fik forrige mandag bekræftelse på min opsigelse i Nets/Nexi. Jeg fratræder med udgangen af 2023, efter 47 år på arbejdsmarkedet. En lang karriere med spændende jobs i mange virksomheder, en bred vifte af konsulentopgaver, 14 spændende år med egen virksomhed og siden 2014 fastansættelse i Nets.

Hvordan føles det at skulle stoppe? Det føles godt, det føles rigtigt, jeg synes det er meget fin timing og jeg kan slutte af på en ordentlig måde, om end helt anderledes end jeg havde forestillet mig for bare et år siden.

 

Nordisk dommermøde i Helsingborg

På hundefronten er jeg i fuld gang med afvikling af tre tillidsposter: formandsposten i Rallyudvalget og posterne som sekretær i NKU’s og FCI’s rallyudvalg.

Det føles også helt rigtigt. I år har jag haft fornøjelsen for sidste gang at være vært for DKKs årlige rallydommermøde, jeg har forrige weekend været sekretær på NKU’s første møde for alle NKU-dommere og jeg er vært for et 2-dages møde i DKK sidst i marts for FCI’s rallyudvalg.

Jeg har haft god tid til at mærke efter. Jeg synes bestemt ikke mit engagement fejler noget, men det føles godt at trække sig i baggrunden og lade yngre kræfter komme til. Jeg har været med til at skabe en masse flotte resultater; jeg vil med god samvittighed kunne læne mig tilbage, blande mig, hvis jeg bliver opfordret til det, og ellers bare nyde fortsat at være en del af rallysporten som udøver og dommer.

Kirsten og jeg er i fuld gang med projekt flytning. Vi er enige om at flytte fra Solrød, hvor vi har boet siden 1979, og Fuglesangsvej 21, hvor vi har boet siden 1984, primært fordi det er himmelråbende dyrt, og vi vil kunne leve godt også som pensionister. I tirsdags kiggede vi udefra på nogle huse i Faxe, og tak for det, omgivelserne var meget skuffende og vi er tilbage på førstevalget: Præstø. Et hus i Præstø, betalt kontant med overskuddet fra salget af vores nuværende hus, en i forhold til i dag meget lille månedlig boligudgift, det er meget tiltalende. Sådan ender det forhåbentlig. Et vigtigt kriterie er, at den længstlevende skal have råd til at bo der.

Helbredsmæssigt ser jeg frem til den 23. februar, hvor jeg skal opereres for spinalstenose. Symptomerne har været der i mange år, men det er blevet meget værre over det sidste år og nu er det næsten ikke til at holde ud. Jeg kan dårligt gå en kort tur med hundene, jeg kan ikke træne med hundene, der mangler i den grad livskvalitet i forhold til det, som har fyldt så meget i mit liv de sidste mange år og forhåbentlig kommer til at gøre det igen. For nogle dage siden I dag trænede jeg lidt med Max i haven, og måtte sætte mig 3-4 gange på måske 15 minutter. Dengang troede jeg vi skulle til prøve i lørdags og på søndag.

Jeg havde skrevet mine mål for i lørdags: ”Jeg vil som altid kunne køre hjem med hænderne over hovedet, hvis vi har gået nogle baner, hvor jeg har fuldt fokus på Max og støtter ham 100 %. Vi kan gå fantastisk, selvom jeg ikke er helt fit. Men nu er jeg nødt til at have en plan B: Hvis jeg på banen konstaterer, at benene bliver for slemme – som til den sidste bane ved Årets Hund 7. januar – så bider jeg ikke tænderne sammen og fortsætter, så stopper jeg og hygger med Max. Max skal kunne regne med mig, og hvis han oplever mig helt ude i tovene, hvad så? Hvorfor skal have opleve det og hvad skulle formålet være? At bestå – øh nej, det bliver aldrig et kriterie igen. Så det er en reel option at stoppe.” 

Jeg véd spørgsmålet ville komme bagefter, hvis jeg ikke stoppede: Overvejede du at stoppe? Og hvis ja, hvorfor besluttede du at fortsætte? Osv., og det vil jeg kunne svare ordentligt på, ellers havde jeg svigtet.

I fredags havde jeg en frokostaftale; den startede med en skræmmende oplevelse, fordi jeg pludselig oplevede at benene svigtede … følelsen forsvandt i venstre ben og jeg var ved at falde. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det kunne være sket alle mulige andre steder, fx til en prøve, og det blev åbenlyst at tanken om at gå til prøve inden operationen var grotesk. Jeg har meldt fra det hele.

 

Championbanen lørdag

På grund af sygdom måtte jeg selv overtage som dommer til Sydkystens Hundeskoles prøve i lørdags, og det gav et helt andet fokus end hvis jeg skulle have været oppe. Jeg mødte så meget omsorg og bekymring og fik masser af hjælp, og siger tusind tak for alt sammen. Jeg kom godt igennem dagen, men det var lidt hårdt … 

Jeg havde nogle dejlige dommeroplevelser; dem, der gjorde mig allergladest var nogle helt nye førere i begynderklasse, som heldigvis bestod på en god måde, og der var nogle glædestårer der smittede!

Sommelieruddannelsen er bestemt ikke glemt, men jeg må også være realistisk, første dag er 14. marts, frygteligt tæt på operationen, der kan ske så meget. Jeg har aftalt, at jeg kan kontakte Vinakademiet ugen inden, hvis jeg tror jeg kan klare det med sikkerhed fysisk, så tilmelder jeg. Og hvis ikke, ja så bliver det ikke til noget. Nye muligheder skal nok dukke op.

Årets bedste oplevelse indtil videre var denne weekend, hvor svenskerne var på besøg for at fejre Kirstens fødselsdag. 

Først og fremmest vil jeg huske den for Frasses debut som østersåbner og -spiser … At åbne østers kræver lidt teknik, Frasse ville prøve og så blev det arrangeret 😊 Jeg fortalte om østers’ anatomi, viste hvordan man finder det rigtige sted at stikke østerskniven ind og skille låget fra bunden, lirke lidt, hælde væden fra, fjerne låget og tjekke om den dufter rigtigt. 

Jeg havde naturligvis fuld tillid til at han kunne gøre det; faktisk tænkte jeg på Mark Anthonys historie om datteren og Ribena-saften, så jeg sagde ikke på noget tidspunkt, at han skulle passe på. Jeg fortalte, hvordan han kunne se/mærke om kniven kom rigtigt ind; vi fik en god pædagogisk situation, da han en enkelt gang fik stukket kniven, så den kun tog det yderste af skallen – det var den perfekt anledning til at tale om, hvordan man kan mærke, om man rammer rigtigt.

Frasse åbnede 8 ud af 12, han spiste en østers rå, og han var den sejeste i hele verden!

Det var Leo også, da vi skulle spille kryds og bolle med en træspilleplade som Christian har lavet for over 30 år siden. Vi fik analyseret nogle træk han foretog, som ville havde ført til tab, og vigtigheden af at tænke på trækket efter det aktuelle. Fint i kryds og bolle, og i mange andre af livets forhold.

Leah tegner de mest fantastiske tegninger, den sidste jeg så var med farmor, hende selv, hund og kat - da jeg så, den roste jeg den og spurgte hvor farfar var henne … ham var der ikke plads til 😉

Frasse, Leo, Leah, Otto og diverse pokaler

Pokaler og rosetter, som næsten alle er stillet på et værelse på 1. sal, er vildt populære hos Leo og Leah, så de kommer ned en del af dem, bliver pudset, og jeg skal finde ud af hvem der har vundet dem og hvornår - det er superhyggeligt!

 

Vi har også en aftale om, at svenskerne skal passe Otto, det første stykke tid efter operationen, det bliver godt for dem at prøve - og Otto kommer helt sikkert ikke til at kede sig!

Så ja, der sker en masse lige nu. Jeg håber at jeg måske allerede om ikke ret længe kan skrive: YES operationen gik godt, genoptræningen er i fuld gang og træningen med hundene er igen kommet i kalenderen. Det er i dag præcis 7 år siden Max debuterede i championklassen, og jeg håber at vi kan fortsætte i klassen ...

Der er mange men’er men hvis gode og kærlige ønsker samt stædighed betyder noget, så bliver det en succes, og jeg er tilbage i fuld vigør snart.

Good Vibrations

Træning i Solrød Centret

Jeg har haft nogle fantastiske dage med masser at glæde mig over. 

Jeg har haft en periode med noget jobmæssig uklarhed, men i mandags faldt det på plads da jeg fik en mail, der startede med ”Hi Paul, Welcome to the team!”. Et for mig nyt område i Nets, som jeg glæder mig til at sætte mig ind i; planerne om at gå på pension er udsat på ubestemt tid 😉 

Tirsdag spiste jeg frokost med to gode kolleger på Bryggeri Skovlyst, hvor vi fik opdateret hinanden om alt muligt arbejdsmæssigt og privat, som altid superhyggeligt og med lidt lækker mad. 

Derefter gik turen til Nets, hvor jeg havde en aftale om at få udskiftet min laptop. Den jeg afleverede vakte berettiget opsigt, den har tjent mig vel i over otte år, den har været moden til udskiftning længe, og nu blev det så! 

Sidst på eftermiddagen var Otto og jeg til Nose Work-træning hos Merete, som altid en god oplevelse.

 

Det lange søg hos Merete klarede Otto flot, han er meget vedholdende og når han går i gang med at arbejde ustoppelig; der er så lige det med transporten i et populært lufteområde, som krævede sin hanhund … 

I går skulle Otto og jeg til Nose Work prøve kl. 11:00 arrangeret af DKK. Charlotte Skou debuterede som prøveleder og gjorde det superflot. 

Området var fantastisk, vi var kun 24 ekvipager og var færdige ca. 14:15. Det er skønt at kunne deltage i en prøve på den måde. 

Jeg elsker at gå til Nose Work prøve med Otto. Jeg er fuldstændig afslappet, nyder stemningen, har helt styr på hvordan vi skal gribe prøven generelt og de enkelte søg an, og vi gik en virkelig fantastisk prøve. 

Otto gik til 100, jeg til 97 vil jeg selv vurdere, forklaring følger. Vi var på som nr. 22, de fire søg kom lige efter hinanden. 

Indesøget, Otto blev sat i gang var hurtigt henne ved to træstammer, søgte og markerede. Den lidt tungnemme fører fik ham væk og satte ham på igen, og godkendte derefter markeringen, som selvfølgelig var korrekt. 

Beholdersøget. Vi tog boksene pænt i rækkefølge og da vi kom til nr. 9 tror jeg, markerede Otto tydeligt, jeg var med og korrekt. 

Køretøjssøget, jeg havde strategien klar (højre køretøj først mod uret) hvis Otto ikke valgte, det gjorde han, mellem de to uden at søge for alvor, jeg satte ham i gang, og så arbejdede han sig hurtigt hen og markerede. Fotoet af det ene køretøj er tyvstjålet fra Neels opslag. 

Udesøget, lå lige efter køretøjssøget, man kan se brædderne som indgik bag køretøjet på fotoet. Igen et flot søg og en tydelig markering, og et lille bitte slik. 

Jeg havde bare den skønneste følelse hele vejen i alle fire søg, Otto var sikkerheden selv og jeg kunne notere til læringen: 1: stol på din hund. 2: gør noget ved den slikadfærd. 

Otto bestod med 100 point og 1 fejl, en samlet tid på 1:48:37, vores hurtigste nogensinde, og jeg tror vi blev nr. 10 samlet. Hvis slikket ikke havde været der, var vi blevet nr. 3. Det var 3. pind mod guldtitlen. 

Uventede gaver er altid et hit! Annette, som var prøveleder da jeg dømte for Rhodesian Ridgeback klubben, havde eftersendt en dommergave, som jeg modtog i går. Den var bestemt værd at vente på: Ollipets Dog True Love Træfigur, tusind tak for den. 

Sidst på eftermiddagen gik turen til Albertslund og rallytræning hos Karina. Dagens tema var højrehandling. 

Max og jeg har virkelig arbejdet med bagpart og sidestep, og det kan heldigvis ses 😊 Hold da op, hvor det begynder at ligne noget. Jeg arbejder videre med den fokuserede træning på de specifikke adfærd, der indgår i øvelserne. 

På højrehandlingbanen tog jeg mig sammen, og prøvede at holde hænderne langs siden, i stedet for at ”hjælpe” Max med dem. Er du vanvittig, det gjorde en verden til forskel!!! Max er (naturligvis 😊) lige så skarp på højre side som på venstre, jeg skal bare acceptere det og lade være med at tro at jeg hjælper ved at bruge hånden, skuldrene, tempoet eller andet for at hjælpe … hvis jeg går ordentligt, så er Max præcis hvor han skal være. Jamen så kører man høj fra træning ❤

Otto og jeg arbejde med indtagelse af højreposition, mest med min motorik, og der skete en hel masse og ingen tvivl om at vi er på rette vej. Vi gik også banen, Karina måtte minde mig om at fokusere på motivation, ikke præcision, og det gik selvfølgelig fantastisk. 

Vi tog tidligt hjem, for jeg var simpelthen helt færdig oven i hovedet, oven på en fantastisk prøve og det meste af to fantastiske træningstimer.

Arbejde, ferie, film, fitness, hunde, mad og rally

Fra frokostpausen i dag

Hvad går tiden med? Jeg noterede nogle stikord, og her kommer en kort status over mit liv lige nu 😊 

Arbejde

Det er 11 måneder siden jeg sidst var fysisk på arbejde i Nets. Det kan der siges meget om, men grundlæggende har jeg det rigtigt godt med det. Jeg får udført mine opgaver, og jeg er ikke en af dem, der bliver stresset over ikke at omgås mine kolleger fysisk i det daglige. 

Ferie

Vi har endelig fået sommerferien på plads. Igen i går har vi planlagt sommerferie på Bornholm sammen med svenskerne. En uges ferie i sommerhus og lejlighed lige op ad hinanden, det bliver skønt.

Film

Jeg har virkelig fået gang i min ungdoms filmnørderi igen. Jeg har fået set en del film i år, som man kan se på min Filmblog, hvor jeg skriver kort om dem alle. Det var herligt at opleve de fleste af Rouben Mamoulians tidlige film igen, og i den forbindelse blev jeg opmærksom på Pre-code, og en helt ny verden har åbnet sig for mig. Jeg har selv en pæn samling DVD’er at vælge imellem, jeg har fundet en del fine kilder, som tilbyder pre-code og andre interessante film samt anmeldelser af filmene og en del Facebook-gruppe med fokus på stumfilm og pre-code. Skønt. 

Hver film nyder jeg i fulde drag, mange er gensyn fra for rigtigt mange år siden, og jeg kombinerer det at se filmene med at læse om filmen og samtiden, og bliver klogere på det hele tror jeg. 

Seneste film var Scarface (Howard Hawks, 1932).

Fitness

Det er præcis 14 dage siden jeg fik det famøse knæk i venstre knæ. Siden er det kun gået fremad. Jeg har fulgt Trines (min osteopats) råd, og fremskridtene har været markante. I dag gennemførte jeg tæt på en normal runde fitnesstræning, det eneste jeg skal være specielt opmærksom på, er ikke at lave pludselige bevægelser med venstre ben/knæ, og jeg skal være forsigtig, når jeg lægger mig og rejser mig. Jeg føler selv, at jeg er tilbage stort set hvor jeg var for 15 dage siden, og det er dejligt. Vi fortsætter træningen på Tinas minicamps, to gange om ugen 17:00-17:55, og stort set uanset vejret.

Hunde

Hundetræningen er ikke på det niveau, jeg kunne have ønsket mig, men der sker da noget. Otto, Max og jeg er startet på rallytræning hos Camilla Schapel, som nævnt i forrige blog, der er planer for yderligere rallytræning, og vi går så småt i gang med NW-træningen igen.

Jeg er seriøst gået i gang med træningen på Solveigs Bakpartskontroll og rygging på fot online-kursus, selvom jeg generelt har det lidt anstrengt med online-træningen, ikke som princip, men i forhold til mig selv, jeg har det bedre med at have en træner fysisk til at udfordre mig 😉

Mad

Vi lever godt, og det vil vi fortsat gøre 😉 Jeg skriver om gode oplevelser i min Madblog, og lur mig om der ikke kommer en på søndag. Vi har nemlig bestilt hele udtrækket hos Henrik i Strøby Egede Forsamlingshus 1942 på lørdag. Henrik er også sommelier, og vi har lokket ham til at vælge et par gode vine til, og ser frem til en fantastisk aften herhjemme.

Rally

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt træt, da jeg tjekkede kalenderen for den kommende uge, og fandt ud af at der er rallyudvalgsmøder i morgen (DKK), på mandag (NKU), på onsdag (FCI) og på torsdag (DKK). Men det positive er, når det nu skal være, at det er digitale møder, og de mange møder er naturligvis ”prisen” for at have indflydelse, så skal man bare være med.

I weekenden skal jeg dømme to rallyprøver, og de kommende to weekender yderligere tre. Det er DKKs ”det-kan-godt-lade-sig-gøre ”-prøver, og der er stadig ledige pladser til de næste tre prøver. Deltagerne er glade, og jeg synes det er fedt at få lov at dømme nogle ganske overskuelige prøver.

It's time to drink champagne and dance on the table

Dagens ordveksling: ”Du ser glad ud!”. ”Jeg er også meget glad. Det er ligesom at vinde en hundeprøve … nej endnu bedre!!!”.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ansat i Nets og arbejder som projektleder. På grund af nogle interne rokeringer skulle jeg overtage et kørende projekt fra en anden 2. januar i år, og i går og i dag skulle vi have vores første store leverance.

Jeg kan ikke komme med detaljer, men som det er normalt for projekter, er der mange mennesker involveret fra forskellige afdelinger, og vi havde flere forskellige udenlandske underleverandører: fra Indien, Rumænien og Belgien.

For at sikre størst muligt fokus og øjeblikkelig håndtering af fejl, havde vi de to implementeringsdage inviteret de væsentlige aktører til projektlokalet i Ballerup og vi var et meget internationalt team: to indere, to rumænere, en lette, en franskmand, en japaner, en dansk/kineser (mig selv) og fire danskere til stede. Meget internationalt og meget fokuseret – vi var der alle med det fælles mål, at få systemet succesfuldt i produktion.

Da vi stoppede først på aftenen i går, var det med en erkendelse af, at det meste var gået godt, men der var nogle ting, som vi ikke kunne komme videre med før i dag – vi manglede simpelthen adgang til de rigtige mennesker. Jeg må indrømme, at jeg bandede lidt, vi var så tæt på en 100 % succes. Men jeg huskede min mentale træning, og fokuserede på alt det, der var gået godt.

Til morgen faldt det hele i hak, og stor var glæden da vi lidt op ad dagen kunne konstatere, at alt var på plads, vi var i produktion og alt var, som det skulle være.

Ordvekslingen foroven kom lige efter et statusmøde, hvor vi kunne konstatere at alt var vel, og det var en af rumænerne, der sagde det til mig. I forlængelse af ordvekslingen fik hun et link til min hjemmeside og vi fik talt lidt om hundekonkurrencer.

En ret spontan fejring blev arrangeret, en hindbærmousse og en blåbærmousse kage og et par flasker Asti spumante, 9 glade mennesker samlet og ønske hinanden tillykke med veludført arbejde – det er en ÜBERFED fornemmelse!

Hvad har det med hundetræning at gøre? ALT!

Aktiviteterne i går og i dag (= prøven) er resultatet af lang tids arbejde, omhyggelig planlægning og forberedelse. Det er i virkeligheden meget sværere end en hundeprøve, for selv om vi alle véd, at alt muligt kan ske i den forbindelse, kan jeg garantere for, at endnu mere kan ske i et projektforløb.

Den gejst, den gensidige opbakning, den vilje til sammen at klare alle udfordringer, fik mit hjerte til at banke, som når det kører allerbedst til en hundekonkurrence.

Og så forløsningen, når det hele går op i en højere enhed og man sammen kan glæde sig over succesen. Det giver virkeligt livet værdi.

Det med champagnen var noget jeg fandt på at lægge på Facebook som hilsen til den ansvarlige for projektet, som ved et rent tilfælde var på ferie langt væk, mens ovenstående fandt sted. Jeg synes det var en god måde at fortælle hende, at det var gået godt.

Lige om et øjeblik går jeg i gang med noget hundeorienteret. Jeg skal nemlig lave nogle CD’er til Anita og mig selv, med vores HTM- og FS-musik i bidder, som grundlag for at vi træner passager af programmet, og ikke altid fra starten. Anita har skrevet, hvor hendes klip skal ligge, jeg skal lige overveje klippene i mine programmer. Det bliver sjovt!

Masser af rally

Fredag faldt det formelle på plads og jeg er fra 1. juni i år fastansat i Nets. Nets og jeg har en lang forhistorie sammen. Jeg havde min første konsulentopgave hos dengang PBS i 1991 og har været der flere gange siden, senest de sidste 4 år med opgaver for BBS, Merchant Solutions og Nets. Begge parter går ind i samarbejdet med åbne øjne :-)

Lørdag stod den så på rallyprøver i hallen på Gjeddesdal Gods. Jeg citerer mit indlæg fra Facebook i går:

”Både Max og Megan var til rallyprøve i dag til Sydkystens Hundeskoles sidste indendørs prøve i hallen på Gjeddesdal Gods. Conni dømte og banerne var meget fine, faktisk perfekte baner for begge mine hunde. De gik begge rigtigt godt, og alligevel fik vi ikke rigtigt pointmæssigt udbytte. Max fik 85 point hvor de 13 point blev mistet på synkron højre om (ommer der ikke lykkedes), som er en af hans normalt helt skarpe øvelser.

Hvad skete der? Hans fokus var et andet sted, bla bla bla, ærgerligt. Men han gik som en drøm, der var - bortset fra lige i den øvelse - fuldt fokus, og ærespladsen (dæk foran) var med minimal lyd.

Megan i championklasse, også totalt på, og hun gik superflot og vi mistede den samme øvelse … (endte med 86 point).

Den dårlige undskyldning er, at der inden for ganske begrænset plads skulle udføres cirkel om fører, springvand og synkron højre om. Og hvis der ikke er ekstra god plads kan en gammel, langsom hund som Megan altså ikke komme på plads. Det er som skrevet den dårlige undskyldning, for selvfølgelig kunne hun på en god dag have klaret det.

Men jeg vidste at jeg gik for stærkt, jeg blev revet med fordi vi fik sådan et godt flow i første del af banen, og jeg plejer ALDRIG at lave vendingerne så hurtigt.

Bundlinjen: Det er førerens skyld igen igen!”

Jeg ville have været meget gladere uden de to 10’ere, men de arbejder rigtigt flot begge hunde og så må jeg bare tage mig endnu mere sammen.

Jeg havde indimellem selv fornøjelsen at skulle dømme finalerne i den gennemgående konkurrence for vores 7 indendørs prøver Sydkystens Hundeskoles Rally CUP 2014.

Sydkystens Hundeskole har igen fået fantastisk tilbagemeldinger efter prøverne. Conni havde lavet nogle dejligt hurtige baner, så vi var noget foran tidsplanen undervejs. Der var præmieoverrækkelse umiddelbart efter hver klasse takket være det som altid supereffektive sekretærbord (Christina og Merete) og den store præmieorganisator (Tina). Der var som altid præmier til alle, ekstra præmier til top 3 (udover naturligvis rosetter), og ekstra flotte rosetter og specialpræmier til de 5 i CUP’en.

I dag havde jeg rallyintroduktionskursus for nogle spanielfolk, der intet kendte til rally på forhånd, det var en dejlig oplevelse. Der skulle arbejdes lidt med kontakt, som der skal med alle hunde i nye omgivelser, men der var i øvrigt flot samarbejde og god forståelse for øvelserne. De har nogle specifikke øvelser der skal trænes, men jeg tror de er godt rustet til prøven 3. maj!