70 år & rallytræning

To hunde, der nyder at slappe af efter endt træning

Selvfølgelig havde vi drømt om et lidt større arrangement i dag, men når det nu ikke kunne være, så fik vi den bedst mulige 70-års fødselsdag ud af det.

Ja, det kan ikke skjules, selvom man kan ikke se det, Kirsten er i dag blevet 70 år! Vi har kendt hinanden i over 41 år, været gift næsten lige så længe, og vi planlægger at blive meget ældre sammen, fitte og friske …

Hundene og jeg havde arrangeret morgenbord, så vi kunne fejre Kirsten fra morgenstunden og give hende gaver.

Derefter kunne hundene og jeg køre til træning, det vender jeg tilbage til, og da vi kom hjem, var der en let frokost til menneskene. Til aften fik vi først et glas champagne:

derefter tournedos, bagt kartoffelmos, rødvinssauce med svampe og en grøn salat til:

Hvad manglede: at vi kunne være fysisk sammen med Christian, Sandra, Frasse, Leo og Leah, men vi har talt med dem, og også konstateret, at Otto trækker meget mere end farmor og farfar 😉

Jeg har meldt Otto og Max på to rallyhold hos Camilla Schapel, Absolut Hund, vi kunne ikke være med på første runde 23. januar fordi der var det årlige rallydommermøde, men i dag kom vi naturligvis afsted …

Jeg har tidligere nævnt, at jeg kender Camilla, som har gennemført rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole hos Amanda og mig, og synes hun er ret dygtig. Da Lonni ovenikøbet roste hende, var det svært ikke at tilmelde.

Alle mine ret høje forventninger blev indfriet!

Camilla fik set både Otto og Max gå en bane (Amandas øvet og ekspert fra 8.2.2020), gav kvalificeret feedback, og vi fik arbejdet specifikt med sidelæns bevægelser og hvordan de skal udvikles. Jeg er allerede stor fan af Camilla og glæder mig til at fortsætte træningen hos hende.

Det jeg først og fremmest har noteret mig efter dagens to træninger er, at både Otto og Max er topmotiverede, og det er jo grundlaget for det hele. Det kan godt være Otto ikke har verdens bedste position til venstre, men han vil gerne det hele og vores start på sidestep var ekstraordinær.

Max har jeg trænet meget lidt med på det sidste, men han gik efter ganske kort opvarmning en vidunderlig ekspertbane, og vi kom godt i gang med genopstarten af sidestep.

Jeg kørte fra træningen i den perfekte stemning, fuld af lyst til at arbejde videre. Tusind tak Camilla 😊

Min største bekymring på dagen var mit venstre knæ, jeg har stort set ikke været uden for matriklen siden forrige onsdag, men heldigvis var der ingen problemer. Jeg tror og håber, at vi er forbi det værste med meniskenskaden.

Liv er med på sidste hold med Choice, og vi fik talt om lidt af hver, og jeg fik nævnt, at jeg da jeg vågnede i morges havde tænkt, hvor privilegeret jeg er, og hvilke luksusproblemstillinger jeg har.

Jeg har i år fået en revitaliseret interesse for film, først med en stribe Mamoulian film, dernæst Pre-code.

I sidstnævnte forbindelse genså jeg i forgårs en gammel favorit: Gold Diggers of 1933.

Det er en musical, den handler om depressionen, og den er lærerig, hvis man vil have en lille smule perspektiv på depressionen på en underholdende og dybt seriøs måde. Livet er ikke det værste man har!