lørdag den 22. juli 2017

Dejlige rallyoplevelser

En udfordrende rallybane

I dag havde jeg fornøjelsen at dømme rallyprøver ved Border Collie Klubbens klubmesterskaber, som blev afholdt på Dansk Hundeskole Roskildes skønne arealer. John havde sørget for at alt var klar da jeg kom, så det var lige til at sætte banen op, Lonni var sekretær, så alt det administrative kørte perfekt, og der var masser af superflot hundearbejde.

Jeg havde fået at vide, at det var klubmesterskab for medlemmer af Border Collie Klubben, så jeg havde valgt at gøre championbanen lidt mere udfordrende jeg normalt ville have gjort ved en klubprøve.

Mine baner fra i dag kan ses nederst her.

Jeg bruger stort set aldrig tunnel på championbanen, fordi det ofte kan være svært/tæt på umuligt at skaffe én, på enkel måde. Men det var nemt i dag, så den kom med. Så jeg fik lavet en sekvens med tyskervending lige foran spring over to spring, som efterfulgtes af et springvand lige foran tunnelen, og langsom gang lige efter tunnelen.

Det VAR udfordrende for flere af de fem deltagere, men alle arbejdede superflot på banen og resultaterne lå fra 89 til 96 point, med Gitte og Paya som vinder med 96 point, mens Christina og Tempo blev nr. 2 med 95 point og klubmestre. Vildt sejt af Christina, som blev mor til Casper for en uge siden.

Også i de andre klasser var der meget flot niveau, jeg mener, der kun var 4 IB’er ud af 45.

Begynderklassen med 22 deltagere havde et superflot niveau, hvor 98 point rakte til en 8. plads. Jeg havde en lille præmie med til føreren af en Staffordshire Bull Terrier, som var ekvipage nr. 500, jeg har dømt i begynderklassen.

Som altid var der en rigtig hyggelig stemning i og omkring rallyringen, og så er det bare en fornøjelse at være dommer. Tillykke til alle de dygtige ekvipager med de flotte præstationer og stor tak til Lonni og John for dejligt samarbejde.

fredag den 21. juli 2017

Miljøtræning


Fokuseret Max og fører (foto: Amanda)

Amanda og jeg havde en aftale om at mødes ved Solrød Centret til miljøtræning med Osseau og Max i Centret. Det var Amandas forslag, fordi hun med god grund mener, at det er noget jeg har forsømt med Max.


Vi gik en hurtig runde, og fandt et fint sted at stille op. Udstyret bestod af 4 skilteholdere, 1 kegle og 1 felt. Felt og kegle stillet ikke så langt fra hinanden. Og ud mod cykelstien, der går igennem Centret.

Ja, mere skulle der ikke til for at få skabt en meget prøvetro situation med Max, hvor han i starten skulle scanne området rigtigt meget, hvor han ikke var vild med at løbe væk fra mig, og hvor han ikke ville dække i feltet.

Så godt guidet af Amanda fik jeg arbejdet med kropssprog, stemme, sænkede kriterier, og Max gik bedre og bedre og rigtigt flot det meste af tiden.

Jeg tænkte, at der nok ikke ville være ret mange forstyrrelser, men knallerter, cykler, indkøbsvogne, folk med hunde, folk med børn osv., det var perfekte rammer og superforstyrrelser.

Jeg må blankt erkende, at jeg skal arbejde meget mere med Max under sådanne omstændigheder.

Vigtige milepæle i årets konkurrencekalender er vist nedenfor. Miljøtræningen er vigtig i forhold til dem alle. Den tekniske træning er pt. primært vigtig i 6+ (og det er mest mine egne bevægelser), og så selvfølgelig i Nose Work, men det er alligevel noget helt andet.


Tak Amanda, fordi du insisterede på miljøtræningen!

torsdag den 20. juli 2017

Engagement, passion og valg

Min søn brygger øl med engagement og passion :-)

Lanny Bassham skriver i juli udgaven af Mental Management News om ”The Three Participation Levels” i aktiviteter, der involverer konkurrence:
  • Training to Learn. Man er interesseret i en disciplin, man træner for at lære den at kende, og for at have det sjovt. Der er ingen organiserede konkurrencer på dette niveau.
  • Training to Compete. På dette niveau træner man med henblik på at konkurrere. Man har udviklet sig fra at være interesseret til at være engageret (committed). Skiftet sker med den første konkurrence. Med konkurrencer er der behov for at investere mere tid og flere penge. Værdien for personen stiger i takt med, at graden af engagement vokser. ”People appreciate things in direct proportion to the price they pay for them.”
  • Training to Excel. Når man træner med henblik på at udmærke sig, er man nået udover stadierne interesseret eller engageret. Så er man passioneret. ”I do not believe you can teach passion at the level the dominate players in the world possess it. Passion seems to be temporary for some and more permanent for others. I do not completely understand it, but I know what it feels like to have it, and it is uncommon. I am suggesting that Passion can be found if you look for it, and once discovered it can be a game changer in life.”
Som bekendt, hvis man bare har fulgt lidt med i min blog, er et gennemgående tema prioritering (= valg). Jeg har to hunde, jeg træner Rally, HTM, FS, 6+ og NW med Max, og Rally, HTM og snart NW med Lille Bjørn.

Jeg konkurrerer også seriøst i Rally med begge, og HTM/FS/6+ med Max. Jeg skal til at konkurrere (mere) i NW med begge hunde.

Max engagement ....

Er jeg engageret eller passioneret? Jeg vil nok sige at jeg er engageret med en pil opefter. Jeg træner ikke vildt meget med hundene – ja, jeg véd, det kan se anderledes ud, når man læser min blog for den sidste tid, eller ser min kalender :-) – men jeg prioriterer helt klart hundeaktiviteter. Og jeg arbejder mentalt en del med hundeaktiviteter.

Engagement/passionen har på det sidste givet anledning til nogle meget klare valg på konkurrencefronten:
  • 29.-30.7 har Sydkystens Hundeskole et stort rallyarrangement i Roskilde. Samme weekend er der HTM-konkurrencer i Viborg, som jeg naturligvis måtte vælge fra – det kunne ellers have været en god anledning til at prøve hallen inden NM.
  • 6.8 ville jeg gerne have været til Rally i Odense, men der var udsolgt, så der blev i stedet noget HTM-landsholdstræning (ikke så dumt et bytte!).
  • 18.8 fristede en rallyprøve i Ølstykke, der kom også en HTM-prøve i Ringsted, men der er vi på Færøerne. Det samme gælder rallyprøven i Sorø 19.8.
  • 2.-3.9 er der det hele i Vejen. Jeg har for længst tilmeldt de to rallyprøver og FS, men 6+ gav god mening, da det bliver Louises og min eneste officielle prøve før NM. Nose Work er valgt fra ligesom HTM.
  • 16.9 er jeg tilmeldt rally i Viby, Jylland, og sørme om der ikke lige blev opslået en HTM-prøve i Herringløse samme dag –den kan jeg desværre ikke deltage i – uha, en 6+ den dag havde været perfekt timing.
  • 8.10 frister en rallyprøve i Ølstykke, men jeg har prioriteret en uofficiel Nose Work prøve i Tåstrup.
  • 2.12 i Sorø er der både Nose Work og Rally, men jeg tror jeg satser på rally begge dage.
Hvis jeg havde en hund til, hvis jeg havde mere fritid (fx var pensioneret), ville jeg så gøre tingene anderledes? Jeg ville naturligvis træne med den nye hund, men jeg tror ikke det samlede billede ville ændre sig betydeligt, men jeg véd det ikke med sikkerhed.

tirsdag den 18. juli 2017

Luksustræning – og vigtige detaljer

Perfekt markering (bemærk: ingen line)

Tirsdag aften i dag og de kommende uger har jeg virkelig den mest udsøgte luksustræning, man kan tænke sig. Lille Bjørn på rallyhold hos Johanna efterfulgt af Max på mix-hold hos Johanna (begge dele i Ringsted) og med lidt tidsmæssigt overlap Max på et Nose Work hos Lonni i Jersie (DKK).

Træningen i dag var som altid fantastisk, og der kom nogle ahaoplevelser, som der nu kommer når trænere og træningskammerater er skarpe.

Bjørn leger med elefant

På det første hold var jeg i gruppe med Amanda, og vi havde bl.a. fået en opgave hvor vi skulle vise 4 rallyøvelser i træk med skiftevis ren verbal, ren visuel, ren verbal, ren visuel kommando. Det arbejdede vi lidt med, og pludselig bad Amanda om at se den bakke på højre side, som hun for nylig har oplevet Lille Bjørn lave så flot. Den blev godt nok lidt skæv, men så kom vi ind på øvelsen ind foran fører, stå, bakke væk, som jeg har nogle problemer med. Jeg har enten hænderne på ryggen eller nede langs siden. Det første får primært Lille Bjørn til at kigge til venstre (en frishapet øvelse fra klikkerinstruktøruddannelsen), det sidste får ham til at dække eller sitte – som Amanda kommenterede, det lignede fuldstændig opstillingen til LP-stillingsskift. Så begyndte jeg at bruge hænderne til at lave bevægelser væk fra mig – og sørme om ikke Lille Bjørn pludselig begyndte at bakke! Jamen, jamen, jamen :-)

I den individuelle tid hos Johanna arbejdede vi med nogle korte forløb med fire øvelser, indtil vi kom til at tale om højrepositionen, og at det ikke var lykkedes mig at få ham til at gå baljen med uret. Jeg fik et tip, som jeg skal arbejde med, og så ser vi, hvad der sker. Det kræver en længere forklaring, som jeg undlader her.

Max kom ind det sidste af Lille Bjørns tid, og vi fik leget med agilityredskaberne og også lavet nogle triplespring ro. I den individuelle tid skulle vi arbejde med fokus i en længere frekvens, det startede fint, men da Max begyndte at stirre ud over marken – på den anden side af det indhegnede træningsområde – kiggede jeg med, og straks var koncentrationen væk og han forlod mig også for at snuse. Ups, en klassisk situation fra træning og prøvcer, og meget nem at diagnositicere – og jeg véd det jo godt – mit fokus skal være 100+ % hos ham. Det kom det derefter, og han lavede en drøm af flotte øvelser derefter – selvom der var harer på marken.

Lækkert og så afsted til Jersie. Kort luftning af begge hundene, og så banegennemgang af Lonnis søg. Et opvarmningssøg med begge dufte, et søg i kranieknuseren hvor Lonni ville stå og der var et ukendt antal kilder, et søg i langs en væg med tre kilder, et søg under et halvtag med to kilder, et søg på et legestativ med to kilder samt et søg på nogle træpæle mv. med fire kilder. Temaet var kilder tæt på hinanden.

Opvarmningssøgene to Max på et splitsekund, han er helt sikker på lavendel og eukalyptus. Vi gik derefter til søget med de tre kilder, han fandt hurtigt den ene kilde, arbejdede fint videre, men fandt ikke flere, før vi skulle til kranieknuseren. Her startede jeg med en dum fejlmarkering, men derefter gik det fint med at finde den ene kilde. Og efter lidt arbejde lavede han den flotteste markering af den højtsiddende kilde – virkelig lækkert.

Endnu en flot markering

Vi gik videre til søget ved træpælene, hvor vi havde fået udpeget den ene kilde (der var en pæl, der kunne rulle, som hundene muligvis skulle op at stå på), han fandt imponerende hurtigt de tre andre kilder, jeg måtte løfte ham til den sidste, som han ikke fandt fra jorden. Så tog vi halvtagssøget, hvor han fandt den ene kilde under bordpladen, men den anden søgte vi forgæves efter. Søget på legestativet havde vi fået at vide var svært, og Max kunne ikke udpege dem, men lavede flotte markeringer, da han blev løftet. Derefter tog vi den manglende kilde fra før, det krævede et løft, som han ikke var helt tryg ved.

Jeg vendte tilbage til væggen med de tre kilder, og tog linen af Max, og pludselig gik det meget bedre: han fandt uden videre de to (inkl. det, som han havde fundet oprindeligt) og med lidt hjælp det sidste, høje. Endelig gik jeg ud ved træpælene og lod ham søge uden line, og han fandt hurtigt to – det er dem, jeg har fotograferet – og pludselig overtog fornuften og jeg stoppede træningen :-)

Vi var taget hjemmefra lidt over 16, klokken var lidt over 20, og han havde trænet rally og en lille time Nose Work – han kunne tænkes at være lidt træt (selvom han ikke virkede sådan!).

Max arbejder suverænt godt i Nose Work, jeg skal træne høje søg, vi fik forskellige tips til at arbejde med hundene på højder, så det gradvis bliver mere udfordrende. Jeg skal arbejde med at kunne løfte ham. Jeg skal overveje, hvor søgning uden line kan være en fordel.

Det er lidt uhyggeligt, når jeg tænker på min prioritering, men jeg bliver altså mere og mere grebet af det Nose Work med Max, for han er godt nok meget talentfuld også indenfor det område.

En fantastisk aften med masser af god træning og nogle supergode oplevelser for både hunde og fører, og så kan jeg ikke forlange mere.

mandag den 17. juli 2017

Rallydysten Q3 – masser at glæde sig over

Susanne, Stine og diverse udstyr ...

Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole er virkelig gået 110 % ind for Rallydysten. I dag mødtes vi igen, denne gang for at gennemføre banerne for Q3, igen lagde Sorø Hundevenner (læs: Stine og Susanne) areal og klubhus til, havde sørget for præmier og fine dommergaver. Til gengæld klarede Sydkystens Hundeskole (læs: Amanda og jeg) papirarbejdet og dømte. Der var lidt udfordringer med at få championbanen til at stå som på tegningen, og udstyret samarbejdede ikke helt, som man kan se på billedet, men det hele blev taget med et smil, og vi endte med at gennemføre hele forløbet næsten nøjagtigt efter den annoncerede tidsplan.

Vi var fire i championklasse, jeg startede med at dømme Amanda og Osseau, hvorefter hun skulle dømme resten af klassen, med Lille Bjørn som nr. 2 og Max som nr. 4.

Lille Bjørn var perfekt varmnet op i den relativt varme vejr, dvs. næsten ikke, han skulle snuse vildt meget nogle få steder, og han skulle gø ret meget af Pouls Rosa (den sidste deltager i championklassen), og så var han klar. Jeg må jo ikke afsløre detaljer om banen, men jeg kan roligt sige at Lille Bjørn gik fantastisk. Vi blev trukket 2 x 3 for mindre førerfejl (jeg skal øve mig i at gå lige ud), 1 x 3 for en gentagelse og 2 x1 for lidt småtteri. 89 point med to dumme førerfejl, ikke dårligt, og jeg var overordentlig tilfreds.

Max skulle muligvis have været varmet lidt mere op, men jeg er ikke sikker på det. Lige før vi meldte klar smuttede han, klassisk smuttur, men kom lige tilbage da jeg kaldte og så gav jeg klartegn. Jeg havde næsten den rigtige følelse i kroppen, men ikke helt, for Max’ snude var godt nok meget i underlaget. Jeg er lidt imponeret over, at vi faktisk gennemførte så meget, som vi gjorde, i betragtning af hvor fraværende han virkede. Der var igen 3 for en mindre førerfejl, der var 3 ommere, 4 x 1 og endelig 5 i helhedsindtryk – rigtigt godt dømt, det vender jeg tilbage. Så vi endte med 79 point. Jeg synes han gjorde det ok under omstændighederne, Amanda sagde også han reagerede tydeligt på nogle lyde inde fra genbrugsstationen, men alligevel. Miljøtræningen på fredag ser jeg meget frem til, for der er noget at arbejde med.

Jeg dømte Amanda og Dumle, som var start nr. 1 i ekspertklasse, og derefter var jeg sekretær og tidtager for resten og fik lejlighed til at se rigtigt meget flot førerarbejde, ikke mindst toppen af øvet klasse og begynderklasse var virkeligt dygtige.

Jeg vil ikke fremhæve nogen, men synes jeg skal nævne, at det var fantastisk dejligt at opleve Conni og Chili. Vi var rigtigt mange der glædede os over at se Chili på banen igen, og med 98 point var hun også ret skarp.

Inden præmieoverrækkelsen i begynderklasse tog jeg lige ordet fra Amanda, for at sige, hvor meget jeg havde nydt det flotte førerarbejde, men at det, jeg havde glædet mig allermest over var at opleve Amanda som dommer. Hun er en meget dygtig rallydommer: Hun iagttager præcist, kommer med velargumenterede bedømmelser, har gode overvejelser i tvivlssituationer, og giver feedback på en meget behagelig og smilende måde. Det er meget rutineret og flot arbejde, og det var en fornøjelse både at blive dømt af hende og opleve hende dømme og give feedback.

Vejret var med os, det hele kørte, som det skulle, alle 25 ekvipager fik gode oplevelser er jeg sikker på, også de 3, som ikke bestod, for deres hunde gjorde det godt. Det var et meget dejligt arrangement.

Tak til alle, og specielt tak til Stine, Susanne og Amanda.

søndag den 16. juli 2017

Getting Better (6+)


I formiddags havde Louise, Billie, Max og jeg den anden træningssession med vores 6+-nummer. Vi startede med en fuld udgave med hunde og musik, bare for at se, hvordan det så ud … Vi var glade for, at det ikke blev filmet, for det var ret kaotisk. Det skete noget, vi ikke har været opmærksomme på tidligere, formentlig fordi vi (host host) ikke har trænet så meget sammen tidligere: Billie og Max reagerer også på den anden førers kommandoer!

Løsningen er simpel, er vi sikre på – vi skal hver især kunne vores program som en ret sikker kæde, så der ikke opstår tvivl hos førerne, der giver hunden mulighed for at oveveje, hvad der nu skal ske, og så tilbyde noget. For det er to meget kvikke hunde, og de skal nok finde på noget, hvis vi ikke guider dem ordentligt.

På cirka 1½ time fik vi trænet stumperne med og uden hunde, med og uden musik, alene og sammen. Og det går bedre og bedre. Når vi splitter ad og sætter sammen igen bliver vi også opmærksomme på detaljer, som skal justeres, og helt grundlæggende bliver vi mere og mere sikre i forløbet.

Indledningen frem til damemøllen, og også selve damemøllen, begynder virkelig at se godt ud. Passagen, hvor vi går sidelæns med hundene først i P2, så i P6, ser godt ud, vores fødder er fint i takt. Der er en lidt svær passage, hvor vi skal gå baglæns og ende ryg mod ryg med hundene foran os, og hundene skal rundt om os begge, det rykkede sig virkelig i dag – og hundene er tydeligvis helt trygge ved hinanden og os. Afslutningen, hvor hundene skal sætte fødderne op på den anden førers lår, ser også ret godt ud.

Ja, sammenlagt begynder vi at have et sammenhængende program, der virker, og det føles altså ret godt, her 2½ måned før det er alvor.

Kalenderen fik tilføjet nogle træningsseancer, der er også et par landsholdsamlinger, der er en officiel prøve 2. september. Vi skal nok blive rigtigt skarpe.

Der er 20 dage til DM i rally, så Amanda og jeg er også blevet enige om, at vi udover den ugentlige træning hos Johanna og prøverne sidst i juli, også mødes en formiddag og træner rally i Solrød Centret, så ikke mindst Max får arbejdet med forstyrrelser. Så mon ikke der kommer fremskridt på det punkt også?!

lørdag den 15. juli 2017

Nose Work 2

En meget glad fører med sin dygtige hund (foto: Charlotte Lia)

Lonni havde inviteret 10 ekvipager til at deltage i en uofficiel Nose Work 2 konkurrence i dag i forbindelse med sin dommeruddannelse.


En dejlig solskinsdag, prøve ved DKK (= tæt på), og superhyggeligt selskab, det bliver ikke meget bedre. Max og jeg startede som nr. 8 ud af 10. Der var tre søg ude: Ude, køretøj og beholder, og så Indesøget for sig til sidst.

Rutinerne til prøverne er dejligt enkle. Kort luftetur, velkomst, banegennemgang, line-up og så går man i gang. Max kom ud da nr. 6 gik i gang, vi hygger bare, han får lidt godbidder og så er vi klar.

Vi havde fået at vide at der var to fund på hvert søg, en blanding af lavendel og eukalyptus, og det var det.

Udesøget: Der stod 6 stole og et bord, Max søgte langs en væg, flot markering, og fundet – korrekt. Vi søgte videre, men fandt intet indenfor tidsgrænsen på 1:45.

Køretøjssøget: To biler i forlængelse af hinanden, græsarealet trak meget og jeg blev trukket tre for korrigering med snor. Jeg skal have mere styr på at guide ham til at søge ved køretøjerne. Han lavede en sikker markering, også korrekt, men vi fandt ikke mere inden for tidsgrænsen på 1:30.

Beholdersøget: Der lå en masse kasser og vi gik i gang. Hurtigt en flot, korrekt markering, og hurtigt efter en anden også korrekt – jeg løb ud for at belønne, kiggede op – tidtager, fotograf og dommer stirrede på mig – og jeg udbrød FÆRDIG, puha, jeg havde glemt at markere, at jeg var helt færdig.

Jeg var meget tilfreds med hele dette forløb. Max arbejdede fint på alle tre søg, og specielt beholdersøget var superflot – det var på lufteområdet lige bag DKKs bygning, men han arbejdede uanfægtet af forstyrrelserne.

Indesøget foregik på lageret, vi kom godt rundt i området, og han lavede en flot markering (korrekt). Vi gik videre, på et tidspunkt stillede han sig på bagbenene og strakte sig, jeg tog det for markering, men det var ikke korrekt. Men igen, han arbejdede fint hele tiden.

5 ud af 8, det er jeg meget tilfreds med. Max arbejdede flot hele vejen igennem, og vi må bare klø på med træningen. Jeg er blevet meget bedre til at læse ham, og nu skal jeg blive bedre til at guide ham, så hans søg bliver mere fokuserede, specielt køretøjssøget.

Præmieoverrækkelsen var en ekstra, positiv oplevelse. På trods af min meget forsinkede færdig-markering på beholdersøget var vi hurtigst (61 sekunder), og vandt dermed det søg.

Samlet fik vi 10 for udesøget, 12½ for køretøjssøget (3 fejl for korrigering med snor), 25 for beholdersøget og 10 for indesøget (2 fejl for fejlmarkering). I alt 57½ point, 5 fejl og dermed en 3. præmie, hvis det havde været en officiel prøve. Det rakte til en 3. plads sammenlagt.

Stor tak til Lonni for et dejligt arrangement og alle de andre for hyggeligt selskab.

fredag den 14. juli 2017

At blive udødelig … og så dø

Onsdag morgen

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg med samme navn, som nævner, hvor citatet kommer fra.

Jeg synes, at det sværeste i verden er, at forholde sig til død. Vi ved godt, at vores hunde skal dø en dag, vi ved godt, at vores kære skal dø, vi véd godt vi selv skal dø. Men selvfølgelig og heldigvis er det ikke noget, vi tænker på til daglig, for så var livet uudholdeligt.

Husk at plukke lavthængende frugter!

En af de store løgne, mange oplever, er, at andre siger, ”Jeg véd lige, hvordan du har det”, for ingen véd hvordan du eller jeg har det, det véd kun du eller jeg.

Når jeg tænker tilbage på Megans død den 7. juni, så bliver jeg lidt trist, men mest glad, for det, der fylder i mit hoved, er masser af gode minder. De popper op dagligt på Facebook, og jeg bliver glad for hvert eneste minde. Faktisk har jeg ingen dårlige minder om hende, de få dårlige minder er transformeret til muntre episoder, som dengang hun snuppede halvdelen af wienerschnitzlerne ;-)

Max følger ... øh sover

Når jeg tænker på mine forældres død dukker en hel masse ubehagelige minder op, og der er gået meget lang tid, før jeg kunne forholde mig konstruktivt til dem.

Det, jeg har lært, beskriver Lanny Bassham flot i en nyhedsmail, som jeg har gengivet i dette blogindlæg.I min jævne fortolkning: Hvis du oplever noget dårligt/negativt, skal du sørge for hurtigt at få der erstattet af noget positivt. Det dårlige fylder og dræber, så kom af med det!

Fredag morgen
 
Det lyder enkelt, og det er det ikke. Men tror mig, hvis du gør det, så gør det en kæmpeforskel!

torsdag den 13. juli 2017

Om at deltage i DM i Rally


2016 (foto: Carsten Andersen)

Blogindlæg dedikeret dem, der skal til DM for første gang, men andre må gerne læse med :-)

I år skal jeg deltage i DM i Rally og LP for syvende gang og endnu en gang glæder jeg mig ret meget.

Selv folk, der ikke helt kan forholde sig til det, når jeg fortæller, at jeg skal til HTM i Hangar 17 eller til rally i Vejen eller til Nose Work i Slagelse kan forholde sig til, at jeg skal til DM i Odense. DM, for de tyve bedste i klassen, med to hunde, det er da stort!

Det er den enkelte kreds der står for DM og herfra skal lyde en kæmpetak til kredsene, som påtager sin den kæmpeopgave det er, at arrangere DM. Der er mange ringe i gang samtidig, der er mange deltagere, der er mange der er kvalificerede med mange hunde, og alle uden undtagelse, skal gerne have en fantastisk oplevelse ved hver eneste banegennemgang.

Normalt overnatter jeg i nærheden dagen i forvejen, simpelthen for ikke at skulle vildt tidligt op, og det betyder så også at jeg kan komme i god tid og stille telt op og bare være klar til dagen. I år bliver en undtagelse, fordi Odense for mig er ret tæt på.

2015 (foto: Lonni Prirsching)

Der er tradition for en indmarch, hvor man går sammen med dem, fra sin egen kreds. Det giver ofte en hyggelig snak om grænsen mellem Kreds 1 og Kreds 2. Nogle har hundene med, det har jeg aldrig haft. Sidste år brød Kreds 8 traditionen på en måde, som ingen, der var med, nogensinde glemmer, idet Bettine Nordsejl holdt en fantastisk tale med temaet ”Hunden der startede det hele”, du kan læse uddrag her  - og jeg får altså stadig tårer i øjnene og gåsehud, når jeg læser det.

Efter indmarchen starter selve prøverne. Rally gennemføres i to ringe, så en dommer dømmer to klasser i den ene ringe, den anden de to andre klasser i den anden ring.

2014 (foto: Iben Marianne Krarup Pedersen)

Der er tradition for, at dommerne har tænkt lidt drilske/svære momenter ind i banerne, de skal gerne være i den vanskelige ende, for det er altså pr. definition toppen af poppen i Danmark i hver klasse, og der skal være udfordringer, som kan skille de bedste fra de næstbedste. For ikke at give mulighed for at regne resultaterne ud på forhånd, er det aftalt at dommerne ikke giver feedback, men kun oplyser om deltagerne har fået 10’ere og om de er IB’et – altså gjort noget, så de er blevet IB’et, de kan godt være IB’et på point, og det skal dommeren ikke oplyse (og de har måske ikke engang selv talt fradragene sammen).

Spændingen er stor, for alle klasser skal være gennemført, og alle resultaterne regnet ud og dobbelttjekket, før et af dagens meget spændende øjeblikke kommer: annonceringen af de 10 hunde pr. klasse, der kommer i finalen. Efter den annoncering kan man enten slappe helt af, eller begynde at tænke på, at man skal op én gang til.

I finalen dømmer dommerne de to klasser, som de ikke dømte i den indledede runde, og med samme regler om feedback.

Derefter er det bare at vente på at alle ringe (inkl. LP) er færdigdømt og alle resultater er gjort op og dobbelttjekket.

2013 (foto: Charlotte Lia)

Hvis man har tid, er der masser af LP og rally at opleve, min egen erfaring er, at jeg sjældent når at se meget andet end min egen ring, for vi kender alle sammen hinanden i championklassen, og følger spændt med i hinandens præstationer. Og der er altså en del i de andre klasser, jeg gerne vil følge …

Præmieoverrækkelsen er et kapitel for sig. På den ene side har det være en lang dag, og folk vil gerne hjem. På den anden side er det DM og de fleste vælger heldigvis at blive under hele præmieoverrækkelsen, selvom de selv er blandt de første der bliver kaldt op. Der er tradition for at overrække præmierne på skift mellem klasserne i hver af disciplinerne, fx LP1, rally begynder, LP2, osv. Klapsalver til alle og stigende spænding indeni, for dem, der stadig ikke er blevet kaldt op, og til det næsten allersidste kan håbe på at komme på en af de eftertragtede podiepladser, for ikke at tale om stå øverst som Danmarksmester 2017 i disciplinen.

2012

I Rally har jeg altid oplevet det, som vi også oplever til konkurrencer til ”hverdag”: man jubler og ærgrer sig med hinanden, man glæder sig over flot førerarbejde, også når det er de værste konkurrenter, der stråler, og man ærgrer sig over dumme fejl eller hunde/førere, som ikke kan håndtere al hurlumhejet på dagen.

Jeg har aldrig oplevet at tage fra et DM uden at være glad. Jeg har været træt, jeg kunne ønske mig at ting måske var gået anderledes, men i sidste ende har jeg forhåbentlig vundet, ved at have nået de præstationsmål, jeg havde sat for mig selv – jeg har nogle meget præcise forventninger til min egen indsats, som jeg vil holde mig selv oppe imod. Hvor langt det rækker på en skala fra 1 til 20 har jeg ingen anelse om, for alle de andre deltagere går også ind og gør det, så godt de kan. Hvis man spurgte hver enkelt af os på forhånd, om vi på en god dag kunne komme i finalen, ville de fleste formentlig svare ja. Men der er altså kun 10 der kan komme i finalen, så selv om vi alle gør det rigtigt godt, så er der 10, der bliver sorteret fra. Og sådan er det bare.

2011 (Foto: Martin Hasager)

Men DM er noget særligt. Da jeg første gang deltog med Lille Bjørn, det var i Vamdrup i 2014, endte vi som nr. 20 i ekspertklasse. Og tro mig, jeg var ikke mindre stolt af vores præstation af den grund. Jeg var smadderstolt af, at vi kom til DM, og det var skønt at være linet op til præmieoverrækkelsen.

Der er 23 dage til DM, så det er nok lidt tidligt at ønske alle pøj pøj, så jeg vil nøjes med at skrive to ”konklusioner”
  • Husk at respektere det kæmpearbejde der ligger i at arrangere DM. Der vil både før og under DM opstå fejl, tag det med et smil, gør opmærksom på det, og det bliver rettet. Og husk at rose, når der bliver gjort noget godt, det er der masser af muligheder for at opleve.
  • Husk, at den eneste, der er ansvarlig for, hvordan det går for dig og din(e) hund(e) til DM er DIG SELV. Vind, vejr, omgivelser, parkeringsforhold, konkurrenter, dommere, ringplacering osv. må du acceptere, som de er. Men i sidste ende vil din hund fortælle dig, hvordan du har trænet den. Det gør mine hver eneste gang. Nogen gange med et ”Far, hvor hjalp du mig godt i dag!”, men ofte med et ”Far, du gav mig altså et forkert signal ved skilt xx, så det er din egen skyld jeg gjorde noget andet, end der stod på skiltet …”. Og det har jeg altså lært: Hundene har altid ret!
En ting er sikkert: Langt de fleste bliver bidt af DM, og vil træne og konkurrere for at komme igen. Jeg er bestemt ingen undtagelse: jeg håber bestemt også at komme til DM i 2018.

tirsdag den 11. juli 2017

Klar til DM

Flot rallyvejr

Johanna havde inviteret de af hendes kursister, som er kvalificeret til DM i rally, til en træningsrunde til aften, 8 deltagere med i alt 10 hunde.

Første del af programmet var en fuld bane efter niveau, som vi alle skulle gå og fik detaljeret feedback på.

Lille Bjørn var start nr. 2. Det var lunt, så ingen opvarmning af ham, jeg tog linen af 4-5 meter fra kantbåndet, gik hen mod kantbåndet og belønnede, ind og i gang. Han snusede lidt i starten, men kom hurtigt rigtigt i gang, og derfra gik det strygende. En ommer (springvand) og lidt forskelligt småtteri. Men han var helt på, han holdt fokus, og han fører hold fokus – ingen irritation overhovedet over snuset. Absolut en meget tilfredsstillende banegennemgang. Vi fik i øvrigt også 1 skridt 2 skridt bagud på højre side med minus 1 for uro i den første bak!

Max var på som nr. 10, lige efter løbske Wilma. Jeg tog ham ud mens nr. 3 var på banen, og vi gik over hele arealet, han var kun lidt løs. Ingen tvivl om at han havde styr på, at der var en sød pige på stedet. Jeg tog linen af, da nr. 9 havde fået feedback, et stykke fra kantbåndet, og Max havde meget travlt med at scanne omgivelser og pludselig løb han i retning af Wilma, men heldigvis var Johanna imellem, og stoppede ham meget bestemt, han kom tilbage til mig og blev rost … og så gik vi ellers i gang. Der var en smule dæmp i starten, lidt stor afstand på nogle stræk, men Max arbejdede godt. Sit-stå-gå rundt blev for svær (13’er), det er sært som netop den øvelse kan være meget svær, når han har det lidt hårdt. Men jeg støttede ham rigtigt godt hele vejen og udover de 13, var der kun nogle få 1’ere. Han gik virkeligt flot det meste af tiden og jeg var helt rolig og afslappet indeni.

Så det var bestemt to helt godkendte præstationer mindre end 4 uger før DM. Rallytræningen inden DM omfatter 3 x tirsdagstræning, 1 x rallydysten 17. juli og 1 dobbeltprøve 30. juli.

Jeg ved præcis, hvad jeg skal træne, nemlig at fortsætte nøjagtigt med det, jeg gør lige nu, ikke mindst det jeg gør indeni, for det virker, det slår direkte ned i hundene og de performer meget tæt på topniveau.
Fristende frikadelle (foto: Johanna)

Til næste del af træningen blev vi delt i to hold. Mit hold startede med den samme bane som ovenfor, men suppleret med 4 fristende 8-taller, sammensat af de 8 fristelser, vi hver især var blevet bedt om tage med. Vi skulle gå første del af banen igen, og en af de andre på holdet skulle råbe, når vi skulle udføre fristende 8-taller (vælge det nærmeste). Det var ganske udfordrende, men både Lille Bjørn og Max var ret dygtige, selvom det var åbenlyst, at de havde helt styr på, at der duftede spændende og var meget interessant legetøj på banen. Virkeligt sejt arbejde af begge drengene.

I sidste pas havde jeg Max med, hvor alle 4 ekvipager dirigeret af Johanna skulle udføre forskellige sekvenser af øvelser først på venstre side, så på højre. Max var igen supersej og skarp, og jeg kunne mærke at jeg virkelig var fokuseret, så jeg næsten ikke havde øje for andet end ham – og det blev gengældt. Han arbejdede så flot.

Supertræning med begge hundene, flot feedback, et superhyggeligt hold – og det lyder flot, men jeg ER helt klar til DM, og fik det konfirmeret 100 % i dag. Ja, der er selvfølgelig masser at træne på, men vi er klar klar klar.

mandag den 10. juli 2017

Max til DM!!!



Max startede som nr. 24 på kvalifikationslisten til DM i rally i championklasse. Der var kommet tre afbud, så 3. reserven Amanda & Osseau var inviteret. Men der var dermed også 20 der havde tilmeldt ...

Men så kom invitationen alligevel for et øjeblik siden. Nogen må have meldt afbud, og vi siger mange tak, og Max er naturligvis straks tilmeldt.

Det bliver hans tredje DM og fjerde år i træk jeg stiller med mere end en hund.

Nu glæder jeg mig endnu mere!!!

Hund Dato Arrangør Sted Klasse
Placering
Megan
27-08-2011
DKK Kreds 8 Allinge Champion
7
Megan
25-08-2012
DKK Kreds 9 Spøttrup Champion
14
Megan
31-08-2013
DKK Kreds 7 Nørager Champion
5
Megan
30-08-2014
DKK Kreds 4 Vamdrup Champion
13
Lille Bjørn
30-08-2014
DKK Kreds 4 Vamdrup Ekspert
20
Megan
29-08-2015
DKK Kreds 6 Århus Champion
19
Max
29-08-2015
DKK Kreds 6 Århus Ekspert
8
Max
27-08-2016
DKK Kreds 8 Hasle Champion
9
Lille Bjørn
27-08-2016
DKK Kreds 8 Hasle Ekspert
14
Megan
27-08-2016
DKK Kreds 8 Hasle Champion
15
Lille Bjørn
05-08-2017
DKK Kreds 3 Odense Champion
 
Max
05-08-2017
DKK Kreds 3 Odense Champion
 

Think big, keep it simple


Weekenden 29.-30. juli arrangerer Sydkystens Hundeskole tre officielle rallyprøver og en uofficiel svensk.

Jeg har netop gjort PM og katalog klar for 29. juli, det for 30. juli var klar før weekenden. Umiddelbart ser det lidt vildt ud. De tre officielle prøver har præcis 200 tilmeldte ekvipager, og der er 32 tilmeldte til de svenske prøver, som indgår i landskampen mod Sverige.

Men når det alligevel ikke er uoverkommeligt, er det fordi vi har en masse erfaring i at holde sådanne prøver, har detaljerede tjeklister – som ikke engang er særligt omfattende, og gør tingene enkelt.

Selvfølgelig er dommerposterne vigtige sådan en weekend, men helt afgørende er det, at sekretærerne er rutinerede og der har vi Majbrit den ene dag, Annie den anden, og Lonni begge dage, og så er vi temmelig godt kørende!

Rosetter er der helt styr på, vi bestiller nogle ordentlige portioner ad gangen, og så lidt ekstra til landskampen. Præmier køber vi hos KW, det er storindkøb leveret til døren, nemt. Præmierne kom i en stor papkasse, så Max hjalp mig med at flytte over i mere håndterlige plastposer, og fik en elefant som betaling, den hyggede vi os med bagefter.

Vi er superglade for igen at måtte leje Dansk Hundeskole i Roskildes dejlige areal og klubhus, det giver perfekte rammer for weekenden.

Det med at ”Keep it simple” var også et tema, da Louise og jeg havde enetimen hos Sonja om 6+ programmet. Der var ting i vores program, som nemt kunne optimeres. Momenter vi udførte forskelligt, fordi det var nemmest, men det så ikke pænt ud. Momenter, som var unødvendigt svære og nemt kunne erstattes af enklere momenter og se meget flottere ud. Momenter, som vi kunne forskyde i forhold til hinanden, så effekten stadig var flot, men vi behøvede ikke tænke på at være synkrone. Og så en masse detaljer, som at træne, at vi starter og slutter ens og flytter stokkene samtidig og og og.

Min visualisering af programmet er skøn at opleve, det er et pragtprogram, men det bliver til på en enkel måde.

Det var præcis samme proces jeg brugte noget mere tid på med When I’m 64, hvor det var den aller simpleste udgave af programmet, der fungerede bedst, med godt flow, og god kontakt til Max – og med tricks, som Max og jeg synes er ”nemme”. Lækkert.

Og det måske allervigtigste eksempel: Min egen træning med Max. Den dybe indånding, afslapningen, groundingen, og masser af leg. Det er simpelt og det kan få det store til at virke så simpelt. Selvom Max stadig er underhunden i forhold til Lille Bjørn, så arbejder vi meget med at støtte ham, det er meget nemmere at se nu, hvor Megan ikke er der.


Og der er tilløb til at Max bliver lidt frækkere, og det sætter jeg meget stor pris på!

søndag den 9. juli 2017

Timing, detaljer og prioritering

Max og Billie

I dag startede Louises og min træning mod landskampen i 6+ 29.9-1.10.2017 for alvor. Programmet er beskrevet i detaljer på papir, herunder hvornår og hvordan vi skal flytte fødderne, hvordan stokken skal holdes, hvornår vi skal rejse os, sætte knæet i underlaget, sætter stokken i gulvet osv. Der er virkelig mange detaljer at holde styr på, og dagens 1½ time træning var primært uden hund.

Musikken er klippet til – forbedret :-) – så der er tid til vores ekstra bevægelse i starten, og vi er helt sikre på, at det bliver et fantastisk nummer. Vi har over 2½ måned til vi skal optræde for alvor, og vi satser på en ugentlig træningsomgang sammen.

Prioriteringen af 6+ har fået nogle konsekvenser for anden træning, så jeg har fået brug for at skrive de forskellige discipliner ned (i omvendt prioriteret orden nedenfor).

Nose Work

Lille Bjørn starter på et begynderhold hos Merete til august. Han er den eneste som jeg ikke har indlært det grundlæggende ordentlig med, så nu bliver det alvor.

Max skal til et par uofficielle NW2-konkurrencer i denne måned, men hverken for ham eller Lille Bjørn er der planlagt nogle officielle prøver. Det bliver nok ret spontant jeg får meldt til en prøve eller to.

Freestyle

Max er tilmeldt FS1 2.9 i Vejen, og FS2 14.10 på Samsø. Den første, er fordi det er finalen i Årets Hund, den anden, fordi jeg ikke helt har styr på prioriteterne. Jeg tror nok jeg dropper FS på Samsø med Max.

HTM

Jeg har tilmeldt Max HTM2 på Samsø, men hvis jeg skal op i HTM bliver det med HTM3-programmet. Jeg tror jeg får et sammenhængende program klar til da, men det er helt klart ikke topprioritet lige nu. Men jeg synes, baseret på det input jeg har fra specielt Lina i forbindelse med Summer Camp, at jeg relativt hurtigt kan få et fornuftigt HTM3-program strikket sammen.

Lille Bjørn skal debutere i HTM1 på Samsø, programmet er klar, vi skal bare træne det, og det tager jeg som ren hyggetræning med ham.

Rally

Lille Bjørn er både kvalificeret til DM og ÅH, vi har fokus på højrehandling – for at styrke den position generelt. Fokus består i daglige korte træningspas, og det hygger vi os ret meget med, for ingen tvivl om at han synes det er sjovt at træne det … også!

Max skal til DM og er kvalificeret til ÅH, og med ham træner jeg ro hos fører ved enhver lejlighed, og det smitter (spejler) virkelig af på ham. Vi tilmelder os forskellige konkurrencer- selvom der ikke er så mange, som jeg kunne tænke mig – og tager alt som træning indtil DM/ÅH.

6+

Dette er absolut topprioritet. Som man kan læse ovenfor, er Louise og jeg i fuld gang med det opdaterede program, og udover det allerede anførte står også en enetime hos Sonja på planen et par uger inden NM, så vi kan få foretaget de sidste justeringer.

De officielle konkurrencer falder desværre, så vi ikke har mulighed for at prøve nummeret før NM, og dog … I dag blev vi enige om, at 2.9 i Vejen deltager vi også i 6+. Det var den eneste mulighed for at vise det officielt før det bliver rigtig alvor. Derudover planlægger vi også at gå op på Samsø.

Vi har hver især en masse detaljer vi kan træne for os selv, og ved de ugentlige træningsseancer skal vi nok få rigeligt at se til, med at få timingen til at fungere. Så vi starter og slutter de enkelte dele ens, bevæger os ens, flytter stokkene ens osv. Det skal køre på rygmarven, så vi kan støtte hundene bedst muligt i selve programmet.

Noget af det, der virkelig kræver træning, og så vi kom langt med i dag, er at hundene skal cirkle om os, mens vi står med ryggen mod hinanden, og at de til sidst skal have fødderne op på den anden førers lår. Heldigvis er Billie og Max gode til at træne sammen, og trygge ved os begge to som førere, så det går strygende.


Max fik også hilst på Cherie. Det var en mere behersket succes. Hun arbejdede intenst på at få ham til at lege, men Max var ikke til at lokke. Vi håber på lidt mere entusiasme fra hans side næste uge!

lørdag den 8. juli 2017

I've got nothing to say but it's ok


I dag var der dømt ren afslapning.


Efter morgenturen med hundene fik jeg en kop kaffe, og gik i gang med at redigere musikken til Be My Life’s Companion, hvor der skulle laves to mindre redigeringer: de cirka 3 sekunders intro skulle gentages, og overgangen efter 1:17 (nu 1:20) skulle være mere elegant.

Derefter gik turen til København, hvor vi startede med let morgenmad på Cafe Europa. Så gik vi op ad Strøget og til Kgs. Nytorv, Kirsten købte et par sko, vi fortsatte til Magasin og købte en flaske rom til Christinan og en flaske Framboise i Magasin (tilbud!), et tørklæde (tilbud!) og videre til Marimekko-butikken. Kirsten fandt en dejlig skjorte og vi fandt et par mindre gaver til Sandra, og blev overvældet: udover at skjorten var på udsalg, fik vi som medlemmer af klub Marimekko 20 % rabat oveni det hele.


Vi endte som planlagt på Gråbrødre Torv og Bøf & Ost, hvor vi fik en glimrende frokost, og 20 % rabat ved at bruge App’en MenuCard.


På vej tilbage til bilen kom vi forbi Højbro Plads, og nød The Spirit of New Orleans, som spillede som en del af Copenhagen Jazz Festival 2017.


Så tog vi hjem og fladede ud, bl.a. med at se lidt Tour de France, og jeg fik brændt to CD’er med den opdaterede Be My Life’s Companion samt fem dele af musikken (til brug for træningen). Den skulle være klar til træningen i morgen hos Louise, hvor det er de sidste to dele vi skal træne. Jeg fik også lavet et nyt Cover til CD’en.

Max og jeg gik ned til vandet, mens Kirsten legede med Lille Bjørn i haven. Max og fyrtårnet er altid et kæmpehit, og jeg brugte det udover leg også som træning af min adfærd. Jeg slappede totalt af, uanset hvor meget han gøede og hoppede, og det dæmpede ham faktisk. Vandet var perfekt, det var næsten helt stille, det var klart, og han fik lov at apportere en del gange.


Vi var ikke særligt sultne, men Kirsten fik den fantastiske idé, at vi skulle have omelet, så vi kunne passende citere titlen på Elizabeth Davids klassiker ”An Omelette and a Glass of Wine”.

Total afslapning, to tilfredse hunde og to tilfredse mennesker :-)

PS: Der er de seneste måneder kommet et par forespørgsler på Rallyinstruktøruddannelsen, som vi har gennemført tre gange i Sydkystens Hundeskole. En fjerde gang er nu under opsejling, og det er aftalt at Amanda og jeg skal gennemføre den sammen. Det glæder jeg mig rigtigt meget til!

torsdag den 6. juli 2017

Summertime


Sommer er det, vejret er lidt omskifteligt, men hvad betyder det?

Vi har nydt at have to aftener i træk med grillvejr, og fotoet viser Max som prøver at nå brødet, mens Lille Bjørn kigger på inde fra stuen, han tiggede med høje bjæf, og det gad vi ikke høre på den i øvrigt stille aften.

Juli er en relativt rolig måned, men der er planlagt lidt forskellig træning.

Louise og jeg satser på ugentlig træning af 6+ programmet til NM, første gang på søndag, og vi har aftalt hvilket afsnit, vi har fokus på, så det har Max og jeg nogle korte sessioner med hver dag.

Tirsdage er der træning hos Johanna med begge hundene. Næste tirsdag er en særlig træningsrunde for hunde kvalificeret til DM. Lille Bjørn skal jo for første gang med i championklasse – efter at have været med to gange i ekspertklasse – og Max skal med uden at være kvalificeret … Han ligger på 21. pladsen, men jeg har ham med til DM, og håber på et afbud – og har tjekket med arrangørerne, at der er klar til at tage reserver ind på dagen, hvis der er behov for det.

Lille Bjørn har også sin daglige, korte træningssession, det handler om højrehandling, elefanten med uret og sådan noget.

Max er tilmeldt et par uofficielle NW2-prøver, det er tæt på intet vi træner på den front, men der kommer lidt fokus på det næste uge.

17. juli er vi allerede kommet til rallydysten Q3, igen i samarbejde med Sorø Hundevenner og et par andre foreninger, det bliver superhyggeligt. Lille Bjørn og Max er naturligvis tilmeldt, og jeg har aftalt med Amanda, at hun dømmer hele prøven, bortset fra at jeg dømmer de to gange, hun skal op. Amanda er en superskarp dommer, så jeg er ikke i tvivl om at vi får meget præcis feedback og helt klare bedømmelser.

Den 29.-30. juli har Sydkystens Hundeskole sin store rallyweekend, med tre officielle prøver og én uofficiel svensk, landskamp om lørdagen og almindelig dobbeltprøve om søndagen.

Jeg sendte PM og katalog ud for prøverne 30. juli i går, hvilket må siges at være i god tid, og de to reaktioner jeg har fået går typisk nok på: Hvad med PM og katalog for 29. juli? Og jeg svarer pænt, at prøverne 29. juli først lukker for tilmelding på lørdag.

Jeg har virkelig overvejet min egen deltagelse søndag nøje, når jeg nu selv er arrangør og formentlig har en del at se til. Men konklusionen er blevet, at det er en fantastisk træningsmulighed ugen inden DM, så Lille Bjørn og Max skal begge op to gange.

5. august er det DM-dag, jeg er med for 7. gang i træk, og glæder mig naturligvis meget. Lille Bjørn i championklasse, det er stort.

Vores sommerferie i år er lagt i perioden 12. august – 3. september.

Den første uge er hundene i pension, vi starter med et Sanseophold på Hotel Frederiksminde i Præstø, fortsætter med et 4 dages ophold på Færøerne, er hjemme nogle dage, og tager derefter 5 dage til Bornholm med Christian, Sandra, Frasse og Leo samt hundene!

Ferien bliver rundet af med deltagelse i begge dage af Hund i Fokus i Vejen, 2.-3. september, første dag med rally med begge hunde og FS1 med Max, anden dag ”bare” med rally med begge hunde.

Så selv om der er sommer sker der alligevel lidt.

tirsdag den 4. juli 2017

Solrig træning


Johanna har arrangeret sommertræning for sine kursister, og jeg har meldt mig alle fire gange med Lille Bjørn og Max. I dag var vejret for første gang meget længe med os, og begge hundene var også virkelig i hopla, så det blev igen en skøn aften.


Jeg havde glemt min træningstaske i Undinehallen i søndags, så det gav mulighed for at finde noget nyt legetøj frem, og det fungerede fint!

På første hold var der en regulær bane med masser af fristelser. VI var et par stykker der hyggesnakkede, og fik en bonusopgave: en konkurrence på tid hvor vi udførte de samme seks øvelser, tre på hver side og så en individuel runde. Jeg ville gerne have fokus på bakke 1 bakke 2 skridt på højre side, og den korte udgave er, at jeg fik hjemmeopgaven at Lille Bjørn skulle kunne baljen med uret til næste gang, det er den grundlæggende bagpartskontrol der skal arbejdes med.






Amanda hjalp mig i gang, og som man kan se på billederne er der visse ulemper ved startindlæringen med en lille hund :-) Lille Bjørn var i øvrigt superfrisk og herlig at arbejde med.

På Max hold skulle vi i første halvdel arbejde hos Johanna, en bane hvor i skulle gå tre fristende 8-taller, sit venstre om sit og en spiral med hunden inderst – og der var fyldt med fristelser. I anden runde skulle vi gå samme bane med hunden på højre side og udføre fire øvelser efter eget valg undervejs, igen på højre side.

Det gik fantastisk. Jeg havde fokus på Max i 95+ % af tiden, og der gik han flot. Når jeg mistede kontakten, fordi jeg blev i tvivl om banen typisk, mistede jeg ham. Han var supergod.


I anden halvdel skulle vi gå samme bane som på forrige hold (dog uden fristelser) og samme opgave med 6 skilte, hvor mit hold fandt på nogen andre end i forrige runde (Amanda og jeg var på hold i begge runder).

Max arbejdede virkelig godt med forstyrrelser, og jeg kunne mærke, at jeg også var virkelig opmærksom på mit eget fokus, og på at være afslappet. Det ender med at blive rigtigt godt!

mandag den 3. juli 2017

Sådan kommer det til at gå bedre ...

Megan 2. vinder 3. juli 2013

Jeg får forskellige nyhedsmails om hundetræning mv. Jeg havde samlet tre, som jeg havde lyst til at kigge lidt nærmere på. Det blev så i dag.

Jackpot

Karen Pryor Clicker Trainings nyhedsmail har lejlighedsvis indlæg af Ken Ramirez, senest ”The Jackpot Mystique: Tool or Trainer Superstition?” om begrebet Jackpot. En meget systematisk og letforståelig tilgang til Jackpot, som de fleste, der træner, har hørt om eller bruger i et eller andet omfang.

Ken foreslår en definition: ”A jackpot is an unexpected, high-value reinforcer used sparingly and contingently to reinforce a significant breakthrough in training.” og har gjort sig en masse tanker om begrebet. Læs artiklen, og blive klogere.

Efter læsningen kom jeg til at tænke på Bob Bailey, som kommenterede Jackpot, sagde der intet videnskabeligt grundlag var at udtale sig ud fra (hvilket Ken også skriver), og at begrebet måske mest havde mental værdi for træneren ;-)

Progressive Training & Sandwich Training

Jeg abonnerer selvfølgelig på Lanny Basshams MENTALCOACH - Mental Management News, hvor Troy Bassham i April 2017 skriver om “How to Protect and Build Self-Image While Training Skill”.

Han skriver om to træningsstrategier, begge kendte og enkle, men det skader aldrig at blive mindet om, hvad der virker :-) Jeg har sakset nogle afsnit:

“Progressive Training is simple. You first start off with something easy and work your way to more challenging things. An easy example of this is putting in golf. Start off with short putts and work your way back to longer putts. Let's say you make 20 three-foot putts, how easy is it going to be for you to make some at four feet? Your Self-Image will think, we just made 20 from three feet, what's another foot? If you keep progressing further back, you will improve the probability of making more longer putts. This helps protect the Self-Image because the player is making putts from the beginning. It also helps build Self-Image because the chances of making more putts this way increase.

Another way to work on skill at the same time protecting and enhancing your Self-Image is through Sandwich Training. Begin your training with something you are good at, working on more difficult tasks in the middle, and finishing with something with a high probability of success. When I was competing, I would start off with working on my prone position and finish with Air Rifle. I would start with prone because it is the easiest position to shoot. I would then shoot standing and kneeling and end with Air Rifle. The reason for finishing with Air Rifle is because it was my best event, improving the probability of finishing strong, and giving me a good feeling at the end of my training.

These two training methods help performers work on skill and gain confidence in their ability at the same time. Progressive Training and Sandwich Training should put you in a better position to improve faster throughout your year.”

Reloading the Run

Heather Sumlin udsender Mental Management Dog Handler News, med en spændende artikel ”Reloading the Run” i april nummeret. Den handler om hvordan vi mentalt kan håndtere fejl under en prøve.

Opskriften er enkel, men ikke nem: Fokus på det positive, fokus på hvordan man gøre det rigtigt og gentage det mentalt, så man husker det positivt. Det er sådan, jeg prøver at arbejde (plus alt muligt andet) :-)

Her er den fulde artikel:

”Recently I have had several questions about how to better evaluate a run without focusing on the negatives of the run. There are three phases to a run:
  • The Anticipation Phase - what we think about before the run
  • The Action Phase - during the run
  • The Reinforcement Phase - what we think about after the run
We call the Anticipation Phase the Preload - what we are doing physically and mentally before the action begins is part of the Preload. We call the Reinforcement Phase the Reload - this is what we think about AFTER the run. How we talk to ourselves regarding our performance determines if our Self-Image grows or shrinks. The better the quality of the imprints the more our Self-Image can grow. Focusing on negatives or errors causes our Self-Image to shrink. Repeating those imprints over and over again with frustration or anger destroys our Self-Image.

Have you ever noticed that after a poor performance there is a tendency to find the negatives and feast on them? Beating yourself up internally is not productive and is actually damaging to your Self-Image. So what should you do instead? Assuming the run is not great here is what you do - Praise first, correct second and rehearse third then let it go.

Praise - find something of value from the run to praise yourself. You already probably praise your dog with a reward or treat of some kind so why not at that same time reward yourself with some positive thoughts regarding the run? It probably wasn't 100% bad or go 100% wrong. So find a couple of things that are praise worthy, think about them and write those down in your journal first.

Correct - if the run was not great then there is some room for correction, possible training opportunities that were presented, this is not a bad thing. You either win or you learn so finding areas of opportunity to grow is part of the beauty of competing. The more you learn, the more you know and the more you know the more you grow! Instead of focusing on the problem (typically accompanied with frustration) it is better to find the solution to the problem and write down the solution if you know what it is. If you do not know how to fix the error, write down "I am looking for a solution to....and then the error". By writing it down after the words "I am looking for a solution to" you have a better chance of truly finding the solution. Finding places to grow or areas to train is beneficial to moving forward. The goal is to do this without letting negative emotions get out of control.

Rehearse with Correction - take a moment to rehearse the run over in your mind with the corrections. This way the last imprint of the run is positive and it is easier to move onto the next run.

Let it GO - lastly let go of that run and move forward. This is probably the hardest part of the Reload especially for those of us who love to talk to our friends about our problems. Let it go so you can move forward. Choose not the think about, talk about or write about a run that wasn't good. Think of it this way, a negative thought regarding a past run is like a weight, the more weights you are holding onto the harder it will be to move forward. Fact is with those weights you will be held down and unable to progress at all. But when you let those thoughts go you are free to move forward.“

søndag den 2. juli 2017

Dagens træning: Haretur og Damemølle


Jeg havde planlagt to træningspas i dag. Det første var i forbindelse med Dansk Hundeskole Roskildes rallyprøver, som startede med championklasse 9:20 og præmieoverrækkelse umiddelbart efter klassen. Det andet i Undinehallen med Louise og Sonja.

Haretur

Jeg kom i god tid til rallyprøven, 8:20, var den sædvanlige runde langs banen, som var ved at blive stillet op, gik ned i den anden ende og slap drengene. Max løb væk fra mig og fortsatte, og pludselig opdagede jeg hvorfor: Der var tre harer, som han jagtede. De løb stærkt, men Max kunne næsten følge med dem, og de kom godt omkring på arealet. Den ene løb mod vejen med Max i hælene, og så var det slet ikke sjovt længere …

Heldigvis vendte Max og løb tilbage og Frank fik fat i ham (tusind tak igen!). Jeg fik Max i line, og derefter Lille Bjørn, som under alt halløjet bare havde gået ved siden af mig.

De kom ud i bilen, jeg satte mig også i bilen, og kunne mærke hjertet banke ret vildt. Det var endt godt, men det var altså noget rigtigt skidt, mens det stod på.

Planen for dagens rallytræning var naturligvis klar. Jeg skulle arbejde med Grounding som i fredags, og derudover med at skrue op for spændingsniveau undervejs med Max; jeg havde helt styr på, hvordan jeg skulle skue op. Med den uventede start på dagen blev det ikke aktuelt med at skrue op, det var svært nok at få groundingen på plads.

Jeg lavede to korte pas med Max inden banegennemgangen for at se om jeg kunne få kontakt og det kunne jeg heldigvis. Men groundingen var sværere og jeg var lidt mere anspændt end i fredags. Jeg fik nogle lidt hektiske dybe indåndinger undervejs, men bortset fra en kikset ommer fra min side, hvor jeg slet ikke havde styr på teknikken, gik det ok. Lidt rigeligt fokus på omgivelserne fra Max’ side og lidt for lidt ro på min side. Vi endte med en 13’er og 5 x 1 (82 point 6.v.) og når jeg tænker tilbage var det egentlig meget flot klaret, at Max og jeg holdt kontakten efter den start.

Med Lille Bjørn havde jeg den rigtige følelse. Udfordringen med ham var (er), at han når han kommer lidt op i niveau (hvilket jeg så skal modvirke, hvilket ikke lykkedes), begynder at bjæffe og ikke kan bakke …

Så bakke væk fra fører blev sit, og i bakke på højre side (1 2), ville han ikke rejse sig i efter at have bakket 1 skridt. Dvs. 2 x 10. Derudover en ommer (fort hurtigt håndsignal til snur rundt), en modvillig reaktion (dårligt signal til sit under gang) og en 1’er. I bund og grund ok, 73 point og 8.v. ud af 8.

Så alt i alt er jeg tilfreds med hundene. Og træningsmæssigt var det naturligvis meget lærerigt :-)

Les Moulinets


Eftermiddagens træning var en enetime hos Sonja, som Louise og jeg havde bedt om en kritisk gennemgang af vores 6+-program.

Det fik vi!

En meget detaljeret gennemgang, og omhyggelig forklaring af, hvorfor nogle af vores tanker ikke fungerede, og forslag til, hvad vi kunne gøre i stedet.
  • Vi fik talt om påklædning (sorte sko Paul!) og kvalitetsstokke
  • Vi talte om en mere spektakulær star, end hundene i pladsposition, herunder evt. spejling med slutpositionen, hvor vi har hinandens hund
  • Om at gøre tingene synkront eller på skift
  • Om at vise momenter mere fremfor at have mange momenter
  • Damemøllen (Les Moulinets i lanciers), som Sonja kaldte vores klappe hinanden og lade hundene følge stokkespidsen, blev udvidet og vendt (så vi også går den modsatte vej) på bekostning af sekvensen, hvor hundene går rund om fører/stok
  • Om at vores start og afslutning af hver sekvens skulle være præcis, det kan vi styre, ikke hvilket tempo hundene arbejder i indimellem (ikke så nemt i hvert fald)
  • Om at holde stokkene på samme måde, og alle skiftene med stok skal være synkrone
  • Fødderne skal ligeledes være helt synkrone, når vi går
  • Vi fik introduceret en sekvens, hvor vi står med ryggen mod hinanden og hundene cirkler omkring os.
Louise og jeg er enige om, at 6+ på landsholdet har topprioritet, og vi går nu i skarp træning, så vi hver især kan det, vi skal kunne med vores hund, og vi planlægger ugentlige seancer, hvor vi træner sammen, så vi bliver skarpe til at vise et overskudsagtigt program.

Der er næsten 3 måneder til NM, så det kan vi sagtens nå at træne!

Sonja videofilmede et par sekvenser undervejs og sidst hele nummeret, hvor Louise og jeg gik det til musik med uden hunde. Det bliver et fantastisk nummer, når vi når til NM, det vil Billie, Max, Louise og jeg arbejde for, at det bliver.

Tusind tak Sonja for dine som altid gode, præcise og anvendelige kommentarer! Vi glæder os til at vise dig næsten version af nummeret lidt inden NM.