Max og Otto

Mandag morgen på bænken på badebroen

Det er en daglig glæde at opleve Max og Otto. De passer så fint sammen, det er tydeligt, at de nyder hinandens selskab.

Max nærmer sig de 9 år, han er meget dygtig og meget sensitiv. Når vi er på bølgelængde, er vi fantastiske, og heldigvis er det tilfældet det meste af tiden!

Otto er åben og udadvendt, halen logrer konstant, han er altid frisk på at lege med mennesker og andre hunde, og han kan med alle. Han lærer lynende hurtigt, og jeg skal virkelig være skarp for at følge med.

Jeg skal huske, at han er teenager, han er lige blevet 11 måneder. Han er meget nem at distrahere, men når jeg sørger for ordentlige vilkår, så er han så skarp, som jeg kan ønske mig, og det siger ikke så lidt.

Den sidste måneds tid er Otto kommet med hver gang jeg skulle afsted til (rally)træning med Max, og det fungerer fint. Mens jeg med Max typisk har øvelser som en del af træningen, er det ikke så meget tilfældet med Otto. Jeg benytter mig af, at skiltene er der, men primært arbejder vi med, at vi kan holde fokus på hinanden i forskellige miljøer og med mange forskellige forstyrrelser, skilteholderne er der bare.

Træning bag Rishøjhallen

I søndags var vi et smut forbi Rishøjhallen, og trænede lidt (som i 15 minutter). Fine forstyrrelser, der var nogen, der klatrede i tårnet, og der var nogle spaniels, der trænede, nyslået græs og lidt regn. På et tidspunkt var en spaniel løbet næsten helt hen til os, jeg kunne lige skimte den, og Otto fortsatte med det vi var i gang med, YES!!!

Kegleøvelser i Christinas baghave

I går aftes var han for første gang med til den ugentlige træning, som er aftalt med Christina og Tempo i deres baghave: et aflangt areal bag bebyggelsen, lige op til en gang-/cykelsti og med tydelige lyde fra Gladsaxevej. Christina havde ønsket noget meget kegler, så jeg havde bygget en kompakt bane med 15 skilte + start og mål. 8 af skiltene var kegleøvelser, de krævede 6 kegler, og den var fed at gå. Max og jeg gik den to gange. En fuld bane hvor vi startede på venstre side, og med godbidsbelønninger undervejs. Og en bane, hvor vi legede undervejs.

Max er blevet meget tændt på højre side, så et af mine fokusområder er at få ro på mig selv, for så kommer der ro på ham.

Otto fik hilst på Christina og Tempo, og vi fik trænet nogle ganske korte stræk, primært at holde kontakt mere end et par sekunder ad gangen, og det gik udmærket, og vi fik også arbejdet lidt med nogle øvelser.

Til sidst fik Tempo og Otto leget lidt, primært løbet frem og tilbage, herligt at opleve.

Tirsdag morgen på stranden

Den enkle konklusion i forhold til begge hundene er, at det kan betale sig at træne, og specielt er det tydeligt at Otto udvikler sig fra gang til gang. Og jeg regner med at han tænker, at der sker altid noget sjovt i forbindelse med rallyskilteholderne 😊

Miljøtræning

Fokuseret Max og fører (foto: Amanda)

Amanda og jeg havde en aftale om at mødes ved Solrød Centret til miljøtræning med Osseau og Max i Centret. Det var Amandas forslag, fordi hun med god grund mener, at det er noget jeg har forsømt med Max.

Vi gik en hurtig runde, og fandt et fint sted at stille op. Udstyret bestod af 4 skilteholdere, 1 kegle og 1 felt. Felt og kegle stillet ikke så langt fra hinanden. Og ud mod cykelstien, der går igennem Centret.

Ja, mere skulle der ikke til for at få skabt en meget prøvetro situation med Max, hvor han i starten skulle scanne området rigtigt meget, hvor han ikke var vild med at løbe væk fra mig, og hvor han ikke ville dække i feltet.

Så godt guidet af Amanda fik jeg arbejdet med kropssprog, stemme, sænkede kriterier, og Max gik bedre og bedre og rigtigt flot det meste af tiden.

Jeg tænkte, at der nok ikke ville være ret mange forstyrrelser, men knallerter, cykler, indkøbsvogne, folk med hunde, folk med børn osv., det var perfekte rammer og superforstyrrelser.

Jeg må blankt erkende, at jeg skal arbejde meget mere med Max under sådanne omstændigheder.

Vigtige milepæle i årets konkurrencekalender er vist nedenfor. Miljøtræningen er vigtig i forhold til dem alle. Den tekniske træning er pt. primært vigtig i 6+ (og det er mest mine egne bevægelser), og så selvfølgelig i Nose Work, men det er alligevel noget helt andet.

Tak Amanda, fordi du insisterede på miljøtræningen!

To skønne dage

Onsdag morgen

I går havde Christina, Lonni og jeg aftalt at mødes ved Buddinge Centret for dels at træne på fremmed græs, dels miljøtræne i selve centret – igen under overskriften træning med forstyrrelser.

Lille Bjørn arbejdede med diverse LP-øvelser på et ualmindeligt spændende græsunderlag, så jeg måtte virkelig anstrenge mig med at få kontakt. Hvis jeg skal fremhæve tre ting, så bliver det nogle fantastisk stillingsskift dæk-stå på 15 meter, et fantastisk udløb med afdækning i felt og så to virkelig flotte LP2-apporter. Jeg har nu droppet springapport til træning, indtil vi får mere sikkerhed i afslutningerne og det virker.

Max arbejdede primært med rally/HTM-elementer, hvor HTM1-programmet uden håndtegn begynder at ligene noget. Spin, som jeg har kørt kampagne på, kan han nu udføre på 5 meter.

Tempo, Christina, Max, Paul, Morgan og Lonni foran Fakta

Så skiftede scenen fra græsarealet til selve Centret. Masser af underlige forstyrrelser med døre der gik op og i af sig selv, små og store mennesker der gik lige op ad os, førere der blev distraheret af forretninger med tøj, slik, vin mv. (!), fremmede hunde, riste og sørme også en lækker lille gravhund. Føreren var så sød at fortælle, at den var løbsk – og det kunne Max bekræfte. Jeg måtte virkelig arbejde en del for at få hans kontakt igen. Perfekt, det er jo et af de områder jeg rigtigt gerne vil træne med ham.

Jeg tror han var ganske træt efter ½ time og vi var alle tilfredse med endnu en god træningssession.

Sommertræning i Jersie

I går aftes havde jeg mine to LP-/rallyhold i Jersie og det var også en fornøjelse. Det var en ganske lummer aften, der var uden tvivl spor af mindst en løbsk tæve, og alligevel arbejdede alle rigtigt godt.

På rallyholdet har vi talt en del om førerens attitude og det er en skønt at se, hvilken forskel det gør, når føreren kommer ind med rank ryg, et smil på læben og udstråler: ”Vi kan gøre det!”. Og derefter gør det. Jeg glæder mig til at se det samme til de kommende prøver, og er sikker på at det bliver godt.

Torsdag morgen

I dag var vi turister i den nære omegn med besøg først i Holbæk, siden i Roskilde.

Aftenens træning var på Johannas sommerhold 17.30-18.30, hvor jeg havde tilmeldt Max/Lille Bjørn og i dag startede med Lille Bjørn, fordi han skal til LP-prøve 1. august, og Max fik den anden halvdel af tiden.

Jeg erkender åbent, at det, at skrive Performance journal, er fantastisk forstærkende for mig. Jeg har lige afsluttet den for i dag, efter aftenens træning hos Johanna, og kunne glæde mig en ekstra gang over to fantastiske træningsrunder.

Lille Bjørn fik arbejdet med det meste af LP-programmet. 2 bundsolide fællesøvelser. Så fokus på stillingsskift: Vi eksperimenterede med dæk/sit/stå som udgangsposition, og havde fast afstand på 10 meter. Og kunne konstatere at Lille Bjørn tager alle skifter på første kommando og knivskarpt, undtagen når det første skifte er dæk-sit. Mystisk, men sandt. Så vi har aftalt nogle forskellige strategier for knække den nød.

Den anden fokusøvelse var dirigeret apport, hvor jeg nu justerer udgangen (vending altid venstre om) og i øvrigt fortsætter arbejdet med fastholdelse af apport.

Max lavede de flotteste udløb til felt og et fantastisk indkald med stop. Spin på 10 meter og på siden til højre og venstre. Det allerbedste var alligevel højrehandlingen. Han er begyndt at gå ret godt på højre side (HTM-træning!), og nu indbygger vi også sitter, dækker og ståer og twister og …, så spørg om jeg glæder mig til han må debutere i championklasse!!!

Sidste aften med et højtelsket legetøj

Hans favoritlegetøj døde for længe siden lydmæssigt, men det har ikke gjort attraktionen mindre. I dag afgik det endeligt ved døden, men heldigvis har vi gode erstatninger.

Her er det tilladt, hvis læseren er en af dem, der trænede med mig for nogle år siden, at smile eller grine af ham føreren, der ikke rigtigt troede på legetøj som belønning … Han er heldigvis blevet meget klogere.