mandag den 30. september 2019

Lille Bjørn i topform


Når jeg går til træning med Lille Bjørn er der ikke noget gammel hund over ham, som der ellers kan være herhjemme. Ikke noget med at holde pauser eller drikke noget undervejs, det er bare at klø på, med masser af energi.

I dag var vi til Nose Work træning hos Merete ved Jersie Privatskole, og vi varmede op med noget rally: fremsending til kegle. Det er den eneste rallyøvelse, vi har specielt behov for at arbejde med, hvis vi vil gå seniorklasse, som jeg jo seriøst overvejer efter Årets Hund.

Jeg fik (gen)introduceret øvelsen for ham, hvor håndtegn og kegle skal kobles. Da han kunne høre, brugte jeg en verbal forkommando, og det fungerer efter lidt træning fint med et håndtegn. Han skal løbe direkte mod keglen, og stoppe af sig selv ved keglen (jeg kan jo ikke stoppe ham). Det går også fint, han stopper og kigger på mig og jeg kan med håndtegn få ham til at blive.

Vi skal have arbejdet lidt mere med det, men det skal vi nok få styr på.

Nose Wok var det træningen egentlig handlede om. 7 søg med i alt 36 kilder. Vi var igennem det hele, og fandt de 35. Nogle af dem var lidt svære, og den kraftige vind drillede lidt. Men hold da op en energi og vilje til at arbejde og løse problemerne.


Vi var hos Merete efter cirka 20 minutters træning (og en ganske kort pause), et søg med 8 kilder. Vi brugte næsten 9 minutter, og Merete kunne tydeligt mærke, at Lille Bjørn blev trættere til sidst, og det er vel også fair nok. Men han arbejdede flot hele vejen igennem.

Vi sluttede med et blindsøg på et større område, og fandt 5 ud af 6 kilder. Jeg tog linen af, da vi startede, og Lile Bjørn afsøgte området eminent.


En fed træningsrunde, og virkelig lækkert at opleve Lille Bjørn blomstre. Det er helt som med mennesker: meningsfuld fysisk aktivitet holder os friskere og fittere.

søndag den 29. september 2019

En ganske særlig weekend

En ganske særlig dommergave!

Det har været en fantastisk weekend!

Liv (og Tine) styrede det administrative!

I går havde jeg fornøjelsen at være en af to dommere ved Hornsherred HTM Klubs (HHK) dobbelte rallyprøve i Osted.

Det var et støttearrangement for det første DM i HTM/FS den 9. november 2019, som HHK står for, og jeg foreslog en dobbelt rallyprøve som én måde at skaffe penge til arrangementet på. Det endte med at blive gårsdagens arrangement, og jeg kan roligt sige, at det blev en bragende succes!

Begge prøver var fuldtegnede og vi var i den grad begunstigede af vejrguderne. Vi havde læst vejrudsigter, og der var ikke rigtigt nogen af dem, der var 100 % positive, men vi var superheldige. Vi startede og afsluttede i fint vejr, og først efter sidste præmieoverrækkelse begyndte det at regne, til gengæld ret seriøst … men vi siger tak igen, til dem, der styrer vejret 😊

På det sportslige plan, og det er trods alt det vigtigste, gik det også rigtigt godt. Der var rigtigt mange flotte resultater, og jeg har virkelig lyst til at nævne tre af dem, i den rækkefølge jeg dømte dem.

Den første er Mathilde og Boogie i øvet klasse. Mathilde er en meget rutineret fører, selvom hun kun er 11 år, og har været til rigtigt mange prøver med Boogie, Lille Bjørn og Max. Boogie har hun haft lidt udfordringer med, han har haft en dårlig vane med at skulle forlade ringen undervejs til prøverne, og der kommer også noget lyd af og til, nogle gange rigeligt ☹

Jeg havde set præmieoverrækkelsen for Connis øvet klasse, og vidste at Mathilde og Boogie var blevet nr. 5 med 93 point, og bl.a. trukket 3 for lyd.

Da de gik ind på min bane, var der ingen slinger. Der var fuld kontakt fra starten, og de lavede den ene øvelse efter den anden perfekt. Og der var ikke den mindste lyd. Da de kom forbi skilt nr. 7, kom det dertil, som det altid gør for mig, når ekvipager er kommet et godt stykke ind i banen, og ikke er trukket for noget, at jeg begynder at holde vejret og håber at det fortsætter – for det er altså noget af det bedste at opleve som dommer, at ekvipager går til 100 point.

Mathilde og Boogie fortsatte og gik hele vejen, og der kom stadig ikke en lyd. Det var bare dejligt at kunne give Mathilde feedback, og se hendes glæde da hun løb tilbage til sin mor og far 😉 Mathilde og Boogie vandt klassen med 100 point!

I ekspertklasse havde jeg næsten den samme oplevelse med Winnie og Mira. En ikke helt nem bane, og de gik den bare fuldstændig perfekt. De vandt klassen og fik deres første certifikat ved debuten i klassen. Og i øvrigt det andet hos Conni kort tid efter. En fantastisk oplevelse for dommeren – og nej, jeg har bestemt ikke noget imod at få et kram af glade førere, for hulen der er så mange følelser med, og dommere er også kun mennesker!

Min sidste klasse var championklasse. Otte deltagere, alle rigtigt dygtige. De tre havde to supercertifikater, ,den ene dog begge to hos mig, og der var en ekvipage (Louise og Cherie), som debuterede hos Conni med et supercertifikat, og kunne opnå det andet hos mig. Der var nogle ekvipager, som ikke havde det helt nemt på banen, men da vi kom til de to sidste, var det topniveau. Poul og Rosa (Berner) startede som nr. 7 ud af 8, og det startede superflot. Jeg kender dem rigtigt godt, vi har været til mange prøver sammen, og gået på hold sammen hos Amanda. De går generelt fantastisk, men der har tit været nogle ærgerlige fejl.

I går kom der også sådan en, ud af den blå luft – Poul fik givet et forkert signal, Rosa som er perfekt trænet, reagerede med det samme – en ommer. Så jeg håbede, håbede bare, at der ikke ville ske andet, og det gjorde der heldigvis ikke. 97 point, og jeg valgte ikke at give feedback! Jeg sagde til Poul at det var superflot, og at han måtte vente til præmieoverrækkelsen med at få feedback. Louise og Cherie var sidste ekvipage og gik også virkelig flot. Der var tre 1’ere og en enkelt ommer, 94 point.

Dermed var det afgjort.

Præmieoverrækkelsen for min championklasse var dagens sidste, og det føltes rigtigt godt at kunne knytte lidt personlige ord til Poul og Rosas supercertifikat og dermed deres superchampiontitel. Det er en vidunderlig ekvipage, Rosa er den skønneste Berner, man kan tænke sig, og Poul den mest sympatiske fører, man kan tænke sig. Hvis der er nogen der fortjener titlen, er det dem. Jeg er MEGET glad for, at jeg fik fornøjelsen at dømme dem på denne store dag.

Rammerne for prøven var dejlige. Helt ærligt var grunden til at jeg foreslog at holde rallyprøverne og hjælpe med dem, at jeg synes rigtigt godt om HHK, Liv, Sandie og Tine, og havde lyst til at hjælpe dem. De skabte nogle fantastiske rammer for prøven, og det var en fornøjelse at være dommer. Der var en skøn buffet, som Sandie havde sørget for, og det administrative havde Liv og Sandie fuldstændig styr på. Topprofessionelt og en udsøgt fornøjelse.

Under præmieoverrækkelsen tog de lidt fusen på mig 😊 Der er tradition for at give dommergaver, men uden at fornærme nogen – inkl. mig selv når jeg står for prøver i Sydkystens Hundeskole – er de normalt ikke særligt personlige.

Det var de bestemt i går. Conni fik en T-shirt, med Dodo på ryggen, og jeg fik den T-shirt, som kan ses foroven.

Jeg fik også en ekstra gave. 2 flasker vin. Men ikke bare 2 flasker vin. Tine indrømmede, at hvis hun eller Liv skulle have valgt, ville de gå efter etiketten, så Tine har fået en kollega til at læse i min blog, og finde ud af, hvad jeg ville synes godt om. Jeg fik to flasker pinot noir fra Oregon, jeg har slået dem op – det gør jeg altid, når jeg får vingaver – og jeg kan roligt sige, at jeg glæder mig usædvanligt meget til at smage vinen og den forbindelse sende gode tanker til giverne 😊

Det er dejligt at få gaver, men at få gaver der er tænkt over, det er noget ganske særligt. Tusind tak til Lov, Sandie og Tina – I er stjerner!!!

Conni og jeg er ret garvede dommere, og en kombination af erfaring og lidt held gjorde, at vi kunne køre programmet meget effektivt, og var færdige et pænt stykke tid før den grove tidsplan, som jo altid er vejledende. Så vi kunne tage af sted lidt over 14, lige som det begyndte at styrte ned.

Skaldyr ;-) 

Det passede mig supergodt. Jeg kunne nå hjem, registrere resultaterne og få slappet lidt af, inden turen gik videre til København. Jeg havde en aftale med Anne Marie, Bente og Thomas, som jeg har kendt siden 1. september 1959. Vi gik i klasse sammen fra første til femte klasse på Sankt Knud Lavard Skole, vi ses sjældent, men når vi gør, forsvinder enhver tidsfornemmelse.

Vi kan tale om dengang, tiden indimellem og nutiden, som om vi har kendt hinanden altid. Minderne vælter frem, og vi taler alle åbent om alt. Annemarie og Thomas havde rigtigt meget at tale om, og det havde Bente og jeg også, og tiden fløj. Bente stillede nogle fantastiske spørgsmål og jeg fik sat ord på nogle personlige forhold, som jeg kun kan mindes jeg har gjort én gang tidligere.

Det var overraskende og befriende at sætte ord på, hvorfor Bente oplevede mig som en helt anden dengang end i dag, hvorfor jeg ikke ser mine tidligere søskende, og hvorfor jeg ikke brød mig om mine forældre. Det er bestemt ikke emner, jeg deler med hvem som helst, men det er Bente så heller ikke …

Vi havde en skøn aften, vi har en aftale igen om et år.

Morgentur

I dag er det 40 år siden Kirsten og jeg blev gift.

Labyrint foran Vikingeskibsmuseet

Frokost på Trattoria Snekken

Vi har for længe siden besluttet at vi ikke ville fejre dagen særligt, så vi fejrede med en glimrende frokost på Trattoria Snekken på Roskilde Havn.

Hyggeaften

Og en eksklusiv, men let aftensmad med Pol Roger Champagne og lidt lækker rødvin.

Hundene er bestemt ikke blevet snydt, men vi har prioriteret os selv i dag.

Det har været en fantastisk weekend!

fredag den 27. september 2019

FS-træning, rallyprøve og jubilæer

Fra vores debut i FS2 6. april 2019

I eftermiddags havde Anita og jeg aftalt en times træning i Powerdogs hal i Gadstrup. Der er kun tre uger til vi skal til prøve på Samsø, så det var bestemt nyttigt at arbejde lidt med vores programmer. For Anitas vedkommende seniorklasse (HTM) med Osseau, for mit FS2 med Max.

Ingen af os træner specielt meget kan jeg vis godt tillade mig at sige, men både Osseau og Max er meget erfarne og når grundtræningen er i orden, så er det ikke så svært endda.

Max skal op på Samsø og siden som hvid hund til DM 9. november.

Jeg har udvidet When I’m 64 lidt og har tænkt over justeringer af programmet. I dag skulle det så prøves af med Max. Jeg tørtrænede lidt, gik et fuldt program med Max til musik, og til sidst tog vi en runde til, med nogle forbedringer.

Jeg tror det var vores bedste FS nogensinde 😊 Jeg har omhyggeligt sørget for at sværhedsgraden ikke giver problemer, eller rettere, det er ikke sværhedsgraden, der skal være udfordringen. Det vigtige for mig er at Max er glad, og at vi får leget os igennem programmet. Så jeg har på ingen måder tænkt på noget med resultater. Det er to skønne træningsmuligheder, som vi vil udnytte så godt vi kan.

Der er lidt overgange, som vi skal træne lidt mere, men sidste generalprøve i dag var meget tæt på det, jeg tror vi kan præstere på Samsø, og som jeg vil være meget tilfreds med.

I morgen har jeg fornøjelsen at være den ene af to dommere (Conni er den anden) til Hornsherred HTM Klubs dobbelte rallyprøve i Osted, til støtte for det første DM i HTM/FS. Det bliver en dejlig dag, og første gang jeg skal dømme en fuld prøve med de ”nye” skilte,

Det behøver ikke at trække meget længe ud, for jeg har en aftale kl. 18:00 på l’Education Nationale i København. Vi er 5 der har en aftale, 5 personer der mødtes første gang den 1. september 1959 på Sank Knud Lavards Skole i Lyngby, da vi startede i 1. klasse. Et 60-års jubilæum, det er noget ganske særligt.

Søndag har Kirsten og jeg 40-års bryllupsdag. Vi har valgt ikke at markere det på nogen måde, men mon ikke vi finder et godt sted at få et lækkert måltid, og fejre dagen😉

torsdag den 26. september 2019

Minder og hverdag


Der popper mange minder op på Facebook, som får mig til at svæve tilbage i tiden og genopfriske fx en prøve. I dag er det præcis 10 år siden Megan blev klubmester i LP3 i Spanielklubben, og Camilla tog bl.a. ovenstående foto, som jeg er totalt vild med.

Megan var en ganske speciel hund.

Det er Lille Bjørn, Max og Otto også. Det var Emmy, Otto (den første), Felix mfl. også.

Er det ikke fantastisk 😊 Hver eneste hund vi har er unik og (forhåbentlig) fantastisk og speciel på sin særegne måde.

I dag er der præcis én måned til at første dag af NM i rally er afsluttet. Vi sidder formentlig mod slutningen af festmiddagen, og der er sikkert en del, der har trukket sig tilbage, fordi de skal gå individuel finale dagen efter.

Der er masser af planlægningsaktiviteter i gang. I dag har jeg bl.a. haft telefonmøde med landsholdsleder Birgitte, som er det perfekte valg til den nyoprettede stilling som landsholdsleder for rallylandsholdet.

Hverdagen består i øvrigt af træning og prøver.

I dag trænede jeg med Otto i haven: Elefanten, setup og bukke begynder virkelig at ligne noget, han er skarp hr. Otto.

På et tidspunkt kiggede jeg mod huset, og så måtte jeg altså tage dette foto:


Max er tilsyneladende ikke helt tilfreds med, at det ikke er ham, der skal træne!

Det skal han så i morgen, hvor jeg har en aftale med Anita om eftermiddagen, og jeg skal træne Max og mit FS2-program, og sikkert lidt med Otto også.

Og så består hverdagen også af nogle lækre måltider!


I dag fråsede vi lidt, vi fik mulighed for at købe østers, jomfruhummer og rødfisk, og så fulgte der champagne og andet godt med 😊 Vi prioriterer at nyde livet …

tirsdag den 24. september 2019

Max og Karlsvognen

En flot udsigt!

I dag var det Max’ tur til at træne Nose Work ved Karlsvognen. Søgene var meget lig dem i går, men det vidste Max jo ikke 😊


Vi startede hos Merete oppe på broen, dvs. vi snuppede lige en kilde på en bygning på vejene, og klarede søget i elevatoren på vej op. Vi havde et stort søgeområde på broen, inkl. to elevatorer og noget trappe i den ene ende, i alt 7 kilder.

Jeg gjorde mig umage for at holde mig i baggrunden, og Max knoklede løs og fandt den ene kilde efter den anden. De sidste tre måtte vi have lidt hjælp til at komme i nærheden af, for det er ikke nemt (læs: det kunne jeg slet ikke finde ud af), at holde styr på, hvor man har været og hvor man har skåret nogle hjørner eller er kommet forbi for alvor, for det var et pænt stort område.

Kilden var en del af indesøget, men Max markerede for en sikkerheds skyld også udefra :-)

Men med lidt hjælp fandt Max det hele, og han var ret uimponeret af miljøet.

Vi tog resten fra en ende af, inkl. et søg med tre kilder, som jeg havde sprunget over med Lille Bjørn i går.

Max har virkelig udviklet sig i Nose Work, Han er på fra start og er mere vedholdende, en fornøjelse at arbejde med, og det var ret lækkert efter en dag, som udover nogle spændende arbejdsmæssige problemstillinger også bød på et møde med Lonni om NM i rally – der er rigtigt mange detaljer at holde styr på og få afklaret – og en meget vigtig administrativ opgave: færdiggørelse af kvalifikationslisterne til Årets Hund i rally 2019.

Der er gjort færdige og sendt til Lonni, hun tjekker for medlemskab mv., og så bliver de publiceret.

Jeg kan godt afsløre, at Max og Lille Bjørn kommer med, for det var klart inden weekenden, de ligger henholdsvis nr. 3 og 5. på juniorlisten. Og uden at afsløre noget epokegørende: Max’ 7. plads i søndags var hans andet top-10 resultat, og han endte som nr. 20 på championlisten. Det er helt urealistisk at der kommer 5 afbud, men det er nu en meget god følelse at være tæt på 😊

mandag den 23. september 2019

En berusende følelse & Lille Bjørn møder Karlsvognen

Du skal lige hjælpe mig op far!

Jeg vågnede meget tidligt, og Max’ og min championbane i går kørte gennem hovedet en del gange. Starten og slutningen, der er en passage midt i, jeg ikke kan huske. Men følelsen, den var 100 % intakt. Totalt fed, berusende følelse.

Jo, jeg har prøvet det før, og jo, jeg har også prøvet det i forbindelse med rallyprøver før, også med Max. Men i går var alligevel noget helt specielt, det hele gik op i en højere enhed, på en måde jeg ikke kan mindes tidligere. Jeg havde den ro og den selvkontrol, som jeg har arbejdet så meget med, og jeg havde de helt rigtige tanker hele tiden før, under og efter prøven.

Det er den foreløbige kulmination på Max’ og mit samarbejde ❤️

Skønt område til Nose Work

Lille Bjørn er blevet en ældre herre, han passerede de 12½ år for kort tid siden. Han gider ikke rigtigt gå så lange ture, og indimellem virker han gammel. Jeg talte med en om det til en prøve for nylig – det er som om hundene hurtigere bliver gamle, hvis man ikke træner dem længere, når de er vant til at træne.
Kilde i elevator

Et af mange dæksler

På jagt efter kilde ...

Et andet dæksel

Der skal virkelig strækkes ud for at komme til kilden

Det er én af grundene til, at jeg er begyndt at træne Nose Work med Lille Bjørn igen. Vi var til træning til aften ved Køge Nord Station (Karlsvognen), og når man oplever Lille Bjørn sådan en aften, så virker han ikke gammel. Han knoklede på gennem i alt 7 områder med 30 kilder.




Man kan godt se, at han er gammel, når man ser nærmere efter, han skal løftes mere og kan ikke strække sig så meget, men næsen, energien og stædigheden fejler intet og det var en fornøjelse hele vejen.

Køretøjssøg

Køretøjssøg

Køretøjet!

Jeg bliver nødt til at prøve at komme til en Nose Work prøve med ham, så vi får også får den oplevelse sammen.

Apropos ældre hunde, så har jeg leget lidt med tanken om fortsat at træne lidt rally med ham, med henblik på at gå i seniorklasse. Som opvarmning til Nose Work lavede vi lidt bakning, sideskift, stå og holde position, og vi kan det hele på rutinen. Jeg satser på at prøve seniorklasse efter 9. november, hvor han skal op i juniorklasse til Årets Hund finalen. Der er lige noget der skal trænes med fremsending til kegle, nu har er døv, men det er den eneste øvelse, som jeg tror vi skal arbejde særskilt med.

Det er hyggeligt at se frem til at gå rally med ham igen, for det savner jeg altså indimellem!

søndag den 22. september 2019

Max og min bedste rallyprøve nogensinde!

En vildt stolt Paul med sin fantastiske Max!!!

Dag to i Ballerup.

Det startede lidt tåget, men tågen lettede da Amanda og
Dumle havde gået banen til Nordisk klasse

Jeg starter med det vigtigste: Max’ og min championprøve.

Banen, designet af Susann Wheadon, var virkelig lækker – jeg sagde det allerede under banegennemgangen, og jeg siger det endnu 😉 Jeg har prøvet om jeg kunne genkalde banen, det kan jeg ikke, og det er også helt ligegyldigt.

Vores opvarmning var perfekt, jeg tog linen af ved et hjørne af ringen og gik med Max langs ringkanten frem til stedet, hvor vi skulle gå ind, der var en anelse dæmp (måske noget udrykning i det fjerne, fik jeg at vide bagefter), og Max hang lidt i fristende 8-tal, som var første øvelse. Men derefter var der ingen slinger. Den ene øvelse efter den anden blev udført flot og præcist. Max var på og det var hans fører bestemt også. Jeg huskede hele tiden at holde det rigtige fokus: fokus på Max og på næste skilt. Så vi gik ikke så hurtigt (og dermed også mindre hektisk) end vi har gjort, og jeg kunne hele tiden støtte bedst muligt.

Det føltes fantastisk og jeg kan ikke mindes, at jeg tidligere har haft så skøn en følelse under banen, og da jeg forlod banen. Måske nordisk klasse i går, måske championklasse i går, måske dit, måske dat. Vi gik kontrolleret ud af banen, jeg belønnede Max, og jeg havde tårer i øjnene af glæde.

Wow for en oplevelse!!!

Vi var blevet trukket for en langsom sit, det var det, 99 point og vores bedste resultat nogensinde i championklasse. Megan fik engang 99 (28.8.2011), og det var også fantastisk. Men Max, for hulen da, VI kan gøre det!!!!

Under normale forhold ville 99 point række til en topplacering. Men den sidste Årets Hund kvalifikation er ikke normale forhold. Der var 20 deltagere og et vildt højt niveau. Så vi endte som nr. 7, efter 2 x 100, og 4 x 99, vi havde faktisk langsomste tid af de 5 med 99.

Og det var så en del af det helt store: Jeg var jublende glad, for point og placering betød intet, det var den fede, fede følelse, når alting bare fungerer.

Dagen var i øvrigt ganske fantastisk i øvrigt.

Banegennemgang Nordisk klasse

Jeg startede med at dømme Nordisk klasse med Amanda som sekretær, den sidste af 6 kvalifikationsprøver til landsholdet i rally til NM. Slutstillingen kan ses her:


Top-5 er landsholdet, nr. 6 er reserve. Det var en fornøjelse at dømme og kunne annoncere landsholdet, som er et superhold.


Jeg nåede at se Mathilde gå juniorklasse med Max, det var skønt at se, en ommer og lidt snus, og de endte med flotte 94 point og blev 3. vinder.

Det var lidt vemodigt, det var DKKs sidste officielle rallyprøver indtil videre, men hold da op hvor det bare gav energi at mærke den ganske særlige stemning omkring rallyringen. Vi sluttede bestemt på toppen.


Der var ingen undskyldning for ikke at fejre dagen med champagne, så det gjorde vi.

Max er tjekket ud for længst, og jeg gør det også snart – det har været en vidunderlig dag!!!

lørdag den 21. september 2019

Dygtig Max og top spændende landsholdskvalifikation i rally

Max lader op til en dag i Ballerup

Max var virkelig dygtig i dag. Det var en hård dag i Ballerup, hvor han skulle tidligt afsted med en far, som skulle stille bane op og agere prøveleder i forbindelse med rallyprøverne i tre ringe og dømme ekspertklasse.

Vi startede i Nordisk klasse med Amanda som dommer. En fed bane, som passede os rigtigt godt. Opvarmning og starten af banen gik fint. Skilt 8 skift side foran, der kom lige en spin. Det forsatte fint, så kom skilt 13 slalom, hvor han ikke gik mellem benene. Og to vendinger på 15 og 17, hvor der også skete uventede ting. 4 x 10, og derudover kun trukket 2 x 1. For han gik supergodt!

Jeg havde en rigtig fin følelse bag efter. Amanda og Stine (som var sekretær indtil jeg kunne tage over), mente det var min skyld (det er det jo også altid), lidt hektisk, noget med hånden.

Lige før præmieoverrækkelsen i Nordisk klasse var jeg på vej hen for at hente noget i teltet ved ringen, hvor Susann Wheadon dømte, og opdagede at Mathilde og Max var på banen! Jeg gik hurtigt om bag teltet, og så ikke hvad der skete. Det blev ikke til det helt store, de endte med 71 point og blev nr. 5 ud af 5.

Max’ tredje prøve var i championklasse, igen med Amanda som dommer, og opvarmningen gik fint. Lige før vi skulle i ringen kom nogle personer forbi bl.a. en lille pige, og Max strøg hen til hende, to gange. Har dæmpede helt klart, da vi gik på banen, men jeg håndterede det ret godt (og blev rost af Amanda bagefter), og selvom vi fik en 13er på andet skilt fokuserede jeg rigtigt, og resten af banen var der kun en ommer og en 1’er. Netto 84 point.

Så jeg var alt i alt godt tilfreds med dagens prøver.

Derefter skulle jeg dømme ekspertklasse, men det er en helt anden sag.

Jeg havde to resultatmål for weekenden, som jeg nævnte i mit blogindlæg i går. Mål er måske for meget sagt, drømme, håb.

De blev ikke realiseret, og det nagede lidt kunne jeg godt mærke. Eller mere end lidt, faktisk så meget at jeg skrev med Amanda om det, for lige at få det mentalt på plads. Og det er det nu!

Hvordan blev vi placeret? Ved landsholdskvalifikationen blev vi nr. 12 ud af 14 med 58 point. I championklasse blev vi nr. 17 ud af 20 med 84 point. Niveauet var vildt højt i championklasse: 2 x 100 og 5 x 98 i top-7. Så konklusion: vi fik ikke kvalifikationspoint til landsholdet i tre forsøg (nr. 16, 13 og 12), og med kun et top-10-resultat til Årets Hund (en 8. plads 22. juni) er vi heller ikke i nærheden af at komme til finalen dér …

Kvalifikationsprøven til landsholdet var superspændende. Birgitte og Linus gik dagens bedste bane til 100, men desværre havde hun glemt at skjule linen, og blev derfor diskvalificeret ☹ De tog så revanche ved at vinde championklassen med 100 point, totalt blæret! Nu vandt Tom og Mester Nordisk klasse med flotte 99 point, og overtog samtidig førstepladsen på kvalifikationslisten, som kan ses her:


17 ekvipager med point, de 13 deltager i den sidste kvalifikationsprøve i morgen, som jeg skal dømme, og der kan ske rigtigt meget på listen endnu. Top-3 er sikker på at ende i top-5. Én af nr. 7, 8 og 9 kan nå at komme med, hvis resultaterne flasker sig. Det bliver virkeligt spændende!

Prøverne starter med banegennemgang kl. 8:30, så det er en oplagt mulighed, hvis man vi se rally på topniveau fra morgenstunden 😊

fredag den 20. september 2019

Om at nå til finaler

To kalve på afveje ;-)

De fleste prøver indenfor ”min” del af hundeverdenen kan man melde sig til: rally, HTM, FS og Nose Work. Specielt for Nose Works vedkommende skal man være hurtigt ude, og man kan nemt ryge ud i noget lodtrækning, men sådan er det, når udbuddet er begrænset i forhold til efterspørgslen.

Men de mest spændende prøver er dem, man ikke kan melde sig til … dem man skal kvalificere sig til eller udtages til.

I HTM og FS er det landsholdene. Jeg var for nogle år siden på landsholdet til NM i 6+ med Max sammen med Louise og Billie. Og da jeg i går fik invitationen til at optræde med Max som Hvid hund i FS2 til det første DM i HTM/FS var jeg overhovedet ikke i tvivl, selvfølgelig ville jeg være med.

I Rally er det DM, Årets Hund og senest rallylandsholdet til NM 2019, man skal kvalificere sig til eller udtages til.

Det er noget ganske specielt at nå dertil, og jeg har kun én gang, i 2012, overvejet at melde fra, som man læse om i Man har et standpunkt til man tager et nyt!

Skøn morgen

Men jeg har deltaget alle de gange, jeg har været kvalificeret. 6 gange DM med Megan, 3 gange med Lille Bjørn og 3 gange med Max. Lille Bjørn og Max har også været to gange til DM med Mathilde. Megan og Lille Bjørn har været i finalen til ÅH 2 gange, Max 3 gange. Og Lille Bjørn og Max har været til ÅH 1 gang med Mathilde, og er begge kvalificerede til ÅH 2019 med hende.

Det er ikke noget, jeg har reklameret vildt med, men jeg forsøgte at kvalificere Max til DM i rally i år, men vi nåede ikke i nærheden af at få tilstrækkeligt med point. Vi har også kæmpet for at komme til finalen i Årets Hund, men det er kun blevet til ét kvalifikationsresultat, og man skal bruge mindst 2, gerne 3.

Jeg ville også rigtigt gerne have opnået kvalifikationspoint til landsholdet, men det er ikke lykkedes.

Vi har et par muligheder i weekenden, hvor vi skal op i championklasse begge dage og i nordisk klasse lørdag, dem er vi klar til at udnytte.

Så starter en ny runde: DM 2020, Årets Hund 2020 landsholdet til NM 2020.

Jeg har et par ”handicaps”: jeg har sagt ja tak til at være en af 4 dommere ved DM, og jeg skal være sekretær for Amanda ved NM 2020. Men tro mig, hvis jeg kvalificerer mig til DM eller landsholdet, så finder vi en løsning på det 😊

Men tilbage til den kommende weekend i Ballerup: Der er lørdag og søndag de to sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund i alle rallyklasser på nær seniorklasse, og de to sidste kvalifikationsprøver til landsholdet 2019. Det er spændende i alle klasser. Selvom der er mange der er sikre på at komme i finalen til Årets Hund, er det vigtigt at kæmpe for placeringerne, for kvalifikationspoint føres med til finalen, og det er bestemt ikke tosset at starte finalen med et forspring!

I Nordisk klasse, som kvalificerer til landsholdet, er spændingen virkelig stor. Top-5 kommer som udgangspunkt på landsholdet, men der er intet afgjort på forhånd. Der er 18 tilmeldt i klassen, der er kommet 2 afbud i dag. Af de 16 tilbageværende har 14 kvalifikationspoint fra de første 4 runder, og ingen har skilt sig afgørende ud. Spændingen er intens!

Traditionen tro, vil stillingen i kvalifikationen blive offentliggjort efter præmieoverrækkelsen lørdag, og efter præmieoverrækkelsen søndag har Rallyudvalget besluttet, at landsholdet til NM kan blive annonceret.

Luksus aftensmad

Det bliver en spændende weekend.

torsdag den 19. september 2019

Max til DM i Freestyle 2

En pragtfuld start på dagen

Den 6. april 2019 var en dag med blandede følelser, som jeg beskrev i You say Goodbye and I say Hello.

Det var Lille Bjørns allersidste prøve, en fin optræden i seniorklasse i HTM.

Det var også Max’ debut i FS2, jeg havde på forhånd besluttet, at det skulle være vores sidste prøve i FS. Men som man kan læse i blogindlægget, gik det ganske fint, så jeg besluttede at fortsætte. Og alligevel ikke, det har kørt lidt frem og tilbage i mit hoved. Jeg tilmeldte for længe siden Max i FS2 på Samsø til oktober, og besluttede i forbindelse med FS-holdet hos Johanne henover sommeren, at det skulle være for sjov.

Men, men … beslutninger kan jo omgøres, og det blev denne også. Max skal op i FS2 for alvor den 19. oktober på Samsø. I dag kom der en ganske uventet invitation:
Jeg vidst godt, at Max og jeg med vores 3. vinder 6. april havde fået point til DM-kvalifikationen, og lå som nr. 7 på den endelige liste. Men at der ligefrem skulle komme et afbud, så vi får lov at deltage, det var bestemt en overraskelse af de store og glædelige 😊

Jeg har sagt ja tak, og har også fået aftaler på plads, så det er muligt at deltage.

For der er finaler i Årets Hund i rally samme dag, i Ringsted, 25 minutters kørsel fra Lille Skensved. Jeg er ansvarlig for Årets Hund, og både Lille Bjørn og Max skal op i juniorklasse med Mathilde. Men alt er ordnet, så Majbrit og jeg sammen dækker hele Årets Hund, og jeg kan være væk, og deltage i DM, undervejs. Win-win, når jeg nu ikke kunne (ønskede) at vælge DM fra!

FS2-nummeret kørte en del gange i hovedet under eftermiddagsturen med Max. Det er stadig When I’m 64, men lidt udvidet (!), og det bliver i en udgave, hvor Max og jeg ikke skal prøve grænser af, men satser på det sikre, og får en fed oplevelse sammen. Både til træning, på Samsø og til DM.

De sidste dage har virkelig givet masser af energi. Fantastiske Nose Work oplevelser søndag, mandag og tirsdag, en skøn Foundation-runde i går og så denne invitation. Medvind, så det vil noget, og den skal udnyttes.

Lige nu ser jeg frem til en hyggelig weekend i Ballerup i rallyens tegn. Max og jeg skal op i nordisk klasse lørdag og championklasse begge dage. Mathilde skal op med ham i juniorklasse begge dage. Jeg skal dømme ekspertklasse lørdag (de gamle skilte!) og nordisk klasse søndag. Efter søndagens prøver er det også tid til at gøre de endelige kvalifikationslister klar til Årets Hund-finalerne og Landsholdet til NM skal annonceres.

En superspændende weekend på mange måder.

onsdag den 18. september 2019

Foundation dag 3

Lille hund på stor balje, og flot elefant :-)

Dagens Foundation træning foregik udendørs i det skønneste vejr.

Vi blev introduceret til tre nye øvelser: slalom, bukke og (hoved i) kegle.

Vi fik trænet en masse korte pas af de fleste øvelser, vi har været igennem på de tre runder inkl. de nye, og der er godt nok sket stor udvikling på det sidste. Jeg træner ganske korte pas hjemme måske 5-10 minutter hver anden dag, typisk 2-3 forskellige øvelser.

I dag rykkede det dramatisk i mindst to, og var gode fremskridt i de andre.
  • Face, det træner vi faktisk lidt hver dag, og i dag var den der pludselig, lige da Johanna kom forbi, hovedet helt roligt i min hånd et stykke tid, uden at rykke frem mod min hånd med godbidder!
  • Spin, jeg har fået gjort det lidt akavet, fordi jeg skal bukke mig så langt, for at belønne ham, men Johanna foreslog at jeg satte mig i en stol, og pludselig var det meget nemmere. Vi arbejder videre med det.
  • Setup. Uha, jeg har været for hurtig til at ”gøre noget”, hvis der var stilstand, i stedet for at lade Otto finde ud af, at han skal bevæge sig for at få belønning …
  • Krads krads. Jeg stillede brættet op ad bilen, da vi skulle afsted, og Otto løb direkte hen til det og satte forpoterne op. Det gjorde han også ligeså fint flere gange til træningen, så jeg skal havde det generaliseret.
  • Elefant. Vi var kommet rigtigt godt i gang hjemme, på en lille balje, dog uden at komme mere end 270 grader. Ret spontant lånte jeg en større balje til træningen (Meretes orange) og i løbet af ingen tid var Otto kommet hele vejen rundt, og jublen ville ingen ende tage 😉 Jeg fik talt med Johanna om, hvornår jeg skal introducere Jumbo (modsat elefant), og det skal jeg, når elefanten er sikkert indlært, og så bruge en tydeligt anderledes ”balje”, så det er tydeligt for Otto, at det er noget andet, vi skal træne. Målet er helt generelt, at vi skal være lige gode på højre og venstre side.
  • Slalom. Vi kom godt i gang, og så lidt stilstand, og det var præcis samme problem som med setup, Otto skal have tid til at tænke og finde frem til en løsning. Jeg kunne også gøre det nemmere for ham at komme i gang ved at bevæge mig sidelæns, så han var i fart, når han skulle lokkes mellem benene.
  • Bukke. Rigtigt fint i gang med ren lokning, og fint at jeg ikke har arbejdet med dæk, så Otto holder positionen uden videre.
  • Kegle. Øvelsen (hoved stikkes i kegle og holdes dér) er stadiet mellem face og håndtouch, og sværhedsgraden er selvfølgelig, at hunden ikke kan se føreren. Vi går i gang med den. 
Valg af kegler

Fed træning og meget opløftende, for hold da op hvor Otto rykker helt vildt.

Der er første 4.runde den 23. oktober, og dermed masser af tid til at arbejde med alt ovenstående, og det gør vi!

tirsdag den 17. september 2019

Guddommelig Nose Work træning


Ingen problemer med trapper

Dagens Nose Work træning med Max foregik ved Køge Nord S-togsstation (Karlsvognen), samme sted som i går, og med de samme 8 søgeområder som i går, da jeg trænede med Lille Bjørn, plus 1 ekstra område. I alt 9 områder med 35 kilder.

Jeg varmede Max lidt op inden med noget rally og Freestyle på parkeringspladsen, og han var virkelig veloplagt og præcis.

Vi startede ved hegnet, 3 kilder, de 2 yderste markeret uden problemer, det midterste lidt sværere, men intet problem heller.


Det ”nye” område var en bænk og en boks ret tæt på hinanden, på bænken arbejdede Max fint fra en ende af, og på boksen kom en superflot markering af en høj, utilgængelig kilde. Jeg skal lige nævne, at det blæste ret meget, men Max var totalt uimponeret og arbejdede forbilledligt.


Så tog vi trappen, lidt for hurtigt til at begynde med, men han vendte om (helt som Lille Bjørn) og lavede en flot markering af første kilde. Derefter tog han systematisk trin for trin, inkl. lidt sving ud på midten for at fange fært, og de to andre kilder markerede han på vej op (uden at vende).

Det fjerde område var et indesøg i den ene ende af den karakteristiske bro, der går over motorvejen og forbinder Køge Bugt-banen (S-toget) på østsiden med København-Ringsted banen på vestsiden. Området var dobbelt så stort som i går og med tre kilder. Jeg satte Max i gang og hvis jeg havde været lidt i tvivl inden forsvandt al tvivl, da han gik i gang med at arbejde her. Det var totalt verdensklasse! Systematisk igang langs den ene side, uden at springe noget over. Jeg gav ham plads til at arbejde, og på et tidspunkt vendte han og så kom en superflot markering. Vi søgte videre til den ene ende, vendte og han søgte over mod elevatorskakten, og naturligvis for at foretage en flot markering. Vi fortsatte, og nu blev det sværere, men han blev ved og pludselig var vi tæt på kilden og igen endte det med en superflot markering.

Jeg kunne virkelig mærke pulsen stige, for aldrig har jeg set Max gå så godt. Han arbejdede koncentreret og målrettet hele tiden, og hans markeringer var tip-top. Masser af belønninger og vi kunne være fløjet ned, men tog meget fornuftigt elevatoren 😊





Så kom vi til området med billetautomat, skraldespand, bænk og med tiden et bed af en art. Ikke så meget pjat: op, så han kunne nå kilden bag billetautomaten, markering i åbning af skraldespanden, under bænken, og de 4 kilder i kanten af bedet tog han ligeså fint i rækkefølge.

De 4 kilder på metalgitteret bag trappen/den rullede trappe voldte ingen problemer.




Det gjorde det ene omkring elevatoren, her drillede vinden virkelig, og for eneste gang hørte jeg lidt frustration, men han løste opgaven. De 3 andre kilder voldte ingen problemer.


Det ottende område var venteværelset, men Merete som forstyrrelse. Første kilde var næsten under bænken, som Merete sad på. Den anden i et hjørne, som Lille Bjørn ikke kunne komme ind til, men det kunne Max, så han kunne lave den smukkeste markering. Så blev der knoklet løs, jeg ville ønske det var videofilmet, han arbejdede i området mellem vinduet og træværket, fra den ene side og fra den anden, og til sidst vendte han sig 180 grader og lavede en perfekt markering bag den øverste del af træværket. Jubelen ville ingen ende tage, det var så flot arbejde.

Jeg kunne mærke at jeg var helt høj, jeg har aldrig oplevet noget lignende til træning. Max gjorde alt rigtigt, og det gjorde jeg også 😊

Vi sluttede med blindsøget. Det var et relativt stort område for enden af perronen, og Max, som havde arbejdet uafbrudt i måske 30-35 minutter knoklede videre. Den ene fine markering efter den anden, herunder et lige for enden af perronen med nødtørftig afskærmning og nogle meter ned, men han fik forpoterne op og fik arbejdet sig hen til en tydelig markering. Yes, vi fandt alle 6.

Vi gik tilbage til bilen, jeg var helt forpustet, ikke af anstrengelse, men måske af anspændelse og til sidst overstadighed, for det var guddommelig træning.

Hvad gjorde forskellen? Jeg véd det ikke præcis. Max er helt klart livet op, efter at han er blevet storebror. Vores træningsseancer (når vi ikke er på hold), er relativt korte og altid med masser af leg og sjov. Jeg kom med den helt rigtige attitude til træningen, og jeg gav Max al den plads, han skulle bruge, støttede de steder, der skulle støttes (og det var var ganske lidt), og han gav alt hvad han havde i sig gennem hele træningen.

Det er rigtigt god trend, vi er inde i, og den skal vi bare fortsætte 😊