søndag den 24. september 2017

Årets Hund i rally – og lidt dystre tanker


Årets Hund nr. 10 og 11 ichampionklasse

I dag var det store finaledag i Ballerup for Årets Hund i rally 2017, og startskuddet for prøverne, der kvalificerer til Årets Hund i rally 2018.

Jeg var både deltager med Lille Bjørn og Max, og prøveansvarlig, så det blev en lidt hektisk dag, men heldigvis også en succesfuld dag samlet set.

Dommerne til Årets Hund finalerne (foto: Conni Hansen)

Finalen i årets hund kørte fantastisk. Pia Johnsen og Johanna Allanach havde designet nogle baner, der var en finale værdig og gjort noget ud af deres påklædning, som man kan se af fotoet.

Johanna havde designet en ganske udfordrende championbane. Lille Bjørn knoklede på, men der var lidt for meget, der ikke lykkedes på dagen, så vi endte med 53 point (gennemsnittet af de to dommeres bedømmelser).

Max, tja han forlod banen lige efter start :-( Jeg fulgte planen, fik ham tilbage og i line, indtil vi kom til dobbeltspring (skilt 4), så tog jeg den af, og så gik han flot resten af vejen.

Men ærligt talt – hvis jeg nu skal skippe det positive for et øjeblik – det er ikke sjovt at komme til finalen til DM og til finalen i ÅH, og så blive IB’et inden skilt 1 er passeret. Det er TRÆLS!

Årets Hund præmieoverrækkelse ichampionklasse (foto: Coni Hansen)

Vi fik ingen point til ÅH, og der var to hunde der passerede os, så vi endte som nr. 10 og 11, naturligvis ok, men alligevel ikke rigtigt godt …

Den officielle prøve hos Annette Dalgaard var la la. Lille Bjørn var så træt, som Anita sagde, det gik fantastisk til skilt 12, så kunne han ikke mere. Kirsten mindede mig om det, da jeg kom hjem: Lille Bjørn er 10½ år, han performer ikke godt to dage i træk og når dag to omfatter to prøver, så er det klart, at han har det svært. Ja!

Med Max brugte jeg samme strategi som i går og til dagens første prøve. I dag smuttede han så, før vi kom til startskiltet. Jeg skulle måske have koblet ham, men jeg blev altså lidt stædig og besluttede, at han ikke bare skulle afbryde før start, så jeg fik ham i plads og vi startede og det gik nogenlunde ok. 2 ommere og 9x1 (meget snus!!!) og 85 point, det var en meget bedre oplevelse end en IB for at gå banen med linen på. Det gav vist også 2 point til ÅH 2018, men det er virkelig en mindre detalje.

Men hvad hulen sker der? Jeg talte med Johanna efter prøven, og det er helt sikkert ikke rally, han ikke bryder sig om, der er noget andet der gør, at han slår fra.

Paul holder Smilla under banegennemgang (foto: Susanne Bagger-ørensen)

Arrangementet som sådan?!

Jeg kan som arrangør ikke vurdere helt objektivt. Jeg synes langt det meste fungerede fantastisk. Der var tre ringe, og de fungerede rigtigt godt. Ring 1 med ÅH-konkurrencen med Pia og Johanna som dommere, Jeanette Hvid Damm som superskarp sekretær og Rikke Lønbo som dygtig tidtager. Perfekt. I ring 2 havde Annette Dalgaard helt styr på det hele, ligesom den debuterede sekretær Michala Ritter gjorde et superflot arbejde. Ring 3 havde Anita som dommer, Amanda som sekretær og Connie Bai som tidtager, og det fungerede som forventet fantastisk.

Finalen var en af de rigtigt gode af slagsen. Dagens resultater resulterede i, at der skete forskydninger i stillingen, nogle ret store, og det gør en finale sjov, at den ikke er forudsigelig.

Det eneste, jeg ikke var helt tilfreds med, var at vi blev presset tidsmæssigt midt i prøverne, fordi der var ønske, om at vinderne blev præsenteret i Store Ring tidligere end oprindeligt aftalt. Det fik vi klaret, men jeg blev ret skuffet over, at de lovede blomster til de fem årets hund vindere, ikke var der. Jeg præsentrede rallyvinderne lige efter LP-vinderne, som fik flotte buketter. Men der var intet til rallydeltagerne.

Vi sørger naturligvis for, at de får noget senere, men det var lidt af en fuser, når vi nu havde knoklet for at nå, at komme til præsentationen i store ring.

Hvad med Årets Hund 2018, kunne man spørge?

Det er meget mærkeligt, når jeg i efterhånden mange år har haft det som mål at komme til DM og ÅH-finale i rally, at erkende, at det vil vær vildt med sådanne mål lige nu. Jeg har planlagt at deltage i nogle kvalifikationsprøver, men ærligt talt føles det ikke vigtigt lige nu. Jeg må forholde mig til Lille Bjørns alder og fysik, og mine udfordringer med Max, og så tage den derfra.

Men for en sikkerheds skyld: Jeg er meget glad for at begge hunde kom til ÅH-finalen og med placeringer som 10 og 11 gjorde det rigtigt godt. Og jeg er rigtig glad for at Max gennemførte banen i den officielle prøve, på trods af den kiksede start.

Men ærligt talt nager det mig, at jeg ikke kan få mere ud af det store potentiale jeg har med begge hundene …

lørdag den 23. september 2017

Rally i Ballerup – to gode generalprøver

Skøn start på dagen!

Dagens prøver i Ballerup gik rigtigt godt. Lille Bjørn startede som nr. 1 og Max som nr. 6 i en championklasse med 14 deltagere. Banen passede os supergodt. Lille Bjørn gik rigtigt fint, igen lidt oppe at køre i starten, der var to ommere, en berøring af springet og 3 x 1, men først og fremmest en superfin attitude. I alt 88 point og 8. vinder.

Strategien for Max havde jeg overvejet ret meget, det endte med følgende:
  • Opstartsritual ændret til: line af uden for ring, da den forrige ekvipage var færdig. Lidt belønninger, ingen øvelser. Gå ind i setup. Lave moveon, plads ved start og så give starttegn
  • Hvis han smuttede, skulle jeg hente linen og gennemføre banen med ham i line
  • Jeg skulle hele tiden fastholde groundingen
Starten var helt som planlagt, virkelig perfekt, og Max var på fra starten. Virkelig, en fed fornemmelse, at han er på. Dobbeltspring ro mistede vi (13’er), han kom for langt ud til venstre og løb forbi springet tilbage. Pyt. Det sværeste punkt var ved en højrespiral ud mod et område, hvor jeg kunne mærke/se, at han kiggede væk, jeg huskede at beholde den gode følelse indeni, og tale med samme rolige stemme. Udover springet mistede vi en ommer (dæk under gang) og fik 4 x 1 (80 point 12.v.) – og vi legede bagefter til jeg ikke kunne mere :-)

En virkelig god oplevelse for både Max og mig.

Jeg har ingen fotos fra dagen, men Anita har videofilmet, den optagelser er jeg meget spændt på at se. I morgen står den på Årets Hund finale samt en officiel prøve, det ser jeg ekstra meget frem til efter dagens gode generalprøver.

fredag den 22. september 2017

Årets Hund i rally


Glæder jeg mig til NM i HTM næste weekend? Ja, det gør jeg i den grad. Men først for alvor fra på mandag! For weekenden står i rallyens tegn.

I forbindelse med DKKs internationale udstilling i Ballerup er der, som der plejer at være, både Rally og LP. I rally er der lørdag en officiel prøve, som samtidig er den sidste kvalifikationsprøve til finalen i Årets Hund. Finalen afholdes søndag, og parallelt med den holdes en officiel prøve, som er kvalifikation til Årets Hund 2018.

Lille Bjørn og Max er begge kvalificeret til finalen i championklasse. Pga. et afbud ligger de som nr. 8 og 9 og selvfølgelig håber jeg på, at Lille Bjørn forbedrer sin placering. Men Amanda med Osseau er nærmeste konkurrent og hun har vist helt samme mål om at forbedre sin placering ;-)

Max er naturligvis med, og som nævnt flere gange i tidligere blogindlæg, er strategien på dagen ikke på plads endnu. Men det kommer den inden banegennemgangen. Der er 13 tilmeldt i championklasse, Lille Bjørn starter og Max er nr. 6 og derefter flytter jeg over i næste ring, hvor jeg skal dømme 26 i begynderklasse.


Jeg var i Ballerup Idrætsby efter arbejde for at stille telt op, og fik derudover aftalt med LP-udvalget hvor løbske tæver skal opholde sig og talt med Annie og Conni, som også stillede telt op, om weekenden.

Rallyringene ligger heldigvis i det fjerneste hjørne, og det er vi udøvere vist ret glade for; for der er nogenlunde ro, der så ikke er så mange, der kommer forbi ved et tilfælde. Som fx den dame, der kom gående med 3 hunde i line, mens Annie og jeg kiggede ud over rallyringene, gik lige ind i den ene ring, hvorefter jeg med min pæneste stemme spurgte, om hun ikke kunne lufte hundene uden for prøveringen. Jamen altså, den mangel på respekt …

Jeg glæder mig til en fantastisk weekend, og ønsker alle mine hundevenner al mulig held og lykke med det, de laver i weekenden :-)

torsdag den 21. september 2017

Sidste NM-træning

Cherie var SÅ tæt på at få Max til at lege :-)

Louise og jeg havde i dag aftalt, at tage den sidste træningsrunde inden NM.

Vi gik vores program nogle gange uden hunde, hundene var med til en fuld udgave eller to med masser af belønning, vi trænede nogle småmomenter med hunde, og vi trænede specielt afslutningen en del uden hunde. Endelig fik vi talt en del om programmet og vi talte også om fejlhåndtering.

Fejlhåndtering?

Teamwork to Music (lyder det ikke så meget bedre end 6+?!) er dramatisk forskelligt fra HTM/FS når man som Louise og jeg har et program, som i høj grad er baseret på at vi og vores hunde skal gøre noget helt synkront, eller forskudt i forhold til hinanden. Hvis vi afviger fra det planlagte, kan vi ikke bare korrigere, som der ofte vil være mulighed for i HTM/FS, for det bliver pludselig meget synligt, at programmet ikke hænger sammen.

Selvom vi synes programmet er meget bedre end den udgave, vi viste i Vejen 2. september, er vi også ærlige og erkender, at der er ting der kan gå galt, og uden tvivl også ting der vil gå galt den 30. september. Det vil vi ikke gå i panik over under prøven, så vi har talt mulige fejl igennem, og talt om hvordan vi vil agere, hvis de sker.

Naturligvis håber vi på et perfekt program, men realistisk set bliver det nok kun tæt på :-)

Glæder jeg mig til NM?

Selvfølgelig gør jeg det!

Men der er lige noget Årets Hund i rally den kommende weekend, så først derefter får jeg fuldt fokus på NM den efterfølgende weekend.

Der er så meget nyt at lære og tage stilling til som landsholdsdeltager. Jeg må indrømme, at det at skulle finde på gaver til alle de andre på landsholdet var lige ved at stresse mig, men jeg fandt en løsning, og nu er den del på plads. Nu skal jeg bare skrive 11 personlige held og lykke kort :-)

Så er der også alt muligt andet, men jeg tror jeg har fået taget stilling til/gjort det undervejs, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op i sidste øjeblik.

I dag har jeg indsendt Max og mit speaker sheet, hvor jeg bl.a. skulle svare på dette: “Please share some of the highlights of your dancing career”. Der var så meget jeg kunne have skrevet, men dette blev sammenfatningen af vores dansekarriere, som for håbentlig kun er i sin spæde start:

Our first appearance was 5th June 2015 in Heelwork, so we have been working in the dog dancing world for only 2½ years. Highlights:
  • Getting the titles HTM1 and HTM2 with a routine to Rolling Stones’ Walking the Dog,
  • Getting the FS1 title with a routine to Beatles’ When I’m 64 (I am 64!) and
  • together with Louise & Billie to discover the joys of Teamwork to Music
  • Being here today is THE Highlight of my dancing career until now!!!

onsdag den 20. september 2017

Diagnose, mønsterbrydning, hjælp



Gårsdagens blogindlæg med videoer fra Sabro i lørdags har virkelig givet respons.

Videoer er et fantastisk redskab i mange sammenhænge, og jeg kan roligt sige, at både jeg selv og andre har set meget nøje på de to med Max. Annie har nok set begge med Max flest gange, hun er kommet med et bud på en diagnose, og jeg har sammenfattet den:

Diagnosen baseret på de to videoer med Max og Paul.

Paul:

Han bliver meget irriteret og bragt ud af rallymode allerede ved første skilt.

Han skal have nedtonet sit stive kropssprog - og erstatte det med "Max: Du vil gerne passe på os, men ved du hvad, nu passer jeg på dig og så begynder vi helt forfra.”

Max:

Han har meget stort behov for at afdække, hvem der har været der før ham. Max udsender meget tydelige signaler i første tredjedel af banen, det er dér, skal laves en indsats, for det er dér, han er max utryg. Max gør det han er bedst til "bruger næsen" for at afdække "banen".

Sidste delen af banen går så fint, her har han afdækket eventuelle trusler.

Max passer max på mig. Det har intet med "jeg gider ikke, gør det selv". Han er VIRKELIG PÅ OVERARBEJDE".

I menneskeverdenen kalder vi det "vanskeligheder med at sortere det uvæsentlige fra det vigtige". Max tager alle indtryk ind på lystavlen uden filter. Mennesker får medicin for det problem.

Han løber ud af banen, fordi hans følelsesmæssige bæger flyder over. Og det er sket så mange gange at han nu overreagerer. Og så er han jo hund, med betingede reflekser. Max er en hamrende dygtig hund, der har behov for hjælp til at ændre de "betingede reflekser "

Indsats:

Hvordan kan vi stoppe et snus, der for hunden er "vigtigt for om jeg tør gå den vej"- og lade fører bestemme?

Hvordan kan vi omkode de nævnte betingede reflekser?

Det, der skal rettes, skal rettes i den rigtige kontekst, altså prøver som er ren TRÆNING.

Annie og jeg har skrevet en del mere sammen, men ovenstående synes jeg sammenfatter diagnosen meget fint.

Der var også en anden, som kom med input, helt i tråd med hvad fx Christina har foreslået for ikke så længe siden:

”Jeg ser en hundefører der er virkelig ivrig for at tingene skal ske - jeg havde desværre ikke så meget lyd på, men jeg synes at du taler til ham 'pænt meget'??? Du træner meget med ham, ikke? ikke kun Rally men HTM og andet? Tror du Max trænger til en virkelig lang pause helt uden træning? Som i HELT uden træning? kun lange ture og snus? Hvorfor tror du der sker, det der sker med ham? Ved han måske, at der er langt til belønningen? Opfører du dig anderledes end til træningen og mærker han det? er han en sensitiv lille hund? Har du selv store forventninger til ham? og til dig selv?”.

Rigtigt gode spørgsmål, nogle nemme at svare og nogle sværere.

Men bundlinjen er, at jeg har fået rigtigt meget at tænke over, og jeg vil - meget mod min natur - lade være med at være impulsiv. Der bliver ikke taget nogen store beslutninger på denne side af weekenden.

Jeg holder fast i at jeg stopper organiseret rallytræning med Max indtil videre. Til gengæld har jeg fået mulighed for at komme på et FP/tricks-hold hos Johanna på hendes anbefaling. Som hun skrev: ”ny indlæring, fokus på samarbejde - og masser af forstærkning ved nyindlæring.”

Det er ét eksempel på et mønster, der bliver brudt.


Til dagens rallytræning hos Johanna, kom der lidt nyt i forhold til rallyen. Der blev arbejdet videre ud fra Amandas ide med at komme ind i setup (mellem benene). Så rutinen er nu: setup med line på, gå ind til startskiltet, Max sætter sig i setup, jeg tager linen af, lægger den (ikke gå rundt med den), moveon til plads, klartegn og så start. Det prøver jeg på lørdag.

Og så talte vi om belønning undervejs og til sidst – også brydning af mønstre – så jeg begynder nu med NFR (Non Food Reinforcers), der står lidt om disse sekundære forstærkere i dette blogindlæg fra konference med Ken Ramirez i München 2012.

Så jeg skal til at indarbejde dels belønningssignaler undervejs, dels til sidst.

I øvrigt gik Max som en drøm hele timen. Der var noget snus, men ikke vildt meget, selvom der var en løbsk tæve. Vi lavede en masse superflotte øvelser på de forskellige stationer med fristelser, kegler og spring. Og ikke mindst starter fik vi arbejdet rigtigt meget med på en god måde, hvor Max var tryg og på.

Næste skridt er at få professionel hjælp til at arbejde med at finde ud af hvad årsagen er til Max’ adfærd og forhåbentlig nå frem til en konkret plan, der kan lede frem til at han synes det er ligeså sjovt at gå til prøve som at træne. For han er jo så dygtig og kan så meget, jeg skal bare finde ud af, hvordan jeg får adgang til dette potentiale.

Fortsættelse følger!

tirsdag den 19. september 2017

En fantastisk Bjørn, hvad sker der med Max og sidste træningsrunde

Lille Bjørn elsker rally!

Et ganske kort blogindlæg :-)

Først Lille Bjørns banegennemgang i lørdags (tak til Gitte Fischer):



En fed oplevelse at gå banen med ham, og en fed oplevelse at gense den! Ja, jeg gik helt vild i slalom med rundtur, og det tog Lille Bjørn og jeg da meget pænt!

Så Max’ start (tak til Amanda):



Hvad sker der? Hvor slår han fra? Hvor skulle jeg have afbrudt?

Max kom på banen igen, løb ud igen, og i tredje forsøg så det sådan ud:



Rigtigt godt at studere. Han er af og på hele vejen igennem. Hvor slår han fra, hvor er han på, hvad betyder temposkiftene, hvad sker der i bakke væk fra fører? Der er nok at arbejde med.

I morgen har vi sidste træningsrunde i rally hos Johanna, og så er det (foreløbig?) slut med den faste træning med Max. Jeg overvejer stadig, hvad der videre skal ske med ham.

Jeg træner naturligvis 6+ med Louise, jeg skal til Ballerup og lave noget rally med ham, men hvad der skal ske efter NM 29.9-1.10 aner jeg simpelthen ikke.

mandag den 18. september 2017

Årets Hund i rally – og sådan noget


Konkurrencen om at blive Årets Hund i rally i DKK er blevet meget populær, faktisk meget meget populær. Det var bl.a. derfor en flok sjællændere tog til Sabro i lørdags, for at forsøge at forbedre deres point i den næstsidste kvalifikationsprøve til finalen den 24. september i Ballerup.

Den opdaterede kvalifikationsliste er lagt på DKKs hjemmeside, og der er lagt op til meget spændende finaler i alle klasserne, der er bestemt ikke noget, der er afgjort på forhånd.

I sagens natur er jeg især interesseret i championklassen. Max ligger som nr. 9 og Lille Bjørn som nr. 10 inden sidste kvalifikationsprøve lørdag, og naturligvis håber jeg at Lille Bjørn kan forbedre sine point. Hvad jeg gør med Max, er endnu ikke afklaret.

At forbedre sine point er lettere sagt end gjort. Man skal selv gå godt, og så skal konkurrenterne helst begå nogle fejl, for det er naturligvis et stærkt felt. 10 af de kvalificerede i championklasse deltager også i den sidste kvalifikationsprøve lørdag, og 11 af finalisterne var også med til DM. Jeg glæder mig rigtigt meget både til at konkurrere og til at til at være med til at hylde de dygtige vindere.

Alle prøverne der kvalificerer til Årets Hund 2018 er opslået, og jeg satser da på at Lille Bjørn skal kvalificere sig igen!

R.I.P.

Dagens Nose Work træning blev desværre aflyst og Anita og jeg besluttede også at droppe vores HTM/FS-træning, så jeg legede med hundene i haven i stedet, og trænede lidt 6+-momenter med Max. Det var superkorte pas og så legetøj/godbid. Han er virkelig skarp, når vi kan træne uden forstyrrelser – superskøn at arbejde med. Træningen resulterede i at Max tog livet af to stykker legetøj.

Lille Bjørn passer bedre på, så hans legetøj lever har meget længere levetid.

søndag den 17. september 2017

Landsholdstræning - og hvad er diagnosen

Søndag morgen

Morgenen startede med en lille forskrækkelse. Som led i Lille Bjørns overgang til almindeligt foder har både han og Max fået A38 som en del af maden, for sidste gang i dag. Max kiggede bare på morgenmaden og ville ikke spise. Jeg tænkte, at han måske ikke ville have A38 (det har han dog fået de forrige dage), og lavede en portion normal morgenmad uden ”tilsætningsstoffer”. Ingen forskel. Han har været sig selv hele dagen, legede fint med en ny hund på stranden, har lavet normal afføring og spiste helt som sædvanlig til aften. Så ingen alarm.

I dag havde jeg for første og eneste gang mulighed for at deltage i landsholdstræningen, som er nogle træningsarrangementer med landsholdsdeltagerne frem mod NM i HTM/FS 29.9-1.10. I dag var det i Undinehallen og Louise og jeg havde to træningspas à 15 minutter med en halv times mellemrum.

Vi havde på forhånd aftalt, at det første kvarter skulle bruges på at træne programmet uden hund, det andet til motivationstræning med hund – bortset fra, at jeg så ikke ville arbejde med selve nummeret med Max, kun træne med ham til musikken.

Men selvom Max var med, kom han alligevel ikke ind i hallen. Vi gik en kort tur inden første pas, og han blev luftet mellem de to pas og før jeg kørte igen.

Begge træningspas var fantastiske. Der var 4-5 sæt skarpe øjne der kiggede på, og vi var helt åbne for kommentarer, og det fik vi. Konstruktiv feedback fra nogen af de bedste i landet, meget konkrete råd, som vi kunne forholde os til og arbejde med, og samlet gøre nummeret en tak eller to bedre.

Efter første pas blev Louise og jeg enige om at fortsætte andet pas på samme måde, bortset fra at Billie kom med i noget af passet.

Min sammenfatning af de to træningsrunder:
  • Start position, hvor vi hilser på dommerne – kun ét nik
  • Huske at give DJ besked om startsignal (jeg løfter stok)
  • Husk at kigge op og smile mod dommerne undervejs
  • Koordinere vores gang (konklusion: Paul mere stift, ikke så vuggende)
  • Aftale håndsignal indbyrdes, så vi véd, når hundene er på plads, inden vi går i møllen (gælder begge veje)
  • Huske at sætte fødderne præcis på samme måde i de to sidelæns passager
  • Huske front mod dommerne efter slalompassagen
  • Koordinere kommando til rundt om to førere
  • Starte bakning væk fra fører på samme tid
  • Ændre slutpassagen, så vi i to-skridts forløb vender os mod hinandens hunde (i stedet for at jeg går rundt om Billie mv.) og går hen til dem
  • Præcis timing af stok i gulv, hundes feet-up og hånd i vejret med kæmpesmil til dommerne
Det var vist de væsentligste punkter.

Louise og jeg har aftalt, at vi skal mødes til en rigtig generalprøve inden NM (om 13 dage!!!), og til da har vi forhåbentlig styr på alt ovenstående og endnu mere styr på vores samarbejde med egen hund.

Jeg vil godt sige, at jeg synes det var skidegod træning – helt ærligt. At få så åben, konstruktiv og anvendelig kritik af vores program var skønt. Jeg ville ønske, jeg kunne være blevet længere, for de lidt jeg fik set af de andres træning var også meget inspirerende. Masterclass!

Mad fra LêLê Street Kitchen

Jeg tog afsted og hjem via LêLê Street Kitchen, for at hente aftensmaden, som altid en fantastisk oplevelse.

Jeg har fået endnu mere godt input til Max-casen, og jeg kan roligt sige at jeg er gået i Think-mode. For én ting er at sætte prøver på pause, en ganske anden at finde ud af, hvad og hvordan der skal arbejdes/trænes/leges/ageres for at ændre Max’ adfærd til prøver.

Annie sendte denne flotte beskrivelse af situationen:

”Jeg tænker(igen) at det sikkert er rigtigt det ikke har haft nogen konsekvens for Max at skride fra dig til prøve. Første og nemmeste konsekvens kunne være at beholde linen på! Hvordan du så kommer videre derfra har jeg ikke lige et bud på, dog er jeg af den overbevisning at Max er særlig sensitiv i forhold til de forstyrrelser han møder til prøver- vi kan ikke se/tolke det han tænker. Jeg er sikker på han helst vil gøre som du ønsker, men hans impulsstyring og lette afledelighed er vanskelige faktorer for ham at håndtere i prøvesammenhæng Måske jeg lyder noget filosofisk, men prøv at indtænke det når nye veje til toppen skal udredes.”

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv, faktisk kunne jeg slet ikke have formuleret det nær så godt. Det er lige midt i prik.

Det er heldigvis ikke noget, der haster, for jeg skal virkelig arbejde med det grundlæggende problem, hvis jeg skal have en løsning, der holder – og det vil jeg have! Men først skal diagnosen stilles.

lørdag den 16. september 2017

Den gladeste Bjørn, den trælse Max og den fedeste feedback



I dag gik turen til Sabro, hvor Amanda og jeg skulle deltage med Osseau, Lille Bjørn og Max i rally championklasse, primært med henblik på at forbedre vores point til Årets Hund i DKK konkurrencen, sekundært for at opnå point til DM-kvalifikation.


Arrangementet

Først en stor tak til DKK Kreds 6 med Helle Juul Pedersen i spidsen for et meget flot arrangement:
  • Der var afmærket, så det var til at forstå, hvor man måtte have hunde og hvor man ikke måtte,
  • Der var fine ringe, med god afstand til tilskuere
  • Der var opvarmningsområder med dobbeltspring, felt og kegler, et til løbske tæver og et til andre – virkelig flot
  • Der var helt styr på det administrative, som jeg oplevede det
  • Der var en fin præmieoverrækkelse – hvor jeg dog savnede at hundene og/eller førerne blev nævnt ved navn.
Det er ikke så spændende når nr. 93 bliver kaldt op :-(

Lille Bjørn

Lille Bjørn var på som nr. 3 ud af 14 i championklasse, det var en lang bane efter Lille Bjørns mening (ret præcis 4 minutter for Lille Bjørn), og han gik som en drøm.

Der var lidt bjæf i starten (6 sitter på de første 4 skilte), men derefter gik det strygende. Jeg var så fokuseret på Lille Bjørn, at jeg måtte lave slalom med rundtur om, jeg mistede simpelthen orienteringen, og så var der lidt småtteri. Men Lille Bjørn var på, på den rigtigt gode måde, og gik flot hele vejen igennem. Dobbeltspring ro, bakke væk fra fører, bakke tre skridt til venstre, alt var smukt.

Max

Max var nr. 12 ud af 14, og sammen med Amanda afprøvede vi forskellige nye tiltag i opvarmningen, bare for at bryde mønsteret med at han slår fra, når jeg går ind over kantbåndet. Opvarmningen gik forrygende, vi gjorde klar uden for ringen, linen af, setup-moveon-plads-belønning, ind over kantbåndet, der markerede 2 meter til den rigtige ring, setup-moveon-plads-belønning og så ind på banen. Klartegn, forbi startskiltet og Max løb ud af ringen.

Amanda fik ham jaget ind igen. Og han løb ud igen.

Først i tredje forsøg fik vi startet og jeg eksperimenterede mig gennem banen (video kommer ved en senere lejlighed).

Men bundlinjen: det gik ikke. Og jeg aner ikke hvorfor.

Resultater

Præmieoverrækkelsen var der som udgangspunkt ikke meget ved. Max var selvfølgelig IB’et. Osseau fik 84 point og blev nr. 9 og Lille Bjørn fik 88 og blev nr. 7, og fik dermed 1 point ekstra til Årets Hund listen. Den uofficielle liste for championklasse ser nu sådan ud:


Men så var der lige to ekstra rosetter. Den til den gladeste hund i klassen gik til Lille Bjørn, og det er jeg vildt stolt af. Lille Bjørn og jeg elsker at gå sammen, og at få en præmie for det er lækkert!

Hvad nu?

Jeg var dårlig kommet ud af banen, før Amanda og Gitte Freytag havde fat i mig, og gav mig klar besked om, at Max’ adfærd med at forlade banen er et direkte resultat af, at det aldrig har haft konsekvenser for ham, at han gjorde det. En af fordelene ved 1) at være til prøve langt hjemmefra og 2) at følges med én (Amanda!), der kan forholde sig konstruktivt til det, der er sket på banen (og før og efter), er, at det bliver endevendt på vejen hjem.

Og det blev det.

Jeg var lidt i defensiven, fordi jeg vidste af Amanda og Gitte og Anita og Johanna og Christina og Lonni og xxx alle har ret, jeg har bare ikke gjort noget ved problemet.

Det afgørende moment var, da jeg fortalte Amanda om en situation i Vejen, hvor Charlotte Lia og Susanne Bach fortalte, at de var stoppet for at se min og Lille Bjørns banegennemgang 2. september, og havde talt om den fantastisk udvikling, der var sket med vores samarbejde. Ja, Lille Bjørn holdt jo en lang pause fra rally, fordi jeg ikke kunne få ham igennem en bane.

Jeg havde en rigtigt dårlig sag, da jeg skulle fortælle Amanda, at dette var noget helt andet end det, der var sket med Lille Bjørn. For det er jo præcis det samme …

Jeg fik ovenikøbet selv understøttet det ved at tjekke performancejournalen, og nøgternt konstatere, hvor langt Max er nået i forhold til Megan og Lille Bjørn i samme alder. Nogle ville kunne kalde det, at Max er pacet frem.

Konklusioner

Max bliver ikke tilmeldt flere for alvor prøver indtil videre; hvis han tilmeldes er det i træningsklasse (HTM/FS).
  • De prøver han er tilmeldt, skal jeg forholde mig til en for en, og overveje, hvordan det kan vendes til konstruktiv træning.
  • Dermed er mål om DM/ÅH med Max udelukket for 2018.
  • Lille Bjørn klør jeg bare på med!!!

fredag den 15. september 2017

Perspektiver - Detaljer, Weekenden, Evigheden (Ars Nova)


Tirsdag morgen

Detaljer

Jeg bliver ved med at kredse om søndagens enetime, det sorte hul, mandagens træning med Max og tiltagene for at (gen)skabe Max’ motivation.

Tirsdag havde Lille Bjørn dårlig mave – han fik også rigtigt mange godbidder til HTM/Nose Work mandag - og har været på vand, havregrød, A38 og nu optrapning af almindeligt foder. Jeg havde kraftigt overvejet at tage ham med til onsdagens rallytræning i stedet for Max. Det var så ikke muligt pga. hans mave, og jeg havde i stedet besluttet, hvordan jeg ville gribe timen an med Max, men det hele endte med en aflysning pga. en træningsplads, der var uanvendelig pga. den meget regn.

Jeg har ikke trænet andet i løbet af ugen, og pludselig er der gået 4 dage uden blogindlæg, det er meget længe siden det er sket sidst …

Onsdag morgen

Med en Lille Bjørn, der ikke måtte få almindelig mad og godbidder, blev jeg meget opmærksom på, hvor mange af de daglige ritualer, der pludselig ikke kunne køre på rutinen. Morgenmaden skulle Max have meget diskret ude i garagen, godbidder på turen, når jeg spiste morgenmad og når jeg tog på arbejde forsvandt, aftensmaden det same med adskillelse. Daglige rutiner, som plejer at køre på rutinen, skulle laves om, og det skulle der tænkes over.

Det fik mig til at tænke på en masse af det gode, jeg gør i forbindelse med prøver, og også en masse af det, som jeg synes er godt, men ikke opfattes af samme måde på Max. Langt det meste er ubevidst; men det er jo mig, der gør, tænker eller føler noget, som får ham til at reagere, som han gør. Det skal jeg være bevidst om, for at kunne ændre det.

Så overvejelserne omkring Max er bestemt ikke slut, og helt aktuelt er der nogle hundeaktiviteter i weekenden, som jeg skal forholde mig til, udover det langsigtede.

Weekenden

Torsdag morgen

I morgen går turen til DKK Kreds 6, som afholder et stort rallyarrangement i Sabro. Championklasse er sat til banegennemgang 13:15, så Amanda og jeg har aftalt at vi satser på at være fremme en time inden, og kan køre hjemmefra på et fornuftigt tidspunkt.

Vi får uden tvivl også endevendt situationen med Max, og jeg har alle muligheder for at bruge en hvilken som helst strategi på dagen. For vi skal kun have det sjovt sammen.

Lille Bjørn har jeg helt styr på, så vi får det helt sikkert sjovt sammen.

Søndag er der landsholdstræning med NM-holdet. Jeg har endnu ikke afgjort, om jeg tager Max med, og hvis jeg gør, kommer han ikke ind i hallen, vi går en tur i stedet. Træningen i hallen er 2 x 15 minutter med Louise, hvor vi har fokus på vores bevægelser, timing i forhold til musikken og hinanden, håndtering af stok mv.

Evigheden (Ars Nova)

Fredag morgen

For et stykke tid siden opdagede jeg ved et tilfælde en annonce i en lokalavis – indrømmet, jeg kigger sjældent i dem – om en koncert med Ars Nova i Herfølge Kirke i går aftes.

Kirsten og jeg har længe drømt om at opleve dem, og det var en perfekt anledning. Vi var ved kirken 10 minutter i 19 – koncerten startede 19:30 – og der var allerede en del, og det endte med en næsten fyldt kirke (koncerten var også gratis!).

Herfølge Kirke er fra 1200-tallet, og dele af den oprindelig kirke er bevaret. Jeg var lidt loren ved akustikken på forhånd, men det var der ingen grund til.

Vi fik et program, et evalueringsskema og en fantastisk oplevelse. Som en del af evalueringen skulle vi sætte nogle ord på oplevelsen, og vi blev enige om at flot var for tyndt, så det blev storladent.

Overskriften var Music of the Tudors og tyngden i det fem kvarter lange program var den engelske renæssancekomponist Robert Fayrfax’ (1464-1521) Missa Tecum principium. Robert Fayrfax var aktiv under Henrik den 7. og 8., musikken er således omkring 500 gammel.

At opleve musikken i flotte rammer og opført at et verdensklasse kor var fantastisk. En enestående oplevelse, ja, det var storladent. 12 sangere, der kunne fylde rummet , så de lød som et kæmpekor.

Mentalt lyttede jeg, men samtidig flød tankerne flød i alle retninger, jeg kunne simpelthen ikke kontrollere dem.

Der kommer meget perspektiv på hverdagen, når man oplever et 500 år gammelt værk, der bliver opført på en vedkommende og nærværende måde.

Det bliver meget tydeligt, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Det er ikke det værste udgangspunkt for at gentænke mine planer indenfor hundeområdet og i øvrigt.

mandag den 11. september 2017

Sort hul, sej Bjørn, Max motivation

Foto: Anita

Noget af det gode ved at være i et sort hul, er at være bevidst om, hvordan man kan komme op igen.

Jeg var i et sort hul i forhold til træningen med Max, og skrev en kort status til mig selv om, hvordan det er at træne og konkurrere med Lille Bjørn, og ditto med Max. Den blev delt med tre personer, og vupti kom der nogle konstruktive forslag tilbage, et af dem ret vidtgående. Og alle rådene bliver overvejet nøje den kommende tid.

Til aften var der Nose Work hold hos Merete, denne gang i Solrød Centret. Igen havde Anita og jeg aftalt at træne HTM/FS inden, og vi havde valgt det fine område ud for Aktivitetscentret og overfor Netto, ikke så meget trafik, men dog alligevel en del forstyrrelser. Dagens rækkefølge blev Osseau i FS, Lille Bjørn i HTM, Osseau i HTM og så Max.

Lille Bjørns program gik vi to gange, og hans elskede julemand var fantastisk belønning, godt suppleret af godbidder. Lille Bjørn var virkelig eminent, flot på og meget præcis. Hans fører fik godt input til den videre træning. Lille Bjørn er virkelig blevet skrap til at bakke – vi har også trænet det meget i forbindelse med rally – så nu skal jeg til at belønne fremad igen, for at han holder positionen. I løbedelen kom han ikke helt med og da jeg slog ud med armene (en del af koreografien) skete der også noget uventet; Anita foreslog jeg gav ham en plads kommando for at støtte de to steder – nå ja, det var nok meget smart ;-)

I afslutningen skal jeg lige være lidt mere skarp på, at jeg skal dreje to gange om mig selv, så kan Lille Bjørn få tid til at gå stille rundt og ind i setup. Og det var cirka det. Lille Bjørn arbejdede så skønt.


Inden Max kom ud af bilen diskuterede jeg træningsstrategi med Anita og det endte med at jeg til Dengang da jeg var lille arbejdede med masser af belønning undervejs, godbidder kastet, ind i positionen lige efter og så fortsætte. En strålende omgang. Og jeg kunne bare kigge på Anita bagefter og sige: Ja, her kan man så spørge, hvad problemet er?


Max arbejdede topfokuseret og med masser af energi. Vi tog nogle korte rallyforløb og samme resultat. Endelig arbejdede vi med touch af stok, men her blev han hurtigt dæmpet, jeg skal helt separat opbygge værdi i den stok. Vi sluttede derfor med noget mere sjovt for ham, og det gik forrygende, og jeg er sikker på at han giver mig fine karakterer for min førerindsats i dag.

Så skulle Lille Bjørn arbejde med næsen, og det var superluksus. Vi var kun 3 ekvipager i dag, og det var nogle spændende søg. Et langt forløb med 8 gemmer langs mur op mod banelegement. 4 gemmer omkring buret til cykler. Og 2 henholdsvis 3 gemmer i indendørs området på perronen.

Jeg startede med cykelburet, Lille Bjørn arbejdede fint, men det var lidt svært når godbidderne faldt ned (vi arbejder stadig med parring) og ikke lige var til at få fat i igen, men jeg var hurtig til at belønne ved kilden.

Det lange søg arbejdede han suverænt flot på. Det er en helt anden, meget mere grundig stil end Max’, og det eneste sted, der var lidt rod, var det fordi hans fører skulle kommentere noget og Lille Bjørn gik i lydighedsmode. Vi havde vinden i ryggen, så han skulle forbi gemmerne for at fange færten, og det gjorde han virkelig flot.

Derefter tog Anita og jeg elevatoren op på perronen – det var bestemt ikke noget for hverken Django eller Lille Bjørn at tage trappen – og det blev nogle superflotte søg. Selvom et tog kom ind, netop da vi arbejdede med det ene søg, og der kom en del mennesker igennem området, arbejdede hundene videre. Totalt blæret arbejde af begge de gamle drenge.

Til sidst arbejdede vi med ren fært (uden parring), og i konkurrence med chips og andet godt der flød, fik Lille Bjørn lavet nogle fine markeringer.

Jeg kan kun sige, at jeg er meget tilfreds med begge hundene efter den skønne aftentræning og jeg har mindet mig selv om, at den følelse jeg havde med Max til aften, skal jeg have HVER GANG vi træner. Så stråler han :-)

søndag den 10. september 2017

Back to Basics

Herlig søndag morgen

I dag blev der afholdt en stor, uofficiel Nose Work prøve, som bl.a. Mia, er medarrangør af. Dengang arrangementet var lige ved at blive annonceret fik jeg mulighed for at komme med, men jeg sagde nej tak med den begrundelse, at det var min eneste hjemmedag i en weekend i meget lang tid … Mia, som deltager i Rallyinstruktøruddannelsen, mindede mig om det går, da hun hørte om mit hundeprogram i dag, og ja, det er godt nok svært at begrænse sig, når man så gerne vil det hele :-)

Weekenden har bestået af 1. del af Rallyinstruktøruddannelsen i går, til formiddag halvdagskurset Bliv endnu bedre til rally! og i eftermiddags en enetime hos Sonja med Louise.

Foto: Susanne Bagger-Sørensen

Rallyinstruktøruddannelsen er den 4. af slagsen i Sydkystens Hundeskole, og første gang sammen med Amanda. Ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået, er det vist gået meget godt, og Amanda og jeg er også ganske tilfredse og jeg synes samarbejdet med Amanda er fantastisk. Det er vist ingen, der hører os, der er i tvivl om at vi kan vores stof og at vi brænder for det, og det er et godt udgangspunkt for at formidle det.

Amanda tegnede og fortalte om øvelsesområder mv.

Jeg synes det er spændende at få frisket alt det grundlæggende rally op: reglerne, alt det fundamentale, grundlæggende træningsprincipper, detaljeret gennemgang af alle begynderskilte, indhold af et begynderhold i rally. Når det gennemgås med kursister der har fulgt opfordringen til at forberede sig, og stiller detaljerede spørgsmål, så kommer der en god og givende debat, og jeg får noteret nogle spørgsmål til afklaring.

Jeg glæder mig til fortsættelsen!

Herligt solskinsvejr i Jersie :-)

Dagens Bliv endnu bedre til rally! Var et lille hold, kun 4 deltagere, og det blev det bestemt ikke kedeligere af. Det var hvad angår rallyerfaring det mindst rutinerede hold vi har haft: 1 der har gået ekspertklasse for et par år siden, 1 der går øvet og 2 der ikke har været til deres første rallyprøve endnu.

Grundindholdet var det samme som første gang  og anden gang, men alligevel blev vinklingen på nogle områder en helt anden, fordi de helt grønne naturligvis spurgte til praktik i forbindelse med prøver, og med relativt unge hunde var der også nogle andre udfordringer end førere med mere garverede hunde har. Vi fik gjort reklame for Rallydysten, som jo er det perfekt sted at debutere, hvis man ikke har prøvet kræfter endnu med en officiel prøve, og vi fik også gjort reklame for rallyprøver i det hele taget, bl.a. prøven 2. december til fordel for HMC.

Jeg glæder mig til at se alle fire på rallybanerne, der er kæmpepotentiale i dem alle!

Weekendens sidste hundeaktivitet var enetimen hos Sonja. Louise og jeg havde en enetime 2. juli , for at få en kritisk gennemgang af vores 6+ program, hvilket vi fik, og vi har taget alle ideerne til os. Sonja så også vores program i Vejen, og vi havde brug for en fornyet gennemgang her 20 dage før vi skal optræde ved NM.

Det fik vi :-) Vi viste først programmet med musik uden hunde, og derefter med musik og med hunde, og det blev en meget realistisk afspejling af vores niveau.

Den korte opsummering:
  • Vores egen koreografi er fin, men vi skal arbejde endnu mere med den, så den bliver underbevidst, så vi ikke skal tænke over hvad vi gør – for ellers kan vi ikke støtte hundene tilstrækkeligt
  • Vi skal fokusere endnu mere på, at få hundene med i programmet, så de er motiverede og synes det er lige så sjovt som vi synes
  • Der er nogle momenter, som vi skal arbejde med, vi talte konkret om: stærkere touch på stokken; stærkere firkant i starten og få hundene ind i plads, inden vi går videre; vente på at hundene er i position ved stokken ind vi går modsat vej i møllen; gøre noget ved tempo i afslutningen, så det ikke ser ud som om jeg går i dobbelt tempo af Louise
Der er masser at arbejde med.

Jeg kunne godt mærke, at Max’ motivation ikke har helt i top, faktisk kunne jeg se da jeg luftede ham inden timen, at der havde været løbsk tæve, både på hans snusen og på hans klapren med tænderne, og gulvet var voldsomt mere motiverende end de forskellige stykker legetøj og de godbidder, jeg kunne finde frem. Virkelig træls!

Da Louise skulle gå lidt før timen var slut, fik jeg gennemgået nogle fundamentale ting med Sonja, for at fastholde Max’ fokus – han har også en tendens til at miste fokus lige efter belønning. Så ideen, som vi straks kunne se virkede, var at bruge snusen som belønning. Helt klassisk Premacks princip.

Så jeg har givet mig selv nogle helt konkrete opgaver for at få arbejdet med dette, for det er jo nøglen til en masse af mine problemer, fx starterne i Rally.

En meget spændende weekend, hvor der på forskellige leder blev talt om og arbejdet med basisviden og grundindlæring, og det er ikke så tosset at blive mindet om, hvad fundamentet er, for det vi arbejdere med.

fredag den 8. september 2017

Rally, rally, rally, 6+ & HTM


Hvordan går det med rally i Danmark?

Det går fantastisk!

Jeg skulle til et møde i går i DKK gøre status, og det er lidt svært at skjule begejstringen over at vi i år passerer 100 officielle rallyprøver på et år, at der er mange deltagere, at DM og Årets Hund er så populære som nogensinde, at mange nye kommer til sporten, og at de garvede fortsætter og stiller op igen og igen.

Når jeg ser på min egen kalender er der også lidt rallyaktiviteter de kommende weekender…

I morgen starter Amanda og jeg 4. runde af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole, det glæder jeg mig ret meget til. Det er bare sjovt og inspirerende. På søndag gennemfører jeg - igen sammen med Amanda – halvdagskurset Bliv endnu bedre til rally!

Næste lørdag går turen til DKK Kreds 6 i Sabro (igen igen med Amanda), vi skal forbedre vores point til Årets Hund 2017. PM’et kom i dag, der er to dommere og 103 tilmeldte hunde, det er ret vildt.

Weekenden efter går turen til Ballerup. Lørdag er der den sidste prøve, der tæller til Årets Hund 2017, 72 tilmeldinger og to dommere.

Søndag er der finale til Årets Hund (48 tilmeldte) samt den første kvalifikationsprøve til Årets Hund 2018 med 60 tilmeldinger.

Båds Lille Bjørn og Max deltager i Sabro og alle prøver i Ballerup, og jeg skal dømme begynderklasse lørdag i Ballerup. Så der er virkelig fokus på rally de kommende uger.

Weekenden efter Ballerup er der Nordiske Mesterskaber i HTM, herunder landskamp mod Sverige i 6+. Det er bestemt ikke ned-prioriteret. På søndag har Louise og jeg en enetime hos Sonja, som også er den der har givet 95+ % af ideerne til det nuværende program, og så skal der finpudses, så vi er toptunede den 30. september.

Der er en masse nyt at forholde sig til, når man som jeg er landsholdsdebutant. Flag, påklædning ved indmarch, påklædning i øvrigt, gaver til de andre på holdet og til de andre lande, osv. osv. Der er heldigvis en Facebook-gruppe for holdet, og masser af hjælp at hente, så det ikke bliver en stressfaktor.

Den følgende weekend er der igen Rally på programmet, lørdag 7.10 i Kreds 3 (Langeskov på Fyn), og 8.10 i Kreds 1 i Ølstykke.

Og den efterfølgende weekend er det så Samsø, der skal besøges, lørdag med HTM1 med Lille Bjørn, HTM3 med Max og 6+ med Max, Louise og Billie. Søndag rally med begge hunde.

HTM1-programmet er der rigtigt godt styr på, det er der ikke på HTM3, men jeg har mentalt planen frem til debuten klar, og jeg er sikker på at Max og jeg får et flot program ud af det.

Osv.

Der er simpelthen noget med hunde hver eneste weekend frem til 4.-5. november, som Kirsten næsten insisterer på, at jeg skal bruge til at invitere familien på fødselsdag, så det vil jeg bestemt prioritere.

Når jeg skriver om aktiviteterne på denne måde kan jeg godt se, at der er rigtigt mange prøveaktiviteter – og der er altså også træning på flere af hverdagene indimellem – og for mig er det bare det enkle liv. Jeg nyder at træne, jeg nyder at gå til konkurrence, programmet ovenfor tager vi bid for bid, og glæder os til prøverne i den rækkefølge de kommer.

Hvad glæder jeg mig allermest til? Der er faktisk tre prøver som jeg glæder mig ekstra meget til ...:
  1. Årets Hund finalen med Lille Bjørn er for mig noget ganske særligt. Han debuterede i championklasse i år, han performer superflot i klassen, og at han er kvalificeret til DM og ÅH samme år er for mig bare stort! Jeg vil nyde det ekstra meget, når jeg går finalebanen med ham.
  2. Lille Bjørns debut i HTM1. Det er et relativt nyt påfund, at gå HTM med ham. Men hold da op, hvor er det sjovt at gå Dengang da jeg var lille med ham. Man kan bare se, hvor han nyder at være på, og bortset fra at jeg ikke har kostumet på plads, så glæder jeg mig enormt til at vise programmet.
  3. Max’ debut i HTM3. Det føles som da jeg skulle gå i Eliteklasse med Megan i LP; vi var oppe mod Mads (daværende verdensmester) og Birgitte (fast inventar på LP-landsholdet) og fik en ærefuld 3. plads. Jeg aner ikke hvem der er i klassen på Samsø, og det betyder selvfølgelig heller ikke noget i praksis, jeg véd bare at jeg glæder mig vildt til at debutere og være i klasse med nogle af de bedste ekvipager i verden.
Det bliver nogle fantastiske uger!

onsdag den 6. september 2017

Rally med masser af forstyrrelser og masse af succes

Se halen :-)

Først da Johanna til aften spurgte til weekendens prøver, kom jeg til at tænke specifikt på, at Max var blevet på banen til alle fire prøver. Der har jo været et mønster med, at han smuttede på rallybanen, når vi var på vej mod startskiltet, og så vendte tilbage, og uden at jeg bevidst har skænket det en tanke, skete det så ikke i weekenden. Det går den rigtige vej :-)

Perfekt træningsvejr

Aftenens træning var skræddersyet til Max og mig, for det handlede om træning med forstyrrelser. Jeg var i gruppe med Stine og Wilma, og i første del skulle vi arbejde på en bane bestående af 6 kegler i en lille cirkel, som vi kunne stå indenfor, og udenom en cirkel med 6 kegler. Vi skulle gå fra en kegle fra den lille cirkel, ud til en ydre kegle, udføre øvelse, vende, ind til indre kegle og rundt om den, ud til næste ydre kegle. Begge ekvipager skulle gå samtidig, men i hver sin retning, og så mødes ved hver vending ved den indre cirkel. Johanna fortalte øvelserne undervejs, og vi endte med at gå en et flot mønster (en blomst). Forstyrrelsen var primært det, at skulle mødes i den indre cirkel, men der gik ikke lang tid før begge hundene helt ignorerede hinanden. Max var også meget opmærksom, så det gik virkelig godt.

Derefter skulle vi gå samme bane med alle vendinger på 180 grader, hvor jeg også indførte nogle sideskift undervejs, så vi lavede vending på modsat side ved den indre cirkel. Og igen superflot arbejde af Max, lige bortset fra, når jeg skulle tænke for meget over, hvad jeg gjorde!

Derudover var der individuel træning.

Udfordrende rallybane!

Den anden del af timen skulle vi på stien rundt om træningsarealet udføre rallyøvelser; dvs. vi skulle gå hele turen og udføre øvelser efter denne rutine: Stine sagde tre øvelser. Hun gik 10 skridt, udførte den første, 10 skridt og så den næste, 10 skridt og så den sidste. Når hun udførte den første begyndte jeg at gå, og udførte de samme øvelser. Så fandt jeg på tre øvelser osv. Undertiden tog vi som de næste tre de samme som før, bare på modsat side. Så der var masser af fri ved fod og masser af øvelser.

Og det var rally med store forstyrrelser. En smal sti, masser af dufte overalt, masser af spændende lyde, bl.a. fly og tog, masser af snegle, lidt smattet, ret mørkt nogle steder. Det var simpelthen svært at få hundene til at holde fokus hele vejen. Max arbejdede fint, og var på meget af tiden, men også lettere distraheret noget af tiden, det var superhårdt at arbejde sig igennem banen. Max er virkelig træt nu ;-)

Konklusion?

Der blev specielt på rundturen til sidst masser af situationer, som til forveksling ligner dem, jeg oplever på rallybaner. Jeg måtte arbejde hårdere, sænke kriterier, stole mere på ham (ikke altid med bonus), men samlet set en fantastisk god måde at træne på, og Max var med hele vejen.

Og så er det en ganske enkel måde at miljøtræne rally på, jeg kan lige høre Amanda sige, at jeg skal smutte op i Solrød Centret, gå igennem det med Max og lave en rallyøvelse for hver 10 skridt ;-)

mandag den 4. september 2017

Træning og motivation


Anita og jeg er begyndt at træne HTM fast hver mandag i tilknytning til Nose Work-holdet hos Merete. I dag var der ingen Nose Work, men vi trænede alligevel, denne gang i Benløse.

Jeg ankom, lukkede hundene ud, og Max styrtede ind og afbrød Anita og Osseau i et superflot FS-nummer … Derefter blev der mere organiseret!

Den tiger kan ikke reddes :-(

Jeg havde fundet forskelligt spændende legetøj frem til dagens træning. Lille Bjørns absolutte favorit – i skarp konkurrence med en pivende rotte– er en pivende julemand. Så kom han lige lidt ekstra op motivationsmæssigt, selvom det vist slet ikke var nødvendigt.

Ud af bilen, tisse af, ingen opvarmning og ind og gå bedste udgave af Dengang da jeg var lille nogensinde. Jeg brugte vist 2-3 godbidder undervejs, for energien vælter ud af ham, og det bliver brudt, hvis jeg belønner for meget undervejs. Så meget desto mere legede han og vi med julemanden bagefter.

Jeg gik i gang med afslutningen en anelse for tidligt, men Lille Bjørn var perfekt på hele tiden og han var igen igen superlækker at arbejde med.

Det var dagens træning for ham.

Det fokus kan vi lide :-)

Så var det Max’ tur. Jeg havde musik med, jeg havde stok med, og efter at have drøftet med Anita, som er bedre til at overbevise mig, end jeg selv er, gik vi i gang på god klassisk vis. Petanquebanen blev til rallyring, og jeg arbejdede med belønning/motivation, korte sekvenser, belønning/motivation osv. Max var vildt meget på og opmærksom og hvad kan jeg sige andet end: det er sådan vi skal fortsætte og fortsætte, som jeg har hørt så mange gange: Motivation, motivation og så lidt præcision.



Det blev dagens træning for ham, og jeg tror både han og Lille Bjørn synes, det havde været fed træning.

Den 14. oktober skal jeg debutere med det nye HTM3-nummer med Max og i HTM1 med Lille Bjørn. Det bliver detaljer i HTM-programmet, som jeg skal have fokus på i præcisionsdelen af træningen med Max den kommende tid. Og så mangler jeg stadig kostume til nummeret med Lille Bjørn.

Vores optræden i FS i går var definitivt sidste gang i klasse 1, og om der bliver noget FS2-program vil tiden vise.

Tak til Anita for superhyggelig træning, skarpt input og nogle dejlige fotos :-)

søndag den 3. september 2017

Følelser, detaljer og tal


Efter præmieoverrækkelsen

I dag gik turen til Vejen, ”bare” for to rallyprøver.

Morgentur

Jeg var fremme cirka en time før banegennemgang, opvarmning som planlagt, og Stine og Susanne klarede hundepasning under banegennemgang, tak!

Max skulle starte som nr. 2, Lille Bjørn som nr. 10 og sidst.

Rally Max

Tja, hvad skal jeg sige? Max dæmpede præcis da vi gik over ringbåndet, og jeg talte bagefter seriøst om at få noget måleudstyr sat på mig selv, for jeg må gøre et eller andet når vi går over ringbåndet. Jeg havde taget linen af et stykke fra ringbåndet og gik mod det og henover det, og Max stoppede lige udenfor.

Følelsen var ikke den bedste lige i starten, men den kom og jeg synes selv vi gik en ok bane. Der var 3 ommere, og så blev jeg trukket 10 for skift side foran, som jeg selv mente var en 1’er, da vi lavede den om.

Max var måske 70 % på, ikke rigtigt nok.

Rally Lille Bjørn

Lille Bjørn gik fantastisk igen i dag. Han var på under opvarmning, under indgang og under hele prøven . Vi mistede 3 for at ramme springet – jeg kan kun slå mig selv oven i hovedet for at godkende at det ene spring var over 15 cm, for det er altså meget for Lille Bjørn. Og så 3 for skridt til venstre, som jeg helt tager på mig. Derudover 5 x 1. Lille Bjørn er lidt stiv i benene, som jeg selv er, og sætter sig ikke særlig hurtigt, og jeg gætter på, at det måske har kostet nogle 1’ere?

Min følelse under hele banen var fantastisk, Lille Bjørn går som en drøm, og de tilbagemeldinger jeg fik fra tilskuerne var skønne!

Detaljer

Det var et interessant koncept, ikke at oplyse om resultater fra dag 1, for at holde spændingen intakt til den samlede konkurrence om titlen Hund i Fokus Rally 2017. Desværre viste det en rigtig uheldig konsekvens i dag, da en deltager, som berettiget ud fra sine tilbagemeldinger i går troede, at hun lå på niveau supercertifikat i championklasse, blev IB’et, med 3 10’ere, som hun ikke var blevet oplyst om i går. Og da der skal protesteres på dagen var det for sent, og dommeren var der i øvrigt heller ikke … øv

Når det er sagt var det et fint arrangement, de to championbaner var jeg ret glad for, og alt det udenoms var virkeligt fint.

Præmieoverrækkelsen tog noget tid, for den omfattede både alle lørdagens konkurrencer, alle søndagens, samt HIF-vindere for alle klasser.

Der var erindringsroset til alle deltagere, også IB’erne, det synes jeg naturligvis er god stil. Bare ærgerligt at Hund i Fokus er blevet til Hund i Focus :-(

Tal

Følelser kan ikke direkte omsættes til tal, men her er de officielle resultater fra weekends 4 rallyprøver.
  • Lille Bjørn i går; 72 point. Udover 2x10 og en ommer er jeg blevet trukket 5 (1’ere gætter jeg på).
  • Max i går: 79 point. Udover 3 ommere og er der trukket 3 for førerfejl og 9x1.
  • Max i dag: 75 point. 1x10 for skift side foran, 3 ommere og 6x1.
  • Lille Bjørn i dag: 89 point: 2x3 og 5x1. Det rakte til 5.v., slået på tid af 4.v.
Selvfølgelig betyder pointene noget.

Kostumerne fra i går, hvad skal der ske med dem?

I går fik Louise og jeg 24,63 point i 6+, og det sammenholder jeg med 23,5 den 5. juni = klar forbedring.

De 23,07 jeg fik i FS1 sammenholder jeg med de 9 andre FS1-prøver, jeg har bestået, og det er de dårligste point jeg har opnået.

Rallypointene sammenholder jeg med det forventede krav for at komme ti DM på mindst 97 point. Pointene rækker ikke til noget i den sammenhæng, det jeg skal arbejde med er 1’erne (10 og 3 er bare uheld), og jeg har en god fornemmelse af, hvad der er trukket for.

Der er virkelig noget at arbejde med og tænke over …

lørdag den 2. september 2017

Skøn dag i Vejen


Jeg fik flaget til NM

Som det fremgik af mit blogindlæg i går, var jeg helt klar til dagens prøver i Vejen. Det gik rigtigt godt, og jeg havde en fantastisk dag. Følelserne under dagens fire prøver var de rigtige, og selvom pointene ikke fulgte med, så er jeg mere end tilfreds.

Morgenhimmel

Vi var oppe kl. 5 og der var lidt anderledes lys på stranden end det sidste stykke tid, vi kørte som planlagt og havde god tid til at tjekke arealet og til at finde en perfekt parkeringsplads, meget tættere på HTM-ringen end jeg havde drømt om.

Hvis jeg skal sige det kort, så oplevede jeg i dag alt det ved hundeverdenen, som jeg synes bedst om. Jeg fik hilst på en masse mennesker, fik en masse gode snakke, fik set flot rally, HTM, FS, 6+, fik talt om træning, fik spillet lotteri (og vandt på 3 ud af 10 lodder) og fik en masse dejlige tilbagemeldinger. Det var virkelig en dejlig dag.

Inden det hele gik i gang fik jeg talt med Helle Gadeberg, som synes, jeg så så glad og afslappet ud (det var jeg!!!), Pia Johnsen (tips til næste besøg på Færøerne) og Emmy (6+ detaljer).

Vi startede prøvedelen med banegennemgang kl. 9:30 i rallyringen, hvor Lille Bjørn skulle op som nr. 1 og Max som nr. 7 i championklasse.

Championbanen

Helles bane var ganske regulær, fint flow, den kan jeg godt lide.

Rally LilleBjørn

Lille Bjørn var på, på den allerdejligste måde. Han var så fokuseret og vi havde så god kontakt, at jeg bare gik og gik. Der var en enkelt ommer, og desværre også to 10’ere fik jeg at vide af Helle, men det jeg virkelig tager med mig er Lille Bjørns glæde og fokus. Jeg mødte Charlotte Lia og Susanne Bach om eftermiddagen, og de fortalte at de havde set netop den banegennemgang, og glædet sig over Lille Bjørns glæde og min glæde. Måse er vi IB’et, måske er vi bestået, det betyder intet!

Vi får først resultaterne i morgen …

Rally Max

Max var varmet fint op, men det samme mønster som tidligere, idet linen kom af og vi skulle ind i ringen, dæmpede han. Så meget, at han ikke ville gå med, da vi startede, så det krævede lige lidt ekstra førerarbejde. Jeg tror, det var de hunde/førere, som sad lige uden for ringen i den retning vi startede, som gjorde det, men jeg ved det ikke. Der kom meget mere fut i ham da vi skulle videre langs den anden ringside, og han gik rigtigt pænt det meste af tiden. Der var vist 3 ommere og det løse.

Vi får først resultaterne i morgen …

Så var det tid til at flytte til HTM-ringen, hvor jeg var inviteret indenfor i teltet hos Louise & Henrik. Der var en god lang pause mellem rally og min første prøve i HTM-ringen, det var dejligt.

Dagens makkere :-)

FS1

Opvarmningen til vores allersidste optræden I FS1 gik fint. Max var lidt dæmpet i starten, det var nogle tricks der kiksede, men også flere der gik rigtigt godt (spin og twist uden håndtegn). Jeg havde bestemt den rigtige følelse undervejs.

Den officielle bedømmelse følger her:

Dagens roset

Dommere: Jette P, Lizza, Emmy, 23,07 point, 5.v. 1 Q point. Det ene point gjorde at vi sammen med Karina og Foenix og samt Gitte og Chip alle havde 8 point i konkurrencen om årets hund i FS1. Der tæller så den bedste individuelle score ved de tre prøver, og derfor vandt Gitte foran Karina og mig.

Udførelse
  • 7,6 Lidt tøven ved igangsættelse af tricks. Havde i dag brug for meget hjælp og opmuntring. Lidt langsomme reaktioner, ellers rigtigt fint.
  • 7,5 Lidt snusen og tøvende performance, men ellers fint
  • 7,8 Hunden gik lidt i snus – især i starten. Håndsignaler – der ikke helt blev reageret på bl.a. til ”cirkel handler”. Pas på ikke at skubbe hunden ud med knæet, når den er mellem dine ben
Sværhedsgrad/indhold
  • 7,5 passende for klassen
  • 7,6 Pænt til klassen
  • 7,6
Musik og fortolkning
  • 7,9
  • 7,7 Ok, men timingen kunne være bedre
  • 7,8

6+

Ganske kort efter FS1’en skulle Louise og jeg op i 6+. Den blev ikke helt så skarp som vi havde håbet, men der var mange gode momenter, og masser at træne på den næste måned! Dommere: Lizza, Emmy, Jette H. 24,63 point, 2.v.

Udførelse
  • 8,3 Lidt tøvende performance, men flot med så tæt samarbejde mellem hundene
  • 8,3 I to (mennesker) var super præcise. Flot. Lidt udfald indimellem hos de 4-benede på dagen. Fint show og godt samarbejde.
  • 7,8
Sværhedsgrad/indhold
  • 8 Fint og relevant til musikken – hundene – og jer :-)
  • 8,5 Fint til klassen og god koreografi, hvor I ”gør noget forskelligt” som hænger sammen som en enhed
  • 7,7
Musik og fortolkning
  • 8,5 Fed detalje at I bytter hund til sidst
  • 8,9 Rigtig fin udnyttelse af musik, blændende kostume.
  • 7,9
En virkelig fed dag!!!

fredag den 1. september 2017

Ferie, tanker og HELT klar til Vejen

Aftensol
 
Morgensol

23 dages rigtig ferie – den eneste kontakt til mit arbejde har været en besked fra en kollega, om at vi har fået ny chef – kombineret med, at jeg nærmer mig alderen, hvor jeg kunne gå på pension, har været rigtig interessant på flere forskellige måder. De 7 dage var helt uden hunde, og jeg har haft god mulighed for at mærke efter, hvordan jeg havde det med hundetræning og -konkurrencer, med at have hund i det hele taget, med ikke at tænke på arbejde, med at reflektere over, hvad jeg plejer at bruge tiden til, hvad jeg har brugt den til de sidste 3 uger, og hvad jeg kunne bruge den til.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har haft og har en god balance i mit liv, men der er nogen områder, der kan justeres på, og det kommer nok også til at ske gradvis de næste måneder. Det er ret simpelt at mærke efter og føle, om det giver mig noget at bruge tiden på dette eller hint, og hvis det ikke gør: hvorfor ikke, er det noget der skal justeres på, eller noget der skal droppes.

Jeg har også haft en lille krise i forhold til weekendens prøver i Vejen, men den er jeg kommet over og jeg er totalt klar til alle prøverne: 2 x rally, 1 x FS1 og 1 x 6+ i morgen og 2 x rally på søndag. Jeg har ingen resultatmål, men føler mig totalt i balance og klar til ved hver eneste prøve at præstere det allerbedste vi kan, Jeg har bevidst ikke trænet ret meget rally på det sidste, så hundene skulle gerne være ret sultne i morgen … FS1 har jeg trænet ugentlig med Anita, jeg gik fuldt program i mandags på Bornholm, og i morges havde jeg en fantastisk visualisering under morgenturen, uha det var godt.

6+ skal toppe om en måned, men i forhold til det program Louise og jeg blev udtaget til landsholdet på, er vi rykket milevidt. Det fantastiske input vi fik af Sonja har resulteret i et betydeligt bedre program, et ægte Teamwork to Music program, som vi tester for alvor i morgen. Vi har desuden aftalt en enetime med Sonja 10. september, for at få finpudset yderligere, og så har vi virkelig fulgt vores målrettede plan, for at komme i topform til NM.

Kostumerne er klar

Pakningen er næsten på plads, kun det sidste med godbidder og vand venter til i morgen tidlig. Rallyen er nem, det er bare resultatbøger. Det var lidt sværere med HS/6+. Jeg fandt jakken og kasketten til FS let, men måtte have Kirstens hjælp til Max’ plinghalsbånd til 6+, jeg kunne simpelthen ikke huske, hvornår vi sidste brugte det. Men det var i Ringsted, og det var pakket ned sammen med noget af HTM-udstyret …

Så alt er klar til tidlig afgang og fire dejlige prøver i morgen.