fredag den 30. juni 2017

ÜBERFED Rallytræning! Ro og harmoni


Video: Maria Nørgaard

Dagens træning fandt sted ved DKK Kreds 2’s rallyprøver på Løserupvej 39, Tuse Næs. Ja, det var officielle prøver, og ja, det var ren træning for mig. Jeg var blevet formanet af Anita og mig selv om at huske, hvad fokus var … nemlig at bruge teknikkerne fra Christinas indlæg i lørdags (grounding osv.). Og ikke tænke på resultater.

Vi var 8 i championklassen, Max nr. 3 og Lille Bjørn nr. 8. Jeg kom ½ time før planlagt banegennemgang, gik op på arealet med begge hundene, afleverede resultatbøger og var rundt og hilse på folk. Lille Bjørn kom i bilen, jeg gik rundt med Max indtil banegennemgangen, hvor Maria holdt ham.

Efter banegennemgangen gik jeg rundt med Max, Amanda og Osseau var på før os, vi så dem gå banen, og jeg huskede nogle dybe indåndinger ind imellem. Ingen øvelser eller anden form for træning.

Da Amanda fik sin feedback tog jeg linen af Max, vi gjorde klar, han var et smut inde i teltet til Lilli, og jeg kunne mærke, at jeg tog det helt roligt.

Vi gik i gang med banen, første skilt var dæk under gang, som tit har drillet, det gjorde det ikke i dag. Max var helt på fra starten. De få gange, jeg mærkede, at jeg måske kunne blive lidt hektisk, huskede jeg ro-dyb indånding, og vi gik bare derudaf.

Hold da op et fokus og hold da op en fed fornemmelse!!!

Frank fortalte at jeg var trukket 2 for afstand og 3 for langsomme reaktioner, og jeg havde det fantastisk, ikke pga. pointene, men pga. følelsen. Amanda smilede, så jeg næsten smeltede indeni og sagde ”Wow, det er det flotteste I nogensinde har gået".

Jeg havde præcis den samme følelse, det her var godt, Max havde endelig en fører, som var helt på bølgelængde med ham. Her er virkelig noget at bygge videre på. Jeg har skrevet med Amanda her til aften og jeg må godt citere hende: ”når man kiggede på jer, kunne man mærke roen og harmonien! 😄 det var så smukt!”

Jeg blev pludselig opmærksom på, at Lille Bjørn også skulle på, og opvarmningen var ligesom med Max, ikke øvelser eller noget.

Den første øvelse, dæk under gang, måtte vi lave om, og for første gang fik jeg prøvet min nye ommer teknik, rose for det første gode forsøg (han dækkede, men satte sig op igen, det var også lidt vådt), tage ham med og lave et nyt, som lykkedes.

Derefter var han på på på. Der var nogle langsomme reaktioner og nogle afstande. Der var et par steder, hvor han snusede en del, og jeg måtte skrue op for stemmen (han kunne finde på i distraktion at løfte ben).

Tilbagemeldingen var 1 ommer og 10 1’ere for diverse. Men igen overskygget af den fede fornemmelse, at 95 % af banen var med fuld kontakt.

Det var træning, men altså til en officiel konkurrence, så jeg skal da nævne at Lille Bjørn blev nr. 7 med 87 point og Max nr. 4 med 95 point.

Birgit Dahlgren tog dette foto af en meget glad fører og to tilfredse hunde.


Jeg skal huske at takke for en flot prøve, jeg gik lige efter præmieoverrækkelsen, men det var virkelig et flot gennemført arrangement, og vi kommer meget gerne igen.

torsdag den 29. juni 2017

FED Rallytræning!



Det er længe siden jeg har trænet med Lille Bjørn, så jeg tog lige et kvarter i haven med ham og Max på skift. Opstillingen kan ses af fotoet.

Øvelserne var dobbeltspring ro, tunnel, fremsending til kegle. Og så var der sideskifter, bakke på højre side og bakke væk. Og sådan noget.


Mit fokus var på mig selv, vejrtrækning, ro, ingen fejlmarkering – og på hundene. Alt det jeg har noteret fra lørdagens træning hos Christina Ingerslev. Jeg kørte på medium energiniveau, så der kan bestemt skrues op for det, men der var ikke brug for mere i dag.

Jeg har pakket følelserne fra træningen sammen med resultatbøgerne og regntøjet, og tager dem med til rallyprøverne i weekenden.

Det var en FED følelse, hvor hundene var fokuseret på mig og gjorde alt rigtigt. De fejl, der opstod, var fejlsignaler fra mig, og hundene fik det naturligvis ikke at vide.

onsdag den 28. juni 2017

Rally – og mere prioritering


Dagens minde er tre år gammelt, Megan vandt Sydkystens Hundeskole prøve i Bramsnæs med 93 point i en klasse med 10 deltagere, hendes bedste resultat i championklasse til en officiel prøve. Prøven blev afholdt i forbindelse med Hundedagene 2014.

I år holder vi ikke Hundedage, men i weekenden 29.-30. juli holder vi en rallylandskamp mod Sverige og tre officielle prøver. Prøverne søndag er udsolgt for længst, der er ledige pladser i ekspertklasse og championklasse lørdag, og der er allerede 227 starter. Et ret stort arrangement, som jeg hygger mig med at planlægge.

Weekenden falder sammen med et stort HTM-arrangement i IEC Hallen i Viborg, hvor NM i HTM afholdes 29.9-1.10. Så det havde været en perfekt anledning til at afprøve hallen. Men selvom jeg gerne ville, jeg er både arrangør, dommer og deltager i rallyweekenden, så den har naturligvis topprioritet.

I går kom også invitationen til to træningspas og en middag med HTM-landsholdet. Det ene træningspas passede fint, det andet ligger den 24.9 om eftermiddagen og med middag om aftenen.

Det er i weekenden 23.-24.9 DKK har rallyprøver i Ballerup i forbindelse med den internationale udstilling, og med finaler i Årets Hund om søndagen. Igen: jeg er arrangør, jeg skal dømme og jeg skal selv deltage i finalen og i den officielle prøve søndag, så HTM-træning er udelukket, og en middag søndag aften har jeg også meldt fra til, selv om jeg måske teknisk set godt kunne nå det; for jeg véd, at jeg er dødtræt efter de to dage. Igen hård med nødvendig prioritering.

I jagten på rallyprøver, hvor jeg kan afprøve forskellige af weekendens nye teknikker, faldt jeg over en prøve i Dansk Hundeskole i Roskilde på søndag, hvor championklassen ligger først (kl. 10) og med præmieoverrækkelse efter hver klasse. Så den meldte jeg lige til, for det passer med at jeg kan nå hjem og spise frokost, inden jeg skal til Undinehallen til 6+-træning med Louise og Sonja. Udover at rallyprøverne kan afprøves til nye teknikker, giver de også mulighed for at træne i regn. En ekstra bonus oven i muligheden for både at gå til rally og træne 6+ samme dag.

Så selv om prioritering kan være træls, så kan lidt fleksibilitet og planlægning tit gøre underværker.

mandag den 26. juni 2017

Følelsesmæssig spejling, mål, drømme, fokus og prioritering

Fuld fokus fra start: Megan til DM 2013 (Foto: Charlotte Lia)

Først en tilståelse. Da jeg i blogindlægget i går noterede højdepunkter fra Summer Campen noterede jeg fire punkter, men glemte det femte, som måske var det allervigtigste: Christinas pas om Energi og følelsesmæssig spejling, som er det jeg mentalt har brugt mest tid på at tænke over bagefter. Jeg kunne så nemt som ingenting få en meget fokuseret Max, og jeg véd at den næste tids træning bliver med fuldt fokus på at få skabt den grounding og centrering, som skal skabe udgangspunkt for en meget tættere relation mellem Max og mig.

Jeg ikke skal til nogle vigtige prøver den kommende tid - skrev jeg, før jeg tjekkede kalenderen, og det kan så give anledning til at overveje, hvad en vigtig prøve er. For selvfølgelig er alle sammen vigtige på en eller anden måde – alternativet var, at de var ligegyldige, og det er de ikke, så ville jeg ikke være tilmeldt. Selvfølgelig ville det være løgn at sige at Max debut i HTM3, Lille Bjørns debut i HTM1, Max sidste prøve i FS1 mv. ikke er vigtige. Men de helt vigtige prøver de kommende måneder er:

• DM i rally 5. august, med Lille Bjørn og forhåbentlig med Max (1. reserve pt.) • Årets Hund i rally 24. september (med begge hunde) • Landskamp i 6+ den 30. september eller 1. oktober (med Max)

De to første, fordi det er finaler, jeg har arbejdet målrettet for at nå, den sidste fordi det var en superoverraskelse og en overhaling af mine drømme på det område, på en ganske uventet måde.

For at leve op til mine præstationsmål - om at gå nogle glade baner, med flot kontakt og glæde - skal jeg arbejde målrettet med mental træning, grounding, centrering og kun i meget begrænset omgang med træning af konkrete øvelser og momenter med hundene. Der er detaljer, der skal arbejdes med, vi skal gå nogle baner til træning og for sjov til konkurrencer, men i bund og grund kan hundene, det de skal kunne, for at vi gennemføre alle prøverne på et flot niveau – på en god dag. Og det er min opgave som fører at arbejde for, at de 3 dage BLIVER gode dage, for det er kun mig, der kan gøre noget ved det.

Forrygende sideskift: Megan til DM 2013 (Foto: Charlotte Lia)

Udover præstationsmålene har jeg også nogle resultatmål (nogle drømme …). Bl.a. at begge hundene kommer i finalen til DM, at begge hunde mindst beholder deres placering som nr. 8 og 9 i Årets Hund, og at Louise, Billie, Max og jeg lavet er fantastisk program sammen i landskampen. Og også endnu mere ambitiøse drømme. Jeg har valgt tre fotos til dette blogindlæg fra DM 31. august 2013, fra finalerunden, hvor Megan gik en af sine allerbedste prøver, og vi rykkede fra 10. til 5. pladsen sammenlagt, vores bedste resultat nogensinde til DM.

Men drømmene er i sagens natur mere uhåndgribelige, for vi kan ikke selv bestemme hvad vores performance rækker til i forhold til konkurrenternes, men på de omtalte gode dage kan vi nå meget langt …

For at sikre det rette fokus, skal der nødvendigvis ske en prioritering. Den konkrete træning med hundene i forhold til rally er noget sommertræning hos Johanna, og noget ad hoc træning i juli frem mod DM, og i august/september frem mod Årets Hund. Alle andre rallyprøver bliver med forskellige former for afprøvning af noget af det jeg har lært i weekenden, ikke mindst i forhold til Max.

I forhold til 6+-programmet har Louise og jeg fået talt lidt om det i går. Vi er ganske enige om, at alfa og omega er at få et godt flow i programmet, vi skal holde det enkelt, så vi kan gennemføre uden at bekymre os alt for meget om det tekniske, men kan støtte hundene og følge hinanden. For at få det rigtige fokus fra starten har vi på søndag enetime hos Sonja, hvor vi drømmer om at få tilrettelagt et optimeret program, som vi kan træne på hver især, og naturligvis også lidt sammen, og så få det tunet ved yderligere en ene time tæt op til landskampen. Der bliver sikkert også noget fællestræning i landsholdsregi, hvor vi kan arbejde med det.

Selvfølgelig glemmer jeg ikke HTM og Nose Work, men prioriteringen er helt klart målrettet mod områder, som betyder noget i forhold til de 3 vigtigste mål i år.

Fuld fokus i fristende 8-tal: Megan til DM 2013 (Foto: Charlotte Lia)

Udover alle de andre grunde giver det mig vild god energi, at kunne rette træningen ind i forhold til de tre specifikke arrangementer.

søndag den 25. juni 2017

HTM/FS Summer Camp 2017 – dag 3

Power Pose! (Foto: Anita Jakobsson)

Foto: Neel Ane Smed

Dag 3 af Summer Camp omfattede 3 x 2 timers sessioner, hvor jeg dog på forhånd havde valgt Charlotte Frigasts Coretræningsmodul fra, så den stod på individuel træning hos Lina 8-10 og gruppetræning hos Lucy 10.30-12.30.

Individuel træning med Karolina Hasselroth

Dette træningspas var for mig det allerbedste på de tre dage. Dels fik jeg selv fantastisk god og anvendelig feedback og input til mit HTM-program, dels var der meget inspiration at hente fra de andres gennemgange.

Jeg talte med Lina om anvendelser af rekvisitterne, og hvilken historie, jeg ville fortælle. Vi fik talt os frem til, at den kærlighed jeg tænker tilbage på, er den til min ungdoms hund Max, og det er perfekt, hvis han kan ligge skjult under bordet i start og slut. Når musikken starter kan jeg fx se på et foto af ham, rejse mig gå lidt, musikken kører baglæns, for at symbolisere at vi går tilbage i tiden, Max kommer frem og bakker ved siden af mig for at understrege, at vi drømmer os tilbage. Og så går vi i gang med at mindes de glade stunder, vi har haft, indtil drømmen ender med at Max forsvinder under bordet igen.

Stolen kan bruges til positionsskift, ved at sende Max rundt om eller under, jeg kan selv gå rundt om stolen og gøre noget med Max, det er bare at bruge fantasien.

De lange stræk kan jeg afbryde fx med piruetter, gå sidelæns osv., det skal være interessant at følge, og det er det ikke med lange stræk i en position, hvis der ikke sker noget andet.

Fantastisk godt input at få, og totalt inspirerende at arbejde videre ud fra. Tusind tak Lina!

Man kan også bukke PÅ en løve

Man kan ligge ned og få træneren til at gøre arbejdet

Man kan have sin personlige DJ til at styre musikken (foto: Mia Rasmussen)

Virkeligt skønt pas!

Gruppetræning med Lucy Creek

Her arbejdede vi som på dag 1 med forskellige øvelser, hvor hunden skulle have fokus på os, skulle abstrahere fra forstyrrelser, skulle forstå verbale kommandoer, uanset hvad vi gjorde mv.
  • Øjenkontakt med hunden, hvor vi skulle fastholde den, mens vi bukkede os og samlede en kegle op
  • Øjenkontakt med godbid på skoen, som vi bevægede frem og tilbage – de to kom jeg ikke så langt med, for jeg har ingen kommando til øjenkontakt :-(
  • Vi skulle bevæge os mellem to kegler til musik, og der blev før hver gennemgang givet nogle regler for, hvordan vi skulle agere. Generelt masser af bevægelse af krop og hænder, og masser af rytme. Her er et lille videoklip der viser, at Max og jeg var helt med på den :-)
video
Video (Neel Ane Smed)
  • Vi skulle kombinere en indlært øvelse med kegle med en ny øvelse med kegle – jeg valgte fremsending til kegle og moveon omkring kegle
  • Vi skulle få hunden til at udføre tre tricks mens vi holdt bukkede os og holdt begge hænder på kegle
  • Vi skulle startindlære et link, hvor hunden bakkede fra P3 til P7
  • Vi skulle lave et link hvor hunden gik fra P5 til P2 uden at flytte snuden
Sol på Summer Camp (Foto: Mia Rasmussen)
  • Vi skulle på skift være hund og fører, hvor en anden var fører og hund, og hunden havde fået dessiner om at udvise forskellige dæmpende signaler, som vi skulle finde frem til – nogle nemme, men flere ganske svære = ikke til at se
  • Vi skulle arbejde med at bakke væk fra føreren til føreren siger stop (modsat hunden stopper selv) mod target
  • Vi skulle arbejde med at løfte pote og fastholde (bedre)
Masser af spændende (eksempler på) øvelser, som vi fik input til og mulighed for at arbejde videre med.

Højdepunkter

For mig var der fire helt klare højdepunkter på årets camp. I uprioriteret rækkefølge:
  • Det var et ualmindeligt superhyggeligt hold jeg var på, vi fik virkelig talt om hinandens programmer og udfordringer, og havde det sjovt, tusind tak til jer alle
  • Det var lækkert at få lov at debutere med HTM3 ved en uofficiel konkurrence og med pres som til en officiel og med god feedback
  • Energi og følelsesmæssig spejling - som med enkle midler gav fantastisk kontakt
  • Christinas foredrag ”Gå glad til konkurrence!” var fantastisk
  • Linas input ved dagens seance var meget meget inspirerende
Tak til alle for en skøn Summer Camp, ikke mindst kæmpestor tak til Anja og Johanna, som har planlagt og gennemført det store arrangement på superflot vis!

lørdag den 24. juni 2017

HTM/FS Summer Camp 2017 – dag 2

Lidt regn under et træningspas (Foto: Neel Ane Smed)

Dag 2 af Summer Camp var den mest omfattende med 3 x 2 timers sessioner og et 2 timers foredrag efter aftensmaden. Vejret var med os en del af tiden, men der kom også lidt regn, som man kan se af fotoet ovenfor. En virkeligt spændende dag, med nogle gode sessioner og et meget spændende foredrag.

Gruppetræning med Karolina Hasselroth

Vi havde en stribe øvelser, som fokuserede dels på førerens opvarmning (energiskabelse), dels på at arbejde med iscenesættelse, at skabe mening med rekvisitter med mere. Det hele uden hund.
  • Opvarmning af fører før konkurrence: samuraiøvelse, hvor deltagerne står i en cirkel, en løfter hænderne og råber, de to naboer slår den i midten med samuraisværd og den midterste sender stafetten videre til en anden. Og så kører cirklen.
  • En øvelse, hvor vi skulle lave en bevægelse, fx tegne en cirkel, naboen skulle overdrive den og så fremdeles.
  • Overdrivelse, hvor der både indgik bevægelse og lyd
  • Klappeleg, hvor en klappede begge hænder mod sidemandens, og denne kunne klappe igen eller vende og klappe videre i cirklen
  • Øvelse hvor en havde en kuglepen, skulle sige til sidemand: ”Dette er en kuglepen”, sidemanden skulle svare ”Hvad er det?” og man skulle svare ”En kuglepen” og give den videre. Der kom også en sandal med i øvelsen
  • Stoleleg, hvor der var en ledig stol, og en deltager, der stod op, og øvelsen gik ud på at forhindre at den stående fik en stol at sidde på
  • Øvelse, hvor en deltager skulle gøre noget, makkeren skulle spørge: ”Hvad laver du?” og man skulle svare noget andet end det man gjorde. Hvorefter makkeren skulle udføre det, som den første sagde han/hun gjorde. Osv.
  • Associationsleg, hvor en person i cirklen sagde et ord, naboen skulle sige et ord, som begyndte med slutbogstavet i det forrige ord, og så fremdeles
  • Vi skulle nævne et sted (fx Rådhudspladsen, en hundetræningsplads, en skadestue) og skulle hver især være ”noget” på pladsen, fx en affaldskurv, en læge, en kanyle osv.
  • Vi var fire der kom i et telt, og kom frem én efter én, så en anden udføre en sekvens, og skulle gentage den osv. Sidste mand (det var mig) skulle gentage den forrige og så fortælle, hvad historien var – og der var sket en del undervejs :-) Det var noget med mord på en banegård oprindeligt, og noget helt andet til sidst
  • Derefter en tilsvarende med et mord i en skov med bue og pil
  • Endelig skulle vi parvis lave en lille sekvens med en rekvisit efter eget valg. Kira og jeg lavede en fin rutine til Ølhunden glammer. Hvorfor dit og hvorfor dat kom det fra Lina, så vi skulle virkelig kunne redegøre for alt muligt, bl.a. om det var almindeligt at stille en tom ølflaske tilbage i kassen i Danmark, hvor for jeg rejste mig, hvad hunden lavede imens, hvordan man kunne vise at ølflasken var tom.

Individuel træning med Lucy Creek

Jeg var først på, vi havde 10 minutter hver, og jeg tror jeg var den eneste som havde valgt ikke at have hund med. Jeg ønskede og fik feedback til HTM-nummeret, som Lucy så i går og ideer til udviklingen.

Hun synes programmet har en virkelig god start, men fuser ud. Rekvisitterne anvendes for lidt, slutningen med at vende tilbage til border virker mærkelig (hvorfor vender jeg tilbage?), der er for lange stræk hvor Max bare følger, hun vil gerne se noget mere selvstændigt arbejde. Hun synes positionerne P9 og P10 er fine, men vil gerne have styrket de andre.

Vi talte om ideer til at anvende rekvisitterne mere. Her er nogle bud:
  • Glemme hatten på stolen, vende tilbage for at lede efter den, fx P1 sidelæns om bordet, mens jeg leder (fx løfte dug) og hund følger med
  • Der skal være en grund til at vende tilbage, og det er den glemte hat
  • Vi talte også om at ryge, men cigaretten ville være i vejen under rutinen væk fra bordet
  • Jeg kan også får det dårligt, og derfor skulle vende tilbage til bordet
  • Jeg kan flytte på stolen, fordi jeg godt vil ud i solen, og lave noget i den forbindelse
Masser af godt input og jeg har virkelig får sat gang i overvejelser om at udvikle nummeret til en meningsfuld historie.

Gruppetræning med Christina Ingerslev

Udgangspunktet for træningen var, at hunden fuldstændig spejler os. Overskriften var Energi og følelsesmæssig spejling, og vi arbejdede med begrebet Grounding, hvor vi skaber fast grundlag (ro) inde i os selv og kan regulere det følelsesmæssige niveau i forhold til hunden med det, som grundlag.

Anita, som jeg var i gruppe med, og Christina kunne se markant forskel på Max, når jeg fik skabt det rette udgangspunkt – det var rent ud sagt forbløffende, som der pludselig skete noget.

Jeg kan ikke beskrive det ordentlig nu, men jeg kunne se, det virkede, og det er meget meget spændende. Bestemt noget jeg skal arbejde meget videre med.

Christina Ingerslev: Gå glad til konkurrencer!

Et fantastisk foredrag at slutte dagen af med, 2 timers meget koncentreret stof om det at konkurrere. Jeg skal ikke forsøge at gengive foredraget, men nogle få stikord, som jeg særligt hæftede mig ved:
  • Nervøsitet er en fysiologisk reaktion, den gør at vi mister fokus, men omvendt er det ikke godt hvis den er helt fraværende. Byd den velkommen, for du kan ikke fortrænge den.
  • Der er mange årsager til nervøsitet, en vigtig er at resultatmål (hvor man er afhængig af konkurrenters præstationer), bliver vigtigere end præstationsmål.
  • Forbindelsen mellem hund og fører: Hunden aflæser ALT, så hvis du fx føler skuffelse eller vrede, véd din hund det øjeblikkeligt og du er nødt til at agere.
  • Alt hvad din hund gør, er godt – ALT, altid. Det må du acceptere eller ændre, der hvor du ikke kan acceptere det
  • Er der nogen skygger, er der noget din hund ikke må være, så tag aktion, ellers vil det modarbejde jeres udviklingspotentiale
  • Hvad kan man gøre? Man skal være bevidst og forstå, hvad der modvirker succes. • Man kan ændre sine følelser kropsmæssigt (fx Power Poses), man kan vise begejstring, man kan se ud som man har styr på det. Fake It till you become it
  • Man kan ændre følelser handlingsmæssigt fx via sjove øvelser.
  • Man kan ændre følelser tankemæssigt ved fx bevidst indre dialog.
  • Til en konkurrence har man to opgaver, og kun to: 1. Fokusere på, hvad du skal gøre NU. 2. Samarbejde med og støtte din hund.
  • Man kan ændre følelserne med nærvær, fx ved at bruge det cirkulære åndedræt.
Et kæmpestort og vildt spændende område, for alle der interesserer sig for at konkurrere, og det er helt utroligt så meget information Christina kan formidle på 2 timer. Tusind tak!

fredag den 23. juni 2017

Debut i HTM3 – start på HTM/FS Summer Camp 2017


Video: Sandi Højgaard Larsen

I dag debuterede Max og jeg i HTM3.

Jeg har smagt på ordene i den foregående sætning. Det var fedt at skrive dem.

HTM/FS Summer Camp 2017 startede i dag med uofficielle prøver i hallen i Ringsted. Jeg havde tilmeldt i HTM3, for at få input til mit nye program. Jeg kunne mærke den rigtige følelse på vejen til prøven. Den rigtige konkurrencefølelse i maven. Jeg glædede mig og var spændt.

Hele opvarmningen var som planlagt, indgangen perfekt, Max kiggede sig omkring da vi hilste på dommerne, jeg ventede på ham, gik hen til bordet da vi var klar, gav ham Bord-kommandoen. Og så var vi i gang- Det var en FED fornemmelse at gå programmet. Max var skønt på, jeg gjorde næsten alt som planlagt, og vi gennemgik programmet til omkring 95 % af vores niveau lige nu.

Der er ingen der mødte mig den første halve time efter konkurrencen, der var i tvivl om, at jeg havde givet alt. Jeg var svedt, som var det mit livs allerstørste finale, jeg var inde til. Og det var det også inde i mit hoved.

Dommerne var Karolina Hasselroth og Lucy Creek og deres kommentarer er her:

Udførelse
  • Fina positioner men önskar dem mer självklart
  • Good that you gave him time to look around the ring
  • Work the dog a little more in his positions
  • Excellent change in middle position
  • Good rewarding without luring
  • Close too far forward
Sværhedsgrad/Indhold
  • I klass 3 önskar jag se en mer självständig hund. Även ngt höjare svårighetsgrad
Musik og fortolkning
  • Gärna se att du jobbar ännu mer med musiken. Gärna använda rekvisiterna mer.
  • Excellent interpreter xxx
  • Use table and chair more
Sandie filmede os uden at jeg vidste det (tak!!!), og jeg har lige genset optagelsen. Hold da op hvor ser det godt ud! Max er på præcis som jeg drømmer om, og arbejder så flot. Wooow, hvis man kan sige det om sit eget program …

Jeg fik ikke set ret meget HTM, det var helt som til en prøve, fokus på min egen prøve. Men jeg fik set en del FS, og hørt feedbacken, og det var meget interessant og lærerigt. Lucy sluttede men nogle generiske iagttagelser:
  • At opvarmning, inden man går på banen, skal være 100 % tilpasset hunden. Der er ikke nogen generel og ”rigtig” måde at varme op på
  • At det virker dårligt når føreren hæver stemmen, når hunden ikke reagerer på første kommando
  • At indgangen i ringen skal være tilpasser din hund. Så længe den ved, hvornår den skal arbejde, gør det ikke noget hvis den ikke er i pladsposition eller lignende ved indgangen
Derefter gik turen til Sorø Camping hvor resten af campen finder sted.

Halvdelen af holdet var hos Lucy, resten hos Lina, i et 2.timers pas.

Det er svært at stå med omkring 15 deltagere med hunde og kunne give noget anvendelig feedback, men det gik rigtigt fint for >Lucy.

Vi fik arbejdet med:
  • At hunden på ren verbal kommando indtager position, herunder at øge sværhedsgraden
  • At hunden følger med når føreren flytter benet
  • At hunden reagerer på verbale kommandoer uanset hvad fører gør med hænder og krop, fx dæk under gang med førerens hænde på hovedet, spin (twist) når føreren sætter hænderne i jorden, spin når hænderne først kommer i Jorden efter den verbale kommando
  • Illustrere James Bond temaet (musikken) når vi gik slalom
  • Illustrere vinter når vi gik slalom
  • Lave et lille program med fiskeri – jeg lavede et hvor jeg tog en lille fisk op af tasken og lagde den foran Max, som bukkede
  • Arbejde med fristelser på banen på forskellige niveauer – Lucys konklusion var, art ingen af hundene var klar til konkurrence, hvis de ikke kunne acceptere fra fristelser på banen
  • Arbejde med sikre øvelser foran en stribe af medkursister
  • Sammen med et par andre lave et program til dele af ”I wanna be like you” fra Junglebogen. Som vi endte med at skulle have nogle af de andre til være hunde til. Pointen var at det var sært at være hund. Det var helt klart for os mennesker med verbale kommandoer, men nemmest for hunde med visuelle signaler.

Vejret var 95 % med os :-)

Jeg havde på forhånd meldt fra til sidste programpunkt - teambuilding - men jeg kan se på Facebook, at det har været ganske fornøjeligt:-)

Jeg glæder mig til de kommende to dage!

torsdag den 22. juni 2017

One Plus One


De næste tre dage står den på HTM/FS Summer Camp 2017, arrangeret af Anja og Johanna, og med et flot program, i hvert fald de dele, der er offentliggjort.

Jeg må indrømme, at som tiden har nærmet sig, har jeg ikke mærket den forventningens glæde, som jeg synes jeg burde have op til arrangementet. Sidste år blev det holdt i Hangar 17 og jeg var meget begejstret, og det er jeg uden tvivl også, når dette års camp er i gang. Men lige nu – eller rettere indtil i morges – var forventningens glæde der bare ikke.

Helt ærligt, jeg kan ikke komme til et tredages arrangement og så være så lidt forventningsfuld. Det har jeg lige arbejdet med i dag. Ideen opstod på vej til arbejde, pludselig var den der.

Jeg kom til at tænke på Rolling Stones albummet Beggars Banquet. Nummeret Sympathy for the Devil . Og ikke mindst Jean-Luc Godards film fra 1968, One Plus One, som handler om tilblivelsen af Sympathy for the Devil.

Det er mange år siden, jeg har set den, jeg aner ikke, om den holder i dag (det gør den nok!), men jeg husker, hvor fascinerende det var at opleve nummeret blive til. Der var ingen guddommelig inspiration der gjorde at Rolling Stones bare kunne indspille det færdige nummer. Det var en lang og hård proces, spændende og fascinerende at være med på nært hold og opleve udviklingen.

DET er den mentale tilstand jeg nu er i i forhold til Max og mit nye HTM-nummer til que reste-t-il de nos amours. I morgen formiddag starter vi kurset med en uofficiel konkurrence.

Som man kan se af programmet skal vi debutere i HTM3 og får feedback af Karolina Hasselroth & Lucy Creek, to af instruktørerne på Summer Camp og det er genial timing.

Jeg har et meget råt nummer, jeg har været oppe to gange i HTM2 med en kortere udgave, det er første gang med den fulde udgave. Jeg har helt bevidst intet gjort for at ”forbedre” programmet i forhold til HTM2-udgaven, og den feedback jeg har fået til den. Der er bare to yderligere positioner.

Jeg bruger ikke rekvisitterne (bord/stol/dug) i andet end start og slut. Jeg forventer en masse ideer til, hvordan nummeret kan transformeres til et RIGTIGT HTM3-nummer. Og jeg forventer at kunne komme til at arbejde med stumper af dette i de tre gange individuelle tid, vi har i løbet af kurset.

Bilen er pakke med telt, stol, bord, campingstole og hundeting. Udstyr pakkes senere.
 

USB ‘en er opdateret med det fulde nummer, CD’en er klar som backup, betaling for middagen lørdag er lagt i kuvert.

Max’ fine halsbånd, som Amanda fandt til ham i Herning, er endelig kommet frem for alvor, og skal bruges første gang i morgen. Kirsten har også trimmet ham i dag, så han er bare SÅ fin.

Vi er HELT klar til kurset og jeg er topmotiveret.

One Plus One kan blive til så meget som helst :-)

tirsdag den 20. juni 2017

Nose Work med Max, seks gode dage og tre på vej

Foto: Mia Rasmussen

Til aften var vi allerede nået til afslutningen af Lonnis dejlige Nose Work hold i Jersie.

Som sædvanlig var der en række forskellige søg, primært lavendel, lidt eukalyptus, forskellige sværhedsgrad (mest klasse 1, lidt klasse 2) og forskellige temaer.


Vi startede med to gemmer langs trådhegnet, ingen problemer.

Derefter 2½ minut på et område med en metaltrappe, en mur, 6 stole og et lavt bord. Opgaven var at finde de gemmer, der var (ukendt antal), men først og fremmest at have en strategi for, hvordan vi ville afsøge området. Som sædvanlig startede Max hurtigt og strøg forbi trappe og mur, så jeg måtte tro mod strategien tilbage igen. Fin markering ved trappen. Derefter mit mentalt andet søgeområde (tre stole og lavt bord) og en flot markering ved bordet. Så det tredje, hvor der var noget med en stol, men ikke en sikker markering. Jeg markerede for fund, men det var ikke tæt nok på.

Fint arbejde af Max, han kunne have søgt under stolen, hvilket vi fik lov til bagefter og han lavede flot markering. Det område, vi ikke havde fået afdækket var muren, og dér var også et gemme.

Så er halvhøjt og et lavt søg langs siden af skur, ingen problemer.

Køretøjssøget, to køretøjer med to gemmer, drillede lidt. Max var meget interesseret i græsset i nærheden, men efter noget tid fik vi tydelig markering på den ene bil, og derefter en ligeså tydelig på den anden. Først under oprydningen til sidst fandt jeg ud af, at Max’ anden markering var lidt for langt fra gemmet.

Så kom vi til et stræk langs muren langs vejen ned mod Sydkystens Privatskole. Første søg ingen problemer. Næste søg, der var vi tre, der var helt sikre på to gemmer, det ene fandt vi alle, det andet kunne vi ikke finde. Øhhh, det var fordi der kun var ét – stol på hunden, kunne vi alle fortælle os selv og hinanden.

Det sidste stræk var der to gemmer meget tæt på hinanden (ca. 1,20 m), det ene lave blev fundet, det andet fandt vi ikke. Selv da vi fik det udpeget, kunne jeg ikke få en klar markering. Max stod op ad standeren, kunne ikke nå helt, og jeg synes ikke der var en klar markering. Og det var også aftenens sidste søg, så det var ok at stoppe.

Et virkeligt skønt kursusforløb, masser af lærerige søg, god feedback og ideer fra Lonni og et morderligt hyggeligt hold. Vi ser frem til en fortsættelse efter sommerferien :-)

Siden næstsidste træning for en uge siden er der sket ting og sager. Max er udtaget til 6+ landsholdet, det afføder i øvrigt en masse spændende aktiviteter i landsholdsregi, som jeg nok skal blogge om. I går kom invitationerne til Årets Hund i Rally til Lille Bjørn og Max. Og i dag kom Lille Bjørns invitation til DM i rally og da der er kommet tre afbud i championklasse er Max nu første reserve, så mon ikke han kommer til DM også? Hver enkelt af de nævnte punkter er mål, der er nået, og som jeg glæder mig over; at det hele har flasket sig og kommer indenfor seks dage, det er bare FANASTISK dejligt :-)

Jeg har et par arbejdsdage og så forlænget weekend, idet årets HTM Summer Camp afvikles fredag-søndag i Ringsted og Sorø. Jeg har slet ikke haft tid til at glæde mig rigtigt til det endnu, men det begynder at ske nu. Det bliver uden tvivl tre skønne dage i fantastisk selskab –af både en række dygtige instruktører og af en masse HTM-entusiaster.

DKKs DM i Rally 2017 - statistik

Statistikken er baseret på den oprindelige kvalifikationsliste, dvs. før afbud.  
 
Fordeling på førers køn

Deltagere med mere end 1 hund


Geografisk fordeling af førere

Fordeling af racer pr. klasse




Lille Bjørn til DM i rally

Lille Bjørn 28. december 2016 :-) (foto: Grafiko.dk)

I dag kom en dejlig invitation:


Dermed er Lille Bjørn i sin debutsæson i championklasse kvalificeret til DM i rally.

Jeg glæder mig til for syvende år i træk at være med til DM.

Max ligger pt. som nr. 22 på listen, og er dermed 2. reserve, vi krydser fingre for to afbud :-)

mandag den 19. juni 2017

Max og Lille Bjørn kvalificeret til finalen i Årets Hund


Lille Bjørn med fuldt fokus (foto: Grafiko.dk)

I dag kom invitationerne til finalen i Årets Hund i rally den 24. september i Ballerup. Ikke nogen overraskelse, men ikke desto mindre to mål, som er nået – og som jeg er meget glad for og stolt af at have nået.

Lille Bjørn er kvalificeret på en 8. plads med 21 point og Lille Bjørn på en 9. plads med 19 point. Jeg har naturligvis straks tilmeldt begge hunde.

Sidste år var alle tre hunde i finalen, Lille Bjørn blev nr. 8 i ekspertklassen, Megan nr. 12 i championklassen og Max nr. 8 i championklassen.

Det bliver ikke nemt at forbedre de nuværende placeringer i det skrappe felt, men naturligvis kommer vi for at kæmpe for vores placeringer.

Jeg vil slutte med at ønske ALLE der har kvalificeret sig til finalen kæmpestort til lykke, jeg glæder mig til mødes med jer til en fantastisk dag. Der er altså noget særligt ved finaler: på den ene side afslutning af et forløb, på den anden side udgangspunkt for at sætte nye mål.

søndag den 18. juni 2017

Mere om prioritering – og Rally i Odder


Noget af det positive ved at skrive blogindlæg er, at der faktisk er nogen, der læser dem, og når de så ovenikøbet reagerer på dem og kommer med konstruktive kommentarer, så bliver det rigtigt interessant!

I går aftes tale jeg med Christina, som havde set videoerne og havde feedback på forskelle i mit kropssprog i rally vs. HTM/FS. Christina kender mig rigtigt godt, og jeg noterede på livet løs, mens vi talte. Der er flere idéer, der skal afprøves. Tak Christina!

* * *

Hjemmefra kl. 6 og hjemme lidt i 19, det er en lang dag … og dog. Det var en Megagody dag, hvor Anita og jeg var i Odder og dømme en dobbelt rallyprøve hos Zakkai Hundecenter.

Små tre timer hver vej kan være træls, men ikke med Anita som selskab :-) Det var superhyggeligt, og der var masser af hunde- og anden snak.

Vi fik bl.a. talt om strategi for kommende prøver, min adfærd i forhold til Max, prioritering, den næste hund, hundes helbred, summer camp, arbejde, ferie osv. osv.

Tak for hyggeligt selskab Anita!

* * *

Prøverne hos Zakkai Hundecenter var meget velorganiserede og veltilrettelagte. Tina Kjeldbjerg og Co arrangerede deres første dobbeltprøve med stor succes, og det var en fornøjelse at opleve en masse rigtigt flot førerarbejde, selvom det blev meget varmt i løbet af dagen.

Hvis jeg havde vidst, at det blev SÅ varmt, havde jeg ikke valgt de to spiraler på mine baner (se banerne her http://www.bordertoborder.dk/docs/rallybaner/rally.php), men sådan blev det altså – og der var da et par hunde eller tre, som var synligt påvirket af varmen.

Men de fleste gik virkeligt flot og så er det rigtigt sjovt at være dommer. Tak til Trina Kjeldbjerg for et superflot arrangement!

* * *

Og så er det lige det om prioritering.

Louise og jeg er ved at planlæggenogle enetimer hos Sonja for at få vores 6+ toptunet inde 2.9.

Der også udsigt til noget landsholdtræning.

Jeg er begyndt at se efter små rallyprøver, for at kunne arbejde med Max under mindst muligt pres og vurdere forskellige strategier i praksis.

Jeg ser ekstra meget frem til de kommende måneder :-)

lørdag den 17. juni 2017

Max hygge - og masser af videoer




Vi havde ikke rigtigt planlagt noget i dag, vi talte til morgen om at tage til København, men det gad vi alligevel ikke. Så ret spontant besluttede vi at vi ville have Moules Frites til aften. Max og jeg kørte op til Netto og købte muslinger og noget vin.

Lidt senere kørte vi alle fire til Lagkagehuset efter Cortado og morgenbrød.

Så besluttede vi at tage til Køge, fordi jeg trængte til nogle skjorter, og på 1½ time i 3 forretninger endte vi med 5 skjorter, 1 T-shirt og en cap til mig (sidstnævnte til Lille Bjørns HTM-nummer) og også lidt til Kirsten.


Vi havde ikke lyst til frokost, læste lidt, jeg snuppede en morfar i det pragtfulde vejr.

Max snuppede liggestolen efter mig.


Den tidlige aftensmad startede jeg med 12 østers og et glas cremant.


Derefter Moules frites.

Bilen er pakket til i morgen, hvor jeg skal Hente Anita kl.tidligt og vi skal videre til Zakkai Hundecenter (Tina Kjeldbjerg) i Odder og dømme en dobbelt rallyprøve.

Helt sikkert en hyggelig tur og en hyggelig dag i det hele taget.,

Og så kom der lige tre videoer fra Amanda fra HTM-prøverne 5. juni.









Masser af fint arbejde og en Max med logrende hale. Og en del potentiale for forbedring naturligvis :-)

Og er komogså vidoeer fra diverse rallyprøver og en enkelt FS1, jeg anede ikke, at der var filmet så meget - tusind tak Amanda :-)









 







fredag den 16. juni 2017

Ændret prioritering

Tirsdag morgen

Forleden – faktisk kun for to dage siden, på Max’ fødselsdag – offentliggjorde jeg den aktuelle prioriteringsliste for ham og mig:
  1. Rally DM, finale, glæde (håbe på afbud)
  2. ÅH, top 10, glæde
  3. HTM3
  4. NW
  5. FS1 ÅH
  6. FS2?
  7. 6+
Det var lige før invitationen til at deltage på landsholdet i 6+ kom.

Jeg vidste godt, at der skulle udtages et 6+ landshold, jeg vidste at vi deltog i et DM-iagttagelsesstævne 5. juni, men jeg må indrømme, at jeg ikke så meget som havde tænkt på, at Louise med Billie og jeg med Max skulle opnå en udtagelse.

Det gjorde vi så, og det ændrede bestemt min prioritering af 6+.

For det første skal jeg have arbejdet med nummeret alene med Max, så vi har det på rygmarven, som When I’m 64.

For det andet skal vi have trænet det sammen med Louise & Billie, og det skal vi nok finde nogle anledninger til de kommende måneder.

For det tredje er vi ét af to 6+ teams, som sammen udgør det danske landshold – og naturligvis vil vi gøre vores til, at vi som team kan gøre en god figur.

Jeg glæder mig allerede ret meget til at repræsentere Danmark, det bliver ikke meget større …

De officielle invitationer til DM i rally lader vente på sig, men det er ganske vist, at vi får invitationerne til Årets Hund først i næste uge:


Lille Bjørn og Max er begge med, og naturligvis skal de begge ende i top 10, og det gør ikke noget, hvis de rykker lidt op :-)

HTM3-programmet har jeg visualiseret en del gange på det sidste. Første ”rigtige” optræden bliver til en uofficiel prøve den 23. juni, som start på summer campen. Jeg glæder mig til at vise nummeret og endnu mere til at få feedback – så der er inspiration til det videre arbejde.

Så den korte revidere prioritering er:
  1. Glæde, miljøtræning, glæde og sjov
  2. 6+
  3. HTM3

onsdag den 14. juni 2017

Dejligt kursus og uventet fødselsdagsgave til Max (landsholdsudtagelse)

6+ 26. juni 2016

Jeg var i dag på heldagskursus ”Succeed in Check-ins”- om opfølgning på, at personer gør fremskridt i forhold til aftalte mål. Vi blev introduceret til en stribe forskellige værktøjer, fik prøvet dem af, og det er var et supergodt kursus.

Når jeg nævner det her, er det fordi teknikkerne til forveksling ligner de teknikker, som jeg og mange andre bruger, når de arbejder med deres sport. Her fx det specifikke forløb i forbindelse med check-ins.
  • Fakta i en konkret situation (hvor langt er du, score fra 1-10, hvor meget har du arbejdet med det, hvordan harmonerer det med dine hensigter)
  • Følelser (Hvordan har du det med ovenstående)
  • Læring og indsigt (hvad har du lært, overraskelser?, vil du høre hvad jeg synes?)
  • Næste skridt
Vi arbejdede også med teknikker til at lytte, løsninger vs. problemer, om at vælge fokus, om at finde styrker samt feedback.

Jeg synes, det er skønt, når et arbejdsrelateret kursus i den grad giver input til mit hundearbejde :-)

Når jeg er på kursus er jeg offline, ligesom til prøver, og der blev kun tændt i pauser. Til frokost lå en besked fra Louise med teksten ”Det siger vi da ikke nej til vel?”
Nej, vi siger ikke nej til en landsholdsudtagelse :-) Det var bestemt helt uventet og en ganske speciel fødselsdagsgave til Max!

Max 6 år - tillykke!!!

Foto: Anne Gisselø (ANGI Foto) 13. marts 2016

Max er min første hund købt med henblik på at blive en LP-hund. Det blev han kun meget lidt, men han er blevet så meget andet – har givet mig en masse ekstra grå hår (!), lært mig utroligt meget og givet mig så meget igen.

Max er en border terrier, men den mest selvudslettende af slagsen. Vi ville ønske, der var lidt mere temperament i ham, men det er der ikke, og vi har da klaret os meget godt alligevel.


Hans LP-karriere blev ret kort. Han var og er lynhurtig til at lære, men afstand fra mig bryder han sig ikke om, så fællesøvelserne i LP blev aldrig et hit og efter at han var blevet Danmarksmester i LP1 i DTK 2012 og i LP3 i 2013 blev karrieren indenfor LP indstillet.

Hans udstillingskarriere blev ganske kort, dommerne synes ikke han er så lækker en border som vi gør, og vi har jo været forvænte med udstillingsresultater med Emmy og Megan.

Rally arbejdede vi med parallelt med LP, og det er gået lidt op og ned. Han kan gå fantastisk, og han kan slå næsten helt fra. Han bliver meget nemt usikker og utryg. Han blev allerede i 2012 DM i rally begynder i DTK og årets øvet terrier i DTK 2012.

Han blev DKRLCH 4. oktober 2014 godt 3 år og 3 måneder gammel. I samme alder var Megan ikke engang startet på rally og Lille Bjørn var lige blevet RBM. Max debuterede i championklasse 4 år og 8 måneder gammel, Megan var over 7½ og Lille Bjørn næsten 10.

Han blev i 2015 nr. 8 ved DM i ekspertklasse og nr. 2 ved Årets Hund i ekspertklasse.

I 2016 blev han nr. 9 ved DM i championklasse og nr. 8 ved Årets Hund.

Han er kvalificeret til Årets Hund finalen i år (ligger som nr. 8) og vi håber på 3 afbud, så han fra sin nuværende 23. plads på DM-kvalifikationslisten kan rykke op i top 20.

Ja, tingene er gået lidt hurtigere med Max.

Jeg trænede færdighedsprøver med alle tre hunde, men ingen tvivl om at Max var den smarteste. Så  HTMF har han bestået to gange, han er blevet HTM1 og HTM2 (to udgaver af Walking the Dog), og vi arbejder mod vores debut i HTM3 (Que reste-t-il de nos amours). F1-titlen har vi også fået (When I’m 64), sidste gang vi skal optræde i klassen bliver 2. september, fordi der er noget med en Årets Hund konkurrence … FS2 står måske på programmet 14. oktober på Samsø. På dansefronten er der også et 6+ nummer med Louise og Billie.

Nå ja, vi går også til Nose Work, og der er han også en lille stjerne.

Jeg har lært rigtigt meget af Max, og vi har en aftale om, at hvis jeg bliver ved med at gøre mig umage med at blive en bedre fører, så vil han blive ved med at gøre sit bedste for mig. Og så skal vi nok komme langt.

Prioriteringen har ikke været nem, men til coachingen i fredags kom denne rækkefølge uden slinger:
  1. Rally DM, finale, glæde (håbe på afbud)
  2. ÅH, top 10, glæde
  3. HTM3
  4. NW
  5. FS1 ÅH
  6. FS2?
  7. 6+
Stort til lykke med fødselsdagen lille dygtige, søde og dejlige Max – jeg glæder mig til de næste mange år sammen med dig.

tirsdag den 13. juni 2017

Lækker Nose Work træning med Max


Til aften var Max og jeg til Nose Work træning i Jersie i det skønneste vejr. Lonni havde som sædvanligt stillet nogle spændende søg op.

2 lave og 2 høje i en overdækning (et af de høje eukalyptus)
1 lavt og et højt (1 eukalyptus)
2 lavendel bag en væg, hvor hundene skulle markere forfra
2 lave og 2 høje i en gård (1 lav eukalyptus)
1 høj og en lav i et skur (den høje eukalyptus)

Jeg er lidt i tvivl om her bagefter, men der var vist eukalyptus ved fire af de fem søgeområder, og det volder tilsyneladende ikke Max problemer.


De lave søg har han ingen problemer med, han laver blændende markeringer. De høje skal vi arbejde mere med, men han er ved at komme efter det. Jeg kan også få lov at løfte ham, så han kan snuse, mens jeg holder ham.

Vi var kun fem deltagere på holdet i dag, super luksus, god tid til søgene, diskutere dem og give hinanden feedback, og masser af input fra Lonni.

Der var også rigeligt kage, jeg havde købt til 10, som vi var sidst :-)

Hvad var det bedste ved aftenen?

Jeg tror nok, det var nogle markeringer, hvor Max var så insisterende, at jeg blev helt blød, den ene gang kiggede han kort op på mig, inden han markerede igen – og så kom belønningen.

Og så er der Max' intensitet, han vil gerne blive ved og ved.

Det er virkelig en fornøjelse at gå til Nose Work med ham :-)


søndag den 11. juni 2017

Sangen om Vejen



I dag gik turen til Vejen, hvor jeg dels skulle op i rally championklasse med Lille Bjørn og Max til begge prøver, dels skulle dømme begge begynderklasser.

Jeg stod op kl. 4, kørte lidt over 5, hentede Amanda og Osseau i Benløse, og var i Vejen 7:20, i god tid til at slæbe ting ind, stille den første rallybegynderbane op, og gøre hundene klar til banegennemgang i championklasse kl 8:30. Første bane var hos Trine, jeg havde start nr. 3 med Max, og han var langt fra sig selv. Vi måtte lave det stationære skift side foran om som det første skilt, fordi han var fuldt fokuseret på alt andet end mig.

Han ville ikke ud til keglen, og jeg var ikke helt så skarp, som jeg burde have været: standse eller være meget mere støttende.

Pga. en meget tidspresset tidsplan for arrangementet, var det aftalt, at der ikke skulle gives feedback, så jeg véd ikke præcis, hvad der er trukket for. Det føltes som IB.

Lille Bjørn gik en rigtig fin prøve. Der var et par ommere og noget småtteri, det føltes godt. Han var også på lige på den rette måde.

Til den anden prøve - med Pia som dommer – strammede jeg mig an i forhold til Max, og øvede at sige signalerne på hans niveau. Han søgte direkte ind i dommerteltet, da vi skulle starte, og jeg måtte tage ham i line for at komme ind til startskiltet. Men da jeg nu var ekstra meget fokuseret, gik det alligevel nogenlunde, det resulterede bl.a. i en bakke væk fra fører, som fungerede flot! Det gør den kun, hvis Max er meget tryg.

Lille Bjørn var på som min sidste hund. Det var varmt, så jeg havde hældt vand over ham for at køle ham lidt. Han gik fint. Vi mistede bakke væk fra fører og lidt småtteri.

Jeg skulle derefter dømme rally begynderklasse med Christina og Amanda, som sekretærer. Det føltes godt og vi fulgte tidsplanen meget nøje.

Mine baner fra dagen ligger her.

Det var interessant at iagttage, hvor langt nogle af ekvipagerne var fra daglig standard – og andre var helt upåvirkede af omgivelserne. Men netto var det absolut mest flot førerarbejde.

Præmieoverrækkelsen kom samlet til sidst, og var bestemt en positiv overraskelse for mig – i forhold til mine forventninger. Max fik 74 og Lille Bjørn 89 hos Trine. Begge fik 80 hos Pia. Vi fik ikke flere point til Årets Hund, hvor Lille Bjørn og Max nu står som nr. 8 og 9, og dermed er begge sikre på at komme til finalen 24. september.


Begge hundene gjorde det godt og jeg fik flere point end jeg havde regnet med. Max kunne bare ikke lide at være det sted.

Dagens oplevelser, herunder bl.a. Amandas gode kommentarer på vejen hjem (miljøtræning, bedre ommere), har givet supergodt input til den kommende træning.

fredag den 9. juni 2017

Stairway to Heaven


Dagens coachingsession hos Anja var aftalt for længe side, og som altid oplevede jeg den som perfekt timet. Forrige session lå før rallyprøverne på Bornholm og der var to hjemmeopgaver, som man kan se af En ordentlig fører.

Jeg kan slet ikke finde ord der dækker dagens session, det var igen den bedste. Jeg fik fortalt om reflekteret over en masse væsentlige begivenheder siden sidst herunder:
  • Min oplevelse af Anja og Queenys HTM-nummer i mandags
  • Forløbet i forbindelse med Megans farvel, og min anvendelse af mentale teknikker i den forbindelse
  • Prøverne på Bornholm 11.-12. marts, mine forberedelser til hver prøve, mine starter, min måde at modtage feedback på
  • Hattene (den anden hjemmeopgave fra sidst), som jeg havde gjort mig nogen tanker om og udviklede betydeligt under sessionen. Skal jeg være som min svigerfar, når jeg går med Max og som min klasselærere fra første klasse, når jeg går med Lille Bjørn?!
  • Nose Work prøverne og HTM-prøverne sidste weekend i detaljer
Jeg kan bare mærke, at jeg har udviklet mig fantastisk siden sidst – og sådan føler jeg hver gang! – at jeg reflekterer og lærer af alle begivenhederne og kan mærke at mere og mere efterhånden bliver gjort ubevidst. Til sidst fik jeg fortalt om mine mål med begge hundene. Udover førsteprioriteten for begge – at se dem glade og tændte på banerne – er det – og prioriteringen var uden slinger:

Lille Bjørn: DM i rally og komme i finalen, Årets Hund i rally, hvor han kommer i top 10, og debuten i HTM 14. oktober, fordi det er sjovt.

Max: DM i rally og komme i finalen (efter 3 afbud blandt de kvalificerede), Årets Hund i rally, hvor han kommer i top 10, HTM3 udvikling af programmet i fred og ro, Nose Work, fordi han elsker det og er så god til det, FS1 med henblik på Årets Hund, FS2 måske samt 6+ for sjov med Louise.

Anja bemærkede, at jeg for første gang nævnte Lille Bjørn før Max …

Hjemmeopgaverne er, at arbejde videre med hattene = min mentale tilstand ved prøverne, samt at få tilbagemeldinger på, hvad jeg gør forskelligt med Max og Lille Bjørn til prøverne og i Vejen er det jo helt oplagt, så jeg håber at få nogen til at hjælpe med at holde øje med os :-)

Som ved alle foregående 11 coachingsessioner kørte jeg hjem helt høj, sprudlende af ideer, og bekræftet i at jeg udvikler mig mere og mere.

torsdag den 8. juni 2017

DM i rally 2017


I dag blev den endelige kvalifikationsliste for DKKs DM i rally 2017 offentliggjort, den ligger på DKKs hjemmeside. Jeg har stået for de løbende opdateringer af listen, og i dag er sidste udgave sendt til DKK Kreds 3, som står for det videre, herunder naturligvis ikke mindst selve DM den 5. august i Odense.

Jeg vil først og fremmest ønske alle, der er kvalificeret, stort til lykke med udtagelsen. Det er åbenlyst, for de mange der har fulgt med, at der er virkelig skrappe pointkrav for at komme med til DM. 20. pladsen indtages af deltagere med 99, 99, 98 og 97 i begynder, øvet, ekspert og champion. Barskt, men så er det altså også skarpe deltagere, der kommer med.

Jeg har været til alle DM siden 2011 og er denne gang kvalificeret med Lille Bjørn, der med 98 point er nr. 13 i championklassen. Jeg rykkede ham op i februar i år, fordi der ingen udfordring var i at gå i ekspertklasse med ham, hvor han ellers havde pæne point til Årets Hund. Han har klaret sig endnu bedre i championklassen, og bliver den tredje hund jeg kommer til DM med i klassen.

Megan har været i championklasse 2011-2016. Lille Bjørn har 2014 og 2016 være i ekspertklasse. Max var i 2015 i ekspertklasse og i 2016 i championklasse.

Det skal bestemt ikke være en hemmelighed at jeg meget gerne vil have Max med til DM, han ligger pt. på 23. pladsen, 3 pladser fra den vigtige 20. plads. Hvis nogen undrer sig over den placering, så er det fordi jeg véd at Johanna og Soda har meldt fra, så Max’ 24. plads på den officielle liste på hjemmesiden er faktisk en 23. plads.

Det er stort at komme til DM og selvom jeg ikke var kvalificeret ville jeg helt sikkert tage til Odense for at følge dagen.

Jeg glæder mig til at få Lille Bjørns invitation, og jeg håber at tre af dem, der ligger foran os på championlisten, synes de skal prioritere familien eller noget andet en DM højere netop den dag :-)

Den sidste dag – og den første

Sidste foto af Megan

Selvfølgelig var det en trist dag i går, men da dagen var omme faldt jeg i søvn med en rigtig god fornemmelse, fordi jeg bare vidste, at jeg havde gjort det rigtige.

Beslutningen blev taget tirsdag, da jeg kom hjem fra arbejde. Kirsten havde talt med dyrlægen og vi gennemgik mulighederne og blev enige om, at det ikke gav mening at gøre mere, end vi allerede havde gjort, og at jeg skulle ringe onsdag morgen og aftale en tid.

Jeg skulle til Nose Work træning tirsdag aften med Max, og da vi skulle gå, stod Megan ligeså forventningsfuldt og spørgende – skal jeg med? – og hun blev så glad, da hun fik lov. Hun sprang selv op i bilen, og hun fik lov at tage den sidste del af træningen indtil det blev regnvejr.

Jeg ringede til Havdrup Dyreklinik onsdag morgen fra arbejde og fik en tid kl. 17. Jeg skrev til nogle ganske få om dette. Jeg troede jeg kunne fortsætte arbejdet, men kom til at græde med det samme og tog hjem.

Vi fik noget kaffe og morgenbrød med hundene omkring os, og Megan fik noget ud af at tigge :-)


Der kom et blomsterbud med den smukkeste buket og det mest fantastiske kort fra Christina og Tempo.

Christian ringede, jeg havde skrevet det til ham, og sagde at han da godt ville have sagt farvel. Så Megan og jeg kørte til København, og mødtes med Christian til en hyggelig snak og et farvel.

Jeg havde tænkt over, hvordan jeg skulle skrive ud om det om aftenen, og fik Anita til at vælge et foto og siden til at læse teksten, som jeg gjorde klar, fordi jeg ikke regnede med at kunne gøre det bagefter.

Da klokken var 16 gik Megan og jeg ned til stranden. Jeg regnede i hovedet og fandt ud af, at vi har gået ned til stranden mindst 5.000 gange sammen. Megan løb løs og jeg fik taget et sidste foto af hende, inden jeg slukkede telefonen.

16.30 kørte vi til Havdrup, det styrtede ned så vi ventede lidt i bilen indtil 5 minutter i, så steg vi ud, Megan tissede og vi gik ind.

Jeg lå sammen med Megan på tæppet da hun fik sovemidlet, kælede hende og gav hende godbidder. Vi var alene efter indsprøjtningen, benene eksede under hende indenfor 30 sekunder, og jeg kælede hende og sagde tak og kyssede hende.

Kirsten Køhler kom tilbage, gav den sidste indsprøjtning, og spurgte om jeg ville være alene med Megan. Det havde jeg ikke brug for, jeg havde jo sagt farvel, så Kirsten og jeg fik en god snak om at tage afsked på en værdig måde, og det var vi rørende enige om, at jeg havde gjort.

Megan kom til træning tirsdag, kunne gå tur, og selv springe op i bilen. Nogle tydelige træthedstegn og intet der gjorde, at det ville give mening at forlænge hendes liv. Når det skulle være, kunne det ikke være et bedre tidspunkt.

Megan skal kremeres, som alle vores andre hunde på nær den første (Terry), ingen urne, intet smykke, hun skal bare være i vores hjerter.

Jeg tog hjem og vi åbnede en flaske champagne, og jeg fortalte i detaljer Kirsten om hele forløbet, og vi var enige om, at det ikke kunne have været bedre.

Inden aftenmaden lagde jeg blogindlægget Farvel Megan ud, og første da blev telefonen tændt igen. Vi fik aftensmad – lammeculotte med ratatouille & Coppolas Director’s Cut Zinfandel 2013  – et skønt måltid med en fantastisk vin.

Det betød meget for os, at Megans sidste dag ikke blev alt for sørgelig, så noget god mad og noget god vin og gode minder, det var ikke dumt.

Hold da op hvor er det væltet ind med reaktioner på bloggen. Det er, mens dette skrives, vist over 5.800 gange, hvilket jeg ikke fatter, men de mange personlige kommentarer og hilsner, har virkelig glædet Kirsten og ikke mindst mig. Vi siger tusind tak for dem alle.

Det var dejligt at blive mindet om, hvor mange mennesker i hundeverdenen der kendte Megan og mig som par og satte pris på os. Og har set, at vi havde det skønt sammen og at hun var aktiv til det sidste. Som Mia skrev: ”Samtidig glæder det mig på dine vegne at vide, at I hyggede jer med nose work i går aftes, inden regnen brød løs”. At få en besked ”Jeg vil blot sige til dig – at du og din søde Megan gennem årene har været stor inspiration for mig – tak for det.”.

At få denne og lignende beskeder ”Megan har haft et skønt langt hundeliv hos jer. Jeres sidste kærlighedserklæring og respekt viste I hende i dag.” eller ”Megan var en ener, og den smukkeste tøs”.

At komme til at grine midt i det sørgelige med denne fra Johanna: ”En af min favorit M oplevelser er: Foundation træning: Jager hun katte? Og væk var hun :-) En fantastisk sjæl med den bedste humor. Jeg har været meget privilegeret at kende hende.”

Og så denne fra Jill: ”Det gør mig så ondt for jer, jeg ved, at Megan var helt speciel. I kan trøste jer med, at ingen hund kunne have haft et bedre liv. Der skal ikke bare et godt grundmateriale til at skabe en fantastisk hund, men også nogle helt særlige ejere.”

* * *

I dag er første dag uden Megan. Det var meget underligt, at der ikke var nogen Megan, der skulle nusses, lukkes ud, have mad eller gå tur.

Første foto uden Megan

Godmorgen billedet var også mærkeligt, der manglede Megan.

På arbejdet kom en kollega hen, gav et kram og sagde, at jeg var en stjerne.

Dag 1 efter Megan er gået fint, lidt tårer indimellem, men sådan skal det være.

Coachingsessionen i morgen kommer også til at handle om Megan, for hun indgik jo i mine planer – og nu skal jeg dele en helt anden oplevelse, som virkelig har betydet meget for mig … det er jo også derfor, jeg skriver om den nu.

Søndag er rallydag i Vejen, og første gang jeg skal møde en masse af de dejlige mennesker, som har tænkt på Megan, Kirsten og mig de sidste dage. Der kommer nok et par tårer til, men mest af alt bliver det en dag med gode oplevelser med de levende hund, og uden tvivl også en del gode minder om Megan.

onsdag den 7. juni 2017

Farvel Megan

Foto: Anne Gisselø (ANGI Foto) 13. marts 2016

Vi tog beslutningen i går aftes. Der er noget galt med Megans lever eller nyrer, og en udredning vil kræve blodprøver, som Megan er skrækslagen for. Jeg ringede til dyrlægen i morges fra arbejde og fik en tid i dag kl. 17. Jeg begyndte at græde næsten med det samme og var nødt til at tage hjem.

Vi har haft en stille og rolig hjemmedag og Megan er blevet ekstra forkælet. Hun kom en tur med til København, så Christian også kunne sige farvel til hende.

Kun nogle ganske få fik det at vide i morges, og de fantastiske dejlige hilsner vi har fået har været en kæmpetrøst på en meget trist dag.

Jeg var naturligvis med hende til det sidste, og jeg kunne se på hendes øjne, at vi gjorde det rigtige i rette tid. Jeg véd, jeg vil savne hende meget den kommende tid og hun vil altid fylde rigtigt meget i mit hjerte.

Tak for 14 fantastiske år Megan.