lørdag den 17. oktober 2020

Oprydning, minder, undskyldninger & planer

De to bedste hunde i verden :-)

Der er nogle opgaver som bare bliver skubbet. De står ikke på todo-listen – det burde de gøre, så jeg forholdt mig aktivt til dem – og så kan de ganske usynligt bare blive glemt. I dag kom ånden over mig, og jeg begyndte at rydde op på mit gamle kontor.

I al den tid jeg havde Lysholdt Consulting, var det min faste arbejdsmæssige base (når jeg ikke var ude hos kunder) og der er en del materiale, som der godt kunne ryddes op i.

Regnskabsmateriale fra Lysholdt-tiden. Materiale udarbejdet til og med forskellige kunder. Materiale fra starten af Sydkystens Hundeskole. Slægtsforskningsmateriale. Gamle fotos. Mapper med mine artikler, læserbreve mv. om film, hunde, slægtsforskning, projektledelse osv. Der er rigtigt meget der bliver smidt ud, men også lidt der bliver gemt. Jeg nænner ikke at smide det hele ud. Der dukker minder op, som jeg havde glemt alt om. Artikler og læserbreve. Mit sponsorat af Danmarks bedste damebridgehold (Team Lysholdt Consulting). Projekter, det blev stoppet i tide. Og masser af succeshistorier. Kursusmateriale, som jeg ikke har kigget i 10+ år, og alligevel ikke nænner at kassere …

Der var bl.a. et brev til DKK fra 1994, hvor jeg kommenterede et indlæg i Hunden, om at det var et problem for DKK, at der var så mange der ringede til dem 😉 Så jeg har med sikkerhed været medlem af DKK i hvert fald siden 1994.

Blandt materialet, som er røget ud, er ambitiøse planer for udviklingen af Lysholdt Consulting, og for Sydkystens Hundeskole. Ingen af planerne blev realiserede, men i virkeligheden var det heller ikke vigtigt. Det var drømmene, der gav masser af god energi, og lidt af det blev virkelighed.

Set i bakspejlet er der ikke noget på virksomhedsplan, jeg har fortrudt. Der var ting, der gerne måtte være gået anderledes, men bundlinjen er, at det hele er gået ret godt.

Lysholdt Consulting blev afviklet på en god måde, da jeg blev fastansat i Nets i 2014, og det var virkelig perfekt timing.

Sydkystens Hundeskole er i dag en forening med meget begrænset aktivitet, men vi har lidt penge på kistebunden, og har rammerne til at gøre det, vi vil. Den 16.-17. januar 2021 har vi fx inviteret Ida Lindgren til at undervise i rally, og søndagen er kun for os i Sydkystens Hundeskole. Lørdag er det et åbent hold, og alle pladser er besat. Ida er en fantastisk instruktør og jeg glæder mig til at være på med Max lørdag og Otto søndag. Ellers holder vi rallyprøver, fordi vi synes det er sjovt. Katrine Bøg holder kurser i Sydkystens Hundeskole regi, og det er dejligt 😊

Så er der det med undskyldninger …

Jeg bliver snart 68 år, i dag bliver jeg 24.820 dage, og jeg har gjort meget, som har såret andre, i mit lange liv. Bevidst eller ubevidst. Jeg kan ikke gøre noget af det om, selvom jeg gerne ville. Men jeg har forsøgt at undskylde overfor de berørte. Jeg har også fået at vide, at det nogle gange er for nemt bare at sige undskyld …

Jeg vil gerne være perfekt, men er bare et menneske. Jeg gør mig umage for at være ordentlig, men jeg fejler, bander over det, og forsøger at agere mere fornuftigt næste gang. Jeg gentager nogle af mine fejl, og det gør det ikke nemmere.

I hundetræning tilgiver hundene mig med det samme. I værste fald kræver det lidt ekstra træning, hvis jeg har fejlet og opdager det.

Med mennesker er det mere komplekst. Jeg vil ikke miste mennesker, jeg holder af, fordi jeg opfører mig som et fjols indimellem, så jeg håber på de vil tilgive mig, og véd, at jeg gør mig umage for at bevare venskabet.

Solopgang lørdag morgen

En af effekterne af min oprydning er, at jeg er blevet meget bevidst om vigtige læringspunkter fra fortiden, og husker, at de kun giver mening, hvis de kan anvendes fremover.

En del af fortiden popper daglig op på Facebook som minder. Det betyder rigtigt meget for mig, faktisk en del mere, end jeg selv ved kendes ved, og det føles mentalt godt. Masser af gode minder. Det er dejligt at blive mindet om, hvor langt jeg nåede med Megan, Otto og Max, og erkende, at jeg kan nå lige så langt eller længere med Otto (og endnu videre med Max), for der er én og kun én person der har ansvaret for det hele.

torsdag den 15. oktober 2020

Året der gik og året der kommer

Mandag eftermiddag

Efter Årets Hund finalen i lørdags stod den på årets sidste dommeropgave søndag, hvor jeg sammen med Anita skulle dømme en dobbelt rallyprøve for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde Kreds 3, i Herringløse Agilitycenter. Som altid meget velafviklet. Jeg havde Annie og Stine som aspiranter, Anita havde Liv aspirant, det er tre de seks nye dommere, der er godt på vej.
Siden jeg den 14. juni begyndte at gå til rallyprøver igen efter Corona-nedlukningen, er det blevet til 15 prøver med Max og 9 med Otto. Jeg har været inde på det før, men vil da gerne gentage, at det virkelig kører for mig med begge hunde.

Max og jeg har et fantastisk samspil ved stort set alle prøver, og vores samarbejde har aldrig været bedre. Som flere har påpeget overfor mig, har Max ikke ændret sig ret meget de sidste år, det har jeg derimod og det gør al verden til forskel. Vi er på toppen, og der har vi tænkt os at blive …

Otto debuterede i rally 1. august, og jeg har meldt ud, og har været tro mod løftet, at det i år overhovedet ikke handler om resultater, det handler om, at vi har det sjovt sammen. Det har jeg med to mindre undtagelser overholdt hver gang. Finalen ved Årets Hund var lige i øjet.

 

Vi har gået 9 prøver sammen, og alle prøverne har været fine: Otto har været fokuseret, når jeg var der for ham, lidt mindre, hvis jeg ikke var skarp nok. Det var virkeligt tilfældigt, at vi deltog i prøver, der kvalificerede til Årets Hund, det var slet ikke planen, men bonussen var, at vi kom til finalen, og også performede godt der.

Jeg har faktisk med Otto gjort en masse af det, som jeg har arbejdet imod at undgå med Max. Jeg har ønsket at kunne fokusere på hundene, når jeg gik til prøve, undgå at være prøveleder og/eller dommer, og tage på lange ture. Og hvad skete: Ottos prøve nr. 2 og 3 var på Bornholm, hvor jeg også dømte lidt den ene dag, til HMC, hvor jeg også skulle dømme, Kreds 2, hvor jeg også skulle dømme, og sidst til Årets Hund hvor jeg var arrangør, dømte og var oppe med begge hunde.

Det jeg har lært er, at Otto (og Max!) er der 100 % for mig, hvis jeg har fokus på ham (dem). Det er jeg ret tilfreds med 😊

Otto bliver 16 måneder om et par dage, vi er på starten af et forhåbentlig langt liv sammen, hvor vi skal udvikle os sammen og have det sjovt sammen, hver gang vi træner og hver gang vi går på banen.

Resten af året er meget begrænset prøvemæssigt, men ganske spændende.

Den 24. november skal Max og jeg til NW2 hos Hvalsø Hundevenner og 25. november debuterer Otto i NW1 samme sted. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har været til NW-prøve, det bliver godt at prøve igen.

Den 7. november arrangerer Sydkystens Hundeskole en enkelt rallyprøve i Sjællands Agilitycenter, det bliver helt sikkert en fin prøve, om end vemodig, da det er Anitas sidste prøve som dommer. Jeg skal naturligvis op med begge hunde, og Mathilde skal op med Max i juniorklasse.

Dagen efter skal Max op i NW2 i Pudelklubben i Rødovre.

Den 28. november tager Lonni og jeg til Bornholm for at deltage i rallyprøven i Kreds 8.

Og så rundes årets af 31. december med dobbelt rallyprøve i Herringløse. Jeg skal op med begge hunde til begge prøver, fordi jeg specifikt har ønsket ikke at stå for arrangementet, og det bliver rigtigt rart.

Tirsdag morgen

I dag blev det afgjort, at DM i rally 2021 skal afholdes den 28. august på Vilhelmsborg som en del af DKK’s Hund i Fokus. Lonni og jeg er naturligvis straks begyndt at se på bemanding, der skal inviteres dommere og hjælpere snart, så det er på plads. Sponsorholdet fra i år er heldigvis friske igen, så de klør på i 2021 også.

Med hensyn til selve afviklingen lægger jeg bestemt ikke skjul på, at jeg meget gerne vil være med. Som deltager! Med Otto i begynderklasse og Max i championklasse.

Der er ingen tvivl om, at rally får prioritet med begge hunde også i 2021. Vi hygger med NW ved siden af, men ellers er det det glade rallysamarbejde og øget præcision i øvelser og i transport, som vi skal have fokus på.

lørdag den 10. oktober 2020

Årets hund i rally 2020

 

(Alle videoer og fotos er taget af Mette, tusind tak!)

Jeg havde i dag fornøjelsen at være en del af finalerne i Årets Hund i rally i DKK. Som arrangør, dommer og deltager. Jeg vil her fokusere kort på mine egne hundes resultater 😊

Opvarmning

Max og jeg var oppe i championklasse. En skøn bane designet af Susann. Vi har virkelig fået styr på opvarmningen Max og jeg, og gik en bane som føltes godt helt ind i hjertet. Amanda roste mig specielt for en flot ommer i 321, jeg kom næsten til at grine, da Max satte sig i ståen, for jeg tog en vejrtræningspause på det forkerte tidspunkt, og det var da ikke smart. Vi endte med 90 point som gennemsnit af Susann og Amandas bedømmelser, det rakte til nr. 12 ud af 14 på dagen og samlet nr. 12 til Årets Hund. 

Skøn opvarmning med Otto

Otto var oppe i begynderklasse. En lækker og hurtig bane designet af Amanda. Otto var ret uimponeret af omgivelserne, så efter vores sædvanlige fine opvarmning var han klar til at gå en flot bane. Den føltes lige så godt i hjertet som prøven med Max. Otto var glad og logrende og vi gik det måske bedste til en prøve nogensinde (vi debuterede 1. august). Vi fik 96 point, det blev til nr. 8 ud af 10 på dagen og samlet nr. 6 til Årets Hund.

   

Endelig skulle Mathilde gå med Max i juniorklasse. Jeg så hele prøven fra sekretærbordet, og det var SÅ flot! 97,5 point og nr. 1 ud af 3 på dagen og samlet nr. 2 til Årets Hund. Det var det optimale resultat af dagens prøve, og Mathilde var meget stolt. Du er en stjerne Mathilde!!! 

Præmieoverrækkelse i juniorklasse

Jeg kunne ikke have ønsket mig mere af dagen! Tre superflotte banegennemgange, jeg havde de helt rigtige følelser med begge hunde, og de fik også pæne resultater alle sammen. Fed dag i Feldballe 😉

torsdag den 8. oktober 2020

Life's Full O' Consequence


Paul, Otto, Max og Mathilde, to førere og to hunde klar til tre gange Årets Hund :-) (foto: Mette)

Jeg var til fjerde behandling hos min osteopat Trine i tirsdags og fik stor ros. Siden den første behandling 15. september har jeg gjort gode fremskridt, og jeg er ved at gå ”normalt” igen. Trine sagde, at jeg kunne takke mig selv; fremskridtene er resultatet af, at jeg udfører de øvelser, som hun har givet mig – en kombination af smidighedsøvelser og styrketræning af mine ankler – og anvender de teknikker, jeg har fået til at strække ud i løbet af dagen.

Det synes jeg er helt naturligt, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skulle få det bedre, men det er åbenbart ikke det normale; faktisk spurgte Trine, om hun ikke kunne få mig til at holde foredrag om, hvordan jeg gjorde, fordi mange kunne lære af det. Jeg lappede rosen i mig 😊

Træningen bliver mere specifik, når mine hofter er blevet røntgenfotograferet og analyseret.

At erkende, at der er noget, der ikke er, som det skal være, og gøre noget ved det, hvis det er muligt … det synes jeg bestemt er normalt.

Jeg kom til at tænke på indikationen af diabetes 2 i december 2018 og den umiddelbart følgende livsstilsomlægning med bl.a. fokus på kost og fitness-træning (beskrevet i denne blog).

Jeg kom også til at tænke på Nedsmeltning i april 2015 og beslutningen om at anvende Anja som coach og den dramatiske udvikling den afstedkom.

Fælles for alle tre situationer er, at der ikke var eller er quick fixes: En pille, en hurtig behandling, nogle simple træningstricks. Coaching-forløbet har været langt og fortsætter, det er fundamentale mentale ændringer. Livsstilsomlægning, det ligger i ordet, at det er en større ændring. Træningen i forhold til artrosen (slidgigten) er ikke et overgangsfænomen, det er noget jeg skal blive ved med.

Alle tre dele er drevet af min motivation: jeg vil være en ordentlig hundefører, jeg vil ikke have diabetes 2, jeg vil gerne gå ordentligt.

Da jeg også kun er et menneske, begår jeg fejl, ”snyder” lidt, falder ind imellem tilbage til gamle vaner, men det vedvarende, lange seje træk, det snyder jeg ikke med.

Jeg havde en hundetræningsaftale i går med Liv; det endte med at blive 1½-times coaching/motivationssamtale i stedet for. Det var ideelt timet og jeg blev udfordret en del på mine delvist negative tanker. Igen blev jeg mindet om lidt glemte guldkorn fra Lanny Bassham: Fokusér på de 99 gange, det er gået godt, ikke den ene gang, hvor det gik mindre godt.

Vi kom uundgåeligt ind på Årets Hund, som finder sted på lørdag, og jeg fik sat de helt rigtige ord på mine mål for dagen.

Tusind tak Liv, for at være klar præcis da jeg havde brug for det.

Apropos Årets Hund så har der naturligvis været trænet lidt 😉

 
Mathilde skal op med Max, og de træner jo ikke til daglig, så i mandags og i eftermiddags havde vi arrangeret lidt. I mandags var det Anitas finalebane fra DM i år, og i dag Amandas bane fra 9. februar 2019. Sidstnævnte var lidt udfordrende, da jeg skulle gøre den klar, det var jo før de nye skilte, så der måtte lige rodes lidt for at samle den rigtigt.

Træningen gik fantastisk! Mathilde og Max var som altid hurtigt på bølgelængde, og i takt med at de blev varmet op gik det bedre og bedre. De er helt klar til Årets Hund.


Otto og jeg kunne jo passende træne præcis de samme baner. Otto er superfrisk og glad og jeg skal være virkelig fokuseret for at få hans opmærksomhed. Men vi kan få det til at virke, og den eneste bane vi gik i dag var vidunderlig, se den ovenfor. Vidunderlig = se hans fokus!!!

lørdag den 3. oktober 2020

Bang your head here


Jeg skrev i går om prøverne i dag: ”Jeg talte med Amanda sidst på eftermiddagen om alt muligt, derunder prøverne i morgen, og jeg fik sat præcise ord på mine mål i morgen (min mentale tilstand), og jeg er bare helt klar.”


Jeg kan allerede høre flere sige, at ingen er perfekte osv., men derfor er jeg alligevel gal på mig selv og fandt ovenstående Bob Bailey tegning frem, efter dagens rallyprøver ved Rishøj Centret, arrangeret af Dansk Collie Klub.

Anita dømte og havde lavet nogle drømmebaner, som passede Max, Otto og mig perfekt.

Vilkårene var perfekte: Rishøjhallen ligger 5 km fra mig, så jeg kunne følge Corona-retningslinjerne på enkel vis, ved at tage hjem mellem de to prøver 😊


Max skulle op som nr. 1 i championklasse, var perfekt varmet op, og bortset fra en lille misforståelse om, hvornår jeg måtte gå på banen, var alt som det skulle være. Fed kontakt! En ommer (skift side foran), en snus, og to andre 1’ere, og ikke mindst den skønneste følelse. Max gik bare så godt.

Vi fik en fin 2. plads med 94 point et flot felt med 9 deltagere. At ”tabe” til de regerende Danmarksmestre Birgitte og Linus kan vi godt leve med 😉

Jeg blev til næste klasse, seniorklassen, dels for at holde Dumle for Amanda, dels for at filme deres banegennemgang.

Derefter gik turen hjem, og jeg vendte tilbage nogle timer senere med Otto, vi ankom cirka en time før dagens sidste klasse begynderklasse skulle i gang.


Otto var også perfekt varmet op. Vi gav klartegn, der var lidt hopperi inden vi passerede start-skiltet og så gik vi ellers en superflot bane. Min mavefornemmelse var helt rigtigt, og alle mine kriterier for, hvordan prøven skulle være, for at den blev en succes, var opfyldt.

Alligevel begyndte jeg at diskutere med Anita under feedbacken. Det er helt lige meget, hvad det drejede sig om, jeg burde ikke have gjort det, men jeg kunne ikke lade være ☹ Jeg fik leget med Otto, han var en total superstjerne. Mit eget fokus skal jeg i den grad arbejde med.

Jeg var så selvoptaget, at jeg ikke fik givet Anita den gave, jeg havde med til hende, fordi dagens to prøver var – alt inklusive – prøve nummer 99 og 100, hvor hun dømte mine hunde (Megan, Lille Bjørn, Max og Otto).

Objektivt var det latterligt, Otto og jeg blev nr. 4 ud af 8 med 92 point. Men jeg ærgrede mig over at de ”uretfærdige” minus 3 kostede Otto en 3. plads.

Der er en noget for psykolog og coach at arbejde med, og jeg er ikke stolt af det, men jeg er jo generelt åben og ærlig i denne blog, og det vil jeg gerne blive ved med at være.

Tak til Dansk Collie Klub for et fint arrangement og Anita for nogle supergode baner.

Jeg fik også ideer til nye øvelser, da jeg så dette, men det er en helt anden sag :-)


Til aften fik vi lækker cocktail.


Og lækker aftensmad.



fredag den 2. oktober 2020

Nedslag



Nogle nedslag på den forløbne uge.

Tirsdag trænede jeg med Mette ved Rishøjhallen, som jeg har nævnt. Men jeg glemte at skrive, at jeg også trænede med Max … Vi varmede perfekt op, og jeg havde planlagt at gå begynderbanen, med nogle ændringer, som jeg havde på plads i hovedet. Det gik fantastisk, bortset fra nogle af de skilte, hvor jeg havde glemt, hvad jeg havde aftalt med mig selv ☹ Hvilket naturligvis bare en god reminder om, at jeg skal have helt præcis styr på, hvad jeg vil, før vi kommer til skiltet, for ellers er det for sent.

Onsdag var jeg hos osteopat (Trine), fik gennemgået min situation, og fik nogle konkrete øvelser til venstre ankel. Og den store behandling.

Jeg følte mig ganske frisk, da jeg derefter var hjemme at vende og hente Kirsten, fordi vi skulle til bootcamp hos Tina (denfittecoach). Som mente jeg haltede meget mere end mandag ☹ Træningen gik forrygende, og jeg havde ikke problemer med at følge med!

Torsdag var sidste runde rally på Lises rally øvet hold med Otto. Otto var meget optaget af underlaget, og et stykke inde stoppede vi. Lise gav den mest fantastiske feedback, og vi fik talt om snus = snus, og snus = dæmpning. Og hvordan jeg mentalt skulle sende de rigtige signaler til Otto = jeg elsker dig.

Selvfølgelig virkede det.

Med aftenens træning sluttede den planlagte rallytræning.

Jeg siger tak til Lise for denne første runde, jeg har fået tilbud om at deltage på lørdagsholdet de gange, jeg kan, og jeg har lovet mig selv nogle enetimer hos Lise.

Jeg planlægger en masse selvtræning herunder haltræning, de kommende måneder, og hvis den rigtige holdtræningsmulighed dukker op, så slår jeg til. Det er ret uvant, at mulighederne ikke bare står i kø 😊

Fullt fokus online kurset Nina Steinbach skriver jeg ikke så meget om, men det er midt i prik. Alt det, jeg skulle have haft fat i for et år siden, men også er suverænt at tage fat i nu. Motivation, leg, forstyrrelser osv., alt det fundamentale, på en konstruktiv og pædagogisk måde.

Årets Hund den 10. oktober er under planlægning, og vi er uventet kommet lidt under pres pga. mange afbud. I seniorklasse er vi endt med 8 deltagere, i juniorklasse med 3 og championklasse med 14 point. I de øvrige klasser er der 10, men der er ikke flere reserver i ekspertklasse, og der er ikke ret mange reserver tilbage i begynder og øvet klasse.

Vi har gjort arrangementet så Corona-venligt som overhovedet muligt, og der bliver præmieoverrækkelse efter hver klasse.

Personligt har jeg fokus på at gå ordentligt, og som delmål at kunne gå ordentligt med begge hunde til rallyprøverne i Collie Klubben i morgen ved Rishøjhallen. Dét, kombineret med at have det rette fokus med hundene, er alt rigeligt.

Jeg arbejder intensivt med at styrke muskler og øge smidighed, og jeg kan gå virkelig rent i perioder 😉 Jeg skal varme op, jeg skal lave øvelser indimellem, så jeg ikke står for længe eller går for længe uden at leddene bliver aktiveret fornuftigt.

Jeg talte med Amanda sidst på eftermiddagen om alt muligt, derunder prøverne i morgen, og jeg fik sat præcise ord på mine mål i morgen (min mentale tilstand), og jeg er bare helt klar.