søndag den 31. maj 2009

Ugen kort!

Lille Bjørn på kursus hos Åsa Eriksson den 23. maj (foto: Ulla Hobert)

Jeg synes ikke der har været noget specielt at skrive om i ugens løb, men når jeg i dag ser tilbage er der naturligvis alligevel sket en masse på hundefronten.

Mandag havde vi den ugentlige træning hos Charlotte Lyngholm. Træningen med Lille Bjørn gik ikke godt, der var ingen af øvelserne der blev afsluttet som rigtige succeser, og det havde jeg det dårligt med. Jeg skrev med Charlotte om det bagefter, og fik styr på det hele igen torsdag (se nedenfor).
Træningen med Megan gik rigtigt godt synes jeg, men jeg havde hende heller ikke i dag under fuld kontrol: af og til stryger hun bare ud til fårene … Jeg havde fået nogle levergodbidder af Susanne Jervin, og det øgede lige performance en hel del :-) Specielt var jeg tilfreds med fællessit (alle andre dækkede), den sidste fremsending til felt og fremsending til kegle.
Tirsdag var træningsfri.
Onsdag trænede jeg 10 minutter med hver af hundene i haven, og kun tre øvelser til hver. Med Megan springapportering, herunder særskilt optagning og afslutning, fordi vi kæmper med de skæve pladser, og nu ser det ud til at blive meget bedre. Dirigeret apportering træner vi som to øvelser: dels fremsending til kegle, dels fra kegle til apport. Der er stadig usikkerhed her, og anden gang opfattede Megan kegle som at hun skulle løbe til apport. Vi sluttede med en meget flot LP1 apport med perfekt plads.
Lille Bjørns øvelser gik pænt, men føreren reflekterede en del da loggen skulle skrives, for det er altså ikke de rigtige ting, der kommer fokus på. Det er afslutningen i frem/tilbagespring og afslutning i apportering, ikke de fulde øvelser. Føreren er enig med sig selv om, at der skal være meget mere fokus på de afslutninger!!
Torsdag var træningsfri, bl.a. fordi jeg skulle til møde i projektlederklub nr. 1 om aftenen. Men der blev en del hundesnak alligevel. Først og fremmest talte jeg med Charlotte om træningen mandag, og fik styr på hvad der var gået galt med Lille Bjørn. Og så fik jeg lige en opsang vedrørende den manglende kontrol med Megan under træningen :-( Hun skal ikke belønne sig selv!
Så fik jeg aftalt dato med Anne Ingevold, formand fra Spaniel Klubbens region 2. Den 6. august holder jeg en introduktion til klikkertræning for regionen hos DKK. Der bliver åbent for alle interesserede, og jeg glæder mig vildt meget!
Eftermiddagens/aftenens arrangement med projektlederklub nr. 1 blev en stor succes, og jeg fik lejlighed til at fortælle om Chicken Camp – som er lidt afvigende i forhold til de andres efteruddannelse!
Fredag havde jeg aftalt fotosession med Vicky Bjerring. Jeg har bestilt nogle fantastiske billeder af Megan og mig, og Vicky er bare enestående dygtig til at fange stemninger, og man kan se af hendes fotos at hun elsker dyrene. Desværre var vejret ikke så godt til fotos, solen var alt for skarp, men der blev alligevel taget mange fotos og sat en hel masse på plads i hundeverdenen.
Lørdag var træningsfri.
Søndag havde jeg aftalt med Jill Grenaae, at jeg skulle give en introduktion til klikkertræning for hendes aktuelle hvalpehold. Hold da op nogle lækre labber: 5 stk. på 11 uger og en rottweiler på 12 uger. Det var sjovt at følge deres træning, og efter den gav jeg en kort introduktion til klikkeren, og demonstrerede nogle forskellige øvelser med Lille Bjørn (se til venstre, fremsending til target, apportering og opsamling til kurv).
Det er dejligt at arbejde med sådan en selvstændig terrier. Under apporteringen skulle han lige tisse på apporten, det har jeg ikke prøvet før. Og så fandt jeg også lige ud af at afslutningen skal trænes lidt mere – se ovenfor :-(
Og så fik jeg sms’et lidt med Camilla, det lyder som om det går en anelse bedre, og hun har fået lidt appetit igen. Jeg glæder mig til at træne med hende, så Emma og Camilla også bliver klar til LP3 den 4. juli.
I morgen debuterer Megan og jeg så i Eliteklassen i Kvistgård, og muligvis undrer nogen sig over at der ikke står noget fra ugen om træning i forhold til prøven. Og det er rigtigt, at vi intet har trænet specielt i forhold til prøven i morgen. Sandheden er, at jeg tager dette som en ren træningsrunde .- hvilket er ret grænseoverskridende for mig. Jeg véd, at vi ikke er klar, og jeg har træningsmakkere klar på sidelinien, som vil falde over mig hvis jeg ikke har det rette fokus – og det er at holde Megan glad hele vejen igennem prøven og glemme alt om point.
Jeg lover at gøre mit bedste!!!

søndag den 24. maj 2009

Generalprøve 24. maj 2009

Erik & Baby, Conny & Peia, Paul & Megan, Susanne & Maddie og Kellie

I dag mødtes i alt 5 deltagere med 6 hunde i tredje runde af det Conni Hansen kalder generalprøve for nørder i "Nørd-klubben". Klubben er beskrevet her
I dag var alle 6 hunde debutanter.

I LP1:

  • Susanne Jervin og Engelsk Springer Spaniel Kellie
  • Mette Andreasen og Cocker Spaniel Coco
  • Susanne Jervin og Engelsk Springer Spaniel Maddie
De gik superflot alle tre, de fik mellem 144½ og 155 selvom de alle mistede næseprøven. Så de er bestemt klar til en officiel prøve alle tre. Og de fik alle tre nogle læringspunkter som de bestemt ikke glemmer. For Mette ville have fået point for sin næseprøve, hvis hun havde kendt reglerne. Og det gør hun nu :-)

I LP3 debuterede:
  • Erik Sørensen og Collie Baby
  • Conni Hansen og Collie Peia
De gik begge rigtigt godt. Der var nogle 0-øvelser og nogen ting der drillede, men det er ok til en debut. Som Conni har skrevet på sin hjemmeside: ”Jeg havde valgt at lade Peia stille op i LP3.....også selvom jeg ved, at vi slet ikke er hverken helt eller halvt klar i den disciplin endnu.....og efter prøven er jeg rigtig glad for at min teori om, hvad vi skal træne mere og hvad der er ved at være på plads holder stik..:-)”

Og så debuterede Megan i Eliteklasse.
Erik, som selv har gået i Elite, dirigerede og kommenterede.
Jeg kan ikke sige at forløbet kom bag på mig, men det var alligevel barskt – på den gode måde – at få konstruktive tilbagemeldinger på øvelserne, herunder en række ting jeg ikke selv var opmærksom på.
Lidt kommentarer til de enkelte øvelser:
  • Sid i gruppe – Megan lagde sig nærmest synkront med Peia efter 14-15 sekunder, øv
  • Fællesdæk - nydeligt, Megan lå pænt, rullede måske en anelse?
  • Fri ved fod – Megan hang fra start og det fungerede slet ikke
  • Stå, sid og dæk – Megan hang igen fra start og indtog hverken sit eller dæk, så jeg stoppede efter dæk. Jeg blev gjort opmærksom på en bevægelse med venstre hånd, som jeg ikke selv er bevidst om, så det er jeg nu!
  • Indkald med stå og dæk – Jeg skal bare være meget mere sikker i mine kommandoer. Jeg bruger håndtegn til stå og verbalt signal til dæk. Eller det troede jeg. I praksis bruger jeg til stå: Håndtegn og en vislelyd. Og til dæk kom jeg til at bruge håndtegn. Noget rod (men Megan indtog begge positioner).
  • Fremsending – fungerede slet ikke, Megan reagerede ikke få kegle-kommando før hun fik håndtegn (ups!), og reagerede ikke på stå-kommandoen.
  • Fjerndirigering apportering – Megan løb ud til den forkerte apport, og resten blev noget rod.
  • Springapportering – gik nogenlunde godt. Megan berørte springet på vej ud, apporten raslede lidt i munden, og der var en meget skæv plads.
  • Næseprøven var sammen med fællesdæk dagens bedste øvelse. Der var en lidt skæv plads, resten var ok.
  • Fjernkontrol – der blev givet et par ekstra kommandoer, og Megan rykkede cirka en fodlængde frem.
Generalprøven afspejler vist fint vores status lige nu, selvom Megan hang lidt mere end jeg havde regnet med. Hun var tydeligt forundret over ikke at få godbidder undervejs, laaange blikke mod godbidslommen, men hun gik ikke ned, og de sidste tre øvelser gik ok.
Undskyldninger kan jeg ikke bruge til noget, men der var nogle af de andre der mente at den kraftige regn under bl.a. fri ved fod kunne have påvirket præstationen.
Og umiddelbart efter prøven kørte jeg til dyrlæge og fik konstateret at Megan har blærebetændelse og hun er nu behandling.

De generalprøver er guld værd!

lørdag den 23. maj 2009

Lille Bjørn hos Åsa Eriksson den 23. maj 2009

Sikken en skøn dag! Jeg havde fået en invitation til at deltage i et lydighedskursus i dag med Åsa Eriksson, rettet mod førere med hunde på LP1-2 niveau. Så fra 10-16, kun afbrudt af frokost, var Lille Bjørn og jeg sammen med 6 andre hundeførere og 4 deltagere uden hund igennem en masse praktisk træning og en masse konstruktiv og inspirerende feedback. De fleste hunde så lidt trætte ud til sidst, men det var også rigtigt meget vi skulle igennem.
Som oplæg til Åsa havde vi hver især skrevet om os selv og vores hund, og jeg havde beskrevet mine hovedudfordringer således:
  • At fastholde positioner (fordi han gerne vil tilbyde adfærd)
  • At blive i position i forbindelse med afslutning af øvelse (fællesdæk, stillingsskift) og undervejs (Stå, sid under gang)
  • At indtage plads ved start af øvelse – flere gang i træk

Og det var helt tydeligt, at Åsa i forløbet havde taget meget konkret udgangspunkt i vores udfordringer, og det synes jeg naturligvis ret godt om. Jeg har atter fået fyldt på værktøjskassen, og der er adskilligt nyt der skal afprøves i den kommende træning.

I kronologisk orden har jeg noteret følgende ideer, jeg vil arbejde med, et udsnit fra min træningsdagbog:

  • Undgå ordet plads i udgangspositionen. Førerens holdning skal vise hunden, at den skal ind i plads.
  • Hund skal ikke korrigeres ind i plads. Stop, hvis den gør forkert ellers belønner man en kæde, hvor der indgår korrektion. (står også på min liste fra Chicken Camp)
  • Træne at hund holder fast i apporten, når fører tager i den og skubber til den, og belønne når hunden strammer købemusklerne – det virker umiddelbart, og Lille Bjørn bliver mere tændt på apporten
  • Skubbe hunden, når den indtager en position, og belønne hvis den fastholder positionen (spænder musklerne)
  • Stillingsskift: Beløn ved startposition og ved hvert skift, også flere gange i en specifik position, så hund finder ud af det betaler sig at fastholde positionen
  • Lade hund indtage startposition med line på, og så tage line af, for derved at få en rolig start på de enkelte øvelser Der er en række andre gode råd, men ovenstående bruger jeg direkte ved de kommende træninger.

Tak til Karlebos Ivrige Poter og ikke mindst Åsa Eriksson for en dejlig dag!

onsdag den 20. maj 2009

Træningsplan

Der er flere der har efterlyst mere fra Chicken Camp, og det skal nok komme, men der går lige lidt tid :-) Jeg har sket ikke fået set på videooptagelserne endnu. Men nogle af klippene skal jeg bruge i et foredrag om klikkertræning i Spaniel Klubben, så det skal nok blive til noget!
Jeg har langtfra fordøjet de mange indtryk endnu, og det lykkedes mig i fredags – rigtigt flot! – kun fire dage efter at jeg var kommet hjem fra Borlänge, at præstere årets dårligste træning med Megan :-(
Jeg var selv uoplagt, det smittede sjovt nok af på Megan, og jeg fortsatte alt for længe og med flere fulde øvelser. Det var så dumt, at det ikke ville have været nok at banke hovedet ind i væggen tre gange, som vi kunne nøjes med hos Bob Bailey, når vi dummede os …
Nå, om igen, jeg måtte tilstå til træningen hos Charlotte i mandags, da hun spurgte hvordan det gik med træningen af den dirigerede apportering – som cirka er det eneste vi ikke trænede den famøse fredag, eller i det hele taget siden sidste træning.
SÅ fik vi foredraget om træningsplaner, som Bob Bailey ville have nikket meget anerkendende til. Og fra i går har jeg så trænet efter en plan med 10-15 minutters pas hver dag, de dage hvor det er dirigeret apportering er det KUN den øvelse, de øvrige dage lidt mere, men KUN momenter, ingen færdige øvelser.
I går var det dirigeret apportering på stranden, fra kegle og til højre, med gradvis øget afstand. [Og ja, det er svært at starte helt forfra!!]
I dag i Albertslund var det:
  • fuld næseprøve (!), hvor Megan tog den rigtige næseprøvegenstand to gange, men den ene gang efter at have haft en anden i munden. Og første gang reagerede hun slet ikke på startkommandoen …
  • apporterings- og afleveringsdelen af springapportering gik rigtigt pænt to gange
  • fremsending. Til kegle flot i første forsøg. Fra kegle og til felt (ikke i forlængelse af kegle) var ok i 2. omgang. 1. gang reagerede Megan ikke på kommandoen, 2. gang løb hun ud, men i en stor bue
  • så trænede vi dækken i Indkald med stå og dæk på korte afstande, succesrate <>
  • og endelig sit i Stå, sid, dæk, som er helt sikker, men forudsætter at Megan er med fra starten, og det var hun ikke første gang

Jeg var meget tilfreds med træningen, og vi holdt os hårdt til træningsplanen, men hold da op hvor er der meget der ikke fungerer …
Og det er jo positivt, for så kan vi træne videre.

Hvad med Lille Bjørn, vil nogle måske spørge. Ja, han er ikke glemt, og hvis jeg skal være helt ærlig går træningen med ham rigtigt godt. Koncentrationen er svær at fastholde længe ad gangen, men når han er på, så er der fokus og øvelserne fungerer. Ved træningen i mandags hos Charlotte var hans fremsending bare aftenens bedste øvelse for mig: Fra 15 meter løb han ud midt i feltet, stoppende på kommando, og dækkede efter nogle sekunder på kommmando. Vild jubel!!!
På lørdag skal Lille Bjørn og jeg på kursus hos Åsa Eriksson, arrangeret af Karlebos Ivrige Poter, og dette glæder vi os meget til.

onsdag den 13. maj 2009

Chicken Camp, dag 5

Jeg lagde i går en anmeldelse af chicken camp på min hjemmeside . Men nej, det var ikke nok, der er efterlyst en omtale af dag 5 også :-)
Okay, her kommer den.
Overskriften på dagen var Stimulus reversal, som vi fik endnu en grundig introduktion til, hvorefter vi fik en kommenteret demo af henholdsvis reversal af en farvediskrimination og en formdiskrimination.
Før jeg selv kunne afprøve dette skulle jeg dog have min to høns igennem den indledende diskriminationsprøve, og Anna (min) og Pop (Johannas) havde i dag ingen problemer med at komme igennem. Værre med min Bella og formdiskriminationen; under eksamen sagde Bob Bailey at jeg måtte fjerne en figur og så snart sekskanten (som Bella var meget interesseret i, selvom det var cirklen der var hot target), var der ingen problemer, og hun bestod.
Så vidt så godt.
En stimulus reversal kan gennemføres på flere forskellige måder, men da vi var på kurset for at få størst mulig læringsmæssig effekt var reglerne klare: Ren shaping. Dvs. vi måtte klikke og vi måtte belønne – det var alt. I praksis ville man nok lokke for at få hurtig interesse for det nye hotte target.
Den gode nyhed er at både Johanna og jeg fik reverseret vores farvediskrimineringshøns.
I dette videoklip kan I se mine tre glansnumre fra dagen, hvor Anna består sin eksamen (farvediskrimering), afslutter sin stimulus reversal og Bella består sin eksamen (formdiskrimering):

Formdiskrimineringshønsenes stimulus reverasal var det straks værre med. Det lykkedes mig at træne min Bella til at prikke ret tilfældigt i de tre forskellige figurer :-(
I min anmeldelse har jeg givet en samlet vurdering af kurset og opsummeret en række læringspunkter. Hvis jeg skulle sige det i tre populære punkter er læringen følgende:
  • Hvis noget ikke fungerer, er det trænerens skyld – det er ikke hønen, hunden, en anden træner, Bob Bailey, din makker eller nogen anden – det er DIN skyld
  • Hvis hønen eller hunden ikke gør det du forventer, så tænk over hvad du gør, og gør det anderledes
  • At træne en høne eller en hund kræver en masse teknik – training is a mechanical skill – og den er man bare nødt til at have i orden, for at kunne træne optimalt.

Jeg har i dag tilmeldt mig fortsættelsen Cueing/Criteria 27. juli – 2. august 2009 samt Chaining 12.-16. maj 2010. Teaching 10.-14. august 2010 er fuldtegnet, så der står jeg på venteliste.

lørdag den 9. maj 2009

Chicken camp, dag 4

Dag 4 er gået, tiden er simpelthen fløjet af sted.
Dagens teori omfattede fire lektioner:
  • Anvendt adfærdsanalyse eller dyretræningens ABC: Antecedents + Behavior + Consequences
  • Operant og klassisk indlæring (Pavlov is always on your shoulder)
  • Respons vs. adfærd
  • Om at få anvendt adfærdsanalyse til at virke for dig. Lumpers (der træner adfærd = helheder) og splitters (der træner responser = dele). Splitting er bedst, men begge dele kan bruges.

Træningen i går eftermiddags var jo gået ganske forrygende, og det fortsatte ved de første runder til formiddag. Så tidligt på eftermiddagen mente vi at et par af hønsene var klar til eksamen (stå i 20 minutter). Soda bestod, men Anna bestod ikke (i to forsøg): Hun hakkede simpelthen ud efter det gule target, da Bob Bailey viftede med det :-) Så generaliseringen var simpelthen ikke god nok. Det gav stof til eftertanke for træningen af vores to farcediskrimineringshøns (Pop og Anna). Desuden havde Bella (min formdiskrimineringshøne) stigende problemer med at forveksle hexagonen og cirklen. Vi gik tilbage i indlæringen og trænede bl.a. en runde med kun to farver i stedet for tre, for virkelig at kunne presse hønsene med den foretrukne ikke-hot target, og belønne for at de ignorerede den. Vi regner med at de begge består i morgen formiddag, selvom det ikke er afgørende, da det primært er vores egen indlæring der er vigtig.
Sidste del af øvelsen er stimuli reversal, hvor det hidtidige hotte target skal skiftes ud med et andet (en anden farve eller en anden form), alene ved shaping og klikning! Meget spændende, og ikke så svært som det umiddelbart lyder som, siges det.
Nedenfor lidt videoklip fra i dag. I kan igen igen opleve Johanna Allanach, Mette Andreassen, Laila Pedersen og mig selv.

Vi fire danskere spiste sammen igen i dag. Middagen blev for Mettes og mit vedkommende for fjerde gang ud af fem mulige indtaget på restaurant La Cantina i Borlänge (undtagelsen var torsdag, hvor der var arrangeret pizza på kursusstedet!). Vi har et indgående kendskab til spisekortet nu, og kan godt anbefale stedet, hvis man skulle få lyst til et måltid mad i Borlänge :-)
Kurset slutter i morgen ved 16-tiden. Mette og jeg tager direkte hjem til Danmark, og er kun lidt misundelige på Johanna og Laila, der 13.-19. maj skal deltage i workshoppen cueing/criteria. God fornøjelse til jer!

Chicken camp, dag 3

Det bliver en ganske kort blog om endnu en spændende dag. Der var været noget teori om de grundlæggende principper for operant betingning ifølge Bob Bailey: stimuli, forstærkning, udslettelse (extinction), straf og generalisering; samt afledte principper.
Men primært gik dagen med intensiv træning. Johanna og jeg var absolut ikke tilfredse med vores udvikling i går eftermiddags, og fra morgenstunden tog vi fat i Bob Bailey, for at få råd i forbindelse med nogle problemer, vi var løbet ind i. Og det var en god strategi, som vi fastholdt og fastholder resten af kurset: For at få effektiv læring og fremdrift skal vi ikke selv tumle ret længe med problemerne, når vi har Bob Bailey at trække på.
De to høns der sluttede i går med at arbejde med det lille target, skulle i dag i gang med farvediskriminering (rød, blå og gul), mens de to høns der sluttede i går med at arbejde på diskriminering mellem to former, skulle fortsætte op til fire former. Som bekendt skal begge diskrimineringsøvelser ende med, at det hotte target fjernes og hønen skal stå stille i 20 sekunder, mens Bob Bailey provokerer den.
Alle fire høns nåede i løbet af formiddagen op på at arbejde på alle tre farver/fire former, og i løbet af eftermiddagen nåede vi gennem successiv hævning af kriterierne op på 8-10 sekunder i ro for de to formdiskrimineringshøns, 12-15 sekunder for farvediskrimineringshønsene.
Og det var virkelig en dramatisk forbedring i forhold til det lidt seje arbejde i går.
Der er en stribe forklaringer, og i bund og grund handler de om, at vi som førere er blevet meget meget bedre. Det mekaniske begynder nu virkelig at fungere, så vi ikke skal stå og tænke over fx præsentation af godbidden eller flytning af brikkerne. Vi kan have fokus på at iagttage adfærd, holde fokus på kriterier og time klikkene. Det rykker virkelig.
Jeg glæder mig helt vildt til at bearbejde de mange informationer og gøre dem operationelle i forhold til mig egen hundetræning. Jeg har allerede en masse ideer, men dem skal jeg have styr på, før jeg præsenterer dem :-)
Nedenfor lidt videoklip fra i dag. I kan igen opleve Johanna Allanach, Mette Andreassen, Laila Pedersen og mig selv.
Der er flere der har efterlyst flere videoklip, og jeg lover: De kommer, men først i næste uge!

torsdag den 7. maj 2009

Chicken camp, dag 2

I dag startede vi med ½ times fri spørgetid, hvorefter vi gik videre med træning af høns stort set resten af døren, kun afbrudt af noget teori om forstærkning.
Vi modtager en mængde informationer, og får masser af muligheder for at prøve alt muligt i praksis, og dermed begå rigtigt mange fejl, og dermed lære endnu mere.
Som nævnt har vores høns officielt kun numre, men i dag gav vi vores navne: Johannas er nu Soda og Pop, mine Anna og Bella.
Indledningsvis skulle vi køre en runde (hver høne i ½ minut) med henholdsvis stor target til den ene og lille target til den anden af vores høns. Så skulle vi udvælge en af vores høns, som skulle i gang med en diskrimineringsøvelse, mens vi fortsat trænede den anden på target.
Diskrimineringsøvelsen indledes med at den udvalgte høne præsenteres for fire forskellige figurer: en cirkel, et kvadrat, en trekant og en sekskant. Hønen vælger frit mellem de fire figurer, og hver gang den har prikket til en figur bliver den taget fra. Den sidste figur blev det hot target. Denne udvælgelsesprocedure anvendes, fordi alle hønsene tidligere har været trænet, og det hotte target skal være det, som hønen er mindst tilbøjelig til at vælge - det skal jo ikke være for nemt :-)
Øvelsen går nu ud på at hønen skal trænes op til at prikke kun det hotte target, ingen af de tre andre figurer. Og når dette moment er afsluttet skal det hotte target fjernes og hønen skal stå stille i 20 sekunder, mens Bob Bailey provokerer den.
Når denne adfærd er indlært skal det hotte target skiftes ud med en af de andre figurer.
Den høne, der ikke er i gang med denne opgave, skal fra i morgen i gang med at trænes i at diskriminere mellem tre farvede figurer.
Ideen med at hønsene kører to forløb er, at vi nu får mulighed for at begå en række fejl ved at træne den ene høne i diskriminering af figurers former, og dermed forhåbentlig ikke begår de samme fejl når vi skal træne den anden høne i at diskriminere farver.
Johanna og jeg arbejdede intenst, men da vi sluttede træningen 17:15 måtte vi erkende, at de sidste runder havde givet lidt for mange fejl – vi var bare trætte.
Vi kører stadig kun med to targets for de høns, der skal diskriminere: både Soda og Bella vil fortsat frygteligt gerne prikke det forkerte target, men det fikser vi i morgen tidlig …
Nedenfor lidt videoklip fra i dag. I kan opleve Bob Bailey, Johanna Allanach, Mette Andreassen, Laila Pedersen mig selv samt en masse andre kursister og høns.

Mette, Johanna og jeg bor samme sted. Johanna har en flok hunde med og vi andre ingen, så vi lånte hunde til en fælles aftentur på noget så utraditionelt som en kirkegård. Men en ikke helt almindelig kirkegård. Den ligger ved Stora Tuna kyrka, en af Sveriges største landdistriktskirker. Den er indviet i 1469 og samme sted findes rester efter kirker fra både 1200- og 1300-tallet. Jeg kigger altid efter kendtes gravsten på kirkegårde, og fandt her den svenske operasanger Jussi Björlings (1911-1960) grav, han var også født i Borlänge.

onsdag den 6. maj 2009

Chicken camp, dag 1

Så oprandt dagen! Dag 1 på Chicken camp med Bob Bailey.
Det var en spændende og intensiv dag, hvor 16 deltagere mødte mesteren selv, og både fik noget teori, en masse træning af mekaniske færdigheder og endelig, fra kl. 15.00 fik lov til at arbejde med hønsene! Og så er der også lige noget læsning til i morgen, så vi keder os absolut ikke.

En ganske kort opsummering af dagen:
  • Videoen ”Patient like the chipmunks”, om Keller & Marian Breland og Bob & Marian Bailey samt historien om Animal Behaviour Enterprises
  • Gensidig præsentation af deltagerne
  • Indlæg 1: Introduktion til kurset

Herefter vekslede det mellem praktiske øvelser og yderligere to indlæg:

  • Indlæg 2: Om adfærd, og hvorfor adfærd er vigtig
  • Indlæg 3: Om træning og hvordan træning udføres

De praktiske øvelser bestod først i træning af mekaniske færdigheder, som er grundelementet i klikkertræningen: Hvis man ikke kan klikke præcist, og præsentere belønningen præcist, så duer det bare ikke. Så vi skulle træne:

  • Teknik og tempo i at præsentation den skål, som hønsene får godbidder fra(naturligvis kan det generaliseres), hvor vi lærte tre forskellige teknikker og skulle øve tempo
  • Derefter fik vi lov til at træne med godbidder i skålene
  • Og til sidst fik vi lov til at klikke før vi skulle præsentere godbidderne

Det lyder nemmere end det er!

Så skulle vi introduceres til høns og håndtering af dem. Hver deltager skulle vælge to høns, mine er nr. 6 og nr. 284. Vi skulle træne:

  • Løfte hønen i buret
  • Løfte hønen ud af buret og sætte den tilbage
  • Bære hønen hen til bordet og lade den få godbidder
  • Osv.

Alle de praktiske øvelser foregår i par, og jeg har fået fornøjelsen at komme sammen med Johanna Allanach. Vi blev kraftigt opfordret til at optage alt på video, så det har vi naturligvis gjort, og en ganske kort udgave af træningen med høns kan ses i dette klip:



Vi sluttede med at skulle træne hønsene i at klikke på et lille hvidt centrum i en stor sort skive. Og det var altså heller ikke nemt.

Nærmere kommentarer og vurderinger kommer først efter kurset – der er meget at fordøje!

tirsdag den 5. maj 2009

Chicken Camp, dag 0

Her til aften kom jeg til Buskåkers Gästgiveri i Borlänge, som ligger cirka 200 km nordvest for Stockholm, og cirka 750 km fra Solrød. Formålet med turen er at deltage i en 5 dages Discrimination/Introductory workshop arrangeret af House of Learning med Bob Bailey.

Hvis du ikke véd hvem Bob Bailey er, så bør du orientere dig på Hot Springs National Parks hjemmeside og læse dettteinterview på Clicker Solutions hjemmeside.

Så vil du forstå, hvorfor jeg glæder mig vildt meget til kurset, hvor der skal arbejdes intensivt i 40 timer med følgende formål: at lære grundlæggende principper og indlæring (timing, kriterier og forstærkningsfrekvens) af anvendt adfærdsanalyse, mekaniske færdigheder, udvikling af iagttagelsesfærdigheder, træningsfilosofi. Hver deltager får to høns at arbejde med, deraf navnet Chicken Camp :-)

Jeg fulgtes med herop med Mette Andreassen, nyuddannet klikkerinstruktør og træner for Hund & Træning, og vi har aftalt, at vi vil forsøge at dokumentere forløbet gennem masser af videooptagelser og fotos, som vi kan dele med interesserede bagefter.

Jeg vil forsøge at fortælle lidt om mine oplevelser undervejs via denne blog.

Jeg vil gøre lidt reklame for en anden deltagers blog: Laila Pedersen adfærdsredaktør på Vi med Hund er i gang med blogge om dette kursus - og del 2, som jeg desværre ikke skal deltage i.

lørdag den 2. maj 2009

Charlotte Lyngholm - en drøm af en træner

Charlotte Lyngholm (Foto: Conni Hansen)

Da jeg for et par uger siden trænede alene i Jersie stoppede en bilist, fortalte at han tit havde set nogen træne på det areal i Jersie og spurgte om det var noget officiel træning, han kunne deltage i med sin 14 måneder gamle labrador. Jeg fortalte, at det var noget helt privat, og henviste til nogle forskellige lokale træningsmuligheder, herunder et sted i Herfølge (manden fortalte at han boede i Ejby i Køge Kommune). Hans kommentar til sidstnævnte var, at så langt ville han ikke køre for at træne – der er max 10 kilometers kørsel dertil!!

Jeg har gået hos ni forskellige hundetrænere de sidste halvandet år. Det har været en meget hektisk periode, hvor jeg havde travlt med at bringe Megan fra et par beståede dressurprøver i Spaniel Klubben og noget haltende DKK lydighed, til at blive lydighedschampion, samt træne Lille Bjørn rigtigt fra hvalp til lydighedshund. I kronologisk orden er trænerne: Mette Damgaard Sørensen, Karen Frost Knudsen, Mads Møller, Christina Ingerslev, Annette Damsø, Marianne Jensen, Karen Ulrich, Charlotte Lyngholm og Helle Damkjær.

Jeg får derfor tit spørgsmålet: "Hvilken træner synes du er den bedste?"

Svaret er: Det kommer an på! Der er ingen af trænerne jeg generelt vil anbefale frem for andre; det kommer an på en konkret vurdering af den specifikke ekvipage, hvem jeg vil anbefale at man træner hos. Jeg har lært noget af alle trænerne.

Når det er sagt, er det ikke en hemmelighed at jeg det sidste godt halve år kun har trænet hos Charlotte Lyngholm. Der er i øvrigt præcis 60 kilometer hver vej :-)

Der er én bekvemmelighedsbegrundelse: Jeg kan træne Lille Bjørn og Megan på to hold lige efter hinanden. Vi er en lille eksklusiv klub der har lavet det nummer de sidste måneder, i alt 6 deltagere med hunde på begge de to sidste mandagshold!

Og så er der alle de faglige begrundelser.

Jeg blev oprindeligt anbefalet at træne hos Charlotte af Marie Louise, som nævnte at Charlotte også blev kaldt fru Skrap. Og jeg har fundet ud af, at det er der mange, der kalder hende. Det vil jeg ikke drømme om, for det mener jeg ikke er rigtigt.

Hvis jeg kort skal karakterisere Charlotte vil jeg betegne hende som pragmatisk perfektionist. Hun vil have at vi i træningen arbejder efter det perfekte, men i praksis foretager de nødvendige tillempninger. Vi skal bare ikke være i tvivl om hvad det rigtige er. Charlotte kan reglerne for lydighedsprøver udenad, så hun har helt styr på kommandoer, regler, den praktiske overholdelse af disse mv.

En af de nye kursister hos Charlotte var med i Hårlevhallen den 11. april, for at se hvordan lydighedsprøver er i praksis. Hun var rystet over de høje point i LP1 for ikke særligt imponerende præstationer i forhold til træningen hos Charlotte. Og jeg måtte forklare, at der var meget stor forskel på det niveau hun oplevede i praksis og det vi træner efter. Som gerne skulle sikre at vi har det overskud til prøverne, som gør at vi kan miste en øvelse, og stadig få en tilfredsstillende præmiering.

Charlotte har en meget personlig stil som træner. Jeg har efter hver time en fornemmelse af, at selvom vi har været 6-7-8 deltagere, så har det alligevel været mig, der var i centrum. Og sådan tror jeg alle deltagerne har det.

Charlotte er meget direkte i sine tilbagemeldinger. Hun siger hvad hun ser og synes. Og der er ingen omsvøb. Måske er det derfor hun har fået tilnavnet fru Skrap? Jamen jeg kan ikke bruge noget andet. Hvis det jeg gør, ikke er ok, så vil jeg gerne have det at vide, frem for at få det pakket ind.

Charlotte er fantastisk til at iagttage samarbejdet mellem hund og fører, og præcist og konstruktivt pege de detaljer (eller helheder) ud, som der er behov for at arbejde med. Hvis der er detaljer, der ikke fungerer, skal de trænes på plads, før man får lov til at kæde sammen med andre elementer. Og der kommer altid konkrete råd til, hvordan man skal arbejder videre. Der er masser af energi på holdene vi går på, for Charlotte sørger for, at der sker noget hele tiden; godt humør hele vejen igennem og altid masser af inspiration til den videre træning.

Når man går i stå med et moment er Charlotte klar med 1-2-3 løsninger, og jeg ender altid med noget, der fungerer. Og så går vi og joker lidt i baggrunden om at nu virkede det igen det Charlotte foreslog …

Charlotte har trænet et utal af hunde, hun har en meget meget bred erfaring og hun har et enormt menneskeligt overskud.

Charlotte er en meget travl person, og alligevel tager hun sig tid til at komme og se sine kursister til prøverne, hvis hun overhovedet har mulighed for det.

Charlotte er bare en drøm af en træner!

Du kan læse mere om Charlotte på hendes hjemmeside.